DK141454B - Fremgangsmåde til indføring af små aflange metalarmeringselementer i et støbeligt materiale på cementbasis og grupper af armeringselementer til anvendelse ved fremgangsmåden. - Google Patents

Description

OD FREMLÆGGELSESSKRIFT

DANMARK (ευ intci.3e 04 c s/00 (21) Ansøgning nr. 200t/j4 (22) Indleveret den 10. apr. 1 Q7k f(23) Løbedag 1C. Epr. 1$74 (44) Ansøgningen fremlagt og

fremlæggelsesekrtftet offentliggjort den 17« tfl&r · I5 SG

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

16. apr. 1972, 18222/72, GB

(71) N.V. BEKAERT S.A., 8550 Zwevegem, BE.

(72) Opfinder: Joris Moens, 12 Mimoealaan, 85ΟΟ Kortrijk, BE.

(74) Fuldmægtig under segens behandling:

Kontor for Industriel Eneret v. Svend Schønnlng.__ (54) Fremgangsmåde til Indføring af små aflange mefcalarmerlngselementer i et støbeligt materiale på cementbasis og grupper af armeringselementer til anvendelse ved fremgangsmåden.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til indføring af små aflange metalarmeringselementer med en tykkelse mellem 0,1 og 1 mm og et længde/tykkelse-forhold mellem 50 og 200 i et støbeligt materiale på cementbasis, såsom mørtel eller beton, samt grupper af armeringselementer til anvendelse ved fremgangsmåden.

Den nævnte fremgangsmåde benyttes til armering af støbelige materialer på cementbasis, navnlig mørtel eller beton, ved at man deri under blandingstrinnet fordeler flere forholdsvis små aflange metalelementer, fx af stål eller jern. Sådanne elementer kan bestå af en enkelt metaltråd eller de kan omfatte to eller flere sådanne sammenføjede tråde, fx i form af en snoet streng, og begge disse muligheder ligger inden for 2 14U54 rammerne af betegnelsen "armeringselement" sådan som det anvendes i nærværende beskrivelse og krav. Mere specifikke eksempler på sådanne elementer er elementer af rund metaltråd, elementer af lige eller skrueformede snoede strimler, eller elementer med varierende tværsnit over længden til forbedring af adhæsionen til det støbelige materiale, og sådanne elementer der er fremstillet af to, tre eller fortrinsvis fire runde metaltråde (fx hver med en diameter på 0,175 mm) snoet sammen i form af et kabel. Tykkelsen af sådanne små metalelementer ligger mellem 0,1 mm og 1 mm, og forholdet mellem længden og tykkelsen ligger mellem 50 og 200.

Inden for mørtel- og betonområdet er det kendt at materialets trækstyrke forøges tilnærmelsesvist lineært med forøgelsen af det procentvise indhold af sådanne armeringselementer der er ensartet fordelt over materialet, og dette princip kan derfor anvendes ved støbelige cementbaserede materialer, der hærder ved blanding med vand og sammenbinder materialets granulære bestanddele, såsom sand. Armeringselementerne kan tilsættes før eller under sammenblandingen af ingredienserne.

Til opnåelse af en høj styrke er det ønskeligt at indføre et højt procentvis indhold af armeringselementer i blandingen, men der er en grænse for dette procentvise indhold fordi ar-. meringselementerne filtrer sammen under dannelse af kugler og andre uønskede konglomerater.

Forholdet mellem armeringselementernes længde og tykkelse er valgt som et kompromis mellem kravet om en god blandbarhed og kravet om en god armeringsvirkning pr. rumfangsprocent armeringselementer. På den ene side foretrækkes der korte tykke elementer til opnåelse af god blandbarhed. Men på den anden side er sådanne elementer uønsket tykke og stærke med hensyn til adhæsionen til det omgivende materiale, og på grund heraf fordeles den anvendte metallængde ikke således at der opnås den optimale armeringsvirkning. Inden for mørtel- og betonområdet, vælges normalt et længde/tykkelses-forhold i området mellem 50 og 200, fortrinsvis mellem 70 og 160. For elementer der ikke er lige måles længden ikke som den længde der frem- 141454 3 kommer efter at elementet er blevet strakt ud, men som den ret-liniede afstand mellem ekstremiteterne. For elementer med ikke cirkulært eller ikke konstant tværsnit måles tykkelsen som diameteren (eller om nødvendigt middeldiameteren over de forskellige tværsnit) af en cirkel med det samme tværsnitsareal. Hakkelsen af de anvendte elementer ligger mellem 0,1 mm og lmm.

