DK150863B - Apparat til at signalere en aksels vinkelstilling - Google Patents

Description

^ 150863

Opfindelsen vedrører et apparat til frembringelse af signaler, der angiver vinkelstillingen for en aksel, som drejer flere omgange, hvilket apparat er af den i krav l''s indledning angivne art.

I tidligere tilfælde,' hvor. der har været behov for at frembringe et signal med angivelse af vinkelstillingen for en aksel, som drejer flere omgange, har det med henblik på opnåelse af en høj opløsningsgrad og et bredt arbejdsområde været almindelig praksis at anvende et reduktionsgear med to drejelige stillingsgivere. Den ene stillingsgiver drives direkte fra akselen med henblik på afgivelse af nøjagtige opløsningssignaler. Den anden stillingsgiver drives fra reduktionsgearet og frembringer område-signalerne. De 2 150863 tidligere anordninger af denne art krævede nøjagtige og kostbare reduktionsgear.

I beskrivelsen til USA-patent nr. 2.944.159 er der omtalt en anordning til at formindske kompleksiteten af et reduktionsgear til anvendelse med to drejelige stillingsgivere. Denne forenklede gear-anordning anvendes ifølge USA-patentskrift nr.

3.885.209 i kombination med to "synchros" eller opløsere ("resolvers"), som er elektrisk kaskade-forbundne med henblik på at tilvejebringe elektriske analoge stillings-signaler .

Når der som ifølge dette sidste skrift anvendes "synchros" eller opløsere, og der ønskes et udgangssignal i digitalform med angivelse af akselens stilling, er det nødvendigt med udstyr til analog/digitalomsætning. Når det analogt-virkende udstyr er indrettet til både en høj opløsningsgrad og et bredt arbejdsområde, er omsætningen til digitalsignaler vanskelig, og som følge heraf er det hertil nødvendige apparat kostbart.

Fra GB patentskrift nr. 999.972 kendes et måleapparat til måling af vinkelposition, hvilket måleapparat frembringer en digital repræsentation af vinkelforskydningen og omfatter affølings-organer, der afgiver elektriske signaler, og signalbehandlingsorganer, som frembringer en digital repræsentation af de af affølingsorganerne afgivne elektriske signaler. Der frembringes imidlertid ikke direkte en binær tælling.

Det er opfindelsens formål at anvise udformningen af et apparat, hvormed der direkte kan frembringes digitalsignaler med angivelse af en aksels vinkelstilling, og som er enklere end hidtil kendte apparater af denne art.

Det angivne formål opnås med et apparat af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommeligtved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning. Når de to rotationsstillingsgiverskiver (103,105) foretager det angivne indbyrdes antal omdrejninger, som opnås ved hjælp af tandhjul (102, 104) på de to aksler (101 hhv. 106), frembringes ved hjælp af signalbehandlingsorganerne direkte en binær tælling af det af akslen 101 foretagne antal omdrejninger ved sammenligning af de to rotationsstillingsgiverskivers vinkelstillinger.

3 150863 I det følgende beskrives tre særskilte udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen. I den første udførelsesform udgøres den første og den anden rotationsstillingsgiverskive af absolut virkende indkodere. Herved opnås, at når strømforsyningen genoprettes efter et strømsvigt, vil hver indkoder straks frembringe sit udgangssignal, hvorpå signalbehandlingsorganerne straks frembringer drejningsstillingssignaler med angivelse af både den korrekte vinkelstilling for den første aksel og det korrekte antal omdrejninger for denne aksel.

I den anden og den tredje beskrevne udførelsesform udgøres den første og den anden rotationsstillingsgiver af indretninger, der frembringer tilvækst-signaler. Imidlertid er apparaterne ifølge begge disse udførelsesformer indrettet til at overvinde en mangel ved tidligere stillingsgivere med tilvækst-signalgivende indretninger. Ved anvendelse af tidligere kendte stillingsgivere med tilvækst-signalering var det nødvendigt efter strømsvigt og genoprettelse af strømforsyning at gå tilbage til en begyndelsestilstand eller at benytte sig af en ydre reference for at genskabe den korrekte vinkelstilling for det første referencepunkt og det korrekte antal omdrejninger af den første aksel.

Apparaterne ifølge de heri omtalte anden og tredje udførelsesformer frembyder den fordel, at de ikke kræver nogen af de tilbageføringsanordninger, som var nødvendige i tidligere apparater med stillingsgivere af tilvækst-signaltypen. Som følge heraf kombinerer disse apparater tilvækst-indretningernes enkelhed med fordelene ved de absolut virkende indretninger, hvad dette aspekt angår. I den anden udførelsesform genskabes den korrekte vinkelstilling for det første referencepunkt og det korrekte antal omdrejninger af den første aksel, inden denne har drejet to omgange efter et strømsvigt med påfølgende genoprettelse af strømforsyningen.

I den tredje udførelsesform genskabes de nævnte parametre allerede^ inden akselen har drejet en enkelt omgang. I disse udførelsesformer vil fagfolk på dette område finde vejledning til at indrette apparaterne til at genskabe de nævnte parametre endnu hurtigere ved hjælp af ændringer^ som vil være indlysende for fagfolk.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på apparater ifølge opfindelsen og tilhørende udstyr, idet 4 150863

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler på apparater ifølge opfindelsen og tilhørende udstyr, idet fig. 1 på forenklet måde viser enkelte mekaniske organer, fig. 2 er et blokdiagram for et første udførelseseksempel, fig. 3 og 4 viser tilsammen de kredsløbsorganer, der anvendes i det i fig. 2 viste udførelseseksempel, fig. 5 er et blokdiagram for et andet udførelseseksempel, fig. 6 viser en anordning af de kredsløbsorganer, der anvendes i det i fig. 5 viste udførelseseksempel, fig. 7 er et blokdiagram for et tredje udførelseseksempel, og fig. 8A og 8B viser en anordning af de kredsløbsorganer, der anvendes i det i fig. 7 viste udførelseseksempel.

Fig. 1 viser en indgangsaksel, hvorpå er anbragt et første tandhjul 102 og en første rotationsstillingsgiver 103. I tandindgreb med det første tandhjul 102 står et andet tandhjul 104, som sammen med en anden rotationsstillingsgiver 105 er anbragt på en aksel 106.

I det første af de tre udførelseseksempler, der skal beskrives i det følgende, udgøres stillingsgiverne 103 og 105 af binære ciffer--indkodere, som hver for hver omdrejning frembringer 2048 adskilte udgangssignaler, hvert bestående af 11 signal-bits. I dette første udførelseseksempel har det første tandhjul 102 én tand mindre end det andet tandhjul 104. I det beskrevne udførelseseksempel har tandhjulet 102 255 tænder og tandhjulet 104 har 256 tænder.

I de to andre udførelseseksempler, der skal beskrives i det følgende, udgøres stillingsgiverne 103 og 105 af hver sin roterende signalgenerator. I begge udførelseseksempler frembringer den første stillingsgiver 103 1024 perioder af et elektrisk signal i hver af to kanaler for hver omdrejning. Tillige frembringer den index-signaler, som skal beskrives nærmere for hvert enkelt af de pågældende udførelseseksempler. Også disse udførelseseksempler har det første tandhjul 102 én tand mindre end det andet tandhjul 104. I de beskrevne udførelseseksempler har det første tandhjul 102 således 256 tænder, og det andet tandhjul 104 har 257 tænder.

Blokdiagrammet i fig. 2 viser opløsningsafdelingen og områdeafdelingen i et apparat ifølge det første udførelseseksempel der skal beskrives. De forskellige indgangs- og udgangsledninger er forsynet med henvisningsbetegnelser for at vise hvilke blokke i denne figur der svarer til de i fig. 3 og 4 viste kredsløbsorganer.

Dette apparats opløsningsafdeling omfatter et første register AREG, som er forbundet til at modtage udgangssignalet med flere bits 5 150863 fra en første indkoder af typen "Baldwin cyclic encoder series 5V200" eller tilsvarende (tidligere nævnt som svarende til stillingsgiveren 103, men ikke vist i detaljer). Den i dette udførelseseksempel anvendte indkoder frembringer udgangssignaler på 11 bits i Gray-kode på ledningerne EA0-EA10, og som følge heraf er udgangen i det første register AREG forbundet med indgangen i en Gray/binær-omsætter ACON med henblik på frembringelsen af binær-kodede udgangssignaler. Disse binær--kodede udgangssignaler påtrykkes portkredse GAA og en vælgeomskifter SWA for at frembringe en funktion, der skal forklares nærmere i det følgende. Udgangssignalerne fra omsætteren ACON påtrykkes tillige et første lager ISTO.

Områdeafdelingen i det i fig. 2 viste udførelseseksempel omfatter en vælgeomskifter SWB, som er indrettet til at modtage udgangssignalerne på 11 bits i Gray-kode fra en anden indkoder af samme art som den ovennævnte første indkoder (tidligere nævnt som svarende til stillingsgiveren 105, men ikke vist i detaljer). Disse signaler føres ud på ledningerne EB0-EB10. Vælgeomskifteren SWB modtager tillige indgangssignaler på ledningerne S0-S10 fra en enhed, der skal beskrives i det følgende. Udgangen i omskifteren SWB er forbundet med et andet register BREG, hvis udgang er forbundet med en Gray/binær-omsætter BCON.

Udgangssignalerne fra omsætteren BCON, portkredsene GAA og vælgeomskiferen SWA tilføres en subtraktionskreds SUBT, som i dette udførelseseksempel frembringer signaler for antallet af omdrejninger af akselen 101 (fig. 1). Disse signaler påtrykkes et andet lager 2STO og vælgeomskifteren SWB. Fig. 2 viser også en taktimpulsgenerator TSIG, som afgiver udgangsimpulser på ledningerne CLOA, MA, MB og CLOB.

Fig. 3 viser at det første register AREG omfatter 11 flip--flop-kredse af type D af motorola type MC14013 eller tilsvarende.

Hver flip-flop-kreds modtager en taktimpuls fra taktsignalgeneratoren TSIG på ledningn CLOB. Disse flip-flop-kredse virker som bekendt på den måde, at når der fremkommer en taktimpuls på ledningen CLOB, vil den enkelte flip-flop-kreds kunne frembringe et udgangssignal på sin tilhørende udgangsledning AGO-AGIO svarende til indgangssignalet på den pågældende indgangsledning EA0-EA10. Desuden er to af disse flip--flop-kredse, som modtager indgangssignaler på ledningerne EA3 og EA10, indrettet til at afgive andre udgangssignaler på ledninger AG3 og AGlO, som er inverteret i forhold til udgangssignalerne på ledningerne AG3 henholdsvis AGIO. Det inverterede udgangssignal AG3 sammen med de første udgangssignaler AG0-AG2 og AG4-AG10 føres som vist til ti ENTEN/- 6 150863 ACONo Disse ENTEN/ELLER-porte er af typen Motorola MC14507 eller tilsvarende .

Udgangssignalerne fra omsætteren ACON på ledningerne CA0-CA3 udgøres af de inverterede fire mindst betydende bits i hvert binær-kodetal svarende til hvert Gray-kodetal der er tilført registeret AREG over ledningerne EA0-EA1O. De syv mest betydende bits i de binær-kodetal, der svarer til de til registeret AREG tilførte Gray-kodetal, frembringes over ledningerne AGIO og CA9-CA4. Signalerne på ledningerne CA8 og CA9 tilføres indgangene i inverterne 18 og 19, der udgøres af Motorola MC14049 eller tilsvarende, som frembringer udgangssignaler på ledningerne CA8 og CA9.

Vælgeomskifteren SWA, der omfatter en 4-bit OG/ELLER-vælge-kreds af typen Motorola MC14519 eller tilsvarende, modtager de inverterede fire mindst betydende bits i hvert binærtal, der er frembragt over ledningerne CA0-CA3, sammen med de signaler der fremkommer over ledningerne AGIO, CA9, CA8 og E1+. Det over ledningen E1+ tilførte signal er en konstant positiv jævnspænding af samme værdi som svarende til et binært eet-tal i det beskrevne apparat, og frembringes af en hvilken som helst passende, ikke vist kilde. Vælgeomskifteren SWA frembringer udgangssignaler over udgangsledningerne A0-A3 svarende til indgangssignalerne over ledningerne CA0-CA3 eller over ledningerne E1+, AGIO, CA9 og CA8, afhængigt af hvorvidt omskifteren modtager en impuls over ledningen MA henholdsvis MB. Portkredsene GAA, der omfatter syv IKKE OG-porte af typen Motorola MC14011 eller tilsvarende, modtager indgangssignaler over ledningerne CA4-CA9 og AGIO, og frembringer signaler på udgangsledningerne A4-A10, når der fremkommer en impuls på ledningen MA. Signalerne på ledningerne CA0-CA3, CA4-CA9 og AGIO føres også til det første lager ISTO, der omfatter 11 flip-flop--kredse af D-typen (Motorola MC14013 eller tilsvarende). Ved modtagelsen af en taktimpuls over ledningen CLOB frembringer hver af disse flip-flOp-kredse et udgangssignal på ledningerne R0-R10 i overensstemmelse med indgangssignalet til hver enkelt flip-flop-kreds.

