DK168968B1 - Indstillingssystem til hjulindstilling og fremgangsmåde til indstilling af køretøjers hjul - Google Patents

Description

X

DK 168968 B1

Opfindelsen angår et apparat og en fremgangsmåde til bestemmelse af indstillingsparametre på et firehjulet køretøjs hjul og især et apparat og en fremgangsmåde til at opnå sådanne parametre ved hjælp af indstillingshoveder 5 og systemmoduler.

Fra DE-OS 27 27 420 kendes en anordning til måling af et køretøjs styrt og sporing. Ved denne kendte anordning er der ved hvert hjul anbragt et spejl, mod hvilket en lys-10 stråle er rettet. Til forbedring af målenøjagtigheden er lysstrålen et snævert bundt, d.v.s. lyssenderen er en laser. Den reflekterede lysstråle falder til udnyttelsen på en lysmodtager. Lysmodtageren er udformet som matskive med skalaagtig markering. For at kunne anvende lyspunk-15 tets position, kan der til matskiven høre et videokamera med modificeret styreelektronik.

Fra USA patentskrift nr. 4 126 943 kendes en fremgangsmåde og et apparat til indstilling af køretøjshjul, ved 20 hvilken køretøjets faktiske retning ved ligeud kørsel bliver taget som referencelinie i stedet for køretøjschassisets midterakse. De ikke styrbare baghjul kan som regel ikke efterjusteres. Derfor bliver baghjulenes faktiske kørselsretning bestemt og lagret ved denne teknik.

25 Derefter bliver denne givne retning taget med i betragtning ved sporingen af de styrbare forhjul. Spormåleapparatet bliver først monteret til de ikke styrbare hjul og så til de styrbare hjul. Måleværdierne bliver tilført en datamat, som løser de algebraiske ligninger for vinklen 30 og angiver korrekturværdier for sporingen på en billedskærm.

Fra USA patentskrift nr. 4 265 537 kendes et lignende udretningsapparat. Til de styrbare hjul er monteret aktive 35 udretningssensorer, som følger disse hjuls drejeplaner.

Disse aktive udretningssensorer samarbejder lige som en synsforbindelse med passive reflektorer, som er anbragt DK 168968 B1 2 ved de ikke styrbare hjul eller ved køretøjsdele i nærheden af disse. Signaler, som frembringes af de aktive sensorer, bliver tilført en udnyttelseselektronik, som er anbragt i en konsol. Ved konsollen bliver vist udret-5 ningsværdier, som ikke blot tager hensyn til den indbyrdes hjulposition, men også hjulenes udretning med hensyn til køretøjets faktiske midterlinie og især aksernes geometriske midterlinie og især rulningsvinklen som følge af de ikke styrbare hjuls sporvinkel.

10

Fra USA patent nr. 4 276 738 kendes en fremgangsmåde, hvormed fejl ved hjulsporingsmålinger vil kunne kompense res. Ved forudbestemte hjul anbringes spejle, ved hvilke den manuelle udligning af hjulstyrt falder bort. De ud-15 valgte hjul med spejle bliver drejet i bestemte positioner. Spejlene samarbejder med projektorer og sensorer på andre hjul. Sporingsjusteringen af de med spejle udstyrede hjul kan bestemmes inklusive udligningen for sideudslag. Et styrt-måleapparat kan også være forbundet med 20 bæreorganet for spejlet.

Fra USA patentskrift nr. 4 311 386 kendes en fremgangsmåde til afprøvning af sporingen af de forreste og bageste hjul. Hvert forhjul bærer en vandret arm, hvorpå en la-25 serkilde med en stråledeler befinder sig. Den første laserstråle bliver udsendt horisontalt vinkelret på køretøjet. Den anden laserstråle rammer et spejl på det tilhørende baghjul. Den første laserstråle rammer en modtager, som er anbragt ved den over for liggende arm af det andet 30 forhjul. Den anden laserstråle rammer efter refleksionen mod en modtager på den oprindelige arm. Modtagerens måleværdier bliver tilført en elektronisk datamat til bestemmelse af udretningsvinklen for de forreste og bageste hjul.

35

Ved den fra USA patentskrift nr. 4 336 658 kendte teknik behandles fejlkilder, som stammer fra hjulplanernes ud- DK 168968 B1 3 vandring fra drejeplanet (slag). Desuden bliver der registreret og kompenseret yderligere fejl, som opstår ved fastgørelsen af vinkelmåleinstrumenter på hjulet. Hertil fastgøres to vinkelmåleinstrumenter til to hjul. Vinkel-5 måleinstrumenterne arbejder sammen som par. Først bliver vinkelmålesignalet frembragt ved to hjulpositioner, som er indbyrdes 180° adskilt. Hver elektrisk omformer frembringer sådanne signaler i hver hjulposition. Ved hjælp af alle signalerne kan monteringsfejl ved alle omform-10 ningsinstrumenter kompenseres, når hjulene bliver drejet.

Opfindelsen adskiller sig fra ovennævnte kendte løsninger ved den art og måde, hvorpå signalerne bliver overført mellem målehovederne på hjulene og hovedprocessorenheden 15 i konsollen. Opfindelsen har til formål at automatisere indstillingen af hjul på et køretøj.

Den ifølge opfindelsen dynamiske karakteristik af hjulindstillingssystemet relaterer til systemets evne til at 20 konfigurere sig selv i overensstemmelse med de data eller moduler, som måtte være til stede i systemet ved tilslutning. Omfatter dette således en stangkodelæser, vil systemet være konfigureret til at integrere denne i indstillingssystemet. Fjernelse af stangkodelæseren vil bli-25 ve erkendt af systemet ved tilslutning, og stangkodelæserens funktioner og rutiner vil blive elimineret fra systemet under drift.

Opfindelsen anviser således et dynamisk konfigurerbart 30 indstillingssystem til køretøjets hjul, med et antal hjul-udretningslegemer, som vil kunne monteres til køretøjets hjul i forudbestemt indordning til disse. Der er tilvejebragt en systembus og en overføringsanordning imellem antallet af udretnings- eller målehoveder og sy-35 stembussen. Systemet har mindst ét systemfunktionsorgan og for hvert funktionsorgan et styremodul, som er koblet imellem hvert funktionsorgan og systembussen. I hvert DK 168968 Bl 4 styremodul er anbragt funktionsorganer og i overføringsorganet et styreorgan. En hovedprocessorenhed er tilsluttet systembussen og gennemfører systemberegninger og udløbsstyring og overtager afgørelses- og overførings-5 rutiner via styremodulerne fra funktionsorganerne.

På denne måde bliver systemet konfigureret svarende til de i systemet foreliggende styremoduler for funktionsorganerne.

10

Udretnings- eller indstillingssystemet for køretøjets hjul har udretnings- eller målehoveder til montering ved to eller flere af køretøjets hjul. Systemet omfatter et antal funktionsstyremoduler. Funktionsstyremoduleme og 15 målehovederne indeholder hver et styreorgan. Der findes en hovedprocessorenhed, som gennemfører systemberegninger, styrefunktionsudløb og er forbundet med styremodulets styreorganer for at overgive afgørelses- og overføringsrutiner fra funktionsstyremodulerne til den centrale 20 bearbejdningsenhed, således at systemet er konfigureret svarende til de deri tilstedeværende funktionsstyremoduler.

Indstillingssystemet til køretøjets hjul har målehoveder 25 til at fastslå indstillingsdata. Udretnings- eller målehovederne er udført til anbringelse ved separate køretøj shjul. Et antal funktionsstyremoduler er indeholdt i systemet, hvorved hvert funktionsstyremodul og hvert målehoved har et styreorgan. Styreorganerne styrer ved 30 driftmæssigt udførelse den til hvert styremodul henviste funktion i hvert målehoved. Endvidere er der i hvert må- j lehoved tilvejebragt midler til at sende og til at modtage data. En hoveddatamat er forbundet med målehovedernes styreorganer og styremodulet for at styre den serielle 35 dataoverføring fra målehovederne under adskilte tidsintervaller.

