DK161241B - Apparat til fremskyndelse af saarheling - Google Patents

Description

DK 161241B

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til stimulering af biologiske processer, der har relation til celleaktivitet, isser til fremmelse af heling af læsioner på kropsoverfladen, dvs. sår, ul-cerationer og forskellige epiteliske skader, og som er baseret på 5 anvendelse af den biostimulerende virkning af lys.

Det er velkendt at bestråling af en levende overflade med laserlys har en biostimulerende virkning. Der har været udført eksperimenter på dette område siden 1967 under ledelse af professor Endre Mester, og de i begyndelsen beskedne formodninger er siden blevet bevist i 10 vidt omfang. Den helende virkning af behandlingen med laserlys er allerede omfattet af en stor del litteratur. En opsummering af erfaringerne findes blandt andre publikationer fx i professor Endre Mester's værk: "Laser Application in Promoting of Wound-Healing", offentliggjort i 1980 - udgave af "Laser in Medicine" (redigeret af 15 H.K. Koebner, Wiley - Interscience Publ. 1980). Et andet værk af professor Endre Mester: "Der Laser", kan også opfattes som en opsummering af hans erfaringer (redigeret af K. Dinstl og P.L. Fischer, Springer-Verlag, 1981). Det bør bemærkes, at I modsætning til laserlys har ingen andre behandlinger udført ved naturligt eller kunstigt 20 lys indtil nu udvist nogen biostimulerende virkning.

Den helende virkning af laserlyset er særlig tydelig hovedsagelig i heling af refraktærsår og ulcerationer. Det er velkendt, at sådanne vedblivende ulcerationer udvikles ret tit hos ældre mennesker, der lider af cardiovaskulære sygdomme. Forlænget decubitus har også 25 tendens til at forårsage udvikling af refraktære liggesår.

Ved behandling med laserlys rettes lyset mod såret ved hjælp af en prisme, et spejl eller ved hjælp af fiberoptik, og hele sårets overflade scannes af den således afbøjede stråle. Den specifikke intensitet af strålen er 20-150 mW/cm^, og den maksimale energitæthed er sat 30 til at være ca. 4 J/cm^. Behandlingen gentages sædvanligvis, i almindelighed to gange om ugen, og den gennemsnitlige helingstid anslås at være ca. 10-12 uger.

Der er mange modstridende teorier, der forsøger at forklare den

DK 161241 B

2 biostimulerende virkning af laserlyset, men ingen af disse har været i stand til at give en videnskabelig acceptabel forklaring.

Baseret på de publicerede resultater skulle laserlys have et bredt anvendelsesområde, men praktiske erfaringer viser, at det ikke er 5 kommet til almen anvendelse i en udstrækning, som det skulle have fortjent set ud fra dets effektivitet.

Der er adskillige grunde, der forsinker den brede accept af denne behandling, hvoraf én kan være, at konstruktionen af kontinuert virkende lasere, der har den nødvendige effekt og strålediameter, er 10 temmelig kompliceret, hvortil kommer, at der foruden det sofistikerede tekniske miljø også kræves speciel færdighed ved fremstillingen.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat, der kan fremkalde en biostimulerende virkning, der i det mindste er ækvivalent med den, der frembringes af laserlys, uden de 15 tekniske problemer forbundet med frembringelse af laserlys.

For at løse denne opgave har det som udgangspunkt været antaget, at lipiddobbeltlaget i cellemembranen i fysiologisk tilstand er i en fase, der minder om flydende krystallers fase. Det er kendt fra interaktionen mellem polariseret lys og flydende krystaller, at 20 polariseret lys over en vis intensitetstærskel kan inducere en ændring af flydende krystallers tilstand. Det har været formodet, at polariseret lys med visse egenskaber kan omlejre de polære molekylen-der i lipiddobbeltlaget i cellemembranen, eller at det kan inducere en sådan omlejringsproces. Det har også været forventet, at en sådan 25 indre omlejring ville forårsage en tydelig ændring i de cellulære processer, der har relation til og finder sted gennem cellemembranen.

Essensen af den foreliggende opfindelse er erkendelsen af det faktum, at den biostimulerende virkning for det første kan tilskrives anvendelsen af polariseret lys snarere end laserlys, og for det andet, at 30 sidstnævnte kun har en sådan virkning, fordi det også repræsenterer en form for polariseret lys. Følgelig kan almindeligt inkohærent lys også udløse en biostimulerende virkning forudsat, at det er lineært polariseret.

DK 161241B

3

Opfindelsen tilvejebringer således mulighed for stimulering af biologiske processer, der har relation til cellulær aktivitet, især til fremmelse af heling af læsioner på kropsoverfladen, dvs. sår, ulcerationer og forskellige epitelskader, ved, at det patologiske 5 område bestråles med lys med en given intensitet, hvor forbedringen ligger i, at bestrålingen udføres med lineært polariseret lys indeholdende ikke-kohærente komponenter med bølgelængder over 300 nm.

I en foretrukken udførelsesform er intensiteten af bestrålingslyset justeret til mellem 20 og 150 mW/cm^.

10 Det er fordelagtigt for helingsprocessen, hvis bestrålingen udføres periodisk, og hvis lysets energitæthed under behandlingen ikke overskrider 5 J/cm^. Med en sådan energi kan omlejringsprocessen i membranen nå en mætning, og anvendelsen af højere energitætheder vil formodentlig ikke give yderligere fordele.

15 Den til behandlingen anvendte lysstråle bør omfatte i det væsentlige parallelle stråler med kontinuert eller quasikontinuert spektral fordeling i det mindste i bølgelængdeområdet 400-700 nm, og strålen bør falde i det væsentlige vinkelret på den overflade, der skal behandles.

20 Hvis tværsnitsarealet af lysstrålebundtet er mindre end arealet af den patologiske kropsoverflade, der skal behandles, er det hensigtsmæssigt at udføre bestrålingen ved forskydning af lysstrålen og behandlingsområdet i forhold til hinanden på en sådan måde, at den perifere del af området, der er under behandling, bestråles først, 25 hvorefter den centrale del tilnærmes i en cirkulær bane. Det foretrækkes, at strålen har et tværsnitsareal på mindst 3 cm^, og at behandlingen udføres ved normal stuetemperatur.

Den foreliggende opfindelse angår således et apparat til stimulering af biologiske processer, der har relation til cellulær aktivitet, 30 især til fremmelse af heling af læsioner på kropsoverfladen, dvs.

sår, ulcerationer og forskellige epitelskader, og omfatter en lampe, der udsender ikke-kohærent lys med spektralkomponenter over 300 nm, 4

DK 161241 B

og et lysafbøjningssystem placeret i strålegangen til at projicere lysstrålen i en given behandlingsretning, hvilket apparat er ejendommeligt ved at det omfatter en polarisator indskudt i strålegangen til at danne polariserede lysstråler, der går i retning af den over-5 flade, der skal behandles. I en foretrukken udførelsesform indskydes et ultraviolet filter og, i visse tilfalde, et infrarødt filter i strålegangen.

Fra DE patentskrift nr. 2.717.233 kendes en belysningsanordning til bestråling af begrænsede områder af kroppen, fx sår, hvilket apparat 10 består af en lyskilde, der udsender inkohærent lys over et bredt spektrum, samt et optisk system til omformning af lyset til monokromatisk stråling. Ifølge patentskriftet skulle det således være den monokromatiske karakter hos det udgående lys, som er ansvarlig for biostimuleringen. Lysudnyttelsen i det kendte apparat er imidlertid 15 meget dårlig, eftersom næsten hele lysspektret filtreres bort. Ap- paratet ifølge opfindelsen afgiver polariseret lys, hvorved der opnås en langt bedre udnyttelse af den tilgængelige lysenergi.

