DK152835B - Fremgangsmaade til opskaering af en langstrakt bane af metalplade - Google Patents

Description

DK 152835 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til opskæring af en langstrakt bane af metalplade ved hjælp af overfor hinanden liggende, roterende skæreorganer til et antal i sideretningen fordelte, langstrakte strimler med kontinuerlige, mod hinanden vendende, overriveligt forbundne sidekanter, som danner uafbrudte skillelinier mellem tilgrænsende strimler.

Formålet for opfindelsen er at tilvejebringe en opskåret bane af sammenhængende strimler, som let kan adskilles ved anvendelsen, og som i givet fald kan opvikles sammenhængende til dannelse af et antal sammenhængende strimmelruller, der enkeltvis let kan adskilles fra hinanden.

Dette opnås ved en fremgangsmåde, der er ejendommelig ved, a) at banen føres mellem de roterende skæreorganer, b) at overfladen af banen holdes i berøring med æggene på skæreorganerne,

2 DK 152835B

c) at æggene på skæreorganerne bringes til at trænge gennem overfladen af banen langs hele æggenes omkreds, idet indtrængningen sker til adskillelsespunktet for banen over en del af skilleliniens længde og til et punkt lidt fra adskillelse over en anden del af denne, så at der efterlades en rest af delvis gennemskåret metal, som forbinder de mod hinanden vendende sidekanter af tilgrænsende strimler.

Yderligere udførelsesformer for og træk hos fremgangsmåden ifølge opfindelsen er angivet i de uselvstændige krav.

Ifølge den foreliggende opfindelse gennemskæres en udgangsrulle i én arbejdsgang, som tillader, at alle strimlerne, der opdeles fra en enkelt plade, kan genopvikles som en enhed, således at man undgår de traditionelle problemer ved opdeling af ruller vedrørende slække strimmelbaner. Når den uopdelte plade afvikles og fremføres gennem opdeleren, gennemskæres pladen kun delvis, således at opdelingen resulterer i et sæt indbyrdes forbundne strimler, der afgives til opvikleren som en enkel plade. Efter at genopviklingen er påbegyndt, dvs. på et hvilket som helst tidspunkt mellem det tidspunkt, da opviklin-gen på opviklerspindelen af de indbyrdes forbundne strimler er begyndt, og det tidspunkt, da rullerne afvikles til brug, kan adskillelsen af de smallere ruller gennemføres. Eftersom de indbyrdes forbundne strimler opfører sig som en enkel plade, indtil den endelige adskillelse sker, kan de behandles som en enkel plade under opvikling uden risiko for slække strimmelbaner, overlapning eller andre problemer.

Ved udøvelse af opfindelsen behøver den fuldstændige adskillelse af rullerne ikke at ske, før disse endeligt afvikles af brugeren og f.eks. indfødes i en presse. Herved undgår man individuel opvikling og håndtering af adskilte ruller efter opdelingen. Eller rullerne kan i stedet brækkes løs som enheder, fortrinsvis af den endelige bruger, i stedet for at blive afviklet enkeltvis. Denne håndtering er for det første mere effektiv end ved konventionel praksis og kræver for det andet kun små forandringer fra konventionel praksis ved anvendelsen af det sædvanlige håndteringsudstyr såsom kraner eller gaffeltrucks til transport og placering af de enkelte, opdelte ruller.

3

DK 152835B

Ved en konventionel opdeler anvendes overfor hinanden liggende par af roterende skæreorganer ved hvert snit, hvilket medfører, at tilgrænsende kanter af de opdelte ruller midlertidigt bliver forsat for hinanden i en retning vinkelret på pladens plan. Ved udøvelse af den foreliggende opfindelse kan den samme midlertidige forsætning forekomme ved lokaliteter i længderetningen, hvor opdelingen er fuldstændig, men den resulterende række af indbyrdes forbundne strimler kan også udvise en vis grad af indbyrdes forskydning af tilgrænsende kanter ved lokaliteter i længderetningen, hvor opdelingen ikke er fuldstændig, hvilken forskydning kan bibeholdes, indtil de tilgrænsende strimler adskilles, med mindre strimlerne tvinges tilbage i et fælles plan under bibeholdelse af forbindelsen mellem strimlerne, hvilket også er muligt.

Hvis forbindelsen efter delvis gennemskæring er tilstrækkelig svag, kan der anvendes en konturforsynet bøjningsstang eller nedtrykningsstang, som er i anlæg mod de indbyrdes forbundne strimler, til at bryde de tilbageværende bindinger mellem tilgrænsende strimler ved at trykke deres kanter tilbage imod en fælles plan eller ved midlertidigt at trykke dem ud af et fælles plan, idet der kan være indskudt et endeløst bånd eller endeløse bånd mellem stangen og fladerne på strimlerne for at undgå oprivning eller anden beskadigelse af strimlerne. Eller der kan anvendes overskæringsværktøj til adskillelse af strimlerne enten ved opviklingen efter opdeling eller ved den endelige afvikling. Eller de underruller, som dannes ved den delvise opskæring, kan brydes løs fra stamrul-len enten samtidigt eller én ad gangen.

Naturligvis kan også anvendes andre adskillelses-værktøjer såsom roterende skæreorganer, der adskiller forbindelserne mellem tilgrænsende strimler, idet strimlerne opvik-les efter den delvise opskæring eller på et hvilket som helst tidspunkt efter opviklingen, men før den endelige brug.

Når den delvise gennemskæringsoperation resulterer i et antal indbyrdes forbundne strimler med de stadigt forbundne partier af deres kanter forsat for hinanden i en retning, der er tilnærmelsesvis vinkelret på strimlernes plan, kan forbindelsen mellem strimlerne brydes ved styring af opviklingsspæn-dingen, idet de opvikles stramt på en opviklerdorn. Eller den 4

DK 152835B

delvise opskæring kan medføre, at strimlerne holdes sammen, indtil de bøjes omkring opviklingsaksen, hvorved der kan forekomme brud på grund af den af opviklingen forårsagede bøjning. Eller forbindelsen mellem strimlerne kan eksempelvis brydes ved afvikling af en af de forbundne strimler, mens de øvrige forbliver opviklede. Eller forbindelsen kan eventuelt modstå en sådan påvirkning, men i så fald kan strimlerne alligevel adskilles fra hinanden ved pålægning af spredningskræfter mellem strimlerne. Eller der kan anvendes en kombination af en sådan bøjning og udretning i samvirke med en sådan spredning såsom ved under afvikling at trække den afviklede strimmel i en afviklingsbane, som har en vektorkomponent, der er parallel med rullens akse, eller ved at hælde rulleaksen- væk fra vandret og hen imod en lodret stilling og derved lade tyngdekraften udøve et sådant træk. Eller underrullerne kan brydes løs fra stamrullen enten samtidigt eller en ad gangen uden anvendelse af specialværktøj, men simpelthen ved slag eller tryk såsom ved, at stamrullen falder eller slår imod en plan eller aftrappet overflade, eller ved et let stød fra en gaffeltruck eller en krankrog, eller simpelthen ved strimmelens egen vægt, når understøtningen af en dorn eller tilsvarende understøtningselement fjernes fra en underrulle i visse tilfælde, hvor tunge ruller indeholder strimler, som kun har svage forbindelser med hinanden.

