DK159068B

DK159068B - Hoejtskummende, flydende rensemiddel

Info

Publication number: DK159068B
Application number: DK062683A
Authority: DK
Inventors: Stephen C Klisch; Kuo-Yann Lai; Clarence R Robbins
Original assignee: Colgate Palmolive Co
Priority date: 1982-02-19
Filing date: 1983-02-14
Publication date: 1990-08-27
Also published as: PT76258B; SE8300807L; BR8300800A; NZ203198A; FR2522012A1; CA1205347A; DK159068C; FR2522012B1; GB8304767D0; BE895941A; GB2114996B; DE3305197A1; DK62683D0; IT8347741A0; MX158900A; ZA83890B; DK62683A; DE3305197C2; US4554098A; SE8300807D0

Description

DK 159068B

i

Den foreliggende opfindelse angår et højtskummende, flydende rensemiddel, der udviser nedsatte irritationsvirkninger, når det bringes i kontakt med huden. Midlet ifølge opfindelsen udviser gode skummeegenskaber, f.eks, rigelig skumrumfang og 5 god skumstabilitet i nærværelse af fedtet snavs, men er mildere for huden, dvs. forårsager mindre hudirritation end de i øjeblikket til rådighed stående flydende rensemidler indeholdende anioniske sulfonerede detergenter. De flydende rensemidler ifølge opfindelsen er derfor særligt egnede til brug 1Q som håndopyaskemidler, hårvaskemidler, flydende sæber og skumbade.

På grund af de kendte skadelige virkninger af almindeligt anvendte anioniske detergenter på huden fortsætter forskning og udvikling stadig med forsøg på at sammensætte mildere, 15 flydende rensemidler, dvs. flydende midler, der udviser nedsat hudirritationsvirkning.

Generelt er bestræbelserne faldet i tre kategorier. Den første kategori omfatter bestræbelser på at sammensætte mildere, flydende rensemidler yed at anvende specielle blandinger af 20 særlige overfladeaktive midler i særlige mængdeforhold. F.eks. beskriver amerikansk patent nr. 3.223,647 blandinger af Cg-Cis alkylbenzensulfonat og tertiær aminoxid i mængdeforhold på 20;1 til 1:5, som udviser nedsatte hudirritationsvirkninger. Endvidere beskriver amerikansk patent nr.

25 3.792.233 milde, flydende midler indeholdende bestemte mæng deforhold af et alkylethersulfat indeholdende 5-12 ethylen= oxidgrupper i molekylet, et laurylsulfatdetergent, et alkyl= glycerylethersulfonatdetergent og et trialkylaminoxid. På lignende måde beskriver amerikansk patent nr. 3.943.234 et 30 mildt, flydende overfladeaktivt middel indeholdende trialkyl= aminoxid i kombination med et anionisk sulfatdetergent. De nævnte midler beskrives som milde, fordi trialkylaminoxidet reducerer de hudirriterende virkninger af laurylsulfatet og C9-C15 alkylbenzensulfonatet. Disse midler er dog ikke helt

DK 159068 B

2 tilfredsstillende, og de væsentlige overfladeaktive aminoxi-der kan danne nitrosaminer, som kan være carcinogene.

Den anden kategori af forskning omfatter forsøgene på at reducere de hudirriterende virkninger af vandopløselige an-5 ioniske detergenter indeholdende sulfat, sulfonat og carb= oxylat som opløseliggørende grupper ved tilsætning af en speciel forbindelse. F.eks. beskriver amerikansk patent nr.

3.548.056 tilsætning af et proteinhydrolysat, som har en gelstyrke på 0 Bloom g til opvaskevæsker indeholdende Cg-C^cj 10 alkylbenzensulfonat for at reducere hudirritation. På lig nende måde beskriver amerikansk patent nr. 4.087.518, britisk patent nr. 1.122.076 og amerikansk patent nr. 4.115.548 brugen af andre proteinhydrolysater eller derivater deraf til at reducere de hudirriterende virkninger af anioniske 15 sulfonat og sulfatdetergenter. Desuden beskriver amerikansk patent nr. 3.944.663 tilsætning af polyethylenoxid til flydende rensemidler indeholdende en blanding af Cg-C^ alkyl= benzensulfonat og C12”C15 alkylethertriethylenoxysulfat for at reducere de hudirriterende egenskaber af væskerne. Disse 20 forsøg har dog opnået begrænset succes og er tilbøjelige til at være kostbare på grund af den høje pris på den tilsatte komponent.

Den tredje forskningskategori angår anvendelse af alternative. overfladeaktive midler, f.eks. amfolytiske overflade-25 aktive midler, ikke-ioniske overfladeaktive midler, osv.

i stedet for de højtskummende anioniske sulfat-, sulfonat-og carboxylatdetergenter. Dette forsøg har dog heller ikke været vellykket, fordi de endelige produkter enten er for kostbare eller udviser nedsatte skummeegenskaber. Den fore-30 liggende opfindelse repræsenterer en anden forbedring af den første kategori, fordi den vedrører flydende midler, der udviser forøget mildhed, dvs. nedsatte hudirritationsvirkninger uden nedsat skumrumfang og/eller skumstabilitet og/eller fedtemulgerende egenskaber og er baseret på anvendelse af

DK 159068 B

3 regulerede mængder af specielle overfladeaktive midler.

Som ovenfor nævnt ligger den foreliggende opfindelse først og fremmest i opdagelsen af, at højtskummende flydende rensemidler, der udviser forøget mildhed, dvs. nedsatte hud-5 irritationsvirkninger, kan opnås uden noget væsentligt offer af skummeegenskaber, f.eks. skumrumfang og skumstabilitet i nærværelse af snavs, hvis der anvendes udvalgte mængder af fire overfladeaktive midler. Da de fremkomne midler ikke indeholder trialkylaminoxider, men indeholder hudirriterende 10 sulfat-, sulfonat- og carboxylatdetergenter som en af de væsentlige komponenter, er det overraskende, at der opnås væsker med forbedret mildhed.

Opfindelsen angår et højtskummende, flydende rensemiddel med nedsatte hudirritationsegenskaber, der består af en blanding 15 af et alky lether sul fat med strukturformlen RiCX^H^^OSOgM, hvor R er et alkyl med 10-16 carbonatomer, og M er en kation, en supplerende vandopløselig' anionisk detergent, som ikke er sæbe, og som i sin molekylstruktur har en C7”C22 alkyl-, alkenyl- eller acylgruppe og en sulfonat-, sulfat- eller 20 carboxylatgruppe, og en zwitterionisk detergent med struktur formlen R — N — R2XOO-*1 hvor R er en cg"C^g alkyl- eller Cg-C^g alkanamido-alkylgruppe, R^ er en C^-C^ alkylgruppe, R2 er en C^-C^ alkylen- eller hydroxyalkylengruppe, og X er S:0 eller C, og 25 1 til 8 vægtdele af et cg”c^g alkansyre-C2“Cgalkanolamid, og rensemidlet er ejendommeligt ved, at alkylethersulfatet indeholder 5-12 ethylenoxygrupper og findes i en mængde på 8-30 vægt%, og vægtforholdet mellem alkylethersulfatet og den supplerende detergent er i intervallet fra 1:1 til 20:1, og 30 den saltdannende kation af alkylethersulfatet og den supplerende

4 DK 159068 B

anioniske detergent er valgt af gruppen bestående af natrium, kalium, ammonium og mono-, di- og triethanolammonium, hvorhos den zwitterioniske detergent findes i en mængde på 1-8 vægt%, og alkanolamidet findes i en mængde på 1-8 vægt%, idet vægt-5 forholdet mellem alkanolamidet og den zwitterioniske detergent er i intervallet fra 1:4 til 4:1, og det resterende er et vandholdigt medium indeholdende 2-20 vægts af et opløseliggørende middel.

