DK176103B1 - Låsecylinder og nögle, såvel som nögleemne med til hinanden tilpasset sikkerhedsindretning - Google Patents

Description

1 DK 176103 B1

Opfindelsen ligger inden for sikkerhedsteknikkens område og vedrører en sik- i 5 kerhedsindretning, som, i samspil med en låsecylinder og dens nøgle eller nøgleemne ifølge indledningen til krav 1, gør illegal kopiering eller efterligning af nøgler mere vanskelig.

Mod efterligning af nøgler anvendes lovmæssige forholdsregler og praktiske be-10 skyttelsesforanstaltninger, som gør kopiering meget vanskelig. Med hensyn til de praktiske forholdsregler kan der skelnes mellem dem, som medfører tilsløring eller hemmeligholdelse, og dem, som gør fremstilling vanskelig. I det sidste tilfælde er fremstillingen gjort så vanskelig som resultat af de mekaniske betingelser, at kun passende udstyrede nøglekopister eller falsknere kan udføre fremstil-| 15 lingen. Der findes kombinationer af disse grupper for at yde faktisk beskyttelse.

Formålet med nærværende opfindelse er at angive en konstruktionsmæssig forholdsregel i låsecylinderen og på nøglen, som ikke alene gør fremstillingen af nøglekopier vanskelig, men også vanskeliggør fremstillingen af et passende 20 nøgleemne.

Problemet løses af opfindelsen ved, at nøgleemnet også omfatter mindst en adgangsgivende emnestyreflade (SF, SFa, SFb, SF0, SFN), som er udformet i det mindste i nøgleemnets affasede bladspids og strækker sig derfra ind i nøg-25 leemnets flade side, hvilken emnestyreflade har en hældning i forhold til nøglens akse eller en hældningssektion og er tilpasset til at samvirke med en emnekon- i trolstift (K), som er anbragt i låsecylinderen og beregnet til at spore emnestyrefladen og derved bevæge emnekontrolstiften (K) i en retning, som ligger vinkelret på nøglens akse med henblik på at give adgang for et korrekt nøgleemne ind i, 30 henholdsvis at udelukke et ukorrekt nøgleemne fra låsecylinderen, og hvori 2 DK 176103 B1 emnestyrefladen (SF, SFa, SFbiSFb', SF0i SFn) og emnekontrolstiften (K) ikke tager del i kodningen af nøglen, samt med kendetegnene i underkravene.

Opfindelsen beskrives mere detaljeret i det følgende med henvisning til en ikke 5 begrænsende udformning og til den medfølgende tegning, som viser i:

Fig. 1 en del af en nøgle S med en fordybning til en kontrolstift på den smalle side og en sædvanlig tilholderstift på den flade side, 10 fig. 2 en kontrolstift K som eksempel med en side- eller flankekod ning F, ved hvilken stiftdiameteren og -længden og også kontakteller anlægsfladerne Oi og O2 bruges til kodningsformål, fig. 3 en fordybning til en kontrolstift i en nøgle, der som eksempel 15 viser en kontrolstift på kontaktfladen O1 og en anden kontrolstift på kontaktfladen O2 , idet den tredie stift er en sædvanlig tilholderstift, som ikke er berørt af denne konstruktionsmæssige forholdsregel, fig. 4 snittet IV-IV i fig. 3, 20 fig. 5 snittet V-V i fig. 3, fig. 6 en anden udformning eller brug af flankekodning, ved hvilken der er vist to tilholderstifter, hvoraf den ene kontrollerer fordybnings-25 flankerne og den anden ikke, fig. 7A og 7B, baseret på fig. 3, tilholderstifter, der kontrollerer fordybningsflanker sammen med sådanne, der ikke kontrollerer flankerne i den viste fordybning, 30 3 DK 176103 B1 fig. 8 en "dårlig" nøglekopi sammen med en tilholderstift, der kontrollerer fordybnjngens flanker, fig. 9 en sædvanlig tilholderstift indsat i en flankekodet fordybning, 5 fig. 10A, B, baseret på fig. 6, en kontrolstift indsat i en flankekodet fordybning, og en anden sådan stift, som ikke er indsat og tjener som sænkespærre, 10 fig. 11 et snit i en første låsecylinder med to rækker kontrolstifter og indsat nøgle såvel som en kontrolstift på den flade side, som samvirker med nøgleemnets styreflader, fig. 12 en anden låsecylinder i snit med fire tilholderrækker og indsat 15 nøgle såvel som en kontrolstift på den flade side, der samvirker med nøgleemnets styreflader, fig. 13A et nøgleemne konstrueret på en sådan måde, at styrefla-deme til en eller flere kontrolstifter ved spidsen går ind i nøglebladet, 20 fig. 13B, 13C, og 13D en udformning af et nøgleemne, der er konstrueret på en sådan måde, at styreflademe for en eller flere kontrolstifter ved spidsen går ind i nøglebladet og strækker sig over en kodefordybning, 25 fig. 14A, 14B og 13C et andet nøgleemne konstrueret på en sådan måde, at styrefladerne for en eller flere kontrolstifter strækker sig over nøglebladet og passerer gennem kodefordybningerne, 30 fig. 15A, 15B og 15C et tredie nøgleemne konstrueret på en sådan måde, at styreflademe for flere kontrolstifter strækker sig over nøg- „ DK 176103 B1 4 lebladet, og samtidig afføler to kontrolstifter styreflademe på forskellige steder, fig. 16A, 16B, 16C og 16D et fjerde nøgleemne afledt fra varianten 5 ifølge fig. 15.