Formen af.snittet ved den delvise opdeling kan variere. F.eks. kan skæreorganerne være forsynet med plane partier langs skærekanten, hvorved der opnås tilbageblivende forbindelsespartier i snittet. Skærekanten kan også være nedslebet til en anden form end et sådant plant parti.

Skæreorganerne kan være indrettet til at flyttes fra banen for at tilvejebringe resten af delvis gennemskåret metal. Til dette formål kan skæreorganerne være indrettet til at løbe ganske lidt excentrisk og tilpasset i lodret retning således, at der vekselvis udføres en fuldstændig opdeling og en ufuldstændig opdeling, eller de kan være monteret til en lodret bevægelse, hvorved skæreorganets bevægelse er styret af kurveskiver eller på anden måde med henblik på at tilvejebringe en periodisk hævning af akselen og de derpå monterede skæreorganer.

En væsentlig fordel ved den delvise opskæring ifølge 5

DK 152835B

den foreliggende opfindelse er, at man undgår problemet med overlapning. Den sædvanlige løsning af dette problem er anvendelse af adskilleorganer mellem de opdelte strimler, hvilket igen nødvendiggør placering af opdeleren i en betragtelig afstand fra opvikleren for at tillade de opdelte strimler at sprede sig tilstrækkeligt i sideretningen. Eftersom denne spredning i sideretningen ikke længere er nødvendig ved opdeling ifølge den foreliggende opfindelse, behøver opdeleren ikke at være anbragt i en betragtelig afstand fra opvikleren med et deraf følgende mere kompakt arrangement og en resulterende besparelse af gulvplads. Endvidere opnås en tæt kobling mellem opdeler og opvikler. Det bliver muligt at udføre opdelingen umiddelbart efter et valseværk, eksempelvis som den sidste station i et koldvalseværk eller andet valseværk.

Når den endelige adskillelse sker ved anvendelsen, bortfalder håndtering af hver enkelt strimmelrulle, hvilket er en væsentlig fordel ved opfindelsen. I stedet for kan den oprindelige stamrulle være udformet som en rulleopbygning, der omfatter et antal underruller, som kan håndteres samtidigt og let adskilles ved den endelige anvendelse eller ved håndtering i et lager.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere, idet der henvises til tegningen, på hvilken fig. 1 viser i perspektiv en opdelingsretning af kendt udformning, fig. 2 et tværsnit langs linien 2-2 i fig. 1, fig. 3 i perspektiv en opdelingsstrækning ifølge den fore-liggende opfindelse, fig. 4 i større målestok et tværsnit langs det ved linien 4-4 betegnede plan i fig. 3 og 5, fig. 5 et tværsnit langs linien 5-5 i fig. 4, fig. 6 et diagram over de øjeblikkelige stillinger af opdelingsmellemrummet mellem kanterne som vist i sig. 4 og 5 ved forskellige drejningsstillinger af opdelingsvalserne, fig. 7 et brudbillede af kanten af et affaset skæreorgan, som kan anvendes ved udøvelse af opfindelsen, fig. 8 kanten af et andet skæreorgan, som kan anvendes ved udøvelse af opfindelsen,

DK 152835B

6 fig. 9 i perspektiv en rulleopbygning ifølge opfindelsen, fig. 10 og 11 skematiske tværsnit på tværs af det lige forløb af de i fig. 13 viste, opdelte strimler ved forskellige steder forud for deres opvikling til dannelse af rulleopbygningen, fig. 12 et skematisk tværsnit på tværs af det lige forløb af de i fig. 13 viste, opdelte strimler forud for deres opvikling, men hvor maskinen er opstillet noget forskelligt fra, hvad der er tilfældet, når den frembringer de i fig. 10 og 11 skematisk viste tværsnit, fig. 13 en arbejdende model af apparatet ifølge opfindelsen set fra siden og med visse dele fjernet, fig. 14 det i fig. 13 viste apparat set fra enden, fig. 15 et i modellen anvendt opdelingsværktøj, fig. 16 i afvikling en langstrakt bane af plademateriale med serpentineformet eller frem- og tilbagegående bugtving, fig. 17 meget skematisk og idet der ses bort fra pladeoverfladens forløb en del af en rulle, som indeholder den i fig. 16 viste bane, fig. 18 skematisk og tildels i snit et organ til adskillelse af underruller på brugsstedet, fig·. 19 og 20 hhv. ovenfra og fra siden en del af det i fig. 18 viste organ, fig. 21 skematisk fra siden og tildels i snit udøvelse af fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, idet adskillelsen fuldføres véd rullerne, - fig. 22 svarende til fig. 21 en modificeret måde til fuldførelse af adskillelsen, og fig. 23 en anden måde at fuldføre adskillelsen på ved en opdelingsoperation og set fra siden.

Med henblik på oplysning af opfindelsens baggrund viser fig. 1 noget skematisk en mere eller mindre konventionel opdelingsstrækning omfattende en afviklingsstation 10, en opdelingsstation 12 og en opviklingsstation 14. Ifølge anerkendt praksis anbringes en rulle metalplade eller lignende 16 på en afviklingsdorn 18 og fremføres gennem opdelingsstationen 12.

Ved opdelingsstationen samvirker øvre, roterende skæreorganer såsom 20 med tilsvarende, ikke viste skæreorganer, som er anbragt under banen og forsat i forhold til skæreorganerne 20 med henblik på at opdele den indkommende bane i en række smallere strimler 22.

7

DK 152835 B

Strimlerne 22 genopvikles derpå på en genopviklingsdorn 24, og en adskillelsesanordning 26, som omfatter adskillelsesskiver 28, tjener til at forhindre samopvikling eller overlapning af kanterne af de genopviklede strimler 22.

Det vil af fig. 1 bemærkes, at opdelings og opviklingsstation-erne med henblik på at tilvejebringe den nødvendige adskillelse ved opviklingsstationen 14 må være anbragt i væsentlig afstand fra hinanden.

