DK153014B - Klaphaengsel udformet ud i et stykke af formstof og af den art, der har to over en boejelig forbindelsesdel med hinanden drejeligt forbundne haengseldele - Google Patents

Description

Opfindelsen angår et snaphængsel udformet ud i et stykke af formstof.

Fra beskrivelsen til schweizisk patent nr. 488.085 kendes et hængsel af denne art til en ud i et med et låg sprøjtestøbt form-stofbeholder, hvor beholderen danner den ene hængseldel, og låget danner den anden hængseldel. Disse to hængseldele er drejeligt forbundne med hinanden over et hovedhængselled i form af en bøjnings-rille eller -rende, der dannes af et mellem de to hængsel del es i hængslets åbne stilling mod hinanden vendende kanter forløbende bøjeligt, smalt materialeparti med en til opnåelse af bøjeligheden passende lille materialetykkelse. De to hængsel dele er desuden forbundne med hinanden over forbindelsesdele i form af materialebånd, der i det mindste områdevis har en mindre tykkelse end de to hængseldele, nemlig beholderen og låget, og ved deres længdesider er adskilt fra det øvrige beholder- og lågmateriale ved hjælp af vinkelret på hængsellængdeaksen og dermed tværs gennem det som bøjningsrende udformede hængselled forløbende slidser. Disse materialebånd og dermed slidserne strækker sig et stykke ind i hver af de to hængseldele. Materialebåndene er elastisk strækbare, idet de forløber i bølgeform over deres længde. Herved opnås, at hængslet får en såkaldt snapvirkning, idet materialebåndene, når låget f.eks. bevæges fra lukket stilling til åben stilling, strækkes i stigende grad til en maksimal værdi ved en stilling (dødpunktstilling) for hængseldelene, i hvilken disse ligger i et fælles plan, og låget derefter, når det bevæges forbi denne stilling alene ved den følgende elastiske sammentrækning af materialebåndene, klapper op til den endelige åbne stilling og fastholdes i denne. Ved bevægelse af låget fra åben stilling i dets lukkeretning, vil låget modsat efter at have passeret den nævnte dødpunktstilling af sig selv snappe i lukkestilling.

Dette kendte hængsel har den ulempe, at det ikke kan anvendes ved beholdere, der skal lukkes helt tæt, idet slidserne, der strækker sig et stykke ind i hver beholderdel, skønt det i beskrivelsen til det nævnte schweiziske patent anføres, at de kan gøres så smalle som 0,1 mm, stadig vil udgøre en utæthed henholdsvis i låget og i beholderens pågældende sidevæg. Dertil kommer, at beholderens indhold kan trænge ind i slidserne og, dersom det er af klæbrig konsistens eller kan størkne, kan klæbe materialebåndene fast til si idsvæggene og dermed gøre hængslet ubrugeligt. En yderligere ulempe er, at dette kendte hængsel er helt uegnet til f.eks. cylindriske flaskelukker med i forhold til den udvendige diameter forholdsvis store udtømningsåbninger, idet hængslets bøjelige dele og delvis også dets strækbare materialebånd da skal ligge uden for lukkets cirkelrunde kontur og dermed ville danne en forholdsvis langt ud fra lukket ragende del. Dette ville give lukket et utilfredsstillende udseende og desuden umuliggøre påskruning eller påpresning ved hjælp af sædvanlige lukkemaskiner.