Formålet er, at et hvilket som helst nøgleemne ikke mere skal være anvendeligt, fordi sikkerhedsindretningerne i låsecylinderen nu kun samvirker med specielle nøgleemner. Som følge af denne forholdsregel er kopieringen ved brug af en 10 kopieringsmaskine gjort vanskeligere, og det er nødvendig at bruge et specielt nøgleemne, som ikke kan fås uden videre. Fremstilling af en efterligning af et emne, som "passer" med hensyn til nøglekanalen, er ikke længere mulig, fordi emnet, der samvirker med sikkerhedsindretningerne, har specielle emnestyreflader, som er indrettet ved fremstillingen og kun samvirker med specielle emne-15 kontrolstifter. I forbindelse med sikkerhedsindretningeme i låsecylinderen henvi ses til schweizisk patentansøgning 3184/88.

Den for tiden anvendte kopieringsfremgangsmåde kræver til fremstilling af en ekstranøgle i følge- eller aftastningsprocessen en skærestikkel eller fræser, med 20 hvilken fordybningerne i "hulmønstret" skæres. Med denne skærestikkel, det vil sige en fræser, laves fordybningerne i emnet på den måde, på hvilken de følges af kopimaskinens føler på nøglen, der skal kopieres. Ved de fleste låsesystemer er det kun et spørgsmål om, at nøglen har en fordybning med en dybde, der holder tilholderstiften i åbningsstilling. Ved hjælp af en enkelt skærestikkel kan for-25 skellige nøglefabrikater kopieres, hvilket giver den store fordel for fremstilleren af nøglekopier, at han ikke behøver at omstille og omjustere kopimaskinen for hvert enkelt nøglefabrikat. Det gør det også muligt for ham at fremstille nøglekopier af høj kvalitet med relativt ukvalificeret personale. En ikke standard-nøgle ville kun kunne kopieres med forholdsvis høje udgifter, fordi omstilling og justering ville 30 ikke betale sig ved nogle få eller en enkelt nøgle. Det er derfor klart, at nøgler 5 DK 176103 B1 med en sådan sikkerhedsindretning ville give en mere faktisk beskyttelse mod uautoriseret efterligning end nøgler uden denne forholdsregel.

Denne forholdsregel består i udformning af en eller flere yderligere og/eller eksi-5 sterende tilholderstifter til at udgøre kontrolstifter, der kontrollerer en yderligere kode svarende til en nøglefordybning, som ikke uden videre kan efterlignes af føler/skærestikkel, såvel som i udformning af emnestyreflader på nøgleemnet, som samvirker med kontrolstifteme og som ikke skal laves i forbindelse med ko-defræsningen, men i stedet kan udformes under fremstillingen af emnet og være 10 til stede i nøgleemnet.

I forbindelse med udformningen af sådanne fordybninger svarende til kontrol-stifter henvises til ansøgerens tidligere patenterede fremgangsmåde ifølge schweizisk patent 591 618.

15

Enten skal kopiføleren ikke være i stand til at følge fordybningen på den måde, der ville være nødvendig til efterligning, eller skærestikkelen må ikke være i stand til at frembringe fordybningen på den måde, der er nødvendig for en fuldstændigt tilfredsstillende funktion. Mindsteforudsætningen må være en tilpasning 20 af kopimaskinen til de nye omstændigheder.

Ved den foreslåede konstruktionsforholdsregel er det ikke mere dybdeafføling, men i stedet en flankeafføling der er afgørende. Flankeafføling eller -scanning betyder afføling af afstanden mellem to mod hinanden vendende flanker i en 25 fordybning. For en sådan flankeafføling er ikke alene dybden men også bredden af fordybningen afgørende. Tilholderstiften, der udfører flankeaffølingen (for at skelne den fra en tilholderstift Z, der ikke kontrollerer afstanden mellem flankerne, herefter benævnt kontrolstift K) skal i dimensioner svare til en sædvanlig tilholderstift, og skal i nærheden af overklipningslinien have den nødvendige 30 overklipningsmodstand eller -diameter. Flankekodningen opnås med en forsæt ning på tilholderstiften, hvilket giver et i diameter varieret affølings- eller scan- 6 DK 176103 B1 ningområde. Således opnås en todimensional kodning, nemlig dybdetrinnene To,

Ti, T2, T3 og så videre sammen med flanketrinnene F0l Fi, F2 og så videre, som er meget følsom overfor den hidtidige "volumenfræsning", ved hvilken der udførtes en fordybning med en skærestikkel med vilkårlig diameter, som førtes så 5 langt ind i emnet, at højdeaftrapningen endelig stemte. En tilholderstift, som kun er endimensionalt kodet, vil, når den styres omhyggeligt i sin egen boring, synke ned i den ikke passende fordybning, og i den korrekte dybde vil den frigive overklipningslinien. Med en todimensional kodning vil den korrekte indstilling i retning af tilholderstiftens forskydning, det vil sige den ene dimension på en sådan måde 10 at overklipningslinien frigives, imidlertid ikke lykkes, medmindre der samtidig er pasning med hensyn til flankeaftrapningen, det vil sige den anden dimension. Emnekontrolstifterne samvirker med specielle emnestyreflader på nøglen, som ikke har nogen direkte forbindelse med nøglens kodning, men kun har relation til emnekontrolstiftens funktion. Det betyder, at en nøgle ikke kan indsættes i nøg-15 lekanalen i en cylinder med kontrolstifter uden styreflader, der samvirker med disse, selvom den har den rigtige åbningskode. Nøgleemnet skal have disse emnestyreflader, før nøglen kan fræses. Hvis et andet "passende" emne anvendes, virker nøglen ikke på trods af den rette kodning.