I en foretrukken udførelsesform er en reflekterende overflade anbragt bag lampen til at reflektere de bagudrettede lysstråler fremad. Re-20 flektoroverfladen kan udgøres af et koldt spejl, der fortrinsvis har sfærisk form eller form af en omdrejningsparaboloide. Lyskilden kan være en almindelig glødelampe eller fortrinsvis en metalhalogenlampe.

Polarisatoren kan omfatte et polaroidfilter, en spejlpolarisator, et Nicol-prisme eller en hvilken som helst anden anordning, der er i 25 stand til at frembringe polariserede lysstråler.

Apparatet ifølge opfindelsen monteres fortrinsvis i et rørformet hus, hvis længde er tilstrækkelig til at undertrykke spredte lysstråler med en spredningsvinkel over 15®.

En ventilator er monteret bag reflektoroverfladen for at give til-30 strækkelig afkøling.

I én udførelsesform kan lysafbøjningssystemet omfatte linser. Linserne kan give fordele med hensyn til afbøjning af lysstrålen, når de er 5

DK 161241 B

monteret foran reflektoroverfladen og er forsynet med forskellige belægningsmaterialer på hver side til at bortfiltrere de ultraviolette og indfrarøde bølgelængdekomponenter. I en anden udførelsesform har reflektoroverfladen form af en omdrejningsparaboloid, i hvis brænd-5 punkt lampen er anbragt, og en presset glasplade er anbragt foran lampen og befæstiget til reflektoroverfladen, og den omfatter en ringformet sfærisk spejlende overflade.

I en yderligere udførelsesform er polarisatoren en spejlpolarisator, idet lampen og reflektoroverfladen kan være anbragt i den ene endedel 10 af et rørformet hylster, og spejlpolarisatoren kan være anbragt i dets modsatte endedel. Spejlpolarisatorens plan er vippet i forhold til den optiske akse af den afbøjede lysstråle, der udbreder sig i hylsteret, hvorved indfaldsvinklen af strålerne i nævnte plan er lig med Brewster's vinkel. Der kan være anbragt et andet hylster ved 15 siden af det første med huller afgrænset i de til hinanden stødende sidevægge af hylstrene for at muliggøre passagen af lysstråler reflekteret fra spejlpolarisatoren, og der er anbragt et andet spejl i det andet hylster i de reflekterede lysstrålers vej for at rette disse stråler parallelt med den optiske akse. Hvis det andet hylster 20 i denne udførelsesform er anbragt tæt ved siden af og parallelt med det første, og hvis vinklen mellem det reflekterende spejl og spejl-polarisatoren er dobbelt så stor som komplementvinklen til Brewster's vinkel.

For at forøge effektiviteten af polarisationen foretrækkes det, hvis 25 spejlpolarisatoren omfatter en mangfoldighed af planparallelle plader, fortrinsvis fremstillet af transparent glas.

Den stimulerende virkning af behandlingen med polariseret lys på helingen af sår, som er muliggjort ved den foreliggende opfindelse, kan demonstreres tydeligt ved at beskrive de erfaringer, der er 30 opnået ved en sådan behandling for kroniske sår, som patienten har haft i flere år.

Som respons på behandlingen begynder de kroniske sår at heles, idet de først rensedes, hvorefter sekretionen reduceredes og senere ophørte fuldstændigt. Der viste sig blodkarender på sårenes bund, og

DK 161241B

6 derefter påbegyndtes epltelisering ved kanterne. Helingsprocessen var kontinuert, sårenes bund blev fyldt op, og de heledes derefter i nogle tilfælde efter skorpedannelse.

På basis af cytologiske undersøgelser af udstrygningsprsparater taget 5 fra sårsekretionen før og efter hver behandling kan virkningerne af bestråling med polariseret lys sammenfattes som følger.

Bestrålingen forøgede andelen af sunde leukocyter, som er rede til fagocytose, i forhold til de nekrotiske.

Ikke bare antallet af fagocytiske leukocyter, men også intensiteten 10 af fagocytosen steg signifikant. Denne forøgelse i intensiteten manifesterede sig både i det stærkt forøgede antal bakterier, der fagolyseredes af de respektive leukocyter, og i den forøgede procentuelle andel af sunde og fagocytiske leukocyter blandt det totale antal leukocyter.

15 Efter få behandlinger optrådte der i sekretet de celler, som tager del i den immunologiske beskyttelse, nemlig de eosinofile celler, lymfocytter og monocyter.

Både kvantiteten og kvaliteten af granulae i cellernes cytoplasma ændredes betragteligt ved behandlingens indvirkning, hvilket påvistes 20 ved forekomsten af klart synlige store granula.

Mængden af fibrinfibre, der oprindelig slet ikke eller knapt nok kunne observeres i udstrygningspræparatet, mangfoldiggjordes under behandlingens inclvirkning, og de i begyndelsen tynde fibrinfibre, der havde tendens til sønderdeling, øgedes både i længde og tykkelse, og 25 var ofte arrangeret i bundter.

Som svar på behandlingen ændres sammensætningen af immunoproteiner i sekretet, hvilket også kunne påvise starten på og aktiveringen af humoral beskyttelse. Bestråling med polariseret lys lettede den kvantitative tilvækst af immunoproteiner, dog naturligvis i forskel-30 lig grad for de forskellige fraktioner. Den højeste gennemsnitstil· vækst observeredes for immunoglobulin M og var ca. +85% sammenlignet 7

DK 161241B

med gennemsnitsværdien før behandlingen, mens den laveste tilvækst på ca. +21X viste sig for immunoglobulin A-fraktionen.

De ovenfor beskrevne biologiske virkninger er tæt relaterede til den faseændring, der er forbundet med ændringen af konformationen i de 5 polære ender i cellemembranens lipiddobbeltlag, dvs. relateret til den virkning polariseret lys udøver på lipiddobbeltlaget. Dette kan forklares ved den antagelse, at de antigenstrukturer, der er til stede i immuncellernes nærhed, kan give et immunrespons under indvirkningen af polariseret lys ved at udløse et ikke-specifikt respons 10 i eller forøge følsomheden af immuncellerne, hvilket blandt andet kan bidrage til sårhelingen.

Hvis polariseret lys ændrer membranstrukturen i lymfocytterne, vil dette på den ene side intensivere aktiviteten af receptorerne i lymfocytterne, og på den anden side kan ændringen i membranstrukturen 15 direkte aktivere cyclisk adenosinmonophosphat, der kan udløse de energidannende processer i cellen. Disse to virkninger kan generere et lokalt immunologisk respons.

I løbet af det udløste immunrespons frigøres lymfokiner, som er i stand til at starte en immunologisk kædereaktion. Denne kædereaktion 20 involverer udløsning af faktoren MIF (Migration Inhibiting Factor), som inhiberer migreringen af makrophager, faktoren MCF (Monocyte Chemotactic Factor), faktoren NCF(Neutrophile Chemotactic Factor) og faktoren ECF (Eosinophile Chemotactic Factor), og disse faktorer tiltrækker tilsammen monocyter, neutrofile granulocyter og eosinofile 25 celler til det angrebne område.

De fornævnte celler vil følgelig migrere til dette aktuelle område.

Som følge af ændringerne i membranstrukturen vil der ske en forøgelse af mængden af faktoren SRF (hudreaktionsfaktor), som forøger permea-biliteten af blodårer, hvilket letter cirkulationen og således også 30 transporten af de beskyttende celler i blodstrømmen til sårområdet.

De ovenfor beskrevne forløb letter det cellulære immunrespons (med T

8

DK 161241B

lymfocytter, dræberceller) og det humorale immunrespons ved hjælp af T-hjælpeceller.

Transporten gennem cellemembranen vil også lettes ud fra det faktum, at den i begyndelsen uregelmæssige konfiguration af partiklerne i 5 interstitium vil antage en regelmæssig konfiguration under indvirkningen af det elektriske felt induceret af det polariserede lys.