Fra beskrivelsen til schweizisk patent nr. 516.725 kendes endvidere et snaphængsel, der består af en første hængseldel, der ved midterpartiet af sin i hængslets åbne stilling mod den anden hængseldel vendende sidekant har en opadragende, stiv vulstdel, der ved sin øverste frie kant over et filmhængsel er forbundet med en bøjningselastisk fjederarm, der er udformet ud i eet med den anden hængseldel og ved siderne begrænses af vinkelret på hængsel hovedaksen forløbende slidser i denne anden hængseldel. Disse slidser begrænser desuden to ved hver sin sidekant af den anden hængseldel forløbende armdele, der over filmhængsler, der danner hængsel hovedaksen, ligeledes er forbundne med den første hængsel del. For at den bøjningselastiske fjederarm skal have en passende fjedervirkning, skal den udformes med en passende længde, hvilket betyder, at de to slidser, der begrænser fjederarmen ved hver side af denne, skal have en tilsvarende længde og derfor strækker sig et betydeligt stykke ind i den anden hængsel del. Dette kendte hængsel har alle de allerede beskrevne ulemper, idet den med fjederarmen udformede anden hængsel del, der i tilfælde af en anvendelse af dette hængsel som lukke for en beholder, over en stor del af sin flade er gennembrudt af slidserne.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3.289.877 kendes et lignende hængsel, ved hvilket den ene hængseldel er udformet med en bøjningselastisk fjederarm, der ved sin frie ende over et ud i eet med den anden hængsel del udformet trækbånd er forbundet med den anden hængsel del. Ved dette kendte hængsel begrænses både fjederarmen og trækbåndet af vinkelret på hovedhængsel aksen forløbende slidser, der desuden begrænser ved hver side af begge hængseldelene forløbende armdele, over hvilke de to hængseldele er drejeligt forbundne med hinanden. Slidserne strækker sig her ikke blot et stykke ind i den ene hængsel del, men også et stykke ind i den anden hængsel del, og dette hængsel er således heller ikke anvendeligt som lukke for en beholder.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 1.928.445 kendes et cylindrisk beholderlukke med en lågdel og en underdel i form af en til påskruning på en beholderhals udformet påskruningsdel. Som hængsel organ mellem lågdelen og påskruningsdelen tjener en elastisk materialestrimmel, der strækker sig over en betydelig del af de to deles cylindriske omkredsflade og i afstand på hver side af ski 1 -leplanet mellem lukkets to dele er forbundet med hver af disse i planer, der er parallelle med det nævnte skilleplan. Under åbnebevægelsen af låget ved drejning om en i skilleplanet beliggende drejningsakse, der i et punkt i materialestrimmelens vinkelret på skilleplanet forløbende midterlinie er tangent til de cirkelrunde omkredskanter af lukkedelenes i lukkestillingen mod hinanden liggende endeflader, understøttes lukkets to dele punktformet på hinanden i tangentens berøringspunkt. Under den fortsatte åbnebevægelse strækkes de to til hver sin side for materialestrimmelens lodrette midterlinie beliggende sidedele af den elastiske materialestrimmel, indtil låget passerer en dødpunktstilling, hvor materi-alestrimmelens elastiske træfter virker i et plan, der indeholder det punkt, i hvilket de to lukkedele understøttes på hinanden. Derfra vil låget på grund af materialestrimmelens fjederkraft ved egen kraft smække op til en åben endesti 11 ing, hvorunder midterpartiet af materialestrimmelen samtidig buler opad mellem lukkets to dele. Det har imidlertid i praksis vist sig, at denne ideelle åbnebevægelse sædvanligvis ikke finder sted, idet enten lågdelen eller påskruningsdelen på grund af materialestrimmelens fjederkraft, allerede inden dødpunktstillingen opnås, med sin understøttede del af omkredskanten trækkes bort fra det fælles understøtningspunkt og ind til en stilling inden for den anden lukkedels omkredskant. Det samme sker under lukkebevægelsen. Dette hængsel har således ikke en fast defineret hængsel hovedakse. Denne hængsl ingsmåde er helt uanvendelig ved sædvanlige lukker, hvor beholder- og lågdelens henholdsvis mundingsvæg og sidevæg har en ringe tykkelse, idet den pågældende lukkedels understøttede del ikke blot trækkes inden for den anden lukkedels omkredskant, men desuden et stykke ned i den anden lukkedels indre. En fortsat enten åbne- eller lukkebevægelse kan derefter først gennemføres, efter at man med begge hænder har bragt de to lukkedele i korrekt stilling i forhold til hinanden. Desuden kan denne hængsling ikke anvendes ved lukker, hvis lågdel har en ganske lav sidevæg, idet materi al estrimmel en skal fastgøres til lågdelens sidevæg i forholdsvis stor afstand fra sidevæggens underkant, d.v.s. fra ski 11eplanet mellem lågdelen og under- eller beholderdelen.