DK148036B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af epimere 4''-amino-erythromycin-forbindelser eller syreadditionssalte deraf - Google Patents

Description

148036

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte epimere 4"-amino-erythromycin-forbin-delser med formlen: R1 1<CH3’2 . Ri fCH3>2 '»vA \Λ °γ! ° Λ

R3oi X ellerR30-L X

^ V χ0,,,,ί°Ύ °B X^NH2 l X^NH 2 'OCH ™ 7 t>CH, III υ^η3 IV 3 2 148036 eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, hvor og hver er valgt fra gruppen bestående af hydrogen og alkanoyl med 2 3 2-3 C-atomer, R er alkanoyl med 2-3 C-atomer, og R er hydrogen, 0 2 3 3 4 I* hvorhos R og R eller R og R tilsammen også kan være -C-, eller 2 3 en blanding af forbindelser med formlerne III og IV, hvori R og R ,

O

3 4 H

henholdsvis R og R tilsammen er -C-.

Erythromycin er et antibioticum dannet ved dyrkning af en stamme af Streptomyces erythreus i et egnet medium, som beskrevet i U.S.-patentskrift nr. 2.653.899. Erythromycin, der fremstilles i to former, A og B, er repræsenteret ved følgende struktur: 8· H ?'FH3»2 - 10 6L 6JU' H0,,,"lil H0Si*"*0 6” Π

I1" W

0 Z 'ΌΗ ''och3

Erythromycin R

A -OH

B -H

Strukturen viser, at det antibiotiske stof udgøres af tre hoveddele, nemlig et sukker-fragment kendt som cladinose, en anden sukker-del indeholdende en basisk amino-substituent kendt som desos-amin og en 14-leddet lactonring omtalt som erythronolid A eller B eller, som anvendt heri, macrolid-ringen. Mens nummereringssystemet for macrolid-ringen er i ikke-mærketal, er nummereringen for desos-aminen i mærketal og nummereringen for cladinose i tal med dobbeltmærke.

Der har været fremstillet adskillige derivater af erythromycin med det formål at modificere dets biologiske eller farmakodyna-miske egenskaber.

U.S.-patentskrift nr. 3.417.077 beskriver reaktionsproduktet mellem erythromycin og ethylencarbonat som et meget aktivt antibak-terielt middel. U.S.-Patentskrift nr. 3.884.903 beskriver 4"-deoxy- 3 148036 4"-oxo-erythromycin A og B-derivater som værende anvendelige som antibiotics.

Erythromycylamin, 9-amino-derivatet af erythromycin Af har været genstand for betydelig undersøgelse [britisk patentskrift nr. 1.100.504, Tetrahedron Letters, 1645 (1967) og Croatica Chemica Acta, 39, 273 (1967)] og for en vis kontrovers med hensyn til dets strukturelle identitet [Tetrahedron Letters, 157 (1970) og britisk patentskrift nr. 1.341.022]. Sulfonamid-derivater af erythromycylamin er i U.S.-patentskrift nr. 3.983.103 rapporteret at være nyttige som an-tibakterielle midler. Andre derivater er også rapporteret at have an-tibakteriel aktivitet in vitro og in vivo [Ryden et al., J. Med.

Chem., 16, 1059 (1973) og Massey et al., J. Med. Chem., 17, 105 (1974)].

Det har nu vist sig, at de hidtil ukendte epimere 4'-amino- erythromycin-forbindelser med ovennævnte formel III eller IV eller syreadditionssalte deraf udmærker sig som antibakterielle midler, idet de f.eks. besidder en overraskende bedre aktivitet over for Neisseria sicca end de kendte erythromycinforbindelser, således som nedenfor nærmere påvist.

En foretrukket gruppe af forbindelser inden for denne klasse 2 3 af antibakterielle midler er dem med formlen III, hvor R og R til- 0

II

sammen er -C-.

En anden foretrukket gruppe af forbindelser inden for nævnte 4 klasse af antibakterielle midler er dem med formlen IV, hvor R er 0

3 4 M

hydrogen, og også hvor R og R tilsammen er -C-.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af de omhandlede forbindelser er ejendommelig ved, at en tilsvarende forbindelse med formlen: R1 1(CH3»2 r1 ,M(CH3>2 H° 1 "γΝ 0 i χΛ v°v JX....Αχ

aI X —.r 80 X

* ri |ζ * ^ fC

I Υ>νγ I γνγγ X^* ° X^r

Och3 6ch3 4 148036 12 3 hvor R , R og R er som ovenfor defineret, Y' er NH, N-OH eller N-OCOCHg, og Y" er NH, reduceres, idet (a) når Y' er NH, N-OH eller N-OCOCHg, eller Y" er NH, nævnte reduktion gennemføres ved katalytisk reduktion, , eller (b) når Y' eller Y" er NH, denne fba±>indelse er fremstillet in situ ud fra den tilsvarende keton ved kondensation af ketonen med ammoniumsaltet af en alkansyre, og reduktionen gennemføres ved en hydridreduktion eller ved katalytisk hydrogenering, og at, om ønsket, 1 4 (i) en vundet forbindelse, hvor R og/eller R er hydrogen, alkanoyleres til dannelse af en tilsvarende forbindelse, hvor R1 og/ 4 eller R er alkanoyl med 2 eller 3 C-atomer, eller (ii) en vundet forbindelse, hvor R^ er alkanoyl med 2-3 C-atomer, omdannes til den tilsvarende forbindelse, hvor R1 er hydrogen, og/eller

• (iii) en vundet blanding af forbindelser med formlerne III

2 3 3 4 og IV, hvor grupperne R og R , henholdsvis grupperne R og R til- 0

U

sammen er -C-, opdeles i de enkelte forbindelser ved selektiv krystallisation af diethylether, eller omkrystalliseres til udvinding

O

2 3 W

af alene forbindelsen, hvor R og R tilsammen er -C-, af acetone/ vand, og/eller (iv) en vundet forbindelse overføres i et syreadditionssalt deraf.

Fremstillingen af de til den foreliggende fremgangsmåde anvendelige keton-mellemproduktforbindelser (= 0 ved 4"-stillingen) kan foregå ved oxidation af de tilsvarende 4"-OH-forbindelser. Denne oxidation kan gennemføres ved omsætning med trifluoreddikesyreanhy-drid og dimethylsulfoxid efterfulgt af tilsætning af en tertiær amin, såsom triethylamin.

I praksis bliver trifluoreddikesyreanhydridet og dimethylsulfoxid indledningsvis kombineret i et reaktions-indifferent opløsningsmiddel ved ca. -65°C. Efter 10-15 minutter bliver ovennævnte 4"-OH-forbindelser tilsat med en sådan hastighed, at temperaturen bibeholdes ved ca. -65°C og ikke overstiger -30°C. Ved temperaturer over -30°C er trifluoreddikesyreanhydrid-dimethylsulfoxid-komplekset ikke stabilt. Reaktionstemperaturen bibeholdes mellem -30 og -65°C i ca. 15 minutter og sænkes derefter til ca. -70°C. En tertiær amin 5 148036 tilsættes på én gang, og reaktionsblandingen får lov at opvarme i løbet af en periode på 10-15 minutter. Reaktionsblandingen behandles derefter med vand og oparbejdes.