Det vil desuden af fig. 2 bemærkes, at tværsnitsfaconen af pladen 16 afviger betragteligt fra den ideile, rektangulære facon, som er vist punkteret i fig. 2, idet midten af pladen i virkeligheden er meget tykkere end dennes kanter. Som følge heraf er strimler, som udklippes fra pladens midte, tykkere end de strimler, som udklippes fra områder, der er forsat i retning udad fra midten, og midterstrimlerne opvikles derfor tættere end de ydre strimler.

Dette medfører som vist i fig. 1, at de ydre strimler bliver slække mellem opdeleren og opvikleren. Selv om der kun er vist en forholdsvis ringe grad af slækhed på tegningen, vil det være klart, at den resulterende slækhed, eftersom opdelings- og opviklingspro-cessen skrider frem, vil blive af væsentlig størrelse og nødvendiggøre, at der er dannet fordybninger mellem opdeleren og opvikleren eller tilvejebragt et system af ruller til at løfte de ydre strimler op over opdelingsstrækningen.

Alle de foran nævnte problemer undgås ved den foreliggende opfindelse ved at opretholde en begrænset forbindelse mellem de opdelte strimler ved opdelingsstationen og fuldføre deres adskillelse efter at opviklingen af pladen på opviklingsdornen er påbegyndt. Således foropdeles som vist i fig. 3 pladen 16, idet den afvikles fra dornen 18 og fremføres gennem en opdelingsstation 30, i strimler 32 under bibeholdelse af en begrænset forbindelse som angivet ved stiplede streger 34. Derfor opfører de indbyrdes forbundne strimler 32 sig, idet de genopvikles på dornen 36, i virkeligheden som en enkelt plade.

Som følge heraf er det ikke nødvendigt at opretholde adskillelse mellem kanterne af tilgrænsende strimler, ej heller bliver de tyndere strimler slække mellem opdeleren og opvikleren. Som det specielt vil fremgå af fig. 3, kan opvikleren være anbragt i umiddelbart nærhed af opdeleren, fordi nødvendigheden af forsætning i sideretningen af strimlerne ved opvikleren bortfalder. Herved tilvejebringes en langt mere kompakt opdelings strækning, og* som det skal

8 DK 152835B

stykke udstyr til både den delvise opdeling og den endelige adskillelse.

Den kompakte opbygning af opdelingsstrækningen er imidlertid kun en fordel ved den forholdsvis nære anbringelse af opdeler og opvikler, mere betydningsfuld er opnåelse af en tvangsføring af strimlerne under opviklingen, som bevirker at de opvikles med en ; næsten perfekt sporing til underruller, som er adskilt af plane sideflader. Det har vist sig, at den midlertidige tvangsføring, deraf opdelingsskæreorganerne meddeles sidekanterne af de opdelte strimler, så at sige kan "forlænges" ved at bringe de opdelte strimler til at opføre sig som en enkel plade (ved, som det skal forklares i det følgende, at knytte kanterne af tilgrænsende strimler sammen under eller umiddelbart påfølgende opdelingen), og at denne tvangsstyring så at sige kan "fastholdes" og bringes til at udgøre en del af opviklingsoperationen ved opvikling af de opdelte strimler på opvikleren, før tvangsstyringen er forsvundet med den fortsatte bevægelse af strimlerne bort fra opdelingsskæreorganerne. Resultatet er underruller, som er adskilt af plane mellemflader, gennem hvilke der strækker sig overbrydelige forbindelser, som er indrettet til at kunne brækkes rent løs ved forskydningsvirkning. Tvangsstyringen kan bevirke sådanne plane mellemfalder til trods for den tilnærmelsesvis uundgåelige forekomst af bugtning eller buling hos det plademateriale, der opslidset, og til trods for den heraf følgende bugtning af de·opdelte strimler og endog til trods for en let grad af giring i de tilførselsvalser, som fremføres plademateriale til opdeleren.

Den tætte anbringelse af opdeleren og opvikleren, der betragtes som et vigtigt træk ved opfindelsen, kan udelades, men kun på bekostning af en formindskelse af sporingsnøjagtigheden, som ofte vil være uacceptabel eller i hvert fald hensigtsløs.

Den delvise foropdeling eller dens ækvivalent kan udføres periodisk eller ikke—periodisk og intermittent eller - intermittent.

Et eksempel på en periodisk, ikke—intermittent foropdeling er anvendelsen af flader på opdelingsskæreorganerne med henblik på periodisk at frembringe forbindelser (ved hver omdrejning af skæreorganerne) uden at udelade forbindelser under nogle omdrejninger.

Et eksempel på periodisk, intermittent foropdeling er et tilsvarende arrangment, ved hvilket de opdelende skæreorganer er anbragt således, at der ikke forekommer nogen forbindende hæftning, men ved hvilket de opdelende skæreorganer intermitterende flyttes i for-

DK 152835 B

y periodisk, forbindende hæftning. Et eksempel på en ikke- periodisk, ikke- intermitterende foropdeling er tilvejebringelsen af opdelingsskæreorganer, som kontinuerligt opdeler fuldstændigt, efterfulgt umiddelbart af en delvis genforbindelse som følge af den kontinuerlige eller ikke- periodiske virkning af valser, der er anbraqt lige udenfor opdelingsskæreorganerne, uden nogen afbrydelse af den virkning af valserne, som udfører genforbindelsen. Et eksempel på en ikke- periodisk, intermittent foropdeling er et lignende arrangement, ved hvilket valserne, som udfører genforbindelsen, er anbragt på en sådan måde, at der ikke sker nogen forbindelse, men ved hvilket disse valser intermittent bevæges i forhold til hinanden med henblik på at bevirke en sådan genforbindelse.

Som bemærket i det foranstående kan foropdeling udføres ifølge den foreliggende opfindelse på et antal forskellige måder.

F.eks. kan strimlen være forsynet med skiftevis fuldt adskilte og mindre end fuldt adskilte afsnit. Adskilte afsnit med en længde på f.eks. 0,5 m eller, hvis der er tale om tyndere materiale f.eks. 0,1 m, er forbundet med ikke fuldt adskilte afsnit med forholdsvis kort længde. Alternativt kan strimlerne være kontinuerligt adskilt og derpå genforbundet som nævnt i det foranstående* Ved nogle anvendelser er det muligt, at der kan være tilvejebragt modstående skæreorganer 31 (fig. 3) uden flader eller reliefer, og som er indstillet til at frembringe en kontinuerlig klippelinie mellem tilgrænsende strimler 32, idet strimlerne gennemklippes til et punkt netop lige før, der sker et fuldstændigt brud, og brudet fuldføres efter påbegyndelse af genopviklingen.

