DK168160B1 - Fremgangsmåde samt apparat til gribning af klædestrimmelhjørner - Google Patents

Description

i DK 168160 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde samt et apparat til gribning af hjørner af klædestrimler, der for eksempel kan tilføres arrangementer til klædestrimlernes udbredning eller spredning, arrangementer til sortering af linned eller andre tekstil produkter samt 5 arrangementer til at sprede linned eller lignende, før det vaskes.

I vaskerier vil modtagne varer, som for eksempel lagner, håndklæder og slå-om klæder (herefter omtalt som "klædestrimler") generelt vaskes i en kontinuert vaskemaskine eller lignende og derefter afvandes, før 10 det kastes ind i en tørrer. Klædestrimler, der er blevet udsat for tørreprocessen udredes og spredes. Derefter stryges og foldes klædestrimlerne for fremsendelse. I denne serie af processer mellem tørreprocessen og strygeprocessen transporteres klædestrimlerne, der er taget ud af tørreren til et forudbestemt sted ved hjælp af en rem-15 transportør, og fem til seks operatører udtager strimlerne én for én fra den opstablede klædemasse, og operatørerne spreder klædestrimlerne og indfører dem i en strygeindretning eller en hjælpeindretning derfor (for eksempel en spredeindretning, en fødeindretningen eller lignende).

20

Spredningen af klædestrimlerne, der har gennemgået tørreprocessen medfører en operation, der udføres i et miljø med høj temperatur og fugtighed, hvilket betyder, at operatørerne lider under det hårde arbejde i det dårlige miljø. Det har derfor tidligere været et krav at udvikle 25 et apparat, som muliggør en automatiseret operation til spredning af klædestrimlerne. Imidlertid optræder et sådant automatisk apparat ikke indenfor faget, og der findes kun en relateret teknik, som er en fremgangsmåde til at holde en klædestrimmel i en fast stilling, hvilket er beskrevet i japanske patentpublikation nr. 59-24685 (1984).

30

Denne kendte metode omfatter: et første trin, hvor klædestrimlen ophænges ved at gribe en del deraf, et andet trin, hvor den nederste hjørnedel af strimlen, der er ophængt i det første trin, gribes, og hvor strimlen frigøres fra det greb, der var tilvejebragt i det første 35 trin, et tredje trin for gribning af den nedre hjørnedel af strimlen, der er ophængt i det andet trin, samt et fjerde trin for udstrækning af strimlen, medens den sektion af strimlen, som er tilvejebragt mellem de to punkter, der er grebet i det andet og tredje trin, holdes stort set vandret. I beskrivelsen af den kendte teknik ar følgende be- 2 DK 168160 B1 skrivelse fremsat i forbindelse med en rektangulær klædestrimmel.

Når en rektangulær klædestrimmel S i det første trin ophænges ved at holde den ved et hvilket som helst punkt, vil den rette linie, som 5 skærer holdepunktet 27 og tyngdepunktet 28, være lodret, således som vist i fig. 42. I det andet trin gribes det nederste hjørne 29 af strimlen S i denne tilstand for at ophænge strimlen S, og derefter frigøres strimlen S fra det greb, som er tilvejebragt i første trin, og afstanden mellem det øvre og nedre hjørne 29 og 30 er konstant, så-10 ledes som vist i fig. 43. Derfor gribes, i tredje trin, det nedre hjørne 30 af strimlen S, således som vist i fig. 43. Derefter fastholdes, i det fjerde trin, det øvre og nedre hjørne 29 og 30, som er de punkter, som er grebet i det andet henholdsvis tredje trin, således at delen mel Tem disse punkter er stort set vandret, således som vist i 15 fig. 44. Således er strimlen S grebet i en fast stilling og kan overføres til en efterfølgende proces. For at holde strimlerne S i en spredt tilstand, kan et hvilket som helst af de nedre hjørner 31 og 32, der er illustreret i fig. 44, gribes i det femte trin.

20 Fig. 45 er et billede, set forfra, af et apparat, der er beregnet til at gribe en klædestrimmel i en fast stilling, og som kan benyttes til udøvelse af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde. For opnåelse af en t hensigtsmæssig beskrivelse er apparatet opdelt i fire sektioner A-D. Apparatet er arrangeret på følgende måde. I sektion A gribes en klæde-25 strimmel, og det ene hjørne af strimlen, som gribes, detekteres; i sektion B detekteres et hjørne, der er modstillet det hjørne, som er grebet i sektion A; i sektionerne B og C holdes strimlen, som er grebet ved modstillede hjørner, således at den diagonale linie er vandret, og det ene eller andet af hjørnerne, som definerer de nedre en-30 der, og som overlapper hinanden, gribes; og i sektionerne C og D gribes de hjørner af strimlerne, som er nærliggende hinanden, og strimlen er således fastholdt i en fast stilling. I figuren er der tilvejebragt en klemmestang 70 i umiddelbar nærhed af afslutningen af en klo 68's bevægelse mod højre på en sådan måde, at stangen 70 er lodret bevæge-35 lig langs en styreslids 71.

En klo 72 er tilvejebragt nedenunder afslutningen af kloen 58's bevægelse mod højre på en sådan måde, at kloen 72 er lodret bevægelig langs en styreslids 73 samt bevægelig opefter mod højre fra sit nedre Μ I *· 3 DK 168160 B1 dødpunkt. En klemmestang 74 er tilvejebragt i umiddelbar nærhed af det øvre dødpunkt for kloen 72's skrå bevægelse i et lodret plan på en sådan måde, at stangen 74 er bevægelig langs en styreslids 75. En klo 76 er tilvejebragt på en sådan måde, at den er bevægelig skråt i et lød-5 ret plan, og det nedre dødpunkt for kloen 76 er tilvejebragt nedenunder det øvre dødpunkt for kloen 72's skrå bevægelse i et lodret plan.

En klo 78 er tilvejebragt på en sådan måde, at de bevæger sig i lodret retning langs en styreslids 79 nedenunder et midterpunkt for den linie, som skærer de respektive øvre dødpunkter for de skrå bevægelser i 10 lodret plan for kløerne 72 og 76 og endvidere på en sådan måde, at kloen 78 bevæges skråt i det lodrette plan med sit øvre dødpunkt defineret som det nedre dødpunkt for dens skrå bevægelse i et lodret plan.

Det bemærkes, at kløerne 68,72,76,78 og klemmestængerne 70 og 74 drives ved hjælp af luftcylindre (ikke vist) for bevægelse langs de res- 15 pektive styreslidser.

Med dette apparat holdes en rektangulær klædestrimmel i en fast stilling for den efterfølgende procedure. Idet der først henvises til fig.

46 ses, at en del af en klædestrimmel 80, der skal holdes i en fast 20 stilling, detekteres og gribes ved hjælp af kloen 68, og kloen 68 stiger langs styreslidsen 69 og bevæger sig derefter mod højre og bringer således strimlen 80 i den tilstand, som er vist i fig. 47. I fig. 47 ses, at strimlen 80, der er nedhængt fra kloen 68, da dens nederste ende ikke nødvendigvis er placeret direkte over kloen 72, klemmes med 25 klemmestangen 70, som er cirkulær, og som i en del deraf er forsynet med en udskæring, således at den nedre ende (det nederste hjørne) af strimlen 80 bliver tilvejebragt direkte over kloen 72, som er anbragt direkte under kloen 68. Derefter bevæges kloen 72 opefter og griber det ene af rektanglets hjørner, som definerer det nederste hjørne af 30 strimlen 80, således som vist i fig. 48. Derefter frigør kloen 68 strimlen 80, og kloen 72 bevæges nedefter og bevæges derefter mod højre opefter langs styreslidsen 73. På dette tidspunkt returnerer klemmestangen 70 til styreslidsen 71's øvre dødpunkt.

35 Idet der henvises til fig. 49 ses, at strimlen 80, der er nedhængt fra kloen 72, som har nået styreslidsen 73's øvre dødpunkt og vender nedefter, igen klemmes ved hjælp af klemmestangen 74. Som følge heraf vil strimlen 80's nederste ende (det hjørne, som er modstillet det hjørne, som er grebet af kloen 72) blive tilvejebragt i stillingen for kloen 4 DK 168160 B1 76 (en fast stilling, som er bestemt i overensstemmelse med strimlen 80's størrelse), og dette hjørne vil derfor detekteres og gribes af kloen 76,- Kloen 76, der holder den nederste ende af strimlen 80, føres opefter langs styreslidsen 77 til det øvre dødpunkt, således at strim-5 len 80's to modstillede hjørner holdes vandret ved hjælp af kl øerne 72 og 76, således som det er vist i fig. 50. På dette tidspunkt returnerer klemmestangen 70 til styreslidsen 75's øvre dødpunkt.

Idet der herefter henvises til fig. 50 ses, at strimlen 80 holdes af 10 kløerne 72 og 76, således at de to modstillede hjørner er tilvejebragt vandret. Således kan strimlen 80 holdes i en fast stilling på en sådan måde, at dens nærliggende hjørner gribes ved tilvejebringelse af en klo 81 svarende til kloen 76 ved stillingen for den ene af strimlens to nedhængte hjørner, og idet kloen 81 griber det nedhængte hjørne, 15 åbnes kloen 72, og strimlen 80 holdes ved hjælp af kløerne 76 og 81. Da afstanden mellem den højre øvre endestilling for kloen 72 og den venstre nedre endestilling for kloen 76 i dette apparat er indstillet, for således stort set at svare til længden af diagonalen for strimlerne, der skal håndteres, bemærkes det, at kloen 76, når kloen 72 holder 20 to hjørner af strimlen 80, som er tilvejebragt nærliggende hinanden i det trin, der er illustreret i fig. 42, ikke kan holde strimlen 80, og derfor må den igen prøve at gribe strimlen 80.

