DK2877636T3 - Skinnefastgørelsessystem til overgangsområder - Google Patents

Description

Opfindelsen angår skinnefastgørelsessystemer til fastgørelse af en skinne til en undergrund, omfattende en mellemplade, der er anbragt på en kørebaneplade/betonplade (fast kørebane), eller på en svelle (skærvebanelegeme), en skinnefastgørelsesplade med derpå anbragte vinkelføringsplader, mindst to første spændeklemmer til fast-spænding af skinnefoden til skinnefastgørelsespladen, såvel som skruer og/eller dyvler til sammenskruning af skinnefastgørelsessystemet og kørebanepladen, henholdsvis til skærvebanelegemet.

Opfindelsen angår navnlig skinnefastgørelsessystemer, som de i de således nævnte overgangsområder er anbragt mellem forskellige sporlejer med forskellig elasticitet. Sådanne overgangsområder findes for eksempel ved indgangen til og udgangen fra tunneler, ved enden af broer og lignende altid der, hvor arten og dermed elasticiteten af fundamentet, henholdsvis skinnearealet veksler, og der således ved belastning foreligger store bevægelser i banelegemet, dvs. i sporet med skinnen.

Generelt findes de allerede nævnte overgangsområder på alle banestrækninger, det vil sige for eksempel overgange fra broer til tunneler, broer til skinnearealet, skinneareal til tunnel eller fra broafsnit til broafsnit med derimellem liggende bropiller. På grund af den forskellige elasticitet af fundamentet, for eksempel af klippesten i en tunnel, ved en stålbetonbro den forholdsvis bløde brokonstruktion, bevæger banelegemet og dermed skinnen sig meget stærkt i overgangsområdet.

Navnlig ved en fast kørebane, altså ved en kørebane uden skærver, hvorved skinne-fastgørelsen er monteret direkte på betonplader, optræder der i overgangsområdet fra bro til tunnel på grund af toget væsentlige løftebevægelser, eftersom toget i dette område frembringer en såkaldt løftebølge på skinnen. Det i dette område anvendte skin-nefastgørelsessystem skal derfor være dimensioneret således, at løftebølgen dels kan blive udglattet, og der dels kan optages store løftekræfter. Således fordres der både høj elasticitet og store nedholdekræfter ved sådanne skinnefastgørelsessystemer.

Samtidig skal skinnefastgørelsessystemet sikre, at gennemskubbemodstanden i skinnens længderetning reduceres, således at der på grund af termiske og driftsbetingede længdebevægelser af skinnen ikke indvirker beskadigende kræfter på brokonstruktionen eller et andet fundament.

Endelig forestiller man sig ved sådanne skinnefastgørelses systemer også særligt store fordringer til den laterale elasticitet, det vil sige elasticiteten på tværs af skinneretningen, med henblik på elastisk optagelse af overgangspladers tværgående forskydninger, og således ved siden af bevægelsesfugeme mellem enkelte kørebanelængder at opnå begrænsning af disse forskydninger.

Kræfterne og forskydningerne, der optræder i sådanne overgangsområder, er vist skematisk i fig. 1 til 2. I fig. 1 er de på skinnefastgørelses systemerne indvirkende kræfter vist i det tilfælde, at sporet 2 danner bro over en overgang mellem et skinnestøttepunkt 23a med lejeglide-plan, der ikke hælder i forhold til fundamentet 26, samt et tilgrænsende skinnestøttepunkt 23b med lejeglideplan 25, som hælder i forhold til fundamentet 26. Når et tog kører hen over skinnen 2, bevirkes en horisontal forskydning på skinnen 2 på grund af en trykbelastning på skinnestøttepunktet 23b i retning af pilen 28 såvel som en trækbelastning på skinnestøttepunktet 23a i retning af pilen 29. Dette medfører følgeligt vertikalspringet δ af skinnen 2 i området oven over skillefugen 21.

Fig. 2 viser den via en vertikal forskydning og den på lejet 23b, som via skillefugen 21 grænser op til skillefugen 23a, indvirkende tværkraft, der bevirker en tværgående forskydning 6q af lejet 23b i forhold til lejet 23a.