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3.135.456 kendes et hængsel til beholdere med buet sidevæg og dertil passende låg med tilsvarende buet sidekantvæg. Lågdelen er hængslet på beholderdelen ved hjælp af en bøjelig, eventuelt også elastisk materialestrimmel, der strækker sig over et stykke af omkredsfladen af lågdelen og beholderdelen. Til forskel fra det foran beskrevne lukke er material estrimmel en her forbundet med lågdelen og beholderdelen i områder, der fra hver sin ende af den elastiske materialestrimmel strækker sig mod hinanden, d.v.s. i retningen mod skilleplanet mellem låg- og beholderdelen og ender i afstand fra dette. De to fastgørelsesområder begrænses ved deres mod hinanden vendende sider langs en cirkelbuelinie. Cirkelbuelinierne vender spejlvendt mod hinanden med deres runding. Heller ikke denne hængsel konstruktion har nogen fast defineret hængsel hovedakse. Formålet med materialestrimmelens fastgørelse langs cirkelbuelinier er at undgå en for kraftig strækning af den bøjelige materialestrimmel, når låget skal løftes fra beholderdelen. Ved hjælp af den indbyrdes afstand mellem de to på hver sin side af ski 11eplanet mellem lågdelen og beholderdelen beliggende fastgørelsesområder for materialestrimmelen skal det opnås, at der mellem fastgørelsesområdernes cirkelbueformede begrænsningslinier findes et frit bevægeligt strimmelstykke, således at der fås en "dobbelthængsel effekt", nemlig en hængsel virkning mellem lågdelen og den cirkelbueformede begrænsningskant af materi-al estrimmelens fastgørelsesområde til lågdelen og dels mellem beholderdelen og den cirkelbueformede begrænsningskant af det område, i hvilket materialestrimmelen er forbundet med denne. Dette betyder, at låget i åben stilling hænger frit bevægeligt på beholderdelen, og materialestrimmelen har ved denne stilling af lågdelen stort set kun til opgave at fastholde lågdelen på beholderdelen. En snapvirkning er her ikke tilsigtet og kan, da det netop tilstræbes, at den bøjelige materialestrimmel ikke udsættes for nævneværdige strækkræfter, heller ikke opnås.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et snaphængsel af den indledningsvis nævnte art, der kan fremstilles ud i et stykke af formstof og derfor kan være bestanddel af et lukke eller andre formstofartikler. Snaphængslet skal ikke kunne gøres ubrugeligt ved, at behol derindhold trænger ind mellem dets bestanddele og skal endvidere være modstandsdygtig mod mekanisk beskadigelse herunder også mod en drejning om en på tværs af hængsellængdeaksen forløbende akse. Det skal have et æstetisk tilfredsstillende udseende og muliggøre en udformning af de med hængslet forsynede produkter, ved hvilken slet ingen eller ingen dele af betydning rager ud, således at en maskinel videreforarbejdning ved hjælp af en forarbejdnings-maskine er mulig uden specielle apparater. Lukker skal f.eks. uden videre kunne forarbejdes med seriemæssige lukkemaskiner. Den flade, der står til rådighed for den egentlige lukkefunktion af de ved hjælp af forbindelsesdelen eller forbindelsesdelene forbundne dele skal kun i ringe grad eller slet ikke forringes af hængsel dele. Således skal f.eks. ved lukker hele den øverste flade kunne udnyttes til udtømningsåbning. Derudover skal et med snaphængslet ifølge opfindelsen udformet lukke i modsætning til de to sidstnævnte kendte lukker arbejde med en veldefineret åbne- og lukkebevægelse.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved kombinationen af de i krav l's kendetegnende del angivne ejendommeligheder.