Imidlertid er det selv inden for dette^kompromisområde for forholdet mellem længden og tykkelsen vanskeligt at opnå den ønskede høje styrke af armeringsmaterialefc, idet der stadig både kræves god blandbarhed og god armeringsvirkning af armeringselementerne hvilket ikke hidtil har kunnet opnås samtidigt i tilstrækkelig grad da de to krav har været uforenelige. For at.-, fremstille et materiale der er så stærkt som muligt har det været nødvendigt indtil nu at indføre og blande elementerne i procentvise indhold der nærmer sig grænsen for blandbarheden og at tage de allerstørste forholdsregler for at undgå sammenfiltring. Armeringselementerne leveres imidlertid i containere hvori de allerede er sammenfiltrede på grund af vibrationer og stød under transporten. Denne masse af sammenfiltrede elementer egner sig ikke til at blive hældt ud i blandingen i en ønsket dosis. En anden ulempe er at arrøeringselementernei denne sammenfiltrede masse ikke kan udhældes i en blanding i et procentvis indhold der nærmer sig grænsen for blandbarheden, fordi den blandende bevægelse ved sådanne procentvise indhold ikke kan bringe elementerne ud af den sammenfiltrede tilstand.

En kendt måde til nedsættelse af sammenfiltringen ved indføring af høje procentvise indhold af armeringselementer i en blanding er at indføre dem i form af en kontinuerlig regn af separate elementer. Massen af armeringselementer udhældes i en tragt anbragt oven over blandingen, og bundudtaget for armeringselementerne omfatter en mølle hvor elementerne adskilles fra hinanden ad mekanisk eller pneumatisk vej og kastes separat ned i blandingen. Denne løsning er ikke særlig praktisk da den kræver yderligere apparater som betyder en forøget omkostning, tager plads op og gør blandingen mindre tilgængelig. Desuden kræver den en uøkonomisk lang tid til indføring af armeringselementerne i blandingen.

En anden metode til nedsættelse af sammenfiltring under blanding har været foreslået i USA-patentskrift 3.716.386, hvor fibrene først behandles med et højviskost friktionsre- 4 141454 ducerende stof før fiberbestanddelen bringes sammen med blandingens grundbestanddel. Denne metode gør blandingsoperationen mere kompliceret og kan ikke modvirke sammenfiltringen i beholdere under transport.

Resultatet er at selv om teknikken med anvendelse af armeringselementer af den ovenfor beskrevne art til armering af mørtel eller beton kan give et produkt med høj styrke er problemet med hvorledes man skal levere armeringselementerne og hvorledes man skal blande dem på en simpel måde således at man undgår sammenfiltring stadig en faktor der giver utilbøjelighed til at optage denne teknik i stor målestok, og problemet gør det også umuligt at opnå en styrkeværdi med en minimal stålmængde som kunne gøre denne teknik særlig fordelagtig med henblik på konkurrence med konventionel armering.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde af den ovenfor nævnte type, hvor man på simpel måde kan levere armeringselementerne og fordele dem ensartet i det støbelige, cementbaserede materiale, under undgåelse af sammenfiltring.

Det har nu vist sig at opfindelsens formål kan opnås med en fremgangsmåde, der er ejendommelig ved at man til en blanding af materialet sætter flere grupper af armeringselementer i hvilke grupper elementerne er sammenføjet med et klæbemiddel der kan angribes af et opløsningsmiddel eller et andet desintegreringsmiddel, derpå blander blandingen til hovedsageligt ensartet fordeling af grupperne, opdeler grupperne til adskilte elementer ved hjælp af desintegreringsmidlet, og yderligere blander blandingen til i det væsentlige ensartet fordeling af de adskilte elementer.