De skiftevis adskilte og uadskilte områder kan frembringes på et antal måder inklusive montering af det ene eller begge skære-organer noget excentrisk, forsyning af det ene eller af begge skærs-organerne med flader eller andre relieffaconer på deres omkredse eller på deres flader nær de skærende kanter, tilvejebringelse af en kurvevirkning eller en tilsvarende virkning til indstilling af det ene eller af begge skæreorganerne i forhold til hinanden i retninger vinkelret på fladen af pladen 16. Reliefferne på hvert af skæreorganerne kan hver for sig være utilstrækkelig til alene at forhindre fuld adskillelse men i stand til at gøre dette, hvis det ligger ud for relieffet på det tilknyttede skæreorgan, og reliefferne kan bringes til og bort fra at ligge ud for hinanden ved at fremskynde eller tilbageholde vinkelstillingen af det ene skæreorgan

10 DK 152835 B

i forhold til det andet ved hjælp af et differcialdrev eller en tilsvarende mekanisme under fortsat rotation af begge skæreorganer. Der kan tilvejebringes kombinationer af disse arrangementer.

Alle de forannævnte arrangementer til tilvejebringelse af delvis foropdeling eller det ækvivalente hertil kan betegnes som "vedhæftnings"-arrangementer. De opdelte strimler bringes til at fortsætte med at bevæge sig sammen ved at være hæftet sammen, periodisk eller ikke- periodisk og intermittent eller ikke- intermittent.

Både periodisk og ikke- periodisk eller kontinuerlig vedhæftning medfører, en tilstrækkelig opretholdelse af forbindelsen mellem de opdelte strimlers kanter til at bevirke, at de opdelte strimler opvikles sammen. Denne vedligeholdelse af forbindelsen kan i sig selv være ikke-intermittent, eller den kan udføres intermittent med afbrydelser enten på en forud programmeret eller på en behovsmæssig basis.

Som eksempel på en behovstyring kan der som vist i fig. 3 være tilvejebragt føleorganer 33 mellem opdelingsstationen 30 og opviklingsdornen 36 til afføling af slækhed eller spændingsforskelle eller andre forskelle eller begyndelsesforskelle ved opvikling af de opdelte strimler. Føleren kan være en hvilken som helst egnet anordning såsom en spændingsføler eller som vist en fotoelektrisk føler.

Skæreorganet 31 og det samvirkende skæreorgan er anbragt tæt nok til kontinuerlig opdeling indtil det tidspunkt, da føleren 33 afføler forskelle eller begyndende forskelle i opviklingen af strimlerne 32, hvorefter skæreorganerne bevæges bort fra hinanden eller på anden måde indstilles af ikke viste, automatiske organer i tilstrækkeligt omfang til at påbegynde at bibeholde periodisk vedhæftning mellem kanterne af strimlerne 32, som er tilstrækkelig til at få dem til at opvikle sammen. Denne tilstand kan afsluttes efter et givet tidsrum udtrykt i afstand eller tidsenheder, eller den kan afsluttes,efter at opviklingsforskellene eller de begyndende forskelle ikke længere afføles.

Fig. 4 og 5 viser den udformning, der kan fremkomme i området for en "vedhæftning" eller et periodisk, delvis adskilt område. De tilgrænsende strimler 32 forskydes lodret i forhold til hinanden, når de kommer til indgreb med skæreorganerne, og fjedrer tilbage, således at de ligger sammen, når de er fuldt adskilt. I området for en delvis adskillelse vedbliver de tilgrænsende strimler n DK 152835Β imidlertid at være forenet af en forbindelse 48 af udgangsmetallet^ som forbinder metallet i de tilgrænsende ruller og vedligeholder den lodrette forskydning af de tilgrænsende strimler 32 i forhold til hinanden som vist i fig. 5, idet de derved bibeholder en forøget, samlet tykkelse af de tilgrænsende strimler (når disse betragtes sammen som en enhed) og derved en forøget, samlet tykkelse ved beliggenheden af forbindelserne i viklingerne i rækken af underruller, der dannes ved opvikling.

Fig. 6 viser de øjeblikkelige stillinger ved skæreorganernes indgrebsområde ved kanterne a, b, c og difig. 4 i afhængighed af forskellige drejningsstillinger af skæreorganerne. Drejningsstillingerne af skæreorganerne svarende til passage gennem disses indgrebsområde af fladerne på skæreorganerne er mellem stillingerne e og f. De lodrette positioner g og h på diagrammet repræsenterer højden af metalpladens øvre og nedre overflade forud for indgreb med skæreorganerne og af de fuld gennemskårne dele efter passagen gennem skæreorganerne.

Selv om kun det ene skæreorgan er underskåret eller forsynet med flader, vil skærevirkningen være tilsvarende den i fig. 6 viste. Skønt de tilsvarende kurver ikke vil være nøjagtig symmetriskeomkring en vandret akse, vil de være i det store hele tilsvarende de viste kurver, fordi de tilgrænsende, endnu ikke adskilte strimler 32 er tilbøjelige til at centrer sig elv i lodret retning mellem skæreorganerne, selv om kun det ene skæreorgan er underskåret.

Fig. 7 viser underskæringen eller affaldningen på et enkelt skæreorgan 61, der er beregnet til at samarbejde med et tilsvarende, ikke vist, uunderskåret skæreorgan. Den cirkulære omkreds er ved 62 underskåret af en flade 63, som går over i skæreorganets omkreds ved enderne 64 og 65.

Ved den for nærværende foretrukne udførelsesform for opfindelsen får "vedhæftningerne" ikke lov til at forblive med den forøgede, samlede tykkelse, der er vist i fig. 5, men bliver i stedet for trykket ned ved, at de opdelte strimler føres mellem et par nedtrykningsvalser, der er adskilt fra hinanden med en afstand, der tilnærmelsesvis er lig med eller lidt mindre eller, hvad der er i mindre grad foretrækkes, større end metalpladens tykkelse forud for opdelingen. Forbindelsen 48 bringes derved delvis til overklipning, når de tilgrænsende, opdelte strimler ved "vedhæftningen1" bringes tilbage på niveau med hinanden. Det har vist sig, at ved i det mindste nogle om ikke mange anvendelser vil underspolerne blive op-

12 DK 152835B

viklet med god sporing og uden kantoverlapning selv i fravær af det i det foranstående beskrevne sporingsarrangement som følge af "fastholdelse" under opviklingen af tvangsstyring, der frembringes af opdelingsskæreorganerne mod sidekanterne af strimlerne som omtalt i det foranstående.