Ifølge opfindelsen er forbindelsesdelene udformede som trækelementer, der selv ingen eller kun meget lille fjedervirkning har, medens mindst én af hængseldelene til opnåelse af snapvirkningen er udformet fjedrende i området ved hængsel hovedaksen. Et særligt kendetegn er, at hængselleddene mellem forbindelsesdelene og hængsel del ene ikke forløber parallelt med hinanden, men langs retliniede eller krumme linier, der danner en vinkel med hængsel hovedaksen, hvorved forbindelsesdelene får form som trekantflader eller trapezlignende flader, der i snaphængslets åbne yderstilling danner en vinkel med det plan, som indeholder hængslets skilleflade. Den nødvendige stabilitet og symmetri opnås ved, at mindst én forbindelsesdel er anbragt i hovedhængsel aksens forløb.

Et særligt hængsel led, der som ved snaphængsler af kendt konstruktion forbinder de to hængsel dele direkte med hinanden, er ikke ubetinget nødvendigt. Snapvirkningen kan i stedet opnås ved hjælp af de skråt anbragte hængsel!ed. Hængslet kan dog have et kortere eller længere hængsel!ed, der ligger i hængsel hovedaksen. I førstnævnte tilfælde er hængsel hovedaksen ganske vist drejningsaksen, om hvilken de to hængsel dele kan drejes i forhold til hinanden, men er ikke realiseret ved hjælp af et særskilt hængsel!ed.

Ved snaphængslet ifølge opfindelsen er udskæringer eller slidser i den ene eller i begge hængsel del ene ikke længere nødvendige. Det opnås endvidere, at de bort fra hinanden forløbende hæng-selled, f.eks. ved anvendelse af snaphængslet til cylindriske flaskelukker, kan udformes med en større længde end ved de foran beskrevne snaphængsler til formstoflukker, idet de kan følge lukkets cirkelrunde kontur over et længere stykke af lukkets omkreds. Af begge disse grunde opnås en større modstandsdygtighed mod eventuelle træk- og vridningsbelastninger. På grund af udeladelsen af udskæringer eller slidser opnås friere udformningsmuligheder. Et lukke med et snaphængsel ifølge opfindelsen har et tiltalende udseende, idet forbindelsesdelene kan udformes og anbringes på en sådan måde, at de ikke eller kun i ringe grad rager ud fra konturerne af lukket, snaphængslet ifølge opfindelsen kan udformes på en sådan måde, at en labil ligevægtsstilling (dødpunktstilling) ligger i den normal klapbevægelsesstrækning. Derefter sørger fjedringen på hver side af den labile ligevægtsstilling for en snapbevægelse i henholdsvis åbne- eller lukkeretningen. Hængsel del ene kan ved konstruktive foranstaltninger også udformes på en sådan måde, at de fra den labile ligevægtsstilling enten kun klapper bort fra hinanden eller mod hinanden.

Anvendelsen af hængslet ifølge opfindelsen er ikke begrænset til emballager. Mange anvendelsesmuligheder, f.eks. inden for den elektriske industri, elektronikken, automobil industrien, møbelindustrien etc. er tænkelige.

Hængslet kan også fremstilles som en separat konstruktionsdel, der senere samles med et bestemt produkt.

Ifølge krav 2 kan parvise forbindelsesdele, der hver især begrænses på en sådan måde af under dannelse af en vinkel med hinanden forløbende hængsel!ed, at hver forbindelsesdel får en i retningen mod sine hængselleds udgangspunkter tilspidset form, vende mod hinanden med deres smalle, fortrinsvis spidse ender.

I det følgende beskrives et udførelseseksempel for opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen. På tegningen viser: fig. 1 et lukke med et snaphængsel ifølge opfindelsen, set fra siden, fig. 2 en plantegning af det samme lukke i åben stilling, fig. 3 et delbillede af et snit lagt i planet III-III i fig. 2, og fig. 4 et perspektivisk billede af en anden udførelsesform for lukket i åben stilling.

Fig. 1-4 viser et i sin helhed med 3 betegnet snaplukke, der er udformet ud i eet med et flaskelukke, f.eks. af polypropylen. Snaphængslet har to hængsel dele 1 og 2, af hvilke hængsel del en 1 er udformet som flaskelukkets underdel til påsætning på en flaskehals, medens hængsel del en 2 danner et låg til lukning af underdelen. Hængsel hovedaksen er betegnet med 4. Underdelen 1 har en bred udtømningsåbning 6, og hængseldelen 2 har en dertil passende ringformet tætningslæbe 6a.

Dette snaphængsel har to forbindelsesdele 5.6, der er udformede som trækelementer og ikke eller kun i ringe grad er strækbare (trækelastiske). I lukkets åbne stilling ligger trækelementerne i et fælles plan, og i lukkets lukkede stilling ligger de glat an mod lukkets cylindriske væg og har altså da en cylinderkap-peform. De to forbindelsesdele tilspidses tilnærmelsesvis i retningen mod et punkt 7, der ligger i hængsel hovedaksen 4 og i et vinkelret derpå liggende symmetriplan 12 (fig. 2).

