DK170013B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af agrikulturpapir - Google Patents

Description

i DK 170013 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir til fremstilling af potter til fordyrkning af frøplanter.

5 Potter, der er fremstillet af agrikul turpapi ret, tillader frøplanterne at slå rødder gennem pottevaeggene, efter at frøplanterne er blevet udplantet på marken sammen med potterne.

Det har været almindelig praksis, at fordyrke frøplanter i papirpot-.

10 ter og udplante de fordyrkede frøplanter på marken sammen med potterne. Denne dyrkningsmetode sparer arbejde og øger høstudbyttet.

Papirpotter, der skal anvendes, som ovenfor omtalt, burde ideelt have følgende karakteristiske egenskaber: En luft- og vandgennem-15 trængelighed, der er nødvendig til frøplanternes vækst. Simpel adskillelse mellem potterne til forhindring af rødderne fra frøplanter i nærliggende potter i at blive filtret sammen i frøplanternes fordyrkningsperiode. En papirstyrke og -stivhed, der holder frøplanter og jord i potten, mens udplantningen udføres. Evne til at 20 modstå forrådnelse fremkaldt af de forskellige jordarter i frøplanternes fordyrkningssperiode. En struktur, der tillader afgrødernes rødder at trænge gennem pottevæggen efter udplantning. Desuden kræves det, at papirpotterne er billige, da de ikke kan genanvendes efter udplantningen.

25

Til opfyldelse af ovennævnte krav er der tidligere blevet foreslået forskellige typer af agrikul turpapir. F.eks. beskriver JP patentpublikation nr. 150249/1977 agrikul turpapir, der er sammensat af specialpapir eller karton og ikke-vævet tekstil, som er hæftet til 30 begge sider deraf med klister eller andet middel, hvilket papir eller karton rådner eller nedbrydes i jord, og hvilket ikke-vævet tekstil er fremstillet af syntetiske fibre, der langsomt rådner i jord og har en meget porøs netformet struktur.

35 JP Patentpublikation nr. 26118/1981 beskriver agrikul turpapir, der er sammensat af en første tynd folie og en anden tynd folie, som er hæftet til hinanden med en vandopløselig klister, hvilken anden tynd folie er modstandsdygtig over for forrådnelse og er porøs nok til, at kimrødder kan trænge igennem.

DK 170013 B1 2 JP Patentpublikation nr. 109524/1981 beskriver agrikul turpapir, der er sammensat af naturfiberpapir og syntetiske fibre, som er jævnt udspredt derpå og er hæftet dertil termisk eller med et bindemiddel, hvor mængden af de syntetiske fibre ligger i området 5-20 g/m .

5 JP Patentpublikation nr. 60919/1983 beskriver agrikul turpapir, der er sammensat af naturfiberpapir og en tynd folie af syntetisk 2 fiberkomposit (mindre end 15 g/m ), som er bundet til hinanden ved smeltebinding, idet det syntetiske fiberkomposit er sammensat af en 10 kerne, der er fremstillet af en syntetisk harpiks med et højt smeltepunkt, og et hylster, der er fremstillet af en syntetisk harpiks med et lavt smeltepunkt.

Når det drejer sig om det almindelige to- eller trelagede agrikul -15 turpapir, som er omtalt ovenfor, bør det syntetiske fiberlag være så tyndt og porøst som muligt, således at det tillader kimrøddernes væskt, når det af naturlig papirmasse fremstillede papirlag er rådnet efter udplantningen. Det er dog meget vanskeligt at fremstille en ensartet porøs tynd folie med en basisvægt på mindre end * 20 10 g/m med den eksisterende teknologi. Det er også vanskeligt på ensartet måde at hæfte en sådan tynd folie på et papirlag, der er fremstillet af naturlig papirmasse. Derfor bliver det almindelige agrikul turpapir uundgåeligt dyrt.

25 En anden ulempe ved det almindelige agri kul turpapir er, at det af naturlig papirmasse fremstillede papirlag og laget af kunstig eller syntetisk tynd folie, let adskilles fra hinanden ved kontakt med vand i frøplanternes fordyrkningsperiode, hvis de to lag er sammenhæftet med klister. Hed de to lag adskilt fra hinanden tilbageholder 30 potten ikke jorden og frøplanter fuldstændig under udplantning med en maskine. Dette giver vanskeligheder under udplantningsarbejdet.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse, at tilvejebringe en ny type agri kul turpapir, som er billig og alligevel har en bedre 35 funktion. Papiret bevarer således tilstrækkelig styrke og tillader * dog kimrøddernes vækst efter udplantning.

DK 170013 B1 3

Dette formål opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen til fremstilling af et sådant agrikul turpapir.

Opfindelsen angår således en fremgangsmåde til fremstilling af 5 agrikul turpapir til fremstilling af potter til fordyrkning af frøplanter, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der dannes et første vådt lag af et papirråstof, som i hovedsagen er sammensat af naturlig fibermasse, ved papir-vådfremstillingsprocessen, og at det våde lag sammenføjes med et andet vådt lag, der er sammensat af 2 10 syntetisk fiber med en basisvægt på 3-15 g/m , ved papir-våd- fremstillingsprocessen, idet det første og det andet lag er sammenflettet i forbindelsesfladen.

Det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved papirvådfremstillings-15 processen dannede første lag af vådt papir af naturlig papirmasse og andet lag af syntetiske fibre på det første lag tørres. Det tørrede produkt kan opvarmes yderligere, hvis det er nødvendigt.

En udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen er 20 ejendommelig ved, at der ved vådprocessen dannes et første vådt lag af et papirstof, der i hovedsagen består af naturlig fibermasse, at der ved vådprocessen dannes et andet vådt lag af syntetiske termo- plastiske fibre, som er fremstillet af polymerer med forskellige plastificeringstemperaturer, hvorhos polymeren med den laveste 25 plastificeringstemperatur, der er inkluderet i polymeren, dækker mindst en del af fiberens overflade, og basisvægten af de syntetiske 2 fibre ligger i området 3-10 g/m , at det første lag sammenføjes med det andet lag ved papir-vådfremstillingsprocessen, således at den 2 totale basisvægt kommer til at ligge i omradet 40-100 g/m , at de 30 sammenføjede lag tørres, og at de to lag opvarmes til en temperatur, der ligger mellem det højeste smeltepunkt og det laveste smeltepunkt for polymerkomponenterne i den syntetiske fiber, hvorved polymeren med den laveste plastificeringstemperatur binder og fikserer de termoplasti ske fibre og også binder og fikserer den naturlige 35 fibermasse, der er sammenflettet med de termoplasti ske fibre i forbi ndel sesf1aden.

I forbindelse med den foreliggende opfindelse betyder basisvægten 2 (g/m ) af det andet lag, der er sammensat af syntetiske fibre, DK 170013 B1 4 vægten af de syntetiske fibre alene, og den totale basisvægt af det første og andet lag betyder vægten af fibrene, der danner det første og andet lag. F.eks. i det tilfælde, hvor det første lag er fremstillet af naturlig papirmasse (a), og det andet lag er fremstillet 5 af syntetiske fibre (b) og en lille mængde naturlig papirmasse (c), er den totale basisvægt af det første og andet lag lig summen af (a), (b) og (c).

Den naturlige papirmasse, der udgør det første lag, er ikke specielt 10 begrænset. Det kan være enhver naturlig papirmasse til papirfremstilling, herunder træmasse, såsom hård og blød træmasse, kludemasse, papiraffaldsmasse og bagassemasse.

Den naturlige papirmasse er heller ikke specielt begrænset, hvad I5 angår formalingsgraden. Den foretrukne formalingsgrad er dog således, at kimrødderne ikke sammenflettes med papiret, medens frøplanterne fordyrkes, og alligevel har papiret en vis stivhed tilbage på udplantningstidspunktet. Den foretrukne formalingsgrad kan udtrykkes ved et Canadisk standardformalingstal (Canadian standard freeness) 20 (herefter omtalt som C.S.F.) i området fra 500 til 700 cc. Det første lags basi svægt er større end 40 g/m og ligger normalt i 2 området 50-60 g/m .

Ved fremstilling af det første agrikul turpapir, er de syntetiske 25 fibre, der udgør det andet lag, ikke specielt begrænsede, så længe de er nedbrydningsbestandige. Eksempler på syntetiske fibre, der kan anvendes, omfatter polyvinylalkoholfiber, polypropylenfiber, polyethylenfiber, polyolefinfiber, polyesterfiber, polyamidfiber, polyacrylonitrilfiber og polyvinylchloridfiber.

30

De syntetiske fibre kan behandles med et overfladeaktivt middel til forbedring af dispergerbarheden i vand og den hydrofile beskaffen- % hed. Desuden kan de syntetiske fibre anvendes i forbindelse med et dispergeringsmiddel, såsom polyethylenoxid, natriumpolyacrylat, 35 natriumtripolyphosphat, polyacrylamid og polyethylenimin. De synte- * tiske fibre kan også anvendes i forbindelse med selvklæbende syntetiske fibre eller polyvinyl al kohol fibre, der virker som et bindemiddel, når de påføres vådark under opvarmning. Disse fibre udviser klæbemiddelegenskaber under opvarmning med en tørrer eller under DK 170013 B1 5 opvarmning og presning med en varmerulle. Denne binding af de syntetiske fibre kan også opnås ved at påføre det ovennævnte bindemiddel i pulverform eller et vandbestandigt bindemiddel af PVA, acrylharpiks eller vinyl acetat i væskeform (latexform). Påføringen 5 af bindemidlet kan udføres ved påsprøjtning, dypning eller strygning under eller efter papirfremstillingsprocessen.

Ved fremstilling af det andet agrikul turpapir ifølge opfindelsen fremstilles det andet lag af såkaldte kompositfibre, der er 10 fremstillet af to typer termoplastisk harpiks med forskelligt smeltepunkt. (Kompositfibrene omfatter blandede fibre). Kompositfibrenes udformning er ikke specielt begrænset. De kan være af side-ved-side typen, hylster-kernetypen eller matrix-fibril typen, f.eks. af talrige øer-i-et-havtypen. Kompositfiberen bør være konstrueret 15 således, at polymeren med det laveste smeltepunkt udgør mindst en del af komposi tfiberens overflade. Dette er nødvendigt for at fibrene kan danne en netformet struktur via smeltebinding i deres berøringspunkter og for at tilvejebringe tilstrækkelig papirstyrke.

Når det f.eks. drejer sig om kompositfibre af hylster-kernetypen 20 eller af talrige øer-i-et-havtypen, bør henholdsvis hylster- eller havkomponenten være fremstillet af en polymer med det laveste smeltepunkt. Eksempler på kompositfibre, der kan anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse, omfatter polyolefinkomposit-fiber af side-ved-side type samt hylster-kernetypen, og polyester-25 kompositfiber af hylster-kernetypen, som er kommercielt opnåelige.