Skinnefastgørelsessystememe, som hidtil er kendt fra praksis, er ikke i stand til at opfylde samtlige ovenfor nævnte kriterier på en sådan måde, at løftebølgen tilstrækkelig godt bliver udglattet, og langs- såvel som tværgående forskydninger på sikker måde kan optages uden skadelige indvirkninger på fundamentet.

Det var således en opgave for opfindelsen at anvise et skinnefastgørelses system til fastgørelse af en skinne på et fundament, fortrinsvis et fundament med forskellig elasticitet, og som er i stand til at overvinde de fra teknikkens stade kendte ulemper. Denne opgave for opfindelsen løses med et skinnefastgørelses system med de karakte ristiske træk ifølge krav 1. Fordelagtige udførelsesformer for opfindelsen er defineret i de afhængige krav.

Ifølge opfindelsen opfyldes de enkelte kriterier, som navnlig skal opfyldes i overgangsområdet for skinnefastgørelses systemer, ved, at der mellem skinnen og skinnefastgørelsespladen er anbragt et elastisk mellemlag, at en mellemplade mellem skinnefastgørelsesplade og betonplade, henholdsvis højdeudligningsplade består af et højelastisk materiale, at der er tilvejebragt mindst to anden spændeklemmer til fastspænding af skinnefastgørelsespladen til fundamentet via mellempladen, hvorved første og anden spændeklemme er udført som højelastiske og med stor spændkraft, og at der mindst er anbragt en øvre glideplade mellem skinnefoden og en første spændeklemme og mindst en nedre glideplade mellem skinnefoden og det elastiske mellemlag.

Den høje elasticitet af skinnefastgørelses systemet frembringes først og fremmest ved hjælp af en højelastisk mellemplade og/eller en stålplade i forbindelse med et elastisk mellemlag. Mellempladen ligger herved neden under den egentlige skinnefastgørelsesplade, som for sit vedkommende fastholdes til den elastiske plade med to højelastiske spændeklemmer med samtidig stor spændkraft. Mellemlaget ligger på skinnefastgørelsespladen neden under skinnefoden. På grund af denne dobbelt elastiske lejring opnås de fordrede fordybninger (elasticiteter). Ved nærtrafik er de fordrede elasticiteter cirka 5-20 kN/mm ved fast kørebane, ved fjern- og godstrafik med de dermed forbundne højere hastigheder og højere belastninger i området fra 20-35 kN/mm på fast kørebane. Ved de særligt store fordringer i overgangsområdet mellem to fundamenter med forskellig elasticitet ved fast kørebane fordres der skinnefastgørelsessystemer med denne høje elasticitet ved samtidig kraftig sammenspænding (stor spændkraft).

Der foretrækkes en høj elastisk mellemplade med de i det følgende forklarede fordele og karakteristiske træk. Navnlig i overgangsområdet fra broer til tilgrænsende fundamenter kan der imidlertid også enkeltvist eller kombineret med en højelastisk mellemplade være tilvejebragt en stålplade.

De store nedholdekræfter, som fordres ved skinnefastgørelsessystememe ifølge opfindelsen, opnås ved hjælp af første og anden spændeklemmer, der hver for sig på begge sider af skinnen bevirker fastspænding af skinnefoden til fundamentet. Mens første spændeklemmer, fortrinsvis nøjagtigt to første spændeklemmer, fastspænder skinne-foden direkte til skinnefastgørelsespladen via et elastisk mellemlag, fastspænder anden spændeklemmer, fortrinsvis nøjagtigt to anden spændeklemmer, skinnefastgørelses-pladen til betonlegemet eller et andet fundament via den højelastiske mellemplade.

Samtlige spændeklemmer besidder den samme store spændkraft ved samtidig høj elasticitet med henblik på at tilvejebringe et sikkert skinnefastgørelsessystem, også i overgangsområdet. Der fortrækkes spændeklemmer med en dynamisk udmattelses-styrke i området 2,5 til 3,5 mm deformering såvel som en spændkraft på mere end 12 kN, fortrinsvis 14-16 kN.