I en foretrukken udførelsesform indeholder det førnævnte 10 middel desuden 2% til 10 vægt% af et antigeleringsmiddel valgt af gruppen bestående af vandopløselige salte, f.eks. natrium, kalium, ammonium, osv., af formiat og isethionat.

Mere specielt resulterer tilføjelsen af antigeleringsmidlet i midler, som har reduceret tendens til at danne overflade-15 film og geler, når de udsættes for atmosfæren i op til 24 timer sammenlignet med de eksisterende i handelen værende milde opvaskevæsker.

Hoveddetergenten i de flydende midler ifølge opfindelsen er det vandopløselige salt af en svovlsyreester af reaktions-20 produktet af 1 mol af en alkanol med 5-12 mol ethylen= oxid, Disse detergenter er beskrevet i den kendte teknik som alkylethersulfater med følgende strukturformel

R(0C2H4)n0S03M

hvor R er et alkyl indeholdende ca. 10 til ca. 16 carbonato-mer, n har en gennemsnitsværdi på 5-12, og M er en kation.

25 I reglen vælges kationen af gruppen bestående af natrium, kalium, ammonium og mono-, di- og triethanolammonium.

Fremgangsmåderne til fremstilling af alkylethersulfatdeter-genten er velkendt og beskrevet i udstedte patenter. F.eks. kan alkylethersulfaterne fremstilles ved sulfatering og neu-30 tra,lisering af reaktionsproduktet af 5-12 mol ethylenoxid med 1 mol af en C3_o-<"16 alkanol. Kondensation af ethylenoxid og en alkanol udføres i reglen under tryk i nærværelse af en sur katalysator, f.eks. bortrifluorid,eller alkalisk kataly-

DK 159068 B

5 sator, f.eks. natriumhydroxid« Denne reaktion giver en blanding af alkylethoxylater med varierende ethylenoxidindhold, dys, fra en til to ethylenoxidgrupper pr. mol alkanol indtil et antal ethylenoxidgrupper pr. mol alkanol, der er lig med 5 ca. to gange antallet af mol af ethylenoxid reageret med al-kanolen, idet det overvejende alkylethoxylat indeholder det antal mol ethylenoxid, der oprindeligt reagerede med c^o”C16 alkanolen, n i formlen angiver således antallet af mol ethy= lenoxid reageret med alkanolen. Sulfatering af de fremkomne 1Q alkanolethoxylater opnås på kendt måde ved anvendelse af svovltrioxid eller chlorsulfonsyre som sulfateringsmiddel. Ligeledes udføres neutralisation af det sulfaterede produkt på kendt måde under anvendelse af en vandig base, såsom natriumhydroxid, ammoniumhydroxid, osv.

15 Alkylethersulfatkomponenten udviser rensende og skummende egenskaber og ønskelige mildhedsegenskaber. Fortrinsvis vil alkylethersulfaterne indeholde 12-14 carbonatomer i alkyl-gruppen og vil blive anvendt i form af natrium- eller ammo= niumsaltet. Eksempler på egnede alkylethersulfater er natri= 2Q um C22"ci4 alkylethylenoxy (6,5) sulfat, ammonium C-L2'"cy4 alkyletherethylenoxy (6,5) sulfat, natrium ^i2~C14 alkylether= ethylenoxy (9,5) sulfat, natrium aikyletkerethylen= oxy (11,4) sulfat, kalium C^.2~C16 alkyletkerethylenoxy (6,5) sulfat, ammonium ^2^13 al^ylet^eret^ylenoxy (6,5) sulfat 25 og ammonium 5 alkyletherethylenoxy (7) sulfat. Fore trukne alkylethersulfater er natrium og ammonium Ci2-C13 eller C^2^C14 alkyletherethylenoxy (6,5-9) sulfater.

I almindelighed vil de milde, flydende rensemidler indeholde fra 8% til 30%, fortrinsvis 12% til 24 vægt% af alkyl= 3 0. ether sul fa tdeter genten.

Foruden det primære alkylethersulfatdetergent vil det flydende middel også indeholde ca. 1% til 12%, fortrinsvis 2% til 10 vægt%, af et vandopløseligt supplerende anionisk deter-

DK 159068 B

6 gent med det formål at forbedre renseevnen og skummeegenska-berne af den primære detergent. I almindelighed forbedrer den supplerende detergent både skumstabiliteten og skumrumfanget af den primære detergent. Den supplerende detergent 5 har imidlertid den ulempe at være mere irriterende end den primære detergent, som er karakteriseret ved sin mildhed. Koncentrationen af den supplerende detergent står derfor i relation til koncentrationen af den primære detergent, og vægtforholdene mellem primær detergent og supplerende deter-gent varierer fra 1:1 til 20:1, fortrinsvis 1,5:1 til 6:1.

Tilfredsstillende supplerende detergenter er vandopløselige anioniske detergenter, som ikke er sæbe, og som i deres molekylstruktur har en C^-C22 alkyl-, alkenyl- eller acylgruppe, 15 og en sulfonat-, sulfat- eller carboxylatgruppe. Disse detergenter anvendes i form af vandopløselige salte, og den saltdannende kation er i reglen af gruppen bestående af natrium, kalium, ammonium og mono-, di- eller tri-C2-Cg-alkanolammonium, idet natrium- og ammoniumkationerne foretrækkes.

2Q De egnede supplerende anioniske detergenter indbefatter følgende ; 1. Cg-Clg alkylsulfater, der i reglen fås ved at sulfatere C8~C18 &lkanoler fremkommet ved at reducere glyceriderne af talg eller kokosnødolie. Foretrukne alkylsulfater inde- 25 holder 10-16 carbonatomer i alkylgruppen.

2. Cg-C15 alkylbenzensulfonaterne, hvori alkylgruppen er enten lige eller forgrenet, idet den forgrenede kæde foretrækkes på grund af dens forbedrede bionedbrydelighed.

3. Cg-C22 olefinsulfonaterne, der kan fås ved at sulfatere 30 den ønskede olefin. Foretrukne olefinsulfonater indehol der fra 14-16 carbonatomer i alkylgruppen og fås ved at

DK 159068 B

7 sulfonere en a-olefin.