DK 168968 B1 5

Den tilhørende fremgangsmåde angår hjulindstillingen ved et køretøj under anvendelse af intelligente indstillings-og måleorganer med et antal målehoveder, som er monteret ved hjulene og et fjerntliggende konsol med en hoveddata-5 mat og et antal funktionsmoduler, inklusive et overføringsmodul. Ifølge denne fremgangsmåde bliver systemet initialiseret, idet digitaliserede beslutnings- og overføringsinstruktioner bliver overført fra de forskellige funktionsmoduler til hoveddatamaten. På denne måde bliver 10 systemet konfigureret selvstændigt svarende til de i systemet nærværende funktionsmoduler. Ifølge den foreslåede fremgangsmåde bliver hjulindstillingsparametre og hoved-statussignaler endvidere målt for de pågældende køretøjshjul og parameter- og statusmåleværdier digitaliseret til 15 digitale indstillingsværdier. De digitaliserede data bliver adskilt lagret ved køretøjshjulene, og instruktionerne og de digitaliserede data bliver serielt overført imellem overføringsmodulet og de pågældende målehoveder.

20 Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver hvert funktionsmodul og hvert målehoved endvidere individuelt styret til udførelse af en bestemt funktion. Hjulindstillingen og målehovedstatus bliver målt ved hvert køretøjshjul. Parameter- og statusværdier bliver digitaliseret 25 til digitale indstillingsdata. De digitaliserede data bliver lagret ved separate køretøjshjul; derpå sker den serielle overføring af instruktioner og digitaliserede data imellem overføringsmodulet og bestemte målehoveder under separate tidsintervaller.

30

Indstillingssystemet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved udførelsesformer for de anvendte måleorganer som nærmere angivet i de kendetegnende dele af krav 1-24.

35 Opfindelsen omfatter også en fremgangsmåde til anvendelse af indstillingssystemets måleorganer som angivet i krav 25-34.

DK 168968 B1 6

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 viser et mekanisk blokdiagram for et indstillings-5 system ifølge opfindelsen, fig. 2 er et diagram for apparatets konsol, fig. 3 er en plan afbildning af tastaturet i konsollen på 10 fig. 2, fig. 4 viser komponenterne i et sporingshoved ifølge opfindelsen, monteret på et køretøjshjul, 15 fig. 5 er en plan afbildning af et tastatur på sporingshovedet på fig. 6, fig. 6 er en afbildning fra siden af et sporingshoved ifølge opfindelsen, monteret på et forreste kørehjul med 20 aftaget daaksel, fig. 7 er et snit langs linie 7-7 på fig. 6, fig. 8 er en afbildning fra siden af et sporingshoved 25 ifølge opfindelsen, monteret på et bageste køretøjshjul med aftaget dæksel, fig. 9 er en perspektivisk afbildning af den centrale monteringsknægt på en sporingshovedklemme ifølge opfin-30 delsen, fig. 10A og 10B er et elektrisk strømskema for hjulspidsningskredsløbspladen i sporingshovederne ifølge opfindelsen, 35 fig. 11A er et rutediagram for sporingshovedstyreorganerne ifølge opfindelsen, DK 168968 B1 7 fig. 11B er et rutediagram for en afbrudt kørsel optrædende under kørselen ifølge rutediagrammet på fig.

11A, 5 fig. 12A-12D er et sammensat rutediagram for operationsgangen ifølge opfindelsen, og fig. 13 er en perspektivisk afbildning af en retroreflek-terende opbygning ifølge opfindelsen, monteret på et 10 kørehjul.

Blokdiagrammet på fig. 1 viser en konsol 11, som ved ledere 12a, 12b, 12c og 12d er forbundet med på hvert sit kørehjul monterede sporingshoveder 13 (venstre forhjul), 15 14 (venstre baghjul), 16 (højre baghjul) og 17 (højre forhjul). Det ses, at de forreste sporingshoveder 13 og 17 har fremadragende bomme 18, ved hvis yderste ende der er monteret hjulspidsningsprojektører 19 og 21. Infrarøde sendere og modtagere er indsat i alle fire sporingshove-20 der og hjulspidsningsprojektører. Disse sendere og mod tagere er nærmere beskrevet i U.S.A.-patentskrift nr.

4 180 326, hvortil der henvises. De infrarøde transmissionsbaner er på fig. 1 angivet ved kortstreglinier med pile til angivelse af transmissionsretningen. De infrarø-25 de modtagere er anbragt ved transmissionsbanernes påram-ningspunkter på fig. 1 og beskrives nærmere nedenfor.

På fig. 2 strømforsynes en samleskinne 26 fra en strømkilde 27 til forsyning af et antal operationsmoduler samt 30 en grænseflademodul 28 og den ovenfor nævnte infrarøde transceiver 24. En batterilader 29 er anbragt i konsollen som nærmere beskrevet nedenfor.

Operationsmodulerne omfatter en kommunikationsmodul 31 35 anbragt mellem samleskinnen 26 og enten grænseflademodulen 28 eller den infrarøde transceiver 24. Kommunikationsmodulen 31 virker til at overføre data i serieform i DK 168968 B1 8 begge retninger. En katodestrålerørsstyremodul 32 er koblet til samleskinnen 26 og virker til at drive en os-cillograf 33. På tilsvarende måde er en stemmekontrolmo-dul 34 anbragt imellem samleskinnen 26 og en eller flere 5 højttalere 36 til at tilvejebringe syntetiserede lydsignaler svarende til data på samleskinnen. En printerstyremodul 37 er også koblet til samleskinnen 26 og til en printer 38 til at tilvejebringe data fra samleskinnen i trykt form. En stavformet kodelæser 39 er koblet til en 10 afkodningsmodul 41, så at data hurtigt kan opsamles fra en stavkodeopbygning og leveres til samleskinnen 26.

Alle de ovenfor nævnte moduler omfatter mikroprocessorer af konventionel art. En central behandlingsmodul 42 er 15 også koblet til samleskinnen 26 og kan foretage mere omfattende beregninger og har et tastatur 43 til indlæsning af ordrer, som nærmere vist på fig. 3.

En operationsmodul i form af en stemmekontrolmodul 34 kan 20 indsættes i eller udtages fra anlægget uden at ændre programmeringen af den centrale behandlingsenhed 42. Et sådant anlægs evne til at kunne tilpasse sig ændringer af de aktuelle operationsmoduler kaldes "dynamisk konfigura-bilitet".

25

Fig. 4 viser komponenterne i de på forhjulene monterede sporingshoveder 13 eller 17. En hjulspidsningskreds 44 omfatter en mikroprocessor af konventionel art, opbygget på en enkelt chip. Til kredsen 44 er der koblet et hjul-30 styrtsinklinometer 46, et styreaksehældningsinklinometer 48, en ved Hall-effekten virkende hjulstillingsdetektor-kontakt 49, en bagudrettet lyskildeprojektør 51, en bagudrettet lyskildedetektor 52, en på tværs rettet lyskildeprojektør 53 og en på tværs rettet lyskildemodtager 35 54.

DK 168968 B1 9

En til ledergrænseflademodulen 28 på fig. 2 svarende ledergrænsef lademodul 56 er koblet mellem hjulspidsningskredsen 44 og konsollen 11 og omfatter kredse, der ændrer det fra sporingshovedet kommende signal fra et logisk 5 trin til et lederdrivertrin (eksempelvis fra 5V til 12 V) til transmission gennem lederen 12. Hvert af sporingshovederne omfatter en strømforsyningsenhed 57, der aktiveres gennem lederen 12 og ledergrænsef lademodulen 56. Forsyningsenheden 57 forsyner igen ledergrænseflademodulen 10 56 og hjulspidsningskredsen 44.

Som beskrevet foretages transmissionen og modtagelsen af sporingshovedet via lederen 12, men i en ændret udførelsesform er ledergrænseflademodulen 56 og lederen 12 er-15 stattet med en batterimodul 58, der aktiverer strømkildeenheden 57 som vist med en kortstreglinie på fig. 4.

Det bemærkes, at fig. 4 også repræsenterer et blokdiagram for de bageste sporingshoveder 14 eller 16, når man ude-20 lader komponenterne 53, 54 og 48, og i tilfælde af bat-•teridrift fra batterimodulen 58 skal denne forbindes med den på fig. 4 viste batterilader 29, når anlægget ikke er i brug.

