DK147961B - Foder til forbedring af naeringsstofudnyttelsen og vaeksten hos droevtyggere - Google Patents

Description

1.

147961

Opfindelsen angår et foder til forbedring af næringsstofudnyttelsen og væksten hos drøvtyggere.

Det er allerede kendt at anvende antibiotika som tilsætning til fodermidler ved dyreernæring.

De anvendelige antibiotika, f.eks. bacitracin, oleandomycin og virginiamycin, anvendes fortrinsvis hos monogastriske dyr og har ingen specifik virkning på vomfordøjelsen hos drøvtyggere. Det har nu vist sig, at det her omhandlede foder, der indeholder salinomycin, har en særlig virkning på drøvtyggere, fordi foderet positivt påvirker den for cellulosefordøjelsen nødvendige mikroflora på specifik måde.

Foderet ifølge opfindelsen, der er af den ovenfor angivne art, er ejendommeligt ved, at det ud over sædvanlige fo-derbestanddele endvidere indeholder salinomycin eller en fysiologisk tålelig ester eller et fysiologisk tåleligt salt deraf.

2 147961

Salinomycin og salte og estere deraf er f.eks. beskrevet i engelsk patentskrift nr. 1.378.413 og i tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.353.998. Her nævnes også salinomycins anvendelse som anticoccidiosemiddel.

Som ifølge opfindelsen i stedet for eller sammen med salinomycin anvendelige, fysiologisk tålelige salte og estere kommer f.eks. alkalimetalsalte, især natrium-, kalium- eller ammoniumsalte, jordalkalimetalsalte, især magnesium- eller calciumsalte, og alkylestere, især sådanne med 1-8, fortrinsvis 1-4 carbonatomer, samt benzylesteren i betragtning.

Ifølge opfindelsen har det vist sig, at det omhandlede salinomycinholdige foder hos drøvtyggere bevirker en forbedret foderudnyttelse og en forøget vækst. Ved forbedret foderudnyttelse skal forstås, at en bestemt vægtforøgelse opnås allerede ved mindre foderindtagelse. Det er desuden blevet fastslået, at forholdet mellem eddikesyre, propionsyre. og smørsyre i vommen hos drøvtyggere påvirkes ved indgivelsen af det her omhandlede foder på en sådan måde, at andelen af den for energistofskiftet værdifulde propionsyre forøges på bekostning af eddikesyre og smørsyre, hvorved der opnås en væsentlig bedre næringsstof udnyttelse. Det er af særlig betydning, at denne effekt også tydeligt findes ved den inden for drøvtyggerernæringen sædvanlige fodring med NPN-forbindelser (Non Protein Nitrogen), f.eks. urinstof, biuret og diammoniumphosphat som nitrogenkilde for æggehvidetilførslen.

I stedet for salinomycin i ren tilstand kan ifølge opfindelsen på samme måde det virksomme stof indgives som tørt mycelium eller råprodukt.

En i mange tilfælde foretrukket anvendelsesform af det virksomme stof er dets tilsætning til foder i form af et koncentrat.

Et sådant koncentrat (præmix) kan f.eks. fremstilles ved blanding af det virksomme stof eller det virksomt stofindeholdende mycelium eller råprodukt med en fysiologisk uskadelig fast eller flydende bærer. Som fast bærestof kommer f.eks. kombiprodukter, såsom hvedeef termel, hvedeklid eller af olieret risklid, men også majsmel, sojamel, Bolus alba eller cal-ciumcarbonat i betragtning. Som flydende bærestof kan der anvendes fysiologiske saltopløsninger, destilleret vand og fysio 3 147961 logisk uskadelige organiske opløsningsmidler. Det er også muligt at tilsætte egnede tilsætningsstoffer, f.eks. emulgatorer, dispersionsmidler, suspensionsmidler, befugtningsmidler eller geleringsmidler. Disse koncentrater kan i reglen indeholde fra 0,5 til 5% virksomt stof, byoryed alt efter anvendelsesformålet koncentrationen af virksomt stof også kan over- eller underskrides i betydelig grad.

Ved indgivelse af fodermidlerne gås der hensigtsmæssigt således frem, at en præmix ved iblanding, irøring, rystning eller formaling, blandes med foderet. Særlig egnet til iblanding har anvendelsen af et pulverformigt koncentrat vist sig at være.