Ved en særlig forsøgsopstilling, der er vist i fig. 13 og 14, afvikles en stålrulle 121 (fig. 13) med en tykkelse på ca. 0,4 mm gennem en føring 122, drejelige 75 mm opdelingsskæreorganer 123 og nedtrykningsvalser 124 til en opviklingsdorn 125, der drives af en motor gennem en passende reduktion og kobling. Et styrehåndgreb 127 virker gennem den viste tandhjulsforbindelse til ændring af drejningsstillingen af en excentrisk montering af det øvre skæreorgan 123 for derved at indstille mellemrummet mellem skæreorganerne. Hvert af hjulene i det nedre skæreorgan 123 er forsynet med en flade som den i fig. 7 viste, idet fladen er ca.

3,1 mm fra kant til kant og har en "maksimal dybde" (maksimal afstand korde/bue) på 0,15 mm fra skæreorganets omkreds.

Skæreorganerne 123 kan hver omfatte de med mellemrum anbragte skiver eller selve skæreorganerne 130, hvoraf samvirkende par på den øvre og nedre skærevalse virker til at overklippe metallet, og adskillelsesorganer eller elastomerbøsninger 131, der er indrettet til at skubbe det overklippede metal bort fra de skærende kanter, idet metallet forlader indgrebsområdet. Der er tilvejebragt et håndsving 132 til manuel drift af det øvre skæreorgan 123 under opstilling.

Med de givne dimensioner forbliver den ved affladningerne frembragte vedhæftning tilstrækkelig forbundet selv efter passage gennem nedtrykningsvalserne til at bevirke, at de opdelte strimler opvikles sammen til et antal underruller 140 (fig. 9) som udgør en stamrulle 141. Ved det viste eksempel udgør de to yderste underruller 140a en kantafretningsstrimmel, og de er derfor betragteligt smallere end dé øvrige underruller.

Når håndtaget 127 bevæges med henblik på sænkning af det øvre skæreorgan 123, ophører vedhæftningen, og opdelingen er kontinuerlig. De opdelte strimler fortsætter med at spore pænt under deres opvikling til de under dannelse værende underruller. Så snart der opdages en let flagren eller løshed af den ene eller begge af de yderste eller næstyderste underruller, bevæges håndgrebet igen

13 DK 152835B

tilbage med henblik på at hæve det øvre skæreorgan og genetablere vedhæftning. Flagringen eller løsheden forsvinder omgående når de opdelte strimler ved vedhæftningen tvangsstyres til opvikling sammen.

Fig. 10 og 11 er skematiske tværsnit gennem de opdelte strim-

A

ler i bevægelsesretningen umiddelbart efter nedtrykningsvalserne.

Fig. 11 viser et område med vedhæftning, idet forbindelserne mellem de tilgrænsende strimler er vist mere eller mindre forskudt men ikke fuldstændig adskilt. Fig. 10 viser et fuldt opdelt område.

På grund af den hvælving af pladetværsnit, der er vist i fig. 10 og 11, er de ved kanterne liggende underruller, som danner stamrullen 141, opviklet løsere end underrullerne nærmere midten.

Idet underrullerne er tvunget til at opviklessammen, vil de imidlertid alle have det samme antal viklinger pr. længdeenhed. "Vedhæft-ningerne" er af en sådan art, at forbindelsen mellem tilgrænsende underruller er indeholdt fuldstændigt mellem de forreste og bageste flader eller overflader af metalpladen. Den forreste eller bageste flade er ikke uafbrudt på tværs af "vedhæftningerne", som det ville være tilfældet, hvis opdelingen var fuldstændig afbrudt ved forbindelsesområderne. De modstående kantflader af tilgrænsende underruller, som er frembragt ved opdelingsoperationen, har hver en sammenhængende hjørnekant over hele underrullens længde, inklusive de "vedhæftede" dele af denne.

"Vedhæftningerne" eller forbindelserne mellem de opdelte strimler kan være tilvejebragt på en sådan måde, at der tilstræbes alene en minimalt tvangstyring med henblik på at bevirke opvikling sammen af de opdelte strimler. Således hæves i det foran omtalte eksempel, når der opdages flagren eller løshed hos en af underrullerne, det øvre skæreorgan 123 ikke pludseligt, men i stedet for bevæges håndgrebet 127 tilstrækkeligt til at indlede en minimal grad af vedhæftning, som sædvanligvis er for svag til både at overleve nedtrykningsstængerne og holde strimlerne sammen, indtil de opvikles på dornen 125. Bevægelsen af håndgrebet 127 fortsættes, indtil vedhæftningen netop er stærk nok til at genetablere en sammenhæng, som tvinger de opdelte strimler til opvikling sammen. Når denne tvangsstyring er opnået, kan det øvre skæreorgan bibeholdes i dets stilling, eller det kan fortrinsvis igen sænkes med henblik på at gentage kredsløbet. En sådan sænkning kan ske gradvist, og den kan fortsættes blot til løshed eller flagren igen opdages. Dette manuelt

14 DK 152835 B

styrede system kan selvfølgelig erstattes af et automatisk system, som faktisk "jager" frem og tilbage mellem en tilstand, hvor det lige netop er i stand til at vedligeholde tvangsstyringen, og en tilstand, hvor det lige netop ikke er i stand til at vedligeholde tvangsstyring.

I stedet for at anvende den viste flade med en dybde på 0,15 mm kan der anvendes samvirkende flader på de øvre og nedre skæreorganer 123, hvilke hver er 0,08 mm dybe med henblik på en lignende men mere symmetrisk vedhængsvirkning. I så fald kan de øvre og nedre skæreorganer 123 være tandhjulsforbundet med hinanden for under rotationen at vedligeholde den rigtige samvirken mellem affladningerne. Skæreorganerne 123 er ikke tandhjulsforbundet med hinanden i den viste udførelsesform.

Med henblik på en bedre styring af styrken af vedhæftningen som funktion af skæreorganernes indstilling kan der anvendes andre faconer end en flade. Således er i fig. 8 den underskæring, som er indslebet i skæreorganerne med en passende slibeskive, af form som mågevinger, som er dannet af et par buer, hvis tangentpunkter med omkredsen for et skæreorgan med en diameter på 75 mm har en afstand på ca. 3,1 mm. Centrum og radius for disse to buer er valgt således, at de skærer hinanden 0,15 mm under omkredsen.

Det foretrækkes at tilvejebringe to tilsvarende udformede underskæringer på et par skæreorganer, der er tandhjulsforbundne til rotation med. hinanden, idet hver underskæring har et hueskæringspunkt, som er 0,08 mm dybt.

