DK158380B - Slidbane med boelgede eller siksakformede indsnit til pneumatiske daek - Google Patents

Description

i

DK 158380B

Opfindelsen angår en slidbane til pneumatisk dæk, specielt en slidbane af den art, hvor de fremspringende elementer (blokke eller ribber) er udformede med indsnit, som skal forøge dækkets vejgreb.

5 Sådanne slidbaner findes eksempelvis beskrevet i PR.A-779.108 og FR.A-1.528.052. Indsnittenes sidevægge kan være i berøring med hinanden eller ligge i en afstand fra hinanden på ca. 0,5 mm, sædvanligvis mindre end 1 mm. Disse indsnit kan være af tre forskellige ty-10 per: 1) indsnit inden for konturen af nogle af de fremspringende elementer.

2) indsnit, der udgår fra et sted inden for nogle af de fremspringende elementer, og som til den ene side 15 munder ud i en af de noter, der afgrænser disse fremspringende elementer, 3) indsnit, der går igennem nogle af de fremspringende elementer og til begge sider munder ud i noter, der afgrænser disse elementer.

20 Indsnittenes effektivitet afhænger af deres læng de, deres middelretning i forhold til dækkets længderetning og deres dybde. Derfor er det blevet foreslået for at undgå ulemperne ved behovet for mange indsnit, i stedet for retliniede indsnit at anvende indsnit med bølget 25 forløb, f.eks. sinusformet eller formet som en brudt lille, f.eks. siksakformet forløb, hvor bølgelængden er kortere end indsnitlængden, og hvor bølgeamplituden fra spids til spids andrager 0,5 til 1,5 gange bølgelængden.

For at forenkle fremstillingen af vulkaniserings-30 formen har disse indsnit ens forløb eller form fra den overflade på de fremspringende elementer, der skal være i kontakt med vejbanen, ned til bunden af indsnittene.

Denne bund befinder sig sædvanligvis i samme højde som bunden af de noter, der afgrænser de fremspringende ele-35 menter, der har disse indsnit, dvs. på højde med bunden på slidbanen og i kort radial afstand fra dækkets armeringslag.

2

DK 158380B

Når to indsnit med bølget eller siksakformet forløb befinder sig tæt ved hinanden og løber nogenlunde parallelt med hinanden, eller når et indsnit med bølget eller siksakformet forløb befinder sig tæt ved en not i 5 slidbanen, afgrænser de tilsammen en gummilamel. Denne gummilamel afgrænses af de to indsnits sidevægge eller af indsnittets ene sidevæg og notens modsvarende sidevæg, samt af overfladen på slidbanen og den forankringsflade, der er koncentrisk med slidbanens overflade 10 og ligger på højde med bunden af det indsnit, der har den mindste dybde. Når en lamels forankringsflade er således udformet, at dens bredde (pr. konvention: afstanden mellem de fjerneste topkanter på indsnittene eller afstanden mellem den fjerneste topkant af indsnittet og 15 notens sidevæg) er mindre end lamellens længde (pr. konvention: afstanden, målt på slidbanens overflade, parallelt eller i hovedsagen parallelt med indsnittenes middelretning, mellem de yderste punkter af det korteste indsnit) og mindre end lamellens radiale højde (pr. kon-20 vention: afstanden, målt vinkelret på slidbanens overflade, mellem denne overflade og bunden af det indsnit, der har den mindste dybde), forekommer der revnedannelse ved denne forankringsflade, og revnerne kan udvide sig . så meget, at gummilamellen afrives fra slidbanen.

25 Denne ulempe kan tilskrives det forhold, at der på grund af påvirkningerne i det område, hvor dækket er i kontakt med vejbanen, forekommer maksimal trækspænding i lamellens gummimateriale ved spidserne eller toppene af de bølgede eller siksakformede indsnit, dvs. faktisk på 30 de steder, der befinder sig fjernest fra den neutrale linie for lamellens bøjning, Som følge heraf er der stor gummimaterialetræthed på det sted, hvor lamellen udgår fra bunden af slidbanen.