De ved fremgangsmåden anvendte grupper af armeringselementer, hvor de enkelte elementer i hver gruppe er små aflange metalstykker med en tykkelse mellem 0,1 og 1 mm og et længde/ tykkelse-forhold mellem 50 og 200, såsom stål- eller jerntråde, er ifølge opfindelsen ejendommelige ved at disse småstykker er forenet i en gruppe ved hjælp af et klæbemiddel der kan angribes af et desintegreringsmiddel som er velegnet til at være indeholdt i det cementbaserede, støbelige materiale. Længde/tykkelse-forholdet er fortrinsvis mellem 70 og 160.

141454 5

Ved at sammenklæbe elementerne med et klæbemiddel der er sammensat af en del der er vandopløselig og en resterende del der er uopløselig i vand opnår man den fordel at opdelingstiden kan forlænges, og man kan således regulere opdelingstiden under hensyntagen til de aktuelle blandingsbetingelser.

Ved at anvende et klæbemiddel der indeholder polyvinyl-acetat sammen med et under indvirkning af vand virkende blød-gøringsmiddel opnår man at klæbemidlet ikke opløses roen derimod nedbrydes ved at det smuldrer. Desuden opnår man at klæbemidlet bliver tilstrækkeligt holdbart til at man kan blande grupperne, i blandingen, fx under transport, uiden at grupperne rives i stykker eller sønderdeles før man fremkalder den ønskede opdeling ved tilsætning af vand. Denne teknik har desuden den fordel at det ved anvendelse af blødgøringsmldlet bliver muligt at anvende polyvinylacetat, der er et meget billigt materiale.

Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan blandingsprocessen gennemføres i to perioderi en første periode med ensartet sammenblanding set fra et makroskopisk syns- . punkt, hvor armeringselementerne forbliver i form af små grupper, og en anden periode med ensartet fordeling af de enkelte armeringselementer set fra et mikroskopisk synspunkt efter at grupperne er blevet nedbrudt eller opløst. Resultatet er, at den samlede risiko for sammenfiltring under blandingen nedsættes i væsentlig grad, eftersom faren er lav under den første periode fordi armeringselementeme herunder er i form af grupper med lav tendens til sammenfiltring, og under den anden periode er faren lav fordi varigheden af denne periode kan holdes nede takket være den forudgående makroskopiske fordeling.

Under den første blandingsperiode holdes således enhver neddeling af armerlngselementgrupperne tilbage ved en passende regulering af forsinkelsestiden mellem gruppernes tilføring og det tidspunkt, hvor der er sket væsentlig neddeling af grupperne, dvs. det tidspunkt, hvor det samlede antal tilbageværende hele grupper og delgrupper er tre gange så stort som det tilsatte antal grupper. Denne forsinkelsestid kan reguleres, fx ved at variere klæbemiddelfilmens tykkelse eller ved at variere sammensætningen af klæbemidlets opløselige og uopløselige bestanddele.

I den efterfølgende anden blandingsperiode fortsætter den videre neddeling efterfulgt af desintegrering til adskilte armeringselementer, som yderligere blandes til ensartet fordeling.

6 141454

Overgangen mellem de to fænomener med henholdsvis blanding af armeringselementgrupperne og blanding af elementerne er ikke en brat men en jævn overgang.

Den foreliggende opfindelse beskrives nærmere i det føl-* gende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser to blandbarhedskurver, en for mørtel og en for beton, fig. 2 viser en udførelsesform for en armeringselement-gruppe ifølge opfindelsen, fig. 3 viser eksempler på de enkelte armeringselementer, og fig. 4 viser hvorledes man kan fremstille en gruppe ifølge fig. 2.

Det første hovedpunkt der skal tages hensyn til ved udformningen af de omhandlede armeringselementgruppers struktur er at deres tendens til at filtre sammen må være tilstrækkelig lav til ikke at frembyde nogen væsentlig fare for en sådan sammenfiltring under den første blandingsperiode. Dette betyder at tendensen til en sådan sammenfiltring af en masse af sådanne grupper må være væsentlig mindre end den tilsvarende tendens til sammenfiltring hos den samme masse af separate armeringselementer. Med andre ord må blandbarheden af grupperne være væsentligt højere end blandbarheden af armeringselementerne, fx mindst 10% højere, men som regel sigtes der mod en blandbarhed der er mindst 50% højere. Som en standard for blandbarhed anvendes det maksimale procentvise rumfang armering der kan indføres i form af en kontinuerlig regn, før der forekommer sammenfiltring, i en blanding sammensat af 2 v vægtdele sand, 1 vægtdel cement og 1/2 vægtdel vand.

