DK169246B1 - Fremgangsmåde og anlæg til at dyrke planter på mineraluld med sugetrykstyring - Google Patents

Description

i DK 169246 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde og et apparat til dyrkning af planter på mineraluld.

Planter, der dyrkes i et substrat af mineraluld, især stenuld 5 eller glasuld, får enten periodiske eller kontinuerte vandtil-føringer, og hvor det er nødvendigt gødning, således at dyrkningsbetingelserne er optimale for planterne.

De fysiske egenskaber af den benyttede mineraluld bestemmer 10 bl.a. den vandmængde, som mineraluldet indeholder, hvorledes tilførselen af vandet til planten finder sted, og hvorledes vandet absorberes. Disse fysiske egenskaber kan udledes og forudsiges ud fra mineraluldets karakteristiske fugtkurve, den såkaldte pF-kurve. pF er sugetrykket (negativt hydraulisk tryk 15 almindeligvis udtrykt i cm vandsøjle) og angiver, afhængigt af mineraluldets i øjeblikket gældende fugtindhold, den kraft, med hvi1ken vandet holdes af mineraluldet, eller med andre ord, hvor meget kraft planten skal frembringe for at være i stand til at udtrække vand fra mineralulden (Tuinderij (Market 20 Gardening) 1986, side 54 og 55).

For at begrænse den kraft, der skal frembringes af planten for absorption af vand, bør sugetrykket i mineralulden holdes så lav som muligt. Dette er imidlertid kun muligt i meget begræn-25 set udstrækning, fordi styringen af vandet er direkte knyttet til styringen af atmosfærisk luft i mineralulden. Hvis mineraluldet indeholder mere vand, så aftager indholdet af atmosfærisk luft (oxygen), og som følge heraf hæmmes tilførslen af atmosfærisk luft til pianterødderne. For hvert mineraluld er 30 der derfor et optimalt forhold for vand/atmosfærisk luft.

I forbindelse med dyrkning af planter på mineraluld, tilsættes vand og ethvert nødvendigt gødningsstof i dag kontinuerligt eller periodisk til mineralulden for at kompensere for den 35 vandmængde, som er blevet optaget af planterne, som er fordampet, eller som er drænet ud af mineralulden. Vandtilførslen er i denne forbindelse tilpasset til plantens vandbehov eller op- DK 169246 B1 2 sugningstværsnittet hos planterne. Med andre ord bestemmer planten eller opsugningstværsnittet med det største vandbehov størrelsen på vandtilførslen. Dette indebærer, at de resterende planter (med et afvigende vandbehov) dyrkes ved betingelser 5 under det optimale.

I dag bestemmes vandtilførslen med såkaldte startbakker. Et antal planter dyrkes separat i målekasser under betingelser, der så vidt muligt er de samme. Planternes vandforbrug udledes 10 af den tilførte vandmængde og mængden af vand, der drænes væk. Vandbehovet for planterne i startbakken approksimeres og indstilles på denne måde til det for øjeblikket gældende vandbehov for alle tilstedeværende planter. Dette målte vandbehov skulle være et mål for den aktuelle vandtilførsel ved det giv-15 ne tidspunkt. Den tilførte vandmængde er imidlertid ikke den samme som det bestemte, øjeblikkeligt gældende vandbehov. Dels fordi det for øjeblikket gældende vandbehov for hver plante ikke kan bestemmes, idet dyrkningsbetingelserne for hele kulturen afviger lokalt, og dels fordi vandmængden leveret via 20 dryprør ikke over alt er nøjagtigt den samme. Som følge heraf gives en mere end tilstrækkelig vandmængde, idet overskuddet drænes væk. Dette medfører ekstra materialeomkostninger til det forbrugte vand og det deri absorberede gødningsstof og udgør også en stadig voksende større belastning for miljøet. 25 Dyrkningsbetingelserne er desuden under det optimale.

Fra NL-A-77-04535 kendes et anlæg til automatisk vanding af planter, der gror på et substrat, i afhængighed af substratets vandindhold. Substratets bundområder er forbundet med den ene 30 ende af et kapi 11 arelement, som er dannet af et rør, der er fyldt med fibre eller tråde. Kapi11 arelementets anden ende er forbundet med bundområdet af en vandbeholder, der er udstyret med en niveaumåler i form af to elektroder. Elektroderne er forbundet med midler til at aktivere en ventil i anlæggets 35 vandingsrør. Vandniveauet i vandbeholderen afhænger af vandindholdet i substratet. Når vandniveauet i vandbeholderen er under en forudbestemt højde, tilføres der vand via vandingsrø- DK 169246 B1 3 ret. Når et forudbestemt vandniveau nås, bevirker elektroderne en lukning af ventilen, hvorved vandingen afbrydes. Ved nævnte anlæg er det således ikke muligt at tilføre vand til substratet med henblik på at gennemstrømme substratet med vand for at 5 forny vandet, så at oxygen og/eller næringsstoffer tilføres til substratet, selv om der ikke er behov for vandtilførsel. Hed andre ord viser anlægget et inaktivt kapillarsystem.