Denne omlejringsproces som svar på et elektrisk felt er beskrevet fx i artiklen af H.P. Schwan og L.D. Sher "Alternating Current Field-Induced Forces and Their Biological Implications” (J. Electrochem.

10 Society, januar 1969, side 22c-25c).

På basis af de ovenfor beskrevne virkninger kan det siges, at anvendelsen af polariseret lys, som er muliggjort ved den foreliggende opfindelse, udøver en stimulerende virkning i almindelighed på biologiske processer, der har relation til cellulær aktivitet, ved at kon-15 troliere opførslen af cellemembranen.

Opfindelsen forklares nærmere ved den medfølgende tegning, i hvilken fig. 1 viser et simplificeret skematisk tværsnit lodret af den første udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen; fig, 2 et skematisk tværsnit af en anden udførelsesform; 20 fig. 3 er som fig. 2, men hvor lysstrålernes retning er modsat; fig. 4 er et lignende snit af endnu en udførelsesform, i hvilken et Nicol-prisme anvendes som polarisator; fig. 5 et detaljeret overall-tværsnit lodret af apparatet vist i fig.

i; 25 fig. 6 typiske transmissionskarakteristikker af ultraviolette og infrarøde filtre; fig. 7 transmissions- og cross-over-karakteristikker af forskellige typer polarisationsfiltre; fig. 8-16 a, b og c (hvor anført) forskellige mikrofotografiske 30 billeder af udstrygningspræparater taget fra sårsekreter, der viser den cytologiske status henholdsvis før og efter behandlingen; fig. 17 a og b mønstre anvendt til måling af immunoproteinfraktioner i prøver, taget henholdsvis før og efter behandling; og fig. 18-20 forskellige diagrammer, der illustrerer de vertikale og 35 horisontale størrelser af sår under helingsprocessen.

9

DK 161241B

Det har ifølge opfindelsen vist sig, at anvendelse af polariseret lys af tilstrækkelig intensitet, der falder i et forudbestemt bølgelængdeområde, kan frembringe en biostimulerende virkning. Omend der er mangfoldige kendte måder til dannelse af polariseret lys, vil i det 5 følgende de specifikke betingelser, der bør tages i betragtning, når polariserede lyskilder anvendes til stimulering af heling af sår, blive opsummeret og vist ved eksempler på udførelsesformer.

Fig. 1 viser den skematiske indretning af den første udførelsesform af et apparat til dannelse af polariseret lys, og som er velegnet til 10 anvendelse ved helingsbehandling af sår. Lyskilden frembringes af en lampe 10, der er sammenbygget integralt med en reflekterende flade 11, der er indrettet til at rette det bagudrettede lys i en retning aksialt fremad. Hvis lampen 10 udgør en punktformig lyskilde eller en næsten punktformig lyskilde, og hvis reflektorfladen 11 har form af 15 en omdrejningsparaboloid, vil størstedelen af lysstrålerne blive udsendt parallelt med den optiske akse. I sådanne tilfælde bør lampen 10 være anbragt i brændpunktet af reflektorfladen 11.

Det næste element i aksial retning efter lampen 10 er et infrarødt filter 12, der undertrykker infrarøde komponenter udsendt af lampen 20 10. Filtreringen eller undertrykkelsen af de fremad reflekterede infrarøde komponenter vil være mere effektiv, hvis reflektorfladen 11 er konstrueret som et koldt spejl, der fuldt reflekterer de synlige komponenter, mens det har en reflektionsfaktor i det infrarøde område, der er så lille som ca. 20%, hvorved ca. 80% af de bagudrettede 25 infrarøde stråler kan passere igennem. Det infrarøde filter 12 kan udgøres af kendte typer, der almindeligvis anvendes inden for fotografi, såsom det infrarøde filter type KG-4 fra Spezial-Glas GmbH (Vesttyskland).

Transmissionskarakteristikken versus bølgelængden af et filter af 30 denne type er vist i fig. 6 (kurve IRF). Anvendelsen af det infrarøde filter 12 anses for at være vigtig, fordi varmebelastningen på den behandlede overflade kan forårsage uønskede virkninger (uden undertrykkelse af de infrarøde komponenter). Lysfluxtætheden af det for 10

DK 161241B

det meste synlige lys, der falder ind på kropsoverfladen under behandlingen, bør være i området omkring 20-150 mW/cm^.

I fig. 1 er et lysafbøjningssystem 13 vist skematisk. Opgaven for lysafbøjningssystemet 13 er at projicere lyset fra lampen 10 paral-5 lelt med den optiske akse ved at tilvejebringe den mest mulig ensartede rummelige fordeling. Afbøjnings sys ternet 13 kan være bygget af traditionelle optiske linser, men lampen 10 sammen med reflektorfladen 11 kan også anses som en udførelsesform af afbøjningssystemet 13, hvis de sammen kan frembringe de krævede aksiale lysstråler. Appara-10 tet har et rørformet hylster 14, og ved at forøge dets længde kan de i stråler, der udbreder sig ikke-parallelt med den optiske akse, undertrykkes. Det er følgelig ikke vigtigt, at lysafbøjningssysternet 13 er opbygget af linser. Faktisk er den lave værdi af lysintensiteten og den relativt signifikante lysreflektion en ulempe i de udførelsesfor-15 mer, der anvender linser, og på grund af den højere absorption bør mere kraftige pærer udvælges for at tilvejebringe en forudbestemt lysudsendelse. Få den anden side bør lampens effekt vælges så lav som mulig for at minimalisere problemerne omkring afkøling.

- Det er velkendt inden for teknikken, at menneskelegemet er følsomt 20 over for ultraviolet lys. Denne følsomhed er endnu stærkere i tilfælde af sygt væv og såroverflader, hvorfor det udsendte lys ikke bør omfatte ultraviolette komponenter. De ultraviolette stråler elimineres effektivt ved et filter 15. Selv om det ultraviolette område af spektret filtreres væk af glaslinserne, er anvendelse af et 25 separat ultraviolet filter 15 også tilrådeligt i kombination med glaslinser. Effektiv absorption af det ultraviolette område af spektret bliver særlig vigtig i udførelsesformer, der virker uden linser.

I fig. 6 diagram UVF vises transmissionskarakteristikken af et ultraviolet filter, der sædvanligvis anvendes inden for fotografi. Absorp-30 tionen af det ultraviolette lys vil være mere effektiv, hvis det ultraviolette filter 15 er fremstillet af et gult filter, der også almindeligvis anvendes inden for fotografi. Dette resulterer i en reduktion af mængden af synligt lys hovedsageligt i det kortbølgede område. Diagram YF i fig. 6 viser transmissionskarakteristikken af et 35 typisk gult filter.

DK 161241 B

11

Lineært polariseret lys frembringes ved hjælp af et polaroidfilter 16, der er placeret i lysstrålegangen. Polaroidfilteret 16 kan være fremstillet af et polaroidplade-filter, der almindeligvis anvendes inden for fotografi. Et sådant filter er fx polaroidfilteret type 4K 5 fra Spindler-Hoyer GmbH (Vesttyskland). Diagram PF i fig. 7 viser transmissionskarakteristikken af et sådant polaroidfilter. Afhængigheden af polær absorption fra bølgelængden kan bestemmes på basis af krydskarakteristikken. For at bestemme en sådan karakteristik anbringes et par polaroidfiltre med modsat polarisationsretning bag 10 hinanden, og som følge af dette arrangement vil de modsat polariserede lysstråler udslukke hinanden. En sådan krydskarakteristik er vist i diagram CR i fig. 7. Det kan ses, at i det infrarøde område, dvs. med en bølgelængde større end ca. 800 nm, ophører udslukningsfænomenet, hvilket indikerer, at sådanne filtre ikke polariserer den infra-15 røde del af spektret.

Fig. 2 viser en yderligere udførelsesform af opfindelsen. I denne udførelsesform frembringer en lampe 10, en reflektorflade 11 og en linse 17 lysstråler, der er parallelle med den optiske akse.

