DK150742B - Formvaerktoej til en maskine til forarbejdning af plastisk materiale, navnlig smelteflydende glas - Google Patents

Description

! 150742.

Opfindelsen angår et formværktøj til en maskine til forarbejdning af plastisk materiale, navnlig smelteflydende glas, og med en formhulhed, der har en længdeakse, rundt om hvilken der i formværktøjet er anbragt gennemgående kanaler, der med henblik på køling af værktøjet kan bestryges med et fluid, fortrinsvis luft.

Fra USA-patentbeskrivelsen nr. 3.499.746 kendes en glasstø-bemaskine med en af to parter bestående færdigform. Hver formpart har en midterste radial tilgangsboring for kølefluid. Fra hver tilgangsboring strækker sig tilnærmelsesvis vandret og i V-form to lige grenboringer i retning mod færdigformens deleplan. Hver grenboring forsyner et antal i afstand fra hinanden anbragte akseparallelle boringer, som over med hinanden parallelle afgangsboringer udmunder til omgivelserne ved den nederste ende af færdigformparterne. Det er her en ulempe, at samtlige boringer kun forsynes med kølefluid over en eneste tilgangsboring. En differentieret fluid-tilførsel til indstilling af en ønsket temperaturfordeling over den mod glasset vendende flade af færdigformen er udelukket. Endvidere ligger hverken grenboringerne eller afgangsboringerne i aksiale planer, som forløber gennem formhulhedens længdeakse. Langs grenboringerne fremkommer en uønsket temperaturgradient, således at de akseparallelle boringer tilføres kølefluid med forskellig temperatur. Alle de til en grenboring hørende akseparallelle boringer lig-f ger i et fælles plan og derfor på ufordelagtig måde i uens afstand fra formhulheden. På grund af afgangsboringernes særlige placering har naboaksialplaner i færdigformens afgangsområde en uheldig termisk indflydelse på hinanden.

Ved et andet fra beskrivelsen til U.S.A. patent nr.1.798.136 kendt formværktøj af denne art er kanalerne anbragt ringformet og i aksial afstand fra hinanden i formværktøjets væg og strækker sig vinkelret på formhulhedens længdeakse. Hver kanals tilgangsende er over et med en ventil forsynet tilgangsrør forbundet med et fælles fordelerrør, som tilføres fluidet over en med en ventil forsynet forsyningsledning. Det er her en ulempe, at der ved formhulheden ganske vist kan øves indflydelse på temperaturfordelingen i aksial retning, men ikke i omkredsretningen. I mange praktiske tilfælde er en sådan påvirkning af temperaturfordelingen i omkredsretningen enten alene -eller foruden regulering af temperaturfordelingen i aksial retning påkrævet til fremstilling af artikler af god kva- 2 150742 litet. Som eksempel kan nævnes en dobbeltform, ved hvilken der på grund af de to enkeltformes termiske påvirkning af hinanden opnås uønsket uregelmæssige temperaturforhold langs hver af de to enkeltformes omkreds. Et andet eksempel er forme til artikler med urundt tværsnit. Installationerne til tilførsel og bortledning af fluidet ligger til siden for formen og kræver stor plads, der navnlig ved de meget kompakte moderne helautomater ikke står til rådighed.

Fra beskrivelsen til engelsk patent nr. 1.337.292 er det kendt ved en tredobbelt form at anbringe et antal kanaler i form af boringer i væggen af hver af de midterste færdigformparter på en sådan måde, at boringerne udgår fra en øvre endeflade, hvor de står i forbindelse med atmosfæren, og forløber parallelt med formhulhedens længdeakse tilnærmelsesvis til samme højde som formudsparingens bund, hvor de over radialt udad forløbende tværboringer er forbundne med atmosfæren. Kanalerne er i grupper på hver tre anbragte cirkelformet om formhulhedens længdeakse. Samtlige kanaler i hver midterste færdigformpart er over en på tværs forløbende forbindelse storing tilnærmelsesvis ved midten af deres længde forbundne med en fælles tilgangsboring, som over en på en færdigformtang-part monteret forbindelsesanordning er sluttet til en forsyningsledning, i hvilken der som kølemedium føres trykluft. Det nævnte engelske patent nr. 1.337.292 er rettet på den særlige udformning af forbindelsesanordningerne, der kræver forholdsvis stor plads i radial retning. Samtlige kanaler bestryges ens med dyr trykluft med samme karakteristiske værdi. En styring eller regulering af denne bestrygning med trykluft og en differentiering af trykluftværdierne er ikke anvist. En kontinuerlig køling af hele formkomplekset er ikke mulig.