Endvidere er det fra EP-A-Q 201 426 kendt at dyrke planter på 10 et mineraluldssubstrat, idet næringsstofopløsning fordeles i substratet ved perkulation under anvendelse af kapillarrør, der er forbundet med substratet. Der er ikke anvist nogen midler til aktiv indstilling af sugetrykket i mineraluldssubstratet .

15

Opfindelsens formål er i forbindelse med dyrkning af planter på mineraluld så vidt muligt at dyrke alle planter under de samme optimale betingelser, uanset deres indbyrdes forskel med hensyn til vandbehov. Ved den foreliggende opfindelse bestem-20 mer hver plante i realiteten individuelt den vandmængde, som den har behov for at suge op, medens vandabsorptionen ikke har nogen som helst indflydelse på vand/atmosfærisk luftstyringen for de andre planter, specielt nabostillede planter.

25 Opfindelsen er baseret på den tanke, at dette mål kan opnås ved at indstille sugetrykket i mineralulden til en forudbestemt værdi under anvendelse af et kapillarsystem, ved hvilket vandet også kan tilføres og/eller bortledes.

30 Hvis en speciel plante dyrket ved en af vand/atmosfærisk luftstyring, som kan indstilles nøjagtigt, optager vand fra mineralulden, vil der lokalt og midlertidigt forekomme en meget lille forøgelse i sugetrykket, for hvilken der kompenseres enten direkte eller øjeblikkeligt ved vandtilførsel via kapil-35 larsystemet. Det er meget vigtigt her at bemærke, at denne vandtilførsel er nøjagtig lig med den vandmængde, der er optaget af planten. Det samme gælder med hensyn til kompensering DK 169246 B1 4 for den vandmængde, der fordamper og/eller drænes ud af mineralulden .

Sugetrykket i mineralulden opretholdes ved den konstante opti-5 male værdi, således at nabo- og andre planter ikke på nogen måde påvirkes af en anden plantes vandabsorption. Atmosfærisk 1 uft/vandstyri ngen forbliver således i det væsentlige uforstyrret .

10 Det bemærkes, at på åben mark er tilførsel af vand under jorden via en kapillarledning kendt (Technical Information Reko Pearl; the grow tube, Charles H. Cordewener, oktober 1986).

Jord afviger meget fra mineraluld med hensyn til struktur og 15 tekstur. Jord har f.eks. en massefylde på 1,0-1,6 g/cm3 (mineraluld 0,04-0,1 g/cm3) og en porøsitet på 40-50% (mineraluld 90-95%). Den mest karakteristiske forskel, der direkte angår vandstyringen, er forskellen i porestørrelsefordelingen mellem jord og mineraluld. En porestørrelsesfordeling for lerjord (P. 20 Schachtschabel m.fl., Lehrbuch der Bodenkunde, 1982, side 158) og for mineraluld er f.eks. vist i tabellen.

Dette betyder, at jord har en pF-kurve, der afviger meget fra kurven for mineraluld. Jord kan optage væsentligt mindre vand, 25 op til 40-50 rumfangs% (mineraluld op til 90-95 rumfangs%), men kan væsentligt bedre tilbageholde vand, idet det har et sugetryk på 125-20.000 cm vandsøjle (P. Schachtschabel m.fl., id.) mod mineralulda 0-20 cm vandsøjle (Chr. Blok, Grodan product information: Capillary dynamics (1985).

30

Dette betyder, at jord langsommere udtømmes for vand, og som følge heraf er meget sikker til dyrkning af planter. En naturlig mangel er imidlertid, at jordens oxygenkoncentration kun kan reguleres ved en forholdsvis stor ændring i sugetrykket. 35 På den anden side har jord en meget uhomogen mineralsammensætning (ler, aflejret dynd, sand), som følge af hvilket dyrkningsjorden har en stor udvekslingsevne for mineraler. Dette DK 169246 B1 5 medfører, at den elektriske ledningsevne (EC) kun dårligt kan styres. På grund af den uregelmæssige porestørrelse er udvaskningskarakteristikken ringe. Sidstnævnte resulterer i en stor dræningsprocent på >20%.

5

Mineraluld er på den anden side meget porøst og har lav densitet og en bestemt porestørrelsesfordeling, medens strukturen og teksturen er i det væsentlige konstant. Dette betyder, at ved blot en forholdsvis lille ændring i sugetrykket (5 cm 10 vandsøjle), optager mineralsk uld nemt en masse vand, men også at den kan miste det meget nemt. Dette medfører store risici for så vidt angår reguleringen af atmosfærisk 1 uft/vandsty-ringen. Når der er en vandtilførsel, der afviger fra de øjeblikkeligt gældende behov under dyrkning, kan dette føre til 15 store variationer i mineraluldens fugtindhold, hvilket har en enorm betydning for plantedyrkningen.