Med hensyn til mængderne af reaktanter kræves for hvert mol anvendt 4"-0H-forbindelse ét mol af hver af trifluoreddikesyreanhy-drid og dimethylsulfoxid. Forsøg har vist, at det er fordelagtigt at anvende et overskud på 1-5 gange af anhydridet og dimethylsulfoxid for at fremskynde reaktionens fuldendelse. Den anvendte tertiære amin skal svare til den anvendte molære mængde af trifluoreddikesy-reanhydrid.

Det ved denne proces anvendte reaktions-indifferente opløsningsmiddel skal være et sådant, der i betydelig grad opløser reaktanterne og ikke i større grad reagerer med nogen af reaktanterne eller med de dannede produkter. Da denne oxidationsproces gennemføres ved fra -30 til -65°C, foretrækkes det, at nævnte opløsningsmiddel, foruden at have de ovennævnte karakteristika, har et frysepunkt under reaktionstemperaturen. Sådanne opløsningsmidler eller blandinger deraf, der opfylder disse kriterier, er toluen, methylenchlorid, ethylacetat, chloroform eller tetrahydrofuran. Opløsningsmidler, der opfylder de ovennævnte krav, men som har et frysepunkt over reaktionstemperaturen, kan anvendes i mindre mængder i kombination med et af de foretrukne opløsningsmidler. Det for denne proces særligt foretrukne opløsningsmiddel er methylenchlorid.

Den ved denne proces fremstillede foretrukne forbindelse er 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbo-natester.

Reaktionstiden er ikke kritisk og afhænger af reaktionstemperatur og udgangs-reagensernes iboende reaktivitet. Ved temperaturer på fra ca. -30 til ca- -65°C er reaktionen bragt til ende i løbet af 15 til 30 minutter.

Med hensyn til rækkefølgen for tilsætningen af reagenserne foretrækkes det, at trifluoreddikesyreanhydridet kombineres aed di-methylsulfoxidet efterfulgt af tilsætningen af den anvendte 4"-OH-forbindelse. Det foreslås endvidere, som ovenfor nævnt, at reaktionstemperaturen holdes under -30°C. Dette er i overensstemmelse med læren ifølge Omura et al., J. Org. Chem., 41, 957 (1976).

En anden oxidationsmetode anvender N-chlorsuccinimid og di-methylsulfid som oxiderende middel. I praksis bliver disse to rea 6 148036 genser først kombineret i et reaktions-indifferent opløsningsmiddel ved ca. 0°C. Efter 10-20 minutter sænkes temperaturen til fra 0 til -25°C, og 4"-OH-forbindelsen tilsættes, idet ovennævnte temperatur opretholdes. Efter 2-4 timers reaktionstid tilsættes en tertiær amin, såsom triethylamin, reaktionsblandingen hydrolyseres og oparbejdes.

Med hensyn til mængderne af reaktanter kræves for hvert mol anvendt 4"-OH-forbindelse ét mol af hver af N-chlorsuccinimid og di-methylsulfid. Forsøg har vist, at det er fordelagtigt at anvende et overskud på 1-20 gange af succinimid- og sulfid-reaktanterne for at fremskynde reaktionens fuldendelse. Den anvendte tertiære amin skal svare til den anvendte molære mængde af succinimid.

Det ved denne proces anvendte reaktions-indifferen te opløsningsmiddel skal være et sådarit, som i betydelig grad opløser reaktanterne og ikke i nogen større grad reagerer med hverken reaktanterne eller de fremstillede produkter. Da reaktionen gennemføres ved fra ca. 0° til ca. -25°C, foretrækkes det, at opløsningsmidlet, foruden at have de ovennævnte karakteristika, har et frysepunkt under reaktionstemperaturen. Sådanne opløsningsmidler eller blandinger deraf, der opfylder disse kriterier, er toluen, ethyl-acetat, chloroform, methylenchlorid eller tetrahydrofuran. Opløsningsmidler, der opfylder de ovennævnte krav, men som har et frysepunkt over reaktionstemperaturen, kan også anvendes i mindre mængder i kombination med et eller flere af de foretrukne opløsningsmidler.

Det for den omhandlede proces særligt foretrukne opløsningsmiddel er toluen-benzen.

Den ved denne proces fremstillede foretrukne forbindelse er 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-car-bonatester.

Reaktionstiden er ikke kritisk og afhænger af koncentration, reaktionstemperatur og reagensernes iboende reaktivitet. Ved en reak- . tionstemperatur på fra 0 til -25°C ligger reaktionstiden på fra ca.

2 til ca. 4 timer.

Med hensyn til tiIsætningsrækkefølgen er det, som ovenfor nævnt, foretrukket, at 4“-OH-forbindelsen sættes til en forblanding af succinimid-derivat og dimethylsulfid.

Begge de ovennævnte oxidationsmetoder betragtes som enestående på grund af selektiviteten af oxidationen, der udelukkende finder sted ved 4"-hydroxy-substituenten efterladende andre sekundære alko- 7 148036 holer i molekylet upåvirkede.

En keton-mellemproduktforbindelse for forbindelserne med 1 2 formlen III, i hvilken keton R og R hver er alkanoyl med 2-3 C- 3 atomer, og R er hydrogen, kan vindes ved at behandle en keton-mellemproduktforbindelse for forbindelserne med formlen IV, hvor R"*" er 2 alkanoyl med 2-3 C-atomer, med et alkansyreanhydrid (R 0) og pyriddn.

I praksis bringes sidstnævnte keton i kontakt med et overskud af anhydridet i pyridin som opløsningsmiddel. Det foretrækkes, at så meget som et fire ganges overskud af anhydridet anvendes ved reaktionen.

Reaktionen gennemføres hensigtsmæssigt ved stuetemperaturer. Ved disse reaktionstemperaturer er reaktionstiden fra ca. 12 til ca. 24 timer.

Fjernelse af en alkanoyl-gruppe ved 2'-stillingen af ketonmel lemproduktforbindelserne gennemføres ved en solvolysereaktion bestående i henstilling med omrøring med et overskud af methanol natten over ved stuetemperatur. Fjernelse af methanolen og påfølgende rensning, om nødvendig, af det som inddampningsrest vundne produkt tilvejebringer den tilsvarende forbindelse, hvor R·*" er hydrogen.

Foretrukne keton-mellemproduktforbindelser for fremstillingen af forbindelserne med formlerne IIIog IV er 2,-acetyl-4"-deoxy-4“-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester og 4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester.

Adskillige synteseveje kan anvendes ved fremstillingen af de omhandlede forbindelser med formlerne III og IV ud fra keton-mellem-produktforbindelserne.

Fremstilling af forbindelserne med formlen III gennemføres ved kondensation af keton-forbindelsen med ammoniumsaltet af en lavere alkansyre og påfølgende reduktion af den in situ dannede imin. Betegnelsen "lavere alkan" refererer her til en syre med 2-4 C-atomer.