Et andet eksempel er beskrevet i JP patentpublikation nr. 39412/1985. Kompositfiberen, der anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse, er skåret til en passende længde i området fra 100 til 1.500 udtrykt som en brøk, der defineres som forholdet 20 mellem længden af fiberen og diameteren af en cirkel med et areal svarende til fiberens tværsnitsareal.

Når det drejer sig om det andet agrikul turpapir, bør det andet lag have følgende karakteristiske egenskaber. Det bør tilvejebringe 35 tilstrækkelig papirstyrke til at tillade udplantning efter fordyrkning af frøplanterne, og alligevel bør det have så lav en basisvægt som mulig, således at det har en grov netformet struktur, der tillader kimrøddernes frie vækst. Disse modstridende krav tilfredsstilles ved anvendelse af ovennævnte kompositfibre, der DK 170013 B1 6 danner den netformede struktur via solid binding i deres berøringspunkter samtidig med, at de bevarer deres styrke.

Det første agrikul turpapir er egnet til frøplantefordyrkningspotter 5 til pælerodsafgrøder (eksempelvis sukkerroer) og afgrøder med rodgrene (eksemplificeret ved grøntsagsafgrøder og bælgplanteafgrøder). Til den sidstnævnte anvendelse bør den nedbrydningsbestan- * dige fiber, der udgør det andet lag, have en finhed på 3 denier eller mere, og fiberens basisvægt bør være mindre end 10 g/m , 10 således at det andet lag danner en grov netformet struktur, der tillader de laterale rodgrenes frie vækst.

Når det drejer sig om det første agrikul turpapir, bør basisvægten af 2 det andet lag af syntetiske fibre ligge i området fra 3 til 15 g/m , 15 fortrinsvis fra 5 til 12 g/m. Med en basisvægt mindre end 3 g/nr mangler det fremkomne agrikul turpapir tilstrækkelig papirstyrke og stivhed. Omvendt er agrikul turpapir med en basisvægt større end 15 g/m ikke blot dyrt, men det forhindrer også kimrøddernes vækst efter udplantning.

20

Den syntetiske fibre til det andet lag bør have en finhed, der er større end 3 denier, når agrikul turpapiret laves til potter til afgrøder med laterale rodgrene; den er dog ikke specielt begrænset, hvad angår finhed, så længe den kan håndteres ved papirfremstil-25 lingsprocessen, når agrikulturpapiret laves til potter til pælerodsafgrøder.

Når det drejer sig om det andet agrikulturpapir, bør basisvægten af det andet lag ligge i området fra 3 til 10 g/m . Med en basisvægt 30 mindre end 3 g/m2 mangler det fremkomne agrikul turpapir tilstrækkelig papirstyrke og stivhed. Modsat er agrikulturpapir med en basisvægt større end 10 g/m ikke blot dyrt, men det forhindrer også kimrøddernes vækst efter udplantning. Den syntetiske fiberkomposit til det andet lag bør have en finhed større end 3 denier, når 3® agrikul turpapiret laves til potter til afgrøder med laterale rod- * grene; den er dog ikke specielt begrænset, hvad angår finhed, så længe den kan håndteres ved papirfremstillingsprocessen, når agri-kulturpapiret laves til potter til pælerodsafgrøder.

DK 170013 B1 7

Agrikul turpapir fremstillet ifølge opfindelsen fremstilles af ovennævnte papirstof ved en papirvådfremstillingsproces. Papirfrem-stillingsmaskiner af enhver art kan anvendes hertil, så længe de er i stand til at sammenføje to eller flere ark, og papirfremstillingen 5 kan udføres ved den sædvanlige kombinationsproces. Det første lag kan fremstilles af naturlig papirmasse, lim, et armeringsmiddel og en lille mængde af andre papirfremstillingsfibre. De syntetiske fibre til dannes til det andet lag efter fuldendt dispergering. Det første lag og det andet lag anbringes med det ene oven på det andet, 10 medens de stadig er våde, således at fibrene i den naturlige papirmasse og de syntetiske fibre sammenflettes med hinanden ved de to lags grænseflade. Denne struktur er et af særprægene ved den foreliggende opfindelse. De således dannede to lag adskilles ikke fra hinanden efter frøpiantefordyrkni ngen.

15 Når det drejer sig om det andet agri kul turpapir, tørres de to lag anbragt oven på hinanden og opvarmes derefter. Opvarmningstemperaturen er vigtig for at komposi tfibrene, der udgør det andet lag, kan danne den netformede struktur med den ønskede funktionalitet. Med 20 andre ord bør opvarmningstemperaturen ligge midt mellem det højste smeltepunkt og det laveste smeltepunkt af de to eller flere polymerkomponenter, der udgør kompositfiberen. Under opvarmningen til en sådan temperatur smelter den af polymerkomponenterne, der har det laveste smeltepunkt, og som udgør mindst en del af den syntetiske 2^ fiberkomposits overflade, hvorved berøringspunkterne bindes solidt sammen uden beskadigelse af den anden polymerkomponents fiberstruktur, der har et højere smeltepunkt. På denne måde dannes det andet lag med netformet struktur, som sørger for høj papirstyrke.

30 Hvis opvarmningstemperaturen er lavere end ovennævnte laveste smeltepunkt, finder bindingen i berøringspunkterne ikke sted, og modsat, hvis opvarmningstemperaturen er højere end det højeste smeltepunkt, ødelægges hele polymerbestanddelens fibrøse struktur med det resultat, at der ikke opnås tilstrækkelig papirstyrke.