Det er muligt at sætte det ifølge opfindelsen anvendte foder til et tillægsfoder eller til det samlede foder eller også kun til en del af en dagsration.

Ved foderbestanddele, der tilsættes det her omhandlede virksomme stof, drejer det sig om sædvanlige inden for drøvtyggerernæringen anvendte foderbestanddele, f.eks. korn, såsom byg, havre, majs samt lucerne, hø eller herudfra fremstillede blandingsfodermidler. Det er ligeledes muligt som foderbestanddel at anvende sædvanligt kraftfoder eller mineralstofblandinger, saltslikkeblokke eller foderblokke samt flydende foder.

Således kan tillægsfoder til kvæg f.eks. som hovedbestanddele indeholde tørspåner, majsmel, sojaskrå^, melasse og havreskal-klid samt desuden en mineralstofblanding, hvedeklid og urinstof eller en saltslikkeblok for får, der f.eks. består af knoglemel og kogsalt.

En anden mulighed for at anvende det virksomme stof til foder består i, at det f.eks. som sådan eller i form af et koncentrat eller et suspenderbart pulver sættes til drikkevand eller en anden væske, f.eks. mælk.

Blandingen med foderbestanddele kan også ske sålede?, at dyrene før, under eller efter fodring direkte oralt indgives et foder ifølge opfindelsen, f.eks. i form af et fast eller flydende præparat, f.eks. en tablet, kapsel, granulat, bolus, saft eller sirup eller i form af et ovenfor beskrevet koncentrat.

4 147961 På denne måde sker den her omhandlede vigtige blanding med foderet umiddelbart efter indgivelsen i maven, og man opnår således på samme måde effekten ifølge opfindelsen af en betydelig forbedret næringsstofudnyttelse og en forøget vækst.

For indgivelsen i form af tabletter, kapsler, boli, piller, granulater osv. kan der tilsættes de sædvanlige hjælpe- og tilsætningsstoffer, således som de sædvanligvis er kendt fra den farmaceutiske teknik. De virksomme stoffer kan f.eks. blandes med pulverf ormige fortyndingsmidler, f.eks. mikrokrystallinsk cellulose, sukker eller stivelse til opfyldning af kapselvolumen et. Fremstillingen af tabletter kan ligeledes ske på sædvanlig måde under tilsætning af stoffer, f.eks. cellulose, lactose, natriumchlorid, stivelse, overfladeaktive midler såsom natriumlaurylsulfat, bindemidier, såsom gelatine, stivelse, dextrin, cellulosederivater osv. Også for fremstillingen af flydende præparater kan de inden for farmacien sædvanlige hjælpestoffer, f.eks. planteolier, collidon, cellulosederivater, suspenderingshjælpemidler eller emulgatorer og vand, nævnes. En vandig suspension af salinomycin kan f.eks. foruden sali-nomycin indeholde råprodukt eller formalet mycelium, carboxymethylcel-lulose, collidon 25, aerosil, egnede pufferstoffer og vand.

Den mest praktiske, og derfor i regelen foretrukne indgivelse af det virksomme stof består i dettes direkte anvendelse sammen med foderbestanddele.

Indholdet af det her omhandlede foder varierer i afhængighed af foderarten. Det kan alt efter foderarten andrage 0,5-500 mg/kg foder, dvs. svarer til den dosering på 0,02-5,0 mg salinomycin pr. kg legemsvægt og dag. Fortrinsvis kan et salinomycinindhold i foder vælges, der svarer til en dosering på 0,1-1,0 mg/kg vægt og dag. Det er imidlertid også uden videre muligt i nogle tilfælde betydeligt at overskride de angivne grænser. Indgives det virksomme stof i form af et oralt præparat til dyret, skal doseringen ligeledes vælges således, at den svarer til den ovenstående nævnte mængde pr. kg legemsvægt og dag. Således indeholder f.eks. præparater, der direkte indgives en udvokset okse, mængder af virksomt stof på 10-500 mg salinomycin. Præparater, der skal indgives til mindre drøv-tyggere, f.eks. får eller geder, indeholder tilsvarende formindskede mængder virksomt stof.

De følgende udførelseseksempler belyser opfindelsen nærmere.

