DK170162B1

DK170162B1 - Thiazolderivater og fremgangsmåde til fremstilling deraf samt farmaceutiske midler indeholdende derivaterne

Info

Publication number: DK170162B1
Application number: DK128688A
Authority: DK
Inventors: Kathleen Biziere; Dominique Olliero; Paul Worms
Original assignee: Sanofi Sa
Priority date: 1987-03-12
Filing date: 1988-03-09
Publication date: 1995-06-06
Also published as: DE3878708T2; ES2053778T3; EP0283390A3; NO881093L; HU198916B; AR243515A1; NZ223845A; NO170081B; SU1604157A3; PL151889B1; HUT47261A; EP0283390A2; NO881093D0; IE60173B1; FR2612187B1; JPS63243080A; AU612350B2; DD274028A5; IL85704A; DK128688A

Description

i DK 170162 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte thiazolderi-vater, en fremgangsmåde til deres fremstilling samt et farmaceutisk middel, der er ejendommeligt ved det i krav 8's kendetegnende del angivne. Thiazolderivateme har en stærk affini-5 tet over for cholinerge receptorer og kan anvendes mod kramper.

Opfindelsen angår således thiazolderivater med den almene formel: R. S% R-\/ \—' N - R, TJf 4 (I) R2 hvor: 10 Rj og R2 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en Ci-4-al-kylgruppe, en phenylgruppe eller en phenylgruppe, som er monosubstitueret eller polysubstitueret med et halogenatom, fortrinsvis chlor eller fluor, af en Ci-4-alkylgruppe, fortrinsvis methylgruppen, eller af en C2-4-alkoxy-, nitro- eller hy-15 droxylgruppe, eller én af grupperne R^ og R2 betegner hydrogen og den anden betegner en naphthylgruppe, en benzylgruppe, en α,α-dimethylbenzylgruppe, en cyklohexylgruppe, en biphenyl-gruppe, en thienylgruppe eller en adamantylgruppe, eller alternativt Rj og R2 sammen betegner en gruppe: (ciy"' 20 hvor phenylgruppen er bundet til thiazolens 4-stilling og gruppen (CH2)m 5-stillingen, og hvor m betegner et tal lig med 2 eller 3, og R5 betegner hydrogen eller en nitrogruppe, som optager en af de frie stillinger i ringen, med det forbe-25 hold at hvis én af grupperne Rj eller R2 betegner hydrogen, er den anden forskellig fra H eller methyl, 2 DK 170162 B1 R3 betegner hydrogen eller en C-^- (lavere-alkyl) -gruppe, og R4 betegner: k- - en gruppe: ψ Rø /

-Ai-N

\ R7 hvor Ai betegner en lineær eller forgrenet C2-5-alkylgruppe, 5 og R6 og R7 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en Ci-4-alkylgruppe eller en C3-6_cykloalkylgruppe, eller alternativt R6 og R7 sammen med det nitrogenatom, hvortil de er bundet, danner en pyrrolldin-, piperidin-, morpholin- eller N-alkylpiperazinring, 10 - en gruppe: hvor m = 0,1,2 eller 3, der hvor Ao betegner en gruppe - 3- eller 4-sti11 ingen, substituerer pyridinringen 1 * ' - en gruppe: ___,

‘ A* V

c% ller ^ hvor A2 er som nævnt ovenfor, e 1 - en gruppe: 3 DK 170162 B1 hvor Rg betegner en C1_4-alkylgruppe/ r3 i eller substituenten -N-R4 alternativt betegner en gruppe: -/>!- E.

V/ 5 hvor Rg er som anført ovenfor, med det forbehold, at såfremt R-L betegner hydrogen eller en C1-C4alkylgruppe, da er R2 andet end en C^-C4alkylgruppe eller en cyklohexylgruppe, samt deres additionssalte med farmaceutisk acceptable uorganiske eller organiske syrer.

10 Hvis substituenten R4 indeholder et asymmetrisk carbonatom, kan forbindelserne (I) eksistere i form af to optiske isomere r. Disse optiske isomerer udgør en integreret del af opfindelsen.

Opfindelsen angår endvidere en fremgangsmåde til fremstilling 15 af forbindelserne med formlen (I).

Fremgangsmåden til fremstilling af thiazolderivaterne, som er defineret som ovenfor beskrevet, er ejendommelig ved opvarmning i et surt medium ved pH 1 til 6 af et substitueret thio-urinstof med formlen: 4 DK 170162 B1

Rs H2N-C-N-R,4 I!

S S

hvor R3 har samme betydning som ovenfor, og R*4 har samme betydning som R4 undtagen i tilfælde, hvor R4 indeholder en primær eller sekundær amin, hvor R*4 da betegner gruppen svarende 10 til R4, hvori et hydrogenatom hørerende til den omhandlede amingruppe er blevet erstattet af en beskyttelsesgruppe, som er modstandsdygtig overfor hydrolyse i et alkalisk medium, sammen med et α-bromeret carbonylderivat med formlen: 15 Rj-CH-C-R2 1

Br 0 eller sammen med det tilsvarende bromderivat, i hvilket carbo-20 nylgruppen er beskyttet i form af en acetal, til opnåelse af forbindelserne (I), og, om ønsket, omdannelse af forbindelsen (I) til et salt ifølge en kendt fremgangsmåde.

Det substituerede thiourinstof, som anvendes til opfindelsens 25 fremgangsmåde, kan opnås ved konventionelle fremgangsmåder, for eksempel ved indvirkning af et benzoyl isothiocyanat eller et pivaloylisothiocyanat på en primær amin 1.

Hvis R3 er hydrogen, kan denne fremgangsmåde beskrives ved 30 følgende reaktionsskema: 35 5 DK 170162 B1

O0 S

-C-NH-C-NH-R4 1 2 5 R1 /s 1) NaOH \/ NVnH-R4

-> \_H

O R,

Il 2 2) R,-CH-C-R- 10 Br (I) 3

Omsætning af benzoylisothiocyanat med den primære amin l 15 giver det substituerede benzoylthiourinstof 2.

I praksis dannes benzoylthiocyanatet in situ ved omsætning af benzoylchlorid med kaliumthiocyanat i et opløsningsmiddel, såsom vandfri acetone.

20

En opløsning af aminderivatet 1 i et passende opløsningsmiddel, især methylenchlorid, sættes til den opnåede opløsning af benzoylisothiocyanat, og blandingen opvarmes til en temperatur på mellem 50eC og 100*C i % til 3 timer.

25

Efter fjernelse af opløsningsmidlerne optages reaktionsblandingen i vand, og produktet 2 isoleres på sædvanlig måde, enten ved opløsningsmiddelekstraktion og rensning eller ved kromatografi eller ved direkte krystallisation.

30

Produktet (I) opnås i 2 trin fra benzoylthiourinstoffet.

Først fjernes benzoylgruppen ved opvarmning af forbindelsen 2 med en fortyndet vandig opløsning af natriumhydroxid. Reak-35 tionsblandingen syrnes ved tilsætningen af en syre, for eksempel koncentreret saltsyre, ned til en pH-værdi på mellem 1 og 6, hvorefter en opløsning af bromderivatet 3 i et vandblandbart opløsningsmiddel, fortrinsvis en alkohol, tilsættes.

6 DK 170162 B1

Blandingen opvarmes i et par timer til en temperatur på mellem 70 og 100°C.

Efter afdampning af opløsningsmidlerne optages reaktionsbian- * 5 dingen i en opløsning af natriumbicarbonat eller -carbonat, og produktet (I) isoleres ved ekstraktion med et opløsningsmiddel, såsom methylenchlorid.

Efter rensning ifølge sædvanlige fremgangsmåder omdannes om 10 ønsket forbindelsen (I) til et salt ved omsætning med en syre i overensstemmelse med en kendt fremgangsmåde.

Ved denne fremgangsmåde kan bromderivatet 3, hvis det ikke er særlig stabilt eller let tilgængeligt, erstattes med det til-15 svarende dimethylacetal.

Endelig gælder, at hvis R4 indeholder en primær eller sekundær amingruppe, skal denne blokeres for' at undgå en sidereaktion med benzoylchloridet. Det er muligt at anvende en beskyttel-20 sesgruppe, som er modstandsdygtig overfor hydrolyse i et alkalisk medium, for eksempel en tert.-butoxycarbonylgruppe (Boc).