Den reducerede gennemskubbemodstand i skinnens længderetning opnås ved anvendelse af glideplader, for eksempel af stål eller en høj styrkeplast, som fortrinsvis er udstyret med et glidelag. Sådanne glidelag kan i det væsentlige være fremstillet af molybdæn. Den øvre glideplade ligger her mellem skinnefodens overside og den første spændeklemme, hvorved den øvre glideplade fortrinsvis er udformet således, at den ikke kan skride sideværts. Det foretrukne glidelag på mindst en overside af den øvre glideplade er herved knyttet til skinnefodens overside.

Den nedre glideplade ligger for sit vedkommende mellem skinnefodens underside og et elastisk mellemlag, hvorved også i dette tilfælde et glidelag for den nedre glideplade med fordel er knyttet til skinnefoden.

Fortrinsvis er de respektive spændeklemmearmes ender gjort flade for at muliggøre fuldstændigt anlæg mellem spændeklemmen og den øvre glideplade og navnlig undgå lokale deformationer af den øvre glideplade.

Endelig bliver den latente elasticitet, det vil sige elasticiteten på tværs af skinneretnin-gen, opnået ved anvendelse af et antal vinkelføringsplader, fortrinsvis fire vinkelfø-ringsplader, af elastisk høj styrkeplast og med eventuelt en egnet ribbeudstyret geometri for den respektive vinkelføringsplade. Navnlig foretrækkes der en elastisk højstyrkeplast PA 6.6 med en andel på 30 % glasfibre i matrixen.

Fortrinsvis har den højelastiske mellemplade en trindelt elasticitet, hvorved pladen ved påbegyndelse af en første belastning reagerer forholdsvis blødt og således besidder en flad fjederkarakteristik, og ved påbegyndelse af en større belastning, for eksempel en fjedringsvej på mindst 2 mm, en højere elasticitet, det vil sige en mere stejl fjederkarakteristik. Denne art todelt fjederkarakteristik kan for eksempel opnås ved trindeling af et homogent, elastisk materiale eller ved tilvejebringelse af ophøjede geometrielementer. Ved en særligt foretrukket udførelsesform for opfindelsen er der derfor i mellempladen mindst udformet et trin med en overgang fra et tyndere område til et tykkere område. Mest foretrækkes en udførelsesform for den højelastiske mellemplade, hvor et forholdsvis tyndt mellemområde grænser op til to forholdsvis tykke sideområder. Forskellene mellem det forholdsvis tynde og det forholdsvis tykke område kan ifølge opfindelsen ligge i området neden under 1 mm.

Ved denne udformning opnås det, at den elastiske plade, når skinnen løfter sig, altså ved passage af løftebølgen over skinnestøttepunktet, afspændes, men ikke mister kontakten til den egentlige skinnefastgørelsesplade. Skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen undgår således med fordel ethvert løft af komponenter, henholdsvis dannelse af spalter mellem de enkelte komponenter i skinnefastgørelses systemet.

Desuden bliver der ved projekteringen af skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen med fordel taget hensyn til yderligere fordringer, således for eksempel indstilling af en bestemt elektrisk modstand. Dette opnås ved tilvejebringelse af egnede isolationselementer, såsom dyvler, eller formen og materialet for et mellemlag, mellempladen, vinkelføringspladen og/eller underlagspladen.

Også for-monterbarhed af i det mindste delkomponenter i skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen foretrækkes, hvilket kan opnås med særligt simple midler på grund af den egnede geometriske udformning af især spændeklemmer og vinkelføringsplader.