Forbindelsesdelene 5.6 er ved hjælp af hængsel led 9.1 og 10.1 i form af filmhængsler forbundne med de to hængsel dele 1 og 2. Hængsel leddene 9.1 og 10.1 går nær punktet 7 i en kurve over i hinanden. Hængsel leddene ligger i lukkets cylindriske væg.

Et hovedhængsel 7 i form af et filmhængsel, der forbinder de to hængseldele direkte med hinanden, ligger i hængsel hovedaksen 4.

Dersom hængsel del ene 1 og 2 fra deres lukkede stilling i fig. 1 bevæges til den i fig. 2 viste åbne stilling, trækbelastes forbindelsesdelene 5.6, men strækkes praktisk ikke herunder, hvorimod andre dele af lukket deformeres elastisk, indtil der er opnået en labil ligevægtsstilling (dødpunktsti1 Ting). Ved bevægelse forbi ligevægtsstillingen trykker hængslets fjedrende bestanddele låget videre mod den åbne endestilling.

Lågets væg kan enten i området 18 trykkes radialt indad eller ved i omkredsretningen længere udad beliggende områder, f.eks. ved 19, trækkes radialt udad. En anden mulighed er en sammentrykning af området 7 mellem de to hængsel dele eller en kombination af flere af de nævnte muligheder. I alle tilfælde finder der en elastisk tilbagefjedring efter bevægelsen forbi den labile ligevægtsstilling sted.

Som fig. 2 viser, går hverken hængseldelen 2's hængselled 10.1 eller hængseldel en l's hængselled 9.1 over i hinanden. I stedet går det i fig. 2 øverste hængselled 9.1 i en bue over i hængsel!ed-det 10.1. Det samme gælder for de to nederste hængselled i fig. 2.

I stedet herfor kan ved en ændret udførelsesform hængsel-leddene krydse hinanden, således at det i fig. 2 øverste hængselled 9.1 går over i det nederste hængselled 10.1 og omvendt.

Som fig. 1 og 3 viser, rager praktisk taget ingen dele ud fra hængsel del ene l's og 2's vægge, og lukket har et æstetisk tiltalende udseende. På grund af længden af hængsel!eddene 9.1 og 10.1 opnås en mekanisk stabil konstruktion, der selv ved drejning af den ene hængsel del i forhold til den anden, f.eks. i lukkets åbne stilling, kun vanskeligt beskadiges.

Claims (3)

1. Snaphængsel udformet ud i eet stykke af formstof, kendetegnet ved følgende ejendommeligheder: a) snaphængslet har to om en hængsel hovedakse (4) drejelige hængseldele (1,2), b) hængsel del ene er forbundne med hinanden ved hjælp af mindst én derimellem anbragt forbindelsesdel (5.6), c) hver forbindelsesdel (5.6) går ved begge sine sider over bøjelige hængselled (9.1, 10.1) i form af filmhængsler over i de to hængsel dele (1,2), d) til opnåelse af en snapfunktion, ved hvilken hængseldelene efter at have passeret en labil ligevægtsstilling (dødpunktsti11ing) under henholdsvis åbne- eller lukkebevægelsen ved egen kraft snapper ind i henholdsvis den ene eller den anden endesti 11ing, er mindst én bestanddel af snaphængslet udformet fjedrende, e) hver forbindelsesdels (5.6) hængselled (9.1, 10.1) forløber langs retliniede eller krumme linier, der danner en vinkel med hængsel hovedaksen (4), og i snaphængslets åbne yderstilling danner forbindelsesdelenes (5.6) planer en vinkel med det plan, som indeholder hængslets skilleflade, f) hængseldelene (1,2) er desuden ved mindst yderligere et sted, der ligger i hængsel hovedaksen (4), ledforbundne med hinanden over et hovedhængsel (7), g) forbindelsesdelene (5.6) består af et materiale med fra ringe til forsvindende lille strækbarhed (trækelasticitet).

2. Snaphængsel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at parvise forbindelsesdele (5.6), der hver især begrænses på en sådan måde af to under dannelse af en vinkel med hinanden forløbende hængselled (9.1, 10.1), at hver forbindelsesdel får en i retningen mod sine hængselleds udgangspunkt tilspidset form, vender mod hinanden med deres smalle, fortrinsvis spidse ender.

3. Snaphængsel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mindst én af hængseldelene (1,2) er udformet fjedrende, fortrinsvis bøjningselastisk, i området ved hængsel hovedaksen (4).