Med disse faconer varierer tværsnitsarealet af de forbindelser, som dannes af underskæringen, på en mere velbestemt måde med afstanden mellem skæreorganerne, hvilket muliggør en mere præcis styring. Når begge skæreorganer er underskåret med en sådan facon, vil de spejlvendte "mågevinger" hos de to underskæringer, når skæreorganerne føres sammen, i stigende grad overlappe hinanden, således at der tilvejebringes en ruderformet facon med aftagende størrelse, som til slut vil forsvinde, selv om den grad af vedhæftning, der er nødvendig for tvangsopvikling, formodentlig ophører før et sådant forsvingingspunkt opnås.

Hvis et af de øvre eller nedre skæreorganer fremføres vinkelmæssigt i forhold til det andet, når de roterer med underskæringerne liggende ud for hinanden, vil en sådan fremføring bevirke, at ruder

15 DK 152835 B

faconen kommer til at "hælde". Denne hældning kan enten være "fremadrettet" eller "bagudrettet" afhængig af den relative retning af vinkelfremføringen. En sådan relativ vinkelfremføring kan opnås ved et hvilket som helst konventionelt styreorgan, der muliggør indførelse af en differencialvinkelbevægelse mellem to modsat roterende aksler, som roterer sammen.

De to skæreorganer kan både bevæges i retning mod og bort fra hinanden og fremføres vinkelmæssigt i forhold til hinanden med henblik på opnåelse af forskellige vedhæftningsvirkninger..

Efterhånden som der opnås forøget fortrolighed med et givet plademateriale, kan der vælges en forud indstillet vedhæftningsgrad. Et træk hos opfindelsen er, at graden af sammenhæng mellem underruller reelt kan modificeres fra stamrulle til stamrulle ved indstilling af styrken og hyppigheden af vedhæftningerne såsom f.eks. ved en indstilling af opdelingsskæreorganerne således, at de gør tværsnitsudstrækningen af de enkelte vedhæftninger større eller mindre og/eller indstilling af hyppigheden af vedhæftningerne eller omfanget af den intermittente operation.

I det i fig. 3 viste apparat kan der være tilvejebragt en nedtrykningsvalse 35 sammen med en tilsvarende valse under strimlerne. Ved tilvejebringelsen af nedtrykningsvalser ved det forstås, at udformningen af den på dornen 36 opviklede rulle er tilsvarende rullen 141.

I stedet for at virke som nedtrykningsvalser kan valser såsom 124 i fig. 13 og 35 i fig. 3 ved hjælp af ikke viste, passende mellemlægsplader eller tilsvarende afstandselementer indstilles med et mellemrum, som ca. svarer til tykkelsen af det plademateriale, som opdeles, eller som fortrinsvis er lidt mindre end denne tykkelse, og opdelingsskæreorganerne kan indstilles til kontinuerlig opdeling. Det har vist sig,at opdelingerne i hvert fald under visse betingelser, når de passerer under valserne 124 eller 35 efter at være dannet af opdelingsskæreorganerne, genforenes således, at de udgør en ikke- periodisk vedhæftning. Ved en særlig, forsøgsmæssig opstilling af det i fig. 13 og 14 viste apparat opdeltes spændingsfrit, blødt kobber med en tykkelse på 0,125 mm og førtes mellem valserne 124, som var adskilt af ikke viste afstandplader med en tykkelse på 0,100 mm med henblik på at bevirke en nominel tykkelsesformindskelse på 0,025 mm eller 20%. Enhver faktisk reduktion er imidlertid vanskelia at konstatere som en vækst i pladebredden oa 16

DK 152835 B

anses ikke at være af betydning. Opdelingerne vedhæftes eller genforenes ved valseoperationen, og forbindelsen synes at være stærkere i bevægelsesretningen end i en retning vinkelret på pladen. Genforeningsmekanismen forstås for nuværende ikke klart og kan være et tryksvejsningsfænomen eller lignende og/eller stamme fra indbyrdes mekanisk indgreb af grater eller tilsvarende uregelmæssigheder, som er dannet ved opdelingsoperationen. I fig. 12 er skematisk vist grater som små krumme linier foroven og forneden ved de opdelinger, der er vist i fig. 12, der er et skematisk tværsnit gennem en plade med en ikke-periodisk vedhæftning af den netop beskrevne art, skønt grater, hvis de overhovedet udgør nogen del af den indbyrdes forbindelse, kan forekomme med anden beliggenhed indenfor de mod hinanden dannede flader, som er dannet ved opdelingen, såvel som eller i stedet for som vist ved de ydre ender af disse flader. En operation som den beskrevne er ikke-intermittent, eftersom mellempladerne ikke kan udskiftes under opdelingen.

De indbyrdes forbindelser mellem underrullerne såsom rullerne 140 kan brækkes løs enten ved afvikling eller ved samtidigt at brække alle forbindelserne fri. Ved det i fig. 13 og 14 viste forsøgsapparat kan adskillelse ved afvikling udføres ved at fjerne dornen 125 med rullen 141 siddende på fra opviklingsstationen, vende den om og anbringe den i stedet for den oprindelige afviklingsdorn (for den oprindelige, uopdelte rulle 121) i afviklingsstationen.

En enkelt, yderst beliggende underrulle 140, eller 141a, hvis den orginale rulle 121 ikke er forud afrettet, føres over en kileformet finger 134, som er svingeligt anbragt på en slæde 135 (fig. 15), som bæres i en ramme 136 (fig. 13 og 15), og føres videre gennem en egnet føring såsom nedtrykningsvalserne (skæreorganer kan fjernes fra hinanden, hvis de er i vejen). De forreste ender af de øvrige underruller 140 fastgøres med tape til stamrullen 141 for at forhindre dem i at flagre og daske. Den kileformede finger 134 kan være tyndest ved dens indadvendende side og have forøget tykkelse i retning mod dens udadvendende side som antydet i fig. 15 med henblik på at tilvejebringe en god løfte- eller afrivningsvirkning. Afvikling kan ske manuelt ved at trække i den afviklede strimmel. Eftersom underrullen afvikles, tillader slæden 135 fingeren 134 at følge den formindskede omkreds. Der pålægges stamrullen 140 en let bremse- 17

DK 152835B

kraft for at forhindre den i løbe for stærkt. Den afviklede strimmel brækker let og rent af fra stamrullen. Efterfølgende underruller kan på tilsvarende måde afvikles ved af forskyde rammekonsollen, i hvilken slidsen 136 er udformet, i sideretningen et stykke svarende til bredden af en underrulle med henblik på at opnå den rigtige stilling i sideretningen for fingeren 134. Konsollen fastholdes i den indstillede stilling på det faste stativ ved hjælp af de viste bolte.

