DK153776B - Fremgangsmaade til fin eller meget fin soenderdeling af skoere materialer. - Google Patents

Description

i

DK 153776B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art.

Et materiale betegnes som skørt, når det faste legeme deformeres overvejende elastisk inden bruddet. Typiske skøre materialer er glas, kvars, erts, kul, cementklinker og kalksten. Skøre materialers partikler, der skal formales, kan sønderdeles ved en enkelt tryk- eller slagpåvirkning, når blot der arbejdes med en tilstrækkelig intensiv påvirkning. Et uelastisk formalingsmateriale er derimod karakteriseret ved en udpræget uelastisk deformation inden bruddet. Uelastiske partikler skal derfor sønderdeles ved gentagne påvirkninger, fortrinsvis ved hjælp af skær. Som eksempler på uelastiske materialer kan nævnes termoplastiske polymere (f.eks. polyethylen, polyamid), organiske kemikalier og plastiske metaller.

Betegnelsen fin og meget fin sønderdeling karakteriserer produktets finhedsgrad, især partikelstørrelsesområdets øvre grænse. Ved fin sønderdeling ligger denne øvre grænse mellem 50 ^um og 1.000 ^urn, ved meget fin sønderdeling mellem 2 ^um og 50 ^um. Til fin og meget fin formaling af skøre materialer anvendes kuglemøller, vibrationsmøller, rullemøller, røreværks-kuglemøller, skivemøller, slagmøller, fluid-energimøller og lignende mølletyper. Valget af den til ethvert materiale mest fordelagtige mølletype er hovedsageligt afhængigt af formalingsmaterialets hårdhed, den ønskede finhedsgrad, den materialemængde, der skal formales pr. tidsenhed samt af spørgsmålet, om der skal eller kan formales tørt eller vådt. Generelt vil man ved hårdhedsgrader større end 4 på Moh's skala ikke kunne anvende slagmøller på grund af det for store slid. Desuden gælder generelt, at man ved tiltagende finhedsgrad vil foretrække vådformaling frem for tørformaling, fordi brudstykkerne 2

DK 153776B

ved vådformaling næppe vil agglomerere, og fordi især kuglemøller er velegnede til formaling af hårde materialer og/eller en stor formalingsydelse på over 10 t/h.

Ved fin og meget fin sønderdeling volder især brudstykkernes agglomerering vanskeligheder. Tilbøjeligheden til at agglomerere tiltager efterhånden som partikel-størrelsen mindskes. Dette skyldes følgende to omstændigheder.

For det første øges partiklernes styrke, efterhånden som deres størrelse aftager, så at der til yderligere sønderdeling kræves stadig større kraft pr. fladeare-alenhed. Disse nødvendige store kræfter påvirker som regel også efter sønderdelingen de ved denne tilvejebragte brudstykker, der som regel ligger tæt ved hinan den. På kontaktstederne deformeres partiklerne varigt, hvorved der opstår større kontaktområder, hvorved igen vedhængningen forstærkes og brudstykkerne agglomererer.

For det andet er vedhængningskræfterne direkte proportionale med partikelstørrelsen, medens massekræfterne er proportionale med partikelstørrelsen i tredje potens. Neden for en bestemt partikelstørrelse er vedhængningskræfterne større end massekræfterne, så at massekræfterne ikke længere vil kunne nedbryde agglo-meraterne.

Formalingsmetoder med to eller flere formalingstrin anvendes især i de tilfælde, hvor der ønskes opnået en stor sønderdelingsgrad og/eller stor materialefin-hed. Man søger at tilpasse påvirkningsbetingelserne i hver af sønderdelingsapparaterne til størrelsen af de materialepartikler, der skal sønderdeles, for derved at reducere energibehovet for den samlede sønderdelingsproces .

