DK177829B1 - Fiskefoder - Google Patents

Abstract

Brug af fiskefoder, der omfatter carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt til forbedring af lipid og/eller proteinfordøjeligheden i fisk. Salvieekstraktet kan være valgt blandt ekstrakter af Salvia officinalis og ekstrakter af Salvia lavandulifolia. Carvacrolet kan være syntetisk eller være ekstraheret fra Origanum vulgare.

Description

DK 177829 B1

Titel: Fiskefoder

Den foreliggende opfindelse angår anvendelse af carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt til forbedring af lipid- og/eller proteinfordøjeligheden i fisk.

5

Fisk er en vigtig proteinkilde for verdens befolkning. Det erkendes, at indtagelse af fisk per capita skal forøges på grund af deres positive sundhedseffekter.

Det er dog ikke længere muligt at forøge mængden af fisk, som fanges vildt, på 10 grund af effekten på fiskebestandene. Nogle bestande af vilde fisk er allerede kollapset, og for andre bestande skal fangsten reduceres, for at bestandene skal være vedvarende.

Akvakultur (fiskeopdræt) er derfor af stigende betydning for forsyningen af fisk 15 til verdens befolkning.

Fisk behøver protein, fedt, mineraler og vitaminer for at vokse og for at være i god sundhedstilstand. Rovfisks diæt er særlig vigtig.

20 Oprindeligt blev der anvendt hele fisk eller formalede fisk ved opdræt af rovfisk for at opfylde de opdrættede fisks ernæringsbehov. Formalede fisk blandet med tørre råmaterialer af forskellig type, såsom fiskemel og stivelse, blev betegnet blødt eller halvfugtigt foder. Efterhånden som opdræt blev industrialiseret, blev blødt eller halvfugtigt foder erstattet af presset tørfoder. Dette blev i sig selv 25 gradvist erstattet af ekstruderet tørfoder.

I dag er ekstruderet foder næsten almindeligt udbredt ved opdræt af et antal fiskearter, såsom forskellige typer salmonid, torsk, havaborre og spidstandet blankesten.

Den fremherskende proteinkilde i tørfoder til fisk har været fiskemel af forskellige kvaliteter. Fiskemel og fiskeolie opnås fra såkaldt "industrifisk". Fangsten af industrifisk kan ikke forøges af de ovenfor anførte årsager.

30 DK 177829 B1 2

Industrifisk kan f.eks. være af nordeuropæisk oprindelse eller af sydamerikansk oprindelse, især fisk, som er fanget ud for Perus og Chiles kyster. Disse landes udbytter fluktuerer noget fra det ene år til det næste. Ved intervaller på ca. 7 år 5 forekommer vejrfænomenet El Nino og reducerer udbyttet af industrifisk betydeligt. Dette påvirker tilgængeligheden til fiskemel og fiskeolie på verdensmarkedet, og priserne stiger betydeligt på disse råmaterialer.

Akvakulturindustrien, og især fiskefoderindustrien, har i adskillige år forudsagt, 10 at der ville blive mangel på både fiskemel og fiskeolie i fremtiden. Der anvendes også andre animalske proteinkilder til tørfiskefoder. Det er således kendt at anvende blodmel, benmel, fjermel og andre typer mel, som er fremstillet ud fra slagteriaffald, f.eks. kyllingemel. Disse er typisk billigere end fiskemel og fiskeolie. I visse geografiske regioner, såsom Europa, har der dog været et forbud 15 mod anvendelse af sådanne råmaterialer ved fremstilling af foder til levnedsmiddel-producerende dyr og fisk.

Det er også kendt at anvende vegetabilsk protein, såsom hvedegluten, majsgluten, sojaprotein, lupinmel, ærtemel, bønnemel, rapsmel, solsikkemel og rismel.

20 Soja er et lavprisråmateriale med højt proteinindhold og er tilgængelig i meget store mængder på verdensbasis. Derfor er sojabønner blevet anvendt i fiskefoder i mange år.

Der er således et pres for at minimere mængden af råmateriale, som anvendes 25 i fiskefoder til akvakultur.

Derudover er akvakultur kapitalkrævende. Der er investeringer i bure, aflukker eller damme, foderautomater, lagerfaciliteter og anden infrastruktur. Fisken selv har associerede omkostninger, da de købes som småfisk (f.eks. ørred- og lak-30 searter, havaborre, spidstandet blankesten, pighvar, helleflynder, torsk) eller fanges vilde (f.eks. australsk ravfisk, torsk, sej, tunarter).