Linsen 17 består af to dele, nemlig et linselegeme 20 og en belægning 20 21. Linselegemet 20 kan være fremstillet af et glasmateriale, der bevirker infrarød absorption, i hvilket tilfælde belægningen 21 bør være et ultraviolet filter. Funktionen af linselegemet 20 og belægningen 21 kan også byttes om, i hvilket tilfælde førstnævnte tilvejebringer en UV-absorption, og belægningen er fremstillet af et 25 infrarødt absorberende materiale.

Lysstrålerne, der udbreder sig i aksial retning i det rørformede hylster 14, omdannes til polariseret lys ved hjælp af spejle som vist i fig. 2. En spejlpolarisator 22 er monteret i hylsteret 14 i en position fjernt fra lampen 10 og med et skrå plan, i hvilket ind-30 faidsvinklen af de aksiale stråler på dette plan er 55". Lys reflekteres skråt fra spejlpolarisatoren 22 i retningen vist med den stiplede linje på tegningen, og det rammer endnu et spejl 23, der er parallelt med spejlpolarisatoren 22. Spejlet 23 er monteret i et hus 24, der er anbragt på hylsteret 14. De reflekterede lysstråler pas- 12

DK 161241B

serer gennem huller 25 og 26, der er skåret i de tilstødende sidevægge af hylsteret 14 og huset 24. Spejlet 23 reflekterer lysstrålerne i aksial retning. Huset 24 er lukket af en glasplade 27, der både giver beskyttelse for de indre dele mod støv samt ultraviolet filtrering.

5 Det er velkendt fra fysikken, at spejle, der er anbragt tinder en passende vinkel i forhold til indfaldende lys, kan frembringe polariseret lys, ikke bare i det synlige, men også i det infrarøde område.

Der henvises nu til fig. 3, i hvilken er vist en udførelsesform i lighed med den i fig. 2 viste. En lampe 10 er bygget sammen med en 10 sfærisk reflektorflade 11, foran hvilken en kondensator 28 er anbragt. Reflektorfladen 11 er dannet af et koldt spejl, hvorfor en del af de infrarøde stråler sendes bagud i en retning, der er modsat retningen af de synlige stråler, ind i et rum bag lampen 10. I dette rum er en ventilator 29 anbragt for at give afkøling både til lampen 15 10 og det rørformede hylster 14. Køleluften strømmer ud gennem ud luftningshuller 30.

Udførelsesformen i fig. 3 adskiller sig også fra den vist i fig. 2 ved anbringelsen af lyskilden i den højre side af hylsteret 14 og ved de modsatte retninger af de udsendte og de udgående lysstråler, der 20 forlader udstyret. I denne udførelsesform udgøres polarisatoren af en mangfoldighed af planparallelle plader af almindelig transparent glas, der er parallelle med hinanden og er anbragt skråt i forhold til retningen af det indfaldende lys. Indfaldsvinklen af lyset er lig med den kendte Brewster's vinkel, der er lig med 57°, og lyset, der 25 reflekteres fra lagene, består af komponenter, der er polariseret i ét plan. Antallet af reflekterende overflader af de planparallelle lag 31 er det dobbelte af antallet af pladerne. Ca. 35% af det indfaldende lys reflekteres, hvis pladestrukturen består af 4 plader. Umiddelbart under hylsteret 14 er der anbragt et andet hus 32 med 30 mindre dimensioner og bygget integralt sammen dermed. Den fælles væg mellem hylsteret 14 og huset 32 afgrænser et hul 33, der har en størrelse, der muliggør passagen af alle lysstråler reflekteret fra hver polariseringsplade.

Et skråt anbragt spejl 34 er placeret i lysvejen af de reflekterede 35 lysstråler, der passerer gennem hullet 33 på en sådan måde, at ind- 13

DK 161241B

faidsvinklen af de reflekterede lysstråler også er 57°. Spejlet 34 reflekterer de indfaldne lysstråler i en lysvej, der er parallel med dem, der udsendes af lampen 10, men i modsat retning.

På denne måde reflekterede lysstråler 35 passerer gennem huset 32 og 5 forlader det i dettes højre ende. Denne ende af huset er lukket af en plade 36, der er fremstillet af et ultraviolet filter. Transmissionskarakteristikken af en polarisator af denne type er vist i fig. 7 (diagram PR). Det kan ses, at sådanne polarisatorer også tilvejebringer polariseret lys i det infrarøde område, hvilket eliminerer nød-10 vendigheden af at anvende et infrarødt filter. På grund af det bredere polariserede spektralområde kan den krævede intensitet af polariseret lys nås med meget mindre lampeeffekt i forhold til konstruktionerne, der omfatter et infrarødt filter. Den nedsatte effekt genererer mindre varmemængder, hvilket gør anvendelsen af forceret 15 køling unødvendig.

Ved det i fig. 3 viste arrangement er lysvejen næsten dobbelt så lang som den totale længde af udstyret på grund af lysstrålernes vending.

Denne forøgede længde reducerer divergensen af de udgående lysstråler 35, fordi de divergerende stråler vil blive tilbageholdt af det 20 rørformede hylster. Det er tilrådeligt at forsyne den indre overflade af hylsteret med en lysabsorberende sort belægning. En anden fordel ligger i det faktum, at tværsnitsarealet af hylsteret 14, der omfatter lampen 10, er større end tværsnitsarealet af huset 32, hvorfor der kan anvendes en større lampe til et givet udgående lysstråletvær-25 snit, hvilket er at foretrække af varmemæssige hensyn. En ventilator 29 er ikke essentiel, men den anbefales, især i tilfælde af højere effekter.

Under behandlingen er det ofte nødvendigt at ændre lysstrålernes retning. Denne funktion udføres af en støtte 37, der er anbragt på 30 hylsteret 14 eller huset 32, og som kan fastspændes på en konsol, der ikke er vist på tegningen. Konsollen omfatter velkendte fastspændings- og kontrolmekanismer, der tilvejebringer den ønskede anbringelse og positionsjustering af lysstrålerne.

14

DK 161241B

Det bør bemærkes, at den i fig. 3 viste udførelsesform er anvendelig uden anvendelse af det andet spejl 34 og huset 32. I et sådant arrangement udsendes polariserede stråler i en skråt nedadrettet retning gennem hullet 33. Positionen af hylsteret 14 kan justeres til at give 5 polariserede stråler i en hvilken som helst retning inklusive horisontal og vertikal retning.

En yderligere udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen er vist i fig. 4.

Den i denne udførelsesform anvendte lyskilde er af en speciel kon-10 struktion, der er i stand til at generere lysstråler i det væsentlige parallelle med aksen. Lampen 10 er placeret i brændpunktet af reflektorfladen 11, der nu er i form af en omdrejningsparaboloid. Der er på reflektoroverfladen 11 og foran lampen 10 anbragt en presset glasplade 38. Den pressede glasplade 38 har en sfærisk ringformet ydre del, 15 der på indersiden er forsynet med en spejloverflade 39, der reflekterer de indfaldende lysstråler mod centrum af lampen 10, der nu kan betragtes som en puhktformig lyskilde. Inden for den indre ringformede kant af spejloverfladen 39 har den pressede glasplade 38 en svagt konveks form, og denne indre del består af transparent glas.

20 Den pressede glasplade 38 kan konstrueres til at udgøre et infrarødt og/eller ultraviolet filter.

Som følge af dette arrangement kan kun lysstråler, der udbreder sig i det væsentlige parallelt med aksen, passere gennem den transparente centrale del 40 af den pressede glasplade 38. En ring 41 er anbragt 25 for at fastholde den pressede glasplade 38 til reflektorfladen 11.

Mens spejloverfladen 39 er konstrueret som en normal reflekterende overflade, anbefales det, at reflektorfladen 11 er fremstillet af et koldt spejl.