FR-patentansøgning nr. 2.297.562 beskriver et system til at dyrke planter i en åben beholder fyldt med findelt sand. Vand 20 og efter valg næringsmidler tilføres til beholderen ved et konstant tryk på 0,1-0,2 kg/cm2. Dette tryk vælges således, at den tilførte vandmængde er lig med det gennemsnitlige daglige vandforbrug i løbet af hele sæsonen, hvilken mængde er 5 li-ter/m2/dag for tomater, og 4 liter/m2/dag for salat. Vandfor-25 bruget ændres imidlertid signifikant i løbet af døgnet. Om natten varierer vandforbruget mellem 0-100 ml/m2/time og mellem 12.00 og 14.00 kan det være så meget som 6.000 ml/m2/time. Den tilførte vandmængde er proportional med summen af vandtrykket i indløbsrøret og sugetrykket i sandlejet.

30 Følgelig er vandmængden tilført ved det franske dyrkningssystem i løbet af natten større end det aktuelle behov, men i løbet af dagen er det signifikant mindre end det aktuelle vandbehov. Med andre ord er sandlejet om natten i det væsent-35 lige fuldstændig mættet med vand, medens det i sandlejet lagrede vand i løbet af dagen i stor udstrækning bruges op.

DK 169246 B1 6 E* sådant system med dagligt at stille planterne over for et vandoverskud og en vandmangel kan ikke benyttes ved dyrkning På mineraluld på grund af pK-kurvens form, idet mineralulden ved et sugetryk på ca. 20 cm vandsøjle næppe vil indeholde 5 noget vand, og udtrækning af en forholdsvis lille vandmængde vil medføre en enorm forøgelse af det negative tryk ud over hentørrings- eller vi snepunktet.

Skønt denne kendte beholder fyldt med sand er udstyret med et 10 udløbsrør, udtømmes vandet kun efter planternes høstning efter groningssæsonens afslutning for at udvaske sandlejet; denne franske ansøgnings hovedformål er at undgå enhver cirkulering af vand og næringsmidler gennem sandlejet.

15 Disse styringsproblemer kan undgås ved brug af den foreliggende opfindelse, da der benyttes et kapillarsystem til indstilling af atmosfærisk luft/vandfordelingen i mineralulden. Dette medfører en maksimal styring af indholdet af atmosfærisk luft, og af den elektriske ledeevne (EC), scm kan benyttes som målestørrelse 20 på grund af lavere drseningsprocenter (20% eller mindre)(og optimal udvaskning kan finde sted, hvis den elektriske ledningsevne ændres.

Da der som oven for beskrevet er store forskelle mellem dyrkningsjord, sand og mineraluld med hensyn til porestørrelsefor-25 deling, struktur og tekstur, i de risici, der tages med reguleringen af atmosfærisk luft/vandstyringen, og i størrelsen af sugetrykket under drift (dyrkningsjord har under naturlige betingelser et sugetryk op til 1.000 gange større end for mineraluld), var det overraskende for fagmanden, at atmosfærisk 30 luft/vandstyringen kan reguleres på en fordelagtig måde ved dyrkning på mineraluld under anvendelse af et kapi11 arsystem, samtidig med at man kan undgå enhver mangel og negativ konsekvens. Især giver den meget mindre vandmængde, der er nødvendig til dræning, mulighed for at nedsætte omkostninger til 35 vand, gødningsstoffer og desinficering af dræningsvand.

DK 169246 B1 7

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til dyrkning af planter på mineraluld omfatter trinnene: i) tilvejebringelse af et mineraluldssubstrat, i hvilket planterne gror, .5 ii) tilføre vand og ethvert gødningsstof, der kan være inde holdt deri, til den mineraluld, hvori planterne gror og/eller bortlede vand og ethvert gødningsstof, som kan være indeholdt deri, fra den mineraluld, hvori planterne gror, via et kapillarsystem, der står i væskeforbindelse direkte med mineralulds-10 substratet, og er ejendommelig ved i i i) ved hjælp af et sugetryksindsti 11 ingsorgan aktivt indstille et forudbestemt hydrostatisk tryk i kapillarsystemet.

Anlægget ifølge opfindelsen til brug ved udøvelse af frem-15 gangsmåden ifølge opfindelsen og omfattende mineraluld, i hvilken planterne kan vokse, et organ til at tilføre vand til mineralulden, et organ til at bortlede vand fra mineralulden og et kapillarsystem, som er forbundet for væskeforbindelse direkte med mineralulden er ejendommeligt ved, at kapillar-20 systemet er realiseret i vandtilførselsorganet og/eller vandbortledningsorganet, og at kapillarsystemet er forsynet med et sugetryks indstillingsorgan, der er indrettet til aktivt at indstille et forudbestemt hydrostatisk tryk i kapillarsystemet og derved regulere mineraluldens sugeevne.