I praksis bliver en opløsning af ketonen i en lavere alka-nol, såsom methanol eller isopropanol, behandlet med ammoniumsaltet af en lavere alkansyre, såsom eddikesyre, og den afkølede reaktionsblanding behandles med reduktionsmidlet natriumcyanoborhydrid. Reaktionen får lov at forløbe ved stuetemperatur gennem flere timer, førend der hydrolyseres, og produktet isoleres.

Selvom 1 mol af ammoniumalkanoatet kræves pr. mol keton, foretrækkes det at anvende et overskud, så stort som ti gange, for at sikre fuldstændig og hurtig dannelse af iminen. Sådanne overskuds 8 148036 mængder synes kun at have lille skadelig indvirkning på kvaliteten af produktet.

Med hensyn til mængden af reduktionsmiddel, der skal anvendes pr. mol keton, foretrækkes dét, at der anvendes ca. to mol natrium-cyanoborhydrid pr. mol keton.

Reaktionstiden vil variere med koncentration, reaktionstemperatur og reagensernes iboende reaktivitet. Ved stuetemperatur, der er den foretrukne reaktionstemperatur, er reaktionen i det væsentlige fuldendt efter to til tre timer.

Når det lavere alkanol-opløsningsmiddel er methanol, forekommer der som ovenfor nævnt en betydelig solvolyse af enhver alkanoyl-gruppe ved 2'-stillingen. For at undgå fjernelse af en sådan gruppe foretrækkes det, at der som reaktionsopløsningsmiddel anvendes iso-propanol.

Det foretrukne ammoniumalkanoat for denne reaktion er som nævnt ammoniumacetat.

Ved isoleringen af de ønskede forbindelser med formlen III fra foreliggende ikke-basiske biprodukter eller udgangsmateriale kan der drages fordel af slutproduktets basiske natur. En vandig opløsning af produktet ekstraheres således over et område af gradvis stigende pH, således at neutrale eller ikke-basiske materialer ekstraheres ved lavere pH-værdier og produktet ved et pH højere end 5.

De ekstraherende opløsningsmidler, enten ethylacetat eller diethyl-ether, returvaskes med saltopløsning og vand, tørres over natriumsulfat, og produktet vindes ved at fjerne opløsningsmidlet. Yderligere rensning, om nødvendig, kan gennemføres ved søjlechromatografi på silicagel ved i og for sig kendte metoder.

Som ovenfor nævnt kan solvolyse af 2 *-alkanoyl-gruppen i en forbindelse med formlen III gennemføres ved at lade en methanolop-løsning af nævnte alkanoyl-forbindelse henstå natten over ved stuetemperatur .

Under den reduktive aminering af keton-mellemproduktforbindel·· 0 2 3 il i ser, hvor R og R tilsammen er -C-, og R er alkanoyl med 2-3 C- atomer eller hydrogen, er det iagttaget, at der dannes en blanding 2 3 3

af aminer med formlerne III og IV, hvori R og R , henholdsvis R

0 4 li og R tilsammen er -C-. Dette kan repræsenteres ved følgende reaktionsskema : 9 148036 R1 N(CH ) / NH4OCOCH3 °"\ 1 I NaCNBH., > 0'/^N ai' ι\λυυ 0 >0“° x 'OCH3 (R2 + R3 = ) 1 ^(CH3}2

HO R1 ?(CH3>2 ? R-0* I

χγ "yK ογΝ ry

°K>I l + °<A I

* po h $^Unt*f° V

° /\ NH2 O /¾1¾ III 7 OCH3 IV X^H3 (R2 + R3 = -å-) (R3 + R4 = -$-)

De viste aminprodukter III og IV adskilles hensigtsmæssigt ved selektiv krystallisation af diethylether. Omkrystallisation af blandingen af III og IV af acetone-vand inducerer hemiketal-dannelse i aminen med formlen IV resulterende i isolering af III som det eneste produkt.

Den første direkte syntesevej til amin-forbindelserne med formlen IV er den samme vej som ovenfor diskuteret for forbindelserne med formlen III og omfatter kondensation af keton-mellempro-duktforbindelsen for forbindelsen med formlen IV med et ammoniumal-kanoat efterfulgt af reduktion af den in situ dannede imin med na-triumcyanoborhydrid.

13 4

Forbindelser med formlen IV, hvor R , R og R er scxti ovenfor defineret, fremstilles også ved reduktion af den ovennævnte imin under anvendelse af hydrogen og en passende hydrogeneringskatalysator. I praksis bliver den pågældende keton-mellemproduktforbindelse en lavere alkanol, såsom methanol eller isopropanol, behandlet med ammoniumsaltet af en lavere alkansyre, såsom eddikesyre, og hydrogeneringskatalysatoren, og blandingen rystes i en hydrogenatmosfære, indtil reaktionen er i det væsentlige fuldendt.

ίο 148036

Selvom 1 mol af ammoniumalkanoatet kræves pr. mol keton, foretrækkes det at anvende et overskud, så stort som ti gange, for at sikre fuldstændig og hurtig dannelse af iminen. Sådanne overskudsmængder har vist sig kun at have lille skadelig indvirkning på kvaliteten af produktet.

Hydrogeneringskatalysatoren kan vælges blandt mange forskellige midler. Raney-nikkel og 5-10 procent palladium-på-trækul er imidlertid de foretrukne katalysatorer. Disse kan anvendes i varierende mængder afhængige af, hvor hurtigt reaktionen skal fuldendes. Mængder på 10-200 vægtprocent af ketonen kan anvendes effektivt.

Trykket af det luftformige hydrogen i hydrogeneringsbeholderen influerer også på reaktionshastigheden. Det foretrækkes, med henblik på en passende reaktionstid, at der anvendes et indledende tryk på 3,5 kg/cm . Det foretrækkes også for simpelheds skyld, at reduktionen gennemføres ved stuetemperatur.

Reaktionstiden afhænger af en række faktorer omfattende temperatur, tryk, koncentration af reaktanterne og reagensernes iboende reaktivitet. Under de ovennævnte foretrukne betingelser er reaktionen fuldendt i løbet af 12-24 timer.

Produktet isoleres ved frafiltrering af den forbrugte katalysator og fjernelse af opløsningsmidlet i vakuum. Det som inddamp-ningsrest foreliggende materiale behandles derefter med vand, og produktet isoleres fra ikke-basiske materialer ved ektraktion af det basiske produkt fra vand ved varierende pH-værdier, som ovenfor beskrevet.

Som ovenfor omtalt, foreligger der, når det lavere alkanol-opløsningsmiddel er methanol, betydelig solvolyse af en hvilken som helst alkanoylgruppe ved 2'-stillingen. For at undgå fjernelse af en sådan gruppe, foretrækkes det, at der som reaktions-opløsningsmiddel anvendes isopropanol.

Den anden syntesevej til de antibakterielle 4"-amino-erythro- mycin-forbindelser med formlen IV omfatter indledningsvis omdannelse af keton-mellemproduktforbindelsen til en oxim eller et oxim-derivaiv 0 <1 dvs. Y'=N-0H eller N-O-CCHg, efterfulgt af reduktion af oximen eller derivatet deraf.

