DK150834B - Optisk registreringsplade - Google Patents

Description

i' 150834

Opfindelsen angår en optisk registreringsplade, hvori information kan indskrives, eller hvorfra den kan aflæses, optisk, indeholdende et pladeformet underlag, der på i det mindste den ene side har et amorft registrerings-5 lag, der, når det udsættes for højenergilys, der er moduleret i overensstemmelse med informationen, smelter på de belyste steder, hvorved der dannes huller (informationsbit) .

En sådan plade kendes f.eks. fra DE offentliggørelsesskrift jLg nr. 2 632 122. Den her beskrevne plade har et pladeformet underlag, hvorpå der findes et registreringslag, der indeholder i det mindste 30 atom% SE og/eller Te. Ved belysning med moduleret laserlys dannes der flydende områder, hvorfra væsken trækker sig tilbage under 15 dannelse af huller (informationsbit), der er omgivet af forhøjede kanter af materiale, der stammer fra de flydende områder.

Det er et formål med den foreliggende opfindelse at forøge informationsregistreringsfølsomheden således, at 20 amorfe registreringsmaterialer, der tidligere blev betragtet som ufølsomme, og hvori der kun kunne skrives en informationsbit ved anvendelse af en forholdsvis stor mængde af laserlysenergi, nu med lethed kan anvendes.

Amorfe registreringsmaterialer er i sig selv særligt in-25 teressante, fordi de i sammenligning med krystallinske registreringsmaterialer har en væsentligt bedre stabilitet og navnlig et betydeligt mere gunstigt signal/støj-forhold.

Det er et mere specielt formål med opfindelsen at 30 tilvejebringe en registreringsplade med et amorft registreringslag, hvori informationsbit kan dannes med små mængder af laserlysenergi.

Et andet formål med opfindelsen er at tilvejebringe en optisk registreringsplade med et amorft registrerings-35 lag, hvori der kan dannes meget små huller ved anvendelse af moduleret laserlys, således at der kan opnås en væsentlig forøgelse af informationstætheden.

2 150834

Et yderligere formål med opfindelsen er at tilveje-bringe en optisk informationsplade med et amorft registreringslag, hvori der kan dannes små huller af varierende diametre med en varierende mængde af laserlysener-5 gi, således at det er muligt at opnå analog registrering af information, hvilket også medfører en langt større in-formationstæthed.

Ifølge opfindelsen opnås disse formål med en optisk informationsplade af den indledningsvis nævnte art, der 10 er ejendommelig ved, at underlagets overflade på den side hvor registreringslaget findes, i det mindste på de steder, hvor der ved belysning skal dannes huller i det overliggende registreringslag, har overfladediskontinuitet er med tværdimensioner 30 til 300 nm og en niveaufor-15 skel over for underlagets overflade fra 8 til 80 nm, hvorhos registreringslaget har en maksimal tykkelse på tilnærmelsesvis 50 nm.

Udtrykket "tværdimensioner" skal også omfatte bredden af f.eks. ridser, der er tilvejebragt i underlagets 20 overflade. Det vedrører den mindste vandrette dimension af en overfladediskontinuitet.

Tykkelsen af registreringslaget er fortrinsvis mindre end 40 nm og specielt 20-30 nm.

I US patentskrift nr. 4.032.691 er der beskrevet 25 et registreringsmateriale med et stærkt termisk isolerende lag mellem et underlag og et registreringslag. Det isolerende lag har en porøs struktur med porer gennem hele laget, og porerne har dimensioner, der eksempelvis er angivet som 0,6 eller 2 μπι. Registreringslaget oven 30 på det porøse isolerende lag er ikke understøttet af det isolerende lag ud for porerne og udgør derfor delvis et frithængende fladt lag, i modsætning til konstruktionen ifølge opfindelsen, hvor registreringslaget overalt er understøttet af underlaget. I registreringsmaterialet i-35 følge US patentskriftet dannes der huller med en pletstørrelse på 18 μπι (spalte 9, linie 33). Det kendte ma- 3 150834 teriale er helt uegnet til frembringelse af huller (bit) på ca. 1 μπι som i henhold til den foreliggende opfindelse. Hvis sådanne huller kunne frembringes i materialet ifølge US patentskriftet, ville deres form være helt u-5 regelmæssig, så den registrerede information ikke kunne fremvises.