Højere blandbarhed vil som regel opnås når gruppens struk- 7 1A1454 tur er sådan at den ikke har huller eller indskæringer på den ene side eller på den anden side fremspring som kunne være sådan at de fremkaldte sammenfiltring af grupperne med hinanden. Til opnåelse af dette foretrækkes det at anvende regulære og kompakte strukturer hvori forholdet mellem den største dimension med hensyn til den ene eller begge de to andre dimensioner vinkelret derpå er mindre end det tilsvarende forhold hos de arme-rings elementer gruppen er bygget op af. Med sådanne grupper er det muligt at indføre og set fra et makroskopisk synspunkt fordele en større masse armeringselementer end det ville have været muligt med andre metoder. Og derefter når disse grupper opløses vil de elementer de er bygget op af fordeles ensartet, set fra et mikroskopisk synspunkt, før de har fået tid til at konglo-merere.

For grupper af armeringselementer i form af runde trådender blev blandbarheden således studeret på følgende måde. Først studeredes blandbarheden af de individuelle armeringselementer som en funktion af forholdet mellem længden og diameteren. Det viste sig at kurven for blandbarheden falder hurtigt med forøget 1/d-forhold. Dette er vist som kurve (a) i fig. 1 for den allerede nævnte standardmørtelblanding som omfatter 2 vægtdele sand, 1 vægtdel cement og 1/2 vægdel vand, og under anvendelse af lige stålarmeringselementer med cirkulært tværsnit med en diameter på 0,35 mm. De viste procenttal er rumfangsprocent.

Det viste sig også at der opnås tilnærmelsesvis samme kurve for en hvilken som helst armeringselementdiameter i området mellem 0,1 mm og 1 mm. Men det viste sig også at den tilnærmelsesvis samme kurve kan anvendes for bundter af parallelle armeringselementer for hvilke 1/d-forholdet (længde/diameter) beregnes som 1/d-forholdet for et enkelt element med samme tværsnitsareal som bundtet. Således opfører et bundt af n armeringselementer sig lige som et enkelt element med et 1/d-forhold der er V "n gange mindre end for det enkelte element. Det konkluderes at blandbarheden af et bundt af parallelle armeringselementer tilnærmelsesvis kan forudsiges kvantitativt, når kurven for blandbarheden er kendt for de indgående elementer. Således er de armeringselementer der udgør gruppen fortrinsvis anbragt parallel i forhold til hinanden, og fortrinsvis ved siden af hinanden fx som vist på fig. 2.

I en anden type af armeringselementgrupper ifølge opfin- 8 141454 delsen har armeringselementerne spiralsnoet form og er snoet sammen, Armeringselementgrupperne ser da ud som afskårne småstykker af kabel sammensat af en eller flere snoede strenge. Denne udførelsesform har den fordel-at man kan finde anvendelse for kasseret kabel.

Grupperne ifølge opfindelsen kan ikke blot omfatte bundtede strukturer men også strukturer der i det væsentlige udgør et plan når blot de er tilstrækkelige regulære og kompakte.

De anvendte armeringselementer er da fortrinsvis lige eller omtrent lige. Foretrukne former er elementer med lige centrale dele og bøjede ender til forøgelse af armeringsvirkningen hos de enkelte elementer (se fig. 3). Andre foretrukne former er skrueformer med stor stigning vundet ved overskæring af kabelstrukturer. Tværsnittet kan være af cirkulær eller udfladiget form og armeringselementerne kan være dækket med et hvilket som helst materiale, eller kan være bibragt ru overflade til forbedring af deres adhæsion med det materiale der skal armeres, eller for at modvirke korrision.