20 Ved hjælp af denne konstruktionsforholdsregel, nemlig indførelse af en kontrolstift, hvor kodefræsningen skal udføres på nøgleemnet, og med emnestyreflader, der allerede eksisterer på emnet og er fremstillet i en helt anden operation, er det muligt at opnå den førnævnte virkning, at gøre kopiering mere vanskelig.

Koden eller kodefræsn ingen kan for eksempel gennemtrænge sådanne styrefla-25 der, så at tilholderstifteme med eller uden en kontrolstift følger kodefordybnin-gerne på den sædvanlige måde, og emnekontrolstiften, som samtidig kontrollerer styreflademe, virker uafhængigt af koden, hvilket vil sige at emnestyrefladen og emnekontrolstiften foregriber ikke eller indvirker ikke på kodefunktionen.

30 For den dårligt kvalificerede nøglekopist, som venter at hans maskine skal have den sædvanlige kopieringsevne, betyder en nøgle, der et eller andet sted er for- 7 DK 176103 B1 synet med en fordybning til en eller flere kontrolstifter, en betydelig forhindring i to henseender, nemlig opdagelsen af en sådan fordybning og udførelse af de korrekte forholdsregler for at opnå en fungerende kopi. Dette indebærer nemlig omstilling og justering af hans maskine almindeligvis for bare en nøgle, som ikke 5 må være dyrere end en hvilken som helst anden, der ikke kræver disse yderli gere forholdsregler. Endvidere er alle hans anstrengelser forgæves, hvis den fremstillede nøgle ikke har de originale emnestyreflader.

For den lovlige kopist eller nøglefabrikant, som allerede har fremstillet den origi-10 nåle nøgle af et nøgleemne med de tilhørende emnestyreflader, og som altid har de nødvendige kopieringsfaciliteter parat (for eksempel et kopieringsanlæg, der muliggør flere gennemløb i samme arbejdsgang), og som fra et organisatorisk synspunkt kan fordele ekstra-omkostningeme over et stort antal nøgler, der skal kopieres, vil denne forholdsregel, der giver brugeren ekstra sikkerhed, ikke be-15 tyde en yderligere omkostningsfaktor.

Idet følgende vil der ske en forklaring af forholdsreglen med en kontrolstift i forbindelse med en tilholder og dens fordybning i låsecylinderen (fig. 1-10) og derefter af forholdsreglen med kontrolstift i forbindelse med emnestyreflademe på 20 nøgleemnet (fig. 11-14), hvor fig. 1-10 viser den kendte teknik.

Fig. 1 viser skematisk en nøgle S, i hvis smalside der er en fordybning til en kontrolstift K, og i hvis flade side der er en fordybning til en tilholderstift Z. I hver af disse fordybninger er der vist en tilhørende stift. Ved kontrolstiften er området 25 med den todimensionale kodning vist som flankekodning med bogstavet F. Som det vises senere, kan fordybninger til en eller flere kontrolstifter K også anbringes på den flade side. Det er naturligvis også muligt at vælge blandede former, hvor kontrolstifter er anbragt på smalsiderne og på de flade sider, hvorved nøgleemnet så har tilsvarende styreflader.

30 9 — DK 176103 B1 o

De forskellige parametre for en kontrolstift er vist i fig. 2. Disse parametre er aftrapningerne i stiftens bredde, nemlig B0 - B2 (tre trin til flankeafføling), aftrapningen i stiftens længde, nemlig T0 - T3 (fire trin til dybdeaffølingen) og de to kontaktflader Oi og 02, som kan arrangeres på vilkårlig måde i forhold til dybdetrin-5 nene, i det enten endefladen eller forsætningsfladen udgør referencefladen for dybdeaffølingen. Således kan de 24 muligheder for en enkelt stift tilsløres effektivt.

Fig. 3 viser denne tilsløringsmulighed ved en langsgående fordybning, i hvilken 10 der er tre stifter, der blokerer eller frigiver overklipningslinien SL. Den langsgående fordybning er flankekodet, det vil sige, den er noget smallere end den normale fordybning, som anvendes på standardnøgler. Fra venstre til højre er det muligt at se en normal tilholderstift Z, der, som følge af sin større diameter, ikke kan synke ned i fordybningen og følgelig holder overklipningslinien SL blokeret, 15 men glider over en sådan flankekodet fordybning, som om den ikke var der. Den yderligere kontrolstift K er både dybde- og længdekodet med hensyn til kontaktfladen 02, befinder sig på bunden af fordybningen og frigiver ved korrekt længde og tykkelse overklipningslinien SL, så en åbningsdrejning er mulig. Kontrolstiften helt til venstre er også dybde- og længdekodet i forhold til kontaktfladen Oi, be-20 finder sig ikke på bunden af fordybningen og befinder sig i stedet for på kontakt fladen Oi, som på sin side er dybdekodet. Her igen frigiver kontrolstiften overklipningslinien. Dette giver en 1:1 tilsløring af dybdekodningen, og ved aflæsning af cylinderen er det ikke muligt at fastslå, hvilken af de to kontaktflader der er referenceflade for dybdekoden.