Den foreliggende opfindelse er baseret på den erkendelse, at der kræves forholdsvis meget laserlysenergi til i det amorfe registreringslag at frembringe et fly-10 dende område og dermed skabe et hul. Denne forholdsvis store energibarriere kan ikke udelukkende fjernes ved termisk aktivitet af det flydende område.

Ved den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt den yderligere erkendelse, at huldannelsen kan stimuleres

1 R

væsentligt ved anvendelse af et pladeformet underlag med overfladediskontinuiteter af de ovenfor anførte specielle dimensioner i forbindelse med et amorft registreringslag af den ovenfor anførte ringe tykkelse.

Det har eksperimentelt vist sig, at ved anvendelse 20 af kendte registreringsplader må væskeområderne, der dannes i det amorfe registreringslag ved hjælp af laserlys, antage forholdsvis store tværdimensioner, før væsken i området trækker sig tilbage til dannelse af et hul med en omkringliggende forhøjning. I registreringspladen i-25 følge opfindelsen dannes der allerede et hul i flydende områder af langt mindre dimensioner i registreringslaget ved belysning med laserlys. Dette betyder, at det er tilstrækkeligt med mindre laserlysenergi, og at der opnås mindre huller. Den kraftige virkning, som overfladedis-kontinuiteten har på huldannelsen, idet de flydende områder i registreringslaget som allerede nævnt trækker sig tilbage til dannelse af huller af langt mindre diameter og dermed langt hurtigere, kan næppe forklares, selv bagefter. Det antages, at det opdagede fænomen delvis kan 35 forklares ud fra et forøget indre væsketryk i de flydende områder forårsaget af laserlyset. Ved området for diskontinuiteten udviser overfladen en forhøjning, der sammen- 4 150834 lignet med en plan flade har en reduceret krumningsradius. Det indadrettede væsketryk er omvendt proportionalt med krumningsradius og forøges væsentligt ved diskontinuiteten.

5 Ved variation af mængden af laserlysenergi, der be nyttes til dannelsen af et hul, kan der opnås huller af varierende diameter i det amorfe registreringslag. Det har f.eks. eksperimentelt vist sig, at der i et amorft registreringslag af en tellurlegering, f.eks. en Ge/Te-10 legering, der har en tykkelse fra 30-40 nm, kan frembringes huller med diametre på tilnærmelsesvis 0,3 ym ved hjælp af laserlys. Mængden af laserlysenergi pr. hul (informationsbit) er da rundt regnet 0,4 nJ og stammer f.eks. fra en laser med en udsendt bølgelængde på 647 nm, en ef-15 fekt på 5 mW ved registreringslaget og en impulstid på 75 ns. Når der benyttes den samme laser, men med en impulstid på 100 ns, opnås der i registreringslaget flydende områder af større tværdimensioner, hvilket medfører et hul med en diameter på tilnærmelsesvis på 1,0 ym. I af-20 hængighed af mængden af laserlysenergi kan der opnås huller med en varierende tværdimension, hvoraf det største stadig har en lille diameter f.eks. i området op til 1,5 ym. Foruden binær informationsregistrering giver opfindelsen altså også mulighed for analog informationsregi-25 strering, f.eks. en ternær registrering (store huller, små huller, ingen huller), der har en væsentlig større informationstæthed. F.eks. kræves der 8 bit til binær registrering af 200 tegn (2^ ζ 200 < 2^), men kun 5 bit til ternær registrering (3^ K. 200 ζ 3^).