Indretningen, der er beregnet til at gribe en klædestrimmel, og som 25 anvendes i det ovenfor beskrevne kendte apparat, har følgende ulemper.

Da kløerne 72,76 og 81 er anbragt i deres respektive faste stillinger, er det kun muligt at sprede rektangulære klædestrimler, som har specifikke dimensioner, og derfor er apparatet ikke praktisk anvendelig i 30 forbindelse med klædestrimler, som har forskellige dimensioner.

Da kloen 72 ikke kan bevæge sig fra sin faste stilling, før kloen 81 har grebet klædestrimlen 80, er det, for at kunne sprede strimlen 80 med høj hastighed, nødvendigt at tilvejebringe flere apparater med 35 samme arrangement, hvilket betyder, at evnen til udspredningen er u-fordelagtig lav.

FR-A-2.336.510 beskriver en fremgangsmåde og et apparat, ved hvilke forskellige former for tøjstrimler udbredes og videresendes til en 5 DK 168160 B1 strygemaskine. I maskinen ifølge skriftet er det tøj, der skal udbredes imidlertid allerede hængt op i et hjørne; problemet med at finde en hjørnedel på hvert enkelt tøjstykke er således ikke løst.

5 Kl øerne, som griber tøjstrimmelens nederste hjørne c, transporteres til et sted, der er detekteret af en række sensorer, og som svarer til positionen af tøjstrimlens nederste hjørnedel c. De øvrige kløer er positioneret i afstand fra gribepositionen og transporteres enkelvis til gribe positionen for den nederste hjørnedel c.

10

Det samme gælder for gribning af tøjstrimmelens hjørnedel b. På dette arbejdsfrin detekteres hjørnedelen b af en detektor, medens tøjstrimlen transporteres ved at forskyde tøjet vandret med kløerne, der griber horisontalt i hjørnedele a og c, og transporterer gribekloen til 15 den detekterede position.

For at udbrede det grebne tøj, transporteres kl øerne, der griber i tøjstrimlens hjørnedelene a og b, i separate spor. De respektive spor vælges ved kontrollerede knudepunkter og efter knudepunktet deler spo-20 rene sig med forskellige afstande fra hinanden. For at vælge det rigtige spor gennem det kontrollable knudepunkt er det nødvendigt, at det respektive stykke tøj bliver transporteret langs en sensorlinie, og at tøjet er udstrukket, medens det bliver grebet i hjørnedelen a og c. Dette opnås ved blot at trække i tøjet med den klo, der griber i hjør-25 nedelen a, og ved at kloen, der griber i hjørnedelen c, holdes stille. Friktionskraften mellem gribekloen, der griber hjørnedelen c, og dennes spor, medens kloen trækkes opefter, skulle strække tøjet. Under transporten langs den vandrette orienterede del af begge gribekløers transportlinie, vil inertien af tøjet, tøjets vægt og form vanskelig-30 gøre, at kraften mellem de to kløer bevares. Som følge heraf er den form af tøjet, som detekteres, fordrejet, og der kan opstå fejl i forbindelse med valg af det korrekte spor, når tøjet udbredes.

Et andet problem opstår ud fra den kendsgerning, at kløerne skal for-35 skydes til den forventede gribeposition, afhængig af tøjets størrelse, og af positionen af den nederste hjørnedel.

Beskrivelser af, hvorledes kløerne fungerer, er ikke indeholdt i skriftet. Konstruktionen er imidlertid kritisk med hensyn til at gribe præ- 6 DK 168160 B1 cist under højhastigheds-betingelser.

Med henblik på ovennævnte problem indenfor faget er det et primært formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangs-5 måde til gribning af hjørner af en klædestrimmel, hvilken fremgangsmåde gør det muligt for en strimmel, der er afgivet fra en tørrer, at blive udbredt automatisk, hvorved operatøren frigøres fra operationen i det dårlige miljø, og hvorved operationen fordelagtigt udføres automatisk i vaskerier ved hjælp af et apparat, der er udformet hensigts-10 mæssigt for at kunne anvendes ved udøvelse af fremgangsmåden under højhastigheds-betingelser, og som på en præcis måde kan håndtere forskellige størrelser af tøj med små maskin-udgifter.

Med henblik herpå er der ifølge et aspekt ved den foreliggende opfin-15 del se tilvejebragt en fremgangsmåde til gribning af hjørner af en klædestrimmel og udstrækning af nævnte klædestrimmel, som er særpræget ved, et første trin til gribning af nævnte klædestrimmel ved et hvilket som helst punkt, et andet trin til opvikling af strimmelen, et tredje trin til presning af strimmelen, et fjerde trin til detektering 20 af en nederste hjørnedel af strimmelen, et femte trin til gribning af den nederste hjørnedel af strimmelen, et sjette trin til at slippe strimmelen i nævnte gribepunkt fra det første trin, et syvende trin til opvikling af strimmelen, et ottende trin til presning af strimmelen, et niende trin til detektering af en nederste hjørnedel af strim-25 mel en, og som er positioneret diagonalt modsat hjørnedelen, et tiende trin til gribning af den nederste hjørnedel af strimmelen, et ellevte trin til strækning af strimmelen langs en diagonal linie, der er defineret ved de to hjørnedele, et tolvte trin til trækning af strimmelen opefter i hjørnedelen, medens hjørnedelen bevæger sig horisontalt på 30 en sådan måde, at strimmelen forskydes fremefter i en skråstillet position, et trettende trin til detektering af en tredje hjørnedel af strimmelen, og som er nærliggende de grebne hjørnedele, et fjortende trin til gribning af den tredje hjørnedel på strimmelen, et femtende trin til at slippe enten den ene eller den anden af de to hjørnedele, 35 grebet under henholdsvis det fjerde eller det niende trin, et sekstende trin til udstrækning af strimmelen langs med linien, der er defineret ved de to hjørnedele, der forbliver grebne.

Ifølge et andet aspekt ved den foreliggende opfindelse er der tilveje- Η I ~~ ^ . — ----- 7 DK 168160 B1 bragt et apparat til gribning af en klædestrimmels hjørner, som er særpræget ved, en første transportklo til ophængning af en rektangulær tøjstrimmel ved gribning i et hvilket som helst punkt, et første intermitterende fødeorgan for opvikling af nævnte strimmel, et første 5 presseorgan til presning af strimmelen, medens denne bliver trukket igennem af en trækkende klo, en første sensor til detektering af den nederste hjørnedel af strimmelen, en anden klo til gribning af den nederste hjørnedel af strimmelen, et andet intermitterende fødeorgan til opvikling af strimmelen, et andet presseorgan til presning af 10 strimmelen, medens den nederste hjørnedel bliver detekteret af en anden sensor, en tredje klo til gribning af den nederste hjørnedel, et drivorgan til at trække den anden klo, og den tredje klo langs tøjstrimlen, og klobremse organer til påføring af en bremsekraft til den tredje klo, hvorved strimmelen bliver strukket mellem den anden og 15 tredje klo, et drivorgan til at trække den anden klo opefter, medens den tredje klo bliver trukket vandret, en tredje sensor til detektering af den tredje hjørnedel af strimmelen, en fjerde klo til gribning af den tredje hjørnedel af strimmelen, et femte drivorgan til transportering og udstrækning af strimmelen, ved at den ene eller den anden 20 af kløerne, der griber de respektive hjørnedele udløses, og ved forskydning af den forreste klo fremefter, medens den følgende klo bliver påført en bremsekraft.

Ovenstående og andre formål, træk og fordele ved den foreliggende op-25 findel sen, vil fremgå tydeligere af den efterfølgende beskrivelse af foretrukne udførelsesformer, der gives under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1-26 i kombination viser en første udførelsesform for den fore-30 liggende opfindelse, og hvor fig. 1 og 2 er principskitser, der hver illustrerer et klædeudbred- ningsarrangement, der er forsynet med et apparat, der er beregnet til at gribe hjørnerne af en klædestrimmel, og som er udformet ifølge en første udførelsesform, 35 fig. 3a et planbillede af remtransportørerne i opsamlingsorganer, der er illustreret i fig. 1, fig. 3b et sidebillede af remtransportørerne, der er illustreret i fig. 3a, fig. 4a et billede, set forfra, af en klo, der er anvendt i arrange- 8 DK 168160 B1 menterne, der er illustreret i fig. 1 og 2, fig. 4b et snitbillede af den i fig. 4a viste klo, set fra siden, fig. 5 et perspektivisk billede af klemmeorganer, fig. 6-15 billeder, der i kombination illustrerer en fremgangsmåde til 5 spredning af en klædestrimmel ifølge den foreliggende opfin delse,

Fig. 16 et detaljeret, perspektivisk billede af et apparat, der er beregnet til at gribe hjørner af en klædestrimmel ifølge den første udførelsesform for opfindelsen, 10 fig. 17a-17d sidebilleder af gribeapparatet i forskellige driftstilstande, fig. 18a og 18b billeder, der i kombination viser et fødeapparat for fremføring af tomme kløer ifølge den første udførelsesform for opfindelsen, hvor fig. 18a illustrerer klofødeapparatet, 15 således som set i retning af pilen K i fig. 16, og hvor fig.