4. alkyletherethylenoxysulfaterne af formlen RiOC^H^^OSOgM, hvor n er 1-4. Disse sulfater adskiller sig fra den primære alkylethersulfatdetergent ved antal- 5 let af mol ethylenoxid (1-4), som er reageret med 1 mol alkanol til dannelse af den ethoxylerede alkanol, som er sulfateret og neutraliseret til dannelse af denne anioni-ske detergent. Foretrukne alkyletherethylenoxysulfater indeholder 12*-16 carbonatomer i alkylgruppen og indehol-1Q der to til tre ethylenoxidgrupper pr. mol alkanol.

5. ciq^C20 Paraff^insulfonaterne, der fås f.eks. ved at bringen en <x-olefin til at reagere med bisulfit. Foretrukne alkansulfonater indeholder 13-17 carbonatomer i alkylgruppen.

15 6, c6”ci2 phenyletherpolyethylenoxysulfaterne indeholdende fra 2-6 mol ethylenoxid i molekylet kan også anvendes.

Disse detergenter kan fremstilles ved reaktion af en alkyl= phenol med 2-6 mol ethylenoxid og sulfatere og neutralisere den fremkomne ethoxylerede alkylphenol. Foretrukne de-20 tergenter i denne gruppe har 8-12 carbonatomer i alkylgrup pen og indeholder ca. 4 ethylenoxidgrupper i molekylet.

7. cg“cig alkylsulfoacetaterne svarende til formlen ROOCCE^SOgM, hvor R er et Cg-C^g alkyl, og som kan fremstilles ved at forestre en alkanol med chloreddikesyre 25 eller chloracetylchlorid og derefter bringe chloresteren til at reagere med natrium- eller kaliumbisulfit. Foretrukne sulfoacetater indeholder 12-16 carbonatomer i alkylgruppen.

8. N-mono-Cg-C22 alkyl (indbefatter alkylgrupper afbrudt af 30 en ether eller amidgruppe) sulfosuccinater fremstillet ved reaktion af f.eks. enten 1 mol Cg-C^g alkanol eller

DK 159068 B

8 en Cg-C^g alkoxy Cg-Cg alkanol eller en Cg-C^g alkanamido Cg-Cg alkanol med maleinsyre og reaktion af det fremkomne produkt med et alkalimetalbisulfit til dannelse af et N-mono-Cg-Cgg alkylsulfosuccinat. Det skal bemærkes, at al= 5 kylgruppen i et produkt fremstillet af N-acylalkanolamin vil indeholde en mellemliggende amidobinding. På lignende måde kan alkylgruppen være afbrudt af en etherbinding eller esterbinding, hvis en alkyletherethanol eller en alkyl= ester af ethylenglycol bringes til at reagere med malein- 1Q syre. Foretrukne sulfosuccinater er dinatrium-N-mono-Cg-C^g acyl-isopropanolaminosulfosuccinat, dinatrium-laurylsulfo= succinat og N-monooleylisopropanol-aminosulfosuccinat.

9. Ντ-Cg-C^g acylsarcosiner kan fremstilles ved neutralisering af reaktionsproduktet af en C8”C18 alkansyre med N-methyl= 15 glycin. Foretrukne sarcosinater indeholder 12-14 carbon- atomer i acylgruppen fremkommet ved reduktion af kokosnødolie.

10. N-Cg-C^g acyltaurinerne kan fremstilles ved at neutralisere reaktionsproduktet af en Cg-C^g alkansyre med amino= 20 ethylsulfonsyre. Igen indeholder foretrukne taurater 12-14 carbonatomer i acylgruppen fremkommet ved reduktion af kokosnødolie.

11. O-Cg-K^g acylisethionaterne kan fremstilles ved at neutraliserer reaktionsproduktet af en Cg-C^g alkansyre med 25 2-hydroxyethansulfonsyrer. Ligesom for sarcosinerne og taurinerne indeholder foretrukne isethionater 12-14 carbon= atomer i acylgruppen fremkommet ved reduktion af kokosnødolie.

Som ovenfor nævnt skal mængden af den supplerende anioniske 30 detergent reguleres, hvis det endelige middel skal være mildt overfor huden, fordi de supplerende anioniske detergenter er mere irriterende for huden end hoveddetergenten alkylether- DK 159068 8 9 sulfatet. Den fra patenter kendte teknik viser f.eks. klart, at Cg~C^g alkylsulfater og alkylbenzensulfonater er irriterende for huden. De andre supplerende anioniske detergenter, der er egnede til brug i opfindelsen, er endvidere også 5 irriterende for huden, men i reglen i mindre grad end alkyl= sulfat og alkylbenzensulfonatdetergenterne. Selvom de supplerende detergenter tilsættes for at forbedre skumme- og rense-egenskaberne af de flydende midler ifølge opfindelsen, skal det forstås, at den tilstedeværende koncentration vil blive 10 holdt på et minimumsniveau, som er i overensstemmelse med de ønskede egenskaber for at bevare mildheden af slutproduktet. Mængderne af de individuelle supplerende anioniske detergenter er derfor variable og vil blive baseret på en passende integration af skummeegenskaber, renseegenskaber og 15 mildhedsegenskaber af de enkelte supplerende detergenter sanpen med hoveddetergenten alkylethersulfatet.

Den tredje væsentlige bestanddel i de milde, flydende rensemidler ifølge opfindelsen er en zwitterionisk detergent med formlen h 2Q -1+-- R — N — R2XOO' *1 hvor R er et Cg-C^g alkyl eller Cg-C^g alkanolamido Cg-Cg alkyl, R^ er C-^-Cg alkyl, Rg er et C^-C^ alkylen eller Cl”C4 hy^roxyalkylen, og X er C eller S:0. Når X er C, kaldes detergenten en betain, og når X er S;0, kaldes deter-25 genten et sultain eller sulfobetain. Disse zwitterioniske detergenter kan beskrives som derivater af alifatiske kva-ternære ammonium- eller tertiære sulfoniumforbindelser indeholdende et Cg"C^g alifatisk radikal, som kan være lige-kædet eller forgrenet og indeholder en anionisk gruppe.

50 Foretrukne betain- og sultaindetergenter er lauryldimethyl=

DK 159068 B

10 ammoniumacetat, myristyldimethylammoniumacetat, Cg-C^g alkanamidopropyldimethylammoniumacetat, 1- (myr is ty Idimethyl) -ammonium) -propan-3-sulfonat og 1- (myristyldimethylammonium) -2*'hydroxypropanT-3-rsulf onat.

5 I midlerne ifølge opfindelsen virker den zwitterioniske detergent både som skumbygger og som detergent, der modvirker irritation. I almindelighed vil mængden af zwitterionisk detergent i de flydende midler ligge fra 1% til 8%, fortrinsvis fra 2% til 6 yægt%. Endvidere vil mængden af zwitter- 10. ionisk detergent blive integreret med mængden af den supplerende anioniske detergent i betragtning af dens tydelige virkninger til modvirkning af irritation, og hensigtsmæssigt vil vægtforholdet mellem zwitterionisk eller supplerende anionisk detergent være fra 2:1 til 1:3. Yderligere vil kon-15 centrationen af zwitterionisk detergent blive samordnet med det skumfremmende alkansyrealkanolamid for at opnå flydende midler med optimal skumstabilitet.