Opfindelsen tager sigte på at forhindre sådanne 35 revner i at opstå og udvikle sig, samtidigt med at den opretholder fordelene ved de bølgede eller siksakformede indsnit.

3

DK 158380B

Det er tidligere blevet foreslået at undertrykke revnedannelsen på det sted, hvor enkeltindsnit munder ud i bunden af de noter, der afgrænser fremspringende elementer (dvs. indsnit af ovennævnte typer 2 og 3), ved i 5 stedet for at anvende indsnit (af ovennævnte type 1), der ikke bunder ud i de hosliggende noter. Det er endog blevet foreslået at tilvejebringe indsnit af varierende højde, der i så fald afhænger af retningen af hvert enkelt liniestykke af indsnittets siksakformede forløb.

10 Opfindelsens princip er dog forskelligt derfra, og selv om det fortrinsvis finder anvendelse for bølgede eller siksakformede indsnit af typen 2 og 3 og for indsnit med konstant dybde, er det uafhængigt af indsnittypen. Princippet går ud på at bibringe indsnittene en mindre ampli-15 tude, eller fortrinsvis nulamplitude, ved bunden af indsnittene end ved overfladen af de fremspringende elementer, der kommer i kontakt med vejbanen. Med andre ord kan man sige, at amplituden af indsnittene i henhold til opfindelsen aftager i retning mod bunden af disse ind-20 snit.

Opfindelsen angår således et pneumatisk dæk, hvis slidbane indbefatter fremspringende elementer, der er udformede med bølgede eller siksakformede indsnit med lille bølgelængde og amplitude i forhold til de frem-25 springende elementers dimensioner, hvilket dæk ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at indsnittenes amplitude er mindre ved bunden af indsnittene end på overfladen af slidbanen, fortrinsvis nulamplitude.

Da princippet ifølge opfindelsen går ud på at an-30 vende indsnit med mindre amplitude ved bunden af indsnittene end ved overfladen på slidbanen, kan man anvende indsnit, hvis amplitude aftager lineært som funktion af dybden. Det er dog hensigtsmæssigt at anvende indsnit, der over'en given dybde mindre end indsnittenes dybde har 35 en konstant amplitude, som derefter' aftager i retning mod bunden af indsnittene.

4

DK 158380B

I det tilfælde, hvor de fremspringende elementer på slidbanen har flere gummilamellerer det hensigtsmæssigt, for ved foden af lamellerne ikke at forøge middelpåvirkningerne på en lamel i forhold til en anden lamel, at sørge 5 for at overgangen fra en bølget eller siksakformet profil med given amplitude til en mindre amplitude, eventuelt lig med nul, sker med konstant forankringsflade ved tilpasning af bredden af lamellen Man kan dog om nødvendigt forstærke et blads forankring ved at bibringe lamel-10 len en konstant bredde fra slidbanens overflade til forankringsfladen .

Det er særlig hensigtsmæssigt at anvende opfindelsen i kombination med en radial dækkasse med topindlæg til afstivning af slidbanen og/eller med gummilamellen,der 15 i de fremspringende elementer strækker sig parallelt med dækkets længderetning, eller skråt eller på tværs af denne retning.

Opfindelsen finder også hensigtsmæssig anvendelse ved indsnit i retning vinkelret på slidbanens overflade 20 eller indsnit, der har hældning i forhold til et plan vinkelret på denne overflade, dvs. indsnit af den art, der er beskrevet i FR.A-2.418.719.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til den skematiske tegning, hvor 25 fig. 1 viser perspektivisk en del af en slidbane udformet med indsnit i overensstemmelse med opfindelsen, fig. 2A-2C snit gennem et indsnit af den i fig. 1 viste type, taget i planer, der er parallelle med slidbanens overflade, og 30 fig. 3-5 diverse udformninger i overensstemmelse med opfindelsen.

