DK155735B - Fremgangsmaade til fremstilling af monohydratiseret n,n'-bis-(3-picolyl)-4-methoxy-isophthalamid - Google Patents

Description

DK 155735B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af monohydratiseret N,Ν'-bis-(3-picolyl)-4-methoxy-isophthalamid med formlen: 5 co-nh-ch2-y<^S.

A

CO-NH-CH2Y<^N /H2° OCEL·

10 3 N

ved omsætning af 4-methoxy-isophthalsyredichlorid med 3-picolylamin i vandfri tetrahydrofuran i nærværelse af triethylamin, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig 15 ved, at reaktionsproduktet udfældes med vand, fraskilles og krystalliseres af en opløsning af acetone/vand og derefter omkrystalliseres af vand.

Den ved denne fremgangsmåde fremstillede mono-hydratiserede forbindelse er hidtil ukendt og har farma-20 ceutisk aktivitet bestående i at modvirke aggregation af blodplader, bekæmpe thromboemboliske sygdomme i blodet og forhale blodstørkning.

Det er velkendt, at N,N'-bis-(3-picolyl)-4-methoxy-isophthalamid, i det følgende omtalt ved dets internatio-25 nåle betegnelse "picotamid", er en forbindelse med høj fibrinolytisk og antikoagulerende aktivitet (se fransk patentskrift nr. 2.100.850, Chimie Thérapeutique, 6, 203-207, 1971), såvel som en god plade-antiaggregationsakti-vitet (se US-patentskrift nr. 3.973.026, Age and Ageing, 30 7, 246, 1978).

Picotamid, som beskrevet i ovennævnte publikationer og patentskrifter, er kendt i den vandfri form, og dennes smeltepunkt, anført i fransk patentskrift nr. 2.100.850^ er 124°C på Koflerblok.

35 Denne forbindelse bliver, ifølge fremgangsmåden be skrevet i ovennævnte patentskrifter, renset fra råproduktet, der indeholder en mængde urenheder,ved krystallisation i vandfrie og apolære organiske opløsningsmidler.

2 »

DK 155735B

Krystallisation af det rå picotamid, vundet ved syntesereaktionen, i vandfrie og apolære organiske opløsningsmidler, såsom benzen, resulterer i et pulverprodukt, der under mikroskop viser et fiberstofs karakteri-5 stika, såsom voluminøst frembrud. Nævnte pulver optager let en elektrostatisk ladning og er relativt ustabilt.

Disse karakteristika er særligt uheldige, når forbindelsen fremstilles til farmaceutisk anvendelse. De elektri-cerede partikler frastøder hinanden og er tilbøjelige til 10 at forflygtiges, når de afvejes og indføres i apparatet til fremstilling af de forskellige farmaceutiske præparater, hvilket resulterer i en variation af partikelvægten, der gør titerstabiliseringsoperationerne mere vanskelige.

Det har nu vist sig, at der ved fremgangsmåden 15 ifølge den foreliggende opfindelse som ovenfor defineret vindes monohydratiseret Ν,Ν1-bis-(3-picolyl)-4-methoxy-isophthalamid med karakteristika i henseende til kemiskfysisk struktur og stabilitet, der gør det klart at foretrække fremfor det kendte, tidligere beskrevne 20 vandfrie picotamid.

Det har endvidere overraskende vist sig, at det således vundne monohydratiserede picotamid er mere aktivt og effektivt end vandfrit picotamid, både ud fra et far-makodynamisk synspunkt og i henseende til klinisk farma-25 kologi.

Det omhandlede monohydratiserede picotamid er et hvidt, lugtfrit, bittert-smagende, krystallinsk pulver, der er stabilt i atmosfærisk luft og let krystalliserbart i vand og med et smeltepunkt på 95-97°C på Koflerblok.