18b er et snitbillede taget langs linien L-L i fig. 18a, fig. 19 et sidebillede af organer til klotilførsel og -vending ifølge den første udførelsesform, fig. 20 et planbillede af en udglatningsmekanisme (af typen med en 20 luftstrøm) til udglatning af omkredsen af klædestrimlens hjørnedele, fig. 21 et planbillede af en udglatningsmekanisme (af børstetypen), fig. 22 et billede til illustration af gribeapparatet, således som set i retning af pilen N i fig. 16, 25 fig. 23 et sidebillede til illustration af en tilstand for en klædestrimmel i det tilfælde, hvor kloen ikke er forsynet med bremseorganer, fig. 24a et snitbillede, set fra siden, gennem et eksempel på klo-bremseorganer (af fjederbelastet type), 30 fig. 24b et snitbillede taget langs linien P-P i fig. 24a, fig. 24c et snitbillede taget langs linien Q-Q i fig. 24a, fig. 25a et planbillede af en udformning af klobremseorganer (af typen med kontravægt), fig. 25b et sidebillede af klobremseorganerne, der er illustreret i 35 fig. 25a, fig. 26 et snitbillede taget langs linien R-R i fig. 25b, fig. 27-29 er billeder, der i kombination illustrerer en anden udførelsesform ifølge opfindelsen, hvor fig. 27a er et planbillede af et apparat, der er beregnet til at gri- Μ I —------ 9 DK 168160 B1 be hjørner af en klædestrimmel, og som har klemmeorganer i en anden udførelsesform, fig. 27b et sidebil1ede af gribeapparatet, der er vist i fig. 27a, fig. 27c et perspektivisk billede af gribeapparatet, der er illustre- 5 ret i fig. 27a, fig. 28a et sidebillede af et klofødeapparat ifølge den anden udførelsesform, fig. 28b et planbillede af klofødeapparatet, der er illustreret i fig. 28a, 10 fig. 29 et snitbillede taget langs linien K'-K' i fig. 27b, fig. 30-32 billeder, der i kombination viser en tredje udførelsesform for opfindelsen, og hvor fig. 30 og 31 er principskitser, der hver illustrerer den måde, hvorpå en klædestrimmel udspredes ifølge den tredje udførelsesform, 15 fig. 32a et sidebillede af et apparat, der er beregnet til at gribe hjørner af en klædestrimmel ifølge den tredje udførelsesform, fig. 32b et perspektivisk billede af en vibrationsrulle, fig. 32c et sidebillede til illustration af den måde, hvorpå en klæ-20 destrimmel håndteres i et gribeapparat, der ikke er forsynet med en vibrationsrulle, fig. 33-40 billeder, der i kombination viser organer, som kan benyttes i den udførelsesform for den foreliggende opfindelse, og i den del, som er betegnet med A i fig. 1 for at fastholde en 25 klædestrimmel ved sugning og derefter gribe den ved hjælp af en klo, og hvor fig. 33 er et billede til illustration af arrangementet for klædeopsamlingsorganer, hvorpå der er anbragt organer til gribning af en klædestrimmel, 30 fig. 34 et snitbillede taget langs linien I-I i fig. 33, fig. 35 et billede til illustration af en armi øftemekanisme i klæde-opsamlingsorganerne, fig. 36 et snitbillede til illustration af arrangementet for den armdel, som fastgør siden i organerne til gribning af klæde-35 strimlen, fig. 37 et billede, set forfra, af gribemekanismesiden i organerne til gribning af klædestrimlen, fig. 38 et billede til illustration af gribemekanismen, således som set i retning af pilene II i fig. 37, 10 DK 168160 B1 fig. 39 og 40 snitbilleder taget langs linien III-III i fig. 38, og hvor fig. 39 illustrerer en klædestrimmel, der er tilvejebragt i en tilstand, hvor den er fastholdt ved sugning, og hvor fig. 40 illustrerer strimlen i en grebet tilstand, 5 fig. 41 et blokdiagram til illustration af en vaskeproces i konventionelle vaskeanlæg, fig. 42-44 billeder til illustration af en konventionel fremgangsmåde til gribning af hjørner af en klædestrimmel, fig. 45 et billede, set forfra, af en udførelsesform for et konven-10 tionelt apparat til gribning af en klædestrimmel i en fast stilling, og fig. 46-50 billeder, set forfra, af det konventionelle apparat, der’er vist i fig. 45 til illustration af dette apparats drift.

15 Den foreliggende opfindelse vil herefter beskrives detaljeret under henvisning til den medfølgende tegning. Fig. 1 og 2 illustrerer i kombination et eksempel på et klædeudbredningsarrangement, hvori klæde-gribeapparatet ifølge den foreliggende opfindelse er anvendt. Fig. 1 viser et arrangement, som er beregnet til at udbrede en rektangulær 20 klædestrimmel i retning af dens lange sider, medens fig. 2 viser et arrangement, der er beregnet til at udbrede en rektangulær klædestrimmel i retning af dens korte sider. Det bemærkes, at fig. 2 kun illustrerer de dele, som er arrangeret forskelligt fra de, der er illustreret i fig. 1, og at de dele, som er fælles for begge arrangemen-25 ter, ikke er vist i fig. 2.

Idet der henvises til fig. 1 ses, at henvisningsbetegnelsen 100 betegner en remtransportør, der er beregnet til at transportere en rektangulær klædestrimmel S, der er udladet fra en tørrer (ikke vist) til 30 dette arrangement, og henvisningsbetegnelserne 101 og 102 betegner remtransportører, der er beregnet til at modtage klædestrimlen S fra remtransportøren 100, og som cirkulerer den derigennem. Disse remtransportører 100,101 og 102 er anbragt, således som vist i fig. 3a og 3b, og remtransportørerne 101 og 102 vil sammen med gi idepi ader 130 og 35 131 definere en cirkulerende passage. Det bemærkes, at der er tilveje bragt en remtransportør 132, som er beregnet til at opsamle eventuelle klædestrimler, som det ikke lykkes at udbrede. Henvisningsbetegnelsen A i fig. 1 betegner opsamlingsorganer, der er arrangeret for at suge den på remtransportørerne 101 og 102 fremførte klædestrimmel S ved H I — ' — 11 DK 168160 B1 hjælp af vakuumorganer 104 og for mekanisk at tilbageholde klædestrimlen S ved hjælp af en klo 103. Opsamlingsorganerne A omfatter overføringsorganer 105, som er arrangeret for at hæve kloen 103, som griber klædestrimlen S og overfører klædestrimlen S til en første klotrans-5 portør B.

Den første klotransportør B modtager klædestrimlen S fra opsamlingsorganerne A og transporterer klædestrimlen S til en anden klotransportør C på en sådan måde, at klædestrimlen S er fastholdt og nedhængt fra en 10 klo 105. Kloen 106, der griber klædestykket S, føres langs en skinne 110 ved aktivering af drivorganer 107 og 109. I den anden klotransportør C klemmens klædestrimlen S, som er modtaget fra den første klotranportør B ved hjælp af klemmeorganer 111, og samtidig detekteres den nederste hjørnedel af klædestrimlen S ved hjælp af en fotoelek-15 trisk føler eller lignende 112. Den nederste hjørnedel af klædestrimlen S gribes ved hjælp af en klo 114, og klædestrimlen S transporteres derefter til en tredje klotransportør D, medens den er nedhængt fra kloen 114. Kloen 114, der griber klædestrimlen S, føres langs en skinne 150 ved aktivering af drivorganer 115 og 129.

20 I den tredje klotransportør D klemmens klædestrimlen S, der er modtaget fra den anden klotransportør C, ved hjælp af klemmeorganer 117 og samtidig detekteres den nederste hjørnedel af strimlen S ved hjælp af en fotoelektrisk føler eller lignende 118, og den nederste hjørnedel 25 af strimlen S gribes ved hjælp af en klo 120. Kloen 120, der griber klædestrimlen S trækkes gennem klædestrimlen S ved hjælp af kloen 114 og i denne tilstand føres kloen 120 langs en skinne 151, der er udstrakt langs med den fjerde og femte klotransportør E og F. Det bemærkes, at kloen 114 i den anden klotransportør C stiger stort set lodret 30 umiddelbart før den fjerde klotransportør E.

I den fjerde klotransportør E detekteres en hjørnedel (der er tilvejebragt nærliggende det punkt, som er grebet af kloen 120) af klædestrimlen S, som er transporteret gennem den anden og tredje klotrans-35 portør C og D, ved hjælp af en fotoelektrisk føler eller lignende 122, og den detekterede hjørnedel gribes ved hjælp af en klo 124. Kloen 124, der griber klædestrimlen S, føres enten til den femte klotransportør F eller en sjette klotransportør G ved aktivering af drivorganer 125. Den femte og sjette klotransportør F og G er arrangeret, for 12 DK 168160 B1 således at modtage klædestrimlen S fra den fjerde klotransportør E og transportere den til en efterfølgende proces (strygeprocessen) ved aktivering af drivorganer 126 på en sådan måde, at hjørnedele af klædestrimlen S, som er tilvejebragt nærliggende hinanden, gribes ved hjælp 5 af kløer, således som illustreret. I det arrangement, som er vist i fig. 1, og som er beregnet til udbredning af klædestrimlen S i retning af dens lange sider, gribes klædestrimlen S ved hjælp af kl øerne 120 og 124. I det arrangement, der er vist i fig. 2, og som er beregnet til at udbrede klædestrimlen S i retning af dens korte sider, gribes 10 strimlen S ved hjælp af kløerne 114 og 124. Det bemærkes, at henvisningsbetegnelserne 108 og 116 i figurerne betegner intermitterende fø-deorganer, som midlertidig ophænger tilførslen af kløer 106,114 for at opvikle de ophængte klædestrimler S, og henvisningsbetegnelserne 113, 119 og 123 betegner sugeorganer for klemmeorganerne 111,117 samt et 15 hjørnegribeapparat 121.