Det tilsvarende benzoylthiourinstof 2 opnås fra aminen R.4NH2/ som er beskyttet på denne måde. Omsætning med fortyndet natri-25 umhydroxid fjerner benzoylgruppen, og direkte omsætning med bromderivatet 3 ved en sur pH-værdi forårsager dannelsen af thiazolringen og fjernelsen af gruppen Boc, hvilket fører til forbindelserne (I), hvori R4 indeholder en primær eller sekundær amingruppe.

30

Udgangsmaterialerne 1 og 3 er kendte forbindelser eller kan fremstilles ifølge kendte fremgangsmåder. Fremgangsmåder til opnåelse af forbindelser 3 er navnlig beskrevet af Houben Weyl i "Methoden der Organischen Chemie”, 4. udgave, bind 4/5, side 35 171-188, Georg Thieme Verlag.

I det særlige tilfælde, hvor R4 betegner en gruppe 7 DK 170162 B1

Re /

-A^-N

\ 5 R7 hvor mindst én af substituenterne Rg og R7 er hydrogen, kan de beskyttede aminderivater 1 fremstilles ud fra aminonitri 1 et R7NH-A'7-CN. Ved behandling med anhydridet (Boc)20 giver 10 dette aminonitrilet

Boc-N-A’j-CN

i R7 som ved reduktion fører til den tilsvarende primære amin 15 Boc-N-A’j-Ch^Nh^, R7 hvor A'| betegner Aj minus en methyl éngruppe.

20 I alle tilfælde, og især hvis substituenten R3 er andet end hydrogen, kan forbindelserne (I) fremstilles ud fra pivaloyliso-thiocyanat i henhold til reaktionsskemaet:

Ro S R, ' I3 II / 3

25 (CH3)3C-C0N=C=S + HN-R4 -> (CH3)3C-C0-NH-C-N

\

i I

H+ S R_ II 13 -> Ηλ,Ν-C-N-R, -> (I) 30 2 4 w 6

Omsætning af pivaloylisothiocyanat med aminen 4 giver piva-loylthiourinstoffet 5.

35 I praksis dannes pivaloylthioisocyanatet in situ ved omsætning af pivaloylchlorid med et alkali metal thi ocyanat i et vandfrit opløsningsmiddel, såsom acetone, og ved en moderat temperatur {0 til 10°C). Aminen 4 tilsættes derefter og man lader blandingen reagere i et par timer ved den samme temperatur.

8 DK 170162 B1

Forbindelsen 5 deacyleres ved hydrolyse under varmepåvirkning i et stærkt, surt medium, hvilket giver thiouri nstoffet 6.

Dette omdannes til forbindelsen (I) ved omsætning med et brom-5 derivat 3 som beskrevet tidligere.

De følgende eksempler vil give en bedre forståelse af opfindelsen.

10 Eksempel 1 2-[(2-diethylami noethyl)ami no]-5-phenylthiazol-di hydrochlorid (SR 44318 A) 15 A) N-benzoyl-N'-(diethylaminoethyl)thiourinstof

En opløsning af 70 ml benzoylchlorid i 100 ml vandfri acetone sættes ved stuetemperatur dråbevis til en suspension af 51 g kaliumthiocyanat i 300 ml vandfri acetone. Når tilsætningen er 20 afsluttet, opvarmes reaktionsblandingen under tilbagesvaling i 5 minutter. En opløsning af 85 ml 2-diethylaminoethylamin i 100 ml methylenchlorid tilsættes langsomt til den opnåede varme opløsning under kraftig omrøring, således at blandingen holdes ved tilbagesvalingsbetingelser. Efter endt tilsætning 25 omrøres blandingen i 1 time ved stuetemperatur, opløsnings

midlerne afdampes, og resten tages op i isvand. Ekstraktion udføres to gange med 200 ml methylenchlorid, og opløsningen tørres over magnesiumsulfat. Opløsningsmidlet afdampes til tørhed, og det opnåede olieagtige produkt renses ved kromato-30 grafi på en silicasøjle. Urenheder med lav polaritet fjernes ved eluering med en 80/20 (vol/vol) methylenchlorid/ethyl-acetat-blanding. Det forventede produkt opnås derefter ved eluering med en 95/5 (vol/vol) methylenchlorid/methanol-blånding. T

Vægt: 78 g; smeltepunkt: 54-56eC.

B) SR 44318 A

35 9 DK 170162 B1 3,5 g af forbindelsen fremstillet ovenfor tilbagesvales i 18 ml 2,5 N opløsning af natriumhydroxid under en nitrogenatmosfære i 30 minutter. Efter afkøling tilsættes koncentreret saltsyre, indtil pH-værdien er cirka 6. En opløsning af 2,48 g 5 a-bromphenylacetaldehyd i 25 ml 95® ethanol tilsættes, og blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 1 time under en nitrogenatmosfære .

Den inddampes i vacuum og der tilsættes en 10% vandig opløs-10 ning af natriumcarbonat. Ekstraktion udføres to gange med me-thylenchlorid, og opløsningen tørres over magnesiumsulfat. Opløsningsmidlet afdampes og resten kromatograferes på en si -licasøjle ved eluering med en 95/5 (vol/vol) methylenchlorid/ methanol-blanding til opnåelse af en olie (1,46 g).

15

Denne olie opløses i vandfri ether, der tilsættes en opløsning af hydrogenchlorid i vandfri ether, og man lader blandingen udkrystallisere. Krystallerne frafi 1treres, vaskes med vandfri ether og tørres i vacuum.

20

Smeltepunkt: 178®C.

Eksemplerne 2 til 108 25 A) De substituerede thiourinstoffer, som er samlet i tabel 1 nedenfor, opnås ved at følge fremgangsmåden i eksempel 1-A men ved at variere de anvendte aminforbindelser.

30 35 1 o DK 170162 B1 TABEL 1 aCO - NH - C - NH - R.

Fysisk konstant

CCH,), - ti O Smp· - 119 - 120°C

22 V_7 AH5 (CH ) - 01ie’ TLC: \ Rf = 0f51

CH2Cl2/MeOH

qjj 90/10 vol/vol / 3

(CH„), - N Smp. = 67 - 69°C

2 3 CH3 /-\ (CH„), - N O Olie \_/

O Smp. = 98 - 99°C

CCH2)2 - Smp. ^ 70 - 71 °C

1 1 DK 170162 B1 (cH2)3ch3 Smp> = 48 _ 49oc

(ch2)2 - N

^ch2)3ch3

Smp. = 93 - 94°C

(ch2)2 - N

CH(CH3)2 /2H5 (CH2)4-N^ Olie c2h5 le«) -Π !

2 2 \/ Sm,p.= 65 - 67°C

N i CH3

(CH,) - CH, Smp* * 55 “ 57°C

2 \J

CH(CH3)2 (CH2}3 ' \ 01 ie

Xch(ch3)2

CH. CH

chJ-Ln{ SmP* = 57 - 58°C

2 1 2 \ CH3 CH3

(CH,), - i/ Smp. = 73 - 75°C

\J

O

\h2ch3 /%

(CIL), - Smp. = 72 - 74 °C

\oc 1 2 DK 170162 B1

CH3 Srap. = 74 - 75°C

(CH2)2 - N

CK3

CH^ Smp. = 31 - 35°C

(M2)4 - nch3 Λ (CH2)3 - N Olie C2H5

y\ Smp. = 45 - 48°C

(CH,). -Ν '! " \ nBoc

O Smp. = 152 - 153°C

O Smp. = 98 - 100°C

CH Smp. = 158 " 159°C

O Smp. = 146 - 147°C

tcH2)2 -<Q> Smp- -118 - ii9“c

(CK2>2 -<^Λ> Sup. = 142 - 143°C

13 DK 170162 B1

(CH2)3 '<^^> Smp. = 81 - 82°C

(CH2)s SmP· ' = 118 “ 120°c 10 B) Produkterne med formlen (I), som er samlet i tabel 2 nedenfor, opnås ved at følge fremgangsmåden i eksempel 1-B med udgangspunkt i de forskellige thiourinstoffer og ved at variere de oxohalogenderivater, som omsættes dermed.

15 i 20 25 30 35 1 4 DK 170162 B1 TABEL 2

Ri A

Y_tnh'K4 ®2

Eks. SR Salt nr. kode R.^ R2 R^ Smp. °c nr.