Formålet med opfindelsen er at reducere køleanordningens pladsbehov og at mindske energibehovet ved kølingen og især ved flerdobbelte forme, at opnå og opretholde en ønsket temperaturprofil over den mod det plastiske materiale vendende flade af hvert formværktøj, herunder også i omkredsretningen, samt at øge virkningsgraden af kølingen og dermed maskinens kapacitet.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at formværktøjet udformes med de i krav 1's kendetegnende del angivne ejendommeligheder. Kølingen sker altså ved tvangskonvektion udelukkende i lukkede kanaler, i hvilke kølefluidet føres og kontrolleres nøjagtigt.

En gruppe kan f.eks. bestå af samtlige omkredsformet rundt om formudsparingens længdeakse anbragte kanaler. Kanalerne forløber i det 3 150742 mindste tilnærmelsesvis parallelt med formhulhedens længdeakse og/ eller parallelt med en omkredsflade af formhulheden. Derved kan kølevirkningen gøres ensartet. På grund af gruppernes anbringelse i forhold til hinanden og til formværktøjets vægbegrænsningsflader gøres det muligt at øve indflydelse på fordelingen af restvolumi-net af vægmaterialet og dermed på væggens varmeledningsegenskaber. Formværktøjet har fordelagtigt en forholdsvis stor vægtykkelse og består af et materiale med god varmeledningsevne, f.eks. støbegods GG-20 efter DIN 17006. Som materiale kommer navnligt ved særlige termiske krav til formværktøjet også ventilbronze på tale. Formværktøjets materiale er i stand til at oplagre varmeenergi forholdsvis godt og som følge af dets varmeindtrængningstal hurtigt at bortlede varmeenergien fra dets berøringsflade med et plastiske materiale. Foruden særligt billig blæseluft kan der som kølefluid også anvendes en blanding af luft og fine væskedråber, f.eks. vanddråber, dersom særlige tekniske krav taler herfor. Den varmeudvekslingsflade, som formværktøjet i form af de indvendige vægflader af kanalerne frembyder for kølefluidet, kan udformes flere gange større end ved de kendte køleanordninger og efter ønske varieres i størrelse og stilling. Derved kan kølefluidets tryk reduceres til det forholdsvis ringe blæsertryk på f.eks. 500 mm VS eller mindre, hvorved der fås en betydelig reducering af investerings- og energiomkostningerne til en tilstrækkelig forsyning med kølefluid. Kanalerne kan lægges optimalt i formværktøjets væg, således at termiske problemområder i formværktøjet elimineres. Selve formværktøjet kan f.eks. ved forarbejdning af smelteflydende glas være forsynet med en mundingsform, der består af et delt mundingsværktøj og en i mundingsværktøjet fastholdt, udelt føringsring. Ved pressemetoden kan en presseform og ved presse-blæsemetoden kan én forformunderpart, som kan være delt eller udelt (blokform), samvirke med mundingsformen. Foruden forformunderparten kan der anvendes en delt forformmidterdel. Mundingsformen kan ved færdigforme samvirke med en delt færdigformmidterdel og en færdigforrobund. Alle de nævnte dele af formværktøjet kan køles med kølefluid ved metoden ifølge opfindelsen.

Over temperaturprofilet på den mod det plastiske materiale vendende omkredsflade af formhulheden kan emnet påtvinges en tilsvarende temperaturprofil og dermed viskositetsprofil, således at formgivningen af emnet, for så vidt det overhovedet er termisk muligt, kan påvirkes.· Styringen og/eller reguleringen af bestrygningen med fluidet påvirker temperaturprofilet i formhulhedens omkredsret- 4 150742 ning. Omkredsretningen har navnlig betydning ved flerdobbelte forme, fordi der ved disse kan optræde lokale problematiske temperaturforøgelser som følge af de enkelte formes gensidige termiske påvirkning .

Styringen og/eller reguleringen af fluidbestrygningen kan ske uden standsning af maskinen og dermed foretages hurtigt, sikkert og økonomisk.

Anbringelsen, fordelingen og føringen af kanalerne kan nemt tilpasses de krav, som det pågældende emne stiller. Dette gælder også for enkeltvis styrbare og/eller regulerbare kanaler. De tilhørende dele af forsyningsanordningen kan fremstilles enkelt og billigt og anbringes yderst pladsbesparende. Disse dele af forsyningsanordningen kan bestryges med fluid med forskellige karakteristiske værdier. Sådanne karakteristiske værdier er navnlig tryk og temperatur. Derved kan der hurtigt og under maskinens drift realiseres meget fint differentierede temperaturprofiler over den mod det plastiske materiale vendende flade af formhulheden, hvilket er af stor betydning ved ikke-drejesymmetriske hulglasbeholdere.