3

DK 153776 B

Man har også allerede for totrins-formalingsmetoder foreslået at gennemføre sønderlingens første trin, der ellers sædvanligvis udføres i en kuglemølle, på en sådan måde, at en mængde tørre materialepartikler indesluttes hermetisk i et elastisk hylster, og dernæst at udsætte hylsteret med det indesluttede materiale i en højtrykbeholder for en cyklisk påvirkning ved et hydrostatisk tryk svarende til ca. 1,1-1,3 gange materialepartiklernes brudstyrke, indtil der har dannet sig aggregater af brudstykker. Dernæst tømmes hylsteret, hvorefter det ned til aggregattilstanden sønderdelte produkt på kendt vis i et andet formalingstrin efter tilsætning af vand i en vådvibrationsmølle videre-formales ned til den endelige finhed (jfr. SU-patentskrift nr. 490 498). Denne metode er ikke anvendelig i kommerciel målestok. Grunden hertil er dels processtyringen, idet hylsterets fyldning og tømning er vanskelig og forudsætter en diskontinuerlig drift, der kun tillader små mængdeydelser, og dels på grund af det store energibehov, som skyldes de nødvendige hyppigt gentagne påvirkninger og dæmpningen i hylsteret og i den indesluttede materialemængde.

Ved fin og meget fin sønderdeling søger man som regel at forhindre agglomerationen ved specielle foranstaltninger. Er dette ikke muligt, søger man at holde agglo-meraternes størrelse og andel lille eller atter at opløse agglomerater så vidt muligt umiddelbart efter, at disse er dannet. Ved alle hidtil kendte sønderdelingsmetoder har man med mere eller mindre stort held søgt at opnå dette ved følgende foranstaltninger:

Dispergering af partiklerne og brudstykkerne i et gasformigt medium i slag- og fluid-energi-møller eller i en væske i vådmøller.

4

DK 153776B

Overlejring af en forskydningspåvirkningβ en sådan kombineret tryk- og forskydningspåvirkning opnås i kugle-møller, vibrationsmøller, røreværks-kuglemøller, rulle-møller og skivemøller.

Reduktion af den formalingsmaterialemængde, der til enhver tid er udsat for formalingspåvirkningen, idet agglomeratdannelsen er des mere udpræget, jo større antallet af de partikler er, der ved en formalingspåvirkning ligger tæt ved hinanden. I kuglemøller, vibrationsmøller og røreværksmøller opnås dette ved anvendelse af så små formalingslegemer som muligt, hvorved den mellem to formalingslegemer pressede materialemængde reduceres.

Reduktion af påvirkningsintensiteten, for at der ved én og samme påvirkning fås færre brudstykker og disse påvirkes af en mindre kraft. Dette kræver imidlertid et forøget antal påvirkninger til opnåelse af samme produktfinhed. I kuglemøller, vibrationsmøller og røreværks-kuglemøller tilstræbes dette ved anvendelse af små formalingslegemer.

Fjernelsen af det formalede fine materiale så vidt muligt umiddelbart efter at det er dannet, så at dette materiale ikke kan fremme agglomereringen under de efterfølgende sønderdelingspåvirkninger. En sådan hurtig fjernelse af det formalede materiale opnås især i flu-id-energimøller, slagmøller og rullelegeme-møller.

Den fine og meget fine formaling kræver megen energi.

Således kræver f.eks. alene formalingen ved fremstilling af en normal portland-cement PZ 275 25 - 35 kWh/t, hvorved der pr. masseenhed tilvejebringes en overflade på mellem 2.500 og 3.000 cm /g. Værdierne for energiudnyttelsen, d.v.s. kvotienten af overfladeforøgelsen

DK 153776B

5 2 og energiforbruget varierer mellem 80 og 150 cm /kWh.

