DK156545B - Maskine til fremstilling af armeringslegemer til betonroer - Google Patents

Description

DK 156545 B

Opfindelsen angâr en maskine til fremstilling af arme-ringsnet til betonr0r, hvilke armeringsnet bestâr af læng-5 destænger og over disse viklede, pâ krydsningsstederne med længdestængerne sammensvejsede trâde, hvilken maskine er af f01gende art: den har en stedfast hovedskive og en ak-sialt bevægelig forsætterskive, skiverne er koaksialt lej-ret og kan drives synkront, hovedskiven bærer radiait ind-10 stillelige f0ringselementer som svejseunderlag for længdestængerne, der findes en servomotor til fælles og ens ind-stilling af f0ringselementerne, der findes en pâ tværs af maskinens længdeakse bevægelig svejsevogn, der drives af en anden servomotor, den f0rste og den anden servomotor er 15 udformet paralleltl0bende, og pâ svejsevognen er der mon-teret et svejseapparat, som under hovedskivens rotation i rækkef01ge udf0rer svejsninger pâ krydsningsstederne.

En sâdan maskine kendes fra det tyske offentligg0relses-20 skrift 29 46 297. Til radialforskydningen af f0ringsele-menterne anvendes trækstænger, som er omb0jet i længderet-ningen af ruller, idet trækstængerne bliver drejet sammen af en bag hovedskiven aksialt monteret drivcylinder. Denne f0rste drivcylinder og en anden drivcylinder, som bevæger 25 svejsevognen, er udformet og koblet som parallelt funge-rende, hydraulikcy1indre.

I denne maskine kan pâ den ene side f0ringselementerne og pâ den anden side svejseapparatet kontinuerligt indstilles 30 parallelt over den af en hovedskive bestemte diameters givne, samlede radialslaglængde. Pâ denne mâde er det mu-ligt at fremstille runde armeringslegemer eller -net med forskellige diamètre efter hinanden uden tidstab til om-stillingen. Herudover kan der pâ de i hovedsagen cylin-35 drisk udformede armeringsnet tildannes sâkaldte muffer, som forekommer pâ betonr0r, for at de kan stikkes ind i hinanden.

2

DK 156545 B

Det er formâlet med opfindelsen at udforme en sâdan maski-ne, at den ogsâ kan fremstille armeringslegemer eller -net med ikke-cirkulære tværsnit og med varierende, st0rste di-5 ameter.

Formâlet nâs med en svejsemaskine til fremstilling af ar-meringsnet af den art, som er defineret i indledningen, og som er ejendommelig ved f01gende: en signalgiver, der kan 10 afgive et f0ringssignal, som er afhængigt af hovedskivens drejningsvinkelstilling, en signalforstærker med et ind-stillingsorgan til indstilling af forstærkningsfaktoren og som forstærker f0ringssignalet proportionalt, en f0lgesty-reenhed indbefattet en tredie servomotor, som bevæger sig 15 i overensstemmelse med st0rrelsen af det forstærkede f0-ringssignal, og at den anden og den tredie servomotor er koblet efter hinanden og bevæger svejsevognen med summen af deres styrebevægelser.

20 Kobles f0ringsst0rrelsen ud og fastholdes den svarende til, at den tredie servomotor holdes i ro, sa arbejder ma-skinen som hidtil kendt. Det er dog ogsâ muligt til opnâ-else af en bestemt udgangsradius at forskyde f0ringsele-menterne indbyrdes forskelligt i radial retning udad, sâ-25 ledes at de for eksempel kan danne en oval façon. Den fra signalgiveren udsendte f0ringsværdi svarer til det individuelle forskydningsmâl for det enkelte f0ringselement, d.v.s. det angiver I0bende forskellen mellem den til svej-seapparatet signalerede radius i den pâgældende geometri-30 ske façon og radius i det oprindelige, cirkelformede f0-ringselementarrangement (udgangsradien). Under drift for-bliver den f0rste og den anden servomotor i ro, og alene den tredie servomotor bevæger svejsevognen sâledes, at den f0lger f0ringselementerne i de 0nskede mâl, afhængigt af, 35 hvilken radial stilling, disse mâtte indtage. Sk0nt arme-ringsnet med ovale tværsnit har været i forgrunden i over-vejelserne, kan man med en sâdan maskine ogsâ fremstille

DK 156545 B

3 ameringsnet med kvadratiske, rektangulære eller særlige, ikke-runde tværsnit i forskellige st0rrelser.