30 Den omhandlede forbindelse adskiller sig i fysisk kemisk henseende fra den velkendte forbindelse ved en overraskende og tydelig stabilitetsforbedring. Nævnte forbedring skyldes, at molekylet af hydratationsvand indgår i molekylstrukturen af den omhandlede forbindelse, 33 idet det er anbragt i krystalgitteret i en veldefineret stilling, hvori oxygenatomet fra hydratationsvandet etablerer let identificerbare hydrogenbindinger med særlige

DK 155735B

3 atomer hørende til forskellige molekyler af picotamid, således som det vil blive vist i det følgende, hvorved der opbygges en enkelt krystal af forbindelsen med veldefinerede karakteristika. Nævnte karakteristika påvirker 5 på uforudsigelig måde den hidtil ukendte forbindelses farmaceutiske adfærd og dens biotilgængelighed i pattedyrorganismer, resulterende i en hurtigere absorption ved indgift på denne dyreklasse, der omfatter mennesker.

Monohydratiseret picotamid i den omhandlede hidtil 10 ukendte krystallinske form er ikke blot på overraskende måde fri for de ovennævnte ulemper ved vandfrit picotamidr men det tilvejebringer på endnu mere overraskende måde en forbindelse, der er mere aktiv og effektiv i henseende til farmakologisk anvendelighed, som følge af de fordel-15 agtige virkninger, der er observeret ved indgift på dyr og mennesker.

Selvom der ikke foreligger nogen velbegrundet teoretisk forklaring på nævnte forsøgsresultat, kan det antages, at en opløsning i vand af den omhandlede krystal-20 linske forbindelse følger en anden mekanisme end en opløsning i vand af den velkendte vandfri forbindelse i den amorfe form.

Som ovenfor anført, er smeltepunktet af monohydratiseret picotamid 95-97eC.

25 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at vandfrit picotamid har et smeltepunkt på 124°C. Denne forskel i smeltepunkt mellem de to forbindelser er allerede et tegn på en forskellig molekylstruktur, hvilket betyder en betydelig forskel mellem vandfrit picotamid og monohydrati-30 seret picotamid.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningerne, hvor

Fig. 1 er en tredimensional afbildning af molekylet 35 af monohydratiseret picotamid, opnået ud fra et røntgenstrålespektrum,

Fig. 2 er en tredimensional afbildning af monokrystallen af monohydratiseret picotamid, 4

DK 155735B

Fig. 3 viser mere detaljeret den samme monokrystal som vist i Fig. 2, og

Fig. 4 er et diagram, der viser en direkte sammenligning mellem plade-antiaggregationsaktiviteten af mono-5 hydratiseret picotamid og af vandfrit picotamid, som forklaret nedenfor under "Sammenlignings-kommentarer".

Strukturen af en krystal af monohydratiseret picotamid er, foruden ved de fysiske og kemiske analyser, karakteriseret ved røntgenstrålespektret for monokrystallen.

10 Data for røntgenstråle-diffraktionsspektret, der viser den rumlige beliggenhed af atomcentrene i det hidtil ukendte molekyle, taget i dets helhed som en tæt, stabil og ikke-hygroskopisk krystal, er anført i nedenstående Tabel I, hvori de forskellige atomer i molekylet 15 er angivet ved deres kemiske symbol efterfulgt af et i-dentifikationsnummer. Den rumlige beliggenhed og identifikationsnummeret for nævnte atomer kan ses i Fig. 1, der repræsenterer den geometriske tredimensionale beliggenhed af atomcentrene, taget fra Tabel I.

DK 155735B

5

Tabel I

Rumkærdinater for Monohydratlseret Picotamid (Røntgenstråler).

Maksimum = 92,52 Minimum = -86,27 Multipliceret med 167,8829

Projek-I Ι7ΓΙ TI

5 tions- Atom Højde X/A Y/B Z/C S.O.F.