Til tilvejebringelse af et produkt, hvor alle partikler er mindre end 10 ^um, kræves der alt efter materialets art og mølletypen 50 til flere hundrede kWh/t. Den største del af den energi, der tilføres en mølle, er spild, idet den ikke udnyttes til sønderdeling af partiklerne henholdsvis til tilvejebringelse af brudflader. Ifølge omfattende undersøgelser med påvirkninger af enkelte partikler kræves der til tilvejebringelse af nye brudflader mindre end halvdelen af den tilførte samlede energi. Energitabene skyldes ineffektive påvirknings-og transportprocesser, friktion i lejer og drev, samt ved slag- og fluid-energi-møller desuden accelerationen og strømningsmidlets indre og ydre friktion.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en formalingsmetode, ved hjælp af hvilken skøre materialer kan formales fint eller meget fint med et lavere energiforbrug og lavere maskinelle omkostninger end ved den kendte teknik. Dette opnås ved en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art med de i hovedkravets kendetegnende del angivne foranstaltninger. Underkravene kendetegner hensigtsmæssige detaljer ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan f.eks. udøves ved brug af følgende trin: 1. Determineret påvirkning af chargen eller laget bestående af materialepartikler mellem to hårde formalings-flader på et første formalingstrin, på hvilket materialelaget presses én gang med så stor energitilførsel, at materialet sønderdeles kraftigt uden hensyn til, at materialet derved tillige agglomereres væsentligt.

Som regel skal denne første formalingspåvirkning føres så vidt, at materialet derved briketteres, for at den 6

DK 153776B

ønskede finhedsgrad kan opnås, hvilket især gælder ved meget fin formaling af materialet. Den nødvendige energi tilføres materialet på det første trin i en påvirk-ninsproces ved presning af materialet. Det ved presningen påvirkede materiale henholdsvis de dannede agglome-rater skal ved mekanisk indvirkning af passende værktøjer på materialet først løsnes, når agglomeraterne dernæst påny skal påvirkes ved presning. Materialefyldningen, der kan være tør eller indeholde en væske, tilføres sønderdelingsværktøjernes flader ved en determineret transport.

2. Sønderdeling af de på det første fremgangsmådetrin fremkomne agglomerater eller materialebriketter i et efterfølgende apparat ved en vidtgående mekanisk påvirkning. Denne proces kan eventuelt understøttes ved tilsætning af en væske, fortrinsvis vand.

3. Eventuelt klassificering af produktet ved hjælp af en si, en pneumatisk cyklon eller hydrocyklon og tilbageføring af det grove materiale til yderligere påvirkning, såfremt den ønskede sønderdelingsgrad endnu ikke er opnået.

Formalingspåvirkningen og transporten betegnes som determineret for at tydeliggøre, at begge disse er fastlagt ved fremgangsmådens styring henholdsvis ved det pågældende formalingsanlægs indstilling under driften, og at mængden af det påvirkede materiale eller påvirk-ningseneergien ikke stokastisk kan have forskellige værdier, som det f.eks. er tilfældet i en kuglemølle.

Ved den meget kraftige trykpåvirkning kun en enkelt gang på fremgangsmådens første trin sønderdeles næsten alle materialepartikler ned til stor finhed, d.v.s. som regel til den endelige størrelse. Dette indebærer, 7

DK 153776 B

at der på det andet sønderdelingstrin kun kræves en opløsning af agglomerater ved et moderat påvirknings-niveau, så at energibehovet på det andet trin er meget lille. En ægte finsønderdeling eller meget fin sønderdeling ved hjælp af en tilsvarende stor påvirkningsintensitet finder ikke sted.