Fig. 4a og 4b viser i kombination en udførelsesform for kløerne 116, 114,120 og 124. Fig. 4a er et billede set forfra af en klo, og fig. 4b er et snitbillede gennem den klo, som er vist i fig. 4a. I disse fi-20 gurer har hver af kløerne 106,114,120 og 124 en konstruktion, hvori en tap 134 konstant skubbes nedefter med en fjederkraft stammende fra en fjeder 135 for derved at få vægtstænger 133 til at gribe om en klædestrimmel S. Når vægtstængerne 133's sidedele ved den øvre ende ved hjælp af ydre kræfter skubbes i retning af pilene, der er vist i fig. 25 4a, drejes vægtstængerne 133 omkring tappen 134, således som vist med streg-prik-linier for at frigøre grebet om klædestrimlen S. Hver af kløerne 106,144,120 og 124 bevæges langs en styreskinne 139 ved hjælp af ruller 136, der løber inde i styreskinnen 139. Den kraft, der skal til for at drive kloen, overføres, således som vist, gennem en kæde 30 138. Hvis styreskinnen 139 vender nedefter bemærkes det, at hver af kløerne 106,114,120 og 124 ved hjælp af tyngdekraften kan fremføres uden hjælp af kæden 138. I figurerne betegner 137 et dække, 140 en kunstharpiksskinne, der er beregnet til at styre rullerne 136 og kæden 138, og 141 betegner en styreskinne for kædens 138's returnering.

35

Fig. 5 illustrerer strukturen af kl emmeorganerne 111,117 og 121, hvor en klædestrimmel S føres ind i en klemmerille 142 og trækkes i retning af pilen i figuren ved hjælp af en klo 143 (svarende til kløerne 106 og 114 i fig. 1), samtidig med at strimlen S ved hjælp af sugeorganer 13 DK 168160 B1 144 (svarende til sugeorganerne 113 og 119 i fig. 1), suges og således klemmer den nedre halvdel af klædestrimlen S.

Fremgangsmåden til udbredning af en klædestrimmel ifølge den forelig-5 gende opfindelse vil herefter forklares under henvisning til fig. 6-15. Først føres en masse af klædestrimler, der er anbragt på remtransportøren 100 til cirkuleringspassagen, der er defineret af remtransportøren 101, gi idepladen 131, remtransportøren 102 og gi idepladen 130. I dette tilfælde eksisterer der en niveauforskel mellem remtrans-10 portøren 102 og gi idepladen 130, og derfor vil klædestrimlerne S, når de overføres fra førstnævnte til sidstnævnte, naturligt udredes og stables i den cirkulerende passage. Den ene af klædestrimlerne S, der er stablet på remtransportøren 101 eller et hvilket som helst sted, opsamles ved hjælp af opsamlingsorganerne A's klo 103 ved et hvilket 15 som helst punkt X på klædestrimlen S, således som vist i fig. 7, og den opsamlede strimmel S overføres derefter til den første klotransportør B, hvor klædestrimlen S, der er blevet opsamlet af kloen 103, gribes ved det samme punkt X ved hjælp af kloen 106 i stedet for kloen 103, således som vist i fig. 8, og derefter opvikles klædestrimlen ved 20 hjælp af de intermitterende fødeorganer 108, før den føres ind i klem-meorganerne Ill's klemmerille, således som vist i fig. 9. I klemmeor-ganerne 111 klemmes den nedre halvdel af klædestrimlen S, medens klædestrimlen S trækkes under indflydelse fra den fremført klo 106, og den nederste hjørnedel (hjørnet a) af klædestrimlen S detekteres ved 25 hjælp af føleren 112. Derefter gribes hjørnet a af strimlen S ved hjælp af kloen 114, således som vist i fig. 10. Strimlen S frigøres fra kloen 106's greb og gribes kun af kloen 114, og derefter transporteres strimlen S til den tredje klotransportør D, medens strimlen S opvikles under indvirkningen fra de intermitterende fødeorganer 116.

30 I den tredje klotransportør D klemmes den nedre halvdel af klædestrimlen S, således som vist i fig. 11, ved hjælp af klemmeorganer 117, og samtidig detekteres den nederste hjørnedel (hjørnet c) af føleren 118, og hjørnet c af klædestrimlen S gribes derefter af kloen 120. Kloen 35 120, der griber hjørnet c af klædestrimlen S, føres langs skinnen 151, medens den gennem klædestrimlen S trækkes af kloen 114, som bevæges ved drift af drivorganerne 129. Kloen 114 hæves stort set lodret umiddelbart før den fjerde klotransportør E, således at den korte sidedel af strimlen S mellem hjørnerne a og d føres nærmere den åbne klodel af \ 14 DK 168160 B1 kloen 124, således som vist i fig. 12.

Når kloen 114 hæves lodret, vil klædestrimlen S's hjørne d nå den stilling, hvor det er ophængt direkte under kloen 114, således som 5 vist i fig. 13. Hjørnet d detekteres af føleren 122 og gribes derefter af den fjerde klotransportør E's klo 124. Derefter trækkes kloen 114 ved aktivering af drivorganerne 129 i den tilstand, hvor klædestrimlen S er grebet ved hjørnet a af den anden klotransportør C's klo 114, ved hjørnet c af den tredje klotransportør D's klo 120, og ved hjørnet d 10 af den fjerde klotransportør E's klo 124, og samtidig trækkes kl øerne 120 og 124 gennem klædestrimlen S. Hvis strimlen S frigøres fra kloen 114's greb, og kun kløerne 120 og 124 overføres til den femte klotransportør F og transporteres derigennem, vil klædestrimlen i denne tilstand kunne transporteres til den efterfølgende proces (strygepro-15 cessen) i en tilstand, hvor klædestrimlen S er udbredt i retning af dens lange sider, således som vist i fig. 14. Hvis klædestrimlen S i den tilstand, der er vist i fig. 13, frigøres fra kloen 120's greb, og hvis kun kløerne 114 og 124 overføres til den sjette klotransportør 6 og føres derigennem, kan klædestrimlen S transporteres til den efter-20 følgende proces (strygeprocessen) i en tilstand, hvor klædestrimlen S er udbredt i retning af dens korte sider, således som vist i fig. 15.

Apparatet til gribning af klædestrimlen ifølge den foreliggende opfindelse vil herefter beskrives mere detaljeret.

25

Idet der henvises til fig. 16-18 ses, at 151 betegner en skinne langs hvilken kloen 120, som griber hjørnet c af klædestrimlen S, bevæges. Det bemærkes, at der i dette tilfælde almindeligvis ikke påføres nogen drivkraft på kloen 120. Henvisningsbetegnelsen 149 betegner en skinne 30 langs hvilken kloen 124, der griber hjørnet d af klædestrimlen, bevæ ges. Heller ikke i dette tilfælde vil der almindeligvis påføres drivkræfter på kloen 124. Henvisningsbetegnelsen 150 betegner en skinne, hvortil der er fastgjort drivorganer 129, og som styrer kloen 114, for således at stige stort set lodret. Styrestænger 161 er anbragt for 35 klædestrimlen S's placering derimellem for at forhindre, at klædestrimlen S blafrer. Henvisningsbetegnelsen 162 betegner en skinne, langs hvilken tomme kløer 155 successivt returneres, hvilke kløer har transporteret klædestrimlerne S til den efterfølgende proces (strygeprocessen) og frigjort dem fra deres greb. En skinne 163 er arrange- 15 DK 168160 B1 ret, således at kloen 120 i skinnen 151 og kloen 124 i skinnen 148 forbindes med hinanden, og en forbindelsesplade 192 er således som vist i fig. 22 indskudt ved de to skinners forbindelse. En stang 165 er tilvejebragt mellem klædestrimlen S og skinnen med henblik på at 5 forhindre klædestrimlen S i at komme i kontakt med skinnen 150, hvilket kan ske, da kløerne 114 og 120 vender opefter.

Børster 170 er drejeligt understøttet på drivaksler (ikke vist) nedenunder skinnerne 150 henholdsvis 151 for at udglatte begge sider af 10 klædestrimlen S, således at hjørnet d let gribes (se fig. 21). Der er tilvejebragt luftdyser 175 mellem skinnerne 150 og 151, der er beregnet til at afgive en jet af komprimeret luft med henblik på opnåelse af de ovenfor beskrevne effekter (se fig. 20 og 21). Henvisningsbetegnelsen 180 betegner et kl of ødeapparat, der er arrangeret, således som 15 vist i fig. 18, og en luftcylinder 182 er tilvejebragt, for således at være drejelig omkring en tap 183, der er fastgjort til en plade 181, der er stift forbundet med en skinne 162, og en knast 184 er fastgjort til den distale ende af luftcylinderen 182's stang, således at knasten 184 er drejelig omkring en tap 185. En drift af luftcylinderen 182 vil 20 få knasten 184 til at dreje, for således at føre kløer 155 nedefter én efter én.

Henvisningsbetegnelsen 186 betegner klotilførsels- og drejeorganer,-som er monteret nedenunder skinnerne 149 og 162, således som vist i 25 fig. 23. Endvidere er acceptskinner 189 stift fastgjort til overfladen af en plade 188, som er fastgjort til den roterende aksel for indekseringsorganer 187, som på sin side er fastgjort til en fast ramme (ikke vist). Acceptskinnerne 189 er tilvejebragt modstillet skinnerne 149 henholdsvis 162 og er anbragt ved sådanne stillinger, at kløer, der er 30 tilført fra skinnerne 149 og 162, glat kan trænge ind i de tilsvarende skinner 189. På pladen 188 er der fastgjort luftcylindre 190, som er beregnet til at åbne kløerne 155 og arme 191, der er beregnet til at overføre kraften fra 1 uftcylindrene 190 til kløerne 155 (se fig. 19).