25

Fig. 4 og 5 viser i detaljer de to kontrolstifter fra fig. 3 i den flankekodede fordybning i nøglen. Som nævnt kan en flankekodet fordybning kun identificeres i forhold til en normal fordybning ved en meget nøjagtig måling, fordi der næsten ikke er forskel på formen. Kun bredden af fordybningen varierer med nogle få 30 tiendedele millimeter, som ikke uden videre kan skelnes med det blotte øje. Fig.

4 viser en kontrolstift i dens tilsvarende fordybning i nøglen S. Kodeeksemplet g DK 176103 B1 kunne være (02; T2; B^, det vil sige 3 parametre på samme kontrolstift, hvoraf der kan være en eller flere i en låsecylinder, og med hensyn til hvilken den tilhørende nøgle kan have et antal flankekodede fordybninger. Fig. 5 viser en kontrolstift, der frembyder en tilsvarende kopieringshindring, og dens kodeeksempel 5 kunne være (Oi; To; B2). Dybdekodningen står i forbindelse med overklipningslinien SL eller kontaktfladerne, så at forsætningen forbliver tilsløret som en mulig reference. For begge kontrolstifter i fig. 4 og 5 er flankekodningsområdet betegnet F, fig. 2 viser denne i skraveret form, og i den opnås den todimensionale kodning.

10

Fig. 6, 7A, og 7B viser en udformning, som, idet den virker på omvendt måde, bruger en tilholderstift til at kontrollere "illegale" flanker. Måden, på hvilken dette opnås, vil blive forklaret senere i forbindelse med fig. 8 og 10.

15 Fig. 6 viser delvis en rotor 1 anbragt i en stator 2. I rotorens nøglekanal er der vist en nøgle S med to flankekodede fordybninger i den smalle side (foroven og forneden) og deres flanker 8. Det skal igen påpeges, at de flankekodede fordybninger også kan befinde sig på nøglens brede side, og der kan være en eller flere af disse sammen med ikke flankekodede fordybninger. Anbragt i fordybnin-20 gen er der vist en flankekodet, kontrollerende tilholderstift K2 med kontroldelen F2 og kontaktfladerne 012 og 022. En yderligere tilholderstift K1, for eksempel bag stiften K2 er også vist, og dens kontroldel F1 med kontaktfladerne 011, 021 kan ikke sænkes ned i denne fordybning. De to tilholderstifter K1, K2 er således anbragt i forhold til overklipningslinien SL, at denne ikke er frigivet til en åb-25 ningsdrejning. For fuldstændigheds skyld er der vist en modtilholder 4 i statoren 2.

Tilholderstiften K1 er udformet på en sådan måde, at dens kontroldel F1 ikke sænkes ned i nogen af de flankekodede fordybninger, for eksempel ved hjælp af 30 en diameter der er større end den største flankeafstand. Denne tilholderstift 10 DK 176103 B1 kontrollerer følgelig nøgleoverfladen på en sådan måde, at hver fordybning blokerer overklipningslinien.

Som i fig. 3 viser fig. 7 i længdesnit gennem statoren 2, rotoren 1 og nøglen S en 5 flankekodet række fordybninger, i hvilke det altid er muligt at se en bagflanke 8.

Der er fire tilholderstifter K1-K4 fra højre til venstre. Som nævnt i forbindelse med fig. 6, er tilholderstiften K1 en stift, som kontrollerer nøgleoverfladen og har en "sænkespærre". Tilholderstifterne K2-K4 er flankekodede stifter med for eksempel følgende åbningskode: 10 K2 (T=0;B=x); K3 (T=3;B=1); K4 (T=4;B=2) hvor x = vilkårlig.

Rækken af fordybninger i forbindelse med denne todimensionale kode er vist i fig. 7B, som er en planprojektion fra oven. De vandret skraverede dele er 15 sænke- og løfteflader med en passende hældningsvinkel, medens de lodret skraverede dele er kontrolflader for dybden Tx. De ikke skraverede flader repræsenterer overfladen, der, som nævnt, også kan være en styreflade.

Det er tydeligt, hvorledes den yderligere flankekodning af en kontrolstift kan bru-20 ges til at gøre kopiering eller efterligning mere vanskelig. En nøgle med en så dan kodning er mere følsom over for uønsket kopiering. Selvom der på en "uautoriseret" kopieringsmaskine altid opnås en kopi, vil den ikke være anvendelig i den tilhørende cylinder. Selvom dette udgør en hindring for den lovlige ejer af en nøgle, der skal kopieres, tjener det til hans beskyttelse, på samme måde 25 som forholdsreglerne i forbindelse med pengecirkulation, hvor den lovlige bruger ikke så let kan få sine penge.

Visse af de forhindringer, der skabes med denne forholdsregel, er vist i fig. 8 -10, som alle viser en iåsecylinderrotor med en nøglekanal og en nøgle med en 30 smalsidefordybning og i samspil med en tilholderstift. Naturligvis gælder det ^ DK 176103 B1 samme for en fladsidefordybning og en tilsvarende tilhørende tilholderstift, som vist i fig. 11 og 12.