25 Herved opnås, at det er muligt eksternt og aktivt at indstille substratets sugetryk, så at yderligere vand og næringsstoffer kan tilføres selv i perioder, hvor planterne udviser lav vækstaktivitet. Med andre ord kan substratet i perioder med lav vækstaktivitet gennemstrømmes ved konstant sugetryk.

30

Skønt sugetrykket kan indstilles ved en værdi, der skal bestemmes af dyrkeren, anbefales det imidlertid, at sugetrykket holdes ved en konstant værdi i mineralulden, som følge af hvilket planten til stadighed underkastes optimale betingelser. 35 For hurtigt voksende planter, f.eks. grøntsager, andrager su getrykket op til 5 cm vandsøjle, og for langsomt voksende planter, f.eks. blomsterafgrøder, er sugetrykket op til 10 cm vandsøjle.

DK 169246 B1 8

Det er karakteristisk for opfindelsen, at vand og ethvert påkrævet gødningsstof enten leveres eller udtømmes via kapillar-systemet eller leveres og udtømmes i kombination. Sugetrykind-sti11 ingsorganet, der skal benyttes, omfatter i denne forbin-5 delse en pumpe, en sifon, eller ethvert andet organ, med hvilket der kan påføres et bestemt hydrostatisk tryk til kapillarsystemet, og i dette opretholde det forudbestemte sugetryk til trods for en bestemt vandstrøm i kapillarsystemet.

10 Ifølge en første udførelsesform er kapillarelementet et perforeret kapillarrør, der forløber ind i mineralulden. I overensstemmelse med en anden udførelsesform, består kapillarelementet af et antal perforerede kapillarrør placeret nabost illet til hinanden, og som er forbundet til en hovedledning og er 15 indsat i mineralulden, og hovedledningen er forbundet til su-getrykindsti 11 ingsorganet. Denne såkaldte kapillarrive har den fordel, at hvis et af rørene blokeres, kan vand og ethvert gødningsstof tilføres og om nødvendigt udtømmes via de resterende rør.

20

Ifølge en tredje udførelsesform består kapi11 arelementet af en strimmel mineraluld eller ækvivalente elementer, såsom et sandleje eller et fiberleje af en anden fibertype, såsom tekstil eller et tilsvarende materiale.

25

For at gøre omkostningerne til vand og belastningen på miljøet så lille som muligt, anbefales det, at det fra mineralulden udtømte vand recirkuleres, idet det recirkulerede vand fortrinsvis desinficeres.

30

Den mineraluld, i hvilken planterne vokser, kan være fuldstændigt eller delvis indesluttet ved toppen eller bunden af et væsketæt materiale, som følge af hvilket fordampning eller miljømæssige påvirkninger kan modvirkes. Hvis i dette tilfælde 35 mindst en kanal er udformet i det vandtætte materiale, via hvilken kanal kapillarsystemet er forbundet for væskeforbindelse med mineralulden, i hvilken planterne gror, kan et øn- DK 169246 B1 9 sket strømningsmønster for vandet og ethvert krævet gødningsstof etableres uden mange "blinde pletter", som følge af hvilket en ændring i den elektriske ledeevne eller en udvaskning kan bevirkes hurtigere med en mindre vandmængde. I dette ti 1 — 5 fælde kan der desuden benyttes standard måttevare.

Hvis mineralulden og kapillarelementet er indesluttet af et væsketæt materiale, kan gartneren benytte et færdiglavet dyrkningssystem ifølge opfindelsen, der kun behøver at tilsluttes 10 til sugetrykindsti 11 ingsorganet.

Hvis, som foretrukket, kapillarsystemet og planterne er adskilt fra hinanden af en barriere, der er uigennemtrængelig for planterødderne, forhindres en nedbrydning af kapillarsy-15 stemet som følge af, at rødderne voksede ind i dem. Den uigennemtrængelige barriere består fortrinsvis af et antirodark, hvoraf kun små mængder er nødvendige, hvis som foretrukket barrieren, der er uigennemtrængelig for røddernekun anbringes i kanalen gennem det vandtætte materiale.

20

Regulering af sugetrykket via tilførselen af vand og ethvert påkrævet gødningsstof etableres, hvis vand, til hvilket der kan være tilsat gødningsstoffer, fortrinsvis tilføres til mineralulden, i hvilken planterne vokser, via kapillarsystemet 25 med et fastsat sugetryk.

Det bemærkes, at en kombination af reguleringen af tilførslen og udtømningen af vand og ethvert påkrævet gødningsstof også falder inden for den foreliggende opfindelses omfang.