Ved en anden foretrukket udførelsesform for opfindelsen kan skinnefastgørelses systemet omfatte et stålunderlag, der erstatter de sædvanlige betonstrukturer med pukler. Ved hjælp af disse stålpladevarianter tilvejebringes navnlig i broområder sikkert anlæg og fastgørelsesstruktur for skinnen, først og fremmest i området med brofuger med på disse steder større fordringer til vertikalt kraftoptag og lateral deformerbarhed for skinnefastgørelsessystemet. Det til dette formål ifølge opfindelsen anvendte stålunderlag er principielt udformet som pladelignende, hvorved der på frontsiderne, der hvor spændeklemmer og/eller overspændeklemmer indvirker mod vinkelføringsplader, som er presset mod stålunderiaget, er tilvejebragt anlægsflader, der er udkraget fra pladens plan og med fordel efterligner formen af pukler på betonsveller. Ved en særligt foretrukket udførelsesform for de udkragede anlægsflader er disse udsvinget en vinkel >45°, fortrinsvis cirka 60°, fra stålunderiagets pladeplan i forhold til skinnen. En regulerbarhed i horisontal retning, fortrinsvis i størrelsesordenen indtil +/- 8 mm kan opnås ved en egnet tilpasning og udvidelse af de sideværts plastføringselementer, hvorved der til sidst kan opnås en sporkorrektion på indtil +/- 16 mm. Regulerbarheden i lodret retning, fortrinsvis i størrelsesordenen fra -4 mm til +26 mm kan med fordel opnås ved at indskyde egnede højdeudligningsplader. Med fordel har den ifølge opfindelsen anvendte stålunderiagsplade en tykkelse på 16 mm, hvorved der ved en svingvinkel for anlægsfladen på 60° opnås en maksimal lodret højde af stålunderiags-flademe på 25,6 mm. Fortrinsvis er længden for hele stålunderiaget ved standardsystemer indtil 588 mm, ved en bredde på 230 mm.

En sikker forankring af skinnefastgørelses systemet ifølge opfindelsen, navnlig i betonfundamenter eller stålkonstruktioner, kan sikres ved anvendelse af særlige dyvelsystemer eller skrueforbindelser. Højdeudligning over bredden af skinnefastgørelses systemet ifølge opfindelsen kan for eksempel ske med særligt simple midler under anvendelse af egnede højdeudligning s-plader, eventuelt også højdeudligningsplader med forskellig tykkelse.

Indstilleligheden af skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen bliver med fordel forbedret ved anvendelse af vinkelføringsplader med forskellig bredde.

Opfindelsen bliver i det følgende forklaret nærmere under henvisning til fig. 3 til 9. I disse figurer er der som eksempel vist foretrukne udførelsesformer for opfindelsen eller af delkomponenter i skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen.

Fig. 3 viser, delvist gennemskåret, et skinnefastgørelsessystem ifølge opfindelsen ved et eksempel med betonfundamenter,

Fig. 4 viser, delvist gennemskåret, et skinnefastgørelsessystem ifølge opfindelsen,

Fig. 5, gennemskåret, et delbillede af et skinnefastgørelsessystem ifølge opfindelsen,

Fig. 6, i perspektiv, en spændeklemme, set fra oven,

Fig. 7, i perspektiv, en spændeklemme, set fra neden,

Fig. 8, i perspektiv en mellemplade som bestanddel af et skinnefastgørelsessystem ifølge opfindelsen, og

Fig. 9, i perspektiv en anden udførelsesform for skinnefastgørelsessystemet ifølge opfindelsen til stålkonstruktioner.

Fig. 3 viser i perspektiv og delvist gennemskåret et skinnefastgørelsessystem 1, hvorved en skinne 2 kan fastgøres på en betonplade eller betonsvelle 3b. Opbygningen af skinnefastgørelsessystemet fra neden og op omfatter en højdeudligningsplade 11 neden under en højelastisk mellemplade 4. Højdeudligningspladen er normalt kun nødvendig til efterfølgende korrektion af sætninger efter påbegyndelse af bygning eller efter længere tids drift. Oven over den højelastiske mellemplade 4 er der anbragt en skinnefastgørelsesplade 5, for eksempel af stålstøbegods. Mellem mellempladen 5 og skinnefodens 2a underside er der tilvejebragt en nedre glideplade 13, hvis mod skinne-foden 2a vendende overflade er udstyret med et glidelag. Neden under den nedre glideplade 13 og oven over skinnefastgørelsespladen 5 er der desuden anbragt et elastisk mellemlag 8. En øvre glideplade 12 ligger an mod skinnefodens 2a overside og omfatter for sit vedkommende et glidelag på sin til skinnefoden 2a knyttede overflade. Første spændeklemmer 7a ligger både an mod den øvre glideplade 12 og mod tilhørende vinkelføringsplader 6 og bliver via skruer fastspændt til skinnefastgørelsespladen 5. Hele skinnefastgørelsessystemet 1 vil så via anden spændeklemmer 7b, som ligger an mod tilhørende vinkelføringsplader 6b, via skruer 9 og eventuelt dyvler 10 blive fastskruet til betonpladen, henholdsvis betonsvellen 3b.