Et returstop 193 er tilvejebragt i tilfælde af løsgørelse af en klæde-35 strimmel S7s greb, når kloen 124 stiger gennem skinnen 149, medens hjørnet d af strimlen S gribes, og medens den gennem strimlen S trækkes af kloen 114. Endvidere føres kloen 124 opefter imod den trykkraft, som fra en fjeder (ikke vist) er påført stopperen 193, og stopperen 193 er tilvejebragt for at dreje om en tap 194, således som vist 16 DK 168160 B1 i fig. 22.

Fig. 24 viser et eksempel på klobremseorganer (af fjederbelastet type). Henvisningsbetegnelsen 195 betegner klobremseorganer, hvor en klo 5 120 føres glat gennem en skinne 151, da kloen 120 er forsynet med rul lerne 136, således som illustreret i fig. 4. For på pålidelig måde at gribe hjørnet d af klædestrimlen S, er det væsentligt at påføre en bremsekraft på kloen 120, således at den del af strimlen S, som er tilvejebragt mellem hjørnerne a og c er forhindret i at hænge ned. 10 Klobremseorganerne er tilvejebragt med henblik på opfyldelse af dette formål. Tappe 196 er stift fastgjort inde i skinnen 151, og bremseor-ganerne 197 er tilvejebragt, således at de kan dreje omkring de tilsvarende tappe 196. Bremseorganerne 197 er kraftpåvirket ved hjælp af fjedre 198, således at bremseorganerne 197 presses imod bagsiden af 15 kloen 120. Bremsekraften kan let indstilles ved at variere indskru-ningsdybden for en bolt 199.

Fremgangsmåden til gribning af hjørnet d af klædestrimlen S vil herefter forklares under henvisning til fig. 17.

20

Der henvises først til fig. 17(a), og det ses, at kloen 114, som griber hjørnet a af klædestrimlen S, bevæges langs skinnen 150 ved aktivering af drivorganerne 129. Hjørnet c af klædestrimlen S gribes af kloen 120. Da kløerne 114 og 120 griber klædestrimlen S i den til -25 stand, hvor gribepunkterne er anbragt derover, er stangen 165 tilvejebragt med henblik på at forhindre klædestrimlen S i at blive plettet og beskadiget. På denne måde transporteres klædestrimlen S, således som vist.

30 Da klobremseorganerne 195 er tilvejebragt for kloen 120 påføres en passende spænding i den del af klædestrimlen S, som befinder sig mellem hjørnerne a og c, og dette gør det muligt at forøge sandsynligheden for, at klædestrimlen S's hjørne d gribes korrekt. Hvis der ikke påføres nogen spænding i klædestrimlen S, vil den hænge ned, således 35 som vist i fig. 23, og det er vanskeligt at gribe strimlen S's hjørne d. Endvidere udglattes eller udredes klædestrimlen S ved hjælp af virkningen fra et par børster 170, et par luftdyser 175 eller et par styrestænger 161 eller en hvilken som helst kombination deraf. I det tilfælde, hvor transporthastigheden for klædestrimlen S er relativ 17 DK 168160 B1 lav, kan disse udglatningsmekanismer være overflødige.

Idet der herefter henvises til fig. 17(b) ses, at når klædestrimlen S når den illustrerede stilling, vil føleren 122 aktiveres og giver.et 5 on-signal. På dette tidspunkt er en tom klo 155 allerede tilført til acceptskinnen 189 i kloføde- og drejeorganerne 186 og blevet drejet ved at rotere indekseringsorganerne 187, således at den står klar ved en forudbestemt stilling (som for eksempel en stilling, som er bevægelig i forhold til skinnen 149), som en klo 124 til gribning af hjørnet 10 d af klædestrimlen S.

Der henvises herefter til fig. 17(c), og når kloen 114 hæves gennem skinnen 150, kommer klædestrimlen S udenfor det område, der kan detek-ters af føleren 122, og føleren 122 afgiver et off-signal. På dette 15 tidspunkt er den nedre side af klædestrimlen S mellem hjørnerne c og d allerede blevet stort set vandret, og hjørnet d af klædestrimlen S suges således ind i sugeorganerne 123. Når et tidsrum, der er indstillet på en timer (ikke vist), er forløbet efter off-signalet, er afgivet fra føleren 122, aktiveres luftcylinderen 190 for at frigøre armen 191 20 fra kloen 124 og for derved at gøre det muligt for kloen 124 at lukke, samtidig med at den griber hjørnet d af klædestrimlen S.

Under henvisning til fig. 17(d) ses, at kløerne 120 og 124, når kloen 114 hæves yderligere gennem skinnen 154, idet de trækkes gennem strim-25 len S, bevæges gennem skinnerne 151 og 149, medens de griber hjørnerne c og d af klædestrimlen S. Derefter drejes en efterfølgende klo 155 til stillingen for kloen 124 ved aktivering af kloføde- og drejeorganerne 186, og en tom klo 155, der følger efter denne klo 155, fødes ind i kloføde- og drejeorganerne 186 ved aktiveringen af kloføderen 30 180.

Der henvises herefter til fig. 25, som viser en udførelsesform for kl obrems eorganer 200 (af kontravægttypen), der er arrangeret for at bremse kloen 120's bevægelse ved hjælp af en kontravægt 211. En glider 35 208 er tilvejebragt på den ene side af skinnen 151, for således at væ re forskydelig langs stænger 209. Glideren 208 er forsynet med en krog 206, der er tilvejebragt, så den er drejelig omkring en tap 210, og som er kraftpåvirket ved hjælp af kontravægten 211, således som vist i fig. 26. Når krogen 206 når en åbner 212, som er stift fastgjort.til 18 DK 168160 B1 skinnen 151, åbnes den, således som vist med streg-prik-linier i fig. 26. Kontravægten 211 er ophængt ved den distale ende af en vire 213, som er forbundet med glideren 208, og kontravægten 211 har mulighed for at bevæge sig i lodret retning ved hjælp af en valse 207. Bremse-5 kraften kan let ændres ved at variere størrelsen af kontravægten 211.

De organer, der kan benyttes i den del, som er betegnet med A i den ovenfor beskrevne og i fig. 1 illustrerede første udførelsesform, og som er arrangeret for at suge en klædestrimmel S på remtransportørerne 10 101 og 102 samt gribe denne med en klo, vil herefter blive forklaret under henvisning til fig. 33-40.

Fig. 33 viser arrangementet for klædeopsamlingsorganerne, hvor klædestrimmel gr i beapparatet 401 anvendes, og fig. 34 er et snitbillede ta-15 get langs linien I-I i fig. 33. Klædestrimmel gribeapparatet 401 er arrangeret, således at det opsuger en del af en klædestrimmel fra en klædemasse, som transporteres af en transportør 402 og for at gribe den opsamlede klædestrimmel. Således som vist i fig. 33, er klædestrimmel gri beapparatet 401 fastgjort til den distale ende af en arm-20 del, som på sin side er fastgjort til klædestrimmel opsamlingsorganerne 410's legeme, således at armdelen 411 er bevægelig såvel lodret som vandret. Arrangementet for klædeopsamlingsorganernes legeme 410 vil blive forklaret først. Opsamlingsorganernes legeme 410 har to understøtninger 413 og 414, som er stift fastgjort til overfladen af en ba-25 sis 412. Skinner 415 og 416 er respektivt tilvejebragt på de modstillede indersider af understøtningerne 413 og 414. En understøtningsplade 417 er tilvejebragt mellem skinnerne 415 og 416 gennem valser eller andre tilsvarende organer på en sådan måde, at understøtningspladen 417 er lodret bevægelig langs skinnerne 415 og 416, der fungerer som 30 styreskinner. Den ovenfor beskrevne armdel 411 er fastgjort til understøtningspladen 417. Armdelen 411 er vandret drejelig ved aktivering af en første luftcylinder 418, som er tilvejebragt mellem samme og understøtningspladen 417.

35 På den anden side er en plade 419 stift fastgjort mellem de respektive øvre dele af understøtningerne 413 og 414. En konsol 412, som drejeligt understøtter en trisse 420, er stift fastgjort til pladen 419, for eksempel ved hjælp af en bolt. Den ene ende af en anden luftcylinder 422 er forbundet med den anden ende af konsollen 421, og den anden 19 DK 168160 B1 ende (stang-sideenden) af den anden luftcylinder 422 er forbundet med en konsol 425, som drejeligt understøtter trisser 423 og 424. En tredje luftcylinder 426 er forbundet ved den ene ende (stang- sideenden) til konsollen 425 og ved den anden ende til den distale ende af en 5 konsol 428, som er stift fastgjort til basen 412, og som drejeligt understøtter en trisse 427. Reb 430 og 431 er udstrakt mellem og viklet omkring parrene af trisser 420 og 423 og parret af trisser 424 og 427 respektivt, idet hvert af rebene 430 og 431, ved den ene ende deraf, er forbundet med en plade 429, som er stift fastgjort til konsol-10 len 425, og hvilke reb ved den anden ende er forbundet med den ovenfor beskrevne understøtningsplade 417, således som vist i fig. 35.

Arrangementet for klædestrimmel gribeapparatet 401 vil herefter blive beskrevet. Forbindelsen mellem apparatet 401 og armdelen 411 vil for-15 klares først. Således som vist i fig. 36, er en styremekanisme 441 stift fastgjort til den distale ende af armdelen 411, således at den er integral med armdelen 411, og styremekanismen 441 er arrangeret for at styre en sugedyse 442, således at dysen 442 er forskydelig i lodret retning. Sugedysen 442 er forbundet med en sugekilde (ikke vist), som 20 for eksempel en blæser, og er beregnet til at opsuge en klædemasse 403 ved sugning, og dysen 442 er fastholdt stabilt ved hjælp af en holder 443. Et fjedrende organ 444, som er defineret af en trykfjeder eller lignende, er indskudt mellem holderen 443 og styremekanismen 441.

