DK167871B1 - Fremgangsmaade til fremstilling af brandafskaermende glaspanel - Google Patents

Description

i DK 167871 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et brandafskærmende glaspanel omfattende mindst ét lag af et opskummeligt materiale indføjet mellem to glasplader.

5 En sådan fremgangsmåde er f.eks. kendt fra DK patent nr. 125.384. I beskrivelsen til nævnte patent omtales fremstilling af varmeisolerende, lysgennemtrængeligt splintfrit glas under anvendelse af et uorganisk mellemlag. Først dannes et fast, ubrudt, kompakt lag af hydratiseret alkalisilikat. Dette lags hårdhed opnås ved tørring af 10 en silikatopløsning eller -suspension. Udgangssilikatet (opløsning eller suspension) har en høj hydrati seringsgrad. For at hærde det til et fast, ubrudt lag er det nødvendigt at tørre det. Når dette faste, kompakte lag er dannet, kan glaspanelet samles ved sammenklæbning af de forskellige lag på sandwichlignende måde. I beskri-^ velsen til nævnte patent er der ingen omtale af brandafskærmende glaspaneler med et mellemliggende lag af et opsvulmeligt materiale, hvoraf størstedelen af volumenet foreligger i form af korn.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstilles et brandaf-20 skærmende glaspanel, hvori der er indføjet mindst ét lag af et opsvulmeligt materiale mellem to glasplader, uden at det er nødvendigt med nogen forudgående tørring af laget af opsvulmeligt materiale.

25 Dette opnås med den indledningsvis angivne fremgangsmåde, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der mellem to glasplader anbringes et lag af et opskummeligt materiale, hvoraf i det mindste den overvejende del foreligger i form af korn, at samlingens kanter underkastes undertryk, og at samlingen sammenbindes ved hjælp af 30 varme- og/eller trykbehandling.

Laget af opskummel igt (intumescerende) materiale kan selv bringe pladerne til at hæfte til hinanden. Ved foranstaltningerne ifølge den foreliggende opfindelse kan det tørringstrin, der er nødvendigt 3^ ifølge beskrivelsen til DK patent nr. 125.384, således udelades.

Ved den foreliggende fremgangsmåde dannes et effektivt brandafskærmende glaspanel ved, at der anbringes et lag af korn af et opskummel igt materiale mellem to ydre glasplader. Disse korn anvendes DK i67o7 i Bl 2 direkte med den til opnåelse af deres rolle som opskummeligt materiale krævede hydratiseringsgrad. De er faste og anbringes i glaspanelet uden noget