30 Det tynde registreringslag følger konturerne af overfladediskontinuiteterne i den underliggende overflade af underlaget. Den side af registreringslaget, der vender bort fra underlaget, er derfor ikke flad, men udviser i realiteten det samme mønster af diskontinuiteter, som un-35 derlagets overfalde. Overfladediskontinuiteterne i registreringslaget, både på den side der vender mod underlaget og på den modsatte side, har så små dimensioner, at 150834 5 registreringslagets reflektionsevne ikke påvirkes, eller ikke påvirkes nævneværdigt. Der opnås derfor ved aflæsning en meget god kontrast mellem informationsbit1 ene og baggrunden. I denne forbindelse er det værd at bemærke, 5 at pladen aflæses ved hjælp af svagt laserlys, dvs. laserlys med lille energi, fortrinsvis på basis af reflektionsfor skelle mellem informationsbit og baggrund. Pladen kan også aflæses ved transmission.

I en gunstig praktisk udførelsesform for pladen i-1 o følge opfindelsen benyttes der et underlag af glas eller syntetisk harpiks, hvor den overflade der vender mod registreringslaget, er gjort ru eller forsynet med ridser ad kemisk eller mekanisk vej, eller hvor denne overflade er en kopi af overfladen af en matrix, der besidder over-1 5 fladediskontinuiteterne.

Selve underlaget er massivt i den forstand, at der ikke findes nogen åbne porer med henblik på at undgå, at det ved belysning af registreringslaget dannede flydende område i det mindste delvis diffunderer ind i porestruktu-20 ren, således at der bl.a. fremkommer et kontrasttab.

Den kemiske frembringelse af ruheden kan realiseres ved behandling af underlagets overflade med et ætsemiddel.

Som et eksempel kan nævnes, at ruheden af et underlag, der er fremstillet af polymethylmetacrylat kan frembrin-25 ges ved at behandle underlagets overflade i 5-10 sekunder med et passende ætsemiddel, specielt perchloridsyre.

Ruhedsfrembringelse ad mekanisk vej kan udføres i overensstemmelse med kendte metoder til frembringelse af ruhed.

30 Der foretrækkes et underlag, hvis overflade er en kopi af en matrixoverflade, der indeholder diskontinuiteten. Fremstillingen af registreringspladen forenkles væsentligt herved, fordi det ikke er nødvendigt for hver enkelt plade at gøre denne ru. Et ret stort antal af eg-35 nede pladeformede underlag kan fremstilles i overensstemmelse med kendt teknik ved hjælp af en matrix, der i sin overflade indeholder et negativ af den diskontinuitet, 6 150834 der ønskes i underlagets overflade. En passende teknik er f.eks. en presseteknik, hvor et kvantum af en plastisk syntetisk harpiks, f.eks. PVC, der anbringes centralt på en nedre matrix, presses til en underlagsplade ved forhøj-5 et temperatur og tryk ved hjælp af et pressestempel, der har den ønskede diskontinuitet. I stedet for pressestemplet kan den nedre matrix have overfladediskontinuitet.

Endelig er det muligt, at begge matricerne besidder overfladediskontinuitet. En anden teknik er sprøjtestøbning, 10 hvor et flydende stof, f.eks. polymethylmetacrylat, sammenpresses i en form, hvis hulrum har en eller to matricer med overfladediskontinuiteten.

Matricen er sædvanligvis fremstillet af metal, f. eks. nikkel, og kan kemisk eller mekanisk forsynes med 15 den ønskede overfladediskontinuitet, således som allerede anført. Det er også muligt at tage den ønskede overflade-ruhed i betragtning ved fremstillingen af matricen, idet en masterplade, der er en glasplade med et fotolaklag i den ønskede konfiguration, først belægges på strømløs må-20 de og derpå elektropletteres med metal, hvorefter det dyrkede metallag fjernes fra masterpladen. På denne måde sikres, at overfladen af fotolaklaget har den ønskede ruhed som følge af valget af fotolakfremkalder.