(opløsningsmiddel) Dihydrochlorid !f\ Γ\ 220-221 2 44244 A H (iPr0H/Et20) f—^ Dihydrochlorid 3 44284 A " " 216-217 (iPrOH)

Dihydrochlorid Π\ Γ\ 264-265 4 44285 A _// '} H -(CH.).-N 0 w 22 w (iPrOH/EtOH 95) __ Succinat 5 44286 A H J \ ~(CH2)2-/ 110-111 \J C-H. (iPr0H/iPro0) 2. j i.

CH, .. / J Dihydrochlorid

6 44345 A " -(CH ) -N

2 3 \ 181-182 CH, r h (Et->0) ff\ „ Λ ./ Dihydrochlorid 7 44346 A _// \\ H -(CH ) -N j \J 23 Nc H_ 0,5H20 143-144 ! 2 ^ (acetone) f DK 170162 B1

1 5 CH

| J Dihydrochlorid 8 44347 A H -J/A--CH -(CH ) Ν<^ 199-200 (cyklo- y 3 2 3 \c2h5 hexan · Et2°> CH3 c H Dihydrochlorid 9 44372 A * -(CiyV * ' 1H2° 147'148 V u (acetone, Eto0) L2H5 2 q ^ Dihydrochlorid 10 44373 A -/A -CH3 -(CH2)3N<^ °»5H2° 184-5 \_/ H (acetone, Et20)

Dimaleat 11 44374 A H " 109-111 \_/ (iPrOH, Et20) CH3 i ‘ CH3 Dihydrochlorid 12 44421 A H J \\-CH3 -(CH2)3 -N^ 224-226 W CH3 (iPrOH, Et20) CH3 C2H5 Dihydrochlorid 13 44422 A H - CH3 -(CH^-N^ 162-163 C2H5 (iPrOH, Et20)

Cl l—t r—i Dihydrochlorid 14 44424 A Η —V Vci ~(CH2VN\ ) 216-217 W w (iPrOH, Et20) i Dihydrochlorid 15 44434 A -CH3 J! \ -(CH^-N^ 0,5^0 148-149 W . C2H5 (iPrOH, Et20) tpt yr-n ^2H5 Dihydrochlorid 16 44435 A -// '\ \\ 0,5H 0 167-168 ^ *=* ^2H5 (iPrOH, iPr20) 16 DK 170162 B1

Dihydrochlorid 0.5H20 c H 154-155 (Et20) j, jj ^ Dihydrochlorid IS 44437 A -J/\ 193-194 W W \h5 ®20)

Dihydrochlorid ΓΊ 19 44438 A " H -(CH ) -N 0'5H20 “U 190-195 (dek) (Et20) ^ (CH2)3CH3 Dihydrochlorid 20 44451 A H ; J V-F -(CH^-N 141-142 \=J (CH2)3CH3 (Et20, Pr OH) CH3 Dihydrochlorid 21 44465 A H \ -(CH^-l/ 184-186 (dek) W CH3 (iPrOH, Et20) och3 , r—. Dihydrochlorid 22 44466 A —^ \\ -CH3 -(CH2)2 / 204-207 (dek) W (iPrOH) ^pH3 Dihydrochlorid 23 44467 A \\ . -(CH2V\ 235-236 (dek) == ch3 (iPrOH, iPro0)

A

{ I ^2Η5 Dihydrochlorid 24 44468 A H i. , _^^2^2~^C 196-199 1A ^2H5 (iPrOH, iPr20) ^2¾ Dihydrochlorid 25 44469 AH-/ N°2 “(CH2>2N<\ 185-190 (dek) ^ C2H5 (iPrOH, EtjO) 17 DK 170162 B1 — Dihydrochlorid 26 44488 A J\ -CH3 —CCH2)2 -N 178-180 W VJ (Et20) 0Η(0Η3)2 Dihydrochlorid 27 44489 A " " -(CH^-f/ 1H2° 130'135 CH(CH3)2 (iPrOH, iPr20) 0 Dihydrochlorid 250 (dek) (Et20)

Dihydrochlorid 29 44491 A " H '(CH^-N^ 1H2° 93 ch(ch3)2 (Et20) /CH2^3CH3 Dihydrochlorid 30 44492 A H —^CH2^2~N\ 147 (acetone, (ch2)3ch3 Et Qj CH ^ Π~^ ' /3 Dihydrochlorid 31 44493 A H —^ y^Cl — (CH2)3 “N ^ q ^ ^H3 (iPrOH, iPr20, H20) __ CH, yΠ / J Dihydrochlorid 32 4*494 A H -(^3^ IHjO 114, 3 (iPrOH, Et,0) ^ C H ^ ΙΓ\ /T\ /2 5 Dihydrochlorid

33 44515 A —1' \ -CH„_V/ '\ -(CH_),"N

33 “ 'l J 2\_] 1 3 \ 1H20 88-89 ^ ~ (Et20) A n \ / / \ Dihydrochlorid 34 44516 A H W ‘‘“zV? \ 91_93 yj (Et2o) DK 170162 Bl 18

Dihydrochlorid -(CH^-N 96°C (Et20) c2h5

Dihydrochlorid

n /CH3 155°C

36 44574 A H J \ -((¾)^ (E^O/iPrOH) '—‘ ^3 Dihydrochlorid

y^ * # i > 182°C

37 44575 A .H (EtOH 95/iPrOH) Å j V Dihydrochlorid 38 44576 A H WYH3^CH2>5-^J 150-155 (Et20) .

ch3 i P1 ,ch.

U\l / 0 Dihydrochlorid 39 44749 AH // V -<CH ) -N\

23 \ T 194-196°C

Y 3 (Et20)

Cl c H Fumarat 40 44750 AH " -(CH^-N^ 121-3°C (EtjO) c2h5 DK 170162 Bl 19 jj Fumarat -(CH2)3-N^ 182-4°C (EtjO) 0CH3 Dihydrochlorid -^CCH2)3-N^ 191 °C (Et20) '· l F Dihydrochlorid

43 44770 A H //' " " (lHgO) 168°C

y . (Et2°)

F

1 i —i Difumarat

44 44786 A H “(CH2^2 \ ) 138-140°C

Y L3 (ε^ λ Dihydrochlorid 45 44791 AH /\ (0,5H20) Y CH3 175-6°C (Et20) V no2 WS I-1 Difumarat 46 44814 A H \ \ ~^CH2^2"\. / 140-4°C (EtjO) Y k CH3 4 DK 170162 Bl 20 1 CH3 Dihydrochlorid

47 44832 A H //\ (0.5H20) 165°C

Ml CH3 (Et20) 0H3 ΛΓ—y Trihydrochlorid -(ch2)3-n n-ch3 (1H o)

l jl ^ 249-251°C

Y (Et20)

F

H3C kCh ®<CH3>2 Dihyårochlorid 49 44887 A H V/Ί -CCH^ Q)

Li ch(ch3)2 78_82oC (Et2o) CH3 (¾ CH3 Difumarat 50 44907 AH " " C^C-Oy/ (0,5^0) CH3 CH3 173-4°C (Et20) CH(CH3)2 Dihydrochlorid 51 44908 A H " " -CCH^/ 114-6°C (Et20) chcch3)2 1 F CH3 /CH3 Dihydrochlorid 52 44914 A H /r\l -CH2C-CH2N^ 180-5°C (Et20) U k CHa

F

H3C i 1CH3 Trihydrochlorid

53 44915 A H \\ -(CH2)3"N N-CH3 145-150°C

l J W (Et20/iPr0H) ch3 21 DK 170162 B1 AF ^CH(CH3)2 Dihydrochlorid

f -(ch2)3N 165-7°C

L «I CH(CH ) (iPr0H/Eto0) Y 2

F

Dihydrochlorid

-C2H5 -(CH2)3N (!H20) 155-6°C

^2H5 (acetone) λ c^3 y— Difumarat 56 44964 A Η V/ | U7-S'C (Ec.,0) ch3 OFumarat- (lHn0) 226-8°C (Et~0) χοη2οη3 1 Dihydrochlorid 58 44967 A //\ H ^(CI^N 82°C (Et 0) kl /1 9^3 /CIi3 Fumarat 59 45001 AH //V "(CH2^3N\ 123 °C (Et20)

• V

Ok „ Dihydrochlorid

V |j (0,5H20) 210°C

V (Et2°> 22 DK 170162 B1 { CH, . | z Dihydrochlorid 61 «0X6 Λ A A " ί0'5Η20> [ j I 207-8 C (Et20)

V V

Dihydrochlorid Å „ „ (0,5H„0) 62 45018 A H // \ 2 165-7°C (Et 0)

V

OCH

0 Dihydrochlorid

" 238-240°C

(Et20) OH .