nummer ™ 1 08 0,1895 0,6286 0,8386 1,0000 ~I T/26~ 2 C38 0,1967 0,7283 0,8919 1,0000 1 0,27 3 Cl 0,2670 0,5074 0,3663 1,0000 1 0,82 10 4 C3 0,2047 0,4937 0,6312 1,0000 1 1,60 5 C5 0,2299 0,4539 0,4720 1,0000 1 1,44 6 C6 0,2944 0,4562 0,2040 1,0000 1 0,75 7 C7 0,2164 0,5904 0,6832 1,0000 1 1,11 8 09 0,1627 0,3432 0,6819 1,0000 1 2,75 15 9 CIO 0,2795 0,6035 0,4219 1,0000 1 0,35 10 Nil 0,1385 0,4642 0,8824 1,0000 1 2,43 11 012 0,2847 0,3716 0,1698 1,0000 1 1,24 12 C13 0,1665 0,4277 0,7347 1,0000 1 2,31 13 C14 0,2547 0,6442 0,5815 1,0000 1 0,51 20 14 C15 0,3600 0,4594 -0,0529 1,0000 1 0,11 15 N19 0,3326 0,5077 0,1101 1,0000 1 0,21 16 C22 0,1082 0,3996 1,0097 1,0000 1 3,28 17 027 0,3771 0,7056 0,1461 1,0000 0 0,00 18 C221 0,4250 0,4199 0,0573 1,0000 1 1,34 25 19 N222 -0,0616 0,3513 0,9680 1,0000 1 2,34 20 C223 0,5422 0,3476 0,2266 1,0000 1 3,43 21 N224 0,5202 0,3510 0,0056 1,0000 1 2,34 22 C227 0,0384 0,3880 0,9075 1,0000 1 2,47 23 C228 0,0004 0,3683 1,0498 1,0000 1 2,96 30 24 C229 0,4606 0,3864 -0,0822 1,0000 1 1,28 25 C231 -0,0875 0,3574 0,7563 1,0000 1 1,23 26 C232 0,0127 0,3932 0,6853 1,0000 1 1,33 27 C234 0,4483 0,4146 0,2819 1,0000 1 2,47 28 C235 -0,0519 0,3732 0,6042 1,0000 1 0,72 35 29 C224 0,5071 0,3758 0,3636 1,0000 1 3,53 30 Q 1 96, 0,0376 0,3935 0,5361 1,0000 1 0,88 31 Q 2 92, 0,5364 0,3978 0,3476 1,0000 1 3,48 32 Q 3 84, 0,2173 0,3847 0,4186 1,0000 1 1,70 33 Q 4 84 r 0,3392 0,3922 -0,0552 1,0000 1 0,51 40 I 34 1 O 5 1 83. 1 0,3204 lo,6259 1 0,3130 I 1.00001 1 I 0.00 6

DK 155735B

Bindinger (omfattende symmetrisk beliggende atomer).

1- 2 1,44 3- 5 1,40 4- 5 1,39 3- 6 1,50 6-11 1,22 4-12 1,51 8-12 1,23 10-12 1,35 14-15 1,49 10-16 1,48 14-18 1,54 20-21 1,37 5 18-24 1,40 21-24 1,39 19-25 1,33 22-26 1,38 20-29 1,36 27-29 1,39 26-30 1,21 20-31 1,08 18-33 1,89 9-34 1,31

Det bemærkes navnlig, at atom Nr. 17, anført som 027, repræsenterer hydratationsvandet, mens atom Nr.8, anført 10 som 09, repræsenterer et oxygen fra methoxygruppen, atom Nr.15, anført som N19, er et nitrogen fra amidgruppen, og atom Nr.21, anført som N224, er et nitrogenatom fra pyridingruppen.

I Tabel I repræsenterer symbolerne X/A, Y/B og Z/C 15 rumkoordinaterne for de forskellige atomer.

Som det fremgår af Fig.l, der viser strukturen af monohydratiseret picotamid, er oxygenatomer fra hydrata-tionsvandet anbragt i krystalgitteret i en veldefineret stilling i forhold til picotamidmolekylet.

20 Af Fig.2 fremgår, at oxygenet fra hydratationsvan det inden i monokrystallen repræsenteret ved et rektangel er forbundet ved hydrogenbindinger (anført ved en streglinie) til ganske bestemte atomer af forskellige picot-amidmolekyler, hvilke molekyler er beliggende i et ordnet 25 tredimensionalt mønster og er indbyrdes forbundet ved nævnte hydrogenbindinger med hydratationsoxygenet.