Fig. 8 viser en fordybning frembragt med en sædvanlig kopifræser under ignore-5 ring af flankebetingelsen med en kontrolstift sænket ned deri, som naturligvis holder overklipningslinien blokeret. Overklipningslinien ville også blive holdt blokeret af en tilholderstift med "sænkespærringen" der kontrollerer nøgleoverfladen.

10 Fig. 9 viser virkningen, når en normal tilholderstift ledes over en flankekodet fordybning, nemlig overklipningslinien forbliver blokeret, Fig. 10A og 10B viser i hvert tilfælde en flankekodet fordybning, som kan bringe en flankekodet tilholderstift i åbningsstilling (fig. 10A), eller en tilholderstift, der kontrollerer nøgle-overfladen (fig. 10B). Det er muligt at se den dobbeltbeskyttende virkning, der 15 ligger i denne løsning. Hvis for eksempel en sædvanlig fordybning fræses, som vist i fig. 8, og som har en dybde, som ville bringe den flankekodede tilholderstift i den korrekte dybdeposition, vil en tilholderstift med en sænkespærre i samvirke med den samme fordybning, det vil sige en nøgleoverfladekontrollerende tilholderstift, forhindre en åbning af overklipningslinien. Den yderligere sikkerhed, der 20 opnås ved brug af flankekodning og/eller flankeafføling af flankekodede og ikke- flankekodede tilholderstifter i forbindelse med fordybningerne i nøglen, er umiddelbart indlysende. Hvis blot nogle få tilholderstifter er udformet med de tilsvarende fordybninger i nøglen ifølge den foreslåede forholdsregel, så kan en efterligning kopiere nogle få fordybninger, medens flankekodningeme gives en ukor-25 rekt form (for eksempel fig. 8), i hvilke det ikke er muligt at placere de flankekodede tilholdere, eller de overfladekontrollerende tilholdere med sænkespærren på en sådan måde, at overklipningslinien frigives.

En nøgle med en fordybning, som kan korrespondere med kontrolstiften i låse-30 cylinderen, har to flanker 8 med den ønskede afstand, mellem hvilke der ned sænkes en flankekontrollerende tilholderstift, som kan løftes ud igen, (se også DK 176103 B1 fig. 3 - 5), eller på hvilken der er anbragt en overfladekontrollerende tilholderstift (kontrolstift) med en sænkespærre. Fordybningerne kan fremstilles ved ansøgerens fræsefremgangsmåde beskrevet i schweizisk patent 591 618. Fordybninger med sådanne flanker kan fremstilles overordentlig nøjagtigt ved fremgangsmå-5 den, der kaldes den kontinuerlige banefræsningsfremgangsmåde. Der stødes heller ikke på problemer ved at frembringe en række sådanne fordybninger, som de er vist som eksempel i fig. 7A.

En låsecylinder med nøgle, som har den foreslåede konstruktionsforholdsregel, 10 er mere sikker mod nøgle-efterligning ved kopifræsning end det hidtil var tilfældet. Selv om en nøglekopist kan finde ud af, at der er en flankekodning, og har fundet de pågældende fordybninger, skal han så være i stand til at omstille og justere sit kopifræseudstyr, og under visse omstændigheder kan dette være nødvendigt to eller tre gange. Før dette er sket, vil han efter al sandsynlighed 15 have boret et eller flere nøgleemner forkert, hvilke emner ikke kan fås uden videre, hvis de er forsynet med styreflader til kontrolstiften eller -stifterne. Det må derfor antages, at hans interesse i at efterligne flere sådanne nøgler vil aftage, hvorved den foreslåede tekniske forholdsregel i praksis opnår formålet, at etablere en effektiv hindring mod efterligning.

20

Et andet sikkerhedselement udgøres af forholdet mellem emnekontrolstiften og emnestyrefladerne, hvilke under alle omstændigheder skal findes på nøgleemnet, det vil sige udgøre en del af dette og ikke anbringes senere, og til hvilke der stilles lige så nøjagtige krav under fremstilling af emnet. Fremstillingsprocessen 25 for en nøgle opdeles således i to helt separate operationer, selvom de kun samvirker med en enkelt konstruktionsforholdsregel, nemlig udformningen af en kontrolstift. Dette forhold emnestyreflade/nøgleemne vil nu blive forklaret med henvisning til fig. 11 -14.

30 Fig. 11 og 12 viser i begge tilfælde et snit gennem låsecylinderen med forskellige tilholdermidler. Fig. 11 viser en cylinder med to tilholderrækker, og fig. 12 en 13 DK 176103 B1 cylinder med fire tilholderrækker. Begge låsecylindre har en kontrolstift. På tegningen er de anbragt på højre side og er betegnet K. En nøgle er indsat i en af nøglekanaleme og har et hulmønster, der udfører låsekodefunktionen, og hvis emne fremviste de ikke viste styreflader. Tilholderstiften er udformet på en så-5 dan måde, at den reagerer på styrefladerne og låsekoden (kombinationen), og kan på grund af styreflademe kun læse denne kode under specielle omstændigheder. I tilfælde af ikke passende eller ikke eksisterende emnestyreflader blokerer den cylinderen eller forhindrer indsættelse af nøglen eller emnet uden emnestyreflader. Denne virkning af styrefladerne og visse udformningseksempler vil 10 blive forklaret med henvisning til fig. 13-17.