Fremgangsmåde ifølge opfindelsen er i modstrid med den gængse opfattelse, ifølge hvilken dannelsen af agglomerater så vidt muligt bør forhindres ved fin og meget fin formaling af et materiale ned til den endelige fin-hedsgrad i ét formalingstrin. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilstræbes eller accepteres tværtimod agglo-meratdannelsen eller briketteringen, for herved at bevirke en så vidtgående sønderdeling eller beskadigelse af en materialefyldnings partikler som muligt. Til dette formål kræves alt efter materialets beskaffenhed og finhed fladetryk på mellem 50 og 500 MPa. Så store påvirkninger har man hidtil ikke anvendt i sønderdelingsøjemed. Efterberegninger har vist, at man hidtil altid har holdt trykpåvirkningerne på partikelfyldningerne langt under 20 MPa. Ved sidstnævnte små påvirkninger er sønderdelingsgraden ringe, hvilket er grunden til, at man ved den kendte teknik har været nødsaget til at underkaste den store mængde ubrudt materiale mange yderligre påvirkninger, for at opnå den ønskede finhedsgrad.

Fortegnelse over figurer fig. 1 viser et påvirkningsdiagram for en materialefyldning af 1 mm-cementpartikler mellem to hårde formalings-flader , fig. 2 viser i princippet et apparat til udøvelse af fremgangsmåden,

DK 153776 B

8

K

fig. 3 viser i princippet et andet apparat til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 4 viser det i fig. 2 viste apparat i forstørret udgave, fig. 5a viser et flow-diagram for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 5b viser et alternativt flow-diagram for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 6 viser i princippet vådformaling med formalings-legemer ved kendte metoder, og fig. 7 viser i princippet endnu et apparat til udøvelse af fremgangsmåden.

I det følgende anskueliggøres problematikken i forbindelse med fig. 1, der viser et påvirkningsdiagram for en materialefyldning af 1 mm-cementpartikler mellem to hårde formalingsflader. På abscissen er afsat presselængden S, medens pressetrykket P er afsat på ordinaten. Op til en presning på tilnærmelsesvis 20 PMa = 200 kg/cm tiltager kraften kun lidt med tiltagende presselængde (kurvedelen A). Efter et kort overgangsområde (kurvedelen B) bliver kurven meget stejl, og der kræves en stor presningstilvækst til fremtvingning af en yderligere sammenpresning (kurvedelen C). Først efter overgangsområdet begynder briketteringen. Den stejle kraftforøgelse på kurvedelen C er typisk i så henseende. I sønderdelingsmaskiner har man hidtil valgt pressetrykket således, at belastningsforløbet svarer til kurvedelen A og i undtagelsestilfælde fortsætter ind i begyndelsesområdet af kurvedelen B.

DK 153776 E

9

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er derimod baseret på en kraftpåvirkning svarende til kurvedelen C. Realiseres fremgangsmåden ifølge opfindelsen f.eks. ved hjælp af en sønderdelingsmaskine, hvor materialepartiklerne påvirkes mellem to med ens periferihastighed i indbyrdes modsat retning omløbende cylindriske valser med en diameter på 100 cm, jfr. fig. 2, kræves der trykkræfter F på mere end 200.000 kg/m valselængde til opnåelse af den ved fremgangsmåden nødvendige påvirknings-tilstand. I valsemøller af traditionel konstruktion til grov og middelgrov sønderdeling udgør trykkræfterne mindre end 1/10 af denne værdi.

Til mellemfin og fin sønderdeling af skøre men ikke for hårde materialer (f.eks. kul eller råmateriale ved cementfremstillingen) anvender man hyppigt afrulnings-møller, i hvilke et lag af materialepartikler flere gange påvirkes mellem kugle- eller rulleformede afrul-ningslegemer og en hvælvet eller plan formalingsbane, som vist i fig. 3. En sådan mølle er f.eks. Loesche-møllen. Afrulningsmøller med et rulleformet afrulnings-legeme, der rulles hen over en plan formalingsskive, og især en valsemølle med to i modsat retning drevne, mod hinanden trykkede valser, er bedst egnede til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Ved alle kendte Loesche-møller arbejdes der med trykkræfter på ca. 30.000 til 70.000 kg/m valselængde, d.v.s, med tryk-værdier, som er væsentligt mindre end de ovennævnte 200.000 kg/m valselængde.