30

Med hensyn til reguleringen af sugetrykket via vandudtømningen bemærkes det, at det i denne forbindelse er nødvendigt, så vidt muligt at undgå forekomsten af planteinfektion som følge af det recirkulerede vand. Dette kan f.eks. opnås, hvis valget 35 af overstrømningsprocent er i overkanten.

De nævnte og andre karakteristika for fremgangsmåden og anlægget ifølge opfindelsen forklares nærmere nedenfor under hen DK 169246 B1 10 visning til forskellige eksempelvise udførelsesformer vist på tegningen, hvori fig. 1 og 5 hver viser et dyrkningssystem med mineraluld, hvor 5 sugetrykket i mineralulden indstilles under anvendelse af et kapi11 arsystem, fig. 2 i større målestok viser et perspektivbillede af enkeltheden II fra fig. 1 med visse dele fjernet, 10 fig. 3 er et snit langs linien III-III i fig. 1 og i en anden målestok, fig. 4, 6, 7 og 8 hver viser et perspektivbillede af en anden 15 udførelsesform for dele af kapillarsystemet med visse dele fjernet, og fig. 9 og 10 skematisk viser forskellige mulige orienteringer for indløb og udløb fra en dyrkningsmåtte, ved hvilket et op-20 timalt strømmønster gennem dykrningsmåtten kan bevirkes.

Fig. 1-3 viser et anlæg 1 for dyrkning af planter 2 på mineraluld. Anlægget omfatter en dyrkningsmåtte 3, der kan være indesluttet i et plasthylster, på hvilken måtte der er anbragt 25 dyrkningsblokke 4, der kan være forbundet for væskeforbindelse med dyrkningsmåtten 3. Planterne 2 plantes fra først af i dyrkningsblokke 4 og strækker sig under dyrkning ind i og gennem dyrkningsmåtten 3 med deres rødder 5. Vand 6 og ethvert krævet gødningsstof ekstraheres fra dyrkningsmåtten 3.

30

Anlægget her envidere et kapillarsystem 7, med hvilket vand 6 og gødningsstoffer fødes til mineralulden 8, f.eks. stenuld eller glasuld.

35 Kapillarsysternet, med hviIket sugetrykket i dyrkningsmåtten 3 indstilles og opretholdes, omfatter kapillarelementer 9, der består af rør 9 udstyret med perforeringer 10 (diameter 0,05- DK 169246 B1 11 0,3 mm, fortrinsvis 0,1 mm). Rørene 9 med perforeringerne 10 indsættes parallelt i forhold til hinanden i dyrkningsmåtten 3. Vandet i rørene 9 er i kapillarforbindelse med mineralulden 8 i dyrkningsmåtten 3 via perforeringerne 10.

5

Kapi1larrørene eller -elementerne 9 er på den anden side foi— bundet til et føderør 11. Det aktuelle sugetryk i dyrkningsmåtten 3 bestemmes i en computer 12 forbundet med en fugtig-hedsføler 13, en sollysintensitetføler 14, og en hygro/elek-10 tri sk ledeevneføler 15, der er stukket ind i dyrkningsmåtten 3. Computeren 12 bestemmer det aktuelle behov for vand og aktiverer en pumpe 16 forbundet til føderøret 11.

15 Uanset de individuelle planters 2 vandbehov, uanset vandudledningen 17, og uanset udvaskningsprocenten kan sugetrykket således holdes ved en indstillet værdi.

Fig. 3 viser, at dyrkningsmåtten 3 hviler i en bakke 19 på 20 blokke 18. Overskydende vand løber ud via udløbet 20. Dette forhindrer en tilbagestrømning af udtømt vand 17 hen imod dyrkningsmåtten 3 og eventuel krydsinfektion.

Fig. 4 viser et anlæg 21 ifølge opfindelsen til dyrkning af 25 planter 2 på mineraluld, og som fra først at være dyrket i spireblokke 22, har udvidet sig med rødder 5, der trænger ind i dyrkningsmåtten 23.

Anlægget 21 omfatter ligeledes et kapillarsystem 7, der i det-30 te tilfælde består af to kapillarmåtter, en kapi11 arfødemåtte 24 og en kapillarudstrømningsmåtte 25. De to måtter 24 og 25 er adskilt fra hinanden og forbundet for væskeforbindelse med dyrkningsmåtten 23 via en barriere, der er uigennemtrængelig for planterødder 5, et antirodark 26. Vand 27 med ethvert kræ-35 vet gødningsstof og fødes ved et bestemt sugetryk til kapil- 1arfødemåtten 24, medens vand strømmer ud fra anlægget 21 via udtømningsmåtten 25.