Det menes, at den kompakte lampe vist i fig. 4 er den mest hensigts-30 mæssige til behandlinger med polariseret lys, og som eliminerer nødvendigheden af at anvende et separat lysafbøjende optisk system.

15

DK 161241B

Polarisatoren vist i fig. 4 er et i og for sig kendt Nicol's prisme bestående af et par calcitprismer formet ved slibning og limet sammen med Canada-balsam. Vinklen 43 vist i fig. 4 er lig 66°.

Nicol's-prisme 42 er anbragt i et hylster 14 ved hjælp af ringe 44 og 5 45. Ringen 45 har en frontal åbning, der er lukket af en glasplade 46, der kan konstrueres som et infrarødt filter.

Fig. 5 viser en mere detaljeret samlingstegning af en kilde til polariseret lys, som svarer til det principielle arrangement vist i fig. 1. I denne udførelsesform er lampen 10 og reflektorfladen 11 10 realiseret ved den kommercielt tilgængelige koldtspejl-lampetype

Tungsram 52210 eller 52220 omgivet af et rør 50 forsynet med køleribber. Lampen 10 er anbragt i en keramisk lampesokkel 51, der er fastspændt på en fastgørelsesindretning 52, der sammen med en monterings-base 37 er fastspændt på den nederste del af røret 50 ved hjælp af en 15 skrueforbindelse. En skive 53 med ventilationshuller tilvejebringer en lukning af røret 50 bagtil. En hul skrueforbindelse er anbragt i centrum af skiven 53 til at bære de elektriske kabelforbindelser og en bøjle 54 til fastspænding af ventilatoren 29.

En muffe 55 med ventilationshuller er koblet til den forreste ende af 20 røret 50 med køleribber, og dennes forreste ende er koblet til en muffe 56 ved en gevindforbindelse. Muffen 56 bærer inden i sig en linseholder 57, i hvilken en linse 58 er monteret. Muffen 56 er forlænget med en hul filterholder 59, der er konstrueret til at have en åben overdel dækket af en dækplade 60, der er anbragt derpå med en 25 udløselig fastgørelsesindretning. Der er flere spalter til at holde filtre (i den eksemplificerede udførelsesform fire spalter) i filterholderen 59. Når dækpladen 60 fjernes, kan passende filtre anbringes i de respektive spalter i filterholderen 59, eller filtrene kan skiftes med hensyn til forskellige krav. I fig. 5 er et infrarødt 30 filter 61 og et polaroidfilter 62 vist i spalterne i en rørformet filterholder. En rørformet linseholder 63 er anbragt på filterholderen 59 på en sådan måde, at et ultraviolet filter 64 kan anbringes i forbindelsen. Den rørformede linseholder 63 anvendes til at holde en anden linse 65 og en tredje linse 66.

DK 161241 B

16

Det i fig. 5 viste apparat frembringer stråler af polariseret lys med en diameter på ca. 35-40 mm rettet i det væsentlige parallelt med den optiske akse. Det udsendte lys falder inden for det synlige bølgelængdeområde, og både dets ultraviolette og infrarøde komponenter er 5 effektivt undertrykt.

På grundlag af udførelsesformerne vist fig. 1-5 kan det siges, at der til at stimulere helingen af sår kræves en speciel lyskilde, der genererer synligt lys, fra hvilket de ultraviolette og infrarøde komponenter er fjernet, og det udsendte lys bør udbrede sig i det 10 væsentlige i en parallel stråle med jævn fordeling. Lysintensiteten af strålen bør ikke overskride ca. 150 mW/cm^. Det udsendte lys skal være lineært polariseret.

De individuelle konstruktionsdetaljer i udførelsesformerne beskrevet ovenfor kan naturligvis anvendes i en hvilken som helst anden ratio-15 nel kombination. Fx kan lyskilden vist i fig. 4 anvendes i arrangementet iflg. fig. 1, idet dette dog vil gøre anvendelsen af afbøjningssystemet 13 unødvendig. Den polariserede lyskilde ifølge opfindelsen bør derfor ikke begrænses til nogen af de eksemplificerede udførelsesformer.

20 Udførelse af behandlingsfremgangsmåden, der muliggøres ved apparatet ifølge opfindelsen, samt erfaringerne opnået ved sådanne anvendelser vil blive beskrevet i de følgende eksempler.

For at demonstrere virkningen af polariseret lys behandledes patienter, i hvis sygdomshistorie alle typer af traditionel terapi til 25 heling af deres sår havde været anvendt, men uden bare midlertidig succes. I alt behandledes 23 patienter, og den ætiologiske fordeling af deres lidelser var som følger: Ulcus cruris udviklet som følge af diabetisk angiopati i 7 tilfælde; forårsaget af Arteriosclerosis obliterans i 6 tilfælde, og i 6 tilfælde af varicositas eller postth-30 rombotisk syndrom. Tre patienter behandledes for decubitus, og én af patienterne havde en kronisk osteomyelitis i baggrunden af hans patografi.

DK 161241 B

17 Før behandlingen med polariseret lys, dvs. under den traditionelle terapi, anvendtes forbindinger med Mikulitz' salve og Peru-balsam, oxycort, panthenolspray, solcoserylgel, debrisan og forskellige lokale antibiotiske og tørrende bandager. Som almen terapi indtog 5 patienterne glyvenol, padutin, venoruton, vitaminer og andre styrkende midler, og de modtog også styrkende behandling. Behandlingen med polariseret lys indledtes, efter at de ovennævnte typer konventionel terapi mislykkedes. Som et ekstremt tilfælde kan nævnes, at en af patienterne havde haft et ikke-helende sår i mere end 35 år, og i 10 adskillige tilfælde havde sårene udviklet sig 5-20 år før behandlingen indledtes.

Behandlingen med polariseret lys udførtes én gang om dagen. Arealet af lyspletten, der projekteredes på sårene, var ca. 4 cm^, og den gennemsnitlige fluxtæthed af strålerne var ca. 80 mW/cm^. Spektret af 15 lyset lå mellem 300 nm og 700 nm, og den spektrale fordeling omfattede ikke diskrete komponenter med høje intensiteter.

Varigheden af behandlingen valgtes således, at det gennemsnitlige energiindfald på såroverfladen under behandlingen blev 4 J/cm^. Når det område, der skulle behandles, var større end tværsnitsarealet af 20 strålerne, scannedes sidstnævnte ved periodisk forskydning af lyskilden på en sådan måde, at sårkanterne blev bestrålet først langs periferien, og at den indre region blev nået ved en cirkulær indad-vandrende bevægelse. Den typiske varighed af behandlingen i hver position af lyskilden var mellem 1 og 2 minutter.

25 Før og efter hver behandling blev der taget prøver af sårsekretet, og der fremstilledes udstrygningspræparater til mikroskopisk vurdering under anvendelse af fikseringsteknikker og May-Grunwald-Giemsa-me-toden. Når sekretionen under behandlingens fremadskriden gradvis reduceredes og ophørte, kunne udstrygningspræparater ikke længere 30 fremstilles.

Foruden prøverne til udstrygningspræparater toges også større prøver fra sårsekretet, når dette var muligt, for at bestemme sammensætningen af proteiner, især immunoproteiner, i serum.

18

DK 161241B

Under hele behandlingen med polariseret lys fik patienterne ikke nogen form for antibiotika, og der anbragtes kun tørre bandager.

På basis af den cytologiske undersøgelse af udstrygningspræparater taget fra sårene før og efter hver behandling opnåedes følgende 5 generelle resultater: a) Forholdet mellem sunde leukocyter, der var rede til bakteriofago-cytose, og de nekrotiske leukocyter forøgedes i betragtelig grad som følge af bestråling med polariseret lys. Forøgelsen af dette forhold viste et ret varieret billede i de undersøgte tilfælde. Det forekom i 10 adskillige tilfælde, at medens der ikke var nogen sunde leukocyter overhovedet i udstrygningspræparatet før behandlingen, steg forholdet mellem sunde leukocyter og nekrotiske leukocyter til 50%:50% i ud-strygningspræparatet fremstillet umiddelbart efter behandlingen.