35 I agrikulturpapiret anvendes de syntetiske fibres fremtrædende karakteristiske egenskaber effektivt til opnåelse af de karakteriske egenskaber, der kræves af den netformede struktur i det andet lag, som det er omtalt ovenfor. Den absolut nødvendige omstændighed, der DK 170013 B1 8 kræves af det andet lag, er ensartethed. Den eneste måde til opfyldelse af dette krav er den våde papirfremstillingsproces. Det er dog umuligt at fremstille det andet lag med lav basisvægt af syntetiske fibre alene til en lav pris, selv om papirvådfremstil-5 lingsprocessen benyttes. Ved den foreliggende opfindelse bliver dette opnået ved at sammenføje det andet lag med det første lag, der er lavet af naturlig papirmasse, under papirfabrikationsprocessen. v

Den naturlige papirmasse er i stand til at rådne i frøplanternes fordyrkningsperiode og den efter udplantningen følgende periode.

10

Sammenføjning af våde ark er en velkendt papirfremstillingsproces. Traditionelt har det været formålet hermed at fremstille dekorationspapir eller at forbedre kompositpapirets ensartethed eller bearbejdelighed, men processen har aldrig været anvendt til frem-15 stilling af kompositpapir som ved den foreliggende opfindelse. I forbindelse med den foreliggende opfindelse anvendes processen til fremstilling af agrikul turpapir med høj funktionsduelighed. Med andre ord anvendes den til sammenføjning af et lag af syntetiske fibre med et lag af naturlig papirmasse, hvor det førstnævnte lag 20 har høj styrke med en ekstrem lav basisvægt, og det sidstnævnte lag forventes at rådne i jord.

Når det drejer sig om det andet agrikul turpapir fremstillet ifølge opfindelsen, tilvejebringer de syntetiske fibre måske ikke den 25 bedste homogene struktur, da de oprindeligt er hydrofobe, har en højere finhed end almindeligt anvendt til papirfabrikation og er tildannet til det andet lag med en meget lav basisvægt. (Når agrikul turpapiret er beregnet til potter til afgrøder med laterale rodgrene, anvendes tykke syntetiske fibre til det andet lag).

30 I et sådan tilfælde er det ønskeligt at tilsætte en lille mængde naturlig papirmasse til de syntetiske fibre til forbedring af fremstillingen. Sammenbl ånding af kompositfibre og naturlig papirmasse, der ikke gennemgår smeltebinding, har været anset som oc i ύ uønsket, da sammenklæbningen mellem en kompositfiber og naturlig papirmasse er lavere end sammenklæbningen mellem kompositfibrene indbyrdes, og også fordi den naturlige papirmasse, der blandes med kompositfibrene, rådner i jord og dermed reduceres styrken.

DK 170013 B1 9

Der er blevet udført omfattende undersøgelser af papirstyrken og fremstillingen af det andet papirlag, der anvendes i agrikul turpapiret fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse. Som resultat heraf viste det sig som forventet, at papirstyrken er ringe, når den 5 syntetiske fiber er tynd, men det viste sig overraskende, at papirstyrken ikke falder, selv når den syntetiske fiber blandes med op til 300 vægtprocent naturlig papirmasse, hvis den syntetiske fiber er tykkere end 3 denier, og bas i s vægten af det andet lag er som specificeret ifølge opfindelsen. Det viste sig også, at papirstyrken 10 når et maksimum, når mængden af naturlig papirmasse, der iblandes, er på ca. 100 vægtprocent. Dette indicerer, at der findes et vist område, i hvilket den forøgelse af det andet papirlags styrke, som opnås ved tilsætningen af naturlig papirmasse, overstiger faldet i papirstyrke, der forårsages af den naturlige papirmasses manglende 15 evne til at binde til syntetiske fibre. Grunden til at papirstyrken når et maksimum, når der tilsættes papirmasse i en mængde større end forventet, anses at være følgende: de tykke syntetiske fibre med en ekstrem lav basisvægt danner et groft net, og den fine naturlige papirmasse udfylder hullerne i nettet under papirfremstillingspro-20 cessen. De syntetiske fibre er således godt spredt, og alligevel er mængden af naturlig papirmasse, der findes mellem de syntetiske fibre, ikke så stor som forventet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning 25 til tegningen, hvor: fig. 1 er en skematisk fremstilling, der viser et udførelseseksempel på fremgangsmåden til fremstilling af agrikul turpapiret ifølge opfindelsen, 30 fig. 2 er et perspektivisk billede, der viser et udførelseseksempel på frøplantefordyrkningspotter lavet af agrikul turpapir fremstillet ifølge opfindelsen, fig. 3 er et perspektivisk billede, der viser et eksempel på en samling af de i figur 2 viste potter, fig. 4 er en graf, der viser forholdet mellem det syntetiske fiberlags basisvægt og vådstyrken af agrikul turpapir fremstillet ifølge DK 170013 B1 10 opfindelsen og et komparativt eksempel, og fig. 5 er en graf, der viser forholdet mellem det syntetiske fiberlags basisvægt og rodslåningsindekset ifølge opfindelsen og et 5 komparativt eksempel.

Agrikul turpapir fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse fremstilles ved anvendelse af en kombinationsmaskine, som er skematisk vist i figur 1. Kombinationsmaskinen sammenføjer våde ark 10 ved anvendelse af et cylinderformværktøj, og et skråtstillet trådvæv.