Den sidste yæsentlige bestanddel i de milde, flydende rensemidler vil være et Cg"C^g alkansyre C2-Cg alkanolamid.

2Q Denne komponent er velkendt som en skumopbygger, og tilfredsstillende alkansyrealkanolamider er laurinsyremonoethanol= amid, myristinsyremonoethanolamid, laurinsyrediethanolamid, myristinsyrediethanolamid, laurinsyreisopropanolamid og kokosnød (CgC^g) monoethanolamid. Foretrukne alkansyrealka= 25 nolamider indeholder 12-14 carbonatomer i acylgruppen. En særligt foretrukken forbindelse er laurin-myristinsyremono= ethanolamid.

Som ovenfor nævnt reguleres mængderne af det væsentlige alkansyrealkanolamid og den væsentlige zwitterioniske de-3Q tergent i intervallet 1;4 til 4:1, fortrinsvis fra 1:2 til 2:1 for at opnå optimal skumstabilitet. Både den zwitterioniske detergent og alkansyrealkanolamidet må være til stede, fordi den ønskede skumstabilitet ikke kan opnås, når

DK 159068 B

11 kun en af disse forbindelser er til stede. I reglen vil mængden af alkansyrealkanolamid'i det flydende rensemiddel være 1% til 8%, fortrinsvis 2% til 6 vægt%.

Resten af det flydende middel er et vandigt medium inde-5 holdende vand og fra ca. 2% til 20%, fortrinsvis fra 4% til 14 vægt% af et opløseliggørende middel valgt af gruppen af C2"C3 monovalente og polyvalente alkoholer, vandopløselige C^-C^ alkylsubstituerede benzensulfonater, urinstof og blandinger deraf. Egnede monovalente alkoholer er ethanol 1Q og isopropanol, idet ethanol foretrækkes. Egnede C-^-C^ alkyl-benzensulfonater er natrium-, kalium- og ammoniumsalte, såsom natriumxylensulfonat, kaliumtoluensulfonat og natriumisopropyl= benzensulfonat. Typisk vælges det opløseliggørende middel således, at det giver klarhed og/eller et uklarhedspunkt ved 15 lav temperatur og/eller regulerer viskositeten. Da alkoholen og sulfonaterne som opløseliggørende middel ikke udviser samme virkninger, vil de flydende midler ifølge opfindelsen i reglen indeholde en blanding af alkohol og hydrotrop sulfo-nat, Urinstof kan også tilsættes som et opløseliggørende mid-20 del, hvor det ønskede uklarhedspunkt ved lav temperatur eller viskositet ikke kan opnås i fravær deraf.

I de foretrukne flydende midler findes fra 2% til 10%, fortrinsvis fra 4% til 8 vægt% af et antigelerende middel valgt af gruppen bestående af natrium-, ammonium- eller kaliumfor= 25 miat og natrium-, ammonium- eller kaliumisethionat. Dette middel hæmmer de flydende rensemidlers tendens til at danne overfladefilm og geler, når midlet er i kontakt med atmosfæren i op til 24 timer, en betingelse, der kan forekomme, hvis låget eller hætten på en beholder med produkt utilsigtet 30 ikke bliver sat på efter brugen. Gelering bestemmes ved at hælde 30 ml produkt i et 50 ml bægerglas og iagttage overfladen af indholdet efter en 1/4, 1/2, 1 , 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 24 timer. Produktet bedømmes for film og/eller geldannelse efter en skala fra 0-10 ved hver iagttagelse. Gelværdien

DK 159068 B

12 er summen af bedømmelserne. Midler indeholdende det antigele-rende middel udviser bedre antigelerende tendenser end et førende mildt, flydende rensemiddel.

De beskrevne milde, flydende rensemidler er i det væsentlige 5 væsker uden buildere, dvs. de indeholder ingen mængder organiske eller uorganiske buildersalte i mængder, der opbygger rensemidler og er derfor egnede til brug som flydende håndopvaskemidler, flydende hårvaskemidler, flydende håndsæber og skumbadeprodukter. Disse midler ifølge opfindelsen kan 10 således indeholde enhver af de sædvanlige tilsætninger, der findes i de midler, forudsat at de ikke generer mildheden eller egenskaberne af væskerne ifølge opfindelsen. Disse yderligere bestanddele indbefatter mindre mængder parfume og farve til æstetiske formål, uklarhedsskabende midler, 15 såsom ethylenglycoldistearat eller polystyren, fortykkelsesmidler, såsom gummier eller hydroxypropylmethylcellulose, kompleksdannende midler, såsom citrat eller ethylendiamin= tetraacetat, konserveringsmidler, såsom formaldehyd eller Dowicil ® 200 eller monomethyloldimethylhydantoin, fluoresce-20 rende midler eller optiske hvidgøringsmidler, magniumsulfat og indifferente salte, såsom natriumsulfat. Den samlede koncentration af tilsatte bestanddele vil i reglen være mindre end 5%, fortrinsvis mindre end 3 vægt% af det samlede middel.

Disse midler fremstilles yed at blande de enkelte detergent-25 bestanddele med præparatets vægtmængde vand under omrøring yed en temperatur i intervallet fra ca. 32-65°C. I reglen tilsættes de enkelte detergenter i form af vandige opløsnin-ger eller dispersioner. Typisk tilsættes alkansyrealkanol= amidet i væskeform som en af de sidste bestanddele ved en 30 temperatur under ca. 55°C. Når antigeleringsmidlet er til stede, tilsættes det også til præparatets vægtmængde vand som første bestanddel eller til en blanding af overfladeak-tiyt middel og vand for at opløse det. Desuden er det ønskeligt at tilsætte eventuelt opløseliggørende middel til præ-

DK 159068 B

13 paratets vægtmængde vand før tilsætningen af de væsentlige detergentbestanddele for at undgå dannelse af geler. Eventuelle yderligere bestanddele, såsom farve og parfume tilsættes i reglen under omrøring efter alkanolamidet, medens 5 blandingen afkøles til en temperatur på 25-32°C. pH-værdien indstilles i reglen om nødvendigt til en værdi i intervallet 5-9, fortrinsvis 6,5-8,5 til opvaskemidler og hårvaskemidler ved tilsætning af f.eks. enten svovlsyre eller citronsyre eller natriumhydroxid, kaliumhydroxid eller triethanolamin.

1Q En eventuel indstilling af viskositeten kan opnås ved at tilsætte yderligere mængder af de ønskede opløseliggørende midler eller fortykkelsesmidler.