DK 177829 B1 3

Den vigtigste enkeltomkostning inden for akvakultur er omkostningen på foderet. Arbejdsomkostninger er også vigtige.

Salgsprisen for fisken og det antal fisk, som høstes, bestemmer driftens rentabi-5 litet.

En hurtigere omsætning har adskillige positive resultater. For det første hjælper det på cash flow. For det andet forbedrer det risikostyringen. Fiskesygdomme er almindelige, og sandsynligheden for et udbud er højere over en lang vækstperi-10 ode. Der er også en risiko for, at fisk vil flygte på grund af uheld, f.eks. når der skiftes net, eller på grund af dårligt vejr, der forårsager ødelagte fiskeindelukker.

Omsætningshastigheden bestemmes af, hvor hurtigt fisken vokser til høstbar størrelse. Som et eksempel tager det fra 12 til 18 måneder at opdrætte atlantisk 15 laks fra unglaks. Det fysiologiske stadie, når atlantiske laks først kan overføres fra ferskvand til havvand) til høstbar størrelse. Høstbar størrelse afhænger af fiskearten og af markedet. Nogle markeder for atlantisk laks foretrækker fisk, som er større end 6 kg. Regnbueørred sælges på nogle markeder som portionsstørrelser, og vægten er 300 g.

20 Væksthastigheden udtrykkes som procent stigning i legemsmasse fra dag til dag (specifik væksthastighed, SGR). Denne beregnes som: iVFinalwV/da9e ^ SGR = — -1 -100

vv InitW J

25

FinalW = slutvægt InitW = initialvægt dage = tid fra måling af initialvægt til slutvægt DK 177829 B1 4 SGR tager ikke mængden af fiskefoder, som skal tilføres for at opnå vækst, i betragtning. Den er kun et mål for væksthastigheden. En høj SGR er afhængig af råmaterialernes fordøjelighed og af, hvor optimal en fodersammensætning er med hensyn til protein- og fedtforhold, aminosyresammensætning og sammen-5 sætning af fedtsyrer. Mikrobestanddele, såsom vitaminer og mineraler, skal også være til stede i tilstrækkelige mængder.

En anden vigtig økonomisk faktor er, hvor effektivt fisken vokser på foderet. Fiskevækst udtrykkes i praksis som proteinaflejring i musklerne (vækst af mu-10 skelmasse).

Den almene enhed til at beskrive dette er foderstofomdannelsesforholdet (FCR), der defineres som: 15 FCR = mængden af tilført foderstof (kg) / fiskens (kg) nettovægt FCR varierer mellem fiskearter og også med fiskens størrelse. I atlantisk laks kan FCR typisk være fra 0,7 til 2. Industrifiskefoder i form af presset foder og ekstruderet foder indeholder lave mængder vand, typisk fra 5 til 10%. Fiskele-20 gemet har et meget højere vandindhold. Dette forklarer, hvorfor FCR kan være lavere end 1. En akkurat sammenligning mellem FCR fra forskellige foderblandinger skulle tage foderets vandindhold i betragtning, da vand ikke bidrager til vækst. Mest præcist skulle FCR beregnes på tørstofbasis. Da vandindholdet dog er inden for et snævert område, og da det er besværligt for fiskeopdrætte-25 ren at beregne tørstofgrad af FCR, beregnes FCR almindeligvist på foderet omfattende vandindholdet.

DK 177829 B1 5

Der er også en skelnen mellem "biologisk FCR" og "økonomisk FCR". Den biologiske FCR er på individuelt fiskeniveau. Den tager det aktuelle foder, som er indtaget af den individuelle fisk samt dens vægtforøgelse over den observerede periode, i betragtning atlantisk laks. Dette er foderets sande ydelse. Som med 5 SGR er biologisk FCR en funktion af næringsstoffernes fordøjelighed, balancen mellem protein og energi (f.eks. fedt), balancen mellem de forskellige aminosyrer og tilstedeværelsen af tilstrækkelige mikrobestanddele (såsom vitaminer og mineraler).

10 Inden for kommerciel drift er der dog adskillige individuelle fisk i hvert indelukke eller dam (f.eks. 10.000 til 30.000 individer i hvert indelukke). Fodringen kan ikke observeres på det individuelle niveau. Fiskeopdrætteren bekymrer sig derfor mere om den økonomiske FCR. Denne er på burniveau og defineres som den mængde indtaget fiskefoder til buret samt stigningen i burets fiskebiomasse 15 over den observerede periode.