Som tidligere anført tilvejebringer den tvangsstyring af strimlerne under opviklingen, som kan opnås ved opfindelsen, plane indbyrdes flader mellem underrullerne til trods for en på det nærmeste uundgåelige bugtning eller opbuling af pladematerialet og de deraf dannede, opdelte strimler. Fig. 16 og 17 gengiver meget skematisk situationen, når bugtningen eller opbullngen er serpentineformet eller frem- og tilbagegående, som det f.eks. kan be-virkes af små variationer i tilførslen til opdelingsskæreorganerne.

I fig. 17 er de indbyrdes flader mellem nabounderspoler plane til trods for udbugtningen, og de to sidekanter af hvert underrulle og af stamrullen afviger gradvis langs deres længde fra hinanden med hensyn til opviklingens stramhed ud over de forskelle, som skyldes de førnævnte tykkelsesforskelle i den plade, hvoraf rullerne er dannet, som en funktion af omfanget og retningen af den gradvise udbugtning af strimmelmaterialet langs dets længde. Fig. 16 viser i formindsket målestok en afvikling af den i fig. 17 viste rulle og gengiver den serpentineformede eller frem- og tilbagegående natur af udbugtningen. I en sådan situation kan de ydre ender af stamrullen være meget ujævne som vist i fig. 17, men alligevel er de indbyrdes flader mellem nabounderruller plane som vist.

Fig. 17 viser ligeledes dele af de skivelignende askrotruller, der er angivet ved 34a, og som kan anvendes til at beskytte kanterne af stamrullen under transport som anført i det foranstående, og -som kan afbrækkes eller afvikles fra stamrullen enten forud for transport eller af den endelige bruger. Disse skrotskiver er ikke specielt vist i fig. 3 på grund af figurens lille målestok.

18

DK 152835 B

De ydre ender af stamrullen og underrullerne kan sikres mod opvikling ved befæstelse med tape til den næste vikling af materialet. Med henblik på transport kan det være hensigtsmæssigt at omvikle stamrullen med bånd gennem rullens kerne, f.eks. med tre bånd med 120° mellemrum. De skivelignende ruller 34a af skrot eller kantafskæring beskytter mod deformation fra båndene. Skønt de udvendige kanter af kantafretningsrullerne kan være ret uregelmæssige som vist, er de indvendige mellemflader plane, som det ligeledes fremgår af fig. 17.

Det skal bemærkes, at når en underrulle afvikles fra stamrullen i stedet for at blive brækket løs, kan afviklingen indrettes således, at den medfører en spredningsvirkning, hvorved bevægelsesbanen af den afviklede strimmel har en vektorkomponent, der er parallel med rullens akse. Bevægelse langs en sådan vektor kan ikke udlignes ved bøjning af strimmelmaterialet omkring rullens akse, men modvirkes i stedet for stift ved reaktionskræfter, som virker parallelt med aksen og på overfladen af strimmelmaterialet. Afviklingsarrangementer, der omfatter en adskillelsesbevægelse med en sådan vektorkomponent, kan derfor være meget virkningsfulde ved at underkaste vedhæftningerne koncentrerede trækspændinger med henblik på en god afbrydningsvirkning. I nogle tilfælde kan dette opnås alene ved tyngdekraften, som f.eks. når begyndelsesenden af en yderliggende underrulle hænger ned fra den nedre ende af en stamrulle, som er drejet i retning mod en lodret stilling, således at begyndelsesenden fortsætter med at opvikle sig på grund af dens egen vægt.

Manuelt holdte forsøgsruller er afviklet på denne måde, idet den yderst beliggende underrulle har fået lov til hurtigt at afvikle sig som en faldende skruestrimmel og opsamles som en løs strimmel på gulvet, idet den øvrige del af stamrullen forbliver intakt, og den blotlagte side af den næstyderste uderrulle forbliver en glat og velafgrænset overflade.

Et særligt arrangement til endelig afskæring er vist i fig. 18. Her afvikles en underrulle 88 fra dens stamrulle 89, idet den afviklede strækning af angivet ved henvisningsbetegnelsen 90.

I dette tilfælde er der med henblik på at medvirke til adskillelsen af underrullen tilvejebragt et afskæringsblad 91, som tydeligst 19

DK 152835B

er vist i fig. 19 og 20. Dette blad er fastboltettil og holdes af en kileformet finger 92, over hvilken den afviklede strækning 90 glider, og under hvilken de opviklede lag i underrullen 88 passerer. Afviklingsstrækningen 90 glider på den øvre flade 93 af fingeren 92. Fingeren 92 understøttes på en flange 97 af en svingbolt 94, som er forsynet med en fjeder 95, der er indrettet til eftergiveligt at centrere fingeren 92 i den viste, vandrette stilling. Flangen 97 rager frem fra en travers 98, som forskydes lodret på fire søjler (af hvilke to er vist), som rager frem fra et par med mellemrum anbragte stativdele (af hvilke den ene er vist). Hævning og sænkning sker ved aktivering af cylinderen 96. Undersiden af fingeren 92 kan hvile direkte på den stadig opviklede del af underrullen 88.

Den forreste kant af adskillelsesbladet 91 kan som vist rage lidt ned under den øvre flade 93 af fingeren 92, således at bladet rager delvis ind i den overklipningslinie, som er knyttet til det påfølgende, opviklede lag i underrullen for at forud indlede adskillelsen i det lag, som går forud for det, som faktisk afvikles, eller til i det mindst af medvirke til at vedligeholde placeringen af adskillelsesbladet 91 i umiddelbar nærhed af kanten af det påfølgende lag af den stadig opviklede rulle, som svarer til det under afvikling værende lag i underrullen. I nogle tilfælde er en sådan forudindledning eller medvirken til opretholdelse af positionen unødvendig, og den nedragende del af bladet 91 kan udelades.

Adskillelsesbladet 91 virker til i sideretningen at ind-kiles i eller adskille den øverste vikling af den under afvikling værende underrulle bort fra det tilsvarende lag i den tilgrænsende stadig opviklede rulle i et tilstrækkeligt omfang til at bryde den tilbageværende forbindelse mellem de to. Som anført i den foranstående beskrivelse kan virkningen være mere en indkiling eller adskillelse endskæring.

Det vil forstås, at der kan anvendes forskellig kombinationer af delvis opdelingsteknik og adskillelsesteknik ifølge den foreliggende opfindelse. F.eks. kan, efter at den delvise opdeling er udført ved en af de i det foranstående omtalte, forskellige fremgangsmåder, gennemskæringen fuldføres på et hvilket som helst tidspunkt efter påbegyndelse af genopviklingen og ved en hvilken som helst af de heri beskrevne fremgangsmåder.