H3C L CH3 Difumarat

64 45030 A H w\l -(CH„),NHCH 138-140°C

v ch3 H3C L CH3 CH3 Dihydrochlorid 65 45035 A Η Λ -(CH2)3^ (0f5H20) L ‘1 CH, 222-5°C (Eto0)

VV

i CH3 Trihemifumarat

66 45038 AH ff'J ” " 129-130°C

U (Et20) k 23 DK 170162 B1 CH, ATrihemifumarat H " " 102-3°C (Et20)

V

C-CH3 I CH3 Dihydrochlorid

68 45079 A K " " (IHjO) 130-2°C

U (Et2°)

Cl i Cl Dihydrochlorid

69 45080 A H ly'V " “ (0,5^0) 228°C

y (Et20) ^Trihemifumarat "C2H5 ” " 125-6°C (Et20) I v C<H3 I CH3 CH3 Fumarat 71 45107 A H //\ -<CH2>2 \ 1U°C (Et20) v CK3 H3C l CH3 Monohydrochlorid

72 45108 AH V\ “(CH2^2\ (1H20) 202°C

Ιγ) CH3 (Et20) CH3

Difumarat 73 45125 AH " "(CH2)4N\ 132-3°C (Et20) ch3 24 DK 170162 B1 k l CH Monohydrochlorid 74 45137 A H 183°c (EtjO)

V

HgC J CH3 CH3 Difumarat 75 45154 A H l/V -(CH^N^ 126-7°C (Et20) y .

CK3 H3C J CH3 Difumarat 76 45190 A H V/\ (0,5H20) C NCH3 116-8°C (Et20) YCH3 ch3 Å ^3 Dihydrochlorid 77 44813 A Η V/V ~CH2"(\ } 246-8°C (Et„0) ch3 Λ-^ Dihydrochlorid 78 44833 A H / V ' 125-6°C (Et20)

Cl /"λ Dihydrochlorid

79 44839 A K V/V -CHj-Π (0,5^0) 245»C

V/ N (Et20) CH3 25 DK 170162 B1 I _ Dihydrochlorid 80 44840 A H //\ -CH2> N (1H20)

I II W 219-220°C

Y (Et20)

F

H^C I CH^ Dihydrochlorid 81 44856 A H WV ”(CHJ -// N 225-6°C (Et-0) y υ CH, -> Dihydrochlorid

(2H 0) 111-2°C

2 U (Et20)

Cl H^C J CH3 ‘ , Dihydrochlorid

83 44864 A H \A/ (2^0) 237-9°C

LI) W (Et20) ch3 IL ~ Dihydrochlorid

84 44902 A //\ //\ -CHW' N (0,5H20) 183°C

y v w (Et2o) 1^1 Dihydrochlorid 85 44903 AH //j ~(CE2h~ 200-2°C (Et20)

V

Cl 1 Å /7*"Λ Dihydrochlorid

86 44904 A ff \ |^\ -CH2~/ / (IHjO) 133-5°C

V V (Et2°> 26 DK 170162 B1 H C 1 Dihydrochlorid

87 44905 A H 3 -(CH,),-A (1,¾°) 122°C

Ly w c>*2o)

Y

CH3 0 1 /CHzY Dihydrochlorid

A M (1H20) 173°C

Ml W (KjO) J _ Monohydrochlorid - 89 44913 A H “(CH2)2 V / 171°C ^Et20^

V

L 1 , γ-λ Monohydrochlorid 90 44911 Δ /\ "CCV2 \ f 221°c (Et2°)

V V

Monohydrochlorid 91 44912 A " " " " ~ CH2^( j 150°C (Et20) I __ Fumarat 92 44966 A /\ H -(CIL),~f w 148°C <Et-0) ϋ Fumarat 147-8°C (Et20) ϋ Dihydrochlorid (1H20) 211°C (Et20) 27 DK 170162 B1

Dihydrochlorid

95 45002 A " " H -CHJ \ (2H20) 94 °C

W (Et20) C-CH.

|\ 3 L CH^ r—i Dihydrochlorid 96 45106 A H //\ — CHW^ / 137°C (E^O) Λγ~λ Dihydrochlorid c2H5 — C1,2~f 213-6°C (Et20)

V

H3C iv CH3 /7~λ Monohydrochlorid 98 45122 A H W N > 250°C (Et90)

Y

i\ 3 Monohydrochlorid ss H /C3 ' J\ „„ Dihydrochlorid 100 «169 Λ Η /N -CH2'{j ^ (iPrOH/EtOH)

Cl CH2 I Base (1H20) 101 45185 A /\ H ) 163°C (Et,/)) g) u 28 DK 170162 B1 A Dihydrochlorid -(01,).-// 'n 207-9°C (iPrOH)

Ij 22 W

Y

F

Ay—*, Monohydrochlorid -CHj-/ 'Η 160°C (Et,0)

V

ϋ Dihydrochlorid 191-2°C (Et20) H.C l CH„ -- %. /\ / 3 j u Dihydrochlorid 105 45239 AH V/ V -(CH,),-/' Λ * Γ 1] 22 \_N/ 227-9°C (Et.,0) CH3 .

Monohydrochlorid (0,5H20) 200-1°C (Et20) H,C l OL , . % /\ 3 Dihydrochlorid !07 45264 A K Y?V Q 221_3„c

Ny/ (iPr0H/Et20) CH- J i Oxalat

108 45258 AH " -(CH2)3-NH-/ 170-172°C

(acetone) iPrOH = isopropanol; PrOH = propanol; EtOH 95 = 95° ethanol;

Et20 = vandfri ethylether= ; iPr20 = isopropylether « 5

Eksempel 109 29 DK 170162 B1 2-[(3-aminopropyl )amino]-5-methyl-4-phenylthiazol-dibydrochlo-rid (SR 44514 A) A) 3-N-Boc-aminopropionitri1 56 ml triethylamin sattes til en opløsning af 26 g 3-aminopro-pionitrilfumarat i 100 ml vand, og blandingen opvarmes deref-10 ter til 50°C. En opløsning af 46 g dicarboxylsyre-bis-tert.-butylester (B0C2O) i 100 ml dioxan tilsættes derefter under kraftig omrøring.

Efter afdampning af opløsningsmidlet optages resten i methy-15 lenchlorid. Den organiske opløsning vaskes med en 5% vandig opløsning af natriumcarbonat og derefter med en sulfatpuffer med en pH-værdi på 2. Opløsningen tørres over magnesiumsulfat, og opløsningsmidlet afdampes. Resteh (38,8 g) udkrystallise-res.

20 B) 3-N-Boc-aminopropylamin 20 g af det ovennævnte produkt opløses i en blanding af 400 ml vand, 40 ml vandig ammoniak og 50 ml ethanol. Raney-nikkel 25 tilsættes, og blandingen hydrogeneres ved almindelig temperatur og tryk.

Efter at katalysatoren er blevet frafiltreret, afdampes opløsningsmidlerne i vacuum. Resten optages i en vandig opløsning 30 af natriumchlorid og ekstraheres med ethylacetat. Opløsningen tørres over magnesiumsulfat, og opløsningsmidlet afdampes til opnåelse af 12,6 g af det forventede produkt.

C) N-benzoyl-Ν' -(3-N-Boc-aminopropyl)thiouri nstof 35

En opløsning af 6,38 ml benzoylchlorid i 20 ml vandfri acetone sættes dråbevis til en suspension af 7,05 g kaliumthiocyanat i 50 ml vandfri acetone, og blandingen opvarmes derefter under tilbagesvaling i 5 minutter.

30 DK 170162 B1

En opløsning af 12,6 g 3-N-Boc-aminopropylamin i 20 ml methy-lenchlorid sættes langsomt til den varme opløsning under kraftig omrøring.

5 Efter endt tilsætning omrøres blandingen i 1 time, hvorefter opløsningsmidlerne afdampes, og resten optages i isvand. Ekstraktion udføres med ethylacetat og opløsningen tørres over magnesiumsulfat. Opløsningsmidlet afdampes, og resten optages i 100 ml kold, vandfri ether.