Fig. 4 viser et forstørret delbillede af skinnefastgørelsessystemet 1 fra fig. 3 med lagopbygningen af skinnefastgørelses systemet 1, fra neden og op af højdeudligningsplade 11, mellemplade 4, skinnefastgørelsesplade 5 og derover placeret mellemlag 8 mellem skinnefastgørelsespladen 5 og den nedre glideplade 13.

Fig. 5 viser i snit et forstørret delbillede af skinnefoden 2a, som på en del-overside af en øvre glideplade 12 under påvirkning fra en spændeklemme 7a er fastspændt til skinnefastgørelsespladen 5. Mellem mellemlaget 8 og skinnefodens 2a underside er der så tilvejebragt en nedre glideplade 13 med et glidelag 13a, som af illustrative grunde er vist forstørret. Analogt hermed omfatter den øvre glideplade 12 på sin mod skinnefoden 2a vendende underside en overflade, der er udstyret med et glidelag 12a.

Fig. 6 viser i perspektiv en spændeklemme 7, som den med fordel finder anvendelse i skinnefastgørelsessystemerne ifølge opfindelsen. Spændeklemmen 7 omfatter to mod hinanden vendende ender 30, 31 såvel som en buet midtersløjfe 32. På midtersløjfens 32 overside er der tilvejebragt to fladgjorte områder 33a, 33b for at muliggøre en større fladekontakt mellem spændeklemmen 7 og en (ikke vist) spændeskrue.

Fig. 7 viser undersiden af en spændeklemme 7, fortrinsvis til anvendelse i et skinnefastgørelsessystem ifølge opfindelsen. På undersiden af spændeklemmens 7 frie ender 30. 31 er der tilvejebragt fladgjorte områder 30a, 31a for at tilvejebringe en bedre fladekontakt mellem spændeklemmen 7 og den (ikke viste) øvre glideplade.

Fig. 8 viser i perspektiv den højelastiske mellemplade 4, som den med fordel finder anvendelse ved en udførelsesform for skinnefastgørelses systemet ifølge opfindelsen. I mellemområdet 4a, dermed det område, mod hvilket foden af den (ikke viste) skinne i det væsentlige ligger an, er mellempladen 4 udført som tyndere end i sideområdeme 4b, 4c. Overgangen fra sideområdeme 4b, 4c til mellemområdet 4a sker ved dannelse af et respektivt trin 4e, 4f. Alene på grund af den geometriske udformning, fortrinsvis imidlertid også i kombination med et egnet materialeudvalg eller en egnet materiale-sammensætning kan der opnås en mellemplade 4, der besidder en todelt fjederkarakteristik, hvorved det navnlig foretrækkes, at der i afhængighed af fjedervejen først tilvejebringes en blød og dernæst en hård modstand mod deformation af mellempladen 4.

Fig. 9 viser til sidst en yderligere udførelsesform for et skinnefastgørelsessystem 1 ifølge opfindelsen til stålplade/stålkonstruktionsfundament, hvorved vinkelføringspladerne 15a, 15b for de yderst liggende spændeklemmer 16a, 16b i skinnefastgørelsessystemet ligger an mod anlægsflader 14a, 14b, som befinder sig på stålunderlagets 14 frontside. Spændeklemmeme 16a, 16b er via skruer, fortrinsvis metriske skruer, forbundet til stålunderiaget 14. Stålunderiaget 14 med anlægsfladerne 14a, 14b, som ved den her viste udførelsesform er svinget en vinkel på 60° opad ud fra stålunderiagets 14 pladeplan og hen imod skinnen 2, erstatter således de (ikke viste) betonstrukturer som underlag med sædvanligvis integrerede (ikke viste) pukler, mod hvilke vinkelføringspladerne 15a, 15b hviler i fastspændingstilstanden. Stålunderiaget 14 bliver fortrinsvis via skruer 17a, 17b med metrisk gevind skruet direkte på en stålkonstruktion 18. Ved en ligeledes foretrukket variant, der ikke er vist i fig. 9, bliver stålunderiaget 14 monteret direkte på en flad betonplade, for eksempel ved hjælp af en skrue-dyvel kombination (ikke vist), navnlig en skrue-dyvel kombination med metal- eller plastdyvel.