25 Fig. 6 viser konstruktionen for det højre forhjulssporingshoved 17, men det forstås, at det venstre forhjulssporingshoved 13 er et spejlbillede af hovedet 17. Komponenterne understøttes i et hus 61 med et (ikke vist) dæksel og med bomrøret 18 udragende fra huset. Den infrarøde 30 transceiver 59 er vist i form af en kredsløbsplade, og det samme gælder strømforsyningsenheden 57 og hjulspidsningskredsen 44. I huset 61 er der fastgjort en knægt 62, på hvilken er påsvejst bomrøret 18 samt hjulstyrtsinkli-nometeret 46 og styreaksehældningsinklinometeret 48. En 35 bagudrettet opstilling af infrarøde lysudsendende dioder 63 udsender lysenergi mod en cylindrisk linse 64. Der er ca. 20 - 30 dioder 63 anbragt langs en vandret linie vin- DK 168968 B1 10 kelret på figurens plan, så at linsen 64 bevirker en lysspredning i en i det væsentlige lodret retning. Lyset fra linsen 64 projiceres imod en plankonveks linse 66, der fokuserer det i lodret retning spredte lys som lysstriber 5 inden for de køretøjshjul-områder, for hvilke apparatet er beregnet, og derfor fokuserer striberne omkring den strækning, der optages af en sporingshoved-modtager monteret på et bageste kørehjul. Det bemærkes endvidere, at der er fastgjort et par prismer 67 på den plane side af 10 linsen 66 som nærmere beskrevet i U.S.A.-patentskrift nr.

4 130 362, til hvilket der henvises (se især fig. 5 og 6). Resultatet er, at et lodret lysstribemønster projiceres omkring en i det væsentlige direkte bagud forløbende centerlinie fra det på køretøjshjulet monterede sporings-15 hoved samt omkring to andre centerlinier beliggende i det væsentlige 10° på hver side af den centrale opstilling.

De to vinkelforskudte opstillinger anvendes til at bestemme forhjulsstyrevinkelen som nærmere nedenfor beskrevet og frembringes ikke i de baghjulsmonterede styre-20 hoveder. Huset 61 for det forhjulsmonterede sporingshoved 17 omfatter også en understøtning til den bagudvendende infrarøde modtager 52, så at denne kan modtage og reflektere lys fra transmitteren 51 eller lys transmitteret fra et baghjulsmonteret sporingshoved.

25

Fig. 6 viser opbygningen af ledergrænseflademodulen 56, hvor en kredsløbsplade 68 bærer de nævnte kredsløbskomponenter, der omdanner data fra hovedet fra et logisk trin til et lederdrivertrin og de fra lederen leverede data 30 fra et lederdrivertrin til et logisk trin. En ledergrænsef ladekreds er monteret i en aftagelige modul 69, der omfatter en ballastvægt 71 (hvis påkrævet til at tilvejebringe en hoved-justering), og som har en stikprop 72, der samvirker med en stikbensleder til strømkilde-35 enheden 57 og med hjulspidsningskredsen 44. Lederen 12 stikker ud fra grænseflademodulen 69.

DK 168968 B1 11

Den tværgående hjul spidsnings transceiver 21 er vist for enden af bomrøret 18 på fig. 6 og i tværsnit på fig. 7.

Den infrarøde lys-transmitter og -modtager i transceive-ren 21 er af væsentligt samme konstruktion som den bag-5 udrettede transmitter 51 og den bagudrettede modtager 52 på fig. 6. En lysdioderække 73 på 20 - 30 lysdioder er stationært anbragt nær ved bagvæggen af transceiveren 21 og er orienteret i en i det væsentlige vandret position vinkelret på planet af fig. 7. Lysdioderne aktiveres i en 10 foreskrevet sekvens som nærmere angivet i det førnævnte U.S.A.-patentskrift nr. 4 180 326 og passerer gennem en cylindrisk linse 74 og en plankonveks linse 76 på samme måde som for transmitteren 51. Ledninger fra hjulspidsningskredsløbspladen gennem bomrøret 18 til lysdioderæk-15 ken 73 er vist ved 75 og fører de signaler, der i rækkefølge aktiverer lysdioderne i rækken, til at tilvejebringe den i ovennævnte patentskrift beskrevne vinkelmåling.

Transceiveren 21 på fig. 7 omfatter også en infrarød lys-20 modtager 54, der er i det væsentlige den samme som modtageren 52 på fig. 6. En fotocelle 78 er anbragt på en kredsløbsplade 79 ved brændpunktet for en lysopsamlende plankonveks linse 81. Et rødt filter 82 er anbragt bag linsen 81 til at nedsætte lysstøj fra omgivelserne. De 25 angivne komponenter er anbragt i et hus 83, fra hvilke der tætsluttende udrager signalledere 84. Transceiveren 19 på det venstre forhjuls monterede sporingshoved 13 er et (ikke vist) spejlbillede af projektøren 21 på fig. 7.

30 Fig· 8 viser konstruktionen af de baghjulsmonterede sporingshoveder 14 og 16 med aftaget dækplade. Et hus 86 understøtter den infrarøde transceiverkreds 54 vist i form af en trykt kredsløbsplade. Som for konstruktionen på fig. 6 er strømforsyningsenheden 57 og h jul spidsnings-35 kredsen 44 anbragt på kredsløbsplader fastgjort i huset 86. En fremadrettet infrarød lystransmitter 87 omfatter lysdioderækken 63, den cylindriske linse 64 og den plan- DK 168968 B1 12 konvekse linse 66 som tidligere beskrevet for transmitteren 51 på fig. 6. Infrarødt lys, der projiceres fra den bagudrettede projektør på den venstre forhjulsmonterede projektør 51, modtages af den fremadrettede infrarøde 5 lysmodtager 88, der i det væsentlige er den samme som de tidligere beskrevne modtagere 51 og 54.

Det bemærkes på fig. 8, at det venstre baghjulsmonterede hoved omfatter batterimodulen 58 som nævnt ovenfor i for-10 bindelse med fig. 4, og som rummes i den samme modul 69 som for ledergrænseflademodulen 56 på fig. 6. Batterimodulen 58 omfatter et par 6 V batterier 89, der her er serieforbundne til at strømforsyne de forskellige kredse i sporingshovedet. Som tidligere beskrevet kan modulen 69 15 hurtigt fjernes fra bunden af huset 86 og er forbundet med stikproppen 72 til levering af de 12 V til strømforsyningspladen 57. Endvidere er en til knægten 62 på fig.

6 svarende knægt 91 monteret i huset 86, på hvilken knægt der er monteret et andet hjulstyrtsplanorienteret inkli-20 nometer 46 til at tilvejebringe data for hjulstyrtet af et baghjul. En infrarød transmitterrække, der kan omfatte flere infrarødlysdioder 92 (til at tilvejebringe en tilstrækkelig bred kegle af infrarød lystransmission), er monteret på den ene af de skrå overflader af huset 86. Ud 25 for lysdioderne 92 er der en infrarød modtager 93 svarende i det væsentlige til de ovenfor beskrevne infrarøde modtagere 52, 54 og 88. Det bemærkes, at denne infrarøde transceiverkombination også forefindes i den bageste skrå overflade af huset 61 på fig. 6, men her er udeladt af 30 forenklingshensyn.

)

Fig. 9 viser en central glideforskydelig monteringsknægt 94 på en hjulklemme som beskrevet i U.S.A.-patentskrift nr. 4 285 136 med en til anvendelse i apparatet ifølge 35 opfindelsen tilrettet knægt. Hjulklemmen har en aksel 96 med en gevindskåret fri ende i indgreb med en beriflet møtrik 97. En bøsning 98 rager ud fra knægten 94 og har DK 168968 B1 13 en konisk inderflade 99. Akselen 96 virker som en svinge-lig understøtning for de på fig. 6 og 8 viste hjulmonterede sporingshoveder. Et konisk fremspring 101 rager ud fra bagsiden af husene 61 og 86 med en yderflade, der 5 normalt giideforskydeligt indgriber med den koniske inderflade 99 på knægten 94. Sporingshovederne kan drejeligt fastlåses ved at tilspænde møtrikken 97 på akselgevindet imod de ovenfor nævnte dæksler for husene 61 og 86 og derved presse den koniske yderflade på fremspringe-10 ne 101 til friktionsfast indgreb med den koniske inderflade 99 på knægten 94. Som også vist på fig. 9 er tre metalflige 102 monteret 90° forskudte omkring bøsningen 98. Fligene 102 virker til at aktivere positioneringskontakten 49, når kørehjulet roteres til foretagelse af fri-15 løbsmålinger som beskrevet i U.S.A.-patentskrifterne nr.