5 147961

Eksempel 1

Et fodringsforsøg med salinomycin blev gennemført med 12 fe-detyre, der holdtes i enkeltfodring, ved at drikke selv, i en bindestald. 6 Dyr udgjorde salinomycinforsøgsgruppen, og 6 dyr udgjorde den ubehandlede kontrolgruppe. Gennemsnitsvægten af dyrene ved forsøgets begyndelse var ca. 350 kg. Forsøget varede i 8 uger med vejning med to ugers mellemrum. Foderet bestod af kraftfoder, der alt efter næringsbehovet hos dyrene stadig blev indgivet i stigende mængder (2-4 kg pr. dyr og dag), samt af majsensilage. (16-20 kg pr_. dyr og dag). Sammensætningen af kraftfoderet var følgende:

Byg 26%

Havre 20%

Majs 45%

Kulsur foderkalk 2%

Hostaphos (Na-Mg-Ca-phosphat) 4%

Urinstof 2%

Natriumbicarbonat 1% 100%

Stivelsesenheder: 657 St.E.

Fordøjet æggehvide 11,1%

Salinomycin-doseringen valgtes således, at der med kraftfoderet (i melform) blev optaget 100 mg antibiotikum pr. dyr og dag i form af et 2%'s koncentrat med majsmel.

Resultater

Tabel 1 viser sammenlignende vægtforøgelsen ved forsøgs- og ' kontrolgruppen samt den på grund af salinomycin opnåede merforøgelse.

147961

Tabel I

6

Porsøgsvarighed Gennemsnitlig Gennemsnitlig Forøget vægtforøgelse i uger vægtforøgelse vægtforøgelse hos forsøgsgruppen hos kontrol- hos forsøgs- i % __gruppen i kg gruppen i kg_ 2 14,8 21,3 + 43,9% 4 35,3 39,0 + 10,5% 6 54,8 62,2 + 13,5% .8 61,5 68,7 + 11,1%

Tabel II viser sammenlignende næringsstofudnyttelsen hos forsøgs- og kontrolgruppen samt den af salinomycin opnåede forbedring.

Tabel II

Forsøgsvarighed Gennemsnitligt Gennemsnitligt, Forbedring på i uger udnyttelsestal* udnyttelsestal* grund af Sali- hos kontrol- hos forsøgs- nomycin i % _gruppen_gruppen_ 2 3264 1865 + 42,9% 4 2843 2295 + 19,3% 6 2777 2249 + 19,1% 8 3307 2777 + 16,0% *Udnyttelsestal = stivelsesenheder pr. kg vægtforøgelse

Tabellerne m og IV viser, hvorledes vomsaftens indhold af lavmolekylære fedtsyrer har ændret sig i løbet af 8 ugers forsøgsvarighed hos salinomycingruppen i sammenligning med kontrolgruppen.

Til bestemmelse af værdien blev prøver udtaget med en sonde og undersøgt ved gaschromatografi.

Tabel III

Art af fedtsyren Gennemsnitlig mængde af de i 100 ml vomsaft efter 8 ugers forsøgsvarighed tilstedeværende fedtsyreri mg _Kontrolgruppe_Forsøgsgruppe_ C2 190,73 135,65 C3 53,90 80,75 C4 41,92 19,72

Tabel IV

14.7961 7

Forhold af de enkelte fedtsyrer i vomsaft i % efter 8 ugers forsøgsvarighed

Art af fedtsyren_Kontrolgruppe_Forsøgsgruppe _ C2 66,56 57,45 C3 18,80 34,20 C4 14,92 8,35 100% 100%

Tabellerne III og IV viser, at andelen af den for energistofskiftet værdifulde propionsyre (C^) forøges væsentligt på bekostning af eddikesyre (C2) og smørsyre (C4), hvorved man opnår en betydelig forbedret næringsstofudnyttelse.

Eksempel 2

Et fodringsforsøg med salinomycin blev gennemført med 22 fe-deokser, hvorved 11 dyr udgjorde kontrolgruppen, og 11 dyr udgjorde forsøgsgruppen. Dyrene stod bundet i en stald med enkeltfodring og kunne selv drikke. Deres gennemsnitsvægt ved forsøgets begyndelse var 400 kg, forsøgsvarigheden var 6 uger med vejninger af de enkelte dyr med 2 ugers mellemrum. Foderet bestod af et kraftfoder, der alt efter dyrenes næringsstofbehov blev indgivet i stigende mængder (fra 2 til 4 kg pr. dyr pr. dag), samt af majsensilage (16-20 kg pr. dyr og dag).