Den økonomiske FCR er af forskellige årsager større, end den biologiske FCR.

For det første tabes der noget foder på grund af, at foderpiller går i stykker i fodringssystemet, og de brudte stykker er for små til at blive spist eller er så små, 20 at de erkendes at være støv. For det andet spises nogle fiskepiller ikke af fiskene, men synker bare ned gennem vandsøjlen. For det tredje tabes der noget foder, da fisken fodres til mæthed, mens den fodres kontinuerligt. Dette er kendt som overfodring. For det fjerde kan der forekomme underfodning, i hvilket tilfælde FCR stiger, da der blev anvendt en højere andel af proteinet i foderet til 25 metaboliske formål i modsætning til muskelaflejring. For det femte kan der undslippe fisk gennem huller i nettet. Den initiale biomasse bestemmes ved at tælle individerne og ved at bestemme den initiale vægt ved vejning af under-prøveudtagninger af populationen. Forkerte tal har en enkelt på den økonomiske FCR.

30 Det er således ønskeligt at fremstille et fiskefoder, som fører til god (høj) SGR og god (lav) biologisk og/eller økonomisk FCR.

DK 177829 B1 6

For at opnå de ovenstående formål, kan tilsætningsstoffer, som kan forøge fordøjeligheden af fedt og/eller protein, være af værdi. Dette kan måles ved "den tilsyneladende fordøjelighedskoefficient", beregnet som: 5 ADC(%) = 100 -il00 i Yttrium 1 diæl Næring i fæcesYj

V vYttrium i fæces Næring i diæt JJ

Yttrium sættes til diæten med det formål at beregne ADC, men ikke på anden vis en nødvendig bestanddel i fiskefoderet.

I JP2-207758 beskrives der et fiskefoder med lavt fedtindhold, der omfatter én 10 eller flere forskellige essentielle planteolier eller bestanddele, som er ekstraheret derfra, herunder carvacrol. Fiskefoderet tænkes at beskytte fisk mod infektionssygdomme.

I EP 1314358 beskrives bruget af medium chain fatty acids (MCFA) og car-15 vacrol for at forbedre vækst i dyr, bland andet fisk.

De nærværende opfindere har overraskende fundet ud af, at inkludering i fiskefoderet, enten separat eller sammen, af visse tilsætningsstoffer, som kan eks-traheres fra planter eller syntetiseres kemisk, hjælper med at opnå højt SGR og 20 lavt FCR, hvilket således giver en høj fiskeomsætningshastighed for et lavt foderindtag.

Tilsætningsstofferne er carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt.

25 Således angår opfindelsen anvendelse af carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt til forbedring af lipid- og/eller proteinfordøjeligheden i fisk.

Uden at ønske at blive bundet af denne teori, antager opfinderne, at fiskevækst fremmes af tilsætningsstofferne, da fiskens fordøjelighed af fedt forøges. Det 30 antages, at de to tilsætningsstoffer har lignende effekter.

DK 177829 B1 7

Betegnelsen "fiskefoder" omfatter om anvendt heri sammensætninger som beskrevet nedenfor. Typisk omfatter fiskefoderet fiskemel som en bestanddel. Fiskefoderet er passende i form af flager eller piller, f.eks. ekstruderede piller.

5 Betegnelsen "ekstrakt" omfatter som anvendt heri sammensætninger, som er opnået ved opløsningsmiddelekstraktion (hvilket også er kendt som "ekstraherede olier"), dampdestillation (hvilket også er kendt som "essentielle olier") eller andre fremgangsmåder, som er kendt af fagmanden. Passende ekstraktionsopløsningsmidler omfatter alkoholer, såsom ethanol.

10

Fortrinsvist er salvieekstraktet et koncentrat. Betegnelsen "salvie" omfatter som anvendt heri planter af Salvia-slægten af Lamiaceae-familien. Foretrukne arter af salvie er Dalmatian sage (Salvia officinalis), f.eks. Salvia officinalis L. (essentiel olie, som er beskrevet i ISO 9909:1997 (E)) og spansk salvie (Salvia lavan-15 dulifolia), f.eks. Salvia lavandulifolia Vahl (essentiel olie, som er beskrevet i ISO 3526:2005 (E)).