25 Når armdelen 411 hæves, medens en klædestrimmel S gribes ved hjælp af kl øerne 454 og 455 (vil blive beskrevet senere), sammentrykkes det fjedrende organ 444 i overensstemmelse med niveauet for den løftekraft, som er påført kløerne 454 og 455. Endvidere er en nærhedsføler 445 fastgjort til holderen 443 for at detektere den størrelse, ved 30 hvilken det fjedrende organ 444 sammenpresses, det vil sige størrelsen af spalten mellem føleren 445 og armdelen 411.

Arrangementet for gribemekanismen vil blive forklaret herefter. Fig. 37 er et billede, set forfra, af gribemekanismen, og fig. 38 illustre-35 rer gribemekanismen, således som set i retning af pilene II i fig. 37. Endvidere er fig. 39 og 40 snitbilleder taget langs linien III-III i fig. 38. Fig. 39 illustrerer den måde, hvorpå en enkel klædestrimmel S ved sugning fastholdes af gribemekanismen, og fig. 40 illustrerer den måde, hvorpå en enkel klædestrimmel S gribes af gribemekanismen. I

20 DK 168160 B1 fig. 37-40 er kloarme 451 og 452 drejeligt understøttet af en aksel 453, som er udstrakt gennem sugedysen 442, endvidere er kløer 454 af gi idetypen stift fastgjort til den ene ende af kloarmen 451, og kløer 455 af gi idetypen er stift fastgjort til den ene ende af kloarmen 452.

5 Disse kløer 454 og 455 har en fremspringende plan konfiguration i overensstemmelse med tværsnitskonfigurationen (cirkulær i det foreliggende tilfælde) for sugedysen 442, og de er monteret, således at, når kloarmene 451 og 452 drejes væk fra hinanden, så vil kløerne 454 og 455 glide, samtidig med at spalten mellem den cirkulære nedre ende af 10 sugedysen 442 og den cirkulære øvre klo 455 og spalten mellem hver af de nærliggende cirkulære kløer 455 og 454 minimeres. Henvisningsbetegnelserne 456 og 457 betegner luftcylindre, der virker som drivorganer for kløerne 454 og 455. Den ene ende af hver af luftcylindrene 456 og 457 er forbundet med sugedysen 442, og de andre ender deraf er forbun-15 det med kloarmene 451 henholdsvis 452. En porøs plade 458 er tilvejebragt inde i sugedysen 442 for at forhindre, at en klædestrimmel S suges for langt op. En afstandsføler 459 er anbragt ved indersiden af den porøse plade 458. Afstandsføleren 459 er beregnet til at detektere stillingen for klædemassen og for derved at regulere det tidspunkt, 20 hvor gribeapparatet 401 bevæges lodret og det tidspunkt, hvor en klædestrimmel S gribes af kløerne 454 og 455.

Det antages, at kl ædestrimmel gribeapparatet 401 er ophængt i en stilling, som er illustreret med stiplede linier i fig. 33. Når det er 25 tilvejebragt i denne tilstand, transporteres en klædemasse 403 af transportøren 402 i en tilstand, hvor klædemassen 403 er udredt i en vis udstrækning, den anden og trejde luftcylinder 422 og 426 aktiveres for at sænke armdelen 411, og når det på basis af detekteringssignalet fra afstandsføleren 459 bedømmesf at klædestrimmelgribeapparatet 401 30 er sænket til en optimal stilling (den stilling, som er vist med fuldt optrukne linier i fig. 33) i forhold til klædemassen 403, ophæves driften af den anden og trejde luftcylinder 422 og 426. Derefter aktiveres sugedysen 442 for at opsuge klædemassen 403, og umiddelbart efter begyndelsen af sugedysen 442's drift aktiveres 1 uftcylindrene 456 35 og 457, som driver kloen, for at forskyde kløerne 454 og 455. Når sugeoperationen er udført på denne måde, suges en del af klædestrimlen S op inde i kløerne 454 og 455, således som vist i fig. 39, og når kløerne 454 og 455 aktiveres for at glide eller forskydes, gribes den op-sugede klædestrimmel $ ved hjælp af kløerne 454 og 455, således som 21 DK 168160 B1 vist i fig. 40. Derefter aktiveres den anden og tredje luftcylinder 422 og 426 i modsat retning til den ovenfor nævnte for at hæve armdelen 411, og klædestrimmelgribeapparatet 401 hæves også sammen med armdelen. Hvis klædestrimlen S, der gribes af kløerne 454 og 455 på dette 5 tidspunkt er viklet sammen med andre klædestrimler, påføres en meget stor strimmel løftekraft på kløerne 454 og 455, og det eftergivelige organ 444 sammentrykkes, og spalten mellem nærhedsføleren 445 og armdelen 411 reduceres. Således detekteres en unormal tilstand for klædestrimlen S i overensstemmelse med et detekteringssignal fra nærhedsfø-10 leren 445, og 1 uftcylindrene 456 og 457, som driver kløerne, aktiveres for at returnere kløerne 454 og 455 til den tilstand, som er vist i fig. 39, idet klædestrimlen S frigøres fra den grebne tilstand.

Når klædestrimlen S på den anden side hæves glat, aktiveres den første 15 cylinder 418 i en tilstand, hvor klædestrimlen S gribes. Som følge heraf drejes armdelen 411 vandret, således som vist i fig. 34. Endvidere aktiveres den anden og tredje luftcylinder 422 og 426 for at bevæge armdelen 411 lodret, og således kan klædestrimlen S transporteres til en forudbestemt stilling.

20

Med dette apparat vil overfladen af en klædemasse 403 således blive udsat for en sugevirkning for at opsuge en del af en kædestrimmel S, og den del af klædestrimlen S, der således er suget op, gribes derefter af kløerne 454 og 455. Det er følgeligt muligt automatisk og på 25 pålidelig måde at opsamle og gribe en enkelt klædestrimmel S fra klædemassen uden behov for nogen manuel operation. Da kløerne 454 og 455 under sugeoperationen er åbnet for at definere en del af sugeportén, er der ingen fare for, at sugetrykket reduceres. Endvidere er den porøse plade 458 tilvejebragt i en mellemliggende del af sugedysen 442 30 for at forhindre klædestrimlen S i at blive suget for langt op. Der er derfor en meget lille risiko for, at to klædestrimler S opsamles på en gang, og der er også meget lille risiko for, at en klædestrimmel S bliver filtret sammen med dysens spids. Hvis en grebet klædestrimmel S er filtret sammen med andre klædestrimler og påfører en alt for stor 35 løftekraft på kløerne 454 og 455, frigøres klædestrimlen S fra den grebne tilstand. Der er derfor ingen risiko for, at klædestrimlen S bliver beskadiget. I dette apparat er afstandsføleren 459 tilvejebragt inde i sugedysen 442 for at detektere afstanden mellem samme og en klædemasse 403, som skal gribes, og for derved at regulere lukkeopera- 22 DK 168160 B1 tionen af kløerne 454 og 455 samt den lodrette bevægelse af armdelen 411. Det er følgeligt muligt at tilvejebringe en operation for grib- * ning af en klædestriromel ved en foretrukket stilling for opsamling af en klædestrimmel S uanset klædemassen 403's stilling og konfiguration.

5 Da afstandsføleren 459 er anbragt ved indersiden af den porøse plade 459, er der endvidere ingen risiko for at føleren 459 bliver beskadi get.

En anden udførelsesform for opfindelsen vil herefter blive beskrevet 10 under henvisning til fig. 27-29. Da denne udførelsesform har et arrangement, som svarer til det for den første udførelsesform, med undtagelse af et apparat til gribning af strimmel hjørner, som er beskrevet herunder, og visse andre dele, er beskrivelsen af de fælles dele udeladt. I figurerne angiver henvisningsbetegnelsen 261 klemmeorganer, 15 der svarer til de, der er angivet med henvisningsbetegnelserne 111 og 117 i fig. 1 og 2, og de erstatter klemmeorganerne 111 og 117 i den første udførelsesform. Klemmeorganerne 261 er beregnet til at klemme en klædestrimmel S, som transporteres, medens den er grebet af en klo 291, således som vist i fig. 27(b). Klemmeorganerne'261 er almindelig-20 vis dannet af rustfri stålplader og er forsynet med drejelige styreruller 263,264 og 265 i umiddelbar nærhed af klemmeorganerne 261's indløbs- og udløbsdele for at sænke friktionskoefficienten mellem klædestrimlen S og klemmeorganerne 261. Henvisningsbetegnelsen 262 angiver en klemmerille, som er tilvejebragt i klemmeorganerne 261. Klæde-25 strimlen S klemmes langs rillen 262 for at gøre det let at gribe klædestrimlens S's hjørne. En føler 276 er anbragt i en del af klemmeril-len 262 og er beregnet til at afgive et signal, som indikerer klædestrimlen S's passage.

30 Sugeorganer 266 er tilvejebragt for at undertrykke bl afren af klædestrimlen S ved sugning, og de gør det således muligt at gribe klædestrimlen S pålideligt og effektivt. Henvisningsbetegnelsen 271 angiver en styreskinne langs hvilken en klo 291 vandrer, og kloen 291 drives almindeligvis ved hjælp af en kæde 138 eller lignende, således som 35 vist i fig. 4 for at føre kloen langs styreskinnen 271. En anden styreskinne 272 er en transportskinne, som benyttes, når en klo 293, der griber en hjørnedel af klædestrimlen S, drives af kloen 291 gennem klædestrimlen $. En yderligere styreskinne 273 er arrangeret, således at tomme kløer 292 ved hjælp af tyngdekraften vandrer gennem skinnen 23 DK 168160 B1 273, der er skråtstillet nedefter, og kl øerne 292 tilføres en efter en i kloføde- og drejeorganer 285 (beskrives senere) ved aktivering af et klofødeapparat 280.