DK 169246 B1 12

Anlægget 21 er et lukket gennemstrømningssystem, hvori sugetrykket for indløbet og udløbet nøjagtigt kan reguleres, fordi udtømningsmåtten 25 er forbundet t i 1 en punpe 28, der kan udtømme vand fra måtten 25 og er reguleret og aktiveret af en tilsva-5 rende computer 12, som vist i fig. 1. Det er også muligt om nødvendigt at tilføre ekstra vand og/eller gødningsmiddelstoffer via dryprør til f.eks. spireblokkene 22.

Fig. 5 viser et anlæg til dyrkning af planter på mineraluld, 10 og hvori der også benyttes et lukket kapi11 arsystem 7.

Anlægget omfatter en dyrkningsmåtte 30, hvori der er indsat perforerede kapi11arføderør 31 og i et lavere niveau perfore-rede kapillarudstrømningsrør 32.

15

Anlægget 29 omfatter en computer 33 til at regulere sugetrykket og den elektriske ledningsevne i dyrkningsmåtten 30. Til computeren 33 er der forbundet et hygrometer og et måleorgan for elektrisk ledningsevne 34 forbundet med dyrkningsmåtten 20 30, et termometer 35 og en lysintensitetsmåler 36. Afhængig af signalerne overført fra måleorganerne 34-36, aktiverer computeren 33 en ventil 37 i kortslutningsledningen 38 over pumpen 39, således at det hydrostatiske tryk kan indstilles i rørene 40 og 41, der er forbundet med føderørene 31 henholdsvis 25 udløbsrørene 32.

Pumpen 39 modtager frisk vand leveret fra friskvandsreservoiret 42 og recirkuleret vand via recirkuleringsvandreservoiret 43, hvilket vand først desinficeres i et desinficeringsanlæg 30 44, hvori desinficering udføres ved f.eks. varme, ozon eller UV-stråling.

I røret 40 er der endvidere anbragt en ekspansionstank 45 og en ledning 47 med en ventil 46 for gødningsstoffer 48. Venti-35 len 46 kan betjenes fra computeren 33.

Fig. 6 viser en variant af kapillarsystemet 7 bestående af et lag mineraluld 49, der via et udløb 50 er forbundet til suge- DK 169246 B1 13 trykindstillingsorganet, beskrevet i f i g. 1 og 5. En dyrk ningsmåtte 52 med planter 2 er anbragt på laget af mineraluld 49 under indskydning af et antirodark 51. Vand og ethvert påkrævet gødningsstof fødes via dryprør 53 til dyrkningsblokkene 5 54.

I dette tilfælde udøves regulering af sugetrykket i dyrkningsmåtten 52 via dræningsstyring, som følge af hvilket genbrug af udtømt vand 55 og regulering af elektrisk ledningsevne og 10 saltkonstruktioner er fuldt ud mulige, medens udvaskning kan udføres korrekt. Dræningsprocenten kan desuden bestemmes tilnærmelsesvis nøjagtigt.

Fig. 7 viser et kapillarsystem 7 ækvivalent til det i fig. 6 15 viste. Dette system 7 består af en strimmel af mineraluld 56, der er indesluttet af et antirodark 57, og sammen med dyrk-ningsmåtten 58 er omsluttet af et vandtæt materiale 59, f.eks. polythen, hvori der er arrangeret åbninger 60 for planter. Udløbet 61, der strækker sig gennem strimmelen af mineraluld 56, 20 fører vand og ethvert gødningsstof væk og bestemmer sugetrykket, der råder i dyrkningsmåtten 58.

Fig. 8 viser et yderligere kapi11 arsystem 7, hvor desuden anvendelsen af antirodark er begrænset, fordi der i bunden af 25 det vandtætte materiale 59 er udformet små kanaler.

Det vandtilførende kapillarelement 64 består af et antal perforerede kapillarrør 66 placeret nabostillet til hinanden, og som er forbundet til et hovedrør 65 og kan indsættes i mine-30 ralulden. Dette kapillarelement i riveform indsættes gennem det vandtætte materiale 59 i mineralulden og tilvejebringer et stort antal vandtilførselspunkter placeret med indbyrdes mellemrum fra hinanden i form af kapillarrør 66. Blokering af et kapillarrør 66 vil næppe føre til skadelige konsekvenser, for-35 di vandtilførselen overtages af nabostillede kapi liarrør 66.

Da der desuden benyttes et leje-lignende kapillarudledningselement 67, viser fig. 8 et lukket kapillarsystem 7.

DK 169246 B1 14

Strømningsmønstret for vand og ethvert krævet gødningsstof gennem dyrkningsmåtten bestemmes ved den relative placering af vandtilførsler og udledninger i forhold til hinanden. I fig. 6 udføres transport i det væsentlige lodret over dyrkningsmåt-5 tens 52 højde, i fig. 7 i det væsentlige over dyrkningsmåttens 52 bredde, og i fig. 8 i det væsentlige hen over dyrkningsmåttens længde.