Ved en anden gunstig udførelsesform har underlaget på den si-25 de,hvor registreringslaget skal findes,en belægning med overflade-diskontinuiteteme.I dette tilfælde gælder det også,at belægningen ikke må have en porøs struktur.Et dampaflejret lag i ø-tilstanden, dvs. et lag, som ikke fuldstændigt dækker underlagets overflade, kan uden vanskeligheder benyttes som belægning. Et eksempel herpå 50 er et dampaflejret lag af Au i ø-tilstanden.

En anden passende belægning er et grovkornet dampaflejret lag af farve. Et typisk eksempel herpå er et lag af dampaflejret vanadylphthalocyanin, hvor temperaturen af underlaget, der skal belægges, under dampaflejringen 35 holdes på en minimumværdi på tilnærmelsesvis 60-80°C. Som følge heraf opnås der et grovkornet lag af vanadylphthalocyanin, der med fordel kan benyttes som belægning.

7 150834 I en foretrukken form for pladen ifølge opfindelsen er belægningen et lyshærdet lag af en lak, hvor den overflade, der vender mod registreringslaget, mekanisk eller kemisk er gjort ru eller forsynet med ridser, eller hvor 5 den overflade, der skal vende mod registreringslaget, er en kopi af overfladen af en matrix med overfladediskontinuiteten.

Det lyshærdede laklag er f.eks. et lag af en med ultraviolet lys hærdelig lak, baseret på acrylsyreestre.

10 Det foretrækkes at anbringe laklaget på underlaget ved hjælp af en matrix, der har den ønskede overfladediskontinuitet. Til dette formål anbringes et flydende lyshær-deligt laklag på matrixfladen med diskontinuiteten, og underlagspladen anbringes derpå på laklaget. Laklaget be- 15 lyses med ultraviolet lys gennem underlaget eller gennem matricen, hvorefter underlaget og det hermed forbundne laklag, hvori matrixoverfladens struktur er kopieret, fjernes fra matricen. Laklaget forsynes endelig med et amorft registreringslag, f.eks. et dampaflejret lag af ^ tellur-germanium i en tykkelse på 30-40 nm. Det bemærkes, at ved eksponering af laklaget over underlaget eller matricen skal disse dele være gennemtrængelige for ultraviolet lys. Der foretrækkes et gennemsigtigt underlag, der er fremstillet af glas, eller en transparent synte-^ tisk harpiks, f.eks. polymethylmetacrylat, polysulfon, polycarbonat eller PVC.

I endnu en foretrukken udførelsesform har det hærdede laklag et optisk aflæseligt servospor, der delvis har en reliefstruktur af servoområder beliggende skifte- 30 vis ved et højere og et lavere niveau.

Generelt er servosporet enten en spiral eller består af koncentriske cirkler, og servoområderne, der er beliggende skiftevis ved et højere og et lavere niveau, giver sporet en kreneleret profil. Variationerne i læng-35 dedimensionerne af servoområderne, der er i form af blokke og fordybninger, indeholder de registrerede servodata og er stort set fra 0,3 til 3 ym. Højdeforskellen mellem blokkene og fordybningerne er stort set 0,1 ym.

8 150834

Pladen ifølge opfindelsen med servospor har den væsentlige fordel, at registreringen af information i registreringslaget styres nøjagtigt af de servodata, der findes i servosporet, og som f.eks. omfatter ordrer med hen-5 syn til hastigheden af informationsregistreringen og lokaliseringen af registreringen. Den laserlysstråle, der skanderer servosporet gennem det gennemsigtige underlag, overfører servodataene til en styremekanisme, der omkobler laserlysstrålen til et væsentligt større energiind-10 hold, hvormed den ønskede information kan registreres i registreringslaget.

Registrering af information finder fortrinsvis sted i de dele af registreringslaget, der er beliggende på servosporet mellem servodataene.