Med alle disse armeringselementgruppestrukturer opnår man ikke blot at massen af armeringselementer kan fordeles med større koncentration men også at sammenfiltringen af dem i beholdere under lagring og transport i det væsentlige kan undgås og at grupperne kan hældes samlet i mørtel- eller betonmassen i blanderen og derpå blive blandet til en ensartet fordeling. Der må da anvendes grupper med en tilstrækkelig stor blandbarhed, fx med en blandbarhed svarende til blandbarheden af lige elementer med et 1/d-forhold mindre end 50. Når der fx anvendes svagt bøjede armeringselementer (fx sådanne som de der er vist på fig. 3), med et ækvivalent lige 1/d-forhold betydeligt over 50, bundtes disse elementer. (Det ækvivalente lige 1/d-forhold er 1/d-forholdet af lige armeringselementer med den samme blandbarhed) . Eftersom bundter med n parallelle elementer opfører sig lige som enkelte elementer med et 1/d-forhold der er V n gange mindre vil det pågældende minimumsantal der skal bundtes være givet ved formlen (1/d) ækv V—n > - 50 hvor (1/d) ækv er det ækvivalente lige 1/d-forhold.

Denne formel kan ikke anses for at give en absolut adskillelse mellem grupper som er tilstrækkelige blandbare til at 9 14US4 blive holdt i beholdere og haldt i en samlet mængde uden sammenfiltring til kugler og de der ikke er det. Formlen skal mere betragtes som en generel regel til at bestemme det antal armeringselementer der fortrinsvis skal bundtas. l dat foretrukne område for l/d-forholdet mellem 70 og 160 vil det være hensigtsmæssigt at fremstille bundter med n liggende mellem 7 og 15 afhængigt af det anvendte 1/d-forhold. Det andet hovedpunkt der skal tages hensyn til ved udformning af grupperne ligger i anvendelsen af et passende klæbemiddel. Som forklaret ovenfor må klæbemidlet have en tilstrækkelig bindingSstyrke til at holde armeringselementerne sammen under den første blandingsperiode og på den anden side må klæbemidlet kunne angribes i tilstrækkelig grad af en anden bestanddel i blandingen for ikke på unødvendig måde at forlange den anden blandingsperiode.

Den nødvendige bindingsstyrke hos klabemidlet afhænger af blandingsbetingelserne og den ønskede blandingstid under den første periode. Blandingsbetingelserne kan variere fra blanding til blanding, fx med de mekaniske kræfter der har tendens til at neddale grupperne på grund af forskellig sammensætning og fugtighed og forskellige blandlngsbevagelser og kræfter. Den ønskede blandingstid under den første periode kan desuden variere fra anvendelse til anvendelse. Således er nogle blandere monteret på vogne og kan forventes at fortsætte med at blande under rejser på 15 minutter og mere, mens andre blandere til stor produktion forventes at fremstille en blanding på ikke mere end 1 minut. Da den anden periode mi holdes inden for et kort tidsrum må der tages højde for disse forskelle i den samlede blandingstid ved en variabel første periode. Dette kan opnås med to faktoren ved valg af det tidspunkt hvor opløsningseller nedbrydningsmidlet indføres i blandingen og bringes sammen med grupperne og/eller ved forudfastsætning af varigheden af resistensen mod opløsningsmidlet eller desintegreringsmidlet under givne blandingsbetingelser, ved et hensigtsmæssigt valg af sammensætningen og tykkelsen af klabemidlet, og af desinte-grerings- eller opløsningsmiddeltypen.

I det alvorligste tilfælde, navnlig under transport på et køretøj hvor desintegreringsmidlet kun tilsættes til sidst# forventes det at grupperne holdes sammen i flere minutter, fx 30 minutter, før opløsnings- eller desintegreringsmidlet indføres . i det mindre alvorlige tilfalde holdes den første periode så kort som muligt, desintegreringsmidlet er til stede i UH54 ίο blandingen når grupperne indføres, og forsinkelsestiden for den første blandingsperiode fremkommer af varigheden af gruppernes resistens mod desintegreringsmidlet. Når den første periode holdes så kort som muligt forventes grupperne kun at holde sammen i 10-15 sek. og således må de også så meget desto mere være i stand til at holde sammen i dette tidsrum i fravær af desintegreringsmiddel.