Papirmaterialet føres ind i et kar 2 gennem et indløb 1. De naturlige fibre, der er dispergeret i vandet i karet 2 samler sig på et 15 cylinderf ormværktøj 3, og danner et vådt papirlag 4. Det våde papirlag 4 samles op af en filt 5 og sammenklemmes af en presserulle 6. På den anden side fødes de syntetiske fibre gennem et indløb 7 og de formes til et syntetisk fiberlag 9 på et skråtstillet trådvæv 8.

Det syntetiske fiberlag 9 opsamles på det våde papirlag 4 af natur-20 lige fibre, der bæres af filten. Ved kompression med en presserulle 11, danner de et sammenføjet lag 10. Det kombinerede lag, som sammenføjes til laget 10, tørres med et tørreapparat 12. Det frem komne produkt er et beklædt papir 13, der efterfølgende vindes op på en papirrulle. Herved opnås en papirrulle 14.

25 I det følgende beskrives en række foretrukne udførelsesformer.

Eksempel 1 30 Agrikulturpapir fremstillet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet under anvendelse af den i figur 1 viste papirfremstillingsmaskine. Et fibermasselag med en tør 2 basisvægt på 60 g/m blev fremstillet af træfibermasse (NUKP) med en C.S.F. på 570 cc. Dette fibermasselag blev føjet sammen med et 35 syntetisk fiberlag med forskellig basisvægt (2, 3, 5, 10, 15, 20, 25 * 2 og 30 g/m ). De syntetiske fiberlag blev fremstillet, ved anvendelse af et skråtliggende trådvæv, af 3-denier polyethylenfiber, 30 mm lang, opslæmmet i vand ved en koncentration på 0,02 vægtprocent ved hjælp af polyethylenoxid (opslæmingsmiddel). Efter afvanding ved DK 170013 B1 11 presning blev det beklædte papir tørret med et tørreapparat ved 120*C og opvundet. Papirfabrikationshastigheden var på 500 m/min.

De således fremstillede 8 typer papir (med forskellig basisvægt af 5 det syntetiske fiberlag) blev lavet til bundløse potter 15 med det syntetiske fiberlag 16 vendende indad, som vist i figur 2. Potterne havde en hexagonal, søjlelignende form med en diameter på 5 cm og en højde på 5 cm. Kanterne 17 blev hæftet sammen med et vandbestandigt klæbemiddel eller ved smeltebinding. Således blev den vandbestan-10 dige, sammenhæftede del 18 dannet. Et stort antal potter 15 blev hæftet sammen med et vandopløseligt klæbemiddel til dannelsen af pottesamlingen 19, som er vist i figur 3. Kålfrø blev sået på normal måde. Frøplanter blev fordyrket med passende omhu, såsom vanding, i 28 dage. Potterne med frøplanter blev adskilt fra hinanden og 15 udplantet på marken. Hver enkel potte bevarede sin form indtil udplantningen, uden at der forekom nogen delamination mellem fiber-masselaget og det syntetiske fiberlag. På 30. dagen efter udplantningen blev rodtilstanden undersøgt. Papirstyrken efter frøpiante-fordyrkelsen og rodtilstanden ved den 30. dag efter udplantningen er 20 vist i henholdsvis figur 4 og 5. (Vådbrudstyrken (kg/60 mm) blev målt i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der anvendes til måling af styrken efter nedgravning).

I sammenligningseksempel 1 blev det samme eksperiment, som omtalt 25 ovenfor, udført ved anvendelse af potter fremstillet på følgende måde. Vådpapiret 4, der dannes af cylinderformværktøjet 3, blev afvandet ved presserullen 11 og derefter tørret med tørreapparatet 12 til frembringelse af papir af naturlig papirmasse med en basis- vægt på 60 g/m . På dette papir blev korte polyethylenfibre spredt 3° ensartet (fibrene havde den samme finhed og længde, som nævnt oven- 2 for), således at en basisvægt på 5, 10, 15, 20, 25 og 30 g/m blev 2 opnået. (En basisvægt på 2 og 3 g/m var teknisk umulig at opnå). De spredte, korte polyethylenfibre blev smeltebundet til papiret. Det således fremstillede agrikul turpapir blev lavet til potter, som 35 nævnt ovenfor, og potterne blev anvendt til fordyrkelse af kål frøplanter. Papirstyrken og rodtilstanden, der blev undersøgt på samme måde som i eksempel 1, er vist i henholdsvis figur 4 og 5.

Af figur 4 og 5 ses det, at der ikke er nogen forskel i DK 170013 B1 12 rodslåningsindekset mellem eksempel 1 og sammenligningseksemplet 1.

Hed hensyn til papirstyrken efter frøpiantefordyrkningen, er agrikul turpapiret i eksempel 1 dog bedre end det i sammenlignings- eksempel 1. Dette resultat antyder den ensartede fordeling af både 5 naturlig papirmasse og syntetiske fibre i agrikulturpapiret fremstillet ifølge opfindelsen. Rodslåningsindekset er for øvrigt angivet som 100 for det antal rødder, der trænger gennem potten lavet af agrikulturpapiret, som er beklædt med et syntetisk fiberlag ό med en basi svægt på 10 g/m .