Fig. 9 og 10 viser andre orienteringer for til forsien 68 og 10 udledningen 69 til dyrkningsmåtten 70, hvorved den størst mulige anstrengelse er gjort for at tilvejebringe en strøm af vand og/eller gødningsstoffer gennem hele dyrkningsmåtten 70 og for så vidt muligt at undgå blinde pletter. Der er således skabt en dyrkningsmåtte, der muliggør en god gennemstrømning 15 og om nødvendigt udvaskning, og ved hvilken man kan indstille sugetrykket optimalt eller regulere dette til at være i overensstemmelse med gartnerens krav og/eller en optimal dyrkni ngsydelse.

20 25 30 35 15 DK 169246 B1

Zy i—* i—‘ i—1 i—^ C/) C5 < -o ςπ ro O -J Oi ro “s

O » * * * O

-s cn οι οι oi Q.

.. 0) XI 3

XI Cfl <D

(D - "D

il »-* t-» i-1 ro σι i- o oo co μ-1 co 03 σ> ·—·

C XJ

fl) (fl 3 0

7Γ C O

5 < CQ 7? — CD 2

< <+ 09 O

fl) *J O

_i << ro ro ro co i» cn oo < —1 (D7T p w Co ω (fl o o 0» 3 => ~ rt _i. Q. 3

0) C

Q. 3 Q.

_1. (0 ro r—1 μμ ΓΟ μ-1 03 Ol 0) (fl —1

Q) (Q ..... 3 · O

Λ n 30) O ►-* CO O) O) «+ O- 10 fD r+ 0) < 3 r+ -i. X X X X X X X -> 0) -·· (D < = =

-j μμ μμ μμ μμ μμ μμ "O Q. (U

O O O O O O O O -h

O i-p i—1 i—1 r—* r—1 CO 03 “5 *< SO

-i. 3 O O O O O fD —1 -h -s a

C < 3 "S

3 0) o — 3 3 2

Q. (Q fD

15 0» « w -h S t-> 10 ί

c_i. o i-1 ro S

Q_ —1 o tn NJ 3 fD fD 0030110 ~—· 3

o ¢. μ tu μ fD

Xj o 03 i-» i-» ro co —* O o to oo η» σι i-1 oi ffl

-s o CO CO CO CO 03 o cn <D

fD «

o r-O

^ fD 3 on CL 3 O-

co o o o o o o ro xj <->· fD

-J ....... fD O _iH

O O O O i—1 -fc* 03 ' 3 -· SO

o. oooomj^o o. 3 σ

-j O O O Ol M CO O -—· ' (QfD

fB oocnuii-^oo Έ —1 3 μμ 03 03 -3 CO CO O 3 ϊ> “·> (0 ¢1 03 -O 03 CO 03 o ·—· I 3

(fl 3" £D

o T < _J. so 25 N 3 o o.

μ N « t> Cl £9 3 <+ O O O O O 03 o -*· < ^ —1 o) 3 σ 3 0) 0) Q. 7Γ (Ω

(fl fD

• ΓΓ o μμ .t» μμ ι-μ μμ 03 ro 0) < —1

3 0) CL

30 o) h* o o co ι-μ o n- 3 <D

0) Q. —1 XXXXXXX - -h “

*< fD

μμ μμ μμ μμ μμ μμ μμ Ό —1 (fl Ο Ο O Ο Ο Ο Ο Ο Ο. 7Γ ΓΟ ΓΟ μμ μμ μμ μμ μ-1 3 3 c ro ο to -ο ·Ρ>· ro μ-μ ro -· 3 “5 3 < ta cd "5 03 35 £

Claims (20)

1. Fremgangsmåde til dyrkning af planter (2) på mineraluld, 5 omfattende trinnene: i) tilvejebringe et mineraluldsubstrat (3, 4), i hvilket planterne (2) gror, ii) tilføre vand (6) og ethvert gødningsstof, der kan være indeholdt deri, til den mineraluld, hvori planterne gror og- 10 /eller bortlede vand og ethvert gødningsstof, som kan være indeholdt deri, fra den mineraluld, hvori planterne gror, via et kapillarsystem, der står i væskeforbindelse direkte med mineraluldsubstratet (3,4), kendetegnet ved det yderligere trin iii) ved hjælp af et sugetrykindsti 11 ingsorgan (12, 16; 12, 15 28; 33, 39) aktivt at indstille et forudbestemt hydrostatisk tryk i kapi11 arsystemet (7).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sugetrykket i mineralulden (8) holdes ved en konstant vær- 20 di.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at kapillarsystemet (7) omfatter mindst et kapillarele-ment (9; 24, 25; 31, 32, 49, 56, 64) som på den ene side er 25 forbundet for væskeforbindelse med mineralulden (8), og på den anden side er forbundet til et sugetrykindstil1ingsorgan (12, 16; 12, 28; 33, 39).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, 30 at kapillarelementet (9, 31, 66) er et perforeret kapillarrør (9, 31, 66), der strækker sig ind i mineralulden (8). 1 Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kapillarelementet (64) består af et antal perforerede ka- 35 pillarrør (66), som er placeret nabostillet til hinanden, og som er forbundet til et hovedrør (65) og indsat i mineralulden (8), og at hovedrøret (65) er forbundet til sugetrykind-stillingsorganet (12, 16; 12, 28; 33, 39). DK 169246 Bl 17

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til 3, kendetegnet ved, at kapillarelementet (24, 25, 49, 56) er en strimmel (24, 25; 49; 56) af mineraluld.