Den i fig. 3 viste taktimpulsgenerator TSIG1 omfatter to IKKE OG-porte NI og N2 af typen Motorola MC14011 eller tilsvarende, som sammen med modstande RI og R2 og en kondensator Cl udgør en frit-løbende multivibrator, der frembringer impulser ved en frekvens på 2 /100 Hz. Disse impulser benyttes af en type D flip-flop-kreds Dl (MC14013 eller tilsvarende) og IKKE OG-porte N3 og N4 (MC14011 eller tilsvarende) til at frembringe impulser på ledningerne MA, MB, CLOA og CLOB. Som vist i tidsskemaet ud for taktimpulsgeneratoren TSIG, har impulserne på ledningen CLOA en frekvens, der svarer til den fritløb- kb/ 7 150863 ende multivibrators frekvens, og en impulsbredde på en halv periode. Denne frekvens er valgt til at være tilstrækkeligt høj til at der på ledningen CLOA kan frembringes mindst fire fulde impulsperioder under hvert udgangssignal fra stillingsgiveren 103 over ledningerne EA0-EA10 ved den højeste forventede omdrejningshastighed for giveren 103. Impulserne på ledningerne MA og MB er indbyrdes komplementære og har en frekvens lig med halvdelen af den fritløbende multivibrators frekvens, og har ligeledes en impulsbredde lig med en halv periode. Impulserne på ledningen CLOB har også en frekvens svarende til halvdelen af den fritløbende multivibrators frekvens, men har en impulsbredde på tre--kvart periode.

Fig. 4 viser områdeafdelingen i det første udførelseseksempel. Vælgeomskifteren SWB, der omfatter tre 4-bit OG/ELLER-vælgekredse af typen Motorola MC14519 eller tilsvarende, modtager indgangssignaler i Gray-kode fra den anden 11-bit indkoder over ledningerne EB0-EB10. Omskifteren SWB modtager også indgangssignaler over ledningerne S0-S10 og frembringer udgangssignaler på ledningerne BG0-BG10 svarende til det ene eller det andet sæt af indgangssignaler, afhængigt af hvorvidt en impuls tilføres dens vælgekredse over ledningen MB eller over ledningen MA.

Udgangssignalerne fra vælgeomskifteren SWB på ledningerne BG0-BG10 tilføres det andet register BREG, der omfatter elleve type D flip-flop-kredse af typen Motorola MC14013 eller tilsvarende. Disse flip-flop-kredse frembringer udgangssignaler på ledningerne SB0-SB10 svarende til de modtagne indgangssignaler på ledningerne BG0-BG10, hver gang der fremkommer en taktimpuls på ledningen CLOA.

Udgangssignalerne fra det andet register BREG på ledningerne SB0-SB10 tilføres et sæt indgange i Gray/binær-omsætteren BCON, der omfatter tre 4-bit OG/ELLER vælgekredse af typen Motorola MC14519 eller tilsvarende, og udfører to funktioner. Når der fremkommer signaler på ledningerne E1+ og MA, omdanner omsætteren BCON de signaler som gennem ledningerne SB0-SB10 er blevet tilført dens ene sæt indgange, fra Gray-kode til den tilsvarende binær-kode, og afgiver binærkode-signalerne på omsætterens udgangsledninger B0-B10. Under den halvperiode af hvert over ledningen MA tilførte signal, hvor ingen impuls er til stede, arbejder omsætteren BCON i afhængighed af den til stadighed over ledningen E1+ tilførte spænding som en vælgeomskifter, og overfører de indgangssignaler, som den modtager over ledningerne SB0-SB10, til dens udgangsledninger B0-B10.

Udgangssignalerne fra omsætteren BCON på ledningerne B0-B10 ? 150863 tilføres et sæt indgange i subtraktionskredsen SUBT, der omfatter tre 4-bit additionskredse ("Full Adder circuits") af typen Motorola MC 14008 eller tilsvarende. Som tidligere nævnt, modtager det andet sæt ind-gange i subtraktionskredsen SUBT signaler, der tilføres på ledningerne A0-A10 af vælgeomskifteren SWA og portkredsene GAA i apparatets opløsningsdel. Når der ikke kommer noget indgangssignal over ledningen MB til indgangen i subtraktionskredsen SUBT, frembringer denne signaler på sine udgangsledninger S0-S10 svarende til summen af indgangssignalerne på dens to sæt af indgange. Under den halvperiode af hvert signal, der tilføres over ledningen MB, når en impuls er til stede, frembringer subtraktionskredsen SUBT signaler på dens udgangsledninger svarende til summen af indgangssignalerne på den to sæt af indgange plus et binært eet-tal som følge af impulsen på ledningen MB. Mente--udgangene KOI og K02 i de to første additionstrin er som vist forbundet med mente-indgangene Kl2 og Kl3 i det andet henholdsvis det tredje additionstrin på kendt måde.

De otte mest betydende udgangssignaler fra subtraktionskredsen SUBT føres over ledningerne S3-S10 til det andet lager 2STO. Som tidligere nævnt, føres samtlige udgangssignaler fra subtraktionskredsen SUBT til vælgeomskifteren SWB. Det andet lager 2STO omfatter otte type D flip-flop-kredse af typen Motorola MC14013 eller tilsvarende, som hver arbejder i afhængighed af modtagelsen af en impuls på ledningen CLOB med at overføre signalerne på ledningerne S3-S10 til ledningerne R11-R18.

Blokdiagrammet i fig. 5 viser det andet af de udførelseseksempler på apparatet ifølge opfindelsen, der skal beskrives. Dette udførelseseksempel omfatter to signalgeneratorer PGl og PG2 af typen TRU-Rota DC-1024-D-11-M-SD-12V eller tilsvarende, svarende til stillingsgiverne 103 henholdsvis 105. Signalgeneratoren PGl frembringer to ens udgangsimpulssignaler på to kanaler, idet signalet på den ene kanal føres ud på ledningen X og signalet på den anden kanal på ledningen Y. Afhængigt af omdrejningsretningen ligger signalet på ledningen Y foran eller efter signalet på ledningen X i en tidsvinkelafstand på 90° eller en kvart periode af de pågældende signaler. Som tidligere forklaret, frembringes der 1024 perioder af hvert signal på hver af ledningerne X og Y for hver omdrejning af signalgeneratoren PGl. Endvidere frembringer signalgenera 9 150863 toren PG1 en første index-impuls på ledningen IMl, hver gang det første referencepunkt på akselen 101 befinder sig i en første vinkelstilling.

De udgangssignaler, som af signalgeneratoren PG1 frembringes på ledningerne X og Ϊ, tilføres en signalbehandlingskreds COND1, som frembringer signaler på ledningerne UD, 4DN og 4U, der bringer en tovej stæller CN1 til at frembringe udgangssignaler på ledningerne PP0-PP11 svarende til vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Tovejstælleren CNl frembringer tillige et signal på ledningen CO, når som helst den bringes tilbage til en begyndelsestilstand som følge af modtagelsen af et forud bestemt antal signaler fra signalbehandlingskredsen CONDl, der er tilstrækkeligt til at fylde tælleren. Signalerne på ledningen CO tilføres tælleren CN2, og bringer den til at afgive signaler på ledningerne PP12-PP19 svarende til det antal gange det første referencepunkt på akselen 101 løber gennem den tidligere nævnte første vinkelstilling.

Signalgeneratoren PG2 frembringer en anden index-impuls på ledningen IM2, hver gang et andet referencepunkt på akselen 106 løber gennem en anden vinkelstilling. Et impulssignal på ledningen IM2, der tilføres tælleren CN2, bringer denne til at afgive de signaler, som den modtager på ledningerne PP4-PP11 fra tælleren CNl, til ledningerne PP12-PP19, så at dersom der på de sidstnævnte ledninger ikke allerede findes tilsvarende signaler, vil de nu fremkomme på disse.

Fig. 6 viser de kredsløbsorganer, der udgør signalbehandlingskredsen CONDl og tællerne CNl og CN2 som vist i fig. 5. Signalbehandlingskredsen CONDl omfatter en oscillator OSC, som frembringer impulser på ledningen CLO og hermed komplementære impulser på ledningen CLO med en frekvens af 122,9 kHz og en impulsbredde på en halv periode. Signalbehandlingskredsen omfatter også et antal type D flip-flop--kredse af typen Motorola MC14013 eller tilsvarende, der modtager signalerne fra signalgeneratoren PG1 over ledningerne X og Y. Disse enheder anvendes til at frembringe signaler på ledningerne Xl og X2 og Yl og Y2 som reaktion på de på ledningerne X og Y frembragte signaler. Signalerne på ledningerne XI, X2, Yl og Y2 tilføres tre ENTEN/ELLER-porte NOl, N02 og N03 (Motorola MC14507 eller tilsvarende), hvis udgangssignaler tilføres en binærkodet decimal eller decimal dekoder BCD (Motorola MC14028 eller tilsvarende). Dekoderen BCD frembringer sammen med et par IKKE ELLER- og inverter-porte Ul, U2, Dl og D2 (Motorola MC14001 henholdsvis MC14049 eller tilsvarende) signaler 10 150863 ' bringes fire impulser på ledningen 4U eller 4DN for hver periode af de signaler, som er frembragt på ledningerne X og Y af signalgeneratoren PG1. Signalerne på ledningen 4DN er komplementære til signalerne på ledningen 4DN. Signalerne på ledningerne 4U og 4DN frembringer sammen med to IKKE ELLER-porte NAl og NA2 (Motorola MC14001 eller tilsvarende) signaler på ledningen UD.

Tovejstælleren CNl omfatter tre eller hinanden forbundne 4-bit bibære op-ned-tællere BC1, BC2 og BC3. Tovejstælleren CNl omfatter to sådanne 4-bit binære op-ned tællere BC4 og BC5. Samtlige tællere BC1-BC5 er af typen Motorola MC14516 eller tilsvarende. Som vist, er samtlige dataledninger P1-P4 i samtlige tællere BC1-BC3 forbundet med jordpotentiale, og når som helst der til denne tæller tilføres et signal over ledningen IMl, føres dette signal til tælleren CNl1s udgangsledninger. De otte mest betydende udgangsledninger PP4-PP11 på tælleren CNl er vist forbundet med dataledningerne P1-P4 i hver af tællerne BC4-BC5, der udgør tovej stællerne CN2. Signalerne på de sidstnævnte ledninger fremkommer på udgangsledningerne fra tælleren CN2, når som helst der på ledningen IM2 tilføres denne tæller et signal. Samtlige tællere BC1-BC5 er som vist også forbundet i serie på kendt måde.

Fig. 7 viser et blokdiagram af et yderligere udførelseseksempel på apparatet ifølge opfindelsen. Dette udførelseseksempel omfatter signalgeneratorer PG3 og PG4 svarende til stillingsgiverne 103 henholdsvis 105. Signalgeratoren PG3 frembringer udgangssignaler på to kanaler, hvilke signaler føres ud på udgangsledningerne X3 og Y3. Disse signaler er af lignende art som de signaler, som føres ud på ledningerne X og Y af signalgeneratoren PG1, som er beskrevet ovenfor under henvisning til fig. 5. Endvidere frembringer signalgeneratoren PG3 et index-signal på ledningen IM3, som skifter fra et første niveau til et andet niveau, hver gang det første referencepunkt på akselen 101 befinder sig i den første vinkelstilling, og skifter derpå fra det andet til det første niveau, hver gang det første referencepunkt på akselen 101 er drejet 180° fra den første vinkelstilling. Dette index-signal overføres gennem ledningen IM3, sammen med signalerne på ledningerne X3 og Y3 til signalbehandlingskredsen COND2.

Signalgeneratoren PG4 frembringer et index-signal på ledningen IM4, som skifter fra et første niveau til et andet niveau, hver gang det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i den anden vinkelstilling, og skifter fra det andet niveau til det første niveau, hver gang det andet referencepunkt på akselen 106 er drejet 180° fra den anden vinkelstilling. Dette index-signal overføres over ledningen IM4 U 150863 til signalbehandlingskredsen COND2.

Udgangssignalerne, som af signalgeneratoren PG3 frembringes på ledningerne X3, Y3 og IM3, og af signalgeneratoren PG4 på ledningen IM4, tilføres kredsene i signalbehandlingskredsen COND2 til frembringelse af signaler, som over ledningerne 3Q11, IM3BSTB, U10 og 4XUD tilføres tovejstælleren CN3. Endvidere frembringer signalbehandlings-kredsen COND2 også signaler, som over ledningerne BE, BE, og IM4BSTB tilføres portene X0R8 og NOG4 samt tovejstælleren CN4. Også signalet på ledningen U10 tilføres tovejstælleren CN4.