Sammensætning af kraftfoderet:

Havre 40%

Majs 24%

Urinstof 2%

Natriumbicarbonat 1%

Lucernegrønmel 15% Tørspåner 15%

Mineralstofblanding 3% (Phosca Bully) _ 100%

Stivelsesenheder 586 St.E.

Fordøjet æggehvide 12,4% 8 147961

Salinomycindoseringen i forsøgsgruppen androg hver gang 100 mg pr. dyr og dag, hvorved antibiotiket blev indgivet i form af et 2%'s koncentrat med majsmel med kraftfoderet.

Resultater

Tabel V viser sammenlignende vægtforøgelsen hos forsøgs- og kontrolgruppen, samt den af salinomycinforårsagede forøgede vægtforøgelse.

Tabel V

Forsøgsvarighed Gennemsnitlig Gennemsnitlig Forøget vægtforøgelse i uger vægtforøgelse vægtforøgelse hos forsøgsgruppen hos kontrol- hos forsøgs- i % _gruppen i kg gruppen i kg_ 2 17,3 23,6 + 36,4 4 32,1 35,2 + 9,7 6 49,8 53,6 + 7,6

Tabel VI viser sammenlignende næringsstofudnyttelsen hos forsøgs- og kontrolgruppensamt den af salinomycin opnåede forbedring.

Tabel VI

Forsøgsvarighed Gennemsnitligt Gennemsnitligt^ Forbedring på i uger udnyttelsestal* udnyttelsestal* grund af Sali- hos kontrol- hos forsøgs- nomycin i % _gruppen_gruppen_ 2 3217 2363 + 26,5 4 3477 3176 + 8,7 6 3387 3113 + 8,0

Tabel VII og VIII viser, hvorledes indholdet i vomsaft af lavmolekylære fedtsyrer i løbet af 6 ugers forsøgsvarighed har ændret sig i salinomycingruppen i sammenligning med kontrolgruppen. Bestemmelsen sker som angivet i eksempel 1.

Tabel VII

147961 9

Gennemsnitlig mængde af de i 100 ml vomsaft efter 6 ugers forsøgsvarighed tilstedeværende fedtsyrer i mg

Art af fedtsyren_Kontrolgruppe_Forsøgs gruppe_ C2 278,80 205,92 C3 78,16 95,55 C4 55,90 26,07

Tabel VIII

Forhold af de enkelte fedtsyrer i vomsaft i % efter 6 ugers forsøgsvarighed

Art af fedtsyren _Kontrolgruppe_Forsøgsgruppe C2 67,53 62,87 C3 18,93 29,17 C4 13,54 7,96 100% 100%

Ud fra propionsyreforøgelsen kan de samme følgeslutninger udledes som angivet i eksempel 1.

Eksempel 3

Et fodringsforsøg blev gennemført med salinomycin med 25 fe-deokser (Schwarzbuntes Niederungsvieh), der blev holdt i enkeltfodring ved selvdrikning bundet i en stald. Gennemsnitsvægten ved forsøgets begyndelse var ca. 260 kg, og forsøgsvarigheden var 20 uger med vejninger af alle dyr hver fjerde uge.

Foderet bestod af kraftfoder, der svarende til dyrenes næringsstofbehov blev indgivet i stigende mængder (fra 2 til 4 kg pr. dyr og dag), samt af majsensilage (16-20 kg pr. dyr og dag).

Sammensætning af kraftfoderet: 10 147961

Byg 26%

Havre 20%

Majs 45%

Kulsur foderkalk 2%

Hostaphos (Na-Mg-Ca-phosphat) 4%

Urinstof 2%

Natriumbicarbonat 1% 100%

Stivelsesenheder 657 St.E.

Fordøjet æggehvide 11,1%

Dyrene blev inddelt i følgende grupper:

Gruppe I: 5 dyr uden behandling (kontrolgruppe) gruppe II: 6 dyr hver behandlet med 100 mg monensin pr. dyr og dag, gruppe III: 7 dyr hver behandlet med 50 mg salinomycin pr. dyr og dag, gruppe IV: 7 dyr behandlet hver med 100 mg salinomycin pr. dyr og dag.