15 En registreringsplade ifølge opfindelsen med et servospor fremstilles ved på overfladen af en matrix, der indeholder servosporet, at anbringe et laklag af en lyshærdelig flydende lak, ved at anbringe en underlagsplade herpå, ved at hærde laklaget over underlagspladen 20 eller matricen ved hjælp af lys, ved at fjerne underlagspladen og det hermed forbundne hærdede laklag, hvori servosporet er kopieret, fra matrixoverfladen og ved at forsyne laklaget med et registreringslag.

Det kan anbefales at anvende en matrix, der foruden 25 servosporet også har den ønskede overfladediskontinuitet.

Dette er imidlertid ikke nødvendigt, fordi det hærdede laklag med servosporet kan gøres ru ved mekaniske eller kemiske midler før anbringelsen af registreringslaget eller kan ridses eller gives en belægning, der indeholder 30 overfladediskontinuiteten, f.eks. et dampaflejret lag af Au i ø-tilstanden eller et grovkornet lag af vanadylph-thalocyanin. Den sidstnævnte metode kræver imidlertid et ekstra fremstillingstrin.

En matrix med servospor kan fremstilles ved tilvej-35 ebringelse af et servospor i fotolaklaget på en masterplade ved belysning og fremkaldelse, hvilket spor da ko- 150834 9 pieres i et dyrket metallag, hvorefter der successivt elektrofremstilles yderligere kopier, f.eks. intermediære kopiplader og -matricer. De ønskede overfladediskontinui-teter kan tilvejebringes allerede i overfladen af foto-5 laklaget og derpå kopieres i de forskellige metalkopier. Matricen med servosporet kan også kemisk eller mekanisk gøres ru ved en efterbehandling, forsynes med ridser eller beklædes med en belægning, der indeholder diskontinuiteten, f.eks. et dampaflejret lag af Au i ø-tilstanden 10 eller et grovkornet lag af vanadylphthalocyanin i en tykkelse på f.eks. 30 nm.

Det amorfe registreringslag, der benyttes på registreringspladen ifølge opfindelsen, er f.eks. et lag af chalcogenid-glas, der kan tilvejebringes ved en dampaf-15 lejrings- eller katodeforstøvningsproces, og har en tykkelse på tilnærmelsesvis 30-40 nm. Et meget egnet registreringslag er et amorft lag af en blanding af tellur med et eller flere grundstoffer udvalgt fra gruppen As,

Sb, Bi, Ge, Sn, Si, Ga, In, TI, Se og S.

20

Det i registreringspladen ifølge opfindelsen anvendte underlag er fortrinsvis gennemsigtigt og fremstillet af glas eller af den ovenfor anførte gennemsigtige syntetiske harpiks. I en sådan plade kan informationen registreres eller aflæses gennem underlaget ved hjælp af 25 laserlys, således at forurening , f.eks. støvpartikler, der findes på pladens overflade, falder uden for fokuseringsdybden for objektivet, der fokuserer laserstrålen på registreringslaget.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under 30 henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et snit gennem en del af en registreringsplade ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit gennem en anden udførelsesform for en registreringsplade ifølge opfindelsen, fig. 3 et snit gennem en del af en anden hensigtsmæssig udførelsesform for informationspladen ifølge opfindelsen, 35 10 150834 fig. 4 et fotografi af en del af overfladen af den i fig. 3 viste informationsplade med information, fig. 5 en forstørrelse af det i fig. 4 viste fotografi, og 5 fig. 6 et snit gennem endnu en udførelsesform for informationspladen ifølge opfindelsen.

I fig. 1 er vist et 1 ym tykt pladeformet underlag af polymethylmetacrylat, der mekanisk er gjort ru på den ene side. Den resulterende profil af ridser er vist ske-10 matisk i figuren og betegnet 2. Ridserne har en bredde på tilnærmelsesvis 50 nm og en dybde på 20 nm. Den med en sådan overfladediskontinuitet forsynede overflade har et dampaflejret registreringslag 3 af Te^Se^Sb^ med en tyk-melse på 30 nm. Den overflade af registreringslaget 3, 15 der vender bort fra underlagspladen, har en profil 4 af ridser, der svarer til profilet 2 af ridser.