Salvieekstrakt vides at indeholde mindst 4 aktive forbindelser. En typisk kromatografisk profil for Salvia officinalis L. viser α-pinen, kamfer, limonen, 1,8-cineol, 20 a-thujon, β-thujon, kamfer, linalol og linalylacetat, bornylacetat og a-humulen.

En typisk kromatografisk profil for Salvia lavandulifolia Vahl viser α-pinen, sabi-nen, limolen, 1,8-cineol, linalool, kamfer, borneol, trpinen-4-ol, linalylacetat, a-terpinylacetat og sabinylacetat.

25 Salvieekstrakter er kommercielt tilgængelige.

Betegnelsen "carvacrol" henviser som anvendt heri til 2-methyl-5(1-methyl-ethyl)-phenol (CAS 499-75-2). Denne forbindelse kan opnås fra oregano (Origanum vulgare) og andre planter. En naturidentisk forbindelse kan syntetiseres og 30 er kommercielt tilgængelig.

DK 177829 B1 8

Da fordøjeligheden af lipid antages at forøges af opfindelsen, er det ønskeligt at have et højt lipidindhold i foderet, således at fiskevæksten fremmes så meget som muligt. Visse fisk (herunder salmonider) kræver foder med højt lipidindhold for at forblive sunde. Fortrinsvist indeholder fiskefoderet mindst 15 vægt% lipid, 5 mere foretrukket mindst 20% lipid, stadig mere foretrukket mindst 25 vægt% lipid, f.eks. 25 til 35 vægt% lipid.

Fiskefoderet omfatter fortrinsvist carvacrol i en mængde på 0,005 - 0,5 vægt% og/eller salvieekstrakt i en mængde på fra mindst 0,005 - 0,5 vægt%. Mere fo-10 retrukket omfatter fiskefoderet carvacrol i en mængde på 0,1 - 0,25 vægt% og salvieekstrakt i en mængde på 0,01 - 0,25 vægt%. Fiskefoderet omfatter passende carvacrol i en mængde på 0,01 - 0,05 vægt%, f.eks. 0,02 - 0,04 vægt%, og salvieekstrakt i en mængde på fra 0,01 - 0,05 vægt%, f.eks. 0,02 - 0,04 vægt%.

15

Fortrinsvist har fiskefoderet en umiddelbar sammensætning på 30 - 50 vægt% protein, 3-15 vægt% fugt og lipid som beskrevet ovenfor.

Fortrinsvist omfatter fiskefoderet én eller flere af: 20 kilder til protein, carbohydrat og lipid (f.eks. fiskemel, fiskeolie, animalsk mel (f.eks. blodmel, fjermel, fjerkræsmel, kyllingemel og/eller andre typer mel, som er fremstillet fra andet slagteriaffald), animalsk fedt (f.eks. fjerkræsolie), vegetabilsk mel (f.eks. sojamel, lupinmel, ærtemel, bønnemel, 25 rapsmel og/eller solsikkemel), vegetabilsk olie (f.eks. rapsfrøolie, sojaolie), gluten (f.eks. hvedegluten eller majsgluten) og tilsat aminosyrer (f.eks. ly-sin)); vitamin præ miks; mineralpræmiks; og 30 - pigment (f.eks. canthaxanthin, astaxanthin).

En mulig fremgangsmåde til fremstilling af fiskefoder som beskrevet ovenfor kan omfatte følgende trin: DK 177829 B1 9 blanding af bestanddele i en blander; ekstrudering eller presning af piller; og coating af pillerne med olie.

5

Carvacrol eller carvacrolog salvieekstraktet sættes enten passende til blanderen eller inkluderes i coatingolie.

Carvacrol tilvejebringes passende i form af en blanding af carvacrol med en tør 10 bærer, såsom silica (f.eks. en 50:50-vægtblanding) eller i form af rent carvacrol.

På lignende vis tilvejebringes salvieekstrakt passende i form af en blanding af salvieekstrakt med en tør bærer, såsom silica (f.eks. en 50:50-vægtblanding) eller i form af ren salvieekstrakt.

15 I et ejeSø-aspekt angår opfindelsen anvendelsen af carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt til forbedring af lipidfordøjeligheden i fisk.

Almen fremgangsmåde til fremstilling af presset fiskefoder 20

Hovedråmaterialerne formales og blandes. Der sættes mikrobestanddele til blanderen. Den homogene blanding konditioneres ved tilsætning af vand og damp til massen i et konditioneringsapparat. Dette initierer en kogningsproces i stivelsesfraktionen (bindingsbestanddelen). Massen ledes ind i en pillemølle.