Fig. 1 viser en del af en slidbane 1 udformet med fremspringende blokke 2. Disse blokke 2 har rektangulær form med afrundede hjørner, med længde L og 35 med bredde 1 ved slidbanen l's overflade 21. Disse blokke 2 er adskilt fra hinanden dels af langsgående noter 31, der er parallelle med dækkets længderetning 5

DK 158380B

(ved langsgående noter forstås noter, der med længderetningen danner en vinkel på mellem 0° og 20°), dels af tværgående noter 32 (ved tværgående noter forstås noter, der med længderetningen danner en vinkel på mellem 5 70° og 110°). Disse noter har en dybde H.

I blokkene 2 er der tilvejebragt indsnit 41, 42, 43, 44 i overensstemmelse med opfindelsen. På overfladen 21 af slidbanen 1 har disse indsnit 41-44 bølget forløb med hovedretningen (akserne Y) i det mindste 10 i hovedsagen parallel med de tværgående noter (dvs. at akserne kan danne vinkler på mellem 0° og 20°). Disse indsnit 41-44 strækker sig fra et sted inden i blokken 2 og munder skiftevis ud i den ene henholdsvis den anden af de langsgående noter 31, idet indsnittene 41 og 43 15 munder ud i den ene not 31, og indsnittene 42 og 44 munder ud i den not 31, der afgrænser blokken 2 på den modstående side. Det drejer sig altså om indsnit af ovennævnte type 2.

Disse i dækkets længderetning successive indsnit 20 41-44 afgrænser således parvis mellemliggende gummilamel- ler, nemlig en gummilamel 55 mellem indsnittene 41 og 42, en gummilamel 56 mellem indsnittele 42 og 43 og en gurmulamel 57 mellem indsnittene 43 og 44. Indsnittene 41-44*s bølger har en bølgelængde λ, der for 25 overskueligheds skyld er konstant i fig. 1, og som målt på slidbanens overflade 21, dvs. på blokken 2's overflade, er på 1,5 gange amplituden A målt fra bølgetop til bølgedal. Bølgelængden λ og amplituden A af indsnittene er små i forhold til blokkens dimensioner 1 og 30 L på slidbanens overflade, uden dog at være proportionale med disse dimensioner 1 og L. Til gengæld vælges lamellernes dimensioner (middellængde og middelbredde) i afhængighed af den for det fremspringende element ønskede bevægelighed.

35 Indsnittene 41-44 har sidevægge 410 og 411, der her repræsenteres af separate streger 410, 411. I henhold til opfindelsen er afstanden e ( fig. 2A) mellem 6

DK 158380B

indsnittene 41-44's sidevægge 410, 411 sædvanligvis mindre end 1 mm, og den kan praktisk taget være lig med nul, når sidevæggene 410, 411 berører hinanden. Indsnittene 41-44 har konstant dybde h i blokken 2.

5 Bunden af indsnittene 41-44 befinder sig således i en dybde h lig med eller omtrent lig med dybden H af noterne 32 på begge sider af blokken 2, men denne dybde h er dog ikke større end notdybden H. For ét og samme bølget forløb er bølgelængden fortrinsvis konstant 10 fra overfladen 21 på blokken ned til bunden 412 af indsnittene 41-44.

I henhold til opfindelsen aftager amplituden A af bølgerne 41-44 fra overfladen 21 på blokken 2 ned til bunden 412 af indsnittene, jf. fig. 2A-2C.

15 Fig. 2A-2C er plane udfoldede snitbilleder i forskellige dybder, parallelt med overfladen 21 på den del af blokken 2, der har et indsnit såsom indsnittet 43. På det niveau 2A, der befinder sig nærmest overfladen 21, er amplitude Al mindre end amplituden A på blokken 2's 20 overflade 21. På et mellemliggende niveau 2B mellem ovennævnte niveau 2A og bunden 412 af indsnittet 43 er amplituden A2 mindre end amplituden Al i niveauet 2A, men større end amplituden A3 i niveauet 2C ved indsnittet 43's bund 412, der befinder sig i radial 25 afstand h fra overfladen på blokken 2.

I henhold til en anden udførelsesform for indsnit-tene 41-44 ifølge opfindelsen er amplituden A3 i niveauet 2C ved bunden 412 reduceret til nulværdien.