Ifølge en udførelsesform for opfindelsen har kanalerne i én gruppe en anden afstand fra en omkredsflade i formudsparingen end åbningerne i en nabogruppe. Derved kan der opnås en systematisk aftrapning af kølevirkningen på formværktøjet.

Formværktøjet ifølge opfindelsen kan endvidere være således udformet, at der i det mindste i én kanal kan indsættes et rør af ønsket længde og med afstand fra kanalens væg. Med disse rør kan størrelsen af varmeovergangen mellem kanalens væg og kølefluidet påvirkes lokalt. Der kan f.eks. holdes sæt af indbyrdes ens eller forskelligt lange rør i beredskab for et formværktøj. Hvert sådant sæt rør giver et bestemt køleprofil og dermed temperaturprofil på formhulhedens væg. Rørene kan f.eks. bestå af stål og er omkostningsmæssigt uden betydning. Udskiftning af rør med andre kan foretages hurtigt og nemt. Disse rør kan desuden over i det mindste ét aksialt afsnit have åbninger, og de aksiale ender af hvert afsnit kan være aftættet mod den tilhørende gennemgående kanalvæg. Derved muliggøres opnåelsen af lige så mange særlige aksiale temperaturprofiler som helst langs den pågældende kanal.

I.en hensigtsmæssig udførelsesform for formværktøjet ifølge opfindelsen er tilførselsanordningens dele udformede som koncentriske ledninger. Denne udformning tjener til den særligt enkle og pladsbesparende tilførsel af kølefluidet. Tilførselsanordningerne 5 150742 kan også være udformede som sektorer af en ledning. Derved muliggøres den separate og forskellige bestrygning af sektorerne, navnlig ved drift med flerdobbelte forme med usymmetriske temperaturprofiler på omkredsfladen eller væggen af formhulheden.

Ved en anden udførelsesform for formværktøjet ifølge opfindelsen har hver forsyningsanordning en udvendigt på formværktøjet tæt påsat skal med en dertil tilsluttet tilførselsledning for fluidet, og endvidere indmunder de tilhørende gennemgående kanaler i skallernes indre rum. Skallerne optager ringe plads og kan til omstilling af bestående forme også anbringes på disse.

Ifølge yderligere en udførelsesform er ved et flerdelt formværktøj i formværktøjets lukkede stilling kanaler i en formværktøjsdel til overførsel af fluid forbundne med kanaler i mindst én tilstødende formværktøjsdel. Derved opnås, at flere af et formværktøjs parter, der skal køles, kan køles præcist med kun én køleanordning.

Et flerdelt formværktøj kan fordelagtigt være således udformet, at kanaler i en formværktøjsdel i formværktøjets lukkede stilling er lukkede ved hjælp af en tilstødende formværktøjsdel, medens de i formværktøjets åbne stilling kan gennemstrømmes af fluidet. På denne måde opnås en automatisk styring af hele kølingen ved, at i det mindste en del af åbningerne er lukkede for gennemstrømning af fluidet, så længe formværktøjet er lukket, under hele arbejdscyklen. Dette er tilrådeligt, når der ikke ønskes en særlig kraftig køling under den egentlige forarbejdningsproces ved lukket værktøj. Men iøvrigt muliggør opfindelsen netop en kontinuerlig køling af formværktøjet under hele arbejdscyklen uafhængigt af de enkelte formværktøjsparters stilling.

På tegningen er flere udførelsesformer for opfindelsen an-skueliggjorte. På tegningen viser: fig. 1 et længdesnit gennem et formværktøj med køleanc-rdning ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien II-II i fig. 1, men uden lukkeanordning, fig. 3 et længdesnit gennem et andet formværktøj med køleanordning, fig. 4 et billede efter linien IV-IV i fig. 3, fig. 5 en plantegning af den i fig. 3 viste midterste for-formpart, fig. 6 et snit efter linien VI-VI i fig. 5> 6 150742 fig. 7 et delvis længdesnit gennem et andet formværktøj med en dobbelt forform, fig. 8 et længdesnit gennem en kølefluidforsyning for en af forformene ifølge fig. 7, fig. 9 et billede efter linien IX-IX i fig. 8, men visende begge kølefluidforsyningsanordningerne for den i fig.

7 viste dobbelte forform, fig. 10 et billede efter linien X-X i fig. 11 af et andet formværktøj, men uden færdigformbund og uden tilførselsledninger for kølefluidet, fig. 11 i det væsentlige et snit efter linien XI-XI i fig. 10 fig. 12 en skematisk plantegning af yderligere et formværktøj med dobbeltform og kølesektorer, fig. 13 et længdesnit efter linien XIII-XIII i fig. 14 gennem en del af et i en åbning indsat rør med åbninger, fig. 14 et snit efter linien XIV-XIV i fig. 13, fig. 15 et længdesnit efter linien XV-XV i fig. l6 gennem en færdigformbund med åbninger, fig. 16 et snit efter linien XVI-XVI i fig. 15, fig. 17 et længdesnit efter linien XVII-XVII i fig. 18 gennem en anden færdigformbund med åbninger, fig. 18 et snit efter linien XVIII-XVIII i fig. 17, og fig. 19 et diagram over den styrede og regulerede bestrygning af et formværktøj med fluidet.