4 138 825 eller 4 180 915. Hall-effekt-kontakten 49 er monteret på den bageste overflade af husene 61 og 86 i en radial afstand fra omdrejningsakselen 96, som er i det væsentlige lig med afstanden fra akselens akse til metal-20 fligene 102.

Som vist i strømskemaerne på fig. 10A og 10B står det på fig. 5 viste tastatur 103 i forbindelse med en mikroprocessor Ul. Når strømmen sluttes, forhindres mikroproces-25 soren Ul i at starte ved at holdes tilbagesat af en RC-kreds 106. Når RC-kredsen 106 tillader processoren Ul at starte, indstilles processorens driftsart i overensstemmelse med de på tapper 105 på mikroprocessoren Ul indstillede tilstande, hvorefter en startforsinkelses-30 kreds 104 udløser den ene af tapperne 105 til anvendelse som kloksignalgiver i kommunikationskæden. Et højfrekvensur 107 tilvejebringer en frekvens til mikroprocessoren Ul, af hvilken en brøkdel er koblet til en modulator U4. Modulatoren U4 tilvejebringer en lysdiodeaktiverings-35 frekvens til en niveauoverføringskreds U6, der forhøj er det logiske trin til +12V. Et logisk signal modtages også af kredsen U6 og føres til en ledningsafkoder U5, der DK 168968 Bl 14 vælger de forskellige lysdiodedrivere Q8 - Qn til at drive den på fig. 7 viste lysdioderække 73 gennem dioden Dm i de forhjulsmonterede sporingshoveder. Lysdioderækken D7 - Dm repræsenterer også den på fig. 8 viste fremadrettede 5 lysdioderække 63 på de baghjulsmonterede sporingshoveder. Lysdioden D7 - Dm aktiveres ved at indkoble en transistor Q5 ved hjælp af et højt signal fra mikroprocessoren Ul.

Lysdiodedriverne Q8 - Qn driver også lysdioderne D9 -10 Dm+n i den bagudrettede lysdioderække 63 på fig. 6 i de forhjulsmonterede sporingshoveder. Lysdioderne D9 - Dm+n aktiveres ved at indkoble et par parallelt forbundne transistorer Q10 og Q7 til at forhøje strømstyrken gennem den sidstnævnte række af lysdioder. Transistorparret Q10 15 og Q7 anvendes, fordi D9 - Dm+n-rækken skal projicere infrarød energi over en længere afstand end den tværgående hj ulspidsningsopstilling.

Transistoren Q10 indkobles af et højt signal fra mikro-20 processoren i et punkt B på fig. 10B. Samtidigt indkobles transistoren Q7 af et lavt signal fra mikroprocessoren ved basiselektroden af en transistor Q6, der frembringer et højt signal ved basiselektroden af transistoren Q7. Da basiselektroderne for transistorerne Q5 og Q6 er forbun-25 det med hinanden, ses det, at transistoren Q5, der aktiverer den tværgående hjulspidsningslysdioderække, aktiveres alternativt med de parallelt forbundne transistorer Q7 og Q10.

30 Som vist på fig. 10A tilvejebringer den bagudvendende modtager 52 signaler, der forarbejdes gennem en forforstærker 110, en afstemt forstærker 108, en forstærkningsjusteringskreds 109 og en indhylningsdetektor 111, der virker som ensretterfilter for de modtagne hjulstyrtsig-35 naler. Det bearbejdede signal leveres til en analogkon-taktenhed U2. Signaler fra hjulstyrtsinklinometeret 46 og fra styrevinkelhældningsinklinometeret 48 er også forbun- DK 168968 B1 15 det med analogkontaktenheden U2. Denne modtager også et batterispændingssignal, når batterimodulen 58 indføres i et sporingshoved og den infrarøde transceivermodul 59 er i drift. Analogkontaktenheden U2 leverer et af de fire' 5 indgangssignaler til en analog/digitalomsætter U3, styret af mikroprocessoren Ul. Den målte kvantitet digitaliseres og kobles til mikroprocessoren. Digitaliserede data kan lagres af denne. De digitaliserede data, der er lagret i parallel, transmitteres derefter i serie med en brøkdel 10 af klokfrekvensen C fra modulatoren U4. Transmissionen finder sted styret af den på fig. 2 viste kommunikations-modul 31.

Når sporingshovedet drives i en driftsart med ledere, 15 transmitteres serielle data til en klemme PI på en seriel kommunikationsenhed til overføring til konsollen 11 gennem en transistor Q4. Serielle data modtages ved mikroprocessoren Ul fra konsollen gennem en klemme P2 på den serielle kommunikationsenhed.

20 Når sporingshovedet arbejder i driftsarten med infrarød transceiver, frembringer mikroprocessoren Ul på fig. 10A et infrarødt styresignal til den infrarøde kreds 59 gennem en klemme P4 på den serielle kommunikationsenhed. En 25 bærebølgefrekvens på 125 kHz for de overførte data tilvejebringes til kredsen 59 af modulatoren U4 ved A til klemmen P3 på den serielle kommunikationsenhed.

Identifikationen af sporingshovedet bestemmes ved manuel 30 indstilling af kontakter S5 og S6. De fire hoveder identificeres særskilt ved de forskellige kontakttilstande 00, 01, 10 og 11. Hoved-identifikationen anvendes af hovederne til at bestemme, når der skal modtages data til aktivering eller transmission.

35

Hjulpositionskontakten 49 er vist på fig. 10A med den ene af metalfligene 102. Passagen af metalfligen gennem spal DK 168968 B1 16 ten i positionskontakten virker· til at aktivere denne og til at angive, at det kørehjul, på hvilket sporingshovedet er blevet monteret, har nået en særskilt stilling.

5 Fig. 11A er et rutediagram for funktionen af sporingshovedet som styret af mikroprocessoren Ul på fig. 10A og 10B. Hovedet er altid indskudt i dette kredsløb, medmindre frihjulskontakten er udvalgt eller arbejdsgangen afbrydes af konsolkommunikationsprocessoren. Der sættes 10 strøm på sporingshovedet, mikroprocessordriftsarten indstilles, og indgangs/udgangs-portene indstilles sammen med serieforbindelserne som beskrevet ved gennemgangen af fig. 10A og 10B. Identifikationen af hovedet aflæses fra kontakterne S5 og S6. Datalagre nulstilles, og der fore-15 tages afbrydelser. Arbejdsgangen startes ved en skandering og lagring af tastaturvalg. Hvis friløbet vælges fra tastaturet 103 på sporingshovedet, starter friløbssubrutinen. Friløb opnås ved at placere hjulklemmen ved urpositionen 11 forud for valget af friløb ved tastaturet.

20 Derefter roteres kørehjulet mod urviserretningen til tolv-stillingen og standses. Derefter sættes kørehjulet ned. Under denne arbejdsgang passerer de tre metalflige 102, som er anbragt indbyrdes adskilt 90° langs periferien af knægten 94, gennem Hall-effekt-kontakten 49 og 25 bevirker tre kontaktaktiveringer. Når den tredie flig 102 er positioneret i kontakten 49, går friløbslysdioden ud. Dette angiver for operatøren, at friløbsberegningen med hjulet sat ned i denne vinkelstilling vil tilvejebringe gyldige friløbskorrektionsdata.

30

Efter afslutningen af friløbssubrutinen beregnes friløbsfaktorer for både hjulspidsning og hjulstyrt af sporingshovedets mikroprocessor Ul. Friløbstilstanden indstilles, og tastaturet og tastaturvalgene skanderes og lagres 35 igen. Hvis friløb ikke er blevet valgt, kræver rutinen en kontrol af friløbstilstanden for at undersøge, om friløb er foretaget. Hvis friløb er foretaget, kontrollerer mi- DK 168968 B1 17 kroprocessoren, om kørehjulkontakten 49 er "hjemme", dvs., om en flig 102 på kontakten 49 er således beliggende, at kørehjulet befinder sig i den førnævnte nedsatte stilling. Er dette ikke tilfældet, vil lysdioden ændre 5 tilstand, og en gentaget kørsel af denne rutine vil bevirke, at lysdioden flimrer og derved advarer operatøren, at en friløbskorrektion formentlig vil bevirke forkerte flugtningsdata. Hvis kørehjulskontakten er i korrekt stilling ved nedsat hjul, vil lysdioden forblive slukket, 10 og rutinen vil fortsætte med at måle inklinometerudgangs-signalerne (hjulstyrt og styreaksehældning i de forreste sporingshoveder og kun hjulstyrt i de bageste sporingshoveder) og batterispændingen og lagre målingerne. Derefter vender rutinen tilbage til begyndelsen til at skande-15 re og lagre tastaturvalgene. Når der kræves data af ho-vedprocessorenheden 42 (fig. 2), omdannes den lagrede information fra parallelform til serieform og transmitteres som beskrevet ovenfor.