Ved registrering af information udsættes den i fig.

1 viste optiske registreringsplade gennem underlaget 1 for pulseret laserlys, der stammer fra en laser med en 20 .

effekt pa 2,3 mW ved registreringslaget, en udsendt bølgelængde på 800 nm og en impulstid på 500 ns. Som følge af belysningen i 500 ns dannes der et hul 5 i registreringslaget 3. Det resulterende hul har en diameter på 0,2 ym og en forhøjet randdel 6, der indeholder registre-25 ringsmateriale, der i flydende form kommer fra hullet og er størknet til dannelse af delen 6.

I fig. 2 er vist en plade 7 af polymethylmetacrylat med en tykkelse på 1 mm og forsynet på den ene side med et dampaflejret lag 8 af v^narh/lphthalnryanid, hvoraf 30 den overflade, der vender bort fra pladen 7, har en grovkornet struktur 9. En strukturdetalje af den grovkornede overflade har tværdimensioner på tilnærmelsesvis 70-100 nm. Det grovkornede lag fremstilles ved dampaflejring af vanadylphthalocyanid ved normal temperatur (stuetempera-35 tur) og efterfølgende opvarmning af det pådampede lag til en temperatur på 80eC i flere timer. Det er også muligt 11 150834 at holde pladen på en temperatur på 80°C under dampaflejringen af vanadylphtalocyanid. Den dampaflejrede belægning 8 har en tykkelse på 26,5 nm og understøtter et dampaflejret registreringslag 10 af Te1Se1Sb1 ved en 5 tykkelse på 30 nm. Registreringslaget har også en grovkornet struktur 11, der svarer til strukturen af laget 8.

Ved registrering af information udsættes registreringslaget 10 for pulseret laserlys, der stammer fra en laser med en effekt på 3 mW ved registreringslaget, en 10 udsendt bølgelængde på 647 nm og en impulstid på 1 ys.

Som følge af belysningen i 1 με dannes der et hul 12 i registreringslaget, der er omgivet af en forhøjet del 13 af registreringsmateriale, der stammer fra hullet. Hullet 12 har tværmål på 0,75 yin. Hvis der 15 ikke findes nogen belægning 8, i hvilket tilfælde registreringslaget af Te^Se^Sb^ er anbragt direkte på pladen 7 og ikke udviser nogen grovkornet overfladestruktur, er den minimale huldimension mindst 1,3 ym.

I fig. 3 er vist en 1 mm tyk underlagsplade 14 af 20 polymethylmetacrylat, der på den ene side er forsynet med et med ultraviolet lys hærdeligt laklag 15, hvori der findes et servospor 16. Laklaget 15 er fremstillet ved at forsyne en matrixoverflade, der indeholder servospo-ret, med et lag af flydende lyshærdelig lak baseret på 25 acrylsyreestre, ved placering af underlagspladen på den flydende lak, ved hærdning af laklaget med ultraviolet lys gennem underlaget, og endelig ved fjernelse af underlagspladen og det dermed sammenhængende hærdede laklag, hvori servosporet er kopieret, fra matrixoverfladen. Ser-30 vosporet har en bredde på tilnærmelsesvis 0,6 ym og en dybde på 0,2 ym. Laklaget 15 har et grovkornet lag af vanadylphthalocyanin 17 med en tykkelse på 66 nm frembragt ved dampaflejring af vanadylphthalocyanin ved stuetemperatur og efterfølgende opvarmning af det resulteren-35 de lag til 80°C i 10 timer. På laget 17 er anbragt et registreringslag 18 af Ge^Tegg med en tykkelse på 30 12 150834 nm. Overfladen af laget 18 har en struktur 19, der svarer til strukturen af laget 17.