Ved udnyttelse af den kendte maskines egenskaber, d.v.s.

5 ved betjening af den f0rste og den anden servomotor, kan man ogsâ tildanne armeringsnet med muffer eller tværsnits-reduktioner. Pâ grund af deres fællesdrev i form af den f0rste servomotor foretager f0ringselementerne aile den samme radiale bevægelse, som den anden servomotor ogsè gi-10 ver svejsevognen. Derfor spiller det ingen rolle, hvilken udgangsposition det enkelte f0ringselement indtager.

Forstærkerorganet for f0ringssignalet og dets indstille-lighed med hensyn til forstærkningsfaktoren er for sa vidt 15 af betydning, som man med den samme, for eksempel ovalt programmerede signalgiver, kan fremstille armeringsnet med indbyrdes lignende faconer med forskellige tværsnitsst0r-relser. Omstillingen sker pâ den mâde, at f0ringselemen-terne og svejsevognen ved hjælp af den f0rste og den an-20 den, parallelt styrede servomotor bliver f0rt til en st0r-re udgangsradius, og at forstærkningsfaktoren for f0rings-elementerne bliver for0get. Sâ bliver f0ringselementerne igen indstillet enkeltvis, til hvilket formâl hovedskiven ved hjælp af en særlig taktstyring til maskindrevet drejes 25 skridtvis. Som mâl for den enkelte indstilling tjener den som f0lge af forstærkningsfaktorens for0gelse længere ud f0rte svejsevogn. Det til enhver tid overfor svejserullen stâende f0ringselement bliver 10snet, f0rt til anslag mod rullen og gjort fast i denne stilling.

30

Med hensyn til de konstruktive enkeltheder foreslâs det, at signalgiveren omfatter en ikke cirkulær skabelon, der er lejret med rotationsmulighed og koblet paralleltl0bende med hovedskiven, og et f01eorgan med indstillingselement.

35 Pâ enkleste mâde anvendes en skabelon i form af en skive, for eksempel en oval skive, som er lejret med rotationsmulighed omkring sin midterakse vinkelret pâ skivefladen, og

DK 156545 B

4 som aff01es radiait. F0leorganet kan, nâr der anvendes et elektronisk forstærkerorgan, være en skydemodstand. Imid-lertid kan ogsâ hydrauliske og ogsà mekaniske forstærker-organer ved hjælp af vægtstangsarrangementer komme i be-5 tragtning. Særligt egnet til anvendelse i forbindelse med et elektronisk forstærkerorgan er en servomotor, som er udformet som kuglegevindspindel drevet af en elmotor. Kug-legevindspindler har en usædvanlig lille gnidningsmod-stand. Kuglegevindspindlens m0trik, der f0res uden rotati-10 onsmulighed, kan være fast forbundet med den anden servo-motors drivside - fordelagtigt via et afstandsr0r - , og kuglegevindspindlens le je kan være fast forbundet med svejsevognen.

15 Afhængigt af den valgte tværsnitsform for armeringslegemet kan det være n0dvendigt at dreje bestemte f0ringselementer ud af deres oprindeligt radiale opretning i en udretning, som skærer tværsnitsformens kurvelinie mere stejlt. Det foreslâs derfor, at den del af f0ringselementer, der vir-20 ker sammen med svejseorganet, kan være udformet, sâ den kan svinges eller forskydes omkring en i maskinens længde-retning forl0bende akse.

For endelig at muligg0re en individuel indstilling af f0-25 ringselementerne til armeringslegemets tværsnitsform uden dermed at mâtte l0sne forbindelsen mellem det pâgældende f0ringselement og dets drivkæde foreslâs det, at der fin-des glidelister, der f0res langs hovedskivens eger, og som hver er forbundet med en drivkæde, og hvorpâ f0ringsele-30 menterne er anbragt trinl0st indstillelige.

Et eksempel pâ en udformning af opfindelsen belyses neden-for med henvisning til tegningen, der viser: 35 fig. 1 en aksial projektion af en armeringssve j -semaskine set fra forsætterskiven,

DK 156545 B

5 fig. 2 en projektion fra oven af svejsevognens kombine-rede indstillingsorgan, en skematisk illustration af en signalgiver og et blokkoblingsdiagram for et f01gestyreorgan, 5 fig. 3 en sideprojektion af den 0vre halvdel af arme-ringsviklemaskinens hovedskive, delvis opskâret ' aksialt, i st0rre mâlestok, og 10 fig. 4 et vandret snit efter snitlinie IV - IV med lod-ret projektion af en glideliste og et f0rings~ element i endnu st0rre mâlestok.