Nævnte binding er vist mere detaljeret i Fig.3, hvor det klart ses, at oxygen 027 fra hydratationsvandet er forbundet ved hydrogenbindinger til henholdsvis: 30 1) oxygenet af =CO fra methoxygruppen (Og) fra det første picotamidmolekyle (bindingslængde: 2,81 Å), 2) nitrogenet af amidgruppen =NH (N^g) fra et andet picotamidmo lekyle anbragt i det samme plan som det ovennævnte molekyle (bindingslængde: 2,96 Å) , 35 3) nitrogenet af pyridinringen (N224) fra et tredie pi-

DK 155735B

7 cotamidmolekyle beliggende på det underliggende eller overliggende plan i forhold til de andre to bundne molekyler (bindingslængde: 2,80 Å).

Tilstedeværelsen af nævnte tre bindinger giver en 5 forklaring både på den styrke, hvormed krystallisationsvandet er indført mellem forskellige picotamidmolekyler, der danner krystallen, og på kompaktheden af selve krystallen. Nævnte kompakthed, tilvejebragt af molekylet af krystallisationsvand, menes at være årsagen til forbed-10 ringen i biotilgængelighed hos monohydratformen sammenlignet med den tidligere kendte vandfri form, hvilken forbedring vil blive demonstreret i det følgende i farmakologisk henseende ved en sammenligning af absorptions-tid, blodniveauværdi og aktivitet af de to lægemidler.

15 På grundlag af det kendskab, som den kendte teknik giver til det vandfri picotamidmolekyle, var det ikke nærliggende at forvente en forbedret effekt, som følge af indføring af et molekyle krystallisationsvand, på kompaktheden af picotamidets rumlige struktur, ligesom en 20 betydelig forbedring af biotilgængeligheden heller ikke kunne forudses.

Også den kemiske elementæranalyse har vist resultater, der er i overensstemmelse med den ovenfor illustrerede struktur.

25 For C2iH20N4°3'H2° (mol.vægt 394,4) er der fundet: C: 63,87% (teoret. 63,94%), H: 5,72% (teoret. 5,62%), N: 14,18% (teoret. 14,20%) og oxygen ved difference.

Fremstillingsmetoden for det hidtil ukendte picot-amidmonohydrat-molekyle følger i første trin den alle-30 rede kendte fremgangsmåde til fremstilling af vandfrit picotamid.

Når råt picotamid er vundet, har det imidlertid overraskende vist sig, at der ved omkrystallisation af råproduktet af en vandig blanding, i modsætning til en 35 vandfri blanding som ved den kendte proces, vindes det krystallinske monohydratprodukt som ovenfor defineret.

8

DK 155735B

Det følgende fremstillingseksempel illustrerer fremgangsmåden til syntetisering af det monohydratisere-de picotamid ud fra 4-methoxy-isophthaloyldichlorid i et miljø af proton-acceptorer.

5

Fremstillingseksempel 4-Methoxy-isophthaloyldichlorid 100 g (0,43 mol) (mol.vægt 233) 3-picolylamin (mol.vægt 108) 130 g (1,2 mol)

Triethylamin 120 ml 10 Tetrahydrofuran (vandfri) 120 + 200 ml 3-Picolylamin, triethylamin og 120 ml vandfri tetrahydrofuran indførtes i en 3 liters kolbe udstyret med tilbagesvalingskøler, dryppetragt og mekanisk omrører.

15 4-Methoxy-isophthaloyldichlorid opløstes separat i 200 ml vandfri tetrahydrofuran. Denne opløsning indførtes gennem dryppetragten langsomt, under omrøring i reaktionsblandingen indeholdt i kolben. Tilsætningen skulle foregå i løbet af 1^ til 2 timer under gennemførelse af 20 følgende eksoterme reaktion: coci co-nh-ch2 25 Λ ^ I “h χ5) OCH-j

3 N

30 I II HI

Efter nævnte dichloridtilsætning blev reaktionsblandingen tilbagesvalet i ca. 2 timer, langsomt fortyndet med vand til 2 liter og holdt under omrøring, indtil fra-35 skillelse af en krystallinsk grød, der bestod af det rå picotamid.

Nævnte grød blev indvundet på et sugefilter og krystalliseret i våd tilstand af 700-800 ml acetone-vand-

DK 155735B

9 blanding (6 volumen acetone + 11 volumen vand).