Bestrålingen med polariseret lys lettede sunde leukocyters opdukken 15 på sårets overflade. Graden af forøgelse af dette forhold i de sunde leukocyters favør kunne observeres i næsten hver eneste prøve, men det var særlig højt efter de første få behandlinger i en serie.

De fleste af leukocyterne i udstrygningspræparatet var neutrofile granulocyter, der danner basis for organismens cellulære forsvarerne-20 kanisme, og som er den mest elementære form for beskyttelse. Idet de ofrer sig selv, sluger de neutrofile granulocyter bakterier for at beskytte organismen. Måleenheden for intensiteten af bakteriofagocy-tosen er antallet af bakterier opslugt af en enkelt neutrofil granu-locy t.

25 Fig. 8a, 8b, 9a og 9b viser disse fænomener.

Fig. 8a viser et udstrygningspræparat taget før behandling, i hvilket et stort antal extracellulære bakterier kan ses, og over størstedelen af leukocyterne udgøres af de nekrotiske. Situationen efter behandling er vist i fig. 8b, hvor de extracellulære bakterier i det væ-30 sentlige er forsvundet, og hvor hovedsagelig sunde leukocyter kan ses.

DK 161241 B

19

Et andet typisk udstrygningspræparat er vist i fig. 9a, i hvilket antallet af nekrotiske celler var høj før behandlingen, og efter behandlingen, som vist i fig. 9b, forekom en væsentlig forøgelse af antallet af sunde celler.

5 b) Fagocytoseintensiteten forøgedes også. Foruden forøgelse af forholdet af sunde fagolytiske leukocyter forøgedes intensiteten af fagocytosen også som en følge af bestrålingen med polariseret lys.

Den ret sløve bakteriofagocytose før behandlingen, ved hvilken en enkel celle opslugte ca. 8-10 bakterier, blev mere og mere intensiv, 10 og leukocyterne fagolyserede op til 80-100 bakterier ved behandlingens indvirkning.

Fagocytoseintensiteten er også karakteriseret ved det procentuelle forhold mellem de faktisk fagolyserende leukocyter i forhold til det totale antal sunde. Mens kun 5-10% af de sunde leukocyter var fago-15 cytiske før behandlingen, steg dette forhold til 50-60% efter behandlingen.

Disse to fænomener er særlig vigtige i helingens begyndelsesfase, fordi sårheling fortrinsvis forhindres af tilstedeværelsen af ex-tracellulære bakterier.

20 Forekomsten af sunde leukocyter i sekretet og begge typer af intensivering af bakteriofagocytose fremmer udslettelsen af extracellulære bakterier.

Fig. 10 viser en situation før behandling, hvor kun få celler fagoly-serer, og hver af dem kun opsluger få bakterier. Fig. 10b viser 25 situationen efter behandling, og det ses, at antallet af fagocytiske celler og antallet af bakterier opslugt af én celle er steget betragteligt. En lignende betragtelig intensivering kan ses i fig. 11a og 11b, der også illustrerer situationerne henholdsvis før og efter bestråling. Udstrygningspræparateme taget efter bestråling viser 30 også extracellulære bakteriers forsvinden.

c) Under indvirkning af behandlingen med polariseret lys udløses

DK 161241 B

20 eller intensiveres også det immunologiske (humorale) forsvar i organismen.

Det er velkendt, at denne type beskyttelse mod bakterier tilvejebringes af plasmaceller, lymfocytter og monocyter. Disse typer leukocyter 5 producerer immunoproteiner, der dræber bakterierne. Forekomsten af disse celler betyder, at organismen mobiliserer dybere immunologiske mekanismer for at hele såret og dræbe bakterierne.

Mens præparatet taget før bestråling kun indeholdt almindelige neu-trofile granulocyter, er der efter bestråling også dukket andre typer 10 leukocyter op, der kan give højere, humorale former for beskyttelse.

Sådanne celler er fx de eosinofile celler, lymfocytter og monocyter.

I adskillige tilfælde viste disse celler sig allerede efter nogle få behandlinger. Disse cellers forekomst i forhold til andre celler varierede fra det ene tilfælde til det andet. Det skete, at der ikke 15 fandtes nogen lymfocytter blandt leukocyterne før behandling, medens forekomsten af lymfocytter steg til 4-10% ved slutningen af behandlingen. Ved et stigende antal behandlinger kunne lymfocytter observeres i sekretet allerede før næste dags behandling, men deres relative forekomst før behandling var fx 2%, der øgedes til 20% efter 20 behandlingen.

Et lignende fænomen observeredes for de eosinofile granulocyter, hvis relative forekomst steg fra det oprindelige 0% til 1-5%, og i en senere fase af terapien fra de oprindelige 1% til 20%. Der observeredes en lignende stigning af den procentuelle forekomst af monocyter 25 fra de oprindelige 0% til 5% efter behandlingen og i en senere fase fra 3 til 5%.

De celler, der udgør organismens immunologiske forsvar, fremkom generelt efter den anden eller tredje behandling, men der kunne i almindelighed observeres en signifikant kvantitativ vækst under og 30 efter den 7.-9. behandling. Tilstedeværelsen af disse celler stabiliserede sig dog først efter den 15.-20. behandling, og op til dette tidspunkt reduceredes mængden af dem mellem to på hinanden følgende behandlinger.

DK 161241 B

21 På dette tidspunkt var der allerede synlige tegn på den fremadskridende helingsproces. Dette er et ret signifikant resultat, eftersom der før den første behandling ikke var nogen spor af tilstedeværelsen af leukocyter i sekretet hos nogen af patienterne, som kunne udgøre 5 et immunologisk forsvar.

Fig. 12a viser en tilstand før behandling med et synligt stort antal extracelllære bakterier og sløv bakteriofagocytose. Bortset fra de neutrofile granulocyter kan der ikke ses nogen andre typer leukocyter. Fig. 12b viser situationen efter behandling, og det kan ses, at 10 der er dukket nogle lymfocytter op, og at de extracellulære bakterier er forsvundet. Efter en senere behandling kan der ses monocyter (jfr. fig. 12c). I fig. 12c kan det også ses, at der allerede er fibrin-fibre til stede. På samme måde viser fig. 13a en tilstand før behandling med lav granularitet. Kun neutrofile granulocyter er synlige.

15 Efter behandling fremkommer også eosinofile celler (jfr. fig. 13b).

Efter successive behandlinger ses et stort antal eosinofile celler i udstrygningspræparatet som vist i fig. 13c. I fig. 14a kan der ses lymfocytter selv før behandlingen, og mængden af disse er steget betragteligt efter behandlingen (fig. 14b).

20 Kår helingsprocessen undersøges nærmere, vil det ses, at der først sker en øgning af mængden og aktiviteten af de neutrofile granulocyter i et kronisk refraktært sår, og derefter, eller delvis på samme tid, viser der sig celler, der bibringer de højere former for beskyttelse, og når disse beskyttelsesmekanismer er blevet relativt stabi-25 liserede, starter den bemærkelsesværdige helingsproces af såret.

d) Udviklingen af immunologisk beskyttelse godtgøres af den forandring i kvaliteten og kvantiteten af granulae i cellernes cytoplasma, der finder sted ved behandlingens indvirkning.

Granulation omfatter de lysosomatiske enzymer (der er i stand til at 30 opløse alle typer af organisk stof, der er påkrævet for at beskytte mod bakterier), og tilstedeværelsen af en tydelig stor granulation er beviset på den kvantitative vækst og tilsynekomst af sådanne enzymer.