20 Fig. 11B viser de forskellige afbrydelsesrutiner, der påbegyndes på enhver tid under rutinen på fig. 11A og styres af kommunikationsmodulen 31 på fig. 2. Når en afbrydelse transmitteres af modulen 31, afkoder sporingshovedet den for at bestemme afbrydelsestypen. Er anlægget 25 indstillet i kalibreringsfasen, som beskrevet nedenfor, startes en kalibreringsstangsfriløbsstart-afbrydelsesrutine, der indstiller friløbsvinkelkontaktdetektortælleren på nul og foretager andre startfunktioner. Under foretagelsen af kalibreringsstangsfriløbstrin måles dertil 30 knyttede data under en "målingskalibreringsstangsfriløb"-afbrydelse. Målingerne lagres og sendes til kommunikationsmodulen 31 under en "transmissions"-afbrydelse.

De resterende to afbrydelsestrin på fig. 11B påtrykkes 35 hovedrutinen på fig. 11A, når kommunikationsmodulen 31 kræver enten fire sporingshovedhjulspidsningsskanderinger eller to sporingshoveder med retroreflekterende hjul- DK 168968 B1 18 spidsningsskanderInger. I sådanne tilfælde skanderes først den forreste lysdioderække og derefter den bageste lysdioderække, og dataoptagelser lagres i sporingshovederne.

5

De ovenfor omtalte flugtningsdata optages parallelt og lagres i mikroprocessorlageret. Dataene transmitteres i serie som ovenfor beskrevet fra sporingshovedets lager til kommunikationsmodulen 31 gennem " transmissionsdata"-10 afbrydelsen på fig. 11B.

På fig. 17 er vist en retroreflektoropbygning med en re-troreflekterende overflade 131 understøttet i et hus 132 monteret drejeligt på en aksel 133 strækkende sig fra en 15 justerbar hjulunderstøttelsesramme 134. Akselen 133 har et antal aksialt forskudte riller 136, i hvilke huset 132 kan positioneres til at flugte i sideretningen med den retroreflektor, der projicerer et infrarødt strålebundt. Støtterammen 134 af en konventionel type med en dæk-20 indgribende arm 137 og en travers 138, der begge kan låses i justeret stilling ved hjælp af en beriflet møtrik 139 til at foretage en lodret flugtning af overfladen 131 med et projiceret strålebundt. Et par af de på fig. 17 viste opbygninger kan anvendes sammen med et par flugt-25 ningsstyrehoveder som nærmere beskrevet nedenfor til at tilvejebringe to eller fire køretøj sh jul flugtningsmå-linger.

Fig. 12A-D viser arbejdsgange for apparatet ifølge opfin-30 delsen, hvor visse operationstrin iværksættes ved hjælp af det på fig. 3 viste tastatur 43 for konsollen 11 og det på fig. 5 viste tastatur 103, der forefindes i hvert sporingshoved. Funktionerne "næste" og "tryk" kan vælges for apparatet ved ethvert flugtningshoved eller ved kon-35 sollen. Valg af "stemme" kan vælges for apparatet ved ethvert flugtningshoved. Valg af "tilbagestillings"-funktionen på ethvert tidspunkt under den nedenfor beskrevne DK 168968 B1 19 arbejdsgang fører programstyringen tilbage til opsat stilling på fig. 12A.

Der sættes strøm på konsollen, og der foretages en fore-5 spørgsel ved start som vist på fig. 12A. Efter et "kørselsopkald" styret af processorenheden 42 indlades de aktuelle operationsmodulers kommunikations- og beslutningspartier i en eller anden sekvens i enheden 42 som beskrevet ovenfor. Endvidere identificeres de aktuelle køre-10 hjulsmonterede flugtningshoveder til konsollen ved hjælp af hovedernes kontaktstillinger S5 og S6 (fig. 10A). En ordrefølge præsenteres i katodestråleoscillografen, der muliggør valg mellem fem muligheder. Der kan vælges en fejlfindingsrutine, der tilvejebringer en fejlfindings-15 liste. Svarende til et valg fra denne kan der tilvejebringes en udlæsning af apparattilstanden, en verifikation af kommunikationer mellem systemkomponenter eller ubehandlede detektordata. Er der tilvejebragt en prøvest angkodeopstilling, og den tilsvarende kode rummes i ho-20 vedets processorlager, kan prøverækken skanderes af stangkodelæsestaven, og der kan tilvejebringes en bekræftelse af stangkodelæserens nøjagtighed. Kalibreringsfaktorer for sporingshovedmåleinstrumenterne kan udlæses eller vises på katodeoscillografen. Efter hver fejlfin-25 dingstestrutine sker en tilbageføring til fejlfindings programmet. Derefter kan "næste"-tasten vælges til at genfremkalde det indstillede program.

Et af de ovennævnte fem indstillingsvalg er valg af kali-30 brering. Ved valg af kalibrering tilvejebringes der et valg mellem seks kalibreringsrutiner: 1. Tværgående hjulspidsning.

2. Langsgående hjulspidsning.

35 3. Inklinometre.

4. Måleenheder.

5. Operatøridentifikationsdata.

DK 168968 B1 20 6. Ændring af meddelt information.

Kalibreringsrutinerne 4, 5 og 6 kræver indlæsning ved konsollens tastatur. Kalibreringsrutinen nr. 1 kræver en 5 kalibreringsstangopbygning, på hvilken der er anbragt et par forhjulsmonterede sporingshoveder. Hovederne anbringes i niveau. Friløbsgangen tilvejebringes for stangen, og de tværgående spidsningsaflæsninger indføres og lagres i et ikke flygtigt lager som korrektion eller kalibre-10 ringsfaktorer til udlæsning og beregninger.

Kalibreringsrutine nr. 2 kræver montering af et forreste eller bageste sporingshoved på det højre eller venstre forhjul og anbringelse af det andet hoved af det pågæl-15 dende par i strålingsbanen for det monterede hoved. Aflæsningen ved forsiden anbringes i lageret, og hovedet ombyttes. Spidsningsaflæsningen for det forrest monterede hoved i omskiftet stand anbringes også i lageret, og gennemsnittet af de to aflæsninger lagres i et ikke-flygtigt 20 lager som langsgående spidsningskorrektion for det pågældende hoved.

Ved valg af kalibreringsrutine nr. 3 monteres et par sporingshoveder på kalibreringsstangen, denne sættes i nive-25 au, og der skal foretages en angivelse ved konsollen af det hoved-par, der er monteret, det forreste eller bageste. Friløb foretages, hovederne sættes i niveau, og in-klinometerværdieme lagres i lageret som nulreferencevær-dier.

30

To af de tilbageværende tre programsatte valgmuligheder t er simple katodestråleoscillografvalg, af hvilke det ene kan ændres ved kalibreringsrutinen nr. 6, hvor ændringer vælges ved konsoltastaturet 43.

35 Når der foretages et sporings-valg, nulstilles lageret i processorenheden i tilknytning til sporingsdata, og der DK 168968 B1 21 « optræder et hoved-valgprogram (fig. 12B), der har tilknytning til det antal sporingshoveder eller hoveder og retroreflektorer, der påtænkes anvendt. Hovedvalgene omfatter et system omfattende fire hoveder, to hoveder med 5 to retroreflektorer eller to hoveder alene. Sporingshovedkombinationsvalgene går på anvendelsen af to forreste hoveder 13 og 17 på de forreste kørehjul og bageste hoveder 14 og 16 på de bageste kørehjul (fire hoveder), to forreste hoveder 13 og 17 med to retroreflektoropbyg-10 ninger som vist på fig. 13 eller de to forreste hoveder 13 og 17 alene.