Antibiotikadoseringerne i forsøgsgrupperne II-IV skete dagligt med kraftfoderet (i melform) .

Resultater

Den følgende tabel viser den gennemsnitlige vægtforøgelse og næringsstofudnyttelse hos kontrolgruppen og de tre forsøgsgrupper ved vejning efter 4-20 ugers forsøgsvarighed. Foruden de absolutte værdier er ved forsøgsgruppen de relative værdier angivet i sammenligning med den ubehandlede kontrolgruppe (i %). Ved vægtudviklingen viste der sig efter 20 ugers forsøgsvarighed forårsaget af salino-mycintiIsætning på 50 mg henholdsvis 100 mg pr. dyr og dag dosisafhængige merforøgelser på +10% og +17,8%, mens 100 g monensin pr. dyr og dag kun førte til en merforøgelse på +0,2%.

Næringsstofudnyttelsen blev forbedret på grund af de to sa-linomycindoseringer (ligeledes dosisafhængig) med +9,0% og +15,5%, mens forbedringen lå ved +5,4% ved 100 mg monensin pr. dyr og dag.

11 147961

Forsøgs- Kontrol- Monensin Salinomycin Salinomycin varighed gruppe 100 mg/dyr 50 mg/dyr 100 mg/dyr i uger n = 5 og dag og dag og dag

Begyndelses- n=6 n=7 n = 7 vægt Begyndelses- Begyndelses- Begyndelses- 258,8 kg vægt vægt vægt 261,2 kg 260,7 kg 260,7 kg abs. abs. rel. abs. rel. abs. rel.

__(k£)_(kg) (%) (kg) (%) (kg) (%)

Gennemsnitlig 4 29,0 34,0 117,2 33,9 116,9 35,9 123,8 vægtforøgelse 8 64,2 63,8 99,4 72,6 113,1 74,3 115,7 pr. dyr 12 96,4 96,5 100,1 106,2 110,2 112,6 116,8 16 130,2 126,0 96,8 144,9 111,3 150,6 115,7

I I I I I I

20 164,6 165,0 100,2 181,0 110,0 193,9 117,8

Gennemsnitlig 4 3305 2807 84,9 2855 86,4 2647 80,1 næringsstof- 8 3259 3145 96,5 2900 89,0 2793 85,7 udnyttelse 12 3462 3246 93,8 3145 90,8 2929 84,6

St.E/kg 16 3509 3412 97,2 3152 89,8 3005 85,6 forøgelse 20 355g 3366 g^6 3237+++91,0 '3005+++84,5 +++ Signifikans: 99,9% sandsynlighed

Eksempel 4

Et.fodringsforsøg med salinomycin blev gennemført med 26 fe-deokser (Rotbuntes Niederungsvieh), der blev holdt ved enkeltfodring og selvdrikning bundet i en stald. Gennemsnitsvægten ved forsøgets begyndelse var ca. 225 kg, og forsøgsvarigheden var 20 uger med vejninger af de enkelte dyr hver fjerde uge.

Foderet bestod af et kraftfoder, der blev givet til dyrene alt efter deres forøgede næringsstofbehov i stigende mængder (fra 2 til 4 kg pr. dyr og dag), samt af majsensilage (16-20 kg pr. dyr og dag).

Sammensætning af kraftfoderet:

Byg 26%

Havre 20%

Majs 45%

Kulsur foderkalk 2%

Hostaphos (Na-Mg-Ca-phosphat) 4%

Urinstof 2%

Natriumbicarbonat 1% 100%

Stivelsesenheder: 657 St.E.

Fordøjet æggehvide 11,1% -12 147961

Dyrene blev inddelt i følgende grupper:

Gruppe I: 6 dyr uden behandling (kontrolgruppe) gruppe II: 6 dyr hver behandlet med 100 mg monensin pr. dyr og dag* gruppe III: 7 dyr behandlet hver med 50 mg salinomycin pr. dyr og dag / gruppe IV: 7 dyr hver behandlet med 100 mg salinomycin pr. dyr og dag ·

Antibiotika-doseringerne i forsøgsgrupperne II-IV skete dagligt med kraftfoderet (i melform).