Oxim forbi ndpl bpiup kan fremstilles ved at omsætte nævnte ketoner med hydroxylamin-hydrochlorid og bariumcarbonat i methanol eller isopropanol ved stuetemperatur. I praksis foretrækkes det at anvende et overskud af hydroxylamin, og så meget som et overskud på 3 gange 11 148036 tilvejebringer det Ønskede mellemprodukt i gode udbytter. Anvendelse af stuetemperaturer og et overskud af hvdroxylaminen tillader fremstilling af det ønskede oxim-derivat i løbet af en reaktionstid på 1 til 3 timer. Bariumcarbonatet anvendes i molære mængder på to gange den molære mængde af det anvendte hydroxylamin-hydrochlorid. Produktet isoleres ved at sætte reaktionsblandingen til vand efterfulgt af basificering til pH 9,5 og ekstraktion med et med vand ikke-blandbart opløsningsmiddel, såsom ethylacetat.

Alternativt kan reaktionsblandingen filtreres og filtratet koncentreres til tørhed i vakuum. Inddampningsresten opdeles derefter mellem vand ved pH 9,0-9,5 og et med vand ikke-blandbart opløsningsmiddel . 0

Fremstilling af O-acetyloxim-forbindelserne (Y^N-O-CCH^) gennemføres ved acetylering af den tilsvarende oxim. Ifølge forsøg bliver 1 mol af oximen omsat med 1 mol eddikesyreanhydrid i nærværelse af 1 mol pyridin eller triethylamin. Anvendelsen af et overskud af anhydridet eller pyridin hjælper til at fuldende reaktionen, og et overskud på 30-40% foretrækkes. Reaktionen gennemføres bedst i et aprotisk opløsningsmiddel, såsom benzen eller ethylacetat, ved stuetemperatur natten over. Efter endt reaktion tilsættes vand, pH indstilles på 9,0, og produktet fraskilles i opløsningsmiddellaget.

De foretrukne oximer og oximderivater, der er nyttige mellemprodukter for forbindelserne med formlen IV, er 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-oxim, 2 f-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-O-acetyloxim, 4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-oxim og 4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-O-acetyloxim.

Reduktion af oximen eller oximderivatet gennemføres ved katalytisk hydrogenering, ved hvilken en opløsning af oximen eller derivatet deraf i en lavere alkanol, såsom isopropanol, og en Raney-nik-kel-katalysator rystes i en hydrogenatmosfære ved et indledende tryk på 70,3 kg/cm ved stuetemperatur natten over. Frafiltrering af forbrugt katalysator efterfulgt af fjernelse af opløsningsmidlet fra filtratet fører til isolering af den ønskede antibakterielle 4"-amino-erythromycin-forbindelse med formlen IV. Hvis methanol anvendes som opløsningsmiddel ved denne reduktion, er solvolyse af en 2'-alkanoyl-gruppe sandsynlig. For at undgå denne bireaktion anvendes isopropanol.

Foretrukne blandt de omhandlede forbindelser med formlerne III og IV er begge epimere af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester og af 4”-deoxy-4"-amino-erythromycin A

12 148036 og af 4"-deoxy-4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-ll,12-carbonatester.

Eksempler på syrer, der tilvejebringer farmaceutisk acceptable anioner, er saltsyre, hydrogenbromidsyre, hydrogeniodidsyre, salpetersyre, svovlsyre eller svovlsyrling, phosphorsyre, eddikesyre, mælkesyre, citronsyre, vinsyre, ravsyre, maleinsyre, gluconsyre eller asparaginsyre.

Som ovenfor nævnt er stereokemien for de udgangsmaterialer, der fører til de omhandlede antibakterielle forbindelser, stereokemien for det naturlige materiale. Oxidationen af en 4"-hydroxy-grup-pe til en keton-gruppe og den påfølgende omdannelse af keton-forbindelsen til 4"-amino-forbindelsen indebærer en lejlighed for stereokemien for 4"-substituenten til at ændres fra stereokemien for det naturlige produkt. Når keton-mellemproduktforbindelserne omdannes til aminer ved en af de ovenfor beskrevne fremgangsmåder, er det følgeligt muligt, at der dannes to epimere aminer. Ved forsøg er det iagttaget,at begge aminer er tilstede i slutproduktet i varierende mængder afhængigt af valget af syntesemetode. Hvis det isolerede produkt overvejende består af den ene af de epimere, kan nævnte epimer renses ved gentagen omkrystallisation af et egnet opløsningsmiddel til et konstant smeltepunkt. Den anden epimer, dvs. den der er til stede i mindre mængder i dét oprindeligt isolerede faste materiale, er det overvejende produkt i modervæsken. Den kan udvindes derfra ved på området i og for sig kendte metoder, som for eksempel inddampning af modervæsken og gentagen omkrystallisation af inddampningsresten til et produkt med konstant smeltepunkt.

Selvom nævnte blanding af epimere kan opdeles ved på området i og for sig kendte metoder, er det af praktiske grunde fordelagtigt at anvende nævnte blanding, således som den er isoleret fra reaktionen. Det er imidlertid ofte fordelagtigt at rense blandingen af epimere ved at underkaste den mindst én omkrystallisation af et egnet opløsningsmiddel, underkaste den søjle- eller højtryksvæske-chromatografi, opløsningsmiddelopdeling eller rivning i et egnet opløsningsmiddel. Mens nævnte rensning ikke nødvendigvis adskiller de epimere, fjerner den sådanne fremmedmaterialer som udgangsmaterialer og uønskede biprodukter.

Den absolutte stereokemiske struktur for de epimere er ikke klarlagt. Begge epimere af en given forbindelse udviser imidlertid samme type aktivitet, f.eks. som antibakterielle midler.

De omhandlede . forbindelser med formlerne 13 148036 III og, IV udviser in; vi tro-aktivitet over for forskellige grampositive mikroorganismer, f.eks. Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes, og over for visse gram-negative mikroorganismer, såsom de med sfærisk eller ellipsoid form (cocci). Deres aktivitet kan let påvises ved in vitro-prøver over for forskellige mikroorganismer i et hjerne-hjerte-infusionsmedium ved den sædvanlige dobbelt-serie-fortyndingsteknik. Deres in vitro-aktivitet gør dem anvendelige til lokal anvendelse, såsom i form af salver eller cremer.

Til jji vitro-anvendelse, f.eks. til lokal anvendelse, vil det ofte være hensigtsmæssigt at kombinere det valgte produkt med en farmaceutisk acceptabel bærer, såsom vegetabilsk olie eller mineralolie eller en blødgørende creme. Tilsvarende kan forbindelserne opløses eller dispergeres i flydende bærere eller opløsningsmidler, såsom vand, alkohol, glycoler eller blandinger deraf eller andre farmaceutisk acceptable indifferente medier, dvs. medier der er uden skadelig indvirkning på den aktive bestanddel. Til sådanne formål vil det i almindelighed være acceptabelt at anvende koncentrationer af aktive bestanddele på fra ca. 0,01% til ca. 10% baseret på vægten af den totale komposition.