I fig. 1 er som et formværktøj 20's dele vist en som blokform udformet formanderpart 23 samt en mundingsværktøjspart 25 af et delt mundingsværktøj 27 og en udelt føringsring 29. Mundingsværktøjet 27 og føringsringen 29 danner tilsammen en mundingsform 30. Pøringsringen 29 fastholdes med en udvendig flange 33 i en dertil svarende ringformet udsparing 35 i mundingsværktøjet 27. Hver mundingsværktøj spart, f.eks. 25, fastholdes igen med en udvendig flange 37 i en dertil svarende ringformet udsparing 39 i en mundingsværktøjholderpart f.eks. 40. Ved lukket formværktøj 20 trykkes forformunderparten 23 og mundingsværktøj et 27 ved hjælp af indsatsparter, f.eks. 43, aksialt mod hinanden. Indsatsparterne, f.eks. 43, er hver især ophængt i en halvpart af en ikke vist lukketang.

Gennem føringsringen 29 strækker sig i en formudsparing 45 med en længdeakse 47 et pressestempel 50, der i fig. 1 befinder sig i dets dybeste stilling, hvor det ikke viste glas udfylder formudsparin- POOR QUALITY 7 150742 gen 45 fuldstændigt. Formudsparingen 45 udgøres i dette tilfælde af tre områder, hvoraf det største befinder sig i forformunderparten 23-Hvert af de andre områder dannes af indvendige flanger, f.eks. 53, på mundingsværktøj sparterne, f.eks. 25, og en nederste endeflade 55 af føringsringen 29.

I pressestenplet 50 befinder der sig en indsat 57, gennem hvilken et trykkølemedium tilføres i pilretningen 59 og atter bortledes i pilretningerne 60 gennem et ringrum mellem indsatsen 57 og pressestemplet 50.

Forformunderparten 23 er forsynet med to grupper 61 og 62 af som boringer udformede gennemgående kanaler 64 og 65. Som det ses i fig. 2, er hver af disse grupper af kanaler 64 og 65 anbragt i en med længdeaksen 47 koncentrisk cirkel. Kanalerne 64 hælder let i firhold til længdeaksen 47, medens kanalerne 65 forløber parallelt rr.6 o denne længdeakse 47. Kanalerne 65 er nedefra boret op over størstedelen af deres længde og optager rør 67 og 68 af forskellig længde, der hver holder en vis afstand fra kanalerne 651 s væg 70. Hvert rør 67 og 68 er forneden forsynet med en udvendig flange 73 og 7^a der ved hjælp af en fælles styrekegle 75 og en i formunderparten 23 indskruet skrue 77 trykkes mod formunderparten 23 og derved er fikseret i sin stilling.

De øverste ender af kanalerne 64 står permanent i forbindelse med atmosfæren, medens de øverste ender af kanalerne 65, når formværktøjet 20 befinder sig i dets i fig. 1 viste lukkede arbejdsstilling, er spærrede af den underste flade af mundingsværktøjsparterne, f.eks. 25Ts indvendige flanger, f.eks. 53· I fig. 1 føres i pilretningen 83 kølefluidet til samtlige kanaler 64 og 65 over en tilførselsanordning 80 i form af en pladestuds 8l. Pladestudsen 81 kan f.eks. forbindes med en ikke vist slange. Ledekeglen 75 leder fluidet til kanalerne 64 og 65.

I fig. 2 er pressestemplet 50 og indsatshalvparterne, f.eks. 43, udeladt af hensyn til overskueligheden.

I fig. 3-5 ses et andet formværktøj 90, ved hvilket der mellem en som udelt blokform udformet forformunderpart 93 og en ikke indtegnet mundingsform er anbragt en af forformmidterparter, f.eks. 95, opbygget forformmidterdel 97·

Fig. 3 viser forformunderparten 93 med en del af en formudsparing 99 med en længdeakse 100 og to med længdeaksen 100 parallelt forløbende grupper 103 og 104 af kanaler 106 og 107, der med indbyrdes ens afstand er anbragte i hver sin med længdeaksen 100 koncentri- s 150742 ske cirkel.