Udgangssignalerne fra tælleren CN3, som repræsenterer vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, fremføres på ledningerne 3P0-3P11. Tælleren CN3 frembringer tillige et mente-signal, som gennem ledningen CO30 tilføres tælleren CN4, når som helst tælleren CN3 tilbagestilles til begyndelsestilstanden som følge af modtagelsen af et forud bestemt antal impulser. Denne tilbagestilling tilvejebringes på samme måde som tidligere beskrevet under henvisning til tælleren CNl i fig. 5 og 6. Signalet på ledningen 3P11 tilføres også porten NOG4 og samvirker med det på ledningen BE fremførte signal til frembringelse af et udgangssignal fra porten NOG4, hvilket signal over ledningen CO40 tilføres en additionskreds ADDI. Additionskredsen ADDI frembringer signaler, som over ledningerne 4P4-4P10 tilføres tovej stælleren CN4. Endvidere frembringer additionskredsen ADDI et signal, som gennem ledningen 4P11A tilføres porten XOR8. Porten XOR8 frembringer i afhængighed af de signaler, som den modtager over ledningerne 4P11A og BE, et udgangssignal, som over ledningen 4P11 tilføres tovej stælleren CN4 .

Ud fra de mente-signaler, som tovejstælleren CN4 modtager over ledningen CO30, frembringer denne tæller på ledningerne 3P12-3P19 udgangssignaler, der repræsenterer antallet af modtagne mente-signaler. Det signal, som over ledningen IM4BSTB tilføres tælleren CN4, bringer tillige denne tæller til at føre de signaler, som den på ledningerne 4P4-4P11 modtager fra additionskredsen ADDI og porten XOR8, ud på ledningerne 3P12-3P19, så at dersom der på disse sidstnævnte ledninger ikke allerede findes tilsvarende signaler, vil signalerne nu fremkomme på disse ledninger.

Pig. 8A viser de kredsløbsorganer, der udgør signalbehandlingskredsen COND2. Signalbehandlingskredsen COND2 omfatter et antal spærretrin ("buffer amplifiers") Bl, B2, B3 og B4 af typen Fairchild "Dual Differential Line Receivers" AM9615 eller tilsvarende, der modtager de signaler, som fra impulsgeneratorerne PG3 og PG4 fremkommer på led- 12 150863 på kendt måde et impuls på ledningen X3B henholdsvis Y3B for hver periode af det over ledningen X3 henholdsvis Y3 fremkomne signal. Spærretrinene B3 og B4 frembringer en impuls på ledningen IM3B henholdsvis IM4B for hvert signal, der fremkommer på ledningen IM3 henholdsvis IM4. Signalbehandlingskredsen COND2 omfatter tillige et antal registre DIC1 og DIC2 af typen COS/MOS 4-bit type D, f.eks.

RCA CD4076BE eller tilsvarende. Registrene DIC1 og DIC2 anvendes til at frembringe signaler på ledningerne X3B1, X3B2, Y3B1 og Y3B2 henholdsvis IM3B1, IM3B2, IM4B1 og IM4B2 i afhængighed af de signaler, der tilføres over ledningerne X3B og Y3B henholdsvis IM3B og IM4B.

I fig. 8A og 8B er der også vist et antal ENTEN/ELLER-porte XOR1-XOR8 af typen Motorola "Quad Exclusive OR Gate" MC14507 eller tilsvarende, et antal IKKE OG-porte NND2-NND3 af typen Motorola "Quad Two Input NAND Gate" MC14011 eller tilsvarende, et antal IKKE ELLER--porte NOG1-NOG4 af ty.pen Motorola "Quad Two Input NOR Gate" MC14001 eller tilsvarende, samt inverterende forstærkere IA3-IA5 af typen Motorola "Hex Inverter" MC14049 eller tilsvarende.

Signalerne fra registeret DIC1 på ledningerne IM3B1 og IM3B2 tilføres ENTEN/ELLER-porten XOR1 (fig. 8A), hvis udgangssignal tilføres tælleren BUD1-BUD3 (fig. 8B).

Oscillatoren OSC2 er en fritløbende oscillator, der frembringer impulser med en frekvens på 131 kHz, som føres ud på ledningerne CLOl og CLOl. Impulserne på ledningen CLOl er komplementære til impulserne på ledningen CLOl. Ledningen CLOl er forbundet med tælleren BUD1-BUD5 (fig. 8B). Ledningen CLOl er forbundet med registeret DIC1. Mindst fire impulser frembringes på ledningen CLOl under hver kvart periode af signalerne på ledningerne X3 og Y3 ved den højeste forventede hastighed på signalgeneratoren PG3, for at gøre det muligt ved hjælp af udstyr, der skal beskrives i det følgende, at frembringe fire impulser ud fra hver sådan periode.

Fig. 8A viser også ENTEN/ELLER-porten XOR3, som modtager de til denne port tilførte signaler over ledningerne X3B1 og Y3B2 fra registeret DIC1 og ud fra disse signaler frembringer signaler, som overføres til indgang B i en binærkodet decimal-til-decimal dekoder BCD3 af typen Motorola MC14028 eller tilsvarende. Dekoderen BCD3 modtager tillige signaler ved indgangene A og C over ledningerne Y3B1 henholdsvis X3B2 fra registeret DIC1. Som vist føres signaler fra udgangsledningerne nr. 1 og 4 på dekoderen BCD3 til indgangen i IKKE ELLER-porten NOG1, og signalerne fra udgangsledningerne nr. 2 og 7 på i3 150863 dekoderen BCD3 tilføres indgangen i IKKE ELLER-porten NOG2. De af IKKE ELLER-portene NOG1 og NOG2 frembragte signaler føres over ledningerne 4XU og 4XD til de inverterende forstærkere IA3 henholdsvis IA4, som på ledningerne 4XU og 4XD frembringer signaler, som svarer til de på ledningerne X3B og Y3B fremførte signaler gange fire. Signalet på ledningen 4XU tilføres tillige en af indgangene i IKKE OG-porten NND2, hvis anden indgang er forbundet med ledningen DIO med henblik på at frembringe et binært signal, som over ledningen U10 tilføres tællerne CN3 og CN4. Svarende hertil modtager IKKE OG-porten NND3 signaler over ledningerne 4XD og U10 for at frembringe signaler på ledningen D10.

IKKE ELLER-porten NOG3 kombinerer de signaler, som den modtager over ledningerne 4XU og 4XD, og fører over ledningen 4XUD signaler til indgangen i den første af de tre binære op/ned-tællere BUDl, BUD2 og BUD3 (fig. 8B), som er af typen Motorola MC14516 eller tilsvarende, og udgør tælleren CN3. Som vist i fig. 8A, modtager ENTEN/-ELLER-porten XOR5 signaler, som tilføres den over ledningerne IM3B2 og DIO, og frembringer på sin udgangsledning et signal, som tilføres en indgang i ENTEN/ELLER-porten XOR6, hvis anden indgang er forbundet med jord. Udgangsledningen 3Q11 fra ENTEN/ELLER-porten XOR6 er forbundet med tælleren CN3 (fig. 7 og 8B). Hver af de øvrige indgangsledninger 3Q0-3Q1O i tælleren CN3 (fig. 8b) er forbundet med jord.

Tovejstælleren CN3 er ved hjælp af ledningen CO30 serieforbundet med tælleren CN4, der omfatter et par serieforbundne op/ned--tællere BUD4 og BUD5, hver af typen Motorola MC14516 eller tilsvarende. Udover på ledningerne 3P0-3P11 at frembringe signaler, der repræsenterer vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, overfører tælleren CN3 de otte mest betydende bits over ledningerne 3P4-3P11 til den binære additionskreds ADDI.

Den binære additionskreds ADDI omfatter to 4-bit additionskredse ADDA og ADDB af typen Motorola "Four Bit Full Adder" MC14008 eller tilsvarende. Som vist i fig. 8B, er dataindgangene A1-A8 i additionskredsen ADDI forbundet med jord. Additionskredsen ADDI modtager et mente-signal over ledningen CO40 fra udgangen i IKKE ELLER-porten NOG4. IKKE ELLER-porten NOG4 modtager de tilførte signaler over ledningerne 3P11 og BE. Signalet på ledningen BE frembringes af inver-teren IA5 og er komplementet til det signal, som af ENTEN/ELLER--porten XOR7 (fig. 8A) frembringes som reaktion på de signaler, som tilføres denne port over ledningerne IM4B2 og D10.

Som reaktion på et impulssignal, som tælleren CN4 modtager over ledningen IM4BSTB, overfører denne tæller de gennem ledningerne i4 150863 allerede findes tilsvarende signaler signaler på de sidstnævnte ledninger. Det signal, som på ledningen 4P11 frembringes af ENTEN/ELLER--porten XOR8 som reaktion på de signaler, som tilføres denne port over ledningerne BE og 4P11A, og de resterende signaler på ledningerne 4P0-4P10, som kommer direkte fra additionskredsen ADDI, repræsenterer i binær form antallet af omdrejninger af det første referencepunkt på akselen 101.

For at det skal kunne forstås, hvorledes samtlige udførelseseksempler på apparatet ifølge opfindelsen virker, skal hvert enkelt eksempel beskrives nærmere. Det antages således, at når det første og det andet referencepunkt på akslerne 101 og 106 i et apparat, der er opbygget i overensstemmelse med det i fig. 2, 3 og 4 viste første udførelseseksempel, befinder sig i den første henholdsvis den anden vinkelstilling, vil hver af de binære indkodere, der svarer til stillingsgiverne 103 og 105, afgive et udgangssignal i Gray-kode svarende til nul. Fra det foregående vil det kunne indses, at indkoderen på akselen 101 frembringer 2048 særskilte 11-bit signaler for hver omdrejning af dens tilhørende tandhjul 102 gennem 255 tænder eller 360°. Indkoderen på akselen 106 frembringer også 2048 særskilte udgangssignaler, hver gang det tilhørende tandhjul 104 drejes gennem 360°. Dette sidstnævnte tandhjul 104 har imidlertid 256 tænder, og hver gang tandhjulet 102 drejes gennem 255 tænder, drejes tandhjulet 104 også gennem 255 tænder, hvad der er en tand mindre end 360° for dette tandhjul 104. Som følge heraf frembringer indkoderen på akselen 106 otte færre udgangssignaler end indkoderen på akselen 101, for hver omdrejning af den sidstnævnte aksel 101.

Fra det foregående vil det tillige kunne indses, at på grund af at signalerne fra indkoderne på akslerne 101 og 106 er adskilte, frembringes signalerne fra indkoderne u-synkront med hinanden med undtagelse af hver gang det første referencepunkt på akselen 101 befinder sig i den første vinkelstilling. Denne u-synkronitet mellem frembringelsen af signalerne fra indkoderne kompenseres med henblik på at opnå, at der for hver vinkelstilling af referencepunktet på akselen 101 i samtlige af denne aksels stillinger og i samtlige af dens omdrejninger fremkommer korrekte angivelser af denne vinkelstilling. Den følgende forklaring af virkemåden er baseret på at akselen 101 befinder-sig i en bestemt stilling, med henblik på at forklare hvorledes apparatet i dette udførelseseksempel afgiver nøjagtigte angivelser vedrørende vinkelstillingen af det første referencepunkt på akselen 101.

Da tandhjulet 104 drejer gennem én tand mindre end tandhjulet 102 for hver omdrejning af sidstnævnte, vil det også kunne indses, 15 150863 at for hver efterfølgende omdrejning af akselen 101 vil vinkelstillingen af det andet referencepunkt på akselen 106 komme til at slæbe længere og længere efter vinkelstillingen af det første referencepunkt på akselen 101, dersom de to aksler er sat i rotation med det første og det andet referencepunkt i den første henholdsvis den anden vinkelstilling. Efterslæbsvinkelen forøges med den samme forskelsværdi for hver omdrejning, og er således et udtryk for antallet af omdrejninger af akselen 101.

For at forklare, hvorledes apparatet ifølge det i fig. 3 og 4 viste udførelseseksempel angiver vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, antages det først, at de to aksler 101 og 106 sættes i rotation med det første og det andet referencepunkt i den første henholdsvis anden vinkelstilling. Det antages tillige, at akselen 101 befinder sig i en bestemt omdrejning, og at det første referencepunkt har bevæget sig mere end syv ottendedele af vejen gennem denne omdrejning fra den første vinkelstilling.