10

Eksempel 2 2

Det syntetiske fiberlag med en tør basisvægt på 6 g/m blev fremstillet på samme måde, som i eksempel 1 af en blanding, der er 15 sammensat af polyvinyl al kohol fibre (1 denier x 15 mm lang) og polyethylenfibre (3 denier x 7 mm lang). Det våde ark af syntetiske fibre blev føjet sammen med et vådt ark af kraftfibermassen i eksempel 1 og efterfulgt af tørring og opvinding på samme måde som i eksempel 1. Det tørrede papir blev ledt mellem opvarmede calender-20 ruller, og derefter afkølet og opvundet ved en hastighed på 300 m/min. Således blev agrikulturpapiret fremstillet ifølge opfindelsen opnået. Dette papir blev lavet til potter på samme måde som i eksempel 1, og potterne blev anvendt til fremdyrkning af kål frøplanter. Potterne havde en høj vådstyrke efter frøpiantefremdyrk-25 ning. De havde også gode håndteringsegenskaber, og de tillod jævn rodslåning af rodgrene efter udplantning.

Eksempel 3 30 Agrikul turpapir fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet på samme måde som i eksempel 1 med undtagelse af, at 2 tørbas i s vægten af kraftfibermassepapiret var 50 g/m , og det 2 syntetiske fiberlag med en basisvægt på 8 g/m blev fremstillet af * en 50:50 (efter vægt) blanding af polyvinylalkoholfibre (2 denier x 33 15 mm lang) og polyvinyl al kohol baseret fibrøst bindemiddel (1 denier »' x 7 mm lang).

Agrikulturpapir blev lavet til potter med en hexagonal søjlelignende form. Potterne blev anvendt til fremdyrkning og udplantning af DK 170013 B1 13 kål frøplanter.

I sammenligningseksempel 2 blev vådpapirlaget af kraftpapirmasse 4 dannet af cylinderværktøjet 3, afvandet med presserullen 11 og 5 derefter tørret med tørreapparatet 12 til at give papir med en basisvægt på 50 g/m . På dette papir blev polyvinylalkoholfibre (2 denier x 15 mm lang) ensartet spredt, således at en basisvægt på 8 2 g/m blev opnået. De spredte polyvinylalkoholfibre blev smeltebundet til papiret.

10 I sammenligningseksempel 3 blev agrikul turpapiret fremstillet på samme måde som nævnt ovenfor bortset fra, at kraftpapirmassen blev erstattet af et papirstof blandet af kraftfibermasse og 18 vægtprocent polyvinylalkoholfibre (2 denier x 7 mm lang).

15

Det således fremstillede agrikul turpapir blev lavet til potter, som nævnt ovenfor, og potterne blev anvendt til fremdyrkning og udplantning af kål frøplanter.

20 På 3., 5. og 7. dagen efter udplantning blev antallet af rødder, der var trængt gennem potten, talt. Resultaterne er vist i tabel 1. (Potterne i sammenligningseksemplerne havde forøvrigt en ringe styrke med delamination efter udplantning, og de havde også ringe håndteringsegenskaber).

25

Tabel 1

Efter udplantning 3. daa 5. daa 7. daa

Eksempel 3 17 35 65 30 Sammenligningseksempel 2 15 32 68

Sammenligningseksempel 30 3 12

Eksempel 4 35 Agrikulturpapir fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet ved anvendelse af en kombinationsmaskine med 2 cylinder-formværktøjer og 1 Yankee-tørrer. Vådpapirlaget med en tør basisvægt på 50 g/m blev ved anvendelse af det første cylinderværktøj dannet af nåletræscellulosekraftfibermasse med en C.S.F. på 530 cc. Det DK 170013 B1 14 2 våde, syntetiske fiberlag med en basi svagt på 5 g/m blev dannet ved anvendelse af det andet cylinderformvarktøj af en blanding (papirstof) sammensat af 75 vagtprocent polyvinyl al kohol fibre (1 denier x 7 mm lang) og 25 vagtprocent polyvinyl al kohol baseret fibrøst binde-5 middel (1 denier x 3 mm lang). De to lag blev sammenføjet, derefter ? afvandet med en presserulle og tørret med en Yankee-rulle med en overfladetemperatur på HO'C.

Vådstyrken (styrken efter nedgravning) af det således fremstillede 10 agrikul turpapir blev målt. Resultaterne er vist i tabel 3. Styrken efter nedgravning blev målt på følgende måde. Prøven begraves i gødning indeholdende 33 vagtprocent vand i et miljø ved 30*C og 95% RH i 14 dage. Efter optagning fra gødningen udskares et forsøgseksemplar med en bredde på 60 mm af prøven. Forsøgseksemplaret 15 foldes i kvarte langs langderetningen. Forsøgseksemplarets styrke, med en prøvelangde på 5 cm, måles i overensstemmelse med J.I.S.

P-8113.

Eksempel 5 20

Agrikul turpapir fremstillet ifølge opfindelsen blev fremstillet på samme måde, som i eksempel 4 bortset fra, at det syntetiske fiberlag med en tør basisvagt på 6 g/m blev dannet af en blanding (papirstof) sammensat af 40 vegtprocent syntetiske polyesterfiber (1,5 25 denier x 5 mm lang), 20 vagtprocent polyvinyl al kohol fiber (0,5 denier x 3 mm lang), 40 vagtprocent polyvinyl al kohol baseret fibrøst bindemiddel (0,5 denier x 3 mm lang), og fibermassel åget med en tør basisvagt på 55 g/m blev dannet af en kraftfibermasse med en C.S.F. på 570 cc. Agrikul turpapirets styrke, efter nedgravning, blev 50 undersøgt på samme måde, som i eksempel 4. Resultaterne er vist i tabel 3.