22

DK 161241B

Fig. 15a og 15b viser de ændringer i udstrækning og kvalitet af granulationen, der fremkommer som svar på behandlingen med polariseret lys. Før behandlingen var granulationen i neutrofile granulo-cytceller svag og næppe synlig. I tilstanden efter behandlingen som 5 vist i fig. 15b kan der ses en tydelig storkomet og let synlig granulation i cellernes cytoplasma.

e) De få fibriner i udstrygningspræparatet før behandlingen er, når de er til stede, tynde og med en tendens til desintegrering.

Der oplevedes næsten ingen tilstedeværelse af fibriner i løbet af de 10 første få behandlinger. Som svar på behandlingen med polariseret lys mangfoldiggjordes mængden af fibriner i forhold til tilstanden før behandlingen. De dannede fibriner er lange tykke parallelle lige fibre, der ofte er arrangeret i bundter. Dette er vist i fig. 16a og 16b, der viser udstrygningspræparatet taget henholdsvis før og efter 15 bestråling. Virkningen af behandlingen med polariseret lys på sammensætningen af immunoproteiner i sekretet er også blevet undersøgt. Samménsætningsmålingerne udførtes ved immunoelektroforese. Der krævedes 0,4 μΐ af sekretet for hver analyse til at forberede prøverne på en specielt præpareret plade til immunologiske tests. Otte forskel-20 lige proteiner kan sædvanligvis måles på en enkelt plade. Der er en standardprøve på hver plade, i hvilken de respektive arealer, der har relation til hver fraktion, er kendte, hvorfor målingen ikke alene kan give relative, men også absolutte værdier.

Ved immunoelektroforese adskilles de enkelte proteinfraktioner, og de 25 kvantitative forhold mellem fraktionerne udgøres af forholdet mellem de tilsvarende arealer. Ved at placere testpladen på en overheadprojektor og skitsere konturerne af hver fraktion projiceret med den samme forstørrelse, kan størrelsen af de opnåede arealer bestemmes ved hjælp af et planimeter. Mængderne af fraktionerne beregnes der-30 efter i forhold til standardarealerae. Sådanne skitserede konturer er vist i fig. 17a og 17b (henholdsvis før og efter behandling). De i forbindelse med de respektive komponenter angivne tal angiver de relative størrelser af de enkelte arealer.

23

DK 161241B

Ved målingerne bestemtes sammensætningen af immunoproteinerne i sekretet hos tre patienter, og prøverne blev taget før og efter hver behandling i en serie. Virkningen af behandlingen afspejler sig ved, hvor meget sammensætningen ændrer sig. Tabel 1 viser de procentuelle 5 ændringer af immunoproteinfraktioneme hos tre patienter A, B og C som svar på deres respektive behandlinger. Manglende værdier betegner, at den lave sekretmængde til rådighed væd den aktuelle behandling ikke var tilstrækkelig til at foretage målingen af den specifikke komponent. Ϊ tilfælde med patient C var der kun tilstrækkelig 10 sekretmængde til rådighed under nogle få behandlinger på grund af sårets hurtige heling.

Tabel 1

Procentuelle ændringer af de respektive komponenter efter behandling i forhold til før-behandlingsværdierne 15 _

Prøve Immunoglo- Immunoglo- Immunoglo-

nr. Albumin bulin G bulin A bulin M

ABC ABC ABC ABC

20 _ 1 125 126 239 73 111 150 74 118 100 100 2 80 126 600 135 107 433 146 100 200 100 3 140 114 57 118 117 61 118 127 67 200 100 50 4 120 377 175 112 236 239 120 192 100 350 25 5 132 110 121 115 131 112 50 149 6 81 97 91 100 94 100 100 200 7 96 84 92 100 87 116 100 100 8 104 103 111 167 9 120 123 109 200 30 "10 132 142 149 200 11 94 96 92 100 12 137 133 133 200 13 125 205 150 223 14 123 104 91 100 35 _ 24

DK 161241B

Tabel 1 fortsat

Prøve a^-Lipo- Trans- 02-Makro- a^-Anti- nr. protein ferrin globulin trypsin 5 _

ABC ABC ABC ABC

1 100 125 275 70 120 90 70 76 100 2 122 100 142 100 142 132 100 10 3 180 107 53 124 120 54 118 121 57 4 120 400 330 127 299 284 123 300 5 150 108 141 107 131 108 6 70 100 92 88 100 100 77 7 131 90 92 111 111 94 100 15 8 109 109 118 100 9 56 124 167 120 10 136 165 140 171 11 90 76 80 83 12 143 150 179 137 20 13 324 233 200 270 14 100 111 80 124 På grundlag af tabel 1, i hvilken de respektive før-behandlingsværdier blev sat til 100%, kan det ses, at bestråling polariseret lys 25 intensiverer proteinogenesen i sekretet, men tydeligt i forskellig grad for forskellige fraktioner. De betydelige fluktuationer i tabel-værdierne er et resultat af de individuelle forskelle og af det faktum, at prøverne blev taget under forskellige faser af helingsprocessen. Der var ingen mening i at beregne gennemsnit på grund af 30 værdiernes høje varians, men de i tabel 1 viste data viser dog tydeligt tendensen til kvantitativ vækst af komponenterne som svar på behandlingen. Disse tal viser, at den største forøgelse fandt sted for fraktionen i immunoglobulin-M og derefter i rækkefølge efter faldende forøgelse: Albumin, o^-lipoprotein, immunoglobulin-G, o^-35 antitrypsin, transferin, e2-makroglobulin og immunoglobulin-A.

25

DK 161241B

Det er også blevet bemærket, at helingstendensen hos forskellige patienter er proportional med den kvantitativ« vækst af irammoproteiner, der finder sted som svar på de respektive behandlinger. Jo større forøgelse af mængden af immunoproteiner, dvs. jo mere intensiv 5 reaktionen på behandlingen med polariseret lys er, jo højere er helingsgraden. Når dette forhold tages i betragtning, er det muligt, på basis af nogle få behandlinger, at anslå sårets tilbøjelighed til at heles og den forventede totale varighed af kuren.

Resultaterne af de immunologiske tests falder sammen med de erfarin-10 ger, der er opnået ved de cytologiske undersøgelser, dvs. som reaktion på behandlingen med polariseret lys: i) Fremkomst af proteintyper, der tilvejebringer humoral beskyttelse, ii) tydelig granulation, der indicerer tilstedeværelsen af lysoso- 15 matiske enzymer, viser sig i cellernes cytoplasma; iii) effektiv beskyttelse indledes mod de bacilliformede bakterier, der hovedsagelig kun kan destrueres på immunologisk vis.

Ud over de cytologiske og immunologiske tests blev den almindelige helingsproces også tillagt stor betydning.

20 Ved undersøgelserne måltes sårenes makroskopiske parametre, og de opnåede resultater bedømtes. De forandringer, der observeredes ved sårenes basis blev målt og optegnet sammen med de vertikale og horisontale dimensioner af sårets kanter såvel som deres dybde, og bredden af de nytilvoksede epiteliske kanter blev også målt. I løbet af 25 behandlingerne begyndte sårene først at renses, sekretionen reduceredes og blev klarere selv efter kun nogle få behandlinger. På samme tid meldte patienterne om en væsentlig nedsættelse af deres smerter. Sårene begyndte at hele synligt efter en vis latensperiode, som i almindelighed varede en uge. Efter dette tidspunkt begyndte 30 sårene at heles gradvis, selv sådanne, som ikke viste nogen tendens til heling før behandlingen med polariseret lys.

Efter endnu en uge med behandling begyndte helingsprocessen sædvanligvis at foregå hurtigere.

26

DK 161241B

Blodkarender viste sig i sårenes bund, senere med hvide perleagtige vækster omkring sig, og epitelisering begyndte også ved kanterne. Den ny epidermis viste sig først som et rødt område, der sædvanligvis blev hvidt og blev til en kantagtig forhøjning den næste dag.