10

De dannede krystaller frafiltreres, vaskes med kold ether og tørres i en ovn ved 70°C.

Vægt: 8,3 g; smeltepunkt: 104-105eC.

15

D) SR 44514 A

3,37 g af det ovenfor opnåede produkt tilbagesvales i 14 ml af en 2,5 N natriumhydroxidopløsning i 15 minutter.

20

Efter afkøling tilsættes koncentreret saltsyre, indtil pH-værdien er 1. En opløsning af 2,13 g 2-brompropiophenon i 20 ml ethanol tilsættes, og blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 1 time under en nitrogenatmosfære.

25

Blandingen behandles som anvist i eksempel 1-B til opnåelse af en olie.

Dihydrochloridet dannes i en opløsning af methanol ved ti 1 -30 sætningen af en opløsning af hydrogenchlorid i ether.

Smeltepunkt: 100-110eC.

Eksempel 110 og 111: 35

Det følgende opnås på samme måde med udgangspunkt i det substituerede thiourinstof fremstillet i eksempel 109-C og ifølge fremgangsmåden i eksempel 109-D men ved at variere de anvendte bromderivater:

Eksempel 110 31 DK 170162 B1 2-[(3-aminopropyl)amino]-4-(4-f1uorphenyl)-thiazol XSR 44886 A) isoleret i form af fumaratet (0,5 H2O). Smeltepunkt: 5 162-164eC.

Eksempel 111

2- [ (3-ami nopropyl)ami no]-4-(2,4,6-tri methyl phenyl)thiazol (SR

10 44949 A) isoleret i form af fumaratet. Smeltepunkt: 163-164°C.

Eksempel 112: 2-[N-methyl-N-(pyridyl-3-methyl)amino]-4-(2,4,6-trimethylphe-15 nyl)thiazol-oxalat (SR 45206 A) — (I) Rj - H; R2 »-/yCH3; Rj r CHji R4 - -CHj-/ \ ch3 20 A) N-methyl-N-(pyridyl-3-methylJthiourinstof 24,6 ml pivaloylchlorid sættes dråbevis under grundig omrøring til en suspension af 16,2 g natriumthiocyanat i 90 ml vandfri 25 acetone, som er afkølet til +4*C. Blandingen omrøres i tre timer ved +4°C, og 25 g 3-methylaminomethylpyridin tilsættes derefter dråbevis for at holde temperaturen på mellem 0 og +4eC. Man tillader temperaturen at stige til 20°C, og blandingen omrøres i 15 timer ved denne temperatur. Den inddampes 30 i vacuum og resten optages i 100 ml koncentreret saltsyre.

Opløsningen opvarmes til 95°C i 1 time. Efter afkøling udføres ekstraktion to gange med methylenchlorid, og den vandige fase gøres derefter alkalisk med en koncentreret opløsning af natriumhydroxid. Ekstraktion udføres 4 gange med 200 ml me-35 thylenchlorid. De organiske ekstrakter forenes og tørres over magnesiumsulfat. Opløsningsmidlet afdampes og resten udkrystalliseres. Krystallerne sønderdeles med 100 ml ether og fra-filtreres. Efter tørring opnås 26,7 g af den forventede forbindelse. Smeltepunkt: 119-120*0.

32 DK 170162 B1

B) SR 45206 A

En blanding af 3,6 g af thiourinstoffet fremstillet ovenfor, 6 g 2,4,6-trimethylphenacylbromid, 20 ml vand, 50 ml ethanol og 5 2 ml koncentreret saltsyre tilbagesvales i 4 timer.

Efter inddampning i vacuum optages resten i 150 ml methylen-chlorid, og ekstraktion udføres med 150 ml 1 N vandig saltsyreopløsning. Den organiske fase genekstraheres 3 gange med 100 10 ml 1 N saltsyre, og syreekstrakterne forenes. De gøres alkaliske med natriumhydroxidopløsning og ekstraheres 4 gange med 150 ml methylenchlorid. De organiske ekstrakter forenes og tørres over magnesiumsulfat, og opløsningsmidlet afdampes. Den olieagtige rest kromatograferes på en si 1icagelsøjle (100 g). 15 Eluering med en 97/3 vol/vol methylenchlorid/methanol-blanding giver 4,5 g olieagtigt produkt.

Oxalat 20 De 4,5 g af produktet ovenfor opløses i 30 ml acetone, og der tilsættes en opløsning af 1,4 g oxalsyre i 40 ml acetone.

De blege, gule krystaller, der dannes, frafiItreres, vaskes med et lille rumfang acetone og tørres.

25

Der opnås 4,3 g af det forventede produkt.

Smeltepunkt: 160-161*C.

30 Eksempel 113 til 117:

De substituerede thiourinstoffer samlet i tabel 3 opnås på samme måde ved at følge fremgangsmåden i eksempel 112-A.

35 33 DK 170162 B1 TABEL 3 S Λ il / 0 H.N - C - N 2 \ 5 R4 £ / 3 Smeltepunkt

N

1° \ R4

-/Λ -CH Smp.: 174-5°C

\_/ 3 15 C2H5

CH- Smp.: 40-4°C

x y ·

«WC

ch3 20

CH3 Smp.: 141-3° C

NØ!-®3 25 -s--;- B) Forbindelserne I i tabel 4 opnås af disse forskellige thiouri nstoffer ved at følge fremgangsmåden i eksempel 112-B. 1 35 34 DK 170162 B1 TABEL 4

Eks. SR kode R^ R2 Isoleret salt nr. nr. iT Smeltepunkt

\ C

______x__ ’’ Monohydrochloricj

W <1H20) 143-7°C

113 45215 A H Li] ' (Et2°) CH3 C1I2 114 45216 A y/\ H " Monohydrochlorid |[ 210-1'°C (Eto0)

V

C-CH, bs 115 45223 AH // \ " " l I Dihydrochlorid \J 231-2°C (Et20) H C t CH3 C2H5 116 45191 A H Yd : ‘N\ CH3 l ) ' ^CH2V( Oxalat

Y ! CH3 U-5°C

CH3 : : /"3 117 45257 A H -N - Dihydrochlorid

V N-CH3 224-6°C

w (iPrOH/iPr^O)

Eksempel 118 35 DK 170162 B1 2-(2-morphol inoethylamino)-4,5-dihydronaphtho[l,2-d]-thiazol-dihydrochlorid (SR 44273 A) 5 3,66 g N-benzoy1-N'-(morpholi noethyl)thi our i nstof opvarmes under tilbagesvaling i 17,5 ml 2,5 N opløsning af natriumhydroxid under en nitrogenatmosfære i 15 minutter. Efter afkøling tilsættes koncentreret saltsyre, indtil pH-værdien er 7. Der 10 tilsættes en opløsning af 3 g 2-brom-l,2,3,4-tetrahydronaph-thalen-l-on i 20 ml ethanol, og blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 1 time. Efter afdampning af opløsningsmidlet neutraliseres resten ved tilsætningen af natriumbicarbonat, og ekstraktion udføres to gange med methylenchlorid. Den orga-15 niske fase tørres over magnesiumsulfat og kromatograferes på en silicasøjle ved eluering med en methylenchlorid/methanol-blanding (95/5 vol/vol).

i

Efter afdampning af opløsningsmidlerne optages den olieagtige 20 rest i ether, og hydrochloridet udfældes i ether. Det frafil-treres og omkrystalliseres fra en isopropanol/95e ethanol-blandi ng.

Smeltepunkt: 255-257°C.

25

Eksempel 119 til 124

Produkterne med formlen (I), som er samlet i tabel 5, opnås ved at følge fremgangsmåden i eksempel 118 ved at variere 30 bromderivaterne og/eller benzoylthiourinstofferne.

35 36 DK 170162 B1 TABEL 5 s R6 5 ί^Γγν “ ' ‘“A ‘ N\ \r 10 Eks. SR kode r Salt ra Π / & „ on

nr. nr. _N^ Snip . C

(Opløsningsmiddel) .

15 /-\ 119 44317 A 3 2 -N 0 Dihydrochlorid v/ (iPrOH/EtOH 95) C2H5 Dihydrochlorid 20 120 44323 A 3 2 -N^ 170 . C2Hs (iPr0H/Et20).