25 Massen ledes gennem møllens dyse, og strengene nedbrydes til piller på ydersiden af dysen. Fugtindholdet er lavt, og tørring af foderet er ikke nødvendigt.

Der kan eventuelt sprøjtes yderligere olie på pillernes overflade, men da pillerne er ret kompakte, overskrider det samlede lipidindhold sjældent 24%. Den tilsatte olie kan være fiskeolie eller vegetabilske olier, f.eks. rapsfrøolie eller sojaolie, 30 eller en blanding af vegetabilske olier eller en blanding af fiskeolie og vegetabilsk olie. Efter oliecoating afkøles pillerne i en køler og fyldes i poser.

10 DK 177829 B1

Almen fremgangsmåde til fremstilling af ekstruderet fiskefoder

Hovedråmaterialerne formales og blandes. Der sættes mikrobestanddele til blanderen. Den homogene blanding konditioneres ved tilsætning af vand og 5 damp til massen i et konditioneringsapparat. På dette trin kan der også sættes yderligere olie til massen. Dette initierer en kogningsproces i stivelsesfraktionen (bindingsbestanddelen). Massen ledes ind i en ekstrudermaskine. Ekstrudermaskinen kan være af enkeltsnekke- eller dobbeltsnekketypen. På grund af massens rotationsbevægelse i ekstrudermaskinen, blandes massen yderligere.

10 Der kan sættes yderligere olie, vand og damp til massen i ekstrudermaskinen. I enden af ekstrudermaskinen har massen en temperatur på over 100°C og et tryk over omgivelsestrykket. Massen ledes gennem åbningerne i ekstrudermaskinens dyseplade. På grund af lettelsen i temperatur og tryk vil noget af fugten afdampe øjeblikkeligt (’’flash off”) og den ekstruderede masse blive porøs.

15 Strengene skæres i piller ved hjælp af en roterende kniv. Vandindholdet er ret højt (18 - 28%), og pillerne tørres derefter øjeblikkeligt til et vandindhold på ca.

10% i en tørrer. Efter tørreren kan der sættes mere olie til foderet ved at sprøjte olie på foderets overflade eller ved at dyppe foderet i olie. Det er fordelagtigt at sætte olie til foderet i en lukket beholder, hvor lufttrykket er under omgivelses-20 trykket (vakuumcoating), således at de porøse foderpiller absorberer mere olie. Foder, som indeholder mere end 40% lipid, kan fremstilles på denne måde. Efter coateren afkøles foderet og fyldes på poser. Olie kan tilsættes på forskellige trin i processen som forklaret ovenfor og kan være fiskeolie eller vegetabilske olier, f.eks. rapsfrøolie eller sojaolie, eller en blanding af vegetabilske olier eller 25 en blanding af fiskeolie og vegetabilske olier.

Det skal bemærkes at de formuleringer i eksemplerne der kun indeholder sal-vieekstrakt, ikke angår opfindelsen.

30 DK 177829 B1 11

Eksempel 1

Det i eksempel 1 anvendte foder har en umiddelbar sammensætning af protein på (45,6 - 47,4 vægt%), lipid (30,2 - 32,2 vægt%), fugt (5,2 - 6,2 vægt%) og 5 aske (5,4 - 5,8 vægt%).

Der blev fremstillet et kontrolfoder ud fra fiskemel (407,4 g), sojabønnemel (55,8 g), majsgluten (196,1 g), hvede (88,0 g), fiskeolie (247,3 g), mineral- og vitamin-præblandinger (3,8 g), yttriumpræblanding (1,0 g, der blev anvendt til måling af 10 lipidfordøjeligheden som diskuteret nedenfor) og astaxanthinpræparat (0,6 g).

Der blev ekstruderet piller ved anvendelse af den ovenfor beskrevne proces, og de blev coatet med fiskeolien.

Testfoderet, som indeholdt 0,1 vægt% og 0,2 vægt% carvacrol-formulering (der 15 indeholdt 50 vægt% carvacrol og 50 vægt% silicabærer), blev fremstillet. Mængden af aktivt stof var henholdsvis 500 og 1.000 mg pr. kg. foder. I sammenligningsfoderet blev mængden af hvede reduceret til henholdsvis 87,0 g og 86,0 g. Carvacrolformuleringen blev tilsat med de andre mikrobestanddele til blanderen førend prækonditionering.