På undersiden af forformunderparten 93 er påskruet en tilførselsanordning 109, der har en ydre pladestuds 110, en indre plade-studs 112 og en koncentrisk dermed og med en skrue 114 på forformunderparten 93 fastgjort ledekegle 115· Kølefluidet føres i pilretningerne 117 mellem pladestudsene 110 og 112 til kanalerne 106. Et fluid med samme eller andre karakteristiske værdier end det forannævnte fluid føres gennem pladestudsen 112 i pilretningerne 118 til åbningerne 107. Pladestudsene 110 og 112 går over i koncentriske ledninger 119 og 120, der kan være sluttede til ikke viste slangeledninger.

Forformunderparten 93 fyldes, når forformmidterdelen 97 er åben^ved at plastisk materiale, i dette tilfælde smelteflydende glas, indføres i en del af formudsparingen 99· Per at forhindre, at plastisk materiale ovenfra trænger ned i kanalerne 107, udmunder kanalerne ΙΟ? foroven i en ringkanal 123, der er åben udad. I forlængelse af ringkanalen 123 er formmidterparterne, f.eks. 95, forsynede med i afstand fra hinanden over omkredsen fordelte åbninger 1253 der også, når formværktøjet 90 er lukketΛ tillader afstrømning af fluidet og dermed en kontinuerlig køling. En anden del af formudsparingen 99 befinder sig i forformmidterparten 97 og en tredie del i den ikke viste mundingsform.

I fig. 4 har forformunderdelen 93 ved sin omkreds et fladt område 129, som muliggør anvendelse af formværktøjet 90 ved drift med dobbelte forme. Ved denne driftsmåde ligger det flade område 129 an mod et tilsvarende fladt område på et andet formværktøj.

I fig. 5 og 6 er forformmidterparten 95 vist detaljeret.

Den har to fremspring 130 og 131, med hvilke den kan ophænges i en ikke vist forformtangpart. Når forformmidterdelen 97 lukkes ved hjælp af forformtangen, griber den forneden rundt om forformunderparten 93 og foroven rundt om mundingsværktøjet af den ikke viste mundingsform. Forformmidterparten 97 opfylder derfor samtidig samme funktion som indsatsparterne 43 af den ikke viste lukketang ved den i fig. 1 viste udførelsesform.

I fig. 7 ses en dobbeltforms to formværktøjer 140 og l4l, der hver har en som udelt blokform udformet forformunderpart 143 og 144, en delt forformmidterpart 146 og 147 og en mundingsform 149 og 150 med et delt mundingsværktøj 153 og 154 og en deri ophængt udelt føringsring 156 og 157. I hvert formværktøj 140 og l4l er udformet en formudsparing 159 og loO med en længdeakse 162 og 163, og hvori et pressestempel 165 og 166 er indført ovenfra. De to mundingsværktøjer 9 150742 153 og 154 hænger hver med en halvdel i en fælles mundingsværktøj holderpart, f.eks. 168. På lignende måde hænger de to forformmidterparter 146 og 147 hver med en halvdel, f.eks. 169 og 170, i en fælles forformtanghalvpart, f.eks. 173·

Forformunderparterne 143 og 144 har hver to grupper 175, 176 og 177, 178 af kanaler l80, l8l og 182, 183, som af kølefluidet gennemstrømmes nedefra og opad i fig. 7. Kanalerne 180 og 182 er ved deres udstrømningsende permanent forbundne med atmosfæren. Kanalerne l8l og 183 indmunder ved deres udstrømningsende i en ringkanal 185 og 186.

I fig. 7 er forformmidterparten 147 vist med sin korrekte delingsflade. Derimod er der gennem forformmidterparten 146 lagt to forskellige snit i planer, som hver forløber gennem iængdeakser. 162. Hvert af disse snitplaner gennem forformmidterparten 169 er drejet ind i tegningsplanet. Til venstre i fig. 7 er indtegnet en kanal 190, som under en let hældning af længdeaksen 162 forløber gennem forformmidterparten 169 og ved den ene ende indmunder i ringkanalen I85 og ved den anden ende er forbundet med atmosfæren. Ved den modsatte side er vist en kanal 193, der ligeledes er forbundet med ringkanalen I85 og først forløber parallelt med væggen af formudsparingen 159 i den midterste forformpart 169 og derpå forløber udad og ved sin anden ende er forbundet med atmosfæren. Fordelt langs omkredsen af forformmidterparten 169 kan der enten udelukkende findes kanaler 190 eller kanaler 193 eller både kanaler 190 og kanaler 193. Til lokal reduktion af kølevirkningen er der i en gevindboring ved udstrømningsenden af kanalen 190 indskruet en gevindstift 195, der til opnåelse af større kølevirkning til enhver tid atter kan fjernes. Sådanne gevindstifter vil kunne anbringes i alle de i det foranstående og i det efterfølgende beskrevne kanaler..