Trykkraften F, valsediameteren D, valselængden L og den maksimale presning P , der påvirker materialelaget i den snævreste del af spalten mellem de to valser, jfr. fig. 4, er sammenknyttede svarende til formlen F/L D = k α Pm o m

DK 153776B

10 hvor aQ, jfr. fig. 4 er den vinkel, ved hvis ene ben trykpåvirkningen begynder, og hvor k er en af materialets egenskaber afhængig konstant, hvis værdi som regel er tilnærmelsesvis 0,2.

Ued fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal pressetrykket vælges så højt, at der fås en udpræget aggiornerateller briketdannelse. I dette øjemed skal som regel Pm øges til over 50 MPa. Ualsetrykkraften pr. m valselængde (F/L) er da ifølge ovenstående ligning proportional med valsediameteren D og den fastlagte vinkel aQ. For den i det forudgående angivne værdi for F/L = 2000 kN/m og for D = 100 cm, aQ = 0,1 (svarende til en vinkel på 6°) og k = 0,2 er pressetrykket Pm = 100 MPa..

Forsøg har vist, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør betydelige energibesparelser. Ved fremstillingen af en normal portland-cement PZ 275 kræves der til sønderdelingsarbejdet kun 10 til 20 kWh/t i stedet for 25 til 35 kWh/t. Fremgangsmåden kan realiseres i et i fig. 5a i form af et blokdiagram skematisk vist anlæg, der består af en som materialelag-valsemølle GWM udformet mølle 16, f.eks. en valsemølle med to i indbyrdes modsat retning drevne valser af den i fig. 2 og 6 viste art, en kuglemølle KM 17 og en pneumatisk sigte 18 med en skillegrænse x^r ved 60^um. Materiale-lag-valsemøllen 16 får tilført forsønderdelt materiale, hvis partikler xg alle er mindre end 2,5 mm, med en massestrøm (tilførselsrate) M, idet det i vindsigten Kl 18 frasigtede grove materiale føres tilbage til valsemøllen 16 i form af en massestrøm M^. Påvirkningen mellem valserne bevirker sønderdelingen og briketteringen. Der fås pressede flageformede briketter, som des-agglomereres i den efterfølgende kuglemølle KM 17. Produktet fra kuglemøllen indeholder ca. 40% partikler

. DK 153776 B

11 mindre end 60 ^um. Den pneumatiske sigte Kl 18, fig.

5a, udskiller størstedelen af produktet fra kuglemøllen som færdigtbehandlet fint formalet materiale, der forlader køle-sorterings-kredsløbet sammen med masse-strømmen M. Den returnerede grove materialeandel blandes med det forsønderdelte materiale og tilføres påny materialelags-valsemøllen 16. Betegnes den gennem sigten ind i det fine materiale passerende andel af den gennem møllerne M* passerende samlede massestrøm med p og anlæggets produktionsrate med M, fås M = p'M*, den tilbageførte grove materialestrøm er (l-p)M*. Ved en produktionsrate M på f.eks. 100 t/h og en finmate-rialeandel p = 33¾, har grovmaterialestrømmen en værdi på 200 t/h, og der passerer gennem de to møller og cyklonsigten 300 t/h. Energibehovet i valsemøllen 16 til sønderdeling af materialet i et lag er 3,1 kWh/t, medens energibehovet i kuglemøllen 17 er 1,4 kWh/t. Begge møllers samlede energibehov er 4,5 kWh/t. Anlæggets specifikke sønderdelingsarbejde i relation til færdigproduktet beregnes til at være ca. 13,6 kWh/t.

Forudsætter man et energitab i motoren og drivmekanismen på 20% af bruttoenergien, fås et specifikt energiforbrug på ca. 17 kWh/t. Fig. 5b viser skematisk som blokdiagram et anlæg med to valsemøller GWM1 19 og GMW2 20, en kuglemølle 21 og to pneumatiske sigter Kl 1 22 og Kl 2 23. Opdelingen af formalingspåvirkningen på to formalingstrin medfører en procesteknisk fordel, der også kan være gunstig for anlæggets samlede driftsøkonomi.