Efter at valget af de fire sporingshoveder er foretaget i overensstemmelse med fig. 12A, skal som vist på fig. 12B 15 et følgende valg af to kørehjul eller firehjulssporing foretages. Foretages et firehjulssporingsvalg, kræver anlægget indlæsningen af specifikationer for det køretøj, hvis hjul skal bringes i flugt. Specifikationerne kan indføres ved brug af stangkodelæseren 39 (fig. 2), der 20 kan være stavformet. Alternativt kan specifikationerne indføres manuelt via konsoltastaturet 43 (fig. 3). Efter manuel indføring af specifikationerne er det nødvendigt at vælge "næste" til at finde sted gennem resten af sporingsoperationen. I det tilfælde, at ingen specifika-25 tioner er tilgængelige, og stangkodelæseren ikke er til stede i anlægget, kan det være ønskeligt slet ikke at indlæse nogen specifikation. Derved foretages et "intet"-valg, hvor alle målinger udlæses numerisk, men uden toleranceangivelse .

30

Efter specifikationsindlæsningen skrider operationen frem til et punkt, hvor anlægget instruerer operatøren om at montere de forreste og bageste sporingshoveder på deres respektive kørehjul. Denne arbejdsgang vil det ikke være 35 muligt at fortsætte, før det i forbindelse med fig. 11 ovenfor beskrevne frihjulsløb er afsluttet. Som vist på fig. 12D vil anlægget, såfremt friløbet ikke er afslut- DK 168968 B1 22 tet, fastlåses i denne stilling, indtil friløbet er afsluttet .

Efter afslutningen af friløbsrutinen vil anlægget normalt 5 køre frem til en sporings sekvens, hvor der opnås flugt-ningsdata for alle fire kørehjul som vist i kolonnen under ruden "friløb afsluttet" på fig. 12D. Ved alternativt at vælge et program ved konsoltastaturet 43 (fig. 3) kan der vælges et antal sporingsvalgmuligheder. Disse er op-10 regnet i nedenstående tabel I.

TABEL I

1. Måling af styreboltshældning.

15 2. Måling af styreboltshældningsændring.

3. Måling af styreboltshældnings/hjulstyrts-ændring.

4. Måling af SAI og mellemliggende vinkel.

5. Måling af forreste tilbagestilling.

6. Måling af bageste tilbagestilling.

20 7. Måling af impulsvinkel (ERD).

8. Måling af bageste hjulstyrtning og hjulspidsning.

9. Måling af forreste hjulstyrtning og hjulspidsning og udlæsningsoperationer (statisk).

10. Udlæsning af alle foretagne sporingsmålinger.

25 11. Specifikationer.

Når man har valgt en af de i tabel I opregnede målingsmuligheder, bliver en passende operationssekvens angivet på katodestråleskærmen 33 til at foretage den ønskede må-30 ling. Når den ønskede måling er afsluttet eller eventuelt afbrudt efter ønske, kan man i de fleste tilfælde vælge en anden måling fra tabel I ved igen at aktivere programtasten på konsoltastaturet 43. Ellers kan de valgte rutiner aktiveres ved at beordre "tilbagestilling" på kon-35 soltastaturet, hvilket bringer rutinen tilbage til begyn delsespunktet på fig. 12A.

DK 168968 B1 23

Efter afsluttet kørsel for den valgte firesporingshove-der/firekørehjuls-flugtning, og der ikke er valgt en valgbar rutinekørsel, omfatter den sædvanlige sporingsoperation en første foretagelse af styreboltshældningsmå-i 5 lingen for de to forreste styrbare kørehjul. Dette sker ifølge opfindelsen ved at aktivere styreboltshældnings-tasten på det pågældende forreste sporingshoveds tastatur 102 (fig. 5). Som angivet i ovennævnte U.S.A.-patentskrift nr. 4 130 362 drejes køretøjets forhjul først ind 10 i stillingen lige ud og drejes derefter 10° i én retning og derefter 10° i den modsatte retning. Inklinometeret 46 (fig. 6) anvendes til at frembringe de ved beregning af styreboltshældningen anvendte signaler, der opnås ved hver af de ovennævnte udsvingede hjulstillinger. En ju-15 stering af styreboltshældningen ved forhjulene foretages ved at blokere forhjulsbremsen og ved at blokere sporingshovedet på det pågældende forhjul ved at tilspænde den beriflede møtrik 97 (fig. 9) og ved derefter at detektere styreboltshældningsændringen ved at detektere ud-20 gangssignalet fra inklinometeret 48 (fig. 6) i de forreste sporingshoveder.

Derefter tilvejebringes der udlæsninger på katodestråle-skærmen af grafer og værdier for den bageste hjulspids-25 nings- og hjulstyrtsstang til brug for justering af disse. Graferne for stangen angiver overholdelse af køretøjets specifikationer ved flugtning på katodestråleskærmen og ændring af stangens farve fra rød til grøn, når de målte værdier ligger inden for grænserne. Et "næste"-valg 30 foretages på konsol tastaturet 43 (fig. 3) eller på et af sporingshovedtastaturerne 103 (fig. 5). Katodestråleskærmen udlæser værdierne for forhjulene, hvis hjulspidsning og hjulstyrt derefter kan justeres som angivet ovenfor for de bageste tilsvarende værdier. Herefter er sporings-35 operationen for alle fire kørehjul afsluttet, og på konsoltastaturet vælges "tilbagestilling" til at føre rutinerne tilbage til tilbagestillings- eller startpunktet få DK 168968 B1 24 fig. 12A.

Såfremt operatøren vælger t ohj ulsflugtning med fire køre-hjulsmonterede sporingshoveder, foretages kørselen som 5 beskrevet ovenfor for firehjulsmålingen som vist på fig.

12B, og operatøren fortsætter til punkt D på fig. 12D. De forreste og bageste sporingshoveder monteres, og operationen forhindres i at fortsætte, indtil friløbet er afsluttet som tidligere beskrevet. Når friløbet er afslut-10 tet, startes den viste tohjulssporingsoperation, medmindre der på konsoltastaturet er beordret målingsvalg ifølge tabel I. I sidstnævnte fald udlæses målingsmulighederne 1 - 5 og 9 - 11 i tabel I til nærmere valg. Når valg er foretaget, tilvejebringes der en rutine til at 15 udføre den pågældende måling, og operationstrinnene vises på katodestråleskærmen. Ved afslutningen af den valgte rutine kan de til denne fremgangsmåde tilgængelige målinger efterses ved at indtaste målingsvalg-tasten på konsoltastaturet. Alternativt kan tohjulssporingsrutinen 20 aktiveres ved at vælge "tilbagestilling", hvilket fører rutinen tilbage til startpunktet på fig. 12A.

Hvis der for tohjulssporingsoperationerne med anvendelse af fire sporingshoveder ikke er foretaget målingsvalg, 25 afvikles den normale rutinekørsel som følger: der foretages en styreboltshældningsrutine som beskrevet ovenfor i forbindelse med målingerne for fire kørehjul/fire sporingshoveder. De forreste flugtningsværdi- og justeringsstang-grafer angives på katodestråleskærmen. Der fore-30 tages en justering af forreste hjulspidsning og hjulstyrt ved betragtning af de løbende sporingsværdier og relative stillinger og farver for stang-graferne. Med måling og justering af forreste styreboltshældning, hjulspidsning og hjulstyrt er firehjulssporingsrutinen under anvendelse 35 af fire sporingshoveder afsluttet, og der vælges "tilbagestilling" på konsoltastaturet, der fører rutinen tilbage til "tilbagestilling" på fig. 12A.

DK 168968 B1 25 Vælges der anvendelse af to sporingshoveder og to retro-reflektorer, som vist på fig. 12B, bemærkes det, at de to anvendte sporingshoveder er venstre og højre forreste sporingshoved 13 og 17 (fig. 6) sammen med et par retro-5 reflektoropbygninger som vist på fig. 13. Ved et sådant valg skal systemet informeres om, hvorvidt der ønskes en tohjuls- eller en firehjulssporing.

Såfremt en firehjulssporing er påkrævet, startes den 10 nævnte indgangsrutine, og operationen fortsætter til punkt C på fig. 12D. Først monteres det højre forreste sporingshoved på det venstre baghjul således, at hjulspidsningsprojektøren rettes tværs igennem bagpartiet af baghjulene. På samme måde monteres det venstre forreste 15 sporingshoved på det højre baghjul. En retroreflektoropbygning monteres på hvert af forhjulene således, at reflektoroverfladerne 131 indgriber med hjulspidsningsstrålebundtet (vist ved 51 på fig. 6). Friløbsrutinen påbegyndes og skal afsluttes, før operationen kan skride 20 frem som angivet ovenfor. Når friløbet er afsluttet, når rutinen et punkt, hvor der kan foretages valg af måling ved at gå frem til G på fig. 12C og aktivere målingsvalgtasten på konsoltastaturet 43.