Den i figur 1 viste hovedskive er, som det er sædvanligt i 15 sâdanne maskiner, udformet som et egerhjul. Det har en fælgring 1, dobbelteger 2 og et nav 3. Fem lejeruller 4 f0rer fælgringen 1 ved dens omkreds. De to 0verste er mon-teret pâ et portalstillads 5. Hovedskivens hule aksel 62 (figur 3) strækker sig bagud og er der lejret pâ en leje-20 buk 32. Hovedskivens drev er et spidshjulsdrev 6 og en tandkrans pâ fælgringen 1. Spidshjulet 6 er forbundet med drivmotoren 50 via en aksel 55.

Mellem hver af to bândformede eger, som danner en dobbel-25 tege 2, bliver en glideliste 7 f0rt med forskydningsmulig-hed. Hver glideliste hænger ogsâ ved en ligeledes bag ho-vedskiven anbragt, endel0s kæde 68 (figur 3), som er f0rt rundt om de 0vre ruller (70 til 73) i aksialretning. Aile egernes kæder drives sammen af en bag hovedskiveakslen og 30 i dennes forlængelse anbragt kraftcylinder 80 - den f0rste servomotor. Pâ denne mâde kan aile glidelisterne 7 ind-stilles parallelt i radial retning. Pâ hver glideliste er der anbragt et f0ringselement, der trinl0st kan indstilles i radial retning. Disse f0ringselementer tjener til f0ring 35 af og underlag for armeringslegemets eller -nettets læng-detrâde 9. En ejendommelighed ved f0ringselementerne 8 er, at de har flere ved siden af hverandre liggende huiler 10

DK 156545 B

6 og dermed kan fastg0res pà glidelisterne 7 i en stilling, som er drejet en liile vinkel i forhold til længdetrâdene. Viklingstrâden 11 tilf0res nede fra til venstre, vikles ved drejning af hovedskiven over længdetrâdene 9 og svej-5 ses pâ krydsningsstederne sammen med disse. F0ringselemen-ternes radiale stilling bestemmer længdetrâdenes 9 viste, ovale form.

Mekanismen til ensartet radiusændring for f0ringselemen-10 terne 8 og dens funktionsmâde beskrives mere udf0rligt med henvisning til figurerne 3 og 4. Den i figur 3 viste sky-destang 60 indstilles i længderetningen ved hjælp af driv-cylinderen 80. Denne skydestang 60 er ved hjælp af et stèle je 61, hvori hovedaskivens hulaksel 62 er lejret med ro-15 tationsmulighed, f0rt med længdeforskydningsmulighed koak-sialt med hulakslen. Pâ hulakslens forreste ende er hoved-skivens topformede nav 3 fastgjort. Man ser de i tværsnit rektangulært udformede glidelister 7, som omslutter begge de enkelteger, som danner en dobbeltege 2. Pâ deres for-20 og bagside har glidelisterne hver en slids 63. Det til en glideliste h0rende f0ringselement 8 er inddelt i et svej-seunderlag 64 og et r0r 65 med en tragt til indstikning af længdestavene 9. Pâ svejseunderlaget 64 og pâ r0ret 65 er der hvert sted fastgjort en klemmeplade 66. Disse holdes 25 sammen med en klemmeskrue 67, som er f0rt gennem slidserne 63.

En kæde 68, der er fastgjort til stedet 69 pâ den illu-strerede glideskinne 7, bliver b0jet over fire ruller, 30 hvoraf en 70 er lejret pâ hovedskivens fælgring 1 og to andre 71 og 72 pâ navet 3. En fjerde omb0jningsrulle 73 bliver afhængigt af kædestrammerens art ved hjælp af en skrue trukket mod en ring 74, som sidder fast pâ hulakslen 62. Den endel0se kæde 68 danner dermed en vinkelformet 35 dobbeltstang, hvis ene ben er orienteret parallelt med dobbeltegen 2, og hvis andet ben er akselparallelt. Den over den indre rulle 71 10bende kædestang er pâ stedet 75

DK 156545 B

7 fastgjort til et ringhylster 76, som omgiver hulakslen. Pâ samme mâde er de kæder, som er fastgjort til de langs de andre eger forskydelige glideskinner, fastgjort til dette ringhylster 76. Nâr denne sâledes - bevæget af kraftcylin-5 deren 80 ved hjælp af skydestangen 60 - bevæger sig mod h0jre (figur 3), sa vandrer aile glideskinner 7 og de af disse bârne f0ringselementer 8 radiait indad og omvendt.