Fig. 13A viser et nøgleemne R til en vendenøgle, og fig. 13B, 13C og 13D dele deraf, som er udformet på en sådan måde, at styrefladerne SF, der findes på nøgleskaftet, løber ud i nøglebladet, over hvilket strækker sig styrefladerne for 15 den specielle kontrolstift K ifølge fig. 11 og 12.1 tilfældet med en vendenøgle kan den anden styreflade ikke ses fra oven. Arrangeringen af yderligere styreflader SFx er vist i fig.14 -16, som kun viser nøgleemnet med styreflademe.

Fig. 13B vedrører spidsen af emnet med den flade side O, den smalle side F og 20 nøglespidsen S. På forenden er der en skrånende styreflade SF, som går over i styrefladen SFo, hvis den flade side O har en kontrolfunktion, eller med en lidt anden hældning, over i styrefladen SFf, hvis den smalle side F (flanke) har kontrolfunktionen. Som en vendenøgle er disse styreflader symmetriske, som angivet med pilen SF. Styreflademe kan naturligvis ikke kun anvendes på en vende-25 nøgle. Fig. 13C viser et snit B-B gennem emnet ifølge fig. 13B, på hvilket det er muligt at se en kodefordybning C med fordybningsflanke c.

Fig. 13D viser styreflademe på denne udformning i perspektiv. En styreflade SFa med en flankeflade SFb går over i en styreflade SFo, i hvilken flanken c af en til-30 holderfordybning C i en låsekode eller kombination rager ind. Hvis fladens SFa styrekurve ved punktet a er for høj i retning af nøglespidsen S, så kan nøglen 0 14 DK 176103 B1 ikke indsættes. Men hvis den er for lav forstyrres eller blokeres funktionen på den modsatte side (vendenøgle). Et eventuelt forsøg på på et forkert emne at frembringe styrefladen til kombinationen med en fræser eller med en kodefræser ville gøre siden SFb for smal (vist på figuren som SFb), det vil sige den nærmer 5 sig indløbsmidterlinien M i kombinations-fordybningen med flanken c, og følgelig blokeres nøgleindsættelse af kontrolstiften K, som vist i fig. 7A, fordi skråningen uden for fladens SFa kontrolkurve er for stejl. Kontrolstiften ville synke ned i den blokerede stilling, hvis kombinationsfræsningen var for bred.

10 Fig. 14A og 14B viser et yderligere eksempel på styreflader på et nøgleemne.

Styrekurven eller -fladen SF er vist i form af et styrespor SF/SFn som en not med bredde n, i hvilken sidevæggene tjener som styreflader. Til forskel fra tilfældet med forlængelsen af styrefladerne i fig. 13 er den smallere end kombinationsfræsningen og dybere end kombinationspositionerne (nøglekodefordybningernes 15 positioner), det vil sige, kodefordybningerne gennemtrænges af styrefladeno-terne. Denne styreflade virker i forbindelse med en kontrolstift K1 med en diameter noget mindre end n, som vist som en tilholder i fig. 2. Styresporet eller styrenoten med styreflademe er vist i perspektiv i fig. 14C. Imidlertid er proportionerne overdrevet noget. I virkeligheden er det kun en smal not, der går centralt 20 gennem kodefordybningerne. En del af bunden er synlig i det viste perspektiv.

Nøgleemnet har en not, der er dimensioneret på en sådan måde, at nøglekoden fræses over denne.

I snittet A-A er der vist, hvorledes styrefladenoten strækker sig over nøgleemnet.

25 En tilholder Z med styrestiften K1 løftes ved Zf ved nøgleindgangen og går ind i kodefordybningen C. Kontrolstiften K1 løftes med den og går ind i styrefladenoten. Kontrolstiften K1 når ikke bunden af styrefladenoten i kodefordybningen C. Styrefladenoten er så dyb, at selv i den dybeste kodefordybning rører kontrolstiften ikke bunden. Det betyder, at kun notbredden er afgørende, og kontrol-30 stiften afføler notflanken som styreflade SFn. Notbredden er dimensioneret på en sådan måde, at kodesporet i det mindste delvis ødelægges af en udvidelse 15 DK 176103 B1 med henblik på omgåelse af sikkerhedselementet. Det er også muligt at se, at emnestyrefladerne fungerer helt uafhængigt af nøglekoden og ikke er afhængige deraf. Disse emnestyreflader er således en del af emnet og ikke af låsekoden.

5 Hvis der ikke er en notagtig styreflade, eller den er for smal eller utilstrækkeligt dyb, kan nøglen ikke indsættes, eller kontrolstiften hindrer, at kombinationen kan afføles i den rigtige højde, nemlig på flanken O2 i fig. 2. Hvis styresporet er for bredt, ødelægger det fysisk kombinationen eller kodningsplanet, det vil sige, dette plan kan ikke anvendes eller frembringes. Et for dybt styrespor kan for-10 styrre funktionen på den modsatte side eller forhindre indsættelse af en nøgle på grund af blokeringen af de derværende tilholdere.

Fig. 15A og 15B viser en variant afledt af fig. 14A og 14B, ved hvilken en kontrolstift K1 afføler styrefladen SF og så bevæger sig langs de notagtige styrefla-15 der SFN. En yderligere kontrolflade KF på den forreste del af emneskaftet tjener til at hindre indsættelse af nøglen, når kontrolstiften ikke findes i cylinderen.