Under disse omstændigheder overføres gennem ledningerne EA0-EA10 signaler til det første register AREG, hvilke signaler i Gray-kode angiver vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101 i netop den nævnte omdrejning. Samtidigt hermed overføres gennem ledningerne EB0-EB10 signaler til vælgeomskifteren SWB, hvilke signaler i Gray-kode angiver vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106. Det antages endvidere, at taktimpulsgeneratoren TSIG lige har frembragt en ny impuls på ledningen CLOA, og at den tilsvarende impuls på ledningen MA endnu ikke er blevet frembragt. Som følge heraf fremkommer der vedblivende en impuls-størrelse på ledningen MB, og vælgeomskifteren SWB fører signalerne gennem ledningerne EB0-EB10 til ledningerne BG0-BG10. Som følge heraf vil signaler, der angiver vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106 blive tilført et sæt indgange i Gray/binær-omsætteren BCON, når impulsen på ledningen CLOA blev frembragt og type D flip-flop-kredsene i det andet register BREG bevirkede at signalerne på ledningerne BGO-BGIO blev fremført på ledningerne SB0-SB1Q. Når der er gået tilstrækkelig lang tid til at taktimpulsgeneratoren TSIG frembringer en impuls på ledningen MA frembringer omsætteren BCON signaler på ledningerne B0-B10, hvilke signaler i binærkode angiver vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106.

Når taktimpulsgeneratoren TSIG frembringer en impuls på ledningen MA, frembringer den også en impuls på ledningen CLOB. Som reaktion på en over ledningen CLOB fremført impuls bevirker type D flip- 16 150863 over ledningerne EA0-EA10 tilførte elleve Gray-kode signal-bits frembringes på ledningerne AG0-AG10. I tillæg hertil frembringes komplementerne af de på ledningerne EA3 og EA10 fremførte signaler på ledningerne AG3 og AGIO. De tre mindst betydende bits af det signal/ som i Gray-kode angiver vinkestillingen for det første referencepunkt på akselen 101, føres gennem ledningerne AG0-AG2 til Gray/binær-omsætteren ACON. Disse signal-bits tilvejebringer, sammen med komplementet af den fjerde mindst betydende bit på ledningen AG3 til omsætteren ACON, på ledningerne CA0-CA3 komplementerne til de fire mindst betydende bits i binærkode, svarende til de fire mindst betydende bits i Gray-kode. De syv mest betydende Gray-kode-bits, som er frembragt af indkoderen på akselen 101, føres over ledningerne AG4-AG10 til omsætteren ACON, som på ledningerne CA4-CA9 frembringer den femte til og med den tiende mest betydende bit i binærkode, svarende til de tilsvarende bits i stillingssignalet i Gray-kode. Den ellevte eller mest betydende bit behøver ikke at omsættes fra Gray-kode til binærkode, da den altid vil være den samme i begge. Denne mest betydende bit på ledningen AGIO tilføres, sammen med de seks næst-mest betydende bits på ledningerne CA4-CA9, til portene GAA, som, ved tilstedeværelse af en impuls på ledningen MA på ledningerne A4-A10 frembringer komplementerne til de syv mest betydende bits af de signaler i binærkode, som angiver stillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Samtidigt hermed føres signalerne på ledningerne CA0-CA3 til vælgeomskifteren SWA, som i fraværelse af en impuls på ledningen MB og tilstedeværelse af en impuls på ledningen MA overfører disse fire signaler, der angiver komplementerne til de fire mindst betydende bits på det binækodesignal, der repræsenterer stillingen for det første referencepunkt på akselen 101, til udgangsledningerne A0-A3. Komplementerne til de elleve binærkodesignal-bits, som angiver stillingen for det første referencepunkt på akselen 101, føres over ledningerne A0-A10 til det andet sæt indgange i subtraktionskredsen SUBT. Som forklaret ovenfor, modtager subtraktionskredsen SUBT på dette tidspunkt også bi-nærkodesignaler på ledningerne B0-B10 på dens andet sæt indgange. Disse sidstnævnte signaler angiver vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106. I fraværelse af en impuls på ledningen MB arbejder subtraktionskredsen SUBT som en summationskreds og adderer signalerne fra ledningerne B0-B10 til signalerne fra ledningerne A0-A10. Som forklaret ovenfor, er signalerne på ledningerne A0-A10 komplementerne til det binære signal, der repræsenterer vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101. I overensstemmelse hermed frembringer subtraktionskredsen SUBT på ledningerne S0-S10 et binært sig i7 150863 nal, der angiver forskellen mellem de signaler, der repræsenterer vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106, og de signaler der repræsenterer vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, eller den vinkel, hvormed vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106 slæber efter vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Når akselen 101 nu som antaget befinder sig inden for den sidste ottendedel af den pågældende omdrejning, bevirker u-synkroni-teten mellem de af de to indkodere frembragte signaler, at forskelssignalerne på ledningerne S0-S10 viser et forkert antal omdrejninger af akselen 101. Dette sker, fordi når indkoderen på akselen 101 i denne stilling frembringer et signal inden indkoderen på akselen 106 frembringer det tilsvarende signal, har den første indkoder under denne omdrejning af akselen 101 frembragt otte flere signaler end den anden indkoder. Fra den ovenfor givne forklaring vil det kunne indses, at otte signaler svarer til én tand på tandhjulet 104. Som følge heraf vil disse otte signaler angive, at det andet referencepunkt på akselen 106 slæber efter det første referencepunkt på akselen 101 med en vinkel, der svarer til en yderligere fuld omdrejning. Da dette sker inden omdrejningen er fuldført, må det forhindres fra at bevirke, at forskellen mellem de to til subtraktionskredsen SUBT tilførte signaler medfører unøjagtige angivelser af antallet af omdrejninger for det første referencepunkt på akselen 101 forbi den første vinkelstilling. Vælgeomskifteren SWB, det andet register BREG, omsætteren BCON, subtraktionskredsen SUBT samt vælgeomskifteren SWA arbejder som en kompensationskreds under tilstedeværelsen af impulser på ledningen MB, for at der skal frembringes nøjagtige angivelser på sådanne tidspunkter.

Med henblik på opnåelse af denne kompensationsvirkning føres udgangssignalerne fra subtraktionskredsen SUBT på ledningerne S0-S10 til det andet sæt indgange i vælgeomskifteren SWB. Som følge heraf vil der på udgangsledningerne BG0-BG10 fra vælgeomskifteren SWB fremkomme efterslæbsvinkelsignaler fra subtraktionskredsen SUBT, inden der modtages en impuls over ledningen MB og mens der endnu føres en impuls ud på ledningen MA. Når der ved afslutningen af impulsen på ledningen MA frembringes en impuls på ledningen CLOA, bevirker de elleve type D flip-flop-kredse i det andet register BREG, at komplementer til efterslæbsvinkelsignalerne føres ud på ledningerne SB0-SB10. Disse signaler tilføres omsætteren BCON, som i fraværelse af en impuls på ledningen MA arbejder som vælgeomskifter og overfører disse komplement--signaler til ledningerne B0-B10.

i8 150863

Da impulsen på ledningen MA er ophørt, og impulsen på ledningen MB er begyndt, hæmmes portene GAA, hvorfor hver af ledningerne A4-A10 modtager et binært eet-tal. Desuden udvælger vælgeomskifteren SWB, som reaktion på impulsen på ledningen MB, indgangssignalerne på ledningerne E1+, AGIO, CA9 og CA8, og overfører disse signaler til dens udgangsledninger A0-A3. Signalerne på ledningerne CA8, CA9 og AGIO repræsenterer komplementerne til de tre mest betydende bits i det binære tal, der angiver stillingen for det første referencepunkt på akselen 101. Under den del af hver omdrejning af akselen 101, hvor dennes første referencepunkt gennemløber den sidste ottendedel af omdrejningen hen til den første vinkelstilling, omfatter de signaler, der angiver disse tre mest betydende bits, et kompensationssignal, som er tilstrækkeligt stort til at når det subtraheres fra det efterslæbsvinkelsignal, som frembringes under MA-impulsen, forhindres u-synkronite-ten mellem frembringelsen af signalerne fra de to indkodere fra at bevirke et efterslæbsvinkelsignal, der frembringer unøjagtige stillingsangivelser. Denne subtraktion udføres ved at de binære signaler på ledningerne Α10-Ά4 og det binære signal på ledningen A3, der er resultatet det binære eet-signal på ledningen E1+, sammen med signalerne på ledningerne A0-A2 som tegn på komplementerne til de tre mest be-tyndende bits i det binærkodesignal, der repræsenterer det første referencepunkts stilling, tilføres det tilknyttede sæt indgange i subtraktionskredsen SUBT. Når disse signaler tilføres det ene sæt indgange og komplementet til efterslæbsvinkelsignalet over ledningerne B0-B10 tilføres det andet sæt indgange i subtraktionskredsen SUBT, frembringer denne, under tilstedeværelse af en impuls på ledningen MG, på ledningerne S0-S10 forskellen mellem efterslæbsvinkelsignalet og kompensationssignalet. De otte mest betydende bits på ledningerne S3-S10 tilføres de otte type D flip-flop-kredse i det andet lager 2STO. Når den næste impuls frembringes på ledningen CLO, frembringer disse flip--flop-kredse udgangssignaler på ledningerne R11-R18, hvilke signaler nøjagtigt angiver det hele antal tænder på tandhjulet 104, hvormed vinkelstillingen af det andet referencepunkt på akselen 106 slæber efter vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Som nævnt ovenfor, angiver dette antallet af de omdrejninger, hvormed det første referencepunkt på akselen 101 har roteret forbi den første vinkelstilling efter den antagne begyndelsestilstand, hvori det første og det andet punkt samtidigt befandt sig i den første henholdsvis den anden vinkelstilling. Når det binære tal, der repræsenteres af de otte bits på ledningerne R11-R18, kombineres med de elleve bits på ledningerne R0-R10, fremkommer et binært tal, der angiver vin is 150863 kelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101 samt antallet af omdrejninger for denne aksel 101.

Det bemærkes, at selv om impulsen på ledningen MB ophører og impulsen på ledningen MA begynder i hovedsagen samtidigt med frembringelsen af impulsen på ledningen CLOB, arbejder subtraktionskredsen SUBT tilstrækkeligt langsomt med at skifte sin udgang fra det kompenserede vinkelefterslæbssignal til det ukompenserede signal som reaktion på ophøret af impulsen på ledningen MB, til at det kompenserede signal frembringes på ledningerne R11-R18 som udgangssignaler fra de otte type D flip-flop-kredse i det andet lager 2STO.

For at forstå hvorledes apparatet ifølge det i fig.. 5 og 6 viste udførelseseksempel virker for at angive vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, antages det først, at det første og det andet referencepunkt på akselen 101 henholdsvis 106 befinder sig i deres første henholdsvis anden vinkelstilling, og at im-pulsgeneratoren PG1 og impulsgeneratoren PG2 på samme tid frembringer deres index-impulser på ledningerne IM1 og IM2. Det antages tillige, at akslerne 101 og 106 roterer i en sådan retning, at de binære tællere CNl og CN2 tæller opad, efterhånden som akselen 101 roterer fra begyndelsesstillingen. Ud fra hvad der er forklaret ovenfor skulle det kunne indses, at impulsgeneratoren PG1 frembringer 1024 elektriske impulser på hver af ledningerne X og Y for hver omdrejning af akselen 101. Da akselen 101 desuden roterer i en sådan retning, at tællerne CNl og CN2 tæller opad, ligger impulserne på ledningen Y foran impulserne på ledningen X som forklaret ovenfor.

Det bemærkes, at de impulser, som af oscillatoren OSC frembringes på ledningerne CLO og CLO, står i et sådant forhold til den højeste forventede omdrejningshastighed for impulsgeneratoren PG1, at der på hver af ledningerne CLO og CLO fremkommer mindst fire impulser mellem de enkelte impulser, der frembringes på ledningen X og de enkelte impulser, der frembringes på ledningen Y. Som følge heraf vil type D flip-flop-kredsene IX, 2X og 1Y og 2Y for hver impuls på ledningerne X og Y frembringe udgangssignaler på hver af ledningerne XI, X2, Yl og Y2. Disse udgangssignaler tilføres ENTEN/ELLER-portene N01, N02 og NO3, hvis udgangssignaler i sin tur tilføres de tre indgange i dekoderen BCD. Da impulserne i Y-kanalen frembringes 90° foran impulserne i X-kanalen, fremkommer signalerne på ledningerne Yl, Y2, XI og X2 i den nævnte rækkefølge. Frembringelsen af en impuls på ledningen Yl bevirker, at ENTEN/ELLER-porten NOl tilfører et signal til A-indgangen i dekoderen BCD. Som følge heraf fremkommer et tilsvarende 20 150863 signal ved dekoderens 1-udgang. Dette signal overføres til de tilhørende IKKE ELLER- og inverter-porte U1 og U2, og bevirker, at der frembringes en impuls på ledningen 4U. På lignende måde bevirker fremkomsten af en impuls på ledningen Y2, at ENTEN/ELLER-porten N02 tilfører et signal til indgang B i dekoderen BCD - denne gang uden nogen virkning, da 3-udgangen i dekoderen BCD, som frembringer et udgangssignal, når der tilføres signaler til dekoderens A- og B-ind-gange, ikke er forbundet i kredsen. Frembringelsen af en impuls på ledningen XI bringer ENTEN/ELLER-porten N03 til at tilføre et signal til indgang C i dekoderen BCD. Når der er signaler ved dens indgange A, B og C, frembringer dekoderen BCD et signal ved sin 7-udgang. Dette signal tilføres de tilhørende IKKE ELLER- og inverter-porte Dl og U2, og frembringer en anden impuls på ledningen 4U.