Resultater

Den følgende tabel viser den gennemsnitlige vægtforøgelse og næringsstofudnytteIse hos kontrolgruppen og de tre forsøgsgrupper ved vejning efter 4-20 ugers forsøgsvarighed. Foruden de absolutte værdier er ved forsøgsgrupperne de relative værdier angivet i sammenligning med den ubehandlede kontrolgruppe (i procent).

Ved vægtudviklingen viste der sig efter 20 ugers forsøgsvarighed på grund af salinomycintilsætningerne på 50 mg henholdsvis 100 mg pr. dyr og dag dosisafhængige merforøgelser på +17,5¾ og 21,7%, mens 100 mg monensin pr. dyr og dag førte til en merforøgelse på +2,4%.

Næringsstofudnyttelsen blev forbedret på grund af de to sali-nomycindoseringer (ligeledes dosisafhængig) med +12,5% og +15,4%, mens 100 mg monensin pr. dyr og dag ikke førte til nogen forbedring.

147961 .13

Forsøgs- Kontrol- Monensin Salinomycin Salinomycin varighed gruppe 100 mg/dyr 50 mg/dyr 100 mg/dyr i uger n = 1 og dag og dag og dag

Begyndelses- n = 6 n = 7 n = 7 vægt Begyndelses- Begyndelses- fiegyndelses- 225,0 kg vægt vægt ' vægt 223,8 kg 223,6 kg 224,3 kg abs. abs. rel. abs. rel. abs. rel.

___________(kg)_(kg) (%) (kg) (%) (kg) (%)

Gennemsnitlig 4 27,5 26,4 96,0 30,4 110,6 33,5 121,8 vægtforøgelse 8 54,7 53,2 97,3 62,0 113,4 62,7 114,6 pr. dyr 12 83,5 86,4 103,5 98,0 117,4 101,0 121,0 16 117,3 122,5 104,4 142,1 121,1 147,6 125,8 20 157,5 161,2 102,4 185,0++117,5 191,7^.21,7

Gennemsnitlig 4 2987 3014 100,9 2640 88,4 2318 77,6 næringsstof- 8 3089 3113 100,8 2693 87,2 2638 85,4 udnyttelse 12 3238 3134 96,8 2780 85,9 2691 83,1

St.E/kg 16 3228 3166 98,1 2739 84,6 2634 81,6 forøgelse 20 3179 3175 99f9 2781+++87,5 2691^84,6 ψ·[' 1'

Signifikans; 99,9% sandsynlighed.

Eksempel 5

Tillægsfoder for okser Tørspåner 30%

Majsmel 15%

Sojaskrå 15%

Melasse 15%

Havreskalklid 15%

Hvedeklid 2,5%

Urinstof 1,5%

Mineralstof-blanding 5,0%

Salinomycin-Mvcelium-forblanding (med 2,5 mg/gj 1,0% 100% 1 kg tillægsfoder indeholdt dermed 25 mg salinomycin. Fede-okser fik 2-4 kg tillægsfoder pr. dyr, dvs. 50-100 mg salinomycin.

14 147961

Eksempel 6 Sllkkesalt for får

Knoglemel 6 kg

Kogsalt 3 kg

Salinomycin-imycelium som 1%'s forblanding 1 kg 10 kg 10 g slikkesalt indeholdt 10 mg salinomycin, dvs. en dagsdosis for et får.

Eksempel 7 Bolus for okser

Mikrokrystallinsk- cellulose 8000 mg

Majsstivelse 1200 mg

Methylhydroxyethylcellulose 900 mg

Magnesiumstearat 300 mg

Kolloidal kiselsyre (Aerosil) 400 mg

Na-amylopectin-glycolat 1000 mg 50%'s salinomycin-råprodukt 200 mg 12000 mg 1 Bolus på 12 g indeholdt 100 mg salinomycin, dvs. en dagsdosis pr. okse.

Eksempel 8 Tabletter til får

Mikrokrystallinsk cellulose 900 mg

Majsstivelse 200 mg

Carboxymethylcellulose 150 mg

Magnesiumstearat 50 mg

Talkum 50 mg

Aerosil 350 mg

Na-amylopectin-glycolat 180 mg

NaCl 100 mg 50%'s salinomycin-råprodukt 20 mg 2000 mg 1 Bolus på 2,0 g indeholdt 10 mg salinomycin, dvs. en dagsdosis for et får.