Endvidere er mange af de omhandlede forbindelser og deres syreadditionssalte aktive over for gram-positive og visse gram-negative mikroorganismer, f.eks. Pasteurella multicida og Neisseria sicca, in vivo via orale og/eller parenterale indgiftsveje på dyr og mennesker. Deres in vivo-aktivitet er mere begrænset med hensyn til modtagelige organismer og bestemmes ved den sædvanlige metode, der omfatter inficering af mus af i det væsentlige ensartet vægt med forsøgsorganismen og påfølgende behandling af musene oralt eller subcutant med forsøgsforbindelsen.1 praksis får musene, f.eks. 10 mus, en intraperitoneal inokulation af passende fortyndede kulturer indeholdende omtrent 1 til 10 gange LD^00 (den laveste koncentration af organismer, der kræves for at bevirke 100% døde). Kontrolforsøg foretages samtidigt, ved hvilke mus får inokulum af lavere fortyndinger som et check på mulig variation i virulens hos forsøgsorganismen. Forsøgsforbindelsen indgives 0,5 time efter inokulation og igen 4, 24 og 48 timer senere. Overlevende mus holdes i fire dage efter den sidste behandling, og antallet af overlevende noteres.

Ved anvendelse in vivo kan de omhandlede forbindelser anvendes oralt eller parenteralt, f.eks. ved subcutan eller intra- 14 148036 muskulær injektion, i en dosis på fra ca. 1 mg/kg til ca. 200 mg/kg legemsvægt pr. dag. Det mest benyttede dosisområde ligger fra ca.

5 mg/kg til ca. 100 mg/kg legemsvægt pr. dag, og det foretrukne om- . råde ligger fra ca. 5 mg/kg til ca. 50 mg/kg legemsvægt pr. dag.

Bærere, der egner sig for parenteral injektion, kan være enten vandige, såsom vand, isotonisk saltopløsning, isotonisk dextrose eller Ringer's opløsning, eller ikke-vandige, såsom fede olier af vegetabilsk oprindelse (bomuldsfrø, jordnødolie, majs, sesam), di-methylsulfoxid og andre ikke-vandige bærere, der ikke vil gribe ind i præparatets terapeutiske aktivitet, og som er ikke-toxiske i det anvendte volumen eller mængdeforhold (glycerol, propylenglycol, sorbitol) . Endvidere kan der med fordel fremstilles kompositioner, der er egnede for fremstilling af opløsninger umiddelbart forud for anvendelse. Sådanne kompositioner kan omfatte flydende fortyndingsmidler, f.eks. propylenglycol, diethylcarbonat, glycerol eller sorbitol , puffermidler, hyaluronidase, lokalanæstetica og uorganiske salte til tilvejebringelse af ønskede farmakologiske egenskaber.

Dé omhandlede forbindelser kan også kombineres med forskellige farmaceutisk acceptable indifferente bærere, omfattende faste fortyndingsmidler, vandige bærere og ikke-toxiske organiske opløsningsmidler, i form af kapsler, tabletter, bolsjer, pastiller, tørblandinger, suspensioner, opløsninger, elixirer og parenterale opløsninger eller suspensioner.

I almindelighed anvendes forbindelserne i forskellige dosisformer ved koncentrationsniveau1er liggende fra ca. 0,5 til ca. 90 vægtprocent af den totale komposition.

Til påvisning af de omhandlede 4"-amino-erythromycin-forbin- ~ delsers særligt gode antibakterielle aktivitet er der nedenfor angivet den minimale hæmningskoncentration (MIC) i mikrogram pr.ml over for en række mikroorganismer for henholdsvis de omhandlede forbindelser med formlen III eller IV og et kendt nært beslægtet erythromycin A-derivat.

15 148036 I . N (CHU) 2 = R1 I 3 2 H0y^i Λ κ2α>* γ^οΑ

r3°L X

*' π Π"ο„γ °γ 'T- y.

Ill ’0CH3 MIC, mcg/ml.......

R = ^NH~ R = »1» NH„ R = Λ/ν'ΝΗ0 R = ^NH9 1 2 1 2 1 1 1 z

IC = H R = H R = CH3CO R = H

R + R3 = R2 + R3 = R2 + R3 = R2=CH,CO

Mikroorganisme _co_ -C0- . -c.0- ώ3 _ 3 _H — ii_ (1) Staph, aur. <0,10 <0,10 0,39 3,12 (2) " " <0,10 <0,10 0,39 12,5 (3) " " 200 200 >200 >200 (4) " " 200 200 >200 >200 (5) " " ^0,10 <0,10 <0,1 >200 (6) " " 200 200 >200 >200 (7) " " 3,12 3,12 3,12 25 (8) Strp. fae. <0,10 <0,10 0,39 50 (9) Strp. pyog. <0,10 <0,10 $0,10 1,56 (10) " (11) Myco. smeg. 50 50 100 0,39 (12) B. sub. $0,10 $0,10 <0,10 1,56 (13) E. coll 3,12 1,56 3,12 100 (14) " " 3,12 1,56 3,12 200 (15) " " 3,12 3,12 6,25 200 (16) Ps. aerug. 50 100 200 >200 (17) Klebs. pn. 12,5 6,25 12,5 200 (18) " " 6,25 6,25 50 >200 (19) Prot. mira. 200 100 200 >200 (20) Prot. morg. 50 50 200 >200 (21) Salm. chol-su. 6,25 6,25 6,25 >200 (22) Sal. typhm. 6,25 6,25 6,25 >200 (23) " " 6,25 6,25 12,5 100 (24) Past, multo. <0,10 <0,10 $0,1 25 (25) Serr. mar. 25 25 50 >200 (26) Ent. aero. 6,25 6,25 50 >200 (27) Ent. cloa. 25 25 25 >200 (28) Neiss. sic. <0,10 .$0,10 $0,1 0,20 16 148036 . ϊ(ΟΗ3>2 °γλ. °γ^ 4 Æ 6.0 R °'“'Γ Ηο'Τ κ3°“4\ IV 7 OCH3 MIC, mcg/ml R = «·*ΝΗ0 R = '*»» NH0 R = λλ-ΝΗ, R = mi NH,

1 Δ 1 Δ 1 I

R·1· = H R = H R = CH-.C0 R = H

3 3 3 4J 3 4 R-3 = H R3 = H R + R = R + R =

Mikroorganisme r4 = H R4 = H -CO- -C0- (1) Staph, aur. 0,39 0,39 0,78 <0,10 (2) " " 0,78 0,78 0,78 <0,10 (3) " " >200 >200 >200 200 (4) " " >200 >200 >200 200 (5) " " - - 0,39 £0,10 (6) " " >200 >200 >200 >200 (7) " " 3,12 6,25 25 6,25 (8) Strp. fae. 0,39 1,56 0,78 <0,10 (9) Strp. pyog. £0,10 £0,10 0,20 £0,10 (10) " " - - 200 (11) Myco. smeg. 100 200 >200 50 (12) B. sub. 1,56 0,39 0,78 <0,10 (13) E. coli 50 25 25 1,56 (14) " " 50 50 25 1,56 (15) " " 50 50 25 3,12 (16) Ps. aerug. 200 >200 >200 100 (17) Klebs. pn. 200 100 >200 6,25 (18) " " >200 200 >200 6,25 (19) Prot. mira. >200 >200 >200 100 (20) Prot. morg. >200 >200 >200 50 (21) Salm. chol-su. 50 200 50 3,12 (22) Sal. typhm. 50 100 100 3,12 (23) " " 50 200 50 6,25 (24) Past, multo. 1,56 1,56 0,39 £0,10 (25 Serr. mar. 200 >200 >200 25 (26) Ent. aero. 100 >200 100 6,25 (27) Ent. cloa. 200 >200 100 12,5 (28) Neiss. sic. 0,39 6,25 <0,10 <0,1 17 148036 , n(ch3)2 '""J 1'"* η-^ΝΛ-^ R'°-r Ho'y .HO -^s.