20

DK 152835B

Ifølge et andet træk hos opfindelsen sker den endelige adskillelse under genopviklingen. Som vist i fig. 21 er en af de mulige fremgangsmåder til fuldførelse af det snit, der er dannet ved opdeleren 30, anvendelse af en kontureret bøjningsstang 38, som er i anlæg mod de indbyrdes forbundne strimler 32, netop som de nærmer sig det næstyderste lag i den rulle, som er under opbygning på genopviklingsdornen 36. Som følge af den forøgede tykkelse ved de forbindende vedhæftningssteder bryder trykket af stangen 38, som er i anlæg mod strimlerne, de resterende forbindelser mellem tilgrænsende strimler og fuldføreroverskæringen netop før strimlerne træder ind i det andet opviklede lag i rullen. Fortrinsvis er der indskudt endeløse bånd 39 mellem stangen 38 og den rulle, som er under opbygning, med henblik på at forhindre ridsning eller anden beskadigelse af overfladerne af de strimler, som genop-vikles, og båndene kan medbringes frit ved friktion eller være drevne af drivskiver 40 som igen drives af tandhjul 41, der er i indgreb med tilsvarende tandhjul 42, som er fastgjort til akselen for de nedre skæreorganer.

Alternativt kan som vist i fig. 22 en valse 43 anvendes i stedet for den konturforsynede stang 38 med henblik på at fuldføre gennemskæringen af strimlerne, idet de føres ind i det andet opvik-lingslag. Med henblik herpå kan der være tilvejebragt en segmentopdelt valse 43, som har forholdsvis store diameterområder 44 i kontakt med strimlerne i nærhed af deres langsgående kanter, og hvis dele med større diameter 44 er indbyrdes forbundet med dele 45 med mindre diameter.

Ved et andet alternativ kan ikke viste, skærpede, roterende skæreorganer, som drives af motorer, simpelthen anbringes ved genopviklingsdornen med henblik på at fuldføre snittene mellem de tilgrænsende strimler 32, efter at deres genopvikling på dornen er påbegyndt. Naturligvis kan de ubrudte områder mellem tilgrænsende strimler, specielt når det opdelte materiale er noget skørt, brydes ved simpelthen at styre genopviklingsspændingen.

Den kompakte opbygning af opdelingsstrækningen, som er et resultat af den delvise opdelingsteknik ifølge den foreliggende opfindelse, gør det muligt i det delvise opdelingssystem at lade indgå specielle opdelings- og adskillelsesmekanismer. Som vist i fig. 23 afvikles således en plade 16 fra en dorn 18 og føres gennem 21

DK 152835B

en opdelingsstation 50/ før den genopvikles på dornen 49. Ved opdelingsstationen 50 er par af modstående skæreorganer 52 og 54 anbragt ovenover og nedenunder pladen på tilsvarende måde som de modsat beliggende skæreorganer 31.

Skæreorganerne 54 omfatter imidlertid et satellitskæreorgan 56 ved omkredsen/ hvilket satellitskæreorgan er fjederbelastet i retning radialt udad fra skæreorganet 54. Dornen 49 er monteret til bevægelse i den ved en pil 58 angivne retning, således at den indbyrdes stilling af skæreorganet 54 og den tilgrænsende overflade af den rulle, som opbygges på dornen, opretholdes under genopvik-lingsprocessen. Idet pladen 16 passerer mellem skæreorganerne 52 og 54, Vil det således blive opdelt i et antal smallere strimler med undtagelse af de områder, hvor pladen 16 er i berøring med det fjederbelastede satellitskæreorgan 56.

Trykket af fjederen 60 er valgt således, at det er utilstrækkeligt til at tvinge skæreorganet 56 fuldstændig gennem pladen Ϊ6 under dennes passage mellem skæreorganerne 52 og 54. Når de delvis gennemskårne områder, der således er frembragt i strimlerne, imidlertid igen kommer i anlæg mod satellitskæreorganet 56, er de nu partielt gennemskårne områder blevet tilstrækkeligt svækkede til, at skæreorganet 56 kan fuldføre det snit, som blev påbegyndt ved opdelingsstationen 50. Som følge af at afstanden mellem de delvis gennemskårne områder, som er frembragt af satellitskæreorganet 56, er en funktion af diameteren af skæreorganet 54, foreligger der en automatisk synkronisering, som gør det muligt, at de delvis gennemskårne områder nøjagtig præsenteres overfor satellitskæreorganerne, efter at gen-opvikling af strimlerne er påbegyndt.

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til opskæring af eri langstrakt bane af metalplade ved hjælp af overfor hinanden liggende, roterende skæreorganer til et antal i sideretningen fordelte, langstrakte strimler med kontinuerlige, mod hinanden vendende, overriveligt forbundne sidekanter, som danner uafbrudte skillelinier mellem tilgrænsende strimler, kendetegnet ved, a) at banen føres mellem de roterende skæreorganer, b) at overfladen af banen holdes i berøring med æggene på skæreorganerne, c) at æggene på skæreorganerne bringes til at trænge gennem overfladen af banen langs hele æggenes omkreds, idet indtrængningen sker til adskillelsespunktet for banen over en del af skilleliniens længde og til et punkt lidt fra adskillelse over en anden del af denne, så at der efterlades en rest af delvis gennemskåret metal, som forbinder de mod hinanden vendende sidekanter af tilgrænsende strimler.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegnet ved, at indtrængning af de skærende ægge til et punkt lidt før adskillelse sker intermitterende langs skillelinierne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at metallet i banen forskydes forsat i modsatte retninger ud af banens plan på modsatte sider af skillelinierne.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at metallet forskydes forsat til et punkt lidt før adskillelse intermitterende langs længden af skillelinierne.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at de modsat forsatte, indbyrdes forbundne strimler trykkes tilbage i et fælles plan uden adskillelse af den tilbageværende metalrest.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at strimlerne trykkes tilbage i et fælles plan ved at føre dem mellem overfor hinanden liggende trykvalser.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at trykvalserne er forhindret i at adskilles mere end tykkelsen af banen.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den tilbageværende rest af delvis gennemskåret, uadskilt DK 152835B metal frembringes ved at bevæge i hvert fald det ene af skæreo'rganerne i forhold til banen.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1/ kendetegnet ved, at deri tilbageværende rest af delvis gennemskåret, uad-skilt metal frembringes af en udsparing i i hvert fald det ene af skæreorganerne.