Ved registrering af information belyses registreringslaget 18 ved området for servosporet 16 gennem 5 underlaget 14 med pulseret laserlys, der stammer fra en laser med en effekt på 2 mW ved registreringslaget, en udsendt bølgelængde på 800 nm og en impulstid på 500 ns. Som følge belysningen i 500 ns dannes der i registreringslaget 18 et hul 20 med en diameter på 1,0 μπι og 10 omgivet af en forhøjet del 21 af registreringsmateriale, der stammer fra hullet 20. Hvis der ikke benyttes noget grovkornet lag 17 af vanadylphtalocyanin, og registreringslaget 18 følgelig ikke har en grovkornet overfladestruktur, dannes der kun et hul i registreringslaget 15 ved en laserlyseffekt på 4,6 mW og en impulstid på 500 ns, og hullet får da en diameter på 1,5 ym.

Fig. 4 er et fotografi af en del af overfladen af det i fig. 3 viste registreringslag. De forskellige servo-spor og huller (informationsbit), der er tilvejebragt i 20 registreringslaget ved områderne for servosporene, og med tilhørende forhøjede dele, er klart synlige. Den grovkornede overfladestruktur af registreringslaget kan også let ses. Den punkterede linie, der findes i den nederste del af fotografiet, viser forstørrelsen, idet hver del af li- pc nien svarer til en længde pa 1 ym.

Fig. 5 er en yderligere forstørrelse af fig. 4. Her er navnlig den grovkornede struktur af registreringslaget klart synlig.

I fig. 6 er vist en 1 mm tyk underlagsplade 22 af q n polymethylmetacrylat, der på den ene side har et med ultraviolet lys hærdet laklag 23 med et servospor 24 og en grovkornet (ru) overflade 25. Laklaget 23 med servosporet 24 og den ru overflade 25 er frembragt ved at forsyne en grovkornet matrixflade, der indeholder servo-^ sporet, med en lyshærdelig lak, der f.eks. er baseret på acrylsyreestre, på hvilket laklag underlagspladen anbrin-

Claims (3)

150834 ges, hvorefter laklaget hærdes gennem underlaget med ultraviolet lys, og den resulterende enhed af underlagspladen og det dermed forbundne hærdede laklag, hvori servo-sporet og overfladestrukturen af matricen er kopieret, 5 fjernes fra matricen. En matrix med servospor og grovkornet overflade kan f .eks. fremstilles ved damnaflejring ved en temperatur på 80°C af et lag af vanadylphtalocyanin på en nikkelmatrix med en glat overflade og indeholdende servosporet.

10 På laklaget 23 findes et dampaflejret registre ringslag 26 af In^pBi^Q i en lagtykkelse på 30 nm. Registreringslaget 26 har en overfladestruktur 27, der svarer til overfladestrukturen af laget 23. Ved registrering af information belyses registre-15 ringslaget 26 gennem underlaget 22 med pulseret laserlys, der stammer fra en laser med en effekt på 2,5 mW ved registreringslaget, en udsendt bølgelængde på 676 nm og en impulstid på 100 ns. Som følge af belysningen i 100 ns dannes der et hul 28 i registreringslaget 26 med 20 en diameter på 0,2 ym og med en forhøjet randdel 29. Ved anvendelse af laserlys med en effekt på 8,5 mW og en impulstid på 100 ns opnås der et hul med en diameter på 0,75 ym, således at analog registrering af information er mulig. 25

1. Optisk registreringsplade, hvorpå information kan registreres optisk, og hvorfra den kan aflæses optisk, indeholdende et pladeformet underlag (1,7,14,22), der på i det mindste den ene side har et amorft registreringslag (3,10,18,26), der ved belysning med energirigt 35 lys, der er moduleret i overensstemmelse med informationen, smelter på de belyste steder og danner huller (5, 12,20,28), kendetegnet ved, at den flade af