II ^^"’'OSO^CH.

o 7% 2 3 t OCH3

Sammenligning MIC, mcg/ml

Mikroorganisme RJ. ^ R

(1) Staph, aur. 1,56 (2) " " 1,56 (3) " " >50 (4) ” " >50 (5) " " 0,39 (6) " " >50 (7) " " 50 (8) Strp. fae. 0,39 (9) Strp. pyog. 0,20 (10) " " >50 (11) Myco. smeg. >50 (12) B. sub. 0,20 (13) E. coli >50 (14) " " >50 (15) " " >50 (16) Ps. aerug. >50 (17) Klebs. pn. >50 (18) " " >50 (19) Prot. mira.

(20) Prot. morg. >50 (21) Salm. chol-su.

(22) Sal. typhm. >50 (23) " (24) Past, multo. 12,5 (25) Serr. mar. >50 (26) Ent. aero. >50 (27) Ent. cloa. >50 (28) Neiss. sic. 12,5

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives nærmere gennem følgende eksempler.

18 148036

Eksempel 1 4"-Deoxy-4"-amino-erythromycin A.

En opløsning af 2,17 g 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-amino-erythro-mycin A i 50 ml methanol blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur natten over. Opløsningsmidlet blev fjernet under reduceret tryk, og det som inddampningsrest vundne skum blev behandlet med en blanding af 50 ml chloroform og 50 ml vand. pH-Værdien af det vandige lag blev indstillet til 9,5, og det organiske lag blev fraskilt. Chloroform-laget blev behandlet med frisk vand, og pH blev indstillet på 4,0. pH-Værdien af det sure vandige lag indeholdende produktet blev gradvis indstillet til 5, 6, 7, 8 og 9 ved tilsætning af base, idet der ved hvert pH blev ekstraheret med frisk chloroform. Ekstrakterne ved pH 6 og 7 indeholdt hovedmængden af produktet, og disse blev samlet og behandlet med frisk vand ved pH 4. Det vandige lag blev igen indstillet gennem pH 5, 6 og 7, idet der ved hvert pH blev ekstraheret med frisk chloroform. Chloroformekstrakten ved pH 6 blev tørret over natriumsulfat og koncentreret, hvorved vandtes 249 mg af produktet som en epimer blanding.

NMR (δ, CDC13): 3,30 (lH)s, 3,26 (2H)s, 2,30 (6H)s og 1,46 (3H)s.

Eksempel 2 4"-Deoxy-4"-amino-erythromycin A.

Til en omrørt opløsning af 3,0 g 4"-deoxy-4"-oxo-erythromy-cin A i 30 ml methanol under en nitrogenatmosfære blev der sat 3,16g tørt ammoniumacetat. Efter 5 minutter blev 188 mg natriumcyanoboro-hydrid vasket ind i reaktionsblandingen med 5 ml methanol, og reaktionsblandingen blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur natten over. Den lysegule opløsning blev hældt i 300 ml vand, og pH blev indstillet til 6,0. Det vandige materiale blev ekstraheret ved pH 6-7-7,5-8-9 og 10 under anvendelse af 125 ml diethylether til hver ekstraktion. Ekstrakterne ved pH 8, 9 og 10 blev samlet og vasket med 125 ml frisk vand. Det fraskilte vandige lag blev ekstraheret med ether (1X100 ml) ved pH 7, ethylacetat (1x100 ml) ved pH 7, ether (1x100 ml) ved pH 7,5, ethylacetat (1x100 ml) ved pH 7,5 og ethylacetat (1x100 ml) ved pH 8, 9 og 10. Ethylacetatekstrakterne ved pH 9 og 10 blev samlet, vasket med en mættet saltopløsning og tørret over natriumsulfat. Fjernelse af opløsningsmidlet i vakuum gav 30 g af en epimer blanding af det Ønskede produkt som et elfenbensfarvet skum.

19 148036 NMR (δ, CDC13): 3,30 (3H)s, 2,27 (6H)s og 1,44 (3H)s.

Eksempel 3· 4"-Deoxy-4"-amino-erythromycin A (enkelt epimer).

En opløsning af 10,0 g af epimer-blandingen af 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A i 150 ml methanol blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur under nitrogen i 72 timer. Opløsningsmidlet blev fjernet i vakuum, og inddampningsresten blev opløst i en omrørt blanding af 150 ml vand og 200 ml chloroform. Det vandige lag blev bortkastet, og 150 ml frisk vand blev tilsat. pH-Værdien af det vandige lag blev indstillet på 5, og chloroformlaget blev fraskilt. pH-Værdien af den vandige fase blev derefter indstillet på 5,5 - 6 - 7-8 og 9, idet der efter hver indstilling blev ekstraheret med 100 ml frisk chloroform. Chloroformekstrakterne fra pH 6, 7 og 8 blev samlet, vasket successivt med vand og en mættet saltopløsning og tørret over natriumsulfat. Fjernelse af opløsningsmidlet under reduceret tryk gav 2,9 g af en epimer blanding af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A. En prøve på 1,9 g af blandingen blev revet med di-ethylether, hvilket bragte noget af det uopløste skum til at krystallisere. De faste stoffer blev frafiltreret og tørret, hvorved vandtes 67 mg af en enkelt epimer af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A, smp. 140-147°C.

Eksempel 4 ll-Acetyl-4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal.

Til en omrørt opløsning af 4,4 g ll-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal og 4,38 g ammoniumacetat i 75 ml methanol blev der sat 305 mg 85% natriumcyanoborhydrid. Efter omrøring ved stuetemperatur natten over blev reaktionsblandingen hældt i 300 ml vand, hvortil der derefter blev sat 250 ml chloroform. pH-Værdien af det vandige lag blev indstillet til 9,8, og chloroformlaget blev fraskilt. Det vandige lag blev ekstraheret med chloroform igen, og chloroformekstrakterne blev samlet, tørret over natriumsulfat og koncentreret til et hvidt skum. Det resterende skum blev opløst i en omrørt blanding af 125 ml vand og 125 ml frisk chloroform, og pH blev indstillet til 4,9. Chloroformen blev fraskilt og bortkastet, og det vandige lag blev indstillet på pH 5, 6, 7 og 8, idet der efter hver indstilling blev ekstraheret med frisk chloroform. Ekstrakterne fra det vandige materiale ved pH 6 og 7 blev samlet, vasket med en mættet saltopløsning og tørret over natriumsulfat.