%

Sammenlianinoseksempler 4 til 6 35 Papir med en tør basisvagt på 60 g/m^ blev fremstillet ved anven- ' delse af det samme første cylindervarktøj, som blev anvendt i eksempel 4, af den samme kraftfibermasse bestående af polyvinyl alkohol fibre og polyvinyl al kohol baseret fibrøst bindemiddel, som blev anvendt i eksempel 4. Den formelmassige sammensatning af disse DK 170013 B1 15 komponenter er vist i tabel 2. Papirprøvernes styrke, efter nedgravning, blev undersøgt på samme måde som i eksempel 4. Resultaterne er vist i tabel 3.

5 Tabel 2

Syntetisk Polyvinyl al kohol -

Sammenlig- Kraftfiber- polyvinyl- baseret fibrøst ninaeksempel masse_ al kohol fiber bindemiddel_ 10 Sammenlignings- eksempel 4 90,0 7,5 2,5

Sammenligningseksempel 5 80,0 15,0 5,0

Sammenlignings- 15 eksempel 6 70,0 22,5 7,5

Tabel 3

Indhold af syntetisk 20 Eksempel Styrke efter fiber og fibrøst binde- nr. nedgravning middel (vægtprocent1

Eksempel 4 0,72 9,1

Eksempel 5 0,68 9,8

Sammenligningseksempel 4 0,27 10,0 23 Sammenligningseksempel 5 0,54 20,0

Sammenligningseksempel 6 0,75 30,0

Det ses af tabel 3, at agri kul turpapiret i eksempel 4 og 5 imødekommer kravene til styrke efter nedgravning (0,5 kg/60 mm) selv 30 om indholdet af syntetiske fibre er meget mindre end det er i almindeligt kraftpapir blandet med syntetiske fibre.

Eksempel 6 35 Agrikul turpapir fremstillet ifølge opfindelsen blev fremstillet på samme måde, som i eksempel 3 bortset fra, at kraftf i bermassen blev blandet med 1 til 5 vægtprocent antiseptisk middel (kobberforbindelse). Dette agrikulturpapir blev lavet til potter som i eksempel 1, og potterne blev anvendt til fremdyrkning og udplantning af DK 170013 B1 16 kål frøplanter. Opløsningen af det naturlige fibermasselag var langsommere end ved papiret i eksempel 3. Som resultat bevarede potterne tilstrækkelig styrke og udviste gode håndteringsegenskaber på udplantningstidspunktet. Der blev ikke observeret nogen skadelig 5 virkning på rodslåningen. ;

Eksempel 7

V

Fremgangsmåderne i eksemplerne 2 og 3 blev gentaget, bortset fra at 10 kraftfibermasselaget blev blandet med 2,0 vægtprocent urinstof eller ammoniumsulfat. Det således opnåede agrikulturpapir fremstillet ifølge opfindelsen blev lavet til potter på samme måde som i eksempel 1, og potterne blev anvendt til fremdyrkning og udplantning af kål frøplanter. Med disse potter blev antallet af dage indtil ud-15 plantning reduceret med ca. 10%, og væksten efter udplantningen var bedre end i eksemplerne 2 og 3.

Eksempel 8 20 Agrikul turpapir fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet ved anvendelse af en kombinationsmaskine, der er forsynet med 2 cylinderformværktøjer. Det første lag blev fremstillet af NUKP med en C.S.F. på 550 cc. Det andet lag blev fremstillet af syntetisk fiberkomposit af hylster-kernetypen blandet med den samme 25 naturlige fibermasse, som blev anvendt til det første lag. Komposit-fiberen er 4 denier i finhed og 10 mm lang, med et længde/diameter-forhold på 500. Hylsteret fremstilles af polyethylenterephthalat-copolymer med et smeltepunkt på 110*C, og kernen fremstilles af polyethylenterephthalat med et smeltepunkt højere end 200'C. Efter 30 sammenføjningen af det første og andet lag blev papiret tørret med en Yankee-tørrer med en overfladetemperatur på 110*C og derefter opvarmet med multirul!evarmeruller (multiroll heat rolls) med en overfladetemperatur på 140‘C. Basi svægten af den syntetiske fiber i 2 det andet lag var 5 g/m , og mængden af naturlig fibermasse tilsat i 35 det andet lag varierede inden for området fra 0 til 400 vægtprocent. *

Basisvægten af det første lag blev ændret i overensstemmelse med blandingsforholdet af naturlig fibermasse i det andet lag, således at den totale basisvægt var 60 g/m . For at se papirstyrken efter frøpiantefremdyrkningen blev agrikulturpapi rets styrke undersøgt DK 170013 B1 17 efter nedgravning på samme måde som i eksempel 4. Resultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4 5 Blandingsforhold af naturlig fibermasse i det andet lag (vægtprocent baseret på syntetisk fiber- 10 kompositl_ O 5 10 20 50 100 200 300 400

Styrke efter nedgravning 1,30 1,33 1,35 1,41 1,50 1,62 1,49 1,34 0,83 (kg/60 mm) 15 Eksempel 9

Agrikul turpapiret fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet på samme måde som i eksempel 8 bortset fra, at det første lag blev fremstillet af NUKP med en C.S.F. på 550 cc, og det 20 andet lag blev fremstillet af syntetisk fiberkomposit af et antal øer-i-en-sø-typen, som beskrevet i JP patentpublikation nr.