Denne kontrolflade dannes af flanken KF i en udsparing med samme diameter som en tilholderstift, hvorved denne udsparing for eksempel er to dybdetrin dyb. Styresporet SFn eller noten med styrefladerne og kontrolfladen KF er vist i per-20 spektiv i fig. 15C. Ved indsættelse af nøglen i kanalen vil en tilholderstift ligge an mod kontrolfladen KF. Hvis der er en kontrolstift, løftes tilholderen over kontrolfladen KF, og kontrolstiften glider ind i noten, hvor den afføler styrefladerne SFN, som vist i forbindelse med fig. 14C.

25 Fig. 16A, 16B og 16C viser et yderligere eksempel på styreflader på et nøgleemne. En kombination af styrekurver eller styreflader ifølge fig. 14 og 15 giver yderligere nye sikkerhedstræk i samspil med styrefladen/fladerne og kontrolstif-ten/eme, for eksempel har styresporet en hældning, det vil sige, den stiger og/eller falder igen, for eksempel har en yderligere kontrolflanke en vinkel på 90° 30 i forhold til indgangen, for eksempel afføler to kontrolstifter samtidig styrefladerne, idet begge samtidig skal opfylde en betingelse, eller for eksempel løber 16 DK 176103 B1 kontrolstiften K1 i begyndelsen på planet O2 og så på planet O1 i kombinations-området.

Udover funktionsbetingelserne for disse udformninger kan nøglen ikke længere 5 indsættes, hvis det smalle spor er fræset gennemgående, fordi kontrolflanken hæver sig, og kontrolflankens funktion kan også opbygges på omvendt måde, så at nøglens udtagning kan blokeres i tilfælde af en forkert fremstillet styrekurve.

I fig. 16C har styrekurven SF en hældende bundflade, som stiger og/eller falder, 10 idet hældningen for mindst to kontrolstifter K1 overvåges eller kontrolleres. Ud over disse udformningers funktionsbetingelser vil kontrolstiften/eme eller modtilholderne låse, hvis styrekurven ikke hælder eller hælder forkert eller ikke findes, fordi de ikke er i overklipningslinien SL. Dette er vist i fig. 16B og 16C. Fig. 16B viser en styrefladenot med styrefladerne gående igennem to kodefordybninger 15 Ci og C2. Kontrolstiften K1 afføler styreflademe SFN, men ikke styrefladen SF.

Hvis der findes den betingelse, at begge kontrolstifter samtidig skal afføle styre-fladen SF for at frigive overklipningslinien, ses det i fig. 16B, at ingen af kontrol-stifterne opfylder denne betingelse. Tilholderstifteme Z er korrekt i kodefordyb-ningeme, men stiften K1 nærmere nøglespidsen er for dybt nede, og følgelig er 20 overklipningslinien ikke fri. Nøgleemnet i fig. 16B er således ikke det rigtige. Det korrekte emne til det viste par kontrolstifter kan ses i fig. 16C, hvor der er en styreflade SF, der hæver sig mod nøglespidsen og holder kontrolstiften K1 i nærheden af kodefordybningen C-\ i den korrekte stilling. Det er ikke kodefordyb-ningen, der afblokerer overklipningslinien, men kontrolstiften K1, der indtager 25 den korrekte position på styrefladen. Den anden kontrolstift K1 i nærheden af kodefordybningen C2 afføler styrefladen SFn- Denne betingelse forøger sikkerheden ved et nøgleemne, som skal bruges i forbindelse md den korrekte låsekode for at kunne åbne cylinderen. At kende låsekoden er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at fremstille en korrekt virkende nøgle, det korrekte nøgleemne er også 30 påkrævet. Styresporet SFn eller noten med styrefladerne og den hældende sty reflade SF er vist i perspektiv i fig. 16D. Det er muligt at se den hældende styre- 17 DK 176103 B1 flade SF, som afføles af en af de to kontrolstifter K1. Samspillet mellem de to kontrolstifter blev omtalt tidligere. Det kan ses, at styrefladens og kontrolstiftens funktion er en funktionssammenparring, som ikke er afhængig af låsekoden eller dens kombination, men udgør et uafhængigt sikkerhedselement. Nøgleemnet 5 sammen med låsecylinderen udgør et sikkerhedselement på samme måde som låsecylinder og nøgle. Endvidere kan sikkerhedselementerne cylinder/nøgle i forhold til låsekoden og cylinder/emne i forhold til styrefladerne funktionsmæssigt sammenkobles, så at kun begge sammen muliggør, at åbning kan finde sted.

Hvis det rigtige emne ikke anvendes ved fremstilling af en nøgle, kan cylinderen 10 ikke åbnes med nøglen, selvom den har den rigtige kode. Ved visse af de anførte funktioner kan dette heller ikke ske, selvom nøglen kan indsættes helt i cylinderen. Det er meget vanskeligt i udformningerne ifølge fig. 13 og 14 og helt umuligt i udformningerne ifølge fig. 15 og 16 at fastslå det rigtige nøgleemne ved at se på nøglekanalen eller måle denne for at muliggøre kopiering. Det er såle-15 des ikke et spørgsmål om profil, men om styrefladers virkning på et nøgleemne i forbindelse med kontrolstifterne i låsecylinderen.