/ / 2i 150863 Når den til ledningen X2 førte impuls tilføres ENTEN/ELLER--portene NOl, N02 og N03, ophører samtlige af disse porte med at frembringe et udgangssignal. Derefter bringer en taktimpuls, der er fremkommet på ledningen GLO, type D flip-flop-kredsen 1Y til at fjerne impulssignalet på ledningen Yl. Dette bringer ENTEN/ELLER-porten NOl til igen at tilføre et signal til indgang A i dekoderen BCD. Som før medfører dette frembringelsen af en impuls på ledningen 4U. På lignende måde vil fjernelse af impulssignalerne på ledningerne Y2 og Xl bevirke frembringelsen af et signal fra udgang 7 i dekoderen BCD, og en anden impuls vil blive frembragt på ledningen 4U. På denne måde bevirker hver periode af de signaler, der frembringes på ledningerne X og Y, at der frembringes fire impulser på ledningen 4U, så at hver omdrejning af signalgeneratoren PG1 i den antagne retning resulterer i frembringelsen af 4096 impulser på ledningen 4U, hvad der betyder at seksten sådanne impulser frembringes hver gang tandhjulet 101 drejer gennem en til én tand svarende vinkel.

Hver impuls på ledningen 4U bringer IKKE ELLER-portene til at afgive tilsvarende impulser på ledningen UD. På almindeligt kendt måde gør disse impulser på ledningen UD det muligt for de binære op--ned-tællere BC1-BC5 at tælle opad, hver gang en impuls tilføres indgangen CI1 i tælleren BC1 fra ENTEN/ELLER-porten N04 som følge: af en impuls på ledningen 4U.

Udgangssignaler føres ud på ledningerne PP0-PP11 i overensstemmelse med antallet af impulser, der tilføres indgangen CI1 i tælleren BCl og de tilsvarende indgange CI2 og CI3 i tællerne BC2 henholdsvis BC3 som følge af opfyldningen af den foregående tæller BCl henholdsvis BC2. Når der er fremkommet 4096 impulser på ledningen 4U, er samtlige tællere BC1-BC3 inklusive fulde, og som følge heraf frembringes et udgangssignal ved udgangen C03 i tælleren BC3. Dette udgangssignal tilføres over ledningen CO indgangen CI4 i tælleren BC^, som sammen med tælleren BC5 frembringer udgangssignaler på ledningerne PP12-PP19 svarende til antallet af de indgangssignaler, som over ledningen CO er tilført indgangen CI4.

Hver gang det første referencepunkt på akselen 101 igen befinder sig i sin første vinkelstilling, skulle der på ledningen 4U være blevet frembragt 4096 impulser, så at tællerne BC1-BC3 er blevet ført tilbage til deres begyndelsestilstand, hvori de frembringer en nul-tælling på ledningerne PPC-PP11. For at sikre, at tællerne BC1-BC3 føres tilbage til deres begyndelsestilstand når det første referencepunkt igen indtager den første vinkelstilling, til trods for at en eller 22 1 5 0 8 6 3 -impuls på ledningen IMl, når det første referencepunkt på akselen 101 befinder sig i den første vinkelstilling. Denne index-impuls føres over ' ledningen IMl til PE-indgangene i hver tæller BC1-BC3 og bevirker at jordpotentialet på ledningerne P1-P4 i hver tæller BC1-BC3 overføres til udgangsledningerne PPO—PPll, så at tællerne, dersom de ikke allerede befinder i begyndelsestilstanden, nu føres tilbage til denne.

Som det vil kunne indses, vil hver omdrejning af akselen 101 medføre at vinkelstillingen for denne aksels referencepunkt ligger længere foran vinkelstillingen for det andet referencepunkt på akselen 106, på grund af at der er én tand mere på tandhjulet 104 end på tandhjulet 102. Nærmere betegnet vil det første referencepunkt på akselen 101 ligge nøjagtigt én yderligere tand på tandhjulet 102 foran den første vinkelstilling, hver gang det andet referencepunkt på akselen 106 igen befinder sig i den anden vinkelstilling og signalgeneratoren PG2 frembringer en index-impuls på ledningen IM2. Denne virkning er kumulativ, og med anordningen med de binære tællere BC1-BC3, som hver tilvejebringer fire udgangs-bits, sammen med den kendsgerning, at der frembringes seksten impulser på ledningen 4U hver gang akselen 101 drejer svarende til én tand på tandhjulet 102, vil tællerne BC2 og BC3, hver gang signalgeneratoren PG2 fører en index-impuls ud på ledningen IM2, indeholde et tal, der svarer til det antal tænder tandhjulet 102 har drejet gennem, siden det første referencepunkt på akselen 101 sidst befandt sig i den første vinkelstilling. Dette tal svarer til antallet af omdrejninger af akselen 101. Dette tal overføres til udgangsledningerne PP12-PP19 inklusive på tællerne BC4 og BC5 som følge af at den anden index-impuls på ledningen IM2 tilføres indgangene PE i tællerne BC4 og BC5. Som bekendt bevirker modtagelsen af en sådan impuls, at signalerne på ledningerne PP4-PP11 inklusive overføres til ledningerne PP12-PP19, så at dersom der på de sidstnævnte ledninger ikke allerede findes tilsvarende signaler, vil de nu fremkomme på disse.

Fra det foregående vil det kunne indses, at dersom tællerne BC4 og BC5 skulle komme til at tælle forkert under tællingen af de over ledningen CO fra tælleren BC3 tilførte mente-signaler, vil tællingen i tællerne BC4 og BC5 blive korrigeret, så snart signalgeneratoren PG2 frembringer sin anden impuls som reaktion på at det andet referencepunkt på akselen 106 igen befinder sig i sin anden vinkelstilling. På lignende måde vil det ske, dersom den elektriske strømforsyning skulle svigte under en hvilken som helst omdrejning af akselen 101, at der ved den første frembringelse af en anden index-impuls på ledningen IM2 efter den første frembringelse af en første index- 23 1 5 0 8 6 3 -impuls på ledningen IMl efter at strømforsyningen er genoprettet, vil fremkomme en korrekt angivelse af det samlede antal omdrejninger af akselen 10.1 fra det tidspunkt da både den første og den anden index--impuls frembragtes indbyrdes synkront, tillige med en korrekt angivelse af vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Apparatet ifølge dette udførelseseksempel virker således i afhængighed af akslerne 101's og 106's rotation, at tællerne formindsker dé deri oplagrede tal som reaktion på frembringelse af impulser på ledningen 4DN, hvilke impulser frembringes på tilsvarende måde som impulserne på ledningen 4U som reaktion på at signalet på ledningen X ligger foran signalet på ledningen Y. Under denne operation tæller tællerne BC1-BC5 nedad som reaktion på fraværelsen af impulser på ledningen UD. Fagfolk på dette område vil ud fra det foregående kunne forstå hvorledes disse virkninger opnås, hvorfor det ikke skulle være nødvendigt at forklare disse nærmere.

Med henblik på at forklare, hvorledes apparatet ifølge det i fig. 7, 8A og 8B viste udførelseseksempel angiver vinkelstillingen for det første referencepunkt på akselen 101, antages det først, at det første og det andet referencepunkt på akselen 101 henholdsvis 106 befinder sig i deres første henholdsvis anden vinkelstilling. Det antages tillige, at som følge af de antagne stillinger for referencepunkterne på akslerne 101 og 106 frembringer signalgeneratorerne PG3 og PG4 signaler, som på samme tidspunkt har skiftet fra et første logik-niveau, der repræsenteres af et binært eet-tal, til et andet logik-niveau, der repræsenteres af et binært nul. Endvidere antages det, at signalet på ledningen IM3 forbliver på binært nul-niveau, indtil det første referencepunkt på akselen 101 har drejet med urviserne gennem 180° fra sin første vinkelstilling, og at signalet på ledningen IM4 forbliver på dette binære nul-niveau, indtil det andet referencepunkt på akselen 106 har drejet imod urviserne gennem 180° fra sin anden vinkelstilling, i hvilken stilling af akslerne 101 og 106 signalerne på ledningerne IM3 og IM4 skifter til et logik--niveau, der repræsenteres af et binært eet-tal. Det vil kunne indses, at da tandhjulet 102 har én tand mindre end tandhjulet 104, kommer det andet referencepunkt på akselen 106 til at ligge længere og længere efter det første referencepunkt på akselen 101, og at denne virkning er kumulativ for hver omdrejning af akselen 101.

Det antages, at mens akselen 101 drejer gennem hver omdrejning på 360°, fører signalgeneratoren PG3 1024 perioder af et elektrisk siqnal ud på hver af ledningerne X3 og Y3, og det antages tillige, 24 1 5 0 8 6 3 at mens akselen 101 drejer med urviserne, ligger signalerne på ledningen Y3 90° foran signalerne på ledningen X3. Det vil kunne indses, at mens akselen 101 drejer imod urviserne gennem hver omdrejning på 360°, fører signalgeneratoren PG3 også 1024 perioder af signalerne ud på hver af ledningerne X3 og Y3, men at signalerne på ledningen Y3 ligger 90° efter signalerne på ledningen X3. Ud fra dette indbyrdes faseforhold mellem signalerne på ledningerne X3 og Y3 bestemmer signalbehandlingskredsen COND2 akselen 101's omdrejningsretning, og frembringer, ud fra den antagne drejning af akselen 101 med urviserne, binære eet-signalimpulser ved udgangen i IKKE OG-porten NND2 på en måde, som skal forklares i det følgende. Disse signaler overføres på ledningen U10 for at bringe tovejstællerne CN3 og CN4 til at tælle opad som reaktion på de impulser, som over ledningen 4XUD tilføres tælleren CN3, mens akselen 101's vinkelstilling drejes med urviserne. Dersom den antagne drejning af akselen 101 var blevet vendt om, ville IKKE OG-porten NND2 have tilført tællerne CN3 og CN4 et binært nul--niveausignal som følge af at signalerne på ledningen Y3 ville have ligget efter signalerne på ledningen X3, og tællerne ville tælle nedad fra det heri oplagrede tal som reaktion på de impulser, som tilførtes tælleren CN3 over ledningen 4XUD.

Som følge af den til at begynde med antagne stilling føres binære nul-niveausignaler over ledningerne IM3 og IM4 til indgangene i de inverterende differentialforstærkere B3 henholdsvis B4 (fig. 8A), som afgiver binære eet-signaler på ledningerne IM3B og IM4B til registeret DIC2. Inden akselen 101 drejede fra sin begyndelsesstilling var der ingen signaler til stede på ledningerne 4XU og 4XD, og som følge heraf var udgangssignalet fra ENTEN/ELLER-porten XOR4 et binært nul og signalerne på ledningerne IM3B og IM4B blevet ikke indført i ("clocked into") registeret DIC2. Som følge heraf blev binære nul--signaler gennem ledningerne IM3B1, IM3B2, IM4B1 og IM4B2 tilført ENTEN/ELLER-portene XOR1 og X0R2, som hver frembringer et binært nul-signal.

Inden akselen 101 begynder at dreje med urviserne, tilfører signalgeneratoren PG3 den negative halvdel af den første periode af signalet på ledningen Y3 til indgangen i den inverterende differentialforstærker B2. Dette bringer forstærkeren B2 til at afgive et binært eet-signal på dataledningen Y3B til registeret DIC1. Registeret DCI1 reagerer på dette signal på ledningen Y3B og en taktimpuls på ledningen CL01 med at frembringe et signal på ledningen Y3B1, hvilket signal tilføres dekoderen BCD3. Dette signal bevirker frembringelsen af et binært eet-signal fra dekoderens udgang 1, hvilket signal tilføres den tilknyttede indgancr i IKKE ELLER-porten NOG1, som i sin 25 1S0863 tur på ledningen 4XU frembringer et binært nul, som tilføres inver-teren IA3 og bringer denne til at afgive et binært eet-signal på ledningen 4XU. Hvert binært eet-signal på ledningen 4XU tilføres IKKE OG-porten NND2 og bringer den derved til at afgive et binært eet-signal på ledningen U10. Hvert binært eet-signal på ledningen 4XU tilføres også ENTEN/ELLER-porten X0R4. Det første af disse tilføres registeret DIC2 for derved at bringe det til at frembringe et binært eet-signal på ledningerne IM3B1 og IM4B1 som reaktion på det binære eet-signal på ledningerne IM3B og IM4B. Disse binære eet-sig-naler på ledningerne IM3B1 og IM4B1 tilføres ENTEN/ELLER-portene X0R1 og X0R2, som frembringer binære eet-signaler på ledningerne IM3BSTB henholdsvis IM4BSTB.