Claims (16)

1. Skruefastgørelsessystem (1) til fastgørelse af en skinne (2) til en betonbæreplade (3a) eller en betonsvelle (3b) eller et stålunderlag (14), omfattende en mellemplade (4) , en skinnefastgørelsesplade (5), mindst to første spændeklammer (7a) til fastspæn-ding af skinnefoden (2a) til skinnefastgørelsespladen (5), såvel som skruer (9) og/eller dyvler (10) samt mindst to anden spændeklemmer (7b) til fastskruning af skinnefast-gørelsessystemet (1) til fundamentet, i form af betonbærepladen (3a), betonsvellen (3b) eller en stålkonstruktion ved hjælp af stålunderlaget (14), hvorved der mellem skinnen (2) og skinnefastgørelsespladen (5) er anbragt et elastisk mellemlag (8), mellempladen (4) består af et højelastisk materiale og/eller en stålplade (4), de mindst to anden spændeklemmer (7b) til fastspænding af skinnefastgørelsespladen (5) til fundamentet, fortrinsvis via mellempladen (4), hvorved første og anden spændeklemmer (7a, 7b) er højelastiske og er udført med stor spændkraft, kendetegnet ved, at vinkelføringsplader (6) er anbragt på skinnefastgørelsespladen (5) , og mindst en øvre glideplade (12) er anbragt mellem skinnefoden (2a) og en af første spændeklemmer (7a) og mindst en nedre glideplade (13) mellem skinnefoden (2a) og det elastiske mellemlag (8).

2. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er anbragt i såkaldte overgangsområder mellem forskellige glidelejer med forskellig elasticitet.

3. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at det elastiske mellemlag (8) udviser en elasticitet på 55-65 kN/mm, fortrinsvis 60 kN/mm.

4. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der er anbragt en højdeudligningsplade (11) mellem betonbærepladen (3a) eller betonsvellen (3b) eller stålfundamentet (14) og mellempladen (4).

5. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af kravene 2-4, kendetegnet ved, at overgangsområdet befinder sig mellem en fast kørebane i en tunnel og en fast kørebane på en stålbetonbro eller mellem en fast kørebane og et skærveplan eller mellem stålkonstruktioner.

6. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den højelastiske mellemplade (4) og/eller stålpladen (4) omfatter en forud defineret og fortrinsvis trindelt fjederkarakteristik, fortrinsvis først blødere og dernæst hårdere, i afhængighed af fjedervejen.

7. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at første og anden spændeklemme (7a, 7b) ved fjederveje fra 2,5 til 3,5 mm i dynamisk henseende er holdbare og udøver en spændkraft på mere end 12 kN, fortrinsvis 14-16 kN.

8. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den øvre glideplade (12) og/eller den nedre glideplade (13) omfatter midler til skride-sikring.

9. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at enderne af første spændeklemmer (7a) og/eller anden spændeklemmer (7b) er gjort flade.

10. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at vinkelføringsplademe (6, 6a) består af elastisk højstyrkeplast, for eksempel PA 6,6 med 30 % andel af glasfiber.

11. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at vinkelføringsplademe (6, 6a) udviser en ribbestruktur til forhøjelse af elasticiteten.

12. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at mellempladen (4) udviser en tværsnitsform, i hvilken der mindst er dannet et trin (4a, 4b).

13. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at mellempladen (4) består af mikrocellulært polyurethan eller mikrocellulært, syntetisk gummi, fortrinsvis med trindelt elasticitet.

14. Skinnefastgørelses system (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at det udviser en høj elasticitet fra 20 til 35 kN/mm ved samtidig stor nedholdekraft på op til 30 kN.

15. Skinnefastgørelsessystem (1) ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at stålunderlaget (14) er dannet med pladeform og på sine frontsider, udkraget fra pladens plan, omfatter anlægsflader (14a, 14b) for vinkelføringsplader og/eller spændeklemmer.

16. Skinnefastgørelses system (1) ifølge krav 15, kendetegnet ved, at anlægsflademe (14a, 14b) er svinget en vinkel >45°, fortrinsvis cirka 60°, fra stålunderlagets (14) pladeplan hen imod skinnen (2).