Dihydrochlorid 121 44326 A 3 3 " 0,5H20 192 (iPr0H/iPr20) 25 y-CH3 Dihydrochlorid 122 44327 A 3 3 -N^ . liy) 198 CK3 (Et20)

Dihydrochlorid 123 44392 A 3 3 \ / °'5H2° 30 / 245 dec (Et?0) ^2^5 Dihydrochlorid 124 44393 A 2 2 0,5^0 181 C2H5 (Et20/Pr0H) 35 -----

Eksempel 125; 37 DK 170162 B1 2-[(2-diethylaminoethyl)amino]-9-nitro-5,6-dihydro-4H-benzo-[6,7]cyklohepta[l,2-d]thiazoldihydrochlorid (SR 44411 A) 5

Fremgangsmåden i eksempel 118 følges under anvendelse af N-benzoy1-N'-(3-diethy1 aminopropy1)thiouri nstof og 2-brom-8-nitrobenzocykloheptan-l-on som udgangsmaterialer.

10 Det forventede produkt opnås på samme måde i form af dihydrochloridet.

Smeltepunkt: 192-195°C (isopropanol/95° ethanol).

15 Produkterne ifølge opfindelsen blev undersøgt med hensyn til deres farmakologiske egenskaber og især med hensyn til deres affinitet overfor muskarine, cholinerge receptorer.

Undersøgelsen blev udført ved hjælp af in vitro biokemiske 20 tests og også ved hjælp af farmakologiske tests udført på dyr.

In vitro biokemisk undersøgelse

Der er to underklasser af muskarine, cholinerge receptorer hos 25 pattedyr: Mj- og f^-receptorerne.

Mj-type receptorerne er koncentreret i visse områder af hjei— nen, såsom hippokampen, hjernebarken og striatum og også i de sympatiske ganglier. Disse bindingssteder kan mærkes selek-30 tivt med tritieret pirenzepin (3H~PZ). M2-type receptorerne er fremherskende i hjertet og i ileum og kan mærkes med tritieret N-methylscopolamin (3H-NMS). Selektiviteten af produkterne ifølge opfindelsen med hensyn til M^- og f^-stederne blev bestemt ved at undersøge deres in vitro vekselvirkning med 3H-PZ 35 og 3H-NMS, der med en høj affinitet var fast bundet til henholdsvis rottehippokampmembraner og glatte marsvine-ileummuskler.

38 DK 170162 B1

Metoder A) Prøvning for affinitet overfor den muskarine, cholinerge receptor af M^-type.

5

Vekselvirkningen mellem molekylerne og de muskarine receptorer af M^-type blev undersøgt ved in vitro målinger på et rotte-hippokamphomogenat af forskydningen af tritieret piren-zepin fra dets specifikke bindingssteder. Aliquot mængder 10 (10μ1) af et 5% (vægt/vol) rotte-hippokamphomogenat i en

Na2HP04-puffer (50 mM, pH 7,40) inkuberes i 2 timer ved 4°C i nærværelse af 3H-PZ (76 Ci/mmol; endelig koncentration 1 nM) og stigende koncentrationer af testproduktet. Det endelige volumen er 2 ml. Reaktionen standses ved centrifugering i 10 mi-15 nutter ved 50.000 x g. Efter dekantering og vask af resterne tælles den bundne radioaktivitet ved væskescintillation. Den ikke-specifikke binding bestemmes i nærværelse af 10 μΜ atropinsulfat. 50% i nhiberingskoncentrationen (IC50) bestemmes grafisk. (Ref.: J.D. Watson, W.R. Roeskoe og H.I. Yamamura 20 Life Sci., 1982, 31, 2019-2029.) B) Prøvning for affinitet overfor den muskarine, cholinerge receptor af M2“type. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Vekselvirkningen med de muskarine receptorer af M2~type blev 2 undersøgt ved in vitro målinger på et glat marsvine- 3 ileummuskelhomogenat af forskydningen af tritieret N- 4 methylscopolamin fra dets specifikke bindingssteder. Aliquot 5 mængder (50 μΐ) af et 0,625% (vægt/vol) glat marsvine- 6 ileummuskelhomogenat i 20 mM HEPES-puffer - 2-(2-hydroxy-4- 7 ethylpiperazin-lyl)ethansulfonsyre, som indeholder NaCl (100 8 mM) og MgCl2 (10 mM) (endelig pH: 7,5) - inkuberes i 20 mi 9 nutter ved 30°C i nærværelse af 3H-NMS (85 Ci/mmol; endelig 10 koncentration 0,3 nM) og stigende koncentrationer af testpro- 11 dukterne. Det endelige volumen er 1 ml. Reaktionen standses ved centrifugering i 5 minutter ved 15.000 x g. Den ikke-specifikke binding bestemmes i nærværelse af 10 mM atropinsul-fat. (Ref.: R. Hammer et al. Nature, 1980, 283, 90-92; E.C. Hulme et al. Mol. Pharmacol., 1978, 14, 737-750.) 39 DK 170162 B1

Resultater

Tabel 6 angiver affiniteterne for produkterne ifølge opfindelsen overfor - og Mz-receptorerne. Resultaterne udtrykkes som 5 50% inhiberingskoncentrationer (IC5Q), det vil sige den kon centration (i μΜ), som fremkalder forskydningen af 50% af den tritierede ligand, som er bundet til membranreceptorerne. IC5Q-værdien for 3H-PZ-forskydning repræsenterer affiniteten overfor Mj-receptoren; ICsø-værdien for 3H-NMS-forskydning 10 repræsenterer affiniteten overfor M2“recePtoren·

Endvidere angiver næste søjle i tabellen forholdet R mellem IC5o_værdierne for Mj- og M2_receptorerne, hvilket forhold udtrykker produkternes selektivitet med hensyn til én af recep-15 tortyperne.

Til sammenligning angiver tabel 6 de resultater, som blev opnået med tre referenceprodukter.

20 25 1 35 40 DK 170162 B1 TABEL 6 5 Produkt 3H-PZ(M,) 3H-NMS(M„) 1 2 IC fM Ί nr. IC5o/JM IC5o/iM R = _50J_ ic50(Mi) 10 SR 44284 A 8 40 5 SR 44286 A 6 100 16 SR 44318 A 3,4 38 11 - SR 44323 A .1,7 8,5 5 SR 44326 A 2,2 >100 > 45 15 SR 44327 A 1,9 38 20 SR 44345 Al 70 70 SR 44346 A 2 25 12,5 SR 44347 A 0,35 13 ‘ 37 SR 44372 A 0,12 5 41 20 SR 44373 A 0,70 15 21 SR 44374 A 0,40 8 20 SR 44393 A 2,7 42 15 SR 44411 A 0,9 6,7 7 SR 44421 A 3,6 > 100 >27 25 SR 44422 A 8,1 100 12 SR 44423 A 6,4 100 15 SR 44434 A 1,5 70 46 SR 44435 A 0,36 3 8 SR 44436 A 1,7 50 29 30 SR 44437 A 0,43 3 7 SR 44438 Al 60 60 SR 44451 A 6 80 13 SR 44465 A 2,6 40 15 SR 44467 A 1,5 38 25 35 41 DK 170162 B1 SR 44468 A 1,2 22 18 SR 44469 A 2,6 60 23 SR 44488 A 1,7 34 20 SR 44489 A 0,3 2 6 SR 44490 A 1,5 25 16 SR 44491 A 0,8 8,5 10 SR 44492 A 3,6 28 8 SR 44493 A 1,6 45 28 SR 44494 A 0,8 80 100 SR 44514 k 0,5 > 100 > 200 SR 44515 A 0,2 3,4 17 SR 44516 A 3,4 75 22 SR 44573 A 1,8 13 7 SR 44574 A 0,2 24 120 SR 44575 A 7 > 100 > 14 SR 44749 A 1,8 . 26 14 SR 44769 A 2 30 15 SR 44770 A 0,6 26 43 SR 44786 A 0,6 40 67 SR 44791 A 5 40 8 SR 44792 A . 1,8 30 17 SR 44813 A 6 > 100 > 17 SR 44814 A 1,4 10 7 SR 44832 A 2,4 > 100 > 42 SR 44839 A 0,4 100 250 SR 44840 A 0,6 > 100 > 167 SR 44856 A 0,3 > 100 > 300 SR 44862 A3 34 11 SR 44864 A 0,28 > 100 > 360 SR 44886 A 6,3 70 11 SR 44904 A 6 >100 > . 17 SR 4A905 A 2,4 60 25 SR 44906 A 2,4 >100 >42 42 DK 170162 B1 SR 44908 A 0,13 4 31 SR 44915 A 0,4 40 100 SR 44916 A 0,13 5 33 SR 44963 A 0,12 6 50 5 SR 44964 A 0,9 28 31 SR 44965 A 1,2 60 50 SR 44966 A 4,5 100 22 SR 44967 A 1,8 40 22 : SR 45001 A 2,60 30 11 10 SR 45015 A 0,3 4 13 SR 4501¾ A 0,10 5,5 55 SR 45030 A 1,60 80 50 SR 45106 A 3 >100 >33

Oxotremorin 0,24 0,2 1

Arecolin 17 4,5 0,3

Pilocarpin 2,5 7 3 20

Resultaterne viser, at forbindelserne ifølge opfindelsen har en stærk affinitet overfor muskarine, cholinerge receptorer med en tydelig specificitet overfor de centrale receptorer af Mj-type.