5 Påbegyndelsen af helingen og hastigheden deraf afhænger for det meste af patientens alder, almene tilstand samt medicinske og hæmodynamiske tilstand.

Denne proces illustreres af fig. 18, 19 og 20. De fuldt optrukne linjer viser den horisontale størrelse af sårene og de stiplede 10 linjer den vertikale størrelse.

Sygdomshistorien hos en 54 år gammel mandlig patient viste, at den eneste sygdom, han havde lidt af, var hepatitis. Han havde haft tydelig varikositet i de 20 år, men han havde ikke haft thrombose.

Hans skinnebenshud revnede første gang for 15 år siden, hvor såret 15 heledes spontant. Denne proces har siden gentaget sig flere gange.

Ulcerationen udviklede sig på hans højre skinneben for 4 år siden; og de aktuelle sår havde ikke været helet i 10 måneder. Han blev behandlet med venoruton og padutin, og den lokale behandling omfattede oxycort, antibiotika, neogranorman og panthenol.

20 Behandlingen med polariseret lys indledtes efter disse forudgående begivenheder. Han havde på dette tidspunkt en 2 mm dyb ulceration med en størrelse på 20 x 24 mm på grænsen mellem den mellemste og neder-ste tredjedel af skinnebenet samt en 4 mm dyb ulceration med en størrelse på 24 x 18 mm i den distale tredjedel. Omtrent efter den 5.

25 eller 7. behandling begyndte sårene at heles hurtigt, og de blev mindre dybe og rillede. De distale sår heledes med skorpedannelse ved den 40. behandling (fig. 18), og derefter pullulerede den meget dybere proximale ulceration ved den 57. behandling (fig. 19), hvorefter kuren var færdig.

30 Fig. 20 viser helingen af sårene hos en 66 år gammel mandlig patient.

Hans sygdomshistorie omfattede permanent coxalgi i 21 år, hvorfor han fik en kunstig hofteprotese for 17 år siden, og for at befri ham for den vedblivende smerte foretoges cordothomi. På grund af hans mentale

DK 161241 B

27 forstyrrelse, der udviklede sig 6 måneder fer, overførtes han til den psykiatriske afdeling. På kroppen af denne patient, der i mellemtiden måtte holde sengen, udvikledes gradvis decubiti i begge sider og både på hoften og sakralis. Behandlingen med polariseret lys påbegyndtes 5 herefter. Ved starten af terapien havde han to 3 mm dybe sår på højre side af hoften, et med en størrelse på 21 x 30 mm og et andet på 16 x 25 mm. På venstre side havde han et 38 mm dybt sår med en størrelse på 66 x 45 mm. Det sakrale decubitus var 30 x 13 mm stort. Virkningen af det polariserede lys begyndte at rense sårene gradvis, og efter 10 den 7. behandling begyndte deres størrelse at aftage langsomt. Derefter faldt helingshastigheden midlertidigt, og efter den 40. behandling var hudposerne ved kanterne forsvundet, og dybden af udhulningen var også formindsket betydeligt. På grund af et familieanliggende forlod patienten klinikken efter eget ønske efter den 50.

15 behandling. På dette tidspunkt var den sakrale ulceration og det mindre sår på hans højre side fuldstændig epiteliseret, det andet reduceret til 8 x 17 mm og såret på hans venstre side til 26 x 20 mm.

Erfaringerne opnået ved behandling med polariseret lys viser, at læsioner, der skyldes diabetes, er længst tid om at reagere på be-20 handlingen og reagerer med den laveste hastighed. Helingstilbøje- ligheden af sår, der er udviklet som følge af arteriosclerosis obliterans, er noget bedre, men de mest slående og hurtige resultater er de, der er opnået ved behandling af ulcus cruris, der er udviklet på grund af postthrombotisk syndrom.

25 I den ovenstående beskrivelse er vist de stimulerende virkninger af behandlingen med polariseret lys på helingen af kroniske og iøvrigt ikke-helende sår. Det viste sig, at behandlingen havde en signifikant stimulerende virkning på helingsprocessen selv i tilfælde af den mest ugunstige patografi. Det må således være klart, at den stimulerende 30 virkning af behandlingen med polariseret lys også viser sig ved heling af akutte skader, snit- og kontursår, hvor betingelserne for forhindring af helingsprocessen er mindre fremtrædende.

Ifølge eksperimenterne letter behandling med polariseret lys også helingen af brandsår. På benet af en 40 årig gammel mandlig patient 35 blev der foretaget autotransplantation for behandling af en tredje- 28

DK 161241B

gradsforbrænding. Hudtransplantationen separerede på et område på 1 x 5 cm og to yderligere områder på hver i cm^. Lægerne, der udførte traditionel behandling, foreslog endnu en transplantation, fordi pullulationsprocessen fra sårkanterne efter deres mening ville tage 5 flere måneder.

Efter disse forudgående hændelser begyndte behandlingen af såroverfladen med polariseret lys én gang om dagen og med en energitæthed på 4 J/cm^. Efter den tredje behandling begyndte pullulation på sårets kanter. Derefter acccelererede helingsprocessen, i løbet af 2 uger 10 fandt fuld skorpedannelse sted, hvorefter hele overfladen heledes, , idet behandlingen var afsluttet. Behandlingen med polariseret lys udførtes kun på de steder, hvor hudtransplantationerne var separeret. j

Medens den transplanterede hudoverflade, der ikke var behandlet med polariseret lys, var rødlig i farven og med sekundære posedannelser, 15 var farven af den gendannede og med polariseret lys bestrålede hud naturlig, overfladen var glat, og dette var den stærkeste og sundeste del af det helede område af tredjegradsforbrændingen.

Eftersom behandlingen med laserlys er blevet anvendt inden for talrige områder af den kliniske praksis i de mange år, der er forløbet 20 siden dets introduktion, og eftersom den biostimulerende virkning er blevet bevist, kan det formodes, at den biostimulerende virkning også kan udløses inden for lignende anvendelsesområder ved behandling med polariseret lys.

Dette kan gælde for forskellige behandlinger af kosmetisk art, for 25 eliminering af ar, for stimulering af forskellige læsioner på legems-overfladen i analogi med laserstimulering eller i almindelighed til stimulering af biologiske processser, der basalt set har relation til cellulær aktivitet.

Claims (7)

1. Apparat til stimulering af biologiske processer, der har relation til cellular aktivitet, især til fremmelse af helingen af læsioner på kropsoverfladen, såsom sår, ulcerationer og forskellige epitelskader, 5 omfattende en lampe (10), der udsender inkohærent lys med spektral-komponenter over 300 nm, og et afbøjningssystem (13), der indskydes i strålegangen af lyset udsendt fra lampen (10), bestemt til at rette strålerne fra lyset i en given behandlingsretning, kendetegnet ved, at det omfatter en polarisator (16, 22, 10 23, 31, 42, 62) indskudt i strålegangen, som er bestemt til at danne polariserede lysstråler, der går i retning mod den overflade, der skal behandles.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lampen (10) udsender lys med en konti-15 nuert eller quasikontinuert spektralfordeling, der i det væsentlige svarer til spektralfordelingen hos en metalhalogenlampe.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i strålegangen er indskudt et ultraviolet filter (15) og/eller et infrarødt filter (12).

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en reflektoroverflade (11) er anbragt bag lampen (10) til reflektering fremad af de bagudrettede stråler.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at polarisatoren er en spejlpolarisator 25 (22), hvis plan er anbragt skråt i forhold til det projekterede lys, og hvor indfaldsvinklen af lyset på polarisatoren (22) er lig med Brewsters vinkel.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at spejlpolarisatoren er fremstillet af 30 en flerhed af transparente planparallelle plader (31). DK 161241B

7. Apparat ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at lampen (10) og reflektoroverfladen (11) er anbragt i den ene ende af et rørformet hylster (14), og at spejlpolarisatoren er anbragt i den anden ende af det rørformede 5 hylster (14).