I reglen vil viskositeten af de flydende midler være variabel inden for et interyal fra ca. 20 cps. til 2000 cps. og for-15 trinsvis fra 75 cps. til 1000. cps. Viskositeten måles ved anvendelse af et Brookfield viskometer model LVF med en nr. 1 spindel, der drejer med 12 omdrejninger pr. min. Det mest foretrukne viskositetsinterval er 150 cps. til 350 cps. baseret på forbrugernes nuværende ønsker. Det -vil dog erken-20 des af fagfolk, at væsker med endnu højere viskositet kan opnås ved at tilsætte op til 2 vægt% af en kendt fortykkelsesmiddel til midlerne ifølge opfindelsen.

Skummeegenskaberne og fedtemulgeringsegenskaberne af de flydende midler ifølge opfindelsen illustreres af følgende op-25 vaskeprøve. Ved denne prøve bliver keramiske middagstallerkener, der har en diameter på 24 cm tilsnavset med ca. 4 g Crisco ® eller ca. 15 g Ragu ® spaghettisovs og vasket med 30 sek. mellemrum i en opvaskebalje indeholdende enten 6 g (0,1%) eller 12 g (0,2%) flydende middel opløst i 6 liter 3Q vand af en udvalgt hårdhed ved en temperatur på ca. 46°C.

(6 g detergent anvendes, når hver plade er tilsnavset med Ragu ® spaghettisovs,og 12 g anvendes, når hver plade er tilsnavset med Crisco ® ved begyndelsen af prøven). Et skumlag udvikles ved at lade de 6 liter vand falde fra en skilletragt

DK 159068 B

14 anbragt 40 cm over bunden af opvaskebaljen i en Petri-skål indeholdende det flydende middel/ som skal undersøges, som er anbragt i midten af opvaskebaljen. Petri-skålen fjernes forsigtigt, og skumhøjden måles før begyndelsen af prøven.

5 En tilsnavset tallerken anbringes i opløsningen hvert 30.

sek. og vaskes i 10-15 sek., medens den holdes ca. halvt inde i og halvt ude af opløsningen. Vasken fortsætter, indtil ca. halvdelen af overfladen af opvaskebaljen er dækket med skum. I reglen foretages et kontrolforsøg samtidigt for at 10 eliminere eventuelle forskelle, der skyldes forskellige per soner, der udfører forsøgene. Resultater er reproducerbare og en forskel på to tallerkener anses for at være signifikant.

Konkrete flydende midler ifølge opfindelsen illustreres af følgende eksempler. Alle mængder vist i eksemplerne og andet 15 sted i beskrivelsen er efter vægt, med mindre andet er anført.

Eksempel 1

Et foretrukket flydende opvaskemiddel ifølge opfindelsen er følgende; Vægt%

Natrium C.. alkyletherethylenoxy 16 2Q (6,5) suIrat1Ta)

Ammoniumlaurylsulfat 6

Kokosamidopropyldimethylhetain 4

Laurin-'-myristinsyreiijonoethanolamid 3

Ethanol 4 25 Natriumxylensulfonat 1,8

Natriumformiat 6,0

Hydroxyethylethylendiamin trieddikesyre, trinatriumsalt (HEDTA) 0,2

Vand, farve, parfume balance 100,0 (a) Vægtforhold mellem C^ og er 82% til 18%.

DK 159068 B

15

Dette middel fremstilles ved at opløse natriumformiatet i vand og derefter tilsætte natriumalkyletherethylenoxysulfatet, betainen og ammoniumlaurylsulfatet under moderat omrøring. Natriumalkyletherethylenoxysulfatet tilsættes som en vandig 5 alkoholisk opløsning indeholdende 52,3 vægt% af sulfatet og 13 vægt% ethanol. Desuden tilsættes både betainen og ammonium= laurylsulfatet som vandige opløsninger indeholdende 30 vægt% af bestanddelen. Derefter tilsættes en blanding af laurin-myristinsyremonoethanolamid, natriumxylensulfonat og vand 10 (40 yægt% amid, 24 vægt% natriumxylensulfonat og 36 vægt% vand) ved en temperatur på 40^47°C i forbindelse med moderat omrøring. Endelig bliver parfume, farve og kompleksbindende middel tilsat under omrøring, og pH-værdien reduceres fra 8,1 til 7,35 med koncentreret svovlsyre.

15 Det fremkomne produkt er en klar væske ved 25°C, som har en vægtfylde på 1,07 og en viskositet på 405 cps. målt med et Brookfield viskometer model LVF med en nr. 1 spindel, der drejer 12 omdrejninger pr. min. Dette produkt udviser et uklarhedspunkt på ca. 5°C og er fri for geleringstendenser, 20 når det udsættes for atmosfæren i en periode på 24 timer.

Eksempel 2

Eksempel 2A-2D illustrerer virkningen af forøgede ethanol-koncentrationer i midlet fra eksempel 1 på viskositeten og uklarhedspunktet af det fremkomne produkt. I disse midler 25 erstattede den yderligere ethanol en ligeså stor vægtmængde vand.

Eksempel 2A 2B 2C 2D

% ethanol 4,5 5,0 5,5 6,0

Viskositet 300 255 200 165 30 Uklarheds punkt (°C) 1 0 Q 0

DK 159068 B

16

Alle de foregående midler udviste ingen geleringstendenser, når de blev henstillet for atmosfæren op til 24 timer.

Eksempel 3-10

Andre tilfredsstillende enkeltfasede, flydende opvaskemidler 5 er beskrevet nedenfor: DK 159068 Β 17 2 LO 'Π ϋ - 0 & oo ^ "31 >+> σ-ϊ 1—^ m ; Λ, ^ m ό (7! IX) 00 ·3* ^ ιο σι τΗ Λ - ** * m *· oo X) 00 >» <ί m m

ΗI

. I

S t ^ 1-^ nå ιο ^ 00 LO 00 4-) 4-) ^ 2 id is 1-1 m m H rH 0 0 . mm 1—1 j_| n· m "iri ** r-H Φ Q)

03 5 - - a) x! jC

oJS

C! >1 >i

B β X X

0 φ β β ω _ Φ Φ

J -J ςί* LO H i—I i—I

<, 5 - - >i >1 ^ tn o 14) ^ oo in σι β ,β +j

m H; Λ a) CD

i—1 i—i >i >i Μ Ai ^ r-H r—1 nj "~t* <—Γ nci nj ^irjiX) sr 00 UO 00 — ^ o\° o\o [— LT) in \ \

_Q\<5 . θ\° rH LO

(jj «φ r—t ^ m n & & ^ ^ 1/1 00 n ^

1-1 Η H

U O

β I I

H CM CN

(¾ i—I i—I

II -p u a

ύ CD

φ ii ii Λ Ή ·« ιι ,β β +> ο +) η ι ββ ,-ι +> ·ρ β ω Φ >ιθ >ι φ +> m +> ·Ρ β ι -β β ·ΗΉ ο Η Φ Φ (DO 013 +1 Ο mdd >ι +J (ϋ >)+) Η ο Ό +> ·Η I Og -Ρ Φ ^ β X β Ό 44 Η Ο β ·Ρ β ,β Η g(D β {> J9 Μ