20 148036

Fjernelse af opløsningsmidlet gav 1,72 g af det ønskede produkt som et hvidt skum. Produktet blev opløst i en minimal mængde diethyl-ether og blev derefter behandlet med hexan indtil opstående uklarhed. Det krystallinske produkt, der dannedes, blev frafiltreret og tørret, 1,33 g, smp. 204,5-206,5°C.

NMR (δ, CDC13): 3,31 (2H)s, 3,28 (lH)s, 2,31 (6H)S, 2,11 (3H)s og 1,5 (3H)s.

Eksempel 5 4"-Deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester.

Til 189 g 4"-deoxy-4"-oxo-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll, 12-carbonatester i 1200 ml methanol blev der ved stuetemperatur under omrøring sat 193 g ammoniumacetat. Efter 5 minutter blev den resulterende opløsning afkølet til ca. -5°C og blev derefter behandlet med 13,4 g 85% natriumcyanoborhydrid i 200 ml methanol over en tilsætningsperiode på 45 minutter. Kølebadet blev fjernet, og reaktionsblandingen blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur natten over. Reaktionsblandingen blev reduceret i volumen til 800 ml i vakuum og sat til en omrørt blanding af 1800 ml vand og 900 ml chloroform. pH-Værdien blev indstillet fra 6,2 til 4,3 med 6N saltsyre, og chloroformlaget blev fraskilt. Chloroformen blev forenet med 1 liter vand, og pH blev indstillet til 9,5. Den organiske fase blev fraskilt, tørret over natriumsulfat og koncentreret under reduceret tryk, hvorved vandtes 174 g af et hvidt skum. Dette resterende materiale blev opløst i en blanding af 1 liter vand og 500 ml ethylacetat, og pH blev indstillet til 5,5. Ethylacetatlaget blev fraskilt, og det vandige lag blev successivt indstillet til pH 5,7 og 9,5, idet der efter hver pH-indstilling blev ekstraheret med 500 ml frisk ethylacetat. Ethylacetatekstrakterne ved pH 9,5 blev tørret over natriumsulfat og koncentreret i vakuum til tørhed, hvorved vandtes 130 g. Af det som inddampningsrest vundne skum blev 120 g opløst i en blanding af 1 liter vand og 1 liter methylenchlo-rid. Det vandige lags pH-værdi blev indstillet successivt til 4,4, 4,9 og 9,4, idet der efter hver indstilling blev ekstraheret med 1 liter frisk methylenchlorid. Methylenchloridekstrakten ved pH 9,4 blev tørret over natriumsulfat og koncentreret under reduceret tryk, hvorved vandtes 32 g af produktet som et hvidt skum. Krystallisation af 250 ml acetone-vand (1:1, volumen:volumen) gav 28,5 g af de krystallinske epimere.

NMR 100 Mz (δ, CDC13): 5,20 (lH)m, 3,37 (l,5H)s, 3,34 (l,5)s, 2,36 (6H)s, 1,66 (3H)s og 1,41 (3H)s.

148036 21

Eksempel 6

Adskillelse af de epimere af 4"-deoxy-4"-amino-erythro- mycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester.

På en højtryks-væske-chromatografisøjle (1/2" x 9 cm) pakket med Gf 254-silicagel imprægneret med formamid og elueret med chloro- 2 form påførtes 200 mg. Et tryk på 16,87 kg/cm. anvendtes ved en hastig-hed på 4,76 cm pr. minut, og der anvendtes en fraktionsstørrelse på 10 ml. Fraktionerne 14 til 21 og 24 til 36 blev opsamlet.

Fraktionerne 14 til 21 blev samlet og koncentreret til ca.

50 ml. Vand (50 ml) blev tilsat, og pH blev indstillet til 9,0. Chlo-roformlaget blev fraskilt, tørret over natriumsulfat og koncentreret, hvorved vandtes 106 mg af et hvidt skum. Rivning med diethyl-ether bragte skummet til at krystallisere. Efter omrøring ved stuetemperatur i 1 time blev det krystallinske produkt frafiltreret og tørret. Der vandtes 31,7 mg, smp. 194-196°C.

NMR 100 Mz (δ, CDC13): 5,24 (lH)d, 5,00 (lH)t, 3,40 (3H)s, 2,40 (6H)s, 1,66 (3H)s og 1,40 (3H)s.

Fraktioner 24 til 36 blev samlet og oparbejdet som ovenfor, hvorved vandtes 47,1 mg produkt som et hvidt skum, der var identisk med materialet fra Eksempel 10.

Eksempel 7

Til en suspension af 11,1 g 2'-acetyl-4"-deoxy-4"-oxo-ery-thromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester i 300 ml'isopropanol blev der ved stuetemperatur under omrøring sat 10,7 g ammoniumacetat. Efter 5 minutter blev der over en periode på 30 minutter tilsat 747 mg natriumcyanoborhydrid i 130 ml isopropanol, og den resulterende reaktionsblanding blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur natten over. Den bleggule opløsning blev hældt i 1100 ml vand, hvortil der derefter blev sat 400 ml diethylether. pH-Værdien blev indstillet på 4,5, og etherlaget blev fraskilt. Det vandige lag blev gjort basisk til pH 9,5 og ekstraheret med chloroform (2 x 500 ml). Chloroformekstrakterne blev samlet, tørret over natriumsulfnt og koncentreret, hvorved vandtes 7,5 g af et gult skum. Omkrystallisation af dette resterende materiale af diethylether gav 1,69 g, der blev bevaret sammen med modervæskerne.

Modervæsken blev behandlet med 75 ml vand, og pH blev indstillet til 5,0. Etherlaget blev erstattet med 75 ml frisk ether, og pH blev indstillet til 5,4. Etheren blev erstattet med ethylace-tat, og pH blev hævet til 10. Det basificerede vandige lag blev eks- 22 148036 traheret med ethylacetat (2 x 75 ml), og den første ethylacetateks-trakt blev tørret over natriumsulfat og koncentreret til tørhed. Det som inddampningsrest vundne skum (1,96 g) blev sat til en blanding af 75 ml vand og 50 ml diethylether, og pH blev indstillet til 5,05. Etheren blev fraskilt, og det vandige lag blev successivt indstillet på pH 5,4 - 6,0 - 7,05 og 8,0, idet der efter hver pH-indstilling blev ekstraheret med 50 ml frisk diethylether. pH-Værdien blev til slut indstillet på 9,7, og det vandige lag blev ekstraheret med 50 ml ethylacetat. Etherekstrakten fra pH 6,0 blev kombineret med 75 ml vand, og pH blev indstillet til 9,7. Etherlaget blev fraskilt, tørret og koncentreret i vakuum, hvorved vandtes 460 mg af et hvidt skum.