Med andre ord er bunden 412 af indsnittene eksempelvis 30 retliniet. Fig. 3 viser et sådant indsnits amplitude A på blokken 2's overflade 21, overlejret på indsnittets retliniede bund 412.

Af hensyn til en enklere fremstilling af vulkaniseringsformens modsvarende, fremspringende elementer er 35 det hensigtsmæssigt at anvende sådanne indsnit, at amplituden A aftager lineært i retning mod bunden 412 af indsnittene, jf. fig. 4, som er et snit X-X' gennem indsnittet 44.

7

DK 158380B

Fig. 5 viser en tredje, hensigtsmæssig udførelsesform, hvor indsnittenes amplitude er konstant og lig med amplituden A på blokken 2's overflade, fra denne overflade og ned til en dybde h^ mindre end indsnits-5 dybden h, hvorefter amplituden fra dgbden h^ og ned til bunden 412 af indsnittene 41-44 aftager i overensstemmelse med opfindelsen.

Bølgerne for to hosliggende indsnit 41,42; 42,43; 43, 44, der tilsammen afgrænser en gummilamel hhv. 55, 56, 10 57, er fortrinsvis parallelle med hinanden, i hvert fald ved overfladen 21 på blokken 2, men af hensyn til en enklere fremstilling af vulkaniseringsformens modsvarende, fremspringende elementer er det hensigtsmæssigt at opretholde paralleliteten over hele dybden h af ind-15 snittene 41-44.

Ved i overensstemmelse med opfindelsen at bibringe indsnittenes bølger aftagende amplitude ned til bunden af indsnittene, opnås der en bedre fordeling af kraftpåvirkningerne ved toppene 413 af de indsnit, der afgræn-20 ser guinmilamellerne 55-57, navnlig ved bunden 412 af indsnittene, dvs. ved foden af gummilamellerne 55-57 i den del af slidbanen, der ikke har indsnit, og som befinder sig mellem bunden af indsnittene 41-44 og dækkets ikke-viste topindlæg. Herved undgår man opståen 25 af træthedsrevner, der forplanter sig fra bølgetoppene 412 af indsnittene med konstant amplitude, og som kan føre til afrivning af gummilamellerne 55-57.

Claims (7)

1. Slidbane til pneumatisk dæk af den art, der har fremspringende elementer (2) , som er udformede med bølgede eller siksakformede indsnit (41-44) med lille bølge- 5 længde (λ) og lille amplitude (A) i forhold til de fremspringende elementers dimensioner, kendetegnet ved, at indsnittenes amplitude (A3) er mindre ved bunden (412) af indsnittene end på overfladen af slidbanen.

2. Slidbane ifølge krav 1, kendetegnet 10 ved, at amplituden ved bunden (412) af indsnittene er lig med nul.

3. Slidbane ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at amplituden er konstant fra overfladen på slidbanen ned til en dybde (hl) mindre end dybden (h) af 15 indsnittene, hvorefter amplituden aftager ned til bunden af indsnittene.

4. Slidbane ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n -detegnet ved, at den på i og for sig kendt måde har hosliggende indsnit (41-44), der indbyrdes afgrænser 20 gurmiilameller (55-57), og at lamellernes tværsnitsareal, målt på ringflader, der er koncentriske med slidbanens overflade, er konstant fra slidbanens overflade og ned til deres forankringsflade ved bunden (412) af indsnittene.

5. Slidbane ifølge ethvert af kravene 1-3, k e n -25 detegnet ved, at den på i og for sig kendt måde har hosliggende indsnit, der indbyrdes afgrænser gummila-meller, og at mindst én af disse lameller har konstant bredde fra slidbanens overflade og ned til bunden af indsnittene .

6. Slidbane ifølge krav 4 eller 5, kendeteg net ved, at guirmilamellerme på i og for sig kendt måde er opstillede parallelt med, skråt eller på tværs af dækkets længderetning.

7. Slidbane ifølge et eller flere af kravene 4-6, 35 kendetegnet ved, at gummilamellerne på i og for sig kendt måde har hældning i forhold til et plan vinkelret på slidbanens overflade.