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 6, kende tegnet ved, at mineralulden (8), i hvilken planterne (2) gror, er mindst delvis indesluttet i et væsketæt materiale (59).

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der i det vandtætte materiale (59) er udformet mindst en kanal via hvilken kapillarsystemet (7) er forbundet til væske forbindelse med mineralulden (8), i hvilken planten (2) gror.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 3 til 8, kendetegnet ved, at mineralulden (8) og kapillarelementet (7) er indesluttet af et væsketæt materiale (59).

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til 9, kendetegnet 20 ved, at kapi 11 ar sy s ternet (7) og planterne (2) er adskilt fra hinanden ved en barriere (26; 51; 57; 63), der er uigennemtrængelig for planterødder, f.eks. et antirodark (26; 51; 57; 63).

11. Fremgangsmåde ifølge krav 1 til 10, kendetegnet ved, at det forudbestemte sugetryk er ca. 0 til ca. 20 cm vandsøj 1e.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, 30 at det indstillede sugetryk andrager 5 til 10 cm vandsøjle.

13. Anlæg (1; 21; 29) til dyrkning af planter på mineraluld og omfattende: mineraluld (3; 8) i hvilken planterne (2) kan vokse, 35 et organ (11; 40; 53; 64; 68) til at tilføre vand (6) til mineralulden (3; 8), et organ (20; 41; 50; 61; 69) til at bortlede vand fra mineralul DK 169246 B1 18 den (3; 8), og et kapiΠarsystem (7), som er forbundet for væskeforbindelse direkte med mineralulden (3; 8), kendetegnet ved, at kapillarsystemet (7) er reali-5 seret i vandtilførselsorganet og/eller vandbortledningsorganet, og at kapi11 arsystemet (7) er forsynet med et sugetryks-i ndsti Π i ngsorgan {12, 16; 12, 28; 33, 39), der er indrettet til aktivt at indstille et forudbestemt hydrostatisk tryk i kapillarsystemet og derved regulere mineraluldens sugeevne. 10

14. Anlæg (1; 21; 39) ifølge krav 13, kendetegnet ved, at sugetrykindstillingsorganet (12, 16; 12, 28; 33, 39) omfatter en sugetryksføler (13,14, 15, 34, 35, 36), der er anbragt i mineralulden og forbundet til en reguleringsenhed 15 (12; 33), der styrer et pumpeorgan (16; 28; 39) indbefattet i vandtilføringsorganet (40) og/eller vandbortledningsorganet (25).

15. Anlæg (1; 21; 39) ifølge krav 13 eller 14, kendetegnet ved, at kapillarsystemet (7) er et perforeret ka- 20 pillarrør (9; 31; 66), der forløber ind i mineralulden (8).

16. Anlæg ifølge krav 13 til 15, kendetegnet ved, at kapillarelementet (64) består af et antal perforerede ka-pillarrør (66), som er placeret nabostillet til hinanden, og 25 som er forbundet til et hovedrør (65) og er indsat i mineralulden (8), og at hovedrøret (65) er forbundet til sugetrykind-sti11ingsorganet.

17. Anlæg (21) ifølge kravene 13 til 16, kendeteg-30 net ved, at kapillarelementet (24, 25) er en strimmel af mineraluld.

18. Anlæg ifølge krav 13 til 17, kendetegnet ved, at mineralulden (8), i hvilken planterne (2) vokser, i det 35 mindste delvis er indesluttet af et væsketæt materiale (59).

19. Anlæg ifølge krav 18, kendetegnet ved, at der i det vandtætte materiale (59) er udformet mindst en kanal, DK 169246 B1 19 via hvilken kapi11 arsystemet er forbundet for væskeforbindelse roed mineralulden (8), i hvilken planterne (2) vokser.

20. Anlæg ifølge krav 13 til 19, kendetegnet ved, 5 at mineralulden (8) og kapillareleroentet (7) er indesluttet af det vandtætte materiale (59).

21. Anlæg ifølge kravene 13 til 20, kendetegnet ved, at kapi Πarsystemet (7) og planterne (2) er adskilt fra 10 hinanden ved en barriere, der er uigennemtrængelig for planterødder, f.eks. et antirodark (26, 51, 5.7, .63). 15 25 30 35