NMR 100 Mz (δ, CDClj): 5,20 (lH)t, 3,43 (2H)s, 3,40 (lH)s, 2,38 (6H)s, 2,16 (3H)s, 1,70 (3H)s og 1,54 (3H).

Disse NMR-data viser, at produktet var de epimere af 2'-ace-tyl-4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonates-ter.

De ovennævnte 1,69 g blev opløst i en blanding af 75 ml vand og 75 ml diethylether, og pH blev indstillet på 4,7. Etheren blev fraskilt, og det vandige lag blev ekstraheret yderligere med frisk ether (75 ml) ved pH 5,05 og 5,4 og med ethylacetat (2 x 75 ml) ved pH 9,7. De samlede ethylacetatekstrakter blev tørret over natriumsulfat og koncentreret under reduceret tryk, hvorved vandtes 1,26 g af et hvidt skum. Krystallisation af dette resterende materiale gav 411 mg produkt, smp. 193-196°C (dek.). Modervæsken blev koncentreret til tørhed, og inddampningsresten blev opløst i varm ethylacetat. Opløsningen blev henstillet natten over ved stuetemperatur. De krystallinske faste stoffer,der udfældede, blev frafiltreret og tørret, hvorved vandtes 182 mg yderligere produkt, smp. 198-202°C (dek.).

NMR 100 Mz (δ, CDC13): 5,10 (lH)t, 3,34 (2H)s, 3,30 (IH)s, 2,30 (6H)s, 2,08 (3H)s, 1,62 (3H)s og 1,48 (3H)s.

Disse NMR-data viste, at produktet var de epimere af 2'-ace-tyl-4 "-deoxy-4 "-amino-e.rythromycin A-ll, 12-carbonatester.

23 148036

Eksempel 8

En opløsning af 400 mg 2,-acetyl-4"-deoxy-4,,-amino-erythro-mycin A-6,9~hemiketal-ll,12-carbonatester i 20 ml methanol blev henstillet med omrøring natten over ved stuetemperatur. Reaktipnsopløs-ningen blev hældt i 100 ml vand efterfulgt af tilsætning af 50 ml ethylacetat. pH-Værdien blev indstillet på 9,5, og den organiske fase blev fraskilt. Ekstraktionen blev gentaget med 50 ml frisk ethylacetat. De samlede ethylacetatekstrakter blev tørret over natriumsulfat og koncentreret, hvorved vandtes 392 mg af et hvidt skum. Rivning med diethylether og skrabning med en glasstav frembragte krystallisation. Efter henstand ved stuetemperatur i 30 minutter blev de krystallinske faste stoffer frafiltreret og tørret og udgjorde 123 mg, og modervæsken blev bevaret. Produktet var ifølge NMR identisk med materiale fremstillet i Eksempel 9, NMR 100 Mz (δ, CDC13): 3,26 (3H)s, 2,32 (6H)s, 1,61 (3H)s og 1,44 (3H)s.

Disse NMR-data viste, at det krystallinske produkt var en enkelt epimer af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-ll,12-carbonatester.

Den bevarede modervæske blev koncentreret i vakuum, hvorved vandtes 244 mg af et hvidt skum.

NMR-Data viste, at dette produkt var en blanding af de epi-mere af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbo-natester og identisk med produktet fra Eksempel 5.

Eksempel 9

Af epimer-blandingen af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-11,12-carbonatester fra det ikke-krystallinske produkt i Eksempel 5 blev 8 g opløst i 50 ml diethylether. Produktet blev bragt til at krystallisere ved skrabning med en glasstav. Efter 20 minutters omrøring blev det krystallinske produkt frafiltreret og tørret. Der vandtes 1,91 g, smp. 198,5-200°C.

24 148036 NMR 100 Μζ (δ, CDC13): 3,26 (3H)s, 2,30 (6H)s, 1,61 (3H)s og 1,45 (3H)s.

Disse NMR-data viste, at det krystallinske produkt var en enkelt epimer af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-ll,12-carbonates ter og identisk med ketonproduktet i Eksempel 8.

Eksempel 10

Af den epimere fra Eksempel 9 blev 1 g opløst i 20 ml acetone og opvarmet ved dampbadstemperaturer, indtil kogepunktet var nået. Vand (25 ml) blev tilsat, og den resulterende opløsning blev henstillet med omrøring ved stuetemperatur. Efter 1 times omrøring blev det dannede bundfald frafiltreret og tørret, hvorved vandtes 581 mg, smp. 147-149°C.

NMR 100 Μζ (δ, CDC13): 5,12 (lH)d, 3,30 (3H)s, 2,30 (6H)s, 1,62 (3H)s og 1,36 (3H)s.

Disse NMR-data viste, at produktet var en enkelt epimer af 4"-deoxy-4"-amino-erythromycin A-6,9-hemiketal-ll,12-carbonatester og identisk med den epimere i fraktionerne 24-36 i Eksempel 6.

Eksempel 11 4"-Deoxy-4"-amino-erythromycin A.

20 g 4"-Deoxy-4"-oxo-erythromycin A, 31,6 g ammoniumacetat og 10 g 10% palladium-på-trækul i 200 ml methanol blev rystet ved stuetemperatur i en hydrogenatmosfære ved et indledende tryk på 2 3,5 kg/cm natten over. Den forbrugte katalysator blev frafiltreret, og filtratet blev koncentreret til tørhed i vakuum. Inddampnings-resten blev fordelt mellem vand-chloroform ved en pH-værdi på 5,5.

Det vandige lag blev fraskilt, pH blev indstillet på 9,6, og chloroform blev tilsat. Det organiske lag blev fraskilt, tørret over natriumsulfat og koncentreret under reduceret tryk til tørhed. Det som inddampningsrest vundne hvide skum (19 g) blev revet med 150 ral di-ethylether ved stuetemperatur i 30 minutter. De resulterende faste stoffer blev frafiltreret og tørret, hvorved vandtes 9,45 g af en enkelt epimer, der ikke kunne skelnes fra den i Eksempel 3 vundne.

Claims (3)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af epimere 4"-amino-erythromycin-forbindelser med formlen:

1 N(CH3)2 ^CH3}2 , ΐχύ .y\

3. I eller r3o-1 Jl ,ι»Ί p«, n *»'*] rV _ C) 1 Γ°ν V ° iv V" 8 nh2 o \Χυνη2 ' S)CH- /T>CH3 III 3 IV eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, hvor og 4 R hver er valgt fra gruppen bestående af hydrogen og alkanoyl med 2 3 2-3 C-atomer, R er alkanoyl med 2-3 C-atomer, og R er hydrogen, 0 2 3 3 4 M hvorhos R og R eller R og R tilsammen også kan være -C-, eller 2 3 en blanding af forbindelser med formlerne III og IV, hvori R og R , 0 3 4 11 henholdsvis R og R tilsammen er -C-, kendetegnet ved, at en tilsvarende forbindelse med formlen: ! N(CH3)2 1 j><CIi3>2 H° 1 VS 0 I vy ΕΧγ '„/S»····0 T T π nu R3°J I eller HoJ I VVr XXrY >Y ° /f' 'DCH3 0cH3