Det vundne produkt blev omkrystalliseret af vand, hvorved vandtes monohydratiseret picotamid, smp. 95-97“C på Koflerblok.

5 Af ovennævnte fremgår, at fremgangsmåden ifølge op findelsen er ejendommelig ved, at omkrystallisationen af det rå picotamid, vundet ved syntesereaktionen, gennemføres med et vandigt opløsningsmiddel, i modsætning til den kendte teknik, hvor der anvendes vandfrie og apolære or-10 ganiske opløsningsmidler, såsom benzen, der tilvejebringer et vandfrit produkt.

Farmakologiske prøver.

Det har vist sig, at monohydratiseret picotamid viser en høj aktivitet som plade-antiaggregationsmiddel 15 og fibrinolytisk middel. Det har derfor anvendelighed inden for klinisk farmakologi og human terapi.

Nævnte aktiviteter er undersøgt in vivo ved spek-trofotometrisk bestemmelse ifølge Born, hvad angår plade-antiaggregationsaktiviteten, og ved prøven for blodprop-20 lysis in toto ifølge Fearnley, hvad angår fibrinolytisk aktivitet.

Eksempel 1

Plade-antiaggregationsaktivitet in vivo på kaniner.

New Zealand-kaniner, der var holdt fastende i 12 25 timer med vand ad libitum, blev bedøvet med en 20% ethyl-opløsning af urethan i en dosis på 0,6 ml/100 g intrape-ritonealt. Blod blev udtaget fra carotis-arterien før (kontrol) og 1^ time efter den intraperitoneale injektion af monohydratiseret picotamid i en dosis på 25 - 50 - 100 30 mg/kg. Blodprøverne blev gjort ukoagulerbare med en 3,8% opløsning af natriumcitrat i volumenforholdet 9/1 og derefter centrifugeret ved 1000 rpm i 15 minutter til opnåelse af en pladerig plasma (PRP). En del af denne plasma blev derefter centrifugeret ved 8000 rpm i 10 minutter 35 til opnåelse af en pladefattig plasma (PPP).

10

DK 155735B

PPP anvendtes til nulindstilling af et Born-aggre-gometer, og 1 ml af PRP blev anbragt i måleapparatets beholder. En plade-aggregation frembragtes med variable koncentrationer af dinatriumadenosindiphosphat (ADP), 5 afhængigt af plade-reaktionsevnen.

Aktiviteten som plade-antiaggregationsmiddel blev beregnet som 50% hæmning af aggregationskurven efter behandling sammenlignet med kontrollen (ID^-q)·

De opnåede resultater er anført nedenfor.

10 Eksempel 2

Tidseffekt på pladeaggregationen og blodniveauerne hos hund.

Monohydratiseret picotamid i en dosis på 100 mg/kg blev indgivet oralt på Beagle-hanhunde, der var holdt u-15 fodret i 18 timer med vand ad libitum.

Blod blev udtaget før (kontrol) og 2-4-6-8-10 timer efter behandling, og som funktion af tiden bestemtes aktiviteten som plade-antiaggregationsmiddel (ved ovennævnte metode) samt blodniveauerne for lægemidlet.

20 Bestemmelse af blodniveauerne blev foretaget med et UV-spektrofotometer ved følgende metode.

Til 5 ml plasma vundet ved centrifugering ved 100 rpm i 10 minutter blev der sat 2 ml koncentreret HC1, og der blev hydrolyseret på vandbad ved 100“C i 1 time. Der 25 blev afkølet, optaget i 2 ml H20 og filtreret. Filtratet blev gjort stærkt alkalisk med NH^OH og ekstraheret med 30 ml CHCl^. Chloroformlaget blev tørret over Na2SO^ og ekstraheret med 0,1N H2S0^, og til det herved vundne sure lag blev der sat 0,1N H2SO^ indtil 100 ml, og spektrofo-30 tometeret blev aflæst ved 228 nm. De opnåede resultater er anført nedenfor.

Eksempel 3

Fibrinolytisk aktivitet in vivo på marsvin.

Den fibrinolytiske aktivitet blev bestemt på itali-35 enske marsvin, og derefter blev monohydratiseret picotamid indgivet oralt i en dosis på 100 mg/kg.