25

Farmaceutisk undersøgelse in vivo

Pirenzepin (PZ) er en specifik antagonist af de Mj^ centrale, muskarine, cholinergiske receptorer. Den intrastriatale injek-30 tion af PZ i mus fremkalder krampeopførsel. Antagonismen overfor denne opførsel ved hjælp af produkterne ifølge opfindelsen blev undersøgt.

Produkterne ifølge opfindelsen indgives enten intraperitonealt 35 (i.p.) eller oralt (p.o.) efter opløsning i destilleret vand eller suspension i en 5% opløsning af gummi arabicum. Kontroldyrene modtager det rene opløsningsmiddel under de samme betingelser.

43 DK 170162 B1

De anvendte dyr er hunmus (Schweitz, CD 1, Charles River, Frankrig) med en legemsvægt på mellem 25 og 30 gram.

Pirenzepinet er opløst i en phosphatpuffer, og pH-værdien af 5 opløsningen er 6.

Testprodukterne eller deres opløsningsmidler indgives i et volumen på 0,4 ml per 20 gram legemsvægt, enten ved i.p.-injektion eller oralt via et øsophagialt rør. Indgiften finder 10 sted enten 15 minutter (i.p.) eller 30 minutter (p.o.) før en direkte injektion af pirenzepin i musens højre striatum i en dosis på 1 Mg i 1 μΐ opløsningsmiddel ifølge fremgangsmåden beskrevet af P. Worms et al. i Eur. J. Pharmacol.» 1986, 121, 395-401.

15

Antallet af kontralaterale kramper (kramper i den modsatte side af injektionssiden) blev talt for tre 2-minutters perioder efter injektion af pirenzepinet:’ 2. til 4., 8. til 10. og 13. til 15. minut. Hver behandling består af 3 til 4 doser og 20 10 dyr per dosis. Det samlede antal kramper og den procentvise antagonisme med hensyn til kontrolgruppen beregnes for hver behandling.

Den 50% effektive dosis (EDsq)» det vil sige den dosis, som 25 forårsager en 50% reduktion i antallet af kramper fremkaldt af pirenzepin, bestemmes grafisk for hvert produkt. Resultaterne er anført i tabel 7.

Tabel 7 angiver for hvert afprøvet produkt den 50% effektive 30 dosis (ED50) i mg/kg hos mus for antagonismen af kramper fremkaldt af pirenzepin, enten ved i.p.-indgift eller ved oral indgift. Til sammenligning angives de resultater, som blev opnået med tre referenceprodukter.

35 44 DK 170162 B1 TABEL 7

Produkt nr. Pirenzepin- Pirenzepin- 5 antagonisme antagonisme ED50 mg/kg i.p. ED5q mg/kg p.o.

SR 44244 A 8 20 10 SR 44284 A 8 SR 44285 Ά 3 SR 44286 A 3 10 SR 44318 A 1,5 3 SR 44323 A 10 15 SR 44326 A3 SR 44327 A 10 SR 44345 A 0,5 1 SR 44346 A 1 SR 44347 A 0,03 0,20 20 SR 44372 Al 3 ' SR 44373 Δ 0,3 1 SR 44374 A3 SR 44392 A3 SR 44393 A3 2g SR 44411 A * 15 SR 44421 A - 0,2 SR 44435 A 2 SR 44467 A - 3 SR 44493 A - °i3 ! SR 44494 A 2 30 SR 44514 A3 j SR 44573 A 2,50 SR 44749 A 3 35 45 DK 170162 B1 SR 44770 A - 3 SR 44792 A 3 SR 44814 A - 0,2 5 SR 44839 A - 0,2 SR 44856 A - 3 SR 44862 A 3 SR 44887 A - 0,3 SR 44915 A 3 10 SR 44949 A 10 SR 44964 A 3 SR 44965 A 3 SR 45001'A - 3 SR 45015 A - 0,70 15 SR 45016 A - 2 SR 45030 A - 1

Oxotremorin * 0,005

Arecolin * 1 0,5 20 Pilocarpin * 1 1° * Stærk fremkaldelse af bivirkninger (rystelser, salivation, 25 lacrimation, defecation, piloerektion, hypotermi, sedation) ved doser tæt på de aktive doser i disse prøver.

Resultaterne i tabel 7 viser, at forbindelserne ifølge opfindelsen er aktive med hensyn til at stimulere central, choli-30 nerg transmission og er derfor i stand til at anvendes som antagonister af muskarine receptorer.

Endvidere udviste visse af produkterne ifølge opfindelsen en antagonistisk aktivitet rettet mod virkningen af ekscitato-35 riske aminosyrer i hjernen. Denne aktivitet blev målt ved prøven for frigivelse af acetylcholin forårsaget af N-methyl-D-asparaginsyre (NNDA) på dele af rottestriatum (J. Lehmann og B. Scatton Brain Research 1982, 252, 77-89).

46 DK 170162 B1

Endelig blev den akutte toksicitet bestemt for forskellige produkter ifølge opfindelsen. Produkterne blev indgivet intra-peritonealt i stigende doser til grupper på 10 hunmus (svejtsiske, CD 1, Charles River, Frankrig) med en legemsvægt på 20 5 g.

T

Dødeligheden, som blev forårsaget af de undersøgte produkter, blev registreret i 24 timer efter indgiften af produktet. Den 50% dødelige dosis (LD50), det vil sige den dosis, som forår- 10 sager døden for 50% af dyrene, blev bestemt for hvert af produkterne.

De opnåede resultater er samlet i tabel 8 nedenfor.

15 TABEL 8

Produkt LDi-q (mg/kg) i.p. nr.

20 SR 44244 A 250 SR 44273 A > 100 SR 44284 A 450 SR 44286 A 200 SR 44345 A 200 .

25 SR 44347 A 60 SR 44372 A 75 SR 44373 A 75 SR 44374 A 150 1 2 3 4 5 2

Produkterne ifølge opfindelsen har således lav toksicitet og 3 viser ingen tegn på toksicitet ved de doser, i hvilke de er aktive.

4 35 Således kan forbindelserne (I) anvendes som lægemidler.

5

Resultaterne, som er angivet ovenfor, gør det muligt at overveje anvendelsen af produkterne ifølge opfindelsen til be- 47 DK 170162 B1 handling af degenerative syndromer forbundet med alderdom og især hukommelsesforstyrrelser og senil dementia.

Således angår den foreliggende opfindelse også farmaceutiske 5 midler, som indeholder mindst én af forbindelserne med formlen (I) eller ét af dens salte som den aktive bestanddel.

I de farmaceutiske midler ifølge den foreliggende opfindelse til oral, sublingual, perkutan eller rectal indgift kan den 10 aktive bestanddel med formlen (I) indgives til mennesker i en-keltdosisform, blandet med de sædvanlige farmaceutiske hjælpestoffer, især til behandling af senil dementia. De passende enhedsdoseringsformer indbefatter orale doseringsformer, såsom tabletter, gelatinekapsler, pulvere, granula og opløsninger 15 eller suspensioner til oral indtagelse, sublinguale og bukkale doseringsformer, subkutanøse, intramuskulære eller intravenøse doseringsformer og rectale doseringsformer.

For at opnå den ønskede virkning kan doseringen af den aktive 20 hovedbestanddel variere mellem 20 og 500 mg per dag.

Hver enhedsdosis kan indeholde fra 5 til 200 mg aktiv bestanddel kombineret med et farmaceutisk hjælpestof. Denne enhedsdosis kan indgives 1 til 4 gange per dag.