39412/1985. Kompositfiberen er 5 denier i finhed og 12 mm lang med et længde/diameterforhold på 550. Søkomponenten fremstilles af polyethylen med et smeltepunkt på 105'C, og økomponenten fremstilles 25 af polyethylenterephthalat med et smeltepunkt på 245*C. Basisvægten 2 af det første lag (af naturlig fibermasse) var 54 g/m , og basisvægten af det syntetiske fiberkomposit alene i det andet lag 2 var 6 g/m .

30 Eksempel 10

Agrikulturpapir fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse blev fremstillet på samme måde som i eksempel 9 bortset fra, at det andet lag blev fremstillet af syntetisk fiberkomposit af hylster-kerne-35 typen blandet med 50 vægtprocent NUKP. Kompositfiberen er 3 denier i finhed og 5 mm lang, med et længde/diameterforhold på 300. Hylsteret fremstilles af polyethylen med et smeltepunkt på lOO-llO’C, og kernen fremstilles af polypropylen med et smeltepunkt på 165-170'C. Basisvægten af første lag var 50 g/m , og bas i s vægten af det DK 170013 B1 18 2 syntetiske fiberkomposit alene i det andet lag var 6 g/m . Sammenlioninaseksempel 7 5 Enkelt-laget agrikul turpapir med en basisvagt på 60 g/m blev fremstillet ved anvendelse af den samme vådpapirfabrikationsmaskine, som blev anvendt i eksempel 8, af et papirstof sammensat af 82 vagtprocent naturlig fibermasse, som vist i eksempel 9, og 18 vagtprocent syntetisk fiberkomposit af polyolefintypen, som vist i 10 eksempel 10. Tørring og opvarmning blev udført under de samme betingelser som i eksempel 8.

Tabel 5

Sammenlignings-

Ydeevne Eksempel 9 Eksempel 10 eksempel 7

Styrke efter nedgravning (kg/60 mm) 1,41 1,38 0,38 20 Det ses af tabel 5, at agrikul turpapiret fremstillet ifølge opfindelsen har en bedre papirstyrke end almindeligt papir fremstillet af en blanding af naturlig fibermasse og syntetisk fiber, som vist i sammenligningseksempel 7. Ifølge den foreliggende opfindelse er papirstyrken efter nedgravning højere end 0,5 kg/60 25 mm, hvilket kraves under normale forhold.

30 35

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir til fremstilling af potter til fordyrkning af frøplanter, kende- 5 tegnet ved, at der dannes et første vådt lag af et papirråstof, som i hovedsagen er sammensat af naturlig fibermasse, ved papir-vådfremstillingsprocessen, og at det våde lag sammenføjes med et andet vådt lag, der er sammensat af syntetisk fiber med en 2 basisvægt på 3-15 g/m , ved papir-vådfremstillingsprocessen, idet 10 det første og det andet lag er sammenflettet i forbindelsesfladen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstilling af agrikul turpapir til fremstilling af potter til fordyrkning af frøplanter, kendetegnet ved, at der ved vådprocessen dannes et første vådt i5 lag af et papirstof, der i hovedsagen består af naturlig fibermasse, at der ved vådprocessen dannes et andet vådt lag af syntetiske termoplasti ske fibre, som er fremstillet af polymerer med forskellige plastificeringstemperaturer, hvorhos polymeren med den laveste plastificeringstemperatur, der er inkluderet i polymeren, 20 dækker mindst en del af fiberens overflade, og basisvægten af de syntetiske fibre ligger i området 3-10 g/m, at det første lag sammenføjes med det andet lag ved papir-vådfremstillingsprocessen, således at den totale basisvægt kommer til at ligge i området 40-100 g/m , at de sammenføjede lag tørres, og at de to lag opvarmes til en 25 temperatur, der ligger mellem det højeste smeltepunkt og det laveste smeltepunkt for polymerkomponenterne i den syntetiske fiber, hvorved polymeren med den laveste plastificeringstemperatur binder og fikserer de termoplastiske fibre og også binder og fikserer den naturlige fibermasse, der er sammenflettet med de termoplastiske 30 fibre i forbindelsesfladen.

3. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den naturlige papirmasse er én, der har en formalingsgrad (C.S.F.) på 500-700. 35

4. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den syntetiske fiber, der anvendes til dannelse af det andet lag, er af én eller flere typer, som er udvalgt fra gruppen, der omfatter polyvinyl al kohol fiber, DK 170013 Bl 20 polypropylenfi ber, polyethylenfiber, polyolefi nfiber, polyesterfiber, polyamidfiber, polyacrylonitrilfiber og polyvinylchloridfiber.

5. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir ifølge krav 5 1, kendetegnet ved, at den syntetiske fiber, der anvendes * til dannelse af det andet lag, er sammensat af én eller flere typer, der er udvalgt fra gruppen, som omfatter polyvinyl al kohol fiber, ^ polypropylenfiber, polyethylenfiber, polyolefinfiber, polyesterfiber, polyamidfiber, polyacrylonitrilfiber og polyvinylchloridfiber, 10 samt polyvinyl al kohol baseret fibrøst bindemiddel, der er i stand til at frembringe binding under indvirkning af våd varme.

6. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den syntetiske termopl asti ske 15 harpiksfiber i det andet lag har en finhed på 3 denier.

7. Fremgangsmåde til fremstilling af agrikul turpapir ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det andet lag er blandet med indtil 300 vægtprocent naturlig fibermasse baseret på mængden af den 20 syntetiske termoplasti ske fiberkomposit. 25 30 35