Det binære eet-signal på ledningen 4XU blev også tilført IKKE ELLER-porten N0G3 for at bevirke frembringelse af et binært eet-signal på ledningen 4XUD, som tilføres indgangen CIN1 i tælleren BUDI. På dette tidspunkt har dette signal imidlertid ingen virkning, da det binære eet-signal, som gennem ledningen IM3BSTB tilføres indgangene PE i tællerne BUD1-BUD3 bevirker, at det jord- eller binære nul-signal, som er tilført hver af ledningerne 3Q0-3Q10, tilføres ledningerne 3P0-3P10. På samme tid føres der også et binært nul-signal ud på ledningen 3Q11 som følge af de bibære nul-signaler, som over ledningerne IM3B2 og DIO tilføres ENTEN/ELLER-porten X0R5.

Dette signal på ledningen 3Q11 overføres til ledningen 3P11 af tælleren BUD3 som reaktion på det over ledningen IM3BSTB tilførte binære eet-signal.

Ledningerne 4P4-4P11A modtager signalerne fra additionskredsene ADDA og ADDB på ledningerne 3P4-3P11 som følge af at indgangssignalet på ledningen CO40 befinder sig i den binære nul-tilstand. Denne tilstand er en følge af det binære nul-signal på ledningen 3P11 til IKKE ELLER-porten N0G4 og det hertil på ledningen BE tilførte binære eet-signal, som igen er en følge af tilførslen af binære nul-signaler over ledningerne' IM4B2 og DIO til ENTEN/ELLER--porten X0R7. Som følge heraf befinder signalet på ledningen BE sig i den binære nul-tilstand. Både dette signal og det binære nul-signal på ledningen 4P11A tilføres ENTEN/ELLER-porten XOR8 (fig. 8B), og bevirker frembringelsen af et binært nul-signal på ledningen 4P11. Under disse betingelser bevirker tilstedeværelsen af et binært eet-signal på ledningen IMB4STB som tidligere anført, at tællerne BUD4 og BUD5 frembringer binære nul-signaler på ledningerne 3P12-3P19. Med binære nul--signaler på samtlige ledninger 3P0-3P19 befinder samtlige tællere 26 1 5 0 8 6 3 BUD1-BUD5 sig i begyndelsestilstanden. Yderligere impulser på ledningen CLOl er uden virkning af betydning, mens akselen 101 står stille. Den første yderligere enkelt-impuls af disse på ledningen CLOl fremførte impulser bringer registeret DCI1 til at afgive et binært eet-udgangssignal på ledningen Y3B2 som reaktion på det binære eet-signal på ledningen Y3B1. Dette tilføres gennem ENTEN/ELLER-porten XOR3 til indgang B i dekoderen BCD3, som bringer det binære eet--signal ved indgang 1 til at gå tilbage til binært nul. Dette bringer IKKE ELLER-porten NOGl til at frembringe et binært eet-signal på ledningen 4XU og et binært nul-signal gennem inverteren IA3 på ledningen 4XU. Dette binære nul-signal bringer ENTEN/ELLER-porten XOR4 til at frembringe et binært nul-signal uden virkning.

Det antages nu, at akselen 101 begynder at dreje med urviserne. Som nævnt medfører denne tilstand, at signalerne på ledningen Y3 ligger 90° foran signalerne på ledningen X3. For at det skal kunne forstås, hvorledes signalerne fra generatorerne PG3 og PG4 bringer tællerne BUD1-BUD5 til at frembringe udgangssignaler med angivelser om akselen 101's drejning, skal det nu i korthed forklares, hvorledes der frembringes impulser på ledningen 4XUD.

Den næste betydende taktimpuls, som over ledningen CLOl tilføres registeret DCI1, fremkommer når et binært eet-signal tilføres dette register gennem ledningen XB3. Denne taktimpuls bringer registeret DCI1 til at afgive et binært eet-signal på ledningen X3B1 til den anden indgang i ENTEN/ELLER-porten XOR3, der som følge heraf tilfører et binært nul-signal til indgang B i dekoderen BCD3. Det vil indses, at det binære eet-signal vedblivende tilføres over ledningen Y3B1 til indgang A i dekoderen BCD3, der som følge heraf fra sin udgang 1 afgiver et binært eet-signal, som tilføres IKKE ELLER-porten NOGl, hvad der medfører et binært eet-signal på ledningen 4XU og et binært nul-signal på ledningen 4XU. Dette binære eet-signal på ledningen 4XU tilføres ENTEN/ELLER-porten XOR4 for derved at bringe registeret DIC2 til at overføre de binære eet-signaler på ledningerne IM3B1 og IM4B1 til ledningerne IM3B2 og IM4B2. Disse to sidstnævnte signaler bevirker, at de binære eet-signaler på ledningerne IM3BSTB og IM4BSTB skiftes til binære nul-signaler, for derved at gøre det muligt for tællerne CN3 og CN4 at tælle de på ledningen 4XUD frembragte impulser.

. Den næste taktimpuls, der tilføres registeret DIC1, bringer dette register til at føre en binært eet-signal ud på ledningen X3B2 til indgang C i dekoderen BCD3, der som reaktion herpå frembringer bi- 27 150863 heraf skiftes det binære nul-signal, der er tilført ledningen 4XU, til et binært eet-signal, og det binære eet-signal, der er tilført ledningen 4XU, til et binært nul.

Da den antagne omdrejningsretning medfører at signalerne på ledningen Y3 ligger foran signalerne på ledningen X3, vil det kunne indses, at ved afslutningen af den første halvperiode af signalet på ledningen Y3 til forstærkeren eller spærretrinet B2, vil denne enhed føre et binært nul-signal på ledningen Y3B til registeret DICl. Den første taktimpuls, som tilføres registeret DICl efter at det binære nul-signal er blevet tilført dette register over ledningen Y3B, bringer registeret DICl til at overføre det binære nul-signal på ledningen Y3B til ledningen Y3B1 til indgang A i dekoderen BCD3. Det vil kunne indses, at på dette tidspunkt tilføres binære eet-signaler til begge indgange i ENTEN/ELLER-sorten XOR3 over ledningerne Y3B2 og X3B1, og desuden tilføres et binært eet-signal over ledningen X3B2 til indgang C i dekoderen BCD3. Som reaktion på de tilførte signaler afgiver dekoderen BCD3 et binært eet-signal fra dens udgang 4 til IKKE ELLER--porten NOG1, som bevirker at et binært eet-signal frembringes på ledningen 4XU. Den næste taktimpuls bringer registeret DICl til at overføre det binære nul-signal på ledningen Y3B1 til ledningen Y3B2.

Som følge heraf afgiver ENTEN/ELLER-porten XOR3 et binært eet-signal til indgang B i dekoderen BCD3, der som reaktion herpå afgiver et binært nul-signal ved hver af dens udgange 1, 2, 4 og 7.

Det vil endvidere kunne indses, at en fortsat drejning med urviserne medfører at et binært nul-signal fra forstærkeren eller spærretrinet Bl over ledningen X3B overføres til registeret DICl. Det næste taktsignal, der tilføres registeret DICl, bringer dette til at overføre det binære nul-signal på ledningen X3B over ledningen X3B1 til en indgang i ENTEN/ELLER-porten XOR3. Det vil kunne indses, at på dette tidspunkt overføres de binære nul-signaler gennem ledningen Y3B2 til den anden indgang i porten XOR3 og gennem ledningen Y3B1 til dekoderen BCD3. På samme tid tilføres vedblivende et binært eet-signal over ledningen X3B2 til indgang C i dekoderen BCD3, der som følge heraf afgiver et binært eet-signal fra dens udgang 4 til en indgang i IKKE ELLER-porten NOG1. Som følge heraf afgives et binært eet-signal på ledningen 4XU.

Når den næste taktimpuls tilføres registeret DICl, bringer den registeret til at overføre det binære nul-signal på ledningen X3B1 over ledningen X3B2 til indgang C i dekoderen BCD3. Som følge af de binære nul--signaler, som tilføres samtlige af dens indgange A, B, C og D, afgiver dekoderen BCD3 et binært nul-signal over hver af dens udgangslednin-

i.·! 1 TT/Vf ΌΤ T — ·ΚΤΓ\Γ*Ί ΛΤ/ΛΛ» O

28 150863

Det foregående skal forstås på den måde, at som reaktion på hvert binært eet-signal, der tilføres IKKE ELLER-porten NOGl, føres et tilsvarende binært eet-signal ud på ledningen 4XU. Som følge heraf vil, når signalerne på ledningen Y3 ligger foran signalerne på ledningen X3, fire impulser blive ført ud på ledningen 4XU for hver periode af signalet på ledningen Y3 til forstærkeren eller spærretrinet B2. Svarende hertil vil, når signalerne på ledningen X3 ligger foran signalerne på ledningen Y3, fire impulser bliver ført ud på ledningen 4XD for hver periode af signalet på ledningen X3 til forstærkeren eller spærretrinet Bl.

Som det fremgår af fig. 8A, føres signalerne på ledningerne 4XU og 4XD til indgangen i IKKE ELLER-porten NOG3. Ud fra den ovenfor givne forklaring vil det kunne indses, at IKKE ELLER-porten NOG3 for hver omdrejning af akselen 101 afgiver 4096 impulser på ledningen 4XUD til indgangen i tælleren CN3, uanset i hvilken retning akselen 101 drejer.

Det vil kunne indses, at udgangssignalet fra tælleren CN3 angiver stillingen for det første referencepunkt på akselen 101, og at tælleren CN4 angiver antallet af denne aksels omdrejninger. Mens akselen 101 drejer i den antagne retning, reagerer tælleren CN3 på de signaler, som den modtager over ledningen 4XUD, mens tælleren CN4 reagerer på de mente-signaler, som den modtager på ledningen CO30 på den for impulsakkumulatorer sædvanlige måde, således som det er forklaret under henvisning til tællerne CNl og CN2 i det i fig. 5 og 6 viste udførelseseksempel. Som det skal påvises, tilføres der imidlertid korrektioner til hver af disse tællere under hver omdrejning af akselen 101, for det tilfælde at den ene eller den anden tæller skulle give en forkert angivelse af stillingen for det første referencepunkt på akselen 101.

Med henblik på at belyse anvendelsen af korrektionssignalerne antages det nu, at' det første referencepunkt på akselen 101 drejes gennem en vinkel på 180° fra den antagne begyndelsesstilling, hvor det befandt sig i den første vinkelstilling. Det vil således kunne indses, at der på ledningen 4XUD er blevet tilført 2048 impulser til indgangen i tælleren CN3, der som følge af at den har talt samtlige af disse 2048 impulser frembringer signaler på ledningerne 3P0-3P11 svarende i binær-form til decimaltallet 2048.

Dersom af en eller anden grund de signaler på ledningerne 3P0-3P11, der repræsenterer antallet af impulser modtaget af tælleren CN3, skulle være forkerte, vil disse signaler bliver korrigeret, når 29 1 5 0 8 6 3 stilling, på følgende måde: Når som helst akselen 101 drejes med urviserne 180° fra dens første vinkelstilling, føres den hertil svarende impuls over ledningen 4XUD til indgangen i tælleren CN3 næsten samtidigt med at signalet på ledningen IM3 fra impulsgeneratoren PG3, som forklaret ovenfor, skiftes fra det binære nul-niveau til det binære eet-niveau. Som følge heraf fører differentialforstærkeren B3 (fig. 8A) et nul-niveausignal til dataledningen IM3B ved registeret DIC2. Det binære eet-signal på ledningen 4XU, som på dette tidspunkt tilføres ENTEN/ELLER-porten XOR4, bringer registeret DIC2 til at overføre nul-niveausignalet på ledningen IM3B til dets udgangsledning IM3B1. Som det vil fremgå af den ovenfor givne beskrivelse, vil der på dette tidspunkt findes et binært eet-signal på ledningen IM3B2 som følge af den fortsatte tilstedeværelse af et binært eet-signal på ledningen IM3B under akselen 101's drejning gennem de 180°. Det binære eet-niveausignal på ledningen IM3B2 og det binære nul-niveausignal på ledningen IM3B1 bringer ENTEN/ELLER-porten X0R1 til at frembringe et signal, som gennem ledningen IM3BSTB tilføres tælleren CN3 for derved at bevirke, at jordsignalet eller det binære nul-niveausignal på ledningerne 3Q0-3Q10 overføres til ledningerne 3P0-3P10. På dette tidspunkt tilføres det binære eet-signal på ledningen IM3B2 også til ENTEN/ELLER-porten XOR5, som sammen med porten X0R6 frembringer et binært eet-signal på ledningen 3Q11 til tælleren CN3. Dette binære eet-signal på ledningen 3Q11 sammen med de binære nul-signaler på ledningerne 3Q0-3Q10 forårsages overført til udgangsledningerne fra tælleren CN3 af det hertil over ledningen IM3BSTB tilførte signal, så at dersom der ikke allerede findes tilsvarende signaler på disse udgangsledninger, vil de nu fremkomme på disse. Som følge heraf vil tælleren give en korrekt angivelse i binær form af antallet af impulser, som er blevet tilført dens indgang over ledningen 4XUD under drejningen gennem de 180°. Tælleren CN3 gøres i stand til at fortsætte tællingen af den næste impuls på ledningen 4XU, som skifter det binære eet på ledningen IM3B2 til et binært nul-signal, som bevirker at et binært nul fremkommer på ledningen IM3BSTB. Dette sidste signal fører tælleren CN3 tilbage til en tilstand, hvori den kan tælle impulser, som modtages på ledningen 4XUD.