DK 155735B

11

Fearnley-metoden, modificeret som nedenfor angivet, anvendtes til denne prøve: I rør holdt ved 0°C indførtes 1,7 ml phosphatpuffer (pH 7,4) og 0,1 ml af en thrombinopløsning på 50 NIH/ml.

5 Efter tilsætning af 0,2 ml marsvinefuldblod holdtes rørene ved 0°C i 30 minutter for at tillade størkning og holdtes derefter på vandbad ved 37°C i 30 minutter for at fremkalde lysis. Derefter bestemtes vægten af det størknede materiale.

10 Den fibrinolytiske aktivitet blev beregnet som pro centvis formindskelse af vægten af størknet materiale for de behandlede dyr i forhold til vægten af størknet materiale hos kontroldyrene.

Eksempel 4 15 Aktivitet som plade-antiaggregationsmiddel og fibrinoly-tisk aktivitet på mennesker.

En bekræftelse af begge aktiviteter in vivo for mo-nohydratiseret picotamid blev opnået på sunde mennesker (volontører) af begge køn og med en alder fra 35 til 65 20 år, der blev behandlet oralt med en enkelt dosis på 12 mg/kg.

Hæmningseffekten på plade-aggregation blev undersøgt ved anvendelse af dinatrium-ADP som antagonist ved samme metode som i Eksempel 1.

25 Den fibrinolytiske aktivitet blev undersøgt ved at bestemme lysistiden for euglobiner.

De opnåede resultater er anført nedenfor.

Resultater

Ud fra resultaterne opnået ved prøven vedrørende 30 aktivitet som plade-antiaggregationsmiddel in vivo på kanin (Eksempel 1) blev der ved sandsynlighedsanalyse beregnet den dosis, der var i stand til at hæmme plade™ aggregationen med 50% (ID^q), og denne dosis var 54,1θί 1,43 mg/kg.

35 En maksimumeffekt (53,82%) på hund (Eksempel 2) fandtes ved den fjerde time. Det tilsvarende blodniveau

DK 155735B

12 var 22,6 γ/ml plasma, og det svarer til en maksimal værdi, som vist i diagrammet i Fig.4.

Den fibrinolytiske aktivitet på marsvin (Eksempel 3) undersøgt ved en dosis på 100 mg/kg oralt fandtes at 5 være 27,83%.

På mennesker (Eksempel 4) fandtes, ved en enkelt dosis på 12 mg/kg oralt, den maksimale virkning som plade-antiaggregationsmiddel fire timer efter behandling, og den måltes til 81,4%. Den maksimale fibrinolytiske akti-10 vitet måltes til 54,2% formindskelse af lysistiden for euglobiner.

Sammenlignings-kommentarer

En sammenligning af aktivitets- og toxicitets-re-sultaterne for monohydratiseret picotamid med resultater-15 ne for vandfrit picotamid, der er anført i US-patent-skrift nr. 3.973.026, viser, at der er betydelige forskelle i aktivitet, og at disse forskelle er til gunst for den monohydratiserede form, hvilket ikke kunne forudses at blive resultatet af den simple indføring af et mo-20 lekyle krystallisationsvand, der kendetegner den hidtil ukendte forbindelse.

Med henblik på sammenligning er der for det allerede kendte vandfri picotamid foretaget en undersøgelse af tidseffekten og blodniveauerne hos hund, oralt og under 25 de samme forsøgsbetingelser, for at undersøge biotilgængeligheden deraf efter indgift.

Resultaterne fra denne undersøgelse er vist i diagrammet i Fig.4, der viser tidseffekten på pladeaggrega-tion og på blodniveauer hos hund ved en dosis på 100 mg/ 30 kg per os.

Ordinataksen repræsenterer tiden i timer, og abscisseaksen repræsenterer blodniveauerne målt i γ/ml plasma, samt aktiviteten som plade-antiaggregationsmiddel målt i procent. Linierne 1 og 1' repræsenterer aktiviteten som 35 antiaggregationsmiddel for henholdsvis monohydratiseret picotamid og vandfrit picotamid, og de kontinuerte linier 2 og 21 repræsenterer blodniveauerne for henholdsvis mono-

_ DK 155735 B

13 hydratiseret picotamid og vandfrit picotamid.