20

Pillestørrelsen var 4 mm.

På lignende måde blev der fremstillet testfoder, som indeholdt 0,1 vægt% og 0,2 vægt% formulering af Salvia off/c/na//s-salvieekstrakt (der indeholdt 50 25 vægt% salvieekstrakt og 50 vægt% silicabærer).

Atlantisk laks (Salmo salar), som vejede 169 g (± 3 g) ved påbegyndelsen af undersøgelsen, blev fodret med foderet. Fisken blev holdt i tanke (1 m x 1 m).

Der var 30 fisk i hver tank. Havvandstemperaturen var 11,8°C (± 0,5°C). Fisken 30 blev fodret i 67 dage. Undersøgelsen blev kørt i triplikat.

Resultaterne er vist i tabel 1. Det skal bemærkes, at de formuleringer i Tabel 1 der kun indeholder salvieekstrakt ikke angår opfindelsen.

DK 177829 B1 12 TABEL 1

Foder Initialvægt (g) Slutvægt (g) Specifik Foderomdan- væksthastighed nelsesforhold Kontrol 170 ± 2,77 330 ± 13 0,99 ± 0,08 0,91 ± 0,05

Carvacrol 169 ±3,54 339 ± 18 1,04 ±0,05 0,91 ±0,05 0,05 vægt%

Carvacrol 171 ±0,63 354 ± 6 1,09 ±0,03 0,87 ± 0,03 0,1 vægt%

Salvie 170 ± 2,89 339 ± 5 1,03 ± 0,03 0,88 ± 0,03 0,05 vægt%

Salvie 171 ± 1,18 354 ± 11 1,09 ±0,04 0,83 ± 0,04 0,1 vægt%

Det kan ses, at stigende mængder carvacrol og stigende mængder salvieeks-trakt hver førte til forøget fiskevækst og forbedret foderudnyttelse.

5

Eksempel 2

Det i eksempel 2 anvendte foder havde en umiddelbar sammensætning af protein (46,0 - 46,9 vægt%), lipid (30,8 - 31,9 vægt%), fugt (4,9 - 5,6 vægt%) og 10 aske (7,4 - 7,7 vægt%).

Der blev fremstillet kontrol- og sammenligningsfoder som i eksempel 1. Der blev anvendt Salvia lavandulifolia-salvieekstrakt (CAS 8016-65-7).

15 Pillestørrelsen var 4 mm.

Atlantisk laks (Salmo salar), som vejede 199 g (± 2,4 g) ved påbegyndelse af undersøgelsen, blev fodret med foderet. Fisken gik i tanke (1 m x 1 m). Der var 35 fisk i hver tank. Havvandstemperaturen var 12°C. Fisken blev fodret i 82 da-20 ge. Undersøgelsen blev kørt i triplikat.

DK 177829 B1 13

Resultaterne er vist i tabel 2 (SE betyder "standardfejl"). Det skal bemærkes, at de formuleringer i Tabel 2 der kun indeholder salvieekstrakt ikke angår opfindelsen.

5 TABEL 2

Foder Initialvægt (g) Slutvægt (g) Specifik Foderomdan-

væksthastighed nelsesforhold (g) SE (g) SE SE SE

Kontrol 198 095 488 050 ϊ?Τθ 008 0/74 0,03

Carvacrol 199 T29 512 081 ΓΪ6 ΟΟΪ 068 0,02 0,05 vægt%

Carvacrol 200 VI9 503 089 VK3 ΟΟΪ 070 0,01 0,1 vægt%

Salvie 199 T23 490 018 TJ0 Ο0Ϊ 073 0,00 0,05 vægt%

Salvie 198 1J8 505 057 Τ7Γ5 002 0/70 0,02 0,1 vægt%

Det kan ses, at stigende mængder carvacrol og stigende mængder salvieekstrakt hver fører til forøget fiskevækst og forbedret foderudnyttelse.

10

Lipidfordøjeligheden blev bestemt ved anvendelse af en standardfremgangsmåde, og resultaterne er vist i tabel 3. Det skal bemærkes at de formuleringer i Tabel 3 der kun indeholder salvieekstrakt ikke angår opfindelsen.