I fig. 8 er der forneden på forformunderparten 143 påskruet en tilførselsanordning 197, der har en pladestuds 198 med en centralt deri anbragt ledekegle 199.

Som fig. 9 viser, er der også neden under den i fig. 7 viste forformunderpart 144 påskruet en lignende tilførselsanordning 200 med en pladestuds 202 og en' central ledekegle 204. Rummet mellem pladestudsene 198 og 102 og ledekeglerne 199 og 204 er opdelt i sektorer 211, 212 og 213, 214 ved hjælp af to indsvejste skillevægge 206, 207 og 208, 209.

Ved dobbelte forme, som den i fig. 7 viste, hersker der u-svmmetriske temnerahnnfnrhnld låners omkredsen af formværktdi erne 1 43 10 150742 og 144. Dette skyldes frem for alt anbringelsen af de to formværktøjer 143 og.144 ved siden af hinanden og de derved betingede usymmetriske køleforhold, samt varrnestråleudvekslingen mellem de to formværktøjer. Temperaturen ved de to mod hinanden vendende sider af formværktøjerne 143 og 144 vil således sædvanligvis være højere end de øvrige zoner af formværktøjerne. Por at udligne dette kan man tilføre sektorerne 211 og 213 kølefluid med andre værdier end kølefluidet, der føres til de andre sektorer 212 og 214, således at kølefluidet i sektorerne 211 og 213 giver en kraftigere køling og dermed en udjævning af temperaturen over hele omkredsfladen af formværktøjerne 143 og 144.

Pig. 10 og 11 viser enkeltheder af et formværktøj 220, der som færdigform har to færdigformmidterparthalvdele 223 og 224 af en færdigformmidterpart 226 og en færdigformbund 230, af hvilken fig. 11 kun viser halvdelen. Hver færdigformmidterparthalvdel 223 og 224 er med fremspring 233 og 234 ophængt i ikke viste færdigformtangparter og kan med disse bevæges til åbning og lukning af færdigformen. Herunder griber færdigformmidterparthalvdelene 223 og 224, som vist i fig. 11, rundt om en øvre del af færdigformbunden 230. De to færdigformmidterparthalvdele 223 og 224 er foroven forsynede med en omkring-løbende not 237, der tjener til centrering af et ikke vist blæsehoved, som kan sættes på den øverste endeflade af formværktøjet 220.

Pærdigformmidterparthalvdelene 223 og 224 er ved deres neder ste ende forsynede med et omløbende ringkammer 240, hvori flere skaller, f.eks. 243a med i forhold til formværktøjet 220's omkreds samme eller forskellig udstrækning er indsatte og fikserede med skruer 245 i forhold til den pågældende færdigformmidterparthalvdel 223 eller 224. Hver skal, f.eks. 243, er ved sine endesider forsynet med afslutningsvægge, der strækker sig radialt i forhold til formværktøjet 220, således at der med. hver skal 243 kan opnås, at den tilhørende færdigform-. midterparthalvdel 223 eller 224 kan tilføres kølefluid i en pilretning f.eks. 247 over et omkredsområde, som kan bestemmes i forvejen. Hertil er hver skal, f.eks. 243, ved sin yderside forbundet med en tilgangsledning, f.eks. 249, som kan være tilsluttet en ikke vist tilførselsslange.

fo grupper 250 og 251 af kanaler 253 og 254, som hver bortset fra et begyndelsesstykke 255 strækker sig parallelt med formværktøjet 220’s længdeakse i indbyrdes ens afstand gennem færdigformmid-terparthalvdelene 223 og 224,er forbundne med ringkammeret 240. I fig. 11 er der foroven i kanalen 254 indskruet et rør 256, der lige- c;r\m Ho π f**i m 1 τπ’ cfo ύ>ιΆυ> £-,*1 £R TinlHon on flfRf.fmrl fT’fl ΗρΉ nmcrn τγρπγΙρ 11 150742 afsnit af kanalen 254 *s væg og nedsætter fluidets kølevirkning på dette vægafsnit.

I den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform er der desuden anbragt en tredie gruppe 257 af kanaler 259, som ved deres ene ende hver især over en stikkanal 2β0 er forbundet med en i færdigformmid-terparthalvdelene 223 og 224 udformet koblingsreces 263 for færdig-formbunden 230 og ved deres anden ende er forbundne med atmosfæren.

Som eksempel er der i udstrømningsenden af den i fig. 11 viste kanal 259 indskruet en gevindstift 265, der alt efter de termiske krav, der stilles til formværktøjet 220, atter kan fjernes.