Hulakslen 62 har to overfor hinanden liggende længdeslid-10 ser 77. To tværtappe 78, der forbinder ringhylsteret 76 med en glidesten 79, som findes inde i hulakslen 62, gri-ber ind gennem disse længdeslidser. Glidestenen 79 er igen i indgreb med skydestangen 60.

Nu refereres atter til figur 1: Svejsningen udf0res med et 15 modstandssvejseapparat 12, som er monteret pà en svejse-vogn. En kontaktrulle 14 pâ svejseapparatet etablerer den elektriske forbindelse med det pâgældende f0ringselement 8, og en svejserulle 15 ligger an mod længdetràden 11. Svejsevognen er monteret pâ en k0reramme 16 og k0rer pâ 20 fire k0reruller 17 pâ maskinchassisets tværskinner 18, altsâ pâ tværs af maskinens længderetning.

Svejsevognens 13 drivmekanisme henholdsvis k0reramme 16 beskrives med henvisning til figur 2.

25

Konstruktionen, som vises i denne figurs h0jre halvdel har to tværskinner 18 og en kort længdeskinne 19 samt den der-pâ bevægelige k0reramme 16 med sine k0reruller 17. K0re-rammen 16 har endvidere to for neden pâsvejsede, parallel-30 le længdeblik 20, som er forbundne med en travers 21. Fastgjort pâ denne er hovedlejet 22 for en kuglegevind-spindel 23, der drives af en elektromotor 24, som ligele-des er fastgjort til traversen 21 samt til k0rerammen 16. Parailelt forl0bende pâ hver af kuglegevindspindlens to 35 sider findes en f0ringsstang 25. Disse f0ringsstænger 25 er fastgjort til maskinens châssis. Ved hjælp af to glide-muffer 33 kan en forbindelsesskive 26 forskydes langs f0-

8 DK 156545 B

ringsstængerne, idet den ikke kan drejes. Ved hjælp af et forbindelsesr0r 34, som omslutter kuglegevindspindlen 23 er spindelm0trikken 27 stift forbundet med forbindelses-skiven 26.

5 Pâ den anden slde er en hydraulisk kraftcylinder 28 - den anden servomotor - ledforbundet med længdeskinnen 19 ved hjælp af en laske. Denne hydraulikcylinders 28 stempel-stang 30 er skruet ind i forbindelsesskiven 26 og er der-10 med ligeledes stift forbundet med denne.

Til styring af elektromotoren 24, som sammen med kuglegevindspindlen 23, 27 danner den tredie servomotor, anvendes et elektronisk kontaktorgan, der beskrives nedenfor.

15

En del af dette kontaktorgan er en signalgiver 31, som er vist skematisk forneden til venstre. Den findes i lejebuk-ken 32 for hovedskivens hulaksel 62. Denne lejebuk 32 er illustreret set i snit i maskinens længderetning. Den er 20 en trapezformet kasse, hvorpâ hulakslens 62 stèleje 61 er fastgjort foroven. Signalgiveren 31 omfatter en kurveskive 35, hvis ovale form simulerer tværsnitsformen i det arme-ringslegeme, som skal fremstilles. Det er i dette eksempel en oval med et forhold bredde : længde pâ 1 : 1,5 (akse-25 forholdet). Til kurveskiven 35 er der fastgjort et kæde-hjul 36, som over en kæde 37 drives af et pâ hulakslen 62 fastgjort, lige sâ stort kædehjul 38. Dermed roterer kurveskiven 35 synkront med maskinens hoved- og forsætterski-ve.

30

Ved hjælp af en f0ler 39, som bevæger en skydemodstand 40, aff01es kurveskivens 35 omkreds radiait. Skydemodstanden 40 frembringer et f0ringssignal med en st0rrelse, som til-f0res en proportionalforstærker 42 via en ledning 41. For-35 stærkningsfaktoren kan ændres ved hjælp af et indstil-lingsorgan 43. Det forstærkede f0ringssignal ledes til en indgang pâ en styreenhed 44. Pâ den anden side aff01es

DK 156545 B

9 spindelm0trikkens 27 stilling pâ kuglegevindspindlen 43 ved hjælp af en skydemodstand 45, som ligeledes har form soin en teleskopcylinder, og som med den ene ende er fast-gjort til forbindelsesr0ret 34 mellem spindelm0trik og 5 forbindelsesskive 26, og som pâ den anden side med sin te-leskopstang er fastgjort ved hovedleje 22. Via en ledning 46 f0res det af skydemodstanden leverede elektriske signais st0rrelse til styreenhedens 44 anden indgang. Denne sammenligner de to signalers st0rrelser og giver via ledit) ninger 47 sâdanne styresignaler til elektromotoren 24, at forskellen mellem styreenhedens 44 indgangssignaler hur-tigst muligt ændres til nul.