ο mo ηρι ο g β +> >ι -η ρ β M'S

β +) Η Ό β CD β +) β -Η Φ ϋ Ό>1 Ο (ΰββ φ η 0 ι-t Η Ο Φ Φ hw m m ·Η ·Η Η β W 4-1 +) m-> ιο β >1 Ο ·Η >ι β Η S5 >ι ω η Ρ Φ r-η η cno^mco Λ -η β ·*00 xj+j>ifBfiUs-'U Hptn>)r4P04J m Φ S § m φ ρ φ ο ι ι ϊ^βοουβΡΜ'ζβ ill (Dm β β m <Ν>ι ^ Ρ β *44 Ρ I- Ρ ώ ·Η ·Ρ Φ β <1 <5 Η p Η β ·Η Η ΗΧ Η βΗΗβοΟβΟΡβΗ m φ φβΗΗβοου4) φ g Ρ φ υ φ "Φ >ι ^ ς ς >d /Seng m β η}ΗβΜΓ-4 +)·ΗβΗΧ , Φ Φ Ρ -§ 41 3gfig®gflg-HHggHglO-gHP1«-''-' β φ λ ·η βφ βΗ βΟ 0 Ρ >ι Ρ Ρ >ι Φ ββ 0 ο β Η m β -Ρ Ν ·Η >1 ·Η m -Η 4-> Οι · Η · Η ,β CQ ·Η Φ -Η 0 * +) >ι < ο pc ρ ,β ρη ρ φ ο ρ ρ+> ο Ρί ρ « φ φ H'-'gΦΛΦΦΦωΦHQ^ΦΦgOΦΦΦ+)Φ pq <q «2s S 3 S Q SS X!h1 s h >

DK 159068 B

18

Rense- og skummeegenskaberne af midlerne i eksempel 1 og 3-10 er sammenlignet med to førende mærker af opvaskemidler, hvoraf det ene er et førende mildt opvaskemiddel, ved den tidligere beskrevne opvaskeprøve. Resultaterne er anført i 5 nedenstående tabel I.

T_a_b_e_l__I

Middel Antal vaskede tallerkener

Crisco-snavs Ragu-spagettisovs

Eksempel 1 18 30 10 Eksempel 3 - 19 34

Eksempel 4 16 31

Eksempel 5 16 30

Eksempel 6 17 35

Eksempel 7 16 29 15 Eksempel 8 16 33

Eksempel 9 17 35

Eksempel 10 18 33 Førende mærke A 16 33 Førende mærke B 19 29 2Q Som vist af resultaterne i tabellen er midlerne ifølge opfindelsen karakteristiske ved rense- og skummeegenskaber, som er lig med eller bedre end sammenlignelige i handelen værende opvaskevæsker. Disse resultater er særligt betydningsfulde, fordi mængderne af detergentaktive materialer i de førende 25 mærker A og B er henholdsvis 34% og 33,5% sammenlignet med 29% for midlerne i eksempel 1 og 3-7 og 32% for midlerne i eksempel 8-1Q, Midlet ifølge opfindelsen udviser således en fprdel beregnet på egenskaberne opnået pr. del detergentaktivt materiale.

30 For at bedømme mildhedsegenskaberne af midlerne ifølge opfindelsen blev benyttet to forskellige prøver. Den ene er en in vivo hudirritationsprøve under anvendelse af marsvin.

DK 159068 B

19

Den anden er en in vivo hudirritationsprøve på mennesker.

Ved marsvineprøven bliver bugen barberet en dag før igangsættelsen af prøven, og en passende koncentration af produktet i vand valgt fra intervallet ca. 0,5% til 20% udvælges til 5 afprøvning, og 1 cm af opløsningen påføres på to adskilte 2 områder, der er ca. 6 cm på den barberede bug på hvert dyr. Området dækkes med en klud, der fjernes efter 4 timer. Denne fremgangsmåde gentages den anden og den tredje dag under anvendelse af forskellige steder på dyrets bug. Den sjette dag 10 bliver hår, der eventuelt er udvokset, fjernet med et i handelen værende hårfjerningsprodukt, og forsøgsdyret skylles grundigt med vand og tørres. 4 timer senere bliver hvert af forsøgsstederne bedømt af en kyndig iagttager for irritation, dys. afskalning, rødhed, revnedannelse og synlige sår efter 15 en skala fra Q-4. En bedømmelse på 0 svarer til ingen irritation, og en bedømmelse på 4 viser synlige sår og revnedannelse. Den endelige irritationsværdi repræsenterer gennemsnittet af seks bedømmelser. En forskel i bedømmelse på 0,7-1 anses for at være signifikant.

20 Til in yivo prøven på mennesker anvendes et panel med fra 25^30 personer. Også her bliver 0,2 ml af en opløsning af den ønskede produktkoncentration påført på et område af 2 en størrelse på ca. 6 cm på ryggen af hvert individ, og dette område dækkes med en klud. Efter 23,5 time fjernes kluden, 25 og Q,5 time senere bedømmes irritationsgraden på forsøgsstedet af en dermatolog under anvendelse af skalaen fra 0-4, der blev benyttet til marsyineprøven. Forsøgsprotokollen gentages 15 gange til, idet prøveopløsningen påføres på samme område hyer gang. I weekender fjernes kinden ikke, og irri-3Q tationen bedømmes 72 timer efter den forudgående påføring.

Der fås således 16 aflæsninger i løbet af en periode på 21 dage. Efter afslutningen af forsøget bestemmes en kumulative scoring for hvert individ, og irritationsværdien for hvert produkt er lig med summe af scoringen for alle medlemmer af

DK 159068 B

20 panelet. Hver paneldeltager kan bære op til 8 eller 9 lapper på ryggen, og derfor kan op til 9 produkter bedømmes ved en enkelt prøve. Enkeltheder om prøven er beskrevet i en artikel af Phillips m.fl. på side 369-382 i the Journal of Toxicolo= 5 gy and applied Pharmacology, 21 (1972).

Nedenstående tabel II viser nogle af resultaterne fra in vivo prøven på marsvin.

Tabel II — . — — — — — — —

Irritationsscoring ved in vivo prøve på marsvin 10 Irritationsscoring_ (a) (a)

Hiddel 2% opløsning_3% opløsning_

Eksempel 3 1,5 1,4

Eksempel 4 0,9 1,0 15 Eksempel 6 1,2 1,5 Førende mærke B 2,2 3,0 (a) Koncentration af produktet i vand.

Forsøgsresultaterne yiser klart, at midlerne ifølge opfindelsen er mildere end det førende mærke B, som er et førende 2Q mildt, flydende rensemiddel.

Mildheden af midlerne ifølge opfindelsen bekræftes af resultaterne, der fremkom ved anvendelse af et panel på 24 personer til in vivo prøven på mennesker, der er beskrevet ovenfor. Ved dette forsøg blev tre koncentrationer af hvert af tre 25 produkter bestemt, og resultaterne er vist i nedenstående tabel III.