Som en standard for bindingsstyrke af klæbemidlet i fravær af opløsningsmiddel må sådanne grupper således være i stand til at holde sammen uden væsentlig neddeling under standdard-blandebetingelser som bestemt nedenfor i mindst 10 sek., og fortrinsvis i mindst 30 minutter. Som allerede angivet antages væsentlig neddeling at være nået når det samlede antal udelte og neddelte grupper og dele deraf når den tredobbelte værdi af antallet af»de oprindeligt indførte grupper.

Den anden betingelse der stilles til klæbemidlet ud over tilstrækkelig bindingsstyrke i fravær af desintegreringsmiddel er en tilstrækkelig men i nogle tilfælde ikke overdreven påvirkelighed af en anden bestanddel i blandingen. Når et sådant desintegreringsmiddel indføres i blandingen begynder grupperne at neddeles og yderligere adskilles ved den forenede virkning af de mekaniske kræfter fremkaldt af blandingsbevægelseme og virkningen mellem desintegreringsmidlet og klæbemidlet. Ned-delingen fås til at starte direkte når grupperne allerede er blandet på forhånd men i det tilfælde hvor grupperne også skal > blandes før neddelingen begynder gøres klæbemidlet mindre påvirkeligt således at man opnår den tidsforsinkelse der er nødvendig for at opnå ensartet fordeling af genstandene.

Sådanne desintegreringsmidler skal være en del af blandingen, fx vand, og virkningen på klæbemidlet kan fx være en kemisk reaktion eller klæbemidlets opløselighed når det kommer i kontakt med desintegreringsmidlet. Denne bestanddel kan indføres i blandingen på et passende tidspunkt og den må derfor være anvendelig som en bestanddel uden væsentlig komplikation af blandingsprocessen og uden væsentlig skade på slutkvaliteten eller omkostningsprisen af mørtlen eller betonen eller det støbelige cementbaserede materiale.

Som tidligere nævnt må klæbemidlet have en tilstrækkelig men i nogle tilfælde ikke overdreven grad af påvirkelighed med hensyn til desintegreringsmidlet. Efter kontakt med desintegre-

O

141454 11 ringsmidlet nås et første tidspunkt hvor grupperne kommer til væsentlig neddeling. Varigheden indtil dette tidspunkt nås kaldes varigheden af modstanden mod væsentlig neddeling ved hjælp af desintegreringsmidlet. I det tilfælde hvor grupperne allerede er blandet før indføringen af desintegreringsmidlet kan varigheden af modstanden mod væsentlig nedbrydning ved desintegreringsmidlet være 0, og klæbemidlets påvirkelighed kan være meget høj. Men i det tilfælde hvor grupperne ikke, eller endnu ikke fuldstændig er fordelt ensartet når de kommer i kontakt med desintegreringsmidlet forventes det at varigheden af modstand mod væsentlig neddeling giver den forsinkelsestid der er nødvendig til ensartet fordeling af grupperne. In sådan varighed af modstanden mod væsentlig neddeling ved desintegreringsmidlet kan forekomme i området mellem O og 120 sek. Når grupperne skal anvendes ved den metode hvor de er indført direkte i nærværelse af desintegreringsmidlet vil varigheden være mellem 10 og 120 sek., fortrinsvis mellem 15 og 45 sek. Når genstandene skal anvendes ved den metode hvor de først fordeles ensformigt før de kommer i kontakt med desintegreringsmidlet kan varigheden af modstanden mod neddeling være meget kort, fra 0 til 10 sek., fortrinsvis ikke over 30 sek., og endog ikke over 20 sek. Det bemærkes at grupper der har en foretrukket varighed mellem 15 og 45 sek. kan anvendes ved begge metoder uden overdrevent tidstab.

Når grupperne først i det væsentlige er neddelt forventes det at de hurtigt adskilles til enkelte elementer, som hurtigt må fordeles yderligere i blandingen idet der nu forekommer fare for sammenfiltring hvis denne anden blandingsperiode forlænges unødvendigt, navnlig ved høje procentvise indhold der ligger over kurven for blandbarhed af de enkelte armeringselementer der anvendes i blandingen (kurve analog med kurve a i fig. 1).