25 Målingsvalgene 6, 7, 8, 10 og 11 i tabel I er nu tilgængelige, når sporingshovederne 13 og 17 er monteret på de bageste kørehjul som vist på fig. 12C. Som nævnt ovenfor vælges en passende sporingsrutine. Ved afslutningen af denne, eller såfremt der ønskes en anden tilgængelig må-30 lingsart, kan nyt valg foretages ved at betjene målingsvalg-tasten på konsoltastaturet. Ellers foretages indtastning af "næste", og der tilvejebringes visse valgmuligheder, der kun kan effektueres, når sporingshovederne 13 og 17 er monteret på de respektive forhjul. Disse 35 valgmuligheder omfatter målingerne 1 - 5, 7 og 9 - 11 som vist i tabel I og på fig. 12C. Efter afslutningen af den valgte målingsrutine kan der vendes tilbage til de til- DK 168968 B1 26 gængelige valgmuligheder med hovederne monteret på forhjulene ved betjening af målingsvalg-tasten på konsoltastaturet, eller "tilbagestilling"-tasten kan aktiveres til at føre rutinen tilbage til "tilbagestilling" på fig.

5 12A.

Vælges der firehjulssporing under anvendelse af to sporingshoveder og to retroreflektorer, men ingen målingsvalg, forløber de normale operationer under friløbet som 10 vist på fig. 12D, begyndende ved G. Når sporingshovederne 13 og 17 er monteret på baghjulene og retroreflektor-opbygningerne på fig. 13 er monteret på forhjulene, udlæses værdierne for bageste hjulspidsning og hjulstyrt sammen med de tilsvarende justeringsstang-grafer. En ju~ 15 s tering af bages te hjulspidsning og hjulstyrt kan fore tages med henvisning til de udlæste værdier som nævnt ovenfor.

Efter en tilfredsstillende justering og angivelse af bag-20 hjulets hjulspidsning og hjulstyrt betjenes "næste"-tasten på konsoltastaturet 43 eller på et af sporingshovedtastaturerne 103, hvorved disse værdier lagres. Derefter monteres sporingshovederne 13 og 17 på forhjulene og retroref lektoropbygningerne på fig. 13 på baghjulene. Fri-25 løbsrutinen skal her foretages for forhjulene, før sporingen kan skride frem. Styreboltshældningsmålingen foretages som ovenfor beskrevet, efterfulgt af en udlæsning af de forreste flugtningsværdi- og de forreste justeringsstang-grafer. Værdierne for forreste hjulspidsning 30 og hjulstyrt justeres med henvisning til udlæsningerne af de forreste værdier, og rutinen startes og vender tilbage til startpunktet på fig. 12A ved at betjene "tilbagestillings "-tasten på konsoltastaturet.

35 Er der valgt en flugtningsoperation med anvendelse af to sporingshoveder og to retroreflektorer og valgt sporing af kun to kørehjul (forhjul), foretages den ovenfor be- DK 168968 B1 27 skrevne indgangsrutine som vist på fig. 12B, og operationen skrider frem til B på fig. 12C. Som tidligere beskrevet er de to her anvendte sporingshoveder de forreste sporingshoveder 13 og 17 og de to retroreflektoropbyg-5 ninger de på fig. 17 viste. Sporingshovederne 13 og 17 monteres på venstre og højre forhjul med retroreflektor-opbygningerne monteret på baghjulene i en stilling til at indgribe med hjulspidsningsstrålebundterne som beskrevet ovenfor for firehjulssporingen med anvendelse af to hove-10 der og to retroreflektorer. Også her kræves en friløbsafslutning, før flugtningsoperationen kan skride frem. Efter afslutningen af friløbet kan der foretages målingsvalg ved at aktivere den pågældende taste på konsoltastaturet. Fig. 12C viser, at der kan vælges mellem rutinerne 15 1 - 5 og 9 - 11 i tabel I. Alternativt kan der vælges "tilbagestilling" på konsoltastaturet, hvilket fører rutinen tilbage til startpunktet på fig. 12A.

Det resterende sporingsvalg inddrager to sporingshoveder 20 som vist på fig. 12B, hvor der kun opnås sporingsinformationer for de to forhjul. Indgangsrutinen som beskrevet ovenfor foretages og skrider frem til A på fig. 12C. De her anvendte sporingshoveder er forhjulssporingshovederne 13 og 17, der monteres på forhjulene. Den ovennævnte fri-25 løbsrutine skal vælges og afsluttes, før flugtnings- rutinen kan fortsætte. Efter afslutningen af friløbet kan der foretages målingsvalg ved betjening af den pågældende taste på konsoltastaturet. Herved kan der vælges målingerne 1 - 3 og 9 - 11 i tabel I som vist på fig. 12C.

30 Når de valgte målinger ikke mere udkræves, føres operationen tilbage til "tilbagestilling" på fig. 12A ved at aktivere den tilsvarende taste på konsoltastaturet.

Efter afslutningen af friløbet ved denne sporingsmåling 35 af de to forhjul kan de normale sporingsoperationer foretages ved at undvære målingsvalg og ved at fortsætte med måling af forhjulets styreboltshældning ved betjening DK 168968 B1 28 af den tilsvarende taste på sporingshovedtastaturet 103.

De forreste sporingsværdi- og justeringsstang-grafer udlæses. Derefter kan justering af forhjulets hjulspidsning og hjulstyrt foretages med henvisning til de udlæste vær-5 dier og stanggrafpositioner og -farver som nævnt ovenfor.

i Når forhjulssporingskarakteristikkerne er målt og justeret, kan rutinen aktiveres ved betjening af "tilbagestillings "-tasten på konsoltastaturet 32, hvorved operationen føres tilbage til "tilbagestilling" på fig. 12A, der præ-10 senterer målingsvalglisten på katodestråleskærmen 33.

Alle de ovennævnte fremgangsmåder og dermed ækvivalente varianter ligger indenfor opfindelsens ramme.

15

Claims (34)

1. Dynamisk konfigurerbart indstillingssystem til køre-5 tøjshjul med a) udretnings- eller målehoveder (13, 14, 16, 17) til montering ved to eller flere hjul ved hjælp af en adapter (94), 10 b) indstillingsvinkel-måleorganer (46, 48), tværsporingsprojektorer (19, 21), sende- og modtageorganer (51, 52, 53, 54, 59) og en halleffekt-hjulindstillingskontakt (49), som er monteret i eller på indstillingshovederne 15 (13, 17) for forhjulene, hvorved forhjul s sporing, styrt samt for- og efterløb kan måles, c) et indstillingsvinkelmåleorgan (46), sende og modtageorganer (59, 92, 93) og en halleffekt-hjulindstillings- 20 kontakt (49), som er anbragt i eller ved baghjulenes målehoveder (14, 16) til måling af sporing og styrt, d) en konsol (11) og en hovedprocessorenhed (42) samt en systembus (16) til dataudveksling imellem målehovederne 25 og konsollen til systemoperationsstyring og systemberegning, kendetegnet ved, at 30 e) dataudvekslingen imellem konsollen og målehovederne eller mellem et målehoved og det andet respektivt finder sted i begge retninger i serie på basis af digitaliserede data, hvorved 35 f) dataoverføringen finder sted på en elektrisk måde med kabler eller på en optisk måde ved anvendelse af et kommunikationsmodul (31), som er positioneret imellem sy- DK 168968 B1 30 stembussen (26) og en grænseflade (28) eller en infrarød sender-modtager, g) konsollen (11) indeholder et antal systemfunktionsor- 5 ganer (27, 29, 33, 36, 38, 39, 43) og et antal styremoduler, som indeholder kommunikationsmodulet (31, 32, 34, 37, 41) for funktionsorganet, som er koblet imellem de respektive funktionsorganer og systembussen, hvorved kommunikationsmodulet (31) overfører bestemmelses- og kommu- 10 nikationsrutinerne vedrørende det specielle funktionsorgan til hovedprocessorenheden under systeminitialiseringen, således at systemet er konfigureret i overensstemmelse med funktionsorganet, som er til stede og forbundet til systembussen, 15 h) målehovederne (13, 14, 16, 17) består hver af et sporingskredsløb (44) med en mikroprocessor til at styre hovedfunktionerne, organer til at oplagre indstillingsmåleværdier og en infrarød sender-modtager (59), som reagerer 20 på kommunikationsmodulet (31), hvilken sender-modtager sender de oplagrede data og modtagne data fra kommunikationsmodulet (31).

2. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg- 25 net ved en stangkodelæser og en stangkodedekoder koblet imellem kodelæseren og bussen, hvorved kommunikationsmodulerne overfører beslutnings- og kommunikationsrutinerne vedrørende dekoderen til hovedprocessorenheden under systeminitialisering. 30

3. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kommunikationsorganerne omfatter en ledning forløbende imellem kommunikationsmodulet og 35 hver af antallet af indstillingshoveder, og DK 168968 B1 31 et ledningsgrænseorgan ved hver ende af hver ledning, hvorved data overføres mellem hver af hovederne og kommunikationsmodulet .

4. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kommunikationsorganet omfatter en første infrarød sender-modtager koblet til kommunikationsmodulet , 10 og hvorhos hver af nævnte antal indstillingshoveder omfatter en anden infrarød sender-modtager, således at data overføres imellem hovederne og kommunikationsmodulet, når der er en transmission imellem den første og anden sen-15 der-modtager.

5. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg net ved, at styreorganet i hver af antallet af målehoveder omfatter midler til at kontrollere parallelmåling 20 af indstillingsparametre og til at oplagre de respektive data, og hvorhos hver af antallet af indstillingshoveder omfatter organer, som reagerer på kommunikationsorganstyringen, 25 hvilke organer overfører og modtager data i serie imellem målehovedet og kommunikationsorganet.

6. Indstillingssystem ifølge krav 5, kendetegnet ved, at organet til at sende og modtage er en in- 30 frarød sender-modtager og at kommunikationsorgankontrollen tjener til at sende serie infrarød transmission fra hovederne til forskellige tider.

7. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg- 35 net ved, at indstillingshovederne omfatter to front-og to baghjul-monterede målehoveder, således at der ved for- og baghjulene kan måles sporing og styrt og ved for- DK 168968 B1 32 hjulene for- eller efterløb.

8. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at nævnte antal måle- eller indstillingshove- 5 der omfatter to målehoveder og to retroreflektorer, således at der ved for- og baghjulene kan måles sporing og styrt og ved forhjulene kan måles for- og efterløb.

9. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg- 10 net ved, at antallet af målehoveder omfatter to indstillingshoveder monteret på køretøjets styrbare hjul, således at der kan måles forhjulssporing, styrt og for-og efterløb.

10. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg net ved, at hvert af målehovederne omfatter organer til at styre parallelmåling af indstillingsparametre og til at oplagre data med relation dertil, og 20 organer som reagerer på kommunikationsorganstyringen til at sende og modtage data i serie imellem styrehovedet og nævnte kommunikationsorganer.

11. Indstillingssystem ifølge krav 10, kendeteg-25 net ved, at organet til at sende og modtage er en infrarød sender-modtager, og kommunikationsorganstyringen tjener til at kræve infrarød transmission fra hovederne til forskellige tider.

12. Indstillingssystem ifølge krav 11, kendeteg net ved, at den infrarøde sender-modtager omfatter organer til at blande nævnte data med en bærefrekvens, som er fjernt fra omgivelsesstøjfrekvenser, og 35 organer til at filtrere nævnte bærefrekvens fra de modtagne signaler før datauddragelse. DK 168968 B1 33

13. Indstillingssystem ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den infrarøde sender-modtager omfatter organer til at undertrykke omgivelsesstøjsignaler.

14. Indstillingssystem ifølge krav 11, kendeteg net ved, at den infrarøde sender-modtager omfatter organer til at forhindre modtagelse under transmission.

15. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg- 10 net ved, at mindst ét funktionsorgan omfatter et vis ningsorgan og nævnte funktionsorgans styremodul omfatter et visningskontrolmodul.

16. Indstillingssystem ifølge krav 15, kendeteg-15 net ved, at mindst ét funktionsorgan omfatter en stanghovedlæser og nævnte funktionsorgans styremodul omfatter en stangkodedekoder.

17. Indstillingssystem ifølge krav 15, kendeteg- 20 net ved, at nævnte mindst ene funktionsorgan omfatter en printer og nævnte funktionsorgans styremodul omfatter et printerstyremodul.

18. Indstillingssystem ifølge krav 15, kendeteg-25 net ved, at det mindst ene funktionsorgan omfatter en højttaler og at funktionsorganets styremodul omfatter et talestyremodul.

19. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg-30 net ved, at hovedprocessororganet omfatter et tastatur, således at systeminformationsindføring kan udføres manuelt.

20. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendeteg-35 net ved, at nævnte antal funktionsstyremoduler omfatter organer til at præsentere forståelige indstillingsdata og arbejdsinstruktioner til kommunikationsmodulet. 34 DK 168968 B1

21. Indstillingssystem ifølge krav 20, kendetegnet ved, at organet til at præsentere forståelige data omfatter en CRT og et CRT styremodul.

22. Indstillingssystem ifølge krav 20, kendeteg net ved, at organet til at angive forståelige data omfatter en printer og et printerstyremodul.

23. Indstillingssystem ifølge krav 20, kendeteg-10 net ved, at organet til at angive forståelige data omfatter en højttaler og et talestyremodul.

24. Indstillingssystem ifølge krav 1, kendetegnet ved, at målehovederne omfatter måleinstrumenter 15 til hjulindstillingskarakteristikker med kalibreringsorganer for indstillingsmåleinstrumenterne.

25. Fremgangsmåde til hjulindstilling med et antal hjulindstillingshoveder, som hvert omfatter organer til at 20 digitalisere data, og en i afstand derfra beliggende konsol, som indeholder en hovedprocessor og et antal funktionsmoduler, som omfatter et kommunikationsmodul, kendetegnet ved, at 25 systemet initialiseres ved at overføre digitaliserede beslutnings- og kommunikationsinstruktioner fra funktionsmodulerne til hovedprocessoren, hvorved systemet automatisk konfigureres i overensstemmelse med de specifikke funktionsmoduler, som er til stede i systemet, 30 en målehovedidentifikation udføres, hjulindstillingsparametre og hovedstatussignaler måles ved separate køretøjshjul, parameter og statussignaler digitaliseres for at opnå digitale indstillingsdata, DK 168968 B1 35 de digitaliserede data for de bestemte hjul oplagres, og instruktions- og digitaliserede data serietransmitteres og modtages imellem kommunikationsmodulet og bestemte 5 indstillingshoveder.

26. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet ved, at instruktionerne og de digitaliserede data ved serietransmission og/eller modtagelse sendes ved hjælp af 10 et ledende kabel.

27. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet ved, at digitaliserede data for serietransmissionen og/-eller modtagelsen sendes og modtages som serieimpulser i 15 det infrarøde område.

28. Fremgangsmåde ifølge krav 27, kendetegnet ved, at trinnet med at sende omfatter trin med at blande de digitaliserede instruktioner og data med en bærefre- 20 kvens, og at modtagel ses trinnet omfatter trin med at uddrage data fra de modtagne signaler ved at filtrere støj og bærefrekvens derfra.

29. Fremgangsmåde ifølge krav 27, kendetegnet 25 ved, at modtagelsen af signaler under transmissionsfasen undertrykkes.

30. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet ved, at måletrinnet omfatter parallelmåling af indstil- 30 lings- og statussignaler og at transmissionstrinnet omfatter trin med at omdanne de parallelle digitale indstillingsdata til seriedata.

31. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet 35 ved, at målehovederne indeholder indstillingsvinkelmåle instrumenter, og at måletrinnet omfatter trin med kalibrering af måleinstrumenterne for at sikre deres rette DK 168968 B1 36 nulsignal-niveau og oplagre kalibrerings-nulsignal-nive-auerne.

32. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet 5 ved, at impulser bliver sendt i det infrarøde område og impulser udsendt i det infrarøde områder bliver modtaget til den serielle sending og modtagelse.

33. Fremgangsmåde ifølge krav 32, kendetegnet 10 ved trin med at undertrykke modtagne signaler under transmissionstrinnet.

34. Fremgangsmåde ifølge krav 25, kendetegnet ved, at et sæt indstillingsspecifikationer indføres i ho- 15. vedprocessor lageret, således at systemet kan angive be grænsninger i forhold til acceptable målte værdier.