På lignende måde vil, hver gang det første referencepunkt på akselen 101 igen befinder sig i den første vinkelstilling, tælleren CN3 blive korrigeret, så at den viser den begyndende nul-tælling. Under omstændighederne skifter signalet på ledningen IM3 fra et binært eet til et binært nul, som indføres i registeret DIC2 som reaktion på den 30 150863 samtidige ankomst af en impuls på ledningen 4XU og bevirker frembringelsen af et binært eet på ledningerne IM3B1 og IM3BSTB. Signalet på den sidstnævnte ledning muliggør overføringen af jordsignalet eller det binære nul-signal på ledningerne 3Q0-3Q10 til ledningerne 3P0-3P10. Et binært nul fremkommer ligeledes på ledningen 3Q11 som reaktion på at der på dette tidspunkt er binære nul-signaler på både ledningen IM3B2 og ledningen D10. Som følge heraf vil samtlige ledninger 3P0-3P11 føre binære nul-signaler svarende til den begyndende nul-tælling.

Indretningen er endvidere en sådan, at tællingen i tælleren CN4 efter behov korrigeres, hver gang det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i den anden vinkelstilling og i en afstand af 180° fra denne. Den første af disse korrektioner er af lignende art som i det i fig. 5 og 6 viste udførelseseksempel. For at opnå en korrektion også ved de 180° fra den anden vinkelstilling behøves der imidlertid yderligere udstyr, hvis virkemåde nu skal forklares under henvisning til begge de to korrektioner.

Når som helst det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i den anden vinkelstilling, skiftes signalet på ledningen IM4 fra et binært eet til et binært nul. Dette bevirker frembringelsen af et binært eet på ledningen IM4B1 som følge af den samtidige impuls på ledningen 4XU. Dette binære eet-signal på ledningen IM4B1 bevirker frembringelsen af et lignende binært eet-signal på ledningen IM4BSTB. Som nævnt ovenfor, bringer dette signalerne på ledningerne 4P4-4P11 til at fremkomme på ledningerne 3P12-3P19 ved tælleren CN4,.så at de førstnævnte signaler vil fremkomme på disse ledninger, dersom lignende sådanne signaler ikke allerede findes på dem. Fra beskrivelsen af det i fig. 5 og 6 viste udførelseseksempel vil det kunne indses, at når det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i den anden vinkelstilling, vil tællingen i tælleren CN3 som repræsenteret af dens udgangsledninger 3P4-3P11 angive hvor mange gange det første referencepunkt på akselen 101 har passeret den første vinkelstilling. Dette antal er·det korrekte tal i tælleren CN4's udgang under hver enkelt omdrejning af akselen 101, og overføres til tælleren CN4 som reaktion på det binære eet-signal på ledningen IM4BSTB, dersom tælleren ikke allerede frembringer dette tal. Dette sker, fordi additionskredsen ADDl modtager et binært nul-signal fra IKKE ELLER-porten NOG4, og ENTEN/ELLER-porten XOR8 modtager et binært nul-signal over ledningen BE. Som følge heraf overføres helt enkelt signalerne på ledningerne 3P4-3P11 til ledningerne 4P4-4P11 for yderligere overføring gennem tælleren CN4 til ledningerne 3P12-3P19. Signalet på ledningen BE er <41 . -I O <4· 4 · <“ 1 0*1 «1 4 <\ <> « i" · 4 3i 150863 sig i den anden vinkelstilling, fordi på dette tidspunkt er signalerne på ledningerne IM4B2 og D10 nul ved den antagne omdrejningsretning.

Ved at signalerne på ledningerne 3P4-3P11 overføres til ledningerne 3P12-3P19, korrigeres tællingen.

Den næste impuls på ledningen 4XU bevirker frembringelsen af et binært eet på ledningen IM4B2 og skiftningen af signalet på ledningen IM4BSTB til et binært nul. Som følge heraf bibeholdes tællingen i tælleren CN4, indtil det næste mente-signal modtages over ledningen CO30 som følge af at tælleren CN3 har fuldført tællingen af 4096 impulser, eller indtil den næste korrektionsimpuls modtages over ledningen IM4BSTB.

Med henblik på at forklare, hvorledes tælleren CN4 korrigeres hver gang det andet referencepunkt på akselen 106 passerer gennem en vinkelstilling i 180° afstand fra den anden vinkelstilling, antages det, at drejningen af akselen 101 har bevirket, at akselen 106 befinder sig i den nævnte stilling. Når dette sker, skifter det signal, som af impulsgeneratoren PG4 føres ud på ledningen IM4 til forstærkeren B4, fra et binært nul til et binært eet. Som følge heraf vil den næste samtidige impuls på ledningen 4XU til registeret DIC2 (fig. 8A) bringe dette register til at overføre det binære nul-signal fra forstærkeren B4 på ledningen IM4B til dets udgangsledning IM4B1. Som det vil kunne indses på baggrund af den ovenfor givne forklaring, har tilstedeværelsen af et binært eet-signal på ledningen IM4B indtil dette tidspunkt bevirket, at et binært eet-signal er blevet ført ud på ledningen IM4B2. Det binære nul-signal på ledningen IM4B1 tilføres den ene indgang i ENTEN/ELLER-porten XOR2, hvis anden indgang modtager det binære eet-signal på ledningen IM4B2, og som herved frembringer et impulssignal på ledningen IM4BSTB til tælleren CN4.

Det vil kunne indses, at når som helst det andet referencepunkt på akselen 106 er i 180° afstand fra den anden vinkelstilling, er tællingen i tælleren CN3 som angivet af signalerne på ledningerne 3P4-3P11 et udtryk for hvor mange gange det første referencepunkt på akselen 101 har passeret gennem den første vinkelstilling fra den antagne begyndelsestilstand plus et tal, der er udtryk for den vinkel, hvorigennem akselen 101 har drejet svarende til den drejning på 180°, som akselen 106 har udført siden dens andet referencepunkt befandt sig i den anden vinkelstilling. Denne ækvivalente vinkel bevirker, at signalet på ledningen 3P11 er komplementet af det tal, som ønskes 32 150863 overført til tælleren CN4, når det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig 180° fra den anden vinkelstilling.ENTEN/ELLER-porten XOR8 kompenserer for dette ved at bevirke, at signalet på ledningen 4P11 er et binært eet, når signalet på ledningen 3P11 er et binært nul, og omvendt. Dette opnås, fordi signalet på ledningen BE er et binært eet, når det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig 180° fra den anden vinkelstilling som følge af den fortsatte tilstedeværelse af det binære eet-signal på ledningen IM4B2 mens det andet referencepunkt på akselen 106 drejer fra den anden vinkelstilling i den an-tagne omdrejningsretning til den i en afstand på 180° fra den anden vinkelstilling beliggende stilling.

Når der er et binært eet på ledningen BE, og et binært eet på ledningen 3P11 og dermed på ledningen 4P11A, vil ENTEN/ELLER-porten XOR8 frembringe et binært nul på ledningen 4P11. Omvendt vil et binært nul på ledningerne 3P11 og 4P11A gøre porten XOR8 i stand til at frembringe et binært eet-signal på ledningen 4P11. Som følge heraf opnås det, at når signalet frembringes på ledningen IM4BSTB, vil det til tælleren CN4 overførte tal-ikke blive gjort forkert af tilstedeværelsen på ledningen 3P11 af komplementet til det rigtige signal, der skal overføres til ledningen 4P11.

Ud fra den givne forklaring skulle det kunne indses,at det signal, der frembringes af impulsgeneratoren PG4 og over ledningen IM4 tilføres signalbehandlingskredsen COND2, ligger længere og længere efter det signal, der frembringes af impulsgeneratoren PG3 og over ledningen IM3 tilføres signalbehandlingskredsen C0ND2, ved yderligere drejning af akselen 101. Som følge s af dette voksende efterslæb vil, når referencepunktet på akselen 101 er blevet bevæget gennem 128 1/2 omdrejninger fra dets begyndelsesstilling, logik-niveauet for signalerne på ledningerne IM3 skifte fra et binært nul-signal til et binært eet--signal, og samtidigt skifter signalet på ledningen IM4 fra et binært eet til et binært nul. Som det skal forklares nedenfor ville, når det første referencepunkt på akselen 101 drejes mere end 129 omdrejninger gennem dets begyndelses-vinkelstilling, signalerne på dataledningerne 4P4-4P11 ved den beskrevne overføring til tælleren CN4 give et forkert udtryk for antallet af omdrejninger for det første referencepunkt. Som følge heraf virker additionskredsen ADDI, portene X0R7 og XOR8 og inverteren IA5 som en signal-omsætter, der bevirker at signalerne på ledningerne 4P4-4P11 er et korrekt udtryk for antallet af omdrejninger for det første referencepunkt på akselen 101, når som helst disse signaler skal føres ud på udgangsledningerne 3P12-3P19 fra tælleren CN4.

33 1 5 0 8 6 3 På grund af det voksende efterslæb mellem akselen 101 og akselen 106 bevæger det første referencepunkt på akselen 101 sig efterhånden nærmere den første vinkelstilling, hver yderligere gang det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i en afstand af 180° fra den anden vinkelstilling. Ikke desto mindre vil de signaler, som fra tælleren CN3 føres ud på ledningerne 3P4-3P10, og det signal, som af ENTEN/ELLER-porten XOR8 føres ud på ledningen 4P11A når det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i 180°-stillingen, være et korrekt udtryk for antallet af omdrejninger af det første referencepunkt på akselen 101 forbi den første vinkelstilling. Dette fortsætter indtil den 27ende omdrejning af akselen 101, når denne aksels første referencepunkt befinder sig en halv tand fra den første vinkelstilling og det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig 180° fra den anden vinkelstilling. Under den næste omdrejning af tandhjulet 104 gennem 257 tænder, vil det første referencepunkt på akselen 101 derfor passere to gange gennem den første vinkelstilling, fordi dens tandhjul 102 med sine 256 tænder også skal dreje svarende til 257 tænder. Dette bringer det første referencepunkt en halv tand forbi den første vinkelstilling. I overensstemmelse hermed skulle, når det andet referencepunkt på akselen 106 ankommer i stillingen 180° fra den anden vinkelstilling som følger af denne drejning, tællingen i tælleren CN3, som udtryk for det antal gange det første referencepunkt har passeret den første vinkelstilling, svare til to mere end hvad den var ved den næst foregående ankomst af det andet referencepunkt på akselen 106 i stillingen 180° fra den anden vinkelstilling. Imidlertid forekommer tællingen i tælleren CN3 at angive, at akselen 101 kun har drejet en enkelt omdrejning forbi den første vinkelstilling. Med henblik på at tilvejebringe den yderligere tælling tilfører IKKE ELLER-porten NOG4 et binært eet til additionskredsen ADDI under denne og hver efterfølgende ankomst af det andet referencepunkt på akselen 106 i dennes 180°--stilling.

Ved hver sådan ankomst er signalet på ledningen IM4B2 et binært eet, hvad der fremkalder et binært nul på ledningen BE. På grund af stillingen af det første referencepunkt på akselen 101 i forhold til den første vinkelstilling under denne og hver efterfølgende ankomst af det andet referencepunkt på akselen 106 ved 180°-stillingen, er signalet på ledningen 3P11 på hver sådant tidspunkt også et binært nul. Dette fremkalder et binært eet-signal på ledningen CO40, som ved addition med signalerne på ledningerne 3P4-3P10 og sammen med sig- . _ t , o i -i · » _ i i O -t _ _ _ ___· __ ·_______ t « n -i _ -i » _________ 34 150863 3P12-3P19 overfører signaler, der angiver det antal gange det første referencepunkt har passeret den første vinkelstilling, for derved at korrigere udgangssignalerne fra tælleren CN4, dersom de på sådanne tidspunkter skulle være forkerte.