Den samlede varighed for en sådan periode med yderligere adskillelse og blanding må imidlertid være tilstrækkelig lang til at tillade at grupperne adskilles yderligere til individuelle armeringselementer og til at disse i det væsentlige fordeles ensartet med tilfældig orientering. Som regel, fx for konventionelt mørtel eller beton, vil varigheden af denne periode ikke være kortere end 20 sek. og i de fleste tilfælde ikke kortere end 30 sek. Det foretrækkes ikke at forlænge denne periode ud over 120 sek., i det fleste tilfælde ikke over 60 sek.

Således kan betingelserne for klæbemidlet i en gruppe der 141464 12 skal kunne anvendes ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse opsummeres ved følgendes a) I fravær af desintegreringsmidlet må grupperne udvise en varighed af modstanden mod neddeling ved blandingsbevægelsen på mindst 10 sek., fortrinsvis mindst 30 sek.

b) I nærværelse af desintegreringsmidlet må grupperne udvise en varighed af modstanden mod væsentlig neddeling der ligger, mellem 0 og 120 sek., fortrinsvis mellem 15 og 45 sek.

c) . Grupperne må udvise en yderligere varighed mellem væsentlig neddeling og væsentlig adskillelse til enkelte armeringselementer, der ikke er over 120 sek., fortrinsvis ikke over 60 sek.

De ovenfor angivne betingelser står i relation til den blandingstype hvori grupperne skal anvendes.

Fx for mørtel og beton og andre materialer der bindes ved vandaktivering kan der anvendes vand som desintegreringsmiddel når klæbemidlet er opløseligt eller nedbrydeligt i vand, idet opløsningen eller nedbrydningen af klæbemidlet med vand kan udføres enten på kemisk eller fysisk måde, fx ved opløsning af klsbemidlet i vand. Et foretrukket vandopløseligt klæbemiddel til anvendelse i forbindelse med opfindelsen er polyvinylalkohol.

Graden af klæbemidlets opløselighed kan reguleres ved indarbejdning af ikke opløselige tilsætningsstoffer, såsom polyvinylace-tat. Afhængigt af den ønskede styrke hos klæbemidlet til at holde elementerne sammen under blandingsbetingelserne uden desintegreringsmidlet, og af den ønskede varighed af modstanden mod ned-deling ved hjælp af desintegreringsmidlet kan klæbemidlet indeholde op til 2ΘΙ polyvlnylaoetat til opnåelse af lav modstand mod nedbrydning, fra 20-iOls polyvlnylaoetat for at opnå en mid-delmodstand og fra SQ-801 polyvlnylaoetat for at opnå en høj modstand mod adskillelse. Polyvlnylaoetat, omfatter fx et blød-gøringsmiddel under indflydelse af vand, og kan hensigtsmæssigt holde elementerne sammen under tørblanding ©g tillade adskillelse af vand, og en sådan blødgøring behøver ikke nødvendigvis at fremkomme ved ©pløselighed af midlet, således som det er tilfaldet for polyvinylalkohol. Fx danner polyvinylalkohol en sterkere bindende film når den anvendes i blanding med poly-vinylaoetat. Når der ønskes et opløseligt additiv kan man imidlertid anvende urinstofharpikser. Det vil forstås at der også kan anvendes andre opløselige klæbemiåler med vand som opløsningsmiddel i mørtel eller beton, såsom polyakrylater, albuminer, -gelatiner, kaseiner eller oelluloseåerivater, fx metyl-, 13 141454 hydroxy- eller karboxycellulose eller lignende. Disse klæbemidler kan også indeholde andre ikke opløselige additiver afhængig af den ønskede modstand mod opløsning.