DK 159068 B

21

T_a_b_e_l__III

Irritationssscoring ved in vivo prøve på mennesker _Irritationsscoering_ (al (a) (a) 5 Middel_1¾ opløsning 5% opløsning 10¾ opløsning

Eksempel 1 31 25,5 38

Eksempel 3 55 74 73 Førende mærke B 50 73 135,5 (a) Koncentration af produktet i vand.

1Q Baseret på de foregående resultater er midlerne ifølge opfindelsen ligeså milde eller mildere end et førende mildt mærke, især i høje koncentrationer. Disse resultater svarer i hovedsagen til resultaterne fremkommet ved in vivo prøven på marsvin qg bekræfter gyldigheden og anvendeligheden af den prøve.

15 To statistiske analyser af dataene, der er vist i tabel III Viste, at det førende mærke B er betydeligt mere irriterende end nogen af produkterne ifølge opfindelsen i en koncentration på 10%. En anden statistisk analyse af dataene efter udeladelse af scoringerne på et enkelt individ, der synes at 2Q. være statistisk ekstrem, viste endvidere, at det førende mærke B er betydeligt mere irriterende end midlerne i eksempel i koncentrationer på 1% og 5%. Denne anden statistiske analyse viste igen ingen statistisk forskel mellem midlerne i eksempel 1 og 3.

25 Eksempel 11 -ri 6 Følgende midler viser yirkningen af at forøge mængden af na= triumxylensulfonat som opløseliggørende middel på udseendet og geleringstendenserne af midlerne ifølge opfindelsen:

DK 159068 B

22 11 12 13 14 15 16

Natrium ^i2-C14 al^Yle^er 16 16 16 16 16 16 ethylenoxysulfat (a) ihnmoniumlaurylsulfat 6 6 6 6 6 6 5 Kokosamidopropyldimethyl= 444444 betain

Laurin-myristinsyre= 333333 monoethano1amid

Ethanol 444444 10 Natriumxylensulfonat 2,8 3,8 4,8 5,8 6,8 7,8

Vand, farve, parfume ' Balance_ 1Q0 100 100 100 100 100

Udseende véd 24°C uklar klar klar klar klar klar

Geleringsværdi - 74 57 33 0 0

15 Uklarhedspunkt (°C) - 4°C

(a) Vægtforhold mellem C°9 C^4 er 55% til 45%.

Disse midler viser, at et opløseliggørende middel er nødvendig for at opnå klarhed ved stuetemperatur (25°C), og at geleringstendenserne aftager, når koncentrationen af natriumxylen= 20 sulfonat vokser fra 2,8 til 7,8% i kombination med 4% ethanol.

Eksempel 17-20

Midlet i eksempel 1 gentages, med undtagelse af at koncentrationen af natrrurnformiat ændres fra 6% til henholdsvis 4%, 8% og 10%, idet koncentrationen af vand indstilles tilsvarende.

25 De fremkomne midler er klare væsker ved 25°C, og virkningen af koncentrationen af natriumformiat på geleringsværdien er anført i tabel IV.

DK 159068 B

23

T_a_b^e_l__IV

% natriumformiat Geleringsmiddel 4% 48 8% 2 5 10% 3

Da geleringsværdien af midlet, som ikke indeholder noget natriumformiat, er 76, er det klart, at 4% eller mere natri= umformiat er effektiv til at reducere geleringstendensen.

Eksempel 21 og 22 !Q Andre egnede midler er vist i det følgende sammen med deres fysiske egenskaber.

Vægt% 21 22

Ammonium C, .rC, alkylethylenaxy (6,5) 15 sulfatχ 16 16

Ammoniuirilaurylsulfat 6 6

Koko samidopropyldinjethylbe tain 4 4

Laurin-myristinsyremonoethanolamid 3 3

Ethanol 3,1 3,1 2Q Natriumxylensulfonat 3,8 3,8 HEDTA 0,2 0,2

Natriumf ormia/t 5,0 3,0

Vand, parfume, farye Rest 100,0 100,0 25 Udseende yed 25°C klar klar

Viskositet yed 25°C (cps.l 340 265 Vægtfylde 1,067 1,056

Geleringsyærdi 0 29 (al Vægtforholdet mellem C^ og er 41% til 57%.

DK 159068 B

Eksempel 23-25 24

De følgende midler indeholdende laurin-myristinsyrediethanol= amid var klare væsker ved 25°C, men udviste geleringstendenser.

5 Vægt%_ 23 24 . 25

Natrium C,~-C,. alkyletherethylenoxy (6,5) -- ^ sulfat'a' 16 16 16

Natrium-a-C-^-C^g alkenylsulfonat 6 6 6 10 Kokosamidopropyldimethylbetain 444

Laurin-myristinsyrediethanolamid 456

Natriumxylénsulfonat 3,8 3,8 3,8

Ethanol 4,7 4,7 4,7

Hydroxyethy1ethylendiamin, 15 trieddikesyre, trinatriumsalt 0,2 0,2 0,2

Vand, farve, parfume Rest 100 100 100

Viskositet yed 25°C (cps.) 65 135 235 (a) VægtfprhQld mellem og C.^ er 45% til 55%.

Eksempel 26 og 27 25

DK 159068 B

Vægt% 26 27

Ammonium C,9-C._ alkyletherethylen= 5 oxy (6,5)1 1 sulfat^) 16 16

Dinatriumkokosamidoisopropylsulfosuccinat 8 8

Kokosamidopropyldimethylbetain 4 4

Laurin-myristinsyremonoethanolamid 4 4

Natriumformiat - 1,5 10 Ethanol 3,1 3,1

Natriumxylensulfonat 2,4 2,4

Vand, parfume, farye Rest 100 100

Udseende yed 25°C klar klar 15 Viskositet ved 25°C 140 175 Vægtfylde 1,052 1,070

Geleringsværdi .54 (al Vægtforhold mellem C12 og C13 er 41% til 57%.

Hed håndopvaskeprøven vaskede midlet med samme aktive deter-

O

20. gentey som eksempel 26 atten tallerkener med Crisco og

R

treogtredive tallerkener tilsnavset med Ragu spaghettisovs. Disse midler er også effektive, når de anvendes til hårvask eller vask af hænderne.

Når enten dinatriumoleylamidoisopropylsulfosuccinat eller 25 dinatriumlaurylsulfosuccinat anvendes i stedet for dinatrium= kokosamidoisopropylsulfosuccinatet i midlet i eksempel 26 fås i hovedsagen samme opvaskningsresultater.

DK 159068 B

26

Eksempel 28-30

Andre egnede flydende midler og deres resultater ved vask er følgende.