Af ovenstående skulle det kunne indses, at dersom tællerne CN3 eller CN4 skulle være ude af stand til på korrekt måde at gengive de signaler, der angiver stillingen for det første referencepunkt på akselen 101 og det antal gange dette første referencepunkt har passeret gennem den første vinkelstilling, vil udgangssignalerne fra disse tællere CN3 og CN4 blive korrigeret, hver gang logik-niveauet for de af signalgeneratorerne PG3 og PG4 frembragte signaler skifter fra et første til et andet niveau eller omvendt. De niveauskift, som bevirker korrigeringen af tælleren CN3 under hver omdrejning af akselen 101, er blevet valgt til at indtræde når det første referencepunkt på akselen 101 befinder sig i sin første vinkelstilling og igen når det første referencepunkt er vinkelforskudt fra sin første vinkelstilling med 180°. De niveauskift, som bevirker korrigeringen af tælleren CN4 under hver omdrejning af akselen 101, er blevet valgt til at indtræde når det andet referencepunkt på akselen 106 befinder sig i sin anden vinkelstilling og igen når det andet referencepunkt er vinkelforskudt fra dets anden vinkelstilling med 180°.

Apparatet ifølge dette udførelseseksempel virker på en sådan måde i afhængighed af drejningen af akslerne 101 og 106, at tællerne tæller nedad som reaktion på de på ledningen 4XUD ankommende signaler, når der ikke er noget signal på ledningen U10. Dette fravær af et signal på ledningen U10 indtræder som følge af at signalerne på ledningen X3 ligger foran signalerne på ledningen Y3. Denne virkning vil kunne forstås af fagfolk på dette område, hvorfor den ikke skal forklares nærmere. Det bemærkes imidlertid, at en vending af akslernes omdrejningsretning vil medføre at signalerne på ledningerne IM3B2 og IM4B2 er i den forkerte tilstand til at frembringe de ønskede funktioner af ENTEN/ELLER-porten XOR8 og IKKE ELLER-porten NOG4 som beskrevet ovenfor. For at klare dette, tilføres på ledningen D10 indgangssignaler til ENTEN/ELLER-portene XOR5 og X0R7, hvilke signaler tilvejebringer den virkning, der tilvejebringes af signalerne på ledningerne IM3B2 og IM4B2 for den modsatte omdrejningsretning.

Claims (12)

150863 Patentkrav.

1. Apparat til frembringelse af en binær signalrepræsentation af det antal omdrejninger, der foretages af en drejelig med et første referencepunkt forsynet første aksel (101), med hvilken apparatet er forbundet, hvilket apparat omfatter a) et med den første aksel (101) forbundet første tandhjul (102) og et andet på en anden aksel (106) anbragt tandhjul (104), som drejes af det første tandhjul, hvilken anden aksel er forsynet med et andet referencepunkt, b) en på den første aksel (101) anbragt første (103) rotationsstillingsgiverskive, en på den anden aksel (106) anbragt anden (105) rotationsstillingsgiverskive, hvilke rotationsstillingsgiverskiver har aflæselige indikationer og er anbragt, så de kan drejes i forhold til hinanden af den første (101) aksel, c) affølingsorganer hørende til hver rotationsstillingsgiverskive (103 hhv. 105) til afføling af indikationerne på disse til tilvejebringelse af første henholdsvis andre signaler, som indikerer drejningen af hver rotationsstillingsgiverskive (103, 105) fra en referencestilling, og d) signalbehandlingsorganer (fig. 2), som er forbundet med af-følingsorganerne, og som i afhængighed af signaler hørende til den første (103) rotationsstillingsgiverskive tilvejebringer en binær signalrepræsentation af den første (103) rotationsstillingsgiverskives vinkelstilling, kendetegnet ved e) at den første (103) rotationsstillingsgiverskive drejes et helt antal omdrejninger for hver omdrejning af akslen, og den anden (105) rotationsstillingsgiverskive drejes et lige binært antal, eller 2n , omdrejninger, når den første (103) rotationsstillingsgiverskive drejes en omdrejning mere end det binære antal, eller 2n+l omdrejninger, hvor n er et helt tal større end nul, og f) at signalbehandlingsorganerne i afhængighed af signaler hørende til begge rotationsstillingsgiverskiver (103, 105) og som funktion af den derved angivne forskel mellem rotationsstillingsgiverskivernes (103, 105) vinkelstillinger tilvejebringer en binær signalrepræsentation af det antal omdrejninger, som den første (103) rotationsstillingsgiverskive er drejet fra referencestillingen. 150863

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at signalbehandlingsorganerne omfatter en forskels-kreds (SUBT og SWA i fig. 2 og 4), som ud fra de første og de andre signaler frembringer signaler, der angiver den vinkelafstand, hvormed det andet referencepunkt befinder sig fra det første referencepunkt.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at forskels-kredsen ud fra de første og de andre signaler frembringer signaler (S0-S10 i fig. 2 og 4), der angiver den vinkelafstand, hvormed det andet referencepunkt ligger efter det første referencepunkt .

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at signalbehandlingsorganerne omfatter en kombinationskreds (ISTO og 2STO i fig. 2, 3 og 4), der ud fra de første signaler og forskels-signalerne frembringer den binære signalrepræsentation (R11-R18).

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, a) at den første (103) og anden (105) -rotationsstillingsgiver omfatter en første henholdsvis en anden indkoder, som hver frembringer særskilte udgangssignaler (EAO-EAlO hhv. EB10 i fig. 2, 3 og 4) i visse vinkelstillinger af den første henholdsvis den anden aksel, hvilke særskilte udgangssignaler hvert omfatter et antal signal-bits, idet den første og den anden indkoder ved bestemte vinkelstillinger af den første og den anden aksel frembringer deres respektive udgangssignaler på ikke-synkron måde, og b) at forskels-kredsen frembringer forskels-signalet ud fra forskellen mellem de første og de andre signaler, idet forskels--kredsen omfatter en kompensationskreds (SWA i fig. 3), der gør det muligt for den binære signalrepræsentation på korrekt måde at angive vinkelstillingen af det første referencepunkt og antallet af omdrejningen af den første aksel.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det omfatter et reduktionsgear, der forbinder den anden aksel med den første aksel, og som omfatter et første, på den første aksel fastgjort tandhjul (102), samt et andet, med det første tandhjul indgribende og på den anden aksel fastgjort tandhjul (104), og at både den første og den anden indkoder er indrettet til at afgive et antal udgangssignaler for hver tand på det tilknyttede tandhjul. 150863

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) at den anden aksel (106) drejer langsommere end den første aksel (101), så at ved hver efterfølgende omdrejning af akslerne ligger det andet referencepunkt i en større vinkelafstand efter det første referencepunkt, b) at den første rotationsstillingsgiver (PGl -i fig. 5) frembringer et antal elektriske signaler for hver omdrejning af den første aksel (101), idet hvert elektrisk signal frembringes i afhængighed af en drejning gennem en forud bestemt vinkel, og at den anden rotationsstillingsgiver (PG2 i fig. 5) frembringer et andet index-signal (IM2); hver gang det andet referencepunkt befinder sig i en anden vinkelstilling, samt c) at signalbehandlingsorganerne omfatter en første tæller (CN1 i fig. 5 og 6), der er forbundet med den første (103) rotationsstillingsgiver, samt en anden tæller (CN2 i fig. 5 og 6), der er forbundet med den første tæller og den anden (105) rotationsstillingsgiver, idet den første tæller modtager de elektriske signaler og frembringer et udgangssignal med angivelse af det modtagne tal, idet den første tæller frembringer et mente-signal, hver gang den modtager et forud bestemt antal elektriske signaler, idet den anden tæller modtager mente-signalerne (på ledningen CO) og frembringer udgangssignaler med angivelse af antallet af modtagne mente-signaler, og idet hvert af de andre index-signaler tilføres den anden tæller og kan bringe den første tæller til at føre det tal-signal, som den på dette tidspunkt er ved at frembringe, til den anden tæller.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at a) det omfatter et reduktionsgear, der forbinder den første aksel med den anden aksel, og som omfatter et første, til den første aksel fastgjort tandhjul, og et andet, til den anden aksel fastgjort og i indgreb med det første tandhjul stående tandhjul med flere tænder end det første tandhjul, samt b) at den første (103) rotationsstillingsgiver også frembringer et første index-signal (IMl i fig. 5 og 6)^ hver gang det første referencepunkt befinder sig i en første vinkelstilling, idet de første og de andre index-signaler frembringes indbyrdes 150863 synkront, når det første og det andet referencepunkt på samme tidspunkt befinder sig i den første henholdsvis den anden vinkelstilling, idet hvert af de første index-signaler tilføres den første tæller og bringer den tilbage til en begyndelsestilstand.

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at .den første aksel kan dreje i den ene eller den anden af to omdrejningsretninger, idet den første (103) rotationsstillingsgiver frembringer særskilte elektriske signaler for hver omdrejningsretning, idet den første tæller er en to-vejs-tæller, så at de til én omdrejningsretning hørende elektriske signaler bringer den første tæller til at frembringe et udgangssignal med angivelse af det opsamlede antal af sådanne signaler, og de til den modsatte omdrejningsretning hørende elektriske signaler bringer den nævnte første tæller til at formindske sit udgangssignal med et tal svarende til det opsamlede antal af sådanne signaler.

10. Apparat ifølge krav 1,'kendetegnet ved, a) at den anden aksel drejer langsommere end den første, hvor-ved for hver påfølgende omdrejning af akslerne det andet referencepunkt ligger i en større vinkelafstand efter det første referencepunkt, b) at den første rotationsstillingsgiver (PG3 i fig. 7) frem-. bringer et antal elektriske signaler for hver omdrejning af den første aksel, idet hvert elektrisk signal frembringes i afhængighed af drejning gennem en forud bestemt vinkel, og idet den anden rotationsstillingsgiver (PG4 i fig. 7) frembringer et andet index--signal (IM4 i fig. 7 og 8A), som skifter fra et første niveau til et andet niveau hver gang det andet referencepunkt befinder sig i en anden vinkelstilling, og fra det andet niveau til det første niveau hver gang det andet referencepunkt befinder sig 180° fra den anden vinkelstilling, og c) at signalbehandlingsorganerne omfatter en første tæller (CN3 i fig. 7 og 8B), der er forbundet med den første rotationsstillingsgiver, og en anden tæller (CN4 i fig. 7 og 8B), der er forbundet med den første tæller og med den anden rotationsstil-lingsgivei^ idet den første tæller modtager de elektriske signaler 150863 og frembringer et udgangssignal med angivelse af det modtagne tal, idet den første tæller frembringer et mente-signal (C030 i fig. 7 og 8B)^ hver gang den modtager et forud bestemt antal elektriske signaler, idet den anden tæller modtager mente--signalerne og frembringer udgangssignaler med angivelse af antallet af modtagne mente-signaler, og idet hvert skift i niveau i det andet index-signal gør det muligt for den anden tæller at reagere på det øjeblikkelige udgangssignal fra den første tæller for derved at give en korrekt angivelse af antallet af modtagne mente-signaler.

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den første rotationsstillingsgiver også frembringer et første index-signal (IM3 i fig. 7 og 8A), som skifter fra et første niveau til et andet niveau^ hver gang det første referencepunkt befinder sig i en første vinkelstilling, og fra det andet niveau til det første niveauf hver gang det andet referencepunkt befinder sig 180° fra den anden vinkelstilling, idet det første og det andet index-signal frembringes indbyrdes synkront^nar det første og det andet referencepunkt på samme tidspunkt befinder sig i den første henholdsvis den anden vinkelstilling, og idet hvert skift i niveau i det første index-signal r .der tilføres den første tæller, bringer denne til at registrere et forud bestemt tal.

12. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, a) at når det første referencepunkt til at begynde med befinder sig i en første vinkelstilling, befinder det andet referencepunkt sig til at begynde med i en forud bestemt anden vinkelstilling i forhold til det første referencepunkt, og at den anden aksel drejer langsommere end den første aksel, hvorved ved hver efterfølgende af akslerne det andet referencepunkts vinkelstilling ligger længere og længere efter det første referencepunkts vinkelstilling, b) at den første rotationsstillingsgiver (PG1 og CN1 i fig. 5) frembringer et antal elektriske signaler under hver omdrejning af den første aksel, idet hvert elektrisk signal frembringes som reaktion på drejningen gennem en forud bestemt vinkel og angiver denne vinkeldrejning, 150863 c) at den anden rotationsstillingsgiver (PG2 i fig. 5) frembringer et andet index-signal (IM2^ hver gang det andet referencepunkt befinder sig i den anden vinkelstilling, samt d) at signalbehandlingsorganerne omfatter en tæller (CN2), der er forbundet med den anden rotationsstillingsgiver til modtagelse af de andre index-signaler, idet hvertaf disse andre index- • -signaler tilføres tælleren og kan bringe den første rotationsstillingsgiver til at føre det tal-signal, som den er ved at frembringe, til tælleren.