Kanalerne 259 er, som det ses i fig. 10, ikke ensartet fordelte over formværktøjet 220rs omkreds, men har i området ved delingsplanet mellem de to færdigformmidterparthalvdele 223 og 224 forholdsvis stor afstand fra hinanden. Dette viser, at der allerede ved der. rumlige anbringelse af kanaler kan øves indflydelse på temperatur-fordelingen i hele formværktøjet 220 ved konstant bestrygning med et ensartet kølefluid.

Færdigformbunden tilføres over en ikke vist tilførselsledning og gennem en central boring 270 i pilretningen 271 kølefluid, som over et antal kanaler 273 når ind i koblingsrecessen 263 og derfra ind i stikkanalerne 260 og kanalerne 259.

Fig. 12 viser i skematisk form en dobbeltform, der udgøres af to formværktøjer 280 og 28l, som hver har færdigformmidterparthalvdele 283, 284 og 285, 286. Færdigformmidterparthalvaelene 283 og 285 er ophængt i en færdigformtangpart 288 og færdigformmidterparthalvde-lene 284 og 286 er ophængt i en færdigformtangpart 289, og færdigform-midterparthalvdelene kan hver især bevæges med deres tilhørende færdigformtangpart. Færdigformmidterparthalvdelene 283 - 286 danner fær-digformmidterparter 290 og 291, der i lighed med den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform hver har en ringkanal 293 og 294 forneden. I hver ringkanal 293 og 294 er indsat seks skaller 297-302 og 303-308, hver med samme omfangsudstrækning. Hver skal 296-308 er forbundet med en tilgangsledning 310-321 for kølefluidet og forsynet en eller flere ikke viste grupper af kanaler i formværktøjerne 280 og 28l analogt med den i fig. 10 og 11 viste udførelsesform. Tilgangsledningerne 310-321 kan fødes med kølefluid med samme eller forskellige værdier.

I fig. 13 har et formværktøj 330 en boring 332, hvori et rør 333 er indskruet ovenfra. Røret 333 befinder sig i afstand fra 12 150742 med boringer 337. hvis symmetriske anbringelse ses i fig. 14. Afsnittet 335 har ved hver af dets to aksiale ender en omløbende tætningsring 339 og 340, som er i berøring med åbningen 332’s væg.

Pig. 15 og 16 viser en færdigformbund 350 med en central boring 352, som tilføres kølefluid i pilretningen 353. Boringen 352 har ved sin øverste ende en ledekegle 355, som leder fluidet radialt udad ind i en gruppe 357 af kanaler 359. Hver kanal 359 forløber først radialt udad hen i nærheden af færdigformbunden 350fs periferi og derfra nedad parallelt med færdigformbunden 350^ akse og derpå radialt udad, indtil fluidet udtræder i atmosfæren i pilretningen 360. Gevindpropper 362 og 363 lukker tilhørende boringer i færdigformbunden 350.

Pig. 17 og 18 viser en færdigformbund 370 af en lignende grundkonstruktion som færdigformbunden 350. Ens dele er derfor forsynede med samme henvisningsbetegnelse. Forneden er der udvendigt på færdigformbunden 370 påspændt skaller 373-379, som hver forsyner en gruppe 383-389 af kanaler 390 med kølefluid, som tilføres skallerne 373-379 over en tilgangsledning, f.eks. 393 i pilretningen 394. Åbningerne 39Ο udmunder alle i den centrale boring 352, fra hvilken fluidet strømmer bort i pilretningen 396.

I fig. 18 ses desuden en kanal 400, der har et større tværsnitsareal end åbningerne 390. Disse tværsnitsflader kan imidlertid også være ens. Kanalen 400 forsynes over en tilgangsledning 403 med fluid, der efter at have forladt åbningen 400 ligeledes strømmer ud i den centrale boring 352.

Grupperne 383-389 og kanalen 400 kan på denne måde uafhængigt af hinanden udsættes for en styret og/eller reguleret bestrygning med fluidet. Også fluidets værdier kan varieres fra gruppe til gruppe og for kanalen 400, således at der kan opnås og opretholdes et ønsket temperaturprofil på den mod glasset vendende flade af færdigformbunden 370. Denne udformning anbefales navnlig ved hulglasgen-stande, der har et tværsnit, som afviger fra det cirkulære tværsnit og f.eks. er firkantede. I dette tilfælde skal der nemlig også for formbunden overholdes et specielt temperaturprofil til opnåelse af optimale fremstillingsforhold.