Meget fin sønderdeling af kalksten således, at alle partikler i det færdigt formalede materiale er mindre end lG^um, kræver ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kun ca. 10 kWh/t. Ved al slags sønderdeling fås en optimal driftstilstand. Cementsønderdeling gennem- 12

DK 153776B

føres som regel mest økonomisk ved pressetryk mellem 150 og 250 MPa.

Ifølge opfindelsen kan materialet inden indføringen i mølleanlægget vædes med en væske, f.eks. vand ved oparbejdning af malm og mineraler, eller en ikke-van-dig væske af den art, der anvendes i den kemiske industri eller i levnedsmiddelindustrien ved sønderdelings-og dispergeringsmetoder. Vådsønderdeling i møller med løse formalingslegemer (f.eks. kuglemøl'ler eller røre-værkmøller) eller i skivemøller er en kendt metode og anvendes fortrinsvis i de tilfælde, hvor materialet, der skal formales, foreligger eller videreforarbejdes i våd tilstand, samt ved meget fin sønderdeling til tilvejebringelse af partikler, der er mindre end nogle få mikron. Væsken forhindrer på den ene side agglomere-ringen af brudstykkerne, men vanskeliggør på den anden side formalingspåvirkningen af partiklerne, fordi disse til en vis grad følger væsken, der bringes til at strømme ud af påvirkningszonen ved, at formalingslegemerne nærmer sig materialet. Fig. 6 viser dette skematisk med formalingskugler. Vådmetoden ifølge opfindelsen er ikke behæftet med ovennævnte uheldige bivirkning, idet de påvirkede materialepartikler ikke kan følge med den udstrømmende væske og derved undvige formalingspåvirkningen, fordi de fastholdes af vedhængningskræfterne. Tilførsel af en væske medfører to virkninger: a. Den indre og ydre friktion i materialechargen reduceres, hvorved pressearbejdet ved en given værdi for slut-presningen mindskes. Forsøg har overraskende vist, at sønderdelingsgraden er den samme eller endog større.

Således kræver formalingspåvirkningen ved formaling af kalkstenspartikler med en kornstørrelse på mellem lOOyum og 160yum ved et pressetryk på 1000 kg/cm 1,7 kWh/t, når materialet er vådt. Andelen af partikler

DK 153776 B

13 under lO^um i tør tilstand er 20%, medens denne andel er 30%, når materialet er vådt.

b. Væsken nedsætter agglomeraternes eller briketternes mekaniske styrke, så at disses knusning kræver mindre energi.

Ved vådmetoden kan desagglomerationen lettes ved to yderligere foranstaltninger: 1. Væsken sættes før og under formalingspåvirkningen under et hydrostatisk tryk, der ved enden af påvirkningscyklen så vidt muligt bør reduceres pludseligt.

Trykket medfører en intensiveret indtrængning af væsken i brudspalten, så at vedhængningskræfterne reduceres i denne. Den bratte trykaflastning har til følge, at agglomeratet løsnes ved et af trykaflastningen resulterende indre tryk, idet trykket i agglomeraternes indre på grund af de snævre kapillarer i agglomeraterne aftager væsentligt langsommere end det pludseligt reducerede ydre tryk.

Fig. 7 viser skematisk et apparat til effektuering af den omtalte pludselige trykreduktion ved afslutningen af det første formalingstrin. I fig. 7 ses en stempel-presse med et trykrum 1, der er lukket mod den omgivende atmosfære ved vægge 2 og 3, en bælg 4, en pressebøsning 5 og et understempel 6. Materialet, der skal formales, samt væsken indføres via et indløb 7 og passerer gennem en magnetisk aktiveret sluse 8 og en kanal 9 ind i trykrummet 1. Når et overstempel 10 trækkes tilbage, fyldes et presserum 11 med materiale. Herved trykkes understemplet 6 mod pressebøsningen 5. Væsken får tilført trykluft gennem en i trykrummet 1 mundende tryk-ledning 12 med en magnetventil 13. Overstemplet 10 påvirker materialet. Den fortrængte væske kan strømme 14

DK 153776B

ud gennem aksiale periferinoter 14 i pressebøsningen 5.