5 Henvisningsbetegnelsen 274 angiver et forudbestemt antal styrestænger, som er tilvejebragt på den begyndende del af styreskinnen 272 for at forhindre kloen 293 i at fange klædestrimlen S forkert. Mere specifikt gribes hjørnedelen af strimlen S af kloen 291, og klædestrimlen klemmes af klemmeorganerne 261 og fremføres for at passere forbi sugeorga-10 nerne 266. På dette tidspunkt kan hjørnedelen af klædestrimlen S

springe op som en reaktion, der skyldes dens egen vægt, og det kan ske, at kloen 293 ikke fanger klædestrimlen S. For at undgå dette er der tilvejebragt styrestænger 274, som gør det muligt for kloen 293 at fange klædestrimlen S pålideligt og effektivt. Styrestængerne 274 er 15 ikke nødvendigvis begrænsende, og i praksis kan der også anvendes plader, valser og lignende. En plade 275 er stift fastgjort til styreskinnen 273 for fastgørelse af en luftcylinder 282 i kl ofødeapparatet 280 (se fig. 28).

20 Henvisningsbetegnelserne 277 og 278 angiver fotoelektriske følere, nærhedsfølere eller lignende, som er stift fastgjort til styreskinnen 271 for at kontrollere passagen af kloen 291, som griber klædestrimlen S. Den dimension lj, som er illustreret i fig. 27(b), er bestemt på.en sådan måde, at, når kloen 291 når stillingen for føleren 277, så vil 25 driften af føleren 276 påbegyndes. Dimensionen 12 for føleren 278 er bestemt, således at, når kloen 291, der griber klædestrimlen S når stillingen for føleren 278, så vil den følgende h'jørnedel af klædestrimlen S i passende grad være passeret stillingen for kloen 293.

30 En føler 279 er stift fastgjort til styreskinnen 272 for at kontrollere, om den klo 293, der griber den følgende hjørnedel af klædestrimlen S, er ført ud af kloføde- og drejeorganerne 285, idet den trækkes gennem klædestrimlen S. Kl ofødeapparatet 280 er arrangeret som et midlertidigt lager for tomme kløer 292, som er returneret til styreskinnen 35 273, således som vist i fig. 28, og for på pålidelig måde at tilføre dem til styreskinnen 272 én efter én. En tap 281 er stift fastgjort til pladen 275 for at gøre det muligt for luftcylinderen 282 at dreje omkring tappen 281. En anden tap 283 er stift fastgjort til pladen 275 for at en knast 284 kan dreje omkring denne tap. Knasten 284 er for- 24 DK 168160 B1 bundet med stangen fra en luftcylinder 282 og er selektivt bragt til de to stillinger* som er indikeret med fuldt optrukne linier henholdsvis med streg-prik-linier i fig. 27(b), som følge af aktivering af luftcylinderen 282. Således gentager knasten 284 den midlertidige lag-5 ring og fødning af en klo 292 for hver af 1 uftcylinderen 282's slag og føder derved kløer 292 én efter én ind i kloføde- og drejeorganerne 285. Kloføde- og drejeorganerne 285 er, således som vist i fig. 29, arrangeret, så en tom klo 292, der er tilført fra klofødeapparatet, accepteres i en acceptskinne 300 i en sektion A, og en luftcylinder 10 286 aktiveres for at få en arm 287 til at påføre en kraft på kloen 292 i retning af pilene i fig. 4(a) for at åbne kloen 292. Derefter drejes kloen 292 180° i retning af pilen i fig. 29 ved aktivering af indekseringsorganer 288, således at kloen 292 er positioneret i en sektion B. Kloen 293, der er illustreret i sektion B, er den samme som kloen 292. 15 Efter passagen af klædestrimlen S's følgende hjørne er bekræftet, lukkes kloen 293 for at gribe hjørnedelen af klædestrimlen S, og den transporteres derefter langs styreskinnen 272 ved hjælp af den drivkraft, som gennem klædestrimlen S er overført dertil fra kloen 291. Acceptski nnerne 300 vender respektivt mod styreskinnen 273 i sektionen 20 A og styreskinnen 272 i sektionen B, således at kl øerne 292 og 293 glat kan fremføres mellem skinnerne 273 og 272. Det bemærkes, at antallet (2) af delinger i indekseringsorganerne 288 ikke nødvendigvis er begrænsende derfor. En plade 289 er stift fastgjort til indekseringsorganerne 288, som på sin side er fastgjort til en konsol (ikke 25 vist ). På pladen 289 er acceptskinnerne 300 for kl øerne 292 og 293 monteret, og ligeledes er luftcylindrene 286 og armene 287 for åbning af kl øerne 292 og 293 også monteret derpå. Pladen 289 kan være forbundet med en dæmper (ikke vist), for således at absorbere energi på det tidspunkt, hvor den drejede plade 289 er ophængt.

30

Det efterfølgende er en beskrivelse af driften af den anden udførelsesform. Idet der henvises til fig. 27-29 ses, at kloen 291, der griber klædestrimlen S, transporteres gennem styreskinnen 271 ved hjælp af kæden 238, således som vist i fig. 4. Klemmeorganerne 261 er an-35 bragt nedenunder styreskinnen 271, og klædestrimlen S klemmes således ved hjælp af klemmeorganerne 261. Når passagen af den følgende hjørnedel af klædestrimlen S er detekteret ved hjælp af føleren 276, lukkes kloen 293 som følge af detekteringssignalet fra føleren 276. Den tidsmæssige sammenhæng mellem detekteringssignalet fra føleren 276 og klo- 25 DK 168160 B1 en 293's 'lukkeoperation indstilles almindeligvis ved hjælp af en timer (ikke vist), således at gribningen af den følgende hjørnedel af klædestrimlen S udføres pålideligt.

5 Styrerullerne 262,264 og 265 er medvirkende til at sænke friktionskoefficienten mellem klemmeorganerne 261 og klædestrimlen S. Hvis klem-meorganerne 261 er monteret under en passende vinkel, er det muligt at eliminere behovet for tilvejebringelsen af styreruller. Når den følgendel hjørnedel af klædestrimlen S når en stilling umiddelbart før 10 kloen 293, udføres der en sugning ved hjælp af sugeorganerne 266, således at klædestrimlen S's hjørnedel øjeblikkeligt gribes, og det er derved muligt at eliminere risikoen for, at strimlen S blafrer, og at påføre en spænding i klædestrimlen S, som effektivt gør det muligt for kloen 293 at gribe hjørnedelen af klædestrimlen S nøjagtigt ved hjør-15 nedelen. Det bemærkes, at selv om der i den ovenfor beskrevne udførelsesform påføres sugning, er det også muligt at opnå en effekt, der er ækvivalent til ovenstående ved at blæse luft imod strimlen S fra oversiden af klemmeorganerne 261. Imidlertid vil denne alternative procedure medføre problemer, idet luftforbruget er ufordelagtigt højt, og 20 støjniveauet vil også være ufordelagtigt højt. Styrestængerne 274 er beregnet til at understøtte vægten af klædestrimlen S for at forhindre enhver ustabil bevægelse i klædestrimlen, som er fremkaldt af tyngdekraften ved stillingen for sugeorganerne 266, som er anbragt ved klem-meorganernes 261's udløb, og styrestængerne 274 er derfor væsentlige 25 organer, der er beregnet til at gøre det muligt for kloen 293 på pålidelig måde at gribe hjørnedelen af klædestrimlen S.

Kl øerne 293, der er beregnet til at gribe hjørnedelene af klædestrimlen S, fremføres til styreskinnen 272 én efter én fra styreskinnen 273 30 ved hjælp af aktiveringen af klofødeapparatet 280 og kloføde- og dre-jeorganerne 285. Dimensionen lj bestemmes således, at, når kloen 291 når stillingen for føleren 277, vil sugeorganerne 266 aktiveres. Føleren 278 slår til, når kloen 291, der griber klædestrimlen S, når stillingen for føleren 278. Hvis kloen 293 på dette tidspunkt er tilstede 35 ved den forudgående stilling, kan kloen 293 ikke passere stillingen for føleren 279. Følgeligt betragtes dette som et manglende greb, og kloen 291 bringes til at droppe den grebne klædestrimmel ned på remtransportøren 132 (se fig. 3), eller klædestrimlen S transporteres til remtransportøren 132 ved hjælp af andre velkendte organer. Selv om den DK 168160 Bl 26 foreliggende opfindelse i de ovenfor beskrevne udførelsesformer er forklaret i forbindelse med et klædeudbredningsarrangement, bemærkes det, at den foreliggende opfindelse på tilsvarende måde kan benyttes i forbindelse med et arrangement til sortering af lagner eller andre 5 tekstil produkter.

En tredje udførelsesform for den foreliggende opfindelse vil herefter blive beskrevet under henvisning til fig. 30-32. I denne udførelsesform er der, således som vist i fig. 30 og 31, i den anden klotrans- • 10 portør c ifølge den ovenfor beskrevne første og anden udførelsesform, tilvejebragt en vibrationsvalse 309, der er beregnet til at vibrere klædestrimlen, som gribes og fremføres af kloen 114 samt et bord 310.