Pig. 19 viser et diagram til styring og regulering af bestryg ningen af en anordning ifølge fig. 9 med kølefluid. Af hensyn til enkeltheden er kun sektorerne 211-214 og ikke de tilhørende formværktøjer vist i fig. 19. I fig. 8 er, som et sådant formværktøj, vist en forformunderpart 143. Hver af sektorerne 211-214 svarer altså til 13 150742 en sektor af formværktøjet, der- skal køles ved hjælp af kølefiuidet. Hver af disse tilhørende formværktøj sektorer er på et egnet sted forbundet med en temperaturføler 410-413. Hver temperaturføler 410-413 er over en ledning 4l5-4l8 forbundet med et reguleringsorgan 420, som over indgangsledninger 423-426 indstilles på ønskede temperaturværdier for de enkelte formværktøj sektorer. Så snart en temperaturmåleværdi fra en formværktøj sektor afviger fra den givne ønskede værdi, frembringes i en integreret måleværdiomsætter i reguleringsorganet 420 et med temperaturmåleværdien proportionalt f.eks. hydraulisk eller pneumatisk reguleringssignal, der afgives til en udgangsledning 430-433 af reguleringsorganet 420. Reguleringssignalet påvirker en trykreguleringsventil 437-440, som holder udgangstrykket proportionalt med regulerings trykket. Reguleringssignalerne i udgangsledningerne 430-433 tillader en trinløs omstilling af trykreguleringsventilerne fra fluidkilden 450' maksimale trykværdi til trykværdier, nul. Hver af disse trykregvlerirg.·.

ventiler h37-α40 sidder i en fluid.ledning 445-448, hvilke fluidledr.ir-ger ved deres ene ende er forbundne med en fælles fluidkilde 450 og hver især er forbundet med en af sektorerne 211-214. I hver fluidledning 445-448 er desuden indskudt en tovejs-tostillingsventil 453-456. Disse ventiler 453-456 styres hver over en ledning 460-463 ved hjælp af en tidgiver 465. Tidgiveren 465 er synkroniseret med maskin-cyklen. Derved kan fluidtilførslen til sektorerne 211-214 en kort tid afbrydes fuldstændigt, f.eks. under indføringen af emnet i færdigformen eller under udtagningen af den færdige hulglasgenstand fra færdigformen. Dette udelukker ved ømfindtlige glas risikoen for, at glasset træffes direkte af fluidet og tager skade. Desuden kan fluidet straks afbrydes ved standsning af maskinen, således at uønsket afkøling af formene undgås, f.eks. ved kortfristet standsning af maskinen. Tidgiveren frembyder endvidere mulighed for regulering af temperaturpåvirkningen på formværktøjerne, idet varigheden af bestrygningen foruden trykreguleringen over trykreguleringsventilerne 437-440 kan anvendes til at øve indflydelse på bestrygningen med fluidet.

Claims (7)

15Ό7£2 Patentkrav.

1. Formværktøj til en maskine til forarbejdning af plastisk materiale, navnlig smelteflydende glas, og med en formhulhed, der har en længdeakse, rundt om hvilken der i formvær]; tø jet er anbragt gennemgående kanaler, der med henblik på køling af værktøjet kan bestryges med et fluid, fortrinsvis luft, kendetegnet ved, at hver af kanalerne (64,65; 106,107; 180-183; 190,193,250,254, 259,332,390,400) med hele sin længdeakse ligger i et gennem formhulhedens (45,99,159,160) længdeakse (47,100,162,163) forløbende aksi-alt plan, og at en eller flere enkeltkanaler og/eller gruppe (103, 104,175-178; 250,251,257,383-389) af kanaler uafhængigt af de øvrige bestryges med en styret og/eller reguleret mængdestrøm af kølefluidet tilført hver enkeltkanal og hver gruppe gennem en for den pågældende enkeltkanal eller gruppe særskilt tilførselsdel, hvorhos kølefluidet eventuelt kan have forskellige karakteristiske værdier for to eller flere af tilførselsdelene.

2. FOi-mværkfcøj ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kanalerne (64) i en gruppe (61) har en anden afstand fra en omkredsflade i formhulheden (45) end kanalerne (65) i en nabogruppe (62).

3. Formværktøj ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der i det mindste i én kanal (65) kan indsættes et rør (73; 74) af ønsket længde og med afstand fra kanalens (65) væg.

4. Formværktøj ifølge krav 3, kendetegnet ved, at røret (333) over i det mindste ét aksialt afsnit (335) har åbninger (337), og at de aksiale ender af hvert afsnit er aftættede mod den tilhørende gennemgående kanals væg.

5. Formværktøj ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at kølefluidtilførselsdelene er udformede som koncentriske ledninger (119;120).

6. Formværktøj ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at kølefluidtilførselsdelene er udformede som sektorer (211-214) af en ledning.

7. Formværktøj ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at hver af kølefluidtilførselsdelene har en tæt udvendig på formværktøjet (220; 280; 281) påsat skal (243; 297-308) med en dertil sluttet tilførselsledning (249; 310-321) for fluidet, og at de tilhørende gennemgående kanaler (253; 254; 255) indmunder i skallernes indre rum.