15 TABEL 3

Foder ADC (%) lipid (%) SE Kontrol 96,39 0,35 DK 177829 B1 14

Carvacrol 95,78 0,07 0,05 vægt%

Carvacrol 97,65 0,02 0,1 vægt%

Salvie 98,19 0,16 0,05 vægt%

Salvie 98,20 0,19 0,1 vægt%

Det kan ses, at stigende mængder carvacrol og stigende mængder salvieeks-trakt hver førte til stigende lipidfordøjelighed. Lipidfordøjeligheden for de grupper, som blev fodret med salvieekstrakt ved 0,05 vægt%, såvel som ved 0,1 5 vægt%-niveauet, var signifikant højere end for kontrolgruppen.

Eksempel 3

Det i eksempel 3 anvendte foder havde en umiddelbar sammensætning af pro-10 tein (44,3 - 46,2 vægt%), lipid (28,2 - 31,4 vægt%) og fugt (6,0 - 6,5 vægt%).

Der blev fremstillet kontrolfoder ud fra sydamerikansk fiskemel (526,2 g), sojabønnemel (40,0 g), majsgluten (79,0 g), hvede (120,4 g), sydamerikansk fiskeolie (230,3 g), mineral- og vitaminpræblandinger (2,5 g), yttriumpræblanding 15 (1,0 g) og astaxanthinpræparat (0,6 g). Der blev ekstruderet piller ved anven delse af den ovenfor forklarede fremgangsmåde, og de blev coatet med fiskeolien.

Der blev fremstillet testfoder, som indeholdt carvacrol og/eller salvieekstrakt 20 (Salvia lavandulifolia). Carvacrol og/eller salvieekstrakt blev hver tilsat som 100% olie. Der blev testet to forskellige inklusionsniveauer af separat carvacrol og salvieekstrakt (0,5 g/kg og 1,0 g/kg).

DK 177829 B1 15

Der blev fremstillet to testfodere med en kombination af carvacrol og salvieeks-trakt. Inklusionsniveauerne var henholdsvis 1,0 g carvacrol og 0,2 g/kg salvie-ekstrakt samt 0,5 g/kg carvacrol og 0,5 g/kg salvieekstrakt. Carvacrololien og/el-ler salvieekstraktet blev blandet med fiskeolie og coatet på overfladen af pillerne 5 ved anvendelse af vakuumcoating efter tørring af pillerne.

Pillestørrelsen var 3 mm for alt foder.

Atlantiske laks (Salmo salar), der vejede 156 g (± 13 g) ved påbegyndelse af 10 undersøgelsen, blev fodret med foderet. Fisken gik i tanke, som indeholdt 100 I vand. Der var 25 fisk i hver tank. Havvandstemperaturen var 8,9°C ± 0,2°C. Fisken blev fodret i 96 dage. Undersøgelsen blev kørt med fire kontrolgrupper og én tank hver for de forskellige inklusionsniveauer af carvacrol, salvieekstrakt eller kombineret af carvacrol og salvie.

15

Den tilsyneladende fordøjelighed blev bestemt for protein, den mættede fedtsyre C16:0, summen af alle mættede fedtsyrer samt den samlede mængde lipid. Resultaterne er vist i tabel 4. Det skal bemærkes at de formuleringer i Tabel 4 der kun indeholder salvieekstrakt ikke angår opfindelsen.

20 TABEL 4

Foder ADC ADC ADC ADC

protein C16:0 mættede samlet mæng- (%) (%) fedtsyrer (%) de lipid (%) (g) (9)

Kontrol 86/3 69^2 69/3 87/3

Carvacrol 88,8 75,3 75,5 89,2 0,05 vægt%

Carvacrol 87,6 74,0 74,4 89,2 0,10 vægt%

Salvie 87/7 73/j 73/1 89J

0,05 vægt% DK 177829 B1 16

Salvie 88^8 7^9 77$ 906 0,10 vægt%

Carvacrol 86,8 75,1 75,3 89,9 0,10 vægt%/

Salvie 0,02 vægt%

Carvacrol 87,8 75,3 75,6 89,4 0,05 vægt%/

Salvie 0,05 vægt%

Det kan ses, at stigende mængder carvacrol og stigende mængder salvieeks-trakt hver fører til forøget lipidfordøjelighed og proteinfordøjelighed.

Claims (1)

1. Anvendelse af carvacrol eller carvacrol og salvieekstrakt til forbedring af lipid-5 og/eller proteinfordøjeligheden i fisk. 10 15 20 25 30