Vægt% 5 28 29 30

Natrium G12~C14 alkylether= ethylenoxy (11,4) sulfat 16 19

Natrium C^2-G14 al^Yletiier= ethylenoxy (6,5) sulfat 16 10 Ammoniumlaurylsulfat 6

Natriumdodecylbenzensulfonat - 4 -

Natriumlauroylsarcosinat 6

Kokosamidopropyldimethylbetain 434

Laurin-myristinsyremonoethanolamid 343 15 Ethanol 8,7 9,4 8,1

Natriumxylensulfonat 5,4 6,2 5,4

Vand, parfume, farve Rest 100 100 100

Vaskede tallerkener (Crisco ® ) 16 14 15 20 Vaskede tallerkener (Ragu®sovs) 33 28 31

DK 159068 B

27

Eksempel 31-33

Midler indeholdende andre zwitterioniske detergenter og deres tallerkenvaskeresultater er følgende.

Vægt% 5 31 32 33

Ammonium C.«-C. ~ alkylether= (a) ethylenoxy (6,5) sulfat ' 16 16 16

Ammoniumlaurylsulfat 666 3-kokosamidopropyldimethylsulfobetain 4 10 C8~C18 alkyldimethylbetain 4

Lauryldimethylbetain 4

Laurin-myristinsyremonoethanolamid 333

Ethanol 8,1 8,1 8,1

Natriumxylensulfonat 5,4 5,4 5,4 15 Vand, parfume, farye Rest 100 100 100

Vaskede tallerkener (Crisco ®) 16 18 18 Vægtforhold melleir. C°9 er 41% til 47%.

Eksempel 34-37

DK 159068 B

28

Andre midler, der er egnede til brug som skumbade, hårvaskemidler eller opvaskemidler er følgende.

Vægt%_ 5 34 35 36 37

Ammonium C]_2~C14 alkyl ether ethylen= oxysulfat (6,5 EO) 13 19 19 22

Ammoniumlaurylsulfat 2624

Kokosamidopropyldimethylbetain 4,5 1,5 4,5 3 10 Laurin-myristinsyremonoethanolamid 1,5 4,5 4,5 3

Ethanol 9,2 11,2 11,2 12,1

Natriumxylensulfonat 4,2 6,6 6,6 5,4

Vand, parfume, farve _Rest_ 100 100 100 100 15 Vaskede blanketten (Crisco ®) (b^ 14 20 16 18 (a) Vægtforhold mellem C^ °9 er 82% til 18%.

(b) Antal vaskede blanketter under anvendelse af en Tergoto-meterskumprøve, hvor aluminiumblanketter (2,5 cm i diameter og 3 mm høje) hver tilsmudset med 1 g Crisco ® snavs 20 sættes med 2 min. mellemrum til 500 ml opløsning inde holdende 0,1 vægt% af forsøgsmidlet, der holdes ved 50°C. Ved denne prøve skabes et skumrumfang til at begynde med ved omrøring af 250 ml opløsning indeholdende forsøgsmidlet i· 5 min, efterfulgt af tilsætning af 250 ml vand og 25 yderligere 1 min. omrøring. Omrøring ophører i 1 min., under hvilken periode der tilsættes en blanket. Omrøring gentages i 1 min. og ophører derefter i 1 min., idet skumrumfanget aflæses, og en blanket tilsættes, medens omrøreren er standset. Dette kredsløb gentages, indtil 30 overfladen ikke er helt dækket med skum. Antallet af blanketter vasket før afslutningen af prøven noteres. Antallet af blanketter, som vaskes, svarer i hovedsagen til antallet af plader, som vaskes ved håndopvaskeprøven.

DK 159068 B

29

Midlerne i eksempel 34-37 tåler sammenligning med opvaskeresultaterne for det førende mærke A (16 blanketter) og det førende mærke B (21 blanketter).

Eksempel 38 5 Vægt%

Ammonium C,9-C,^ alkyletherethylenoxy (6/5 sulfat) 20

Ammoniumlaurylsulfat 4

Kokosamidopropyldimethylbetain 5 10 Laurin-myristinsyremonoethanolamid 5 HEDTA 0/2

Ethanol 3,5

Natriumxylensulfonat 5,3

Natriumformiat 6 15 Magnesiumsulfat-heptahydrat 1

Vand, farve, parfume Rest 100

Udseende ved 25°C Klar

Viskositet (cps.) 250 2Q Vægtfylde 1,075

Vaskede tallerkener (Crisco ®) 20

Vaskede tallerkener (Ragu ® sovs) 36

Claims

2. Rensemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 at det opløseliggørende middel er valgt af gruppen bestående af monohydroxy- og polyhydroxy-C2-Cg alkoholer, vandopløselige C^Cg alkylsubstituerede benzensul fonat er, urinstof og blandinger deraf.
3. Rensemiddel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den supplerende anioniske detergent er valgt af gruppen bestående af vandopløselige salte af C8"C18 alkylsulfater, Cg-C.^2 alkylbenzensulfonater, ^q~C22 °lefinsulf°nater> C8-Ci8 alkyletherethylenoxysulfater indeholdende i gennemsnit 15 1-4 ethylenoxidgrupper, Ciø-C20 alkansulfonater, cg”ci2 alkyl= phenyletherethylenoxysulfater indeholdende i gennemsnit 2-6 ethylenoxidgrupper, alkylsulfoacetater, N-mono-Cg-C^ alkylsulfosuccinater, N-Cg ”C18 acylsarcosinater, N "C8"C18 acyltaurater og O-Cg-C^g alkylisethionater.
4. Rensemiddel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det desuden indeholder fra 2-10 vægt% af et antigelerings-middel valgt af gruppen bestående af natrium-, ammonium-og kaliumformiat og -isethionat og blandinger deraf.
5. Rensemiddel ifølge krav 4, kendetegnet ved, at 25 antigeleringsmidlet er natriumformiat.
6. Rensemiddel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at alkylethersulfatet findes i en mængde på 12-24%, vægtforholdet mellem alkylethersulfatet og den supplerende anioniske detergent er fra 1,5:1 til 6:1, den zwitterioniske 30 detergent findes i en mængde på 2-6%, og alkansyrealkanol-amidet findes i en mængde på 2-6%. DK 159068 B
7. Rensemiddel ifølge krav 6, kendetegnet ved, at den supplerende anioniske detergent er et Cg^ie alkylsulfat eller et mono-Cg-C22 alkylsulfosuccinat, X i den zwitterio-niske detergent er C, og forholdet mellem zwitterionisk de- 5 tergent og alkansyrealkanolamid er i intervallet fra 2:1 til 1:2.
8. Rensemiddel ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det desuden indeholder fra 2 til 10 vægt% af et antigelerings-middel valgt af gruppen bestående af natrium- eller kalium- 10 formiat, -isethionat og blandinger deraf.
9. Rensemiddel ifølge krav 8, kendetegnet ved, at antigeleringsmidlet er natriumformiat.
10. Rensemiddel ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den supplerende anioniske detergent er natrium eller 15 ammonium C2_q“C2.6 alkylsulfat' som findes i en mængde på 2-10 vægts, og at den zwitterioniske detergent er C8~C18 alkanamidopropyldimethylbetain,og alkansyre ^2^3 alkanol-amidet er ^2^14 alkensyremonoethenolamid.