Af de i diagrammet viste resultater fremgår, at vandfrit picotamid har en maksimal virkning som plade-antiaggregationsmiddel ved den 8.time, hvilken virkning 5 er på 49%, mens det maksimale blodniveau er på 19,75 γ/ml og foreligger ved den 6.time.

Til sammenligning viser monohydratiseret picotamid maksimal virkning som plade-antiaggregationsmiddel ved den 4.time, og endvidere er spidsen for den maksimale ak-10 tivitet sammenfaldende i tid med maksimumspidsen for blodniveau, hvilket viser en hurtigere biotilgængelighed for monohydratiseret picotamid sammenlignet med vandfrit picotamid.

Resultaterne af de farmakologiske prøver gennemført 15 med monohydratiseret picotamid er anført i nedenstående Tabel II, hvori der også er anført data for samme undersøgelse foretaget med vandfrit picotamid.

Tabel II

Monohydra- v ..

20 Undersøgelse Parameter tiseret icotamid _picotamid p

Pladeaggregation in vivo (kanin) intraperitonealt ID,-g, m9/kg 54,1 108,2 25 Pladeaggregation maksimal hæmnings- in vivo (hund) procent for aggre- 100 mg/kg per os gation 53,83 48,12 tidspunkt for maksimal aktivitet, 30 fundet 4.time 8.time maksimalt blodniveau γ/ml i plasma 22,6 19,75 tidspunkt for maksimalt blodniveau, 35 fundet 4.time 6.time

Pladeaggregation maksimal hæmningshos: mennesker ef- procent for aggre- ter enkelt ind- gation - 81,4 70,11 gift - (fortsættes)

DK 155735B

14

Undersøgelse Parameter Monohydra Vandfrit _picotamid picotamid

Pladeaggregation tidspunkt for 5 hos mennesker ef- maksimal akti- ter enkelt ind- vitet, fundet 4.time 8.time gift . .

Akut toxicitet hos rotte og 10 hund, per os DL50' m9/kg > 3.000 3.000

En sammenligning af forsøgsresultaterne vist i Tabel II for de to molekyler viser, at monohydratiseret picotamid har bedre farmakologiske virkninger end vandfrit picotamid. Denne uventede forbedring synes at skyl-15 des bedre biotilgængelighed for det hidtil ukendte lægemiddel i form af monohydratkrystal med stabil struktur.

Terapeutiske anvendelser

Monohydratiseret picotamid kan som følge af dets lave toxicitet, høje tolerance og frihed for ugunstige 20 bivirkninger anvendes inden for den humane terapi til behandling af forskellige thromboemboliske sygdomme, navnlig ved cerebrovasculære sygdomme, myocardial in-farkt, arterie- og phlebo-thrombosis, pulmonar embolisme, generelle arteriosclerotiske tilstande og generel cardio-25 kirurgi.

Til nævnte anvendelse kan der benyttes forskellige farmaceutiske former indeholdende fra 10 til 500 mg aktivt middel, og på hvilke der kan gives følgende eksempler: 30 a) oralt: kapsler, tabletter, piller indeholdende 10-500 mg til en daglig dosis på 50-3000 mg/dag, b) parenteralt: steriliserede medicinflasker med endove-nøst injicerbart præparat, indeholdende 10-50 mg til en daglig dosis på 10-200 mg/dag.

35 Midlet kan også indgives rectalt i form af supposi torier.

Claims (1)

10 Fremgangsmåde til fremstilling af monohydratise- ret Ν,Ν'-bis-(3-picolyl)-4-methoxy-isophthaiamid med formlen CO-NH-CH«-v<^S| Λ TPJ 15 o N ^CO-NH-CH2l^S 'H2° 0CH3 ^N^ 20 ved omsætning af 4-methoxy-isophthalsyredichlorid med 3-picolylamin i vandfri tetrahydrofuran i nærværelse af triethylamin, kendetegnet ved, at reaktionsproduktet udfældes med vand, fraskilles og krystalliseres af en opløsning af acetone/vand og derefter kry-? 25 stalliseres af vand.