Claims (12)

1. Nøgleemne med blad og skulder til fremstilling af en flad nøgle til en låsecylinder bestående af en rotor og en stator med radialt anbragte kodetilholder- 5 stifter (2) beregnet til indgreb med kodeflader og fordybninger (C) på bladets flade sider, kendetegnet ved , at nøgleemnet også omfatter mindst en adgangsgivende emnestyreflade (SF, SFa, SFb. SF0. SFn), som er udformet i det mindste i nøgleemnets affasede bladspids og strækker sig derfra ind i nøgleemnets flade side, hvilken emnestyreflade har en hældning i forhold til 10 nøglens akse eller en hældningssektion og er tilpasset til at samvirke med en emnekontrolstift (K), som er anbragt i låsecylinderen og beregnet til at spore emnestyrefladen og derved bevæge emnekontrolstiften (K) i en retning, som ligger vinkelret på nøglens akse med henblik på at give adgang for et korrekt nøgleemne ind i, henholdsvis at udelukke et ukorrekt nøgleemne fra låsecy- 15 linderen, og hvori emnestyrefladen (SF, SFa, SFb, SF0, SFn) og emnekon trolstiften (K) ikke tager del i kodningen af nøglen.

2. Nøgleemne ifølge krav 1,kendetegnet ved , at emnestyrefladen (SF, SFa, SFb. SF0, SFn) tilvejebringer dybde og sidestyring for den samvirkende 20 emnekontrolstift (K).

3. Nøgleemne ifølge krav 1,kendetegnet ved , at en emnestyreflade (SFN, SFa, SFb) kun løber over bladspidsen, og at en anden styreflade (SF0) fortsætter på bladets overflade som et spor, der i det væsentlige forløber pa- 25 rallelt med nøglens akse hen mod skulderen.

4. Nøgleemne ifølge krav 1,kendetegnet ved , at de to emnestyreflader (SF, SFn, SFa, SFb) fortsætter fra nøglens bladspids langs med nøglebladet som et spor, der i det væsentlige forløber parallelt med nøglens akse. 30 DK 176103 B1

5. Nøgleemne ifølge krav 4, kendetegnet ved , at det udviser yderligere styreflader (KF), som afbryder emnestyreflademe (SF, SFa, SFb, SF0i SFN).

6. Nøgleemne ifølge et af kravene 1 til 5, k e n d e t e g n e t ved , at det udviser 5 tilsvarende emnestyreflader (SF, SFa, SFb, SF0. SFn, KF) på to modstående sider af bladet på en sådan måde, at det kan anvendes til fremstilling af en flad vendenøgle.

7. Flad nøgle med blad og skulder til en låsecylinder bestående af en rotor og en 10 stator med radialt anbragte kodetilholderstifter (Z) beregnet til indgreb med kodeflader og fordybninger (C) på bladets flade sider, kendetegnet ved, at nøglen også omfatter mindst en adgangsgivende emnestyreflade (SF, SFa, SFb, SF0. SFN), som er udformet i det mindste i nøgleemnets affasede bladspids og strækker sig derfra ind i nøgleemnets flade side, og hvilken 15 emnestyreflade (SF, SFa, SFb, SF0. SFN) har en hældning i forhold til nøglens akse eller en hældningssektion og er tilpasset til at samvirke med en emnekontrolstift (K), som er anbragt i låsecylinderen og beregnet til at afføle emnestyrefladen (SF, SFa, SFb, SF„, SFn) og derved bevæge emnekon-trolstiften (K) i en retning, som ligger vinkelret på nøglens akse, med henblik 20 på at give adgang for et korrekt nøgleemne ind i, henholdsvis at udelukke et ukorrekt nøgleemne fra låsecylinderen, og hvori emnestyrefladen (SF, SFa, SFb, SF0, SFn) og emnekontrolstiften (K) ikke tager del i kodningen af nøglen.

8. Flad nøgle ifølge krav 7, k e n d e t e g n e t ved , at emnestyreflademe (SF,

25 SFa, SFb, SF0. SFn, KF) gennemtrænges af kodefordybningerne (C).

9. Flad nøgle ifølge krav 7, kendetegnet ved , at emnestyrefladen (SF, SFa, SFb. SFo. SFn) er bredere end kodefordybningerne (C).

10. Flad nøgle ifølge krav 7, kendetegnet ved , at emnestyrefladen (SF, SFa, SFb, SFo. SFn) er smallere end kodeforbybningeme (C). DK 176103 B1

11. Låsecylinder med en rotor og en stator med radialt anbragte kodetilholder-stifter (Z) beregnet til indgreb med kodeflader og fordybninger (C) på de flade sider af en nøgle med blad og skulder, kendetegnet ved , at nøglen 5 også omfatter mindst en adgangsgivende emnestyreflade (SF, SFa, SFb, SF0l SFn), som er udformet i det mindste i nøgleemnets affasede bladspids og strækker sig derfra ind i nøgleemnets flade side, hvilken emnestyreflade har en hældning i forhold til nøglens akse eller en hældningssektion og er tilpasset til at samvirke med en emnekontrolstift, som er anbragt i låsecylinderen og 10 beregnet til at spore emnestyrefladen og derved bevæge emnekontrolstiften (K) i en retning, som ligger vinkelret på nøglens akse med henblik på at give adgang for et korrekt nøgleemne ind i, henholdsvis at udelukke et ukorrekt nøgleemne fra låsecylinderen, og hvori emnestyrefladen og emnekontrolstiften ikke tager del i kodningen af nøglen. 15

12. Låsecylinder ifølge krav 11,kendetegnet ved , at emnekontrolstiften (K) ved sin distale ende udviser en zone med en skulder, som gør stiften i stand til at afføle dybde og flanker.