I mørtel og beton kan ikke blot vand tjene som desintegreringsmiddel, men også de andre bestanddele der af og til anvendes, såsom dem der tjener til at forøge støbeligheden eller modstanden mod frost eller lignende ingredienser. Der kan også anvendes specielle ingredienser der ikke har andre funktioner end at opløse gruppernes klæbemiddel, og som ikke har nogen skadelig virkning på materialet eller i fremgangsmåden til fremstilling af materialet. Desintegrering kan også fremprovokeres ved indføring af damp i blandingen, fx under anvendelse af dampens varme til at desintegrere grupperne. Da imidlertid ihældning af vand i blanding er den mest almindelige operation ved fremstilling af mørtel eller beton er det klart at dette er den bestanddel der i de fleste tilfælde vil blive anvendt som opløsningsmiddel. Der kan også anvendes mere end et desintegreringsmiddel i den samme blanding, eller efter hinanden under den samme blandingsoperation, eller der kan anvendes en blanding af bestanddele som gennem en kemisk reaktion eller på anden virker som desintegreringsmidlet.

Fremstilling af grupperne ifølge opfindelsen giver ikke nogen specielle vanskeligheder. Fx kan man fremstille en gruppe som vist på fig. 2 hvor et antal lige armeringselementer lagt på linie ved siden af hinanden i et plan, ved at man anvender et apparat som det der er vist skematisk på fig. 4. Dette apparat omfatter et antal spoler 4, en tank 5' der rummer iklæbemid-delvæsken, et aftørringsorgan 9, en tørreovn 6, et afskæringsorgan 7 et antal ledevalser 11-14, og et par friktions driwal-ser 10. Apparatet virker på den måde at trådene trækkes fra spolerne 4, og føres parallelle ved siden af hinanden over ledevalsen 11 og ind i tanken 5, hvor de dyppes i klæbemidlet. Ved tankens udgang ledes trådene gennem aftørringsorganet 9 hvor overskud af klæbemiddel tørres af, således at kun mellemrummet mellem trådene får lov til at være fyldt. Derefter trækkes den således fremstillede strimmel gennem tørreovnen 6, hvor klæbemidlet størkner. Den faste strimmel føres derefter mellem drivvalserne 10, der tjener til at trække trådene fra deres spoler 4 gennem apparatet, og strimlen skubbes derpå ind i skæringsorganet 7 hvor den skæres ud i armeringselementgrupper som vist 14 U14S4 på fig, 2. En sådan proces behøver ikke nødvendigvis at udføres på en kontinuerlig linie som vist i dette tilfælde, idet metoden også kan anvendes diskontinuerligt med separate bundter.

Før afskæringen kan trådstrimleme også deformeres i en retning vinkelret på strimlen, for at frembringe elementer som vist på fig. 3.

Som tidligere nævnt er det også muligt at fremstille armeringselementer ifølge opfindelsen ud fra kabler der omfatter en eller flere snoede strenge. I dette tilfælde bliver kablet også forsynet med et klæbemiddel, fx ved neddypning eller på-sprøjtning og efterfølgende tørring eller hærdning. Derefter skæres kablet i småstykker i afstande der er tilstrækkeligt korte i forhold til skrueformens stigning til at tillade at grupperne kan adskilles i elementer.

Ved fremstilling af grupper ifølge opfindelsen vil klæbemidlet blive valgt til at tilvejebringe en bindingsstyrke og en påvirkelighed der passer til de pågældende blandingsbetin-gelser og til det påtænkte tidspunkt for indføring af opløsningsmidlet, således at der opnås den nødvendige forsinkelsestid før væsentlig adskillelse af grupperne, under hvilken forsinkelsestid grupperne blandes op til en i det væsentlige ensartet fordeling. Når desintegreringsmidlet indføres i begyndelsen af blandingsprocessen vil klæbemidlet være tilpasset til mængden af desintegreringsmidlet og til de øvrige blandingsbetingelser således at der opnås en forsinkelsestid der generelt ligger mellem 10 og 120 sek., fortrinsvis mellem 15 og 45 sek. Hvis derimod desintegreringsmidlet indføres senere under blandingsprocessen således at grupperne først bliver i det væsentlige ensartet fordelt, vil klæbemidlet blive tilpasset således at det giver en tidsforsinkelse mellem indføringen af desintegreringsmiddel og væsentlig neddeling af grupperne på op til 30 sek. og fortrinsvis op til 20 sek. (0-30 sek. eller 0-20 sek.).