Når overstemplet 10 er aflastet for trykket, åbnes en magnetventil 15 i en forgreningsledning til trykledningen 12, hvorved trykket reduceres brat. Understemplet 16 trækkes ned, medens overstemplet 10 om nødvendigt trykker materialet ud af pressebøsningen 5's koniske hulrum. Dernæst presses understemplet 6 atter mod bøsningen 5, medens overstemplet 10 trækkes tilbage, for at presserummet påny kan fyldes med materiale.

2. Den anden foranstaltning består i, at der tilføres væsken en let opløselig luftart, f.eks. CO2. Ved den pludselige trykreduktion frigøres gassen delvis, hvorved det indre tryk i brudspalterne øges.

Et andet hjælpemiddel til at lette desagglomerationen er tilførselen af en agglomerationshæmmende væske, f. eks. ethylenglycol. Da virkningen er afhængig af, at dampen før agglomerationen når frem til de frisk dannede brudflader, kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen gastrykket enten øges eller sænkes ned under den agglomerationshæmmende væskes damptryk. I det første tilfælde vil gassen hurtigere end under normalt tryk strømme ind i brudspalterne og rive den virksomme damp med sig, hvis molekyler ved diffusion når frem til brudfladerne. Ved anvendelse af et gastryk under den agglomerationshæmmende væskes damptryk vil gasmolekylerne i langt mindre grad hindre dampens transport, så at dampmolekylerne hurtigere når frem til brudfladerne end ved normalt gastryk. Et apparatur til realisering af denne variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen ligner det i fig. 7 viste.

Kendte presser er principielt velegnede til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i dens forskelli

Claims (14)

1. Fremgangsmåde til fin og meget fin sønderdeling af et skørt materiale, ved hvilken materialet i en materialefyldning på et første trin nedbrydes ved trykpåvirkning og agglomereres, og hvor agglomeraterne dernæst i et andet trin sønderdeles ved en yderligere meka-.nisk påvirkning, kendetegnet ved, at tryk-påvirkningen på det første trin tilvejebringes ved, at materialet mellem to flader presses kun én enkelt gang med et tryk på over 50 MPa.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialet i det andet trin udsættes for en stødpåvirkning.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere mekaniske påvirkning er en kombineret trykpåvirkning og forskydningspåvirkning.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den yderligere mekaniske påvirkning tilvejebringes i en kuglemølle.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at agglomeraterne eller briketterne vædes med en væske. DK 153776B

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialepartiklerne påvirkes på det første trin delvis, helt eller i overskud vædet med en væske.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialepartiklerne før og/eller under påvirkningen på det første sønderdelingstrin udsættes for dampen fra en agglomerationshæmmende væske.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i et trykrum, og at væsken eller dampen står under overtryk .

9. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i et trykrum, i hvilket gastrykket er mindre end atmosfærisk tryk eller mindre end den agglomerationshæmmende damps partialtryk.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at der først tilføres væsken en i denne opløselig luftart.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, 9 eller 10, kendetegnet ved, at overtrykket reduceres pludseligt efter materialets påvirkning.

12. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at det på det første trin ved presning påvirkede materiale løsnes ved hjælp af mekaniske kræfter og dernæst påny underkastes presning.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at materialet på DK 153776B det første trin påvirkes i en mølle med rullende formalingslegemer .

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i en valsemølle med cylindriske formalingsvalser, der roteres i indbyrdes modsat retning.