Således som vist i fig. 32(a), påfører vibrationsvalsen 309 vibratio-15 ner på klædestrimlen S, som gribes og transporteres af kloen 114, der er vist i fig. 1, for at opvikle og udrede en kort side af klædestrimlen S, således at hjørnet d af klædestrimlen S er udstrakt nedenunder kloen 114 og i retning af dennes vandring. Vibrationsval sen 309 er almindeligvis dannet på en sådan måde, at en vibrationsplade 302, der er 20 dannet af en rustfri stål plade, er stift fastgjort til en aksel 303, som drejer med et forudbestemt omdrejningstal, således som vist i fig. 32(b). Akslen 303 drejes ved aktivering af drivorganer 306 gennem en drivskive 304 og en kæde 305. Medens akslen 303 drejer en fuld omgang, kan vibrationspladen 302 følgeligt påvirke klædestrimlen S to gange.

25

Da drivorganerne 306 er forbundet med en hastighedsregulering (ikke vist), er det muligt at vælge en slagpåvirkningshastighed for klædestrimlen S. Bordet 310 er anbragt ved nedenstrømssiden af vibrationsvalsen 309 ved stort set samme højde som vibrationsvalsen 309 for at 30 begrænse bevægelsen af den bageste halvdel af klædestrimlen S, således at hjørnet d af klædestrimlen S, der er udredet derfra, er forhindret i igen at blive indviklet i klædestrimlen S. Koniske flanger 301 er fastgjort ved begge ender af vibrationsval sen 309, således at klædestrimlen S er forhindret i at blive viklet omkring valsen 309. Det be-35 mærkes, at bordet 310 almindeligvis er dannet af en rustfri stålplade, og det er også muligt at anvende en slagpåvirkningsplade og runde stænger, som er svejst sammen.

Virkemåden for denne udførelsesform vil beskrives herefter. Idet der DK 168160 B1 27 henvises til fig. 32 ses, at kloen 114, der griber klædestrimlen S, transporteres gennem styreskinnen 150 ved hjælp af kæden 138, således som vist i fig. 4. Vi brationsval sen 309 og bordet 310 er anbragt nedenunder styreskinnen 150, således at klædestrimlen S, der er grebet 5 af kloen 114, gentagne gange bankes ved operationen fra vibrationspladen 302. Selv når klædestrimlen S er tilvejebragt i form af en masse bliver det let udredt, og navnlig når hjørnet d af den korte side af klædestrimlen S er i kontakt med kloen 114, kan den udredes, for således at strække sig nedunder kloen 114 og i retning af dennes van-10 dring.

Den operation, som foregår i det tilfælde, hvor der ikke er tilvejebragt nogen vibrationsvalse 309, således som vist i fig. 32(c), vil forklares herefter. I dette tilfælde kan klædestrimlen S, der gribes 15 af kloen 114, have hjørnet (hjørnet d, der er vist i fig. 32(a)) .af den korte side indviklet i strimlen S. Selv hvis klædestrimlen S klemmes af klemmeorganerne 117, og hvis den følgende hjørnedel deraf gribes, vil hjørnet d i et sådant tilfælde ikke komme ud fra strimlen S i et næste trin, hvor hjørnet d af klædestrimlen S skal gribes, og det 20 er derfor umuligt at gribe hjørnet d.

Resultater af forsøg viser, at et sådant problem optræder ved et forhold på 30-40%, og dette medfører en betragtelig sænkning af det forhold, ved hvilket det ønskede hjørne gribes med held. Hvis der anven-25 des vibrationsvalse, udredes hjørnet d af klædestrimlen S uden svigt fra klædestrimlen S for at udstrække sig nedunder kloen 114, og derved trænger hjørnet d ind i klemmeorganerne 117. Efter klædestrimlen S har passeret gennem klemmeorganerne 117, kan hjørnet d af klædestrimlen S derfor åbnes uden svigt. Følgeligt kan kloen 120 i den efterfølgende 30 klotransportør gribe hjørnet d af klædestrimlen S uden svigt.

Da den foreliggende opfindelse er arrangeret, således som beskrevet ovenfor, er det muligt automatisk at udbrede eller sortere klæder (lagner), hvilket hidtil er udført ved en manuel operation. Det er 35 følgeligt muligt at frigøre operatører for arbejde i det dårlige miljø, og at automatisere arbejdet i vaskerier.

Da en klædestrimmel ifølge den foreliggende opfindelse klemmes i klemmeorganerne, medens den transporteres i en hældende tilstand, er ope- 28 DK 168160 B1 rationen ikke begrænset af klædestrimlernes dimensioner, hvilket tilvejebringer en praktisk fordel. Medens en klædestrimmel transporteres, udvikles den endvidere ifølge den foreliggende opfindelse ved hjælp af en vibrationsval se for at udrede en ønsket hjørnedel af strimlen der-5 fra, og strimlen klemmes derefter af klemmeorganerne. Det er følgeligt muligt, at opnå en praktisk fordel, idet operationen ikke er begrænset af klædestrimlernes dimensioner. Det er ved forsøg blevet bekræftet, at sandsynligheden for at en hjørnedel af en klædestrimmel med held gribes kan hæves fra 50-60% til 90% ved at udrede hjørnedelen af klæ-2Q destrimlen ved anvendelse af en kombination af udredningseffekten fra vibrationsvalsen og bordet.

15 20 25 30 35

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til gribning af hjørner af en klædestrimmel og strækning af nævnte klædestrimmel, kendetegnet ved, et første trin til gribning af nævnte klædestrimmel ved et hvilket som 5 helst punkt (X), et andet trin til opvikling af strimmelen, et tredje trin til presning af strimmelen, et fjerde trin til detektering af en nederste hjørnedel (a) af strimmelen, 10 et femte trin til gribning af den nederste hjørnedel (a) af strimmelen, et sjette trin til at slippe strimmelen i nævnte gribepunkt (X) fra det første trin, et syvende trin til opvikling af strimmelen, 15 et ottende trin til presning af strimmelen, et niende trin til detektering af en nederste hjørnedel (c) af strimmelen, og som er positioneret diagonalt modsat hjørnedelen (a), et tiende trin til gribning af den nederste hjørnedel (c) af strimmelen, 20 et ellevte trin til strækning af strimmelen langs en diagonal linie, der er defineret ved de to hjørnedele (a,c), et tolvte trin til trækning af strimmelen opefter i hjørnedelen (a), medens hjørnedelen (c) bevæger sig horisontalt på en sådan måde, at strimmelen forskydes fremefter i en skråstillet position, 25 et trettende trin til detektering af en tredje hjørnedel (d) af strimmelen, og som er nærliggende de grebne hjørnedele (a,c), et fjortende trin til gribning af den tredje hjørnedel (d) på strimmelen, et femtende trin til at slippe enten den ene eller den anden af de to 30 hjørnedele (a,c), grebet under henholdsvis det fjerde eller det niende trin, et sekstende trin til udstrækning af strimmelen langs med linien, der er defineret ved de to hjørnedele (a,b eller d,c), der forbliver grebne.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 kendetegnet ved, at vibrationer tilføres til strimmelen før presning af strimmelen og detektering af den nederste hjørnedel af strimmelen. 35 30 DK 168160 B1

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at trinnet til gribning af den nederste hjørnedel af strimmelen omfatter et trin til tilføring af luftsugning til strimmelen før gribning af hjørnedelen. 5

4. Apparat til brug ved fremgangsmåden ifølge krav 1, kendeteg net ved, en første transportklo (103) til ophængning af en rektangulær tøjstrimmel ved gribning i et hvilket som helst punkt (X), 10 et første intermitterende fødeorgan (108) for opvikling af nævnte strimmel, et første presseorgan (111) til presning af strimmelen, medens denne bliver trukket igennem af en trækkende klo (106), en første sensor (112) til detektering af den nederste hjørnedel (a) 15 af strimmelen, en anden klo (114) til gribning af den nederste hjørnedel (a) af strimmelen, et andet intermitterende fødeorgan (116) til opvikling af strimmelen, et andet presseorgan (117) til presning af strimmelen, medens den ne-20 derste hjørnedel (c) bliver detekteret af en anden sensor (118), en tredje klo (120) til gribning af den nederste hjørnedel (c), et drivorgan (129) til at trække den anden klo (114), og den tredje klo (120) langs tøjstrimlen, og klobremse organer (200) til påføring af en bremsekraft til den tredje klo (120), 25 hvorved strimmelen bliver strukket mellem den anden og tredje klo (114,120), et drivorgan (129) til at trække den anden klo (114) opefter, medens den tredje klo (120) bliver trukket vandret, en tredje sensor (122) til detektering af den tredje hjørnedel (d) af 30 strimmelen, en fjerde klo (124) til gribning af den tredje hjørnedel (d) af strimmel en, et femte drivorgan (126) til transportering og udstrækning af strimmelen, ved at den ene eller den anden af kl øerne, der griber de respek-35 tive hjørnedele (a,c) udløses, og ved forskydning af den forreste klo (114,124) fremefter, medens den følgende klo (124,120) bliver påført en bremsekraft.

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at organer til 31 DK 163160 B1 vibrering af strimmelen er placeret langs strimmelens bane før strimmelen når organerne til presning.

6. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at luftsugnings-5 organerne (113,119,123) er tilvejebragt i nærheden af de respektive kløer, og fungerer ved påføring af luftsugning, medens tøjstrimlen med sin nederste hjørnedel forskydes fremefter mod de respektive kløer.

7. Apparat ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at organer (150) 10 til efterfølgende fødning af de tomme kløer, der griber hjørner af strimmelen, er anbragt ved siden af positionen til gribning af den nederste hjørnedel på strimmelen. 15 20 25 30 35