25 Når et middel på fast form fremstilles i form af tabletter, blandes den aktive hovedbestanddel med en farmaceutisk bærer, såsom gelatine, stivelse, lactose, magnesiumstearat, talk, gummi arabicum eller lignende. Tabletterne kan overtrækkes med 30 saccharose eller andre passende stoffer, eller de kan behandles således, at de har en tilbageholdt eller forsinket aktivitet og kontinuerligt frigiver en forudbestemt mængde af hovedbestanddel en. 1

En tilberedning i form af gelatinekapsler opnås ved at blande den aktive bestanddel med et fortyndingsmiddel og udhælde den opnåede blanding i bløde eller hårde gelatinekapsler.

48 DK 170162 B1

Vanddispergérbare granule eller pulvere kan indeholde den aktive bestanddel blandet med dispergeringsmidler eller befugt-ningsmidler eller suspenderingsmidler, såsom polyvinylpyrroli-don, og med sødemidler eller smagskorrigerende midler.

5

Til rektal indgift kan anvendes stikpiller. Disse fremstilles med bindemidler, som smelter ved endetarmstemperaturen, for eksempel kakaosmør eller polyethylenglycoler.

10 Til parenteral indgift anvendes vandige suspensioner, isoto- niske saltopløsninger eller opløsninger, som er sterile og injicerbare. Disse indeholder farmakologisk acceptable dispergeringsmidler og/eller befugtningsmidler, for eksempel propy-lenglycol eller butylenglycol.

15

Den aktive hovedbestanddel kan også formuleres som mikrokaps-ler sammen med ét eller flere hjælpestoffer eller tilsætningsstoffer, hvis det er hensigtsmæssigt.' 20 Som et eksempel på et farmaceutisk middel er det muligt at fremstille gelatinekapsler, som indeholder: SR 44421 A 0,010 g lactose 0,050 g 25 magnesiumstearat 0,005 g ved intim blanding af de ovenfor nævnte bestanddele og ud-hældning af blandingen i hårde gelatinekapsler.

30 * t r 35

Claims

49 DK 170162 B1 Patentkrav.
1. Thiazolderivater, kendetegnet ved den almene 5 formel: R\/\ I V»-R> (i) 10 e' hvor: Rj og R2 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en Cj.^-al-15 kylgruppe, en phenylgruppe eller en phenylgruppe, som er mono-substitueret eller polysubstitueret med et halogenatom, fortrinsvis chlor eller fluor, med en Cj^-alkylgruppe, fortrinsvis methylgruppen, eller med en C1_4-alkoxy-, nitro- eller hy-droxylgruppe, eller én af grupperne Rj og R2 betegner hydrogen 20 og den anden betegner en naphthylgruppe, en benzylgruppe, en α,α-dimethylbenzylgruppe, en cyklohexylgruppe, en biphenyl-gruppe, en thienylgruppe eller en adamantylgruppe, eller alternativt Ri og R2 sammen betegner en gruppe: ^ - hvor phenylgruppen er bundet til thiazolens 4-stilling og 30 gruppen (CH2)m til 5-stillingen, og hvor m betegner et tal lig med 2 eller 3, og R5 betegner hydrogen eller en nitrogruppe, som optager en af de frie stillinger i ringen, med det forbehold, at hvis én af grupperne Ri eller R2 betegner hydrogen, er den anden forskellig fra H eller methyl, R3 betegner hydrogen eller en Ci«4~(lavere alkyl)-gruppe, og R4 betegner: 35 50 DK 170162 B1 - en gruppe: Rø /
5 -Ai-N \ R? hvor Ai betegner en lineær eller forgrenet C2-5-alkylgruppe, 10 og Rg og R7 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en Ci_4-alkylgruppe eller en C3_g-cykloalkylgruppe, eller alternativt Rg og R7 sammen med det nitrogenatom, hvortil de er bundet, danner en pyrrolidin-, piperidin-, morpholin- eller N-alkylpiperazinring, 15 - en gruppe: 20 hvor A2 betegner en gruppe (CH2)m» hvor m = 0,1,2 eller 3, der substituerer pyridinringen i 2-, 3- eller 4-stillingen, 25. en gruppe: -s-0 CH3 30 hvor A2 er som nævnt ovenfor, eller - en gruppe: Q R8 51 DK 170162 B1 hvor Rg betegner en C·^ _ 4 - alkylgruppe, r3 eller substituenten -N-R4 alternativt betegner en gruppe: V/ 8 5 hvor Rg er som anført ovenfor, med det forbehold, at såfremt R^ betegner hydrogen eller en C^-C^alkylgruppe, da er R2 andet end en C^-Chalkylgruppe eller en cyklohexylgruppe, samt deres additionssalte med farmaceutisk acceptable uorganiske eller organiske syrer. 2. forbindelser ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R4 betegner en gruppe: R6 / -Ai-N \ r7 hvor betegner en lineær eller forgrenet C2_5-alkylgruppe, og Rg og R7 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en C^_4-alkylgruppe eller en C2_g-cykloalkylgruppe, eller alternativt 15 Rg og R7 sammen med det nitrogena tom, hvortil der er bundet, danner en pyrrolidin-, piperidin-, morpholin- eller N-alkylpi-perazinring.
3. Forbindelser ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R4 betegner en gruppe: 52 DK 170162 B1 vO 5 hvor A2 betegner en gruppe (CH2)m, hvor m = 0,1,2 eller 3, der substituerer pyridinr ingen i 2-, 3- eller 4-sti 11 i ngen. *
4. Forbindelser ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R4 betegner en gruppe: 10 CH3 15 hvor A2 er som nævnt i krav 1.
5. Forbindelser ifølge ethvert af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at Rj og R2 uafhængigt af hinanden betegner hydrogen, en Cj^-alkylgruppe, en phenylgruppe eller en phe- 20 nylgruppe, som er monosubstitueret eller polysubstitueret med et halogenatom, en Ci_4~alkylgruppe, en nitrogruppe eller en hydroxylgruppe, eller én af grupperne Rj og R2 betegner hydrogen, og den anden betegner en naphthylgruppe, en benzyl-gruppe, en α,α-dimethylbenzylgruppe, en cyklohexylgruppe, en 25 biphenylgruppe eller en adamantylgruppe, under den forudsætning, at hvis én af grupperne R^ og R2 betegner hydrogen, er den anden forskellig fra H eller methyl.
6. Forbindelser ifølge ethvert af kravene 1 til 4, kende-30 tegnet ved, at Rj og R2 tilsammen betegner en gruppe: 1 hvor phenylgruppen substituerer thiazolen i 4-stillingen, og gruppen (CH2)m substituerer thiazolen i 5-stillingen, og hvor m betegner et tal lig med 2 eller 3, og R5 betegner hydrogen eller en nitrogruppe. 53 DK 170162 B1
7. Fremgangsmåde til fremstilling af en forbindelse med formlen Z ifølge krav 1 eller et additionssalt deraf med en farmaceutisk acceptabel uorganisk eller organisk syre, kendetegnet ved, at et substitueret thiourinstof med formlen: R3 H2N-C-N-R'4 II s 5 hvor Rj har samme betydning som i krav 1, og har samme betydning som R4 i krav 1 undtagen i tilfælde, hvor R4 indeholder en primær eller sekundær amin, hvor R'4 da betegner gruppen svarende til R4, hvori et hydrogenatom hørende til den omhandlede amingruppe er blevet erstattet af en beskyttelses-10 gruppe, som er modstandsdygtig over for hydrolyse i alkalisk medium, i et surt medium med pH-værdi 1 til 6 opvarmes sammen med et α-bromeret carbonylderivat med formlen: R1-CH-c-R2 i II Br 0 hvor R-l og R2 har samme betydning som i krav 1, eller sammen med det tilsvarende bromderivat, i hvilket carbo-15 nylgruppen er beskyttet i form af et acetal, til opnåelse af en forbindelse med formlen (I), og at forbindelsen (I) om ønsket omdannes til et salt ifølge en kendt fremgangsmåde.
8. Farmaceutiske midler, kendetegnet ved, at de som det aktive stof indeholder en forbindelse med formlen (I) 20 ifølge krav 1 sammen med en farmaceutisk acceptabel bærer derfor. 1 2 Farmaceutiske midler ifølge krav 8, kendetegnet 2 ved, at de indeholder fra 20 til 500 mg aktivt stof.