Med udgangspunkt i den tidligere fastlagte indstilling af 15 f0ringselementerne 8 virker den beskrevne konstruktion pâ f01gende mâde ved fremstillingen af ovalcylindriske arme-ringsnet: Hydraulikcylinderen 28 og hermed ogsâ forbindel-sesskiven 26 forbliver i ro. Svejsevognens 13 n0dvendige bevægelse mellem ovalens lille og store halvmâl fremkaldes 20 af styreenheden alene med kuglegevindspindlen 23, 24, 27.

Nâr f01eren 39 stâr pâ kurveskivens 35 lille halvmâl, har svejsevognen 13 sin mindste afstand fra maskinaksen, og en kvart omdrejning senere sin st0rste afstand. I dette 0je-blik er f01eren 39 i sin st0rste afstand fra aksen. Formen 25 pâ kurveskivens 35 oval eller enhver anden form pâ en sâ-dan skive bliver proportionalt forstærket af maskinen, d.v.s. i geometrisk henseende tilsvarende forst0rret.

Skal der pâ kurvens ende udformes en muffe, sâ kan dette 30 g0res med en i praksis tilstrækkelig n0jagtighed pâ den mâde, at samtlige f0ringselementer forskydes med for ek-sempel 3 cm radiait udad ved hjælp af hydraulikcylinderen 80, som driver kæderne. En tilsvarende bevægelse foretages imidlertid ogsâ af den med denne parailelkoblede hydrau-35 likcylinder 28. Dermed pâtrykkes svejsevognen 13 ved hjælp af hydraulikcylinderen 28 en bevægelse, som overlejres kuglegevindspindlens 23 bevægelse, som frembringer oval-

DK 156545 B

10 formen.

Med den beskrevne maskine kan man fremstille ovale arme-ringslegemer med forskellig st0rrelse, som har ens eller 5 forskelligt halvmâlsforhold. De synkront bevægede hydrau-likcylindre 28 og 80 fastlægger den lille halvakse og kug-legevindspindelmotoren 24 den store halvakse. Maskinen indstilles pâ f01gende màde til for eksempel en st0rre o-val: Man flytter ved hjælp af kraftcylindrene 28 og 80 f0-10 ringselementerne 8 og svejsevognen 13 sâ langt radiait ud-ad, at f0ringselementerne stâr i en stilling med den 0n-skede ovals lille halvakse. Derefter 0ges indstillingsor-ganets 43 forstærkningsfaktor. Dette med£0rer, at kuglege-vindspindeldrevet bevæger svejsevognen 13 et stykke længe-15 re radiait udad ait efter hovedskivens vinkelstilling. Nu skal de enkelte f0ringselementer 8 indstilles til den st0rre oval, idet svejserullen 15 hver gang kan tjene som anslag. Indstillingen ved hândkraft enten pâ den mâde, at f0ringselementet 8 efterindstilles pâ sin tilh0rende gli-20 deskinne 7, eler at man 10sner glideskinnen 7 fra sin kæde 68 og forskyder den pâ egen 2 sâ langt, at det pâgældende f0ringselement 8 kommer til anlæg mod svejserullen 15. I denne stilling bliver glideskinnen 7 igen forbundet med kæden 68. Nâr aile f0rxngselementer er blevet efterjuste-25 ret, kan produktionen straks pâbegyndes.

Dette indstillingsarbejde lettes ved hjælp af et fotocel-leorgan, som er vist i figur 1. Drivmotoren 50 er pâ vel-kendt mâde tilsluttet med elektrisk motorskab 51 med to 30 trykknapper til ind- og udkobling. En fotocellebarriere er etableret pâ tværs af dobbeltegerne 2, sàledes at lysstrâ-len 52 afbrydes af disse. Fotocellebarrieren bestâr af en lysgiver 53 og en fotocelle 54. Fotocellen er forbundet med motorskabet 51 og udl0ser dette, nâr lysstràlen bry-35 des, sâledes at motoren 50 standses. Nâr det pâgældende f0ringselements 8 position er blevet justeret, startes motoren igen. Nâr den næste dobbeltege kommer ind i lysbar-

DK 156545 B

11 rierens omrâde, standser drevet igen, og det næste f0-ringselement 8 kan blive indstillet. Under normal drift udkobles fotocellebarrieren.

5 Sâfremt kuglegevindspindlen 23 ikke er tilstrækkelig til meget store ovaler, kan svejsevognen 13 bringes ind i en anden udgangsstilling ved en ændring af hydraulikcylinde-rens 28 stilling. Endvidere kan man ved at erstatte kurve-skiven 35 med en anderledes formet skive give armemings-10 kurven praktisk taget enhver 0nsket tværsnitsform.

Det skal endelig anf0res, at den beskrevne maskine besid-der aile den i indledningen nævnte maskines egenskaber, d.v.s. den kan ogsâ fremstille runde armeringslegemer med 15 0nsket diameter. Man skal da blot indstille aile f0rings-elementerne 88 i samme afstand fra midten og bringe de f0-ringselementer 8, der hidtil har værer anbragt med ud-svingning, tilbage i deres midterste, radiale opretning.

Claims (8)

1. Maskine til fremstilling af armeringslegemer til beton-r0r, hvilke armeringslegemer bestèr af længdestænger og 5 over disse viklede, pâ krydsningsstederne med længdestæn-gerne sammensvejsede trâde, hvilken maskine er af f0lgende art: den har en stedfast hovedskive og en aksialt bevæge-lig forsætterskive, skiverne er koaksialt lejret og kan drives synkront, hovedskiven bærer radiait indstillelige 10 f0ringselementer som svejseunderlag for længdestængerne, der findes en servomotor til fælles og ens indstilling af f0ringselementerne, der findes en pâ tværs af maskinens længdeakse bevægelig svejsevogn, der drives af en anden servomotor, den f0rste og den anden servomotor er udformet 15 paralleltl0bende, og pâ svejsevognen er der monteret et svej seapparat, som under hovedskivens rotation i rækkef01-ge udf0rer svejsninger pâ krydsningsstederne, og som er kendetegnet ved f01gende: a. en signalgiver (31), der kan afgive et f0ringssignal, 20 som er afhængigt af hovedskivens drejningsvinkelstilling, b. en signalforstærker (42) med et indstillingsorgan (43) til indstilling af forstærkningsfaktoren og som forstærker f0ringssignalet proportionalt, c. en f01gestyreenhed (44) indbefattet en tredie servomo-25 tor (23, 24, 27), som bevæger sig i overensstemmelse med st0rrelsen af det forstærkede f0ringssignal, og d. at den anden og den tredie servomotor (28, 23) er kob-let efter hinanden og bevæger svejsevognen (13) med summen af deres styrebevægelser. 30

2. Maskine if0lge krav 1, kendetegnet ved, at signalgiveren (31) omfatter en ikke cirkulær skabelon (35), som er lejret med rotationsmulighed og er parallel-koblet med hovedskiven og en f01er (39) med et indstil- 35 lingsorgan (40).

3. Maskine if01ge krav 2, kendetegnet ved, at DK 156545 B skabelonen (35) er udformet ovalt og lejret med rotations-mulighed omkring midteraksen, der stâr vinkelret pâ skive-fladen.

4. Maskine if01ge krav 1, kendetegnet ved, at den tredie servomotor har en m0trik (27), der samvirker med en kuglegevindspindel (23) drevet af en elmotor (24).

5. Maskine if01ge krav 4, kendetegnet ved, at 10 kuglegevindspindlens (23) udrejeligt f0rte m0trik (27) er fast forbundet med den anden servomotors (28) drivside (30) og kuglegevindspindlens le je (22) med svejsevognen (13, 16).

6. Maskine if01ge krav 1, kendetegnet ved, at hâve et f0ringselement (8), hvis med svejseapparatet (12) sammenvirkende del kan svinges eller indstilles omkring en akse, soin forl0ber i maskinens længderetning.

7. Maskine if01ge krav 1, kendetegnet ved at hâve glideskinner (7), som med £0ring kan forskydes langs hovedskivens eger (2) og hver er forbundet med en drivkæde (68), og hvorpâ f0ringselementerne (8) er anbragt med mu-lighed for trinl0s indstilling. 25

8. Maskine if01ge krav 1, kendetegnet ved, at hâve et organ (50 til 54) til taktstyring af maskindrevet, som hver gang standser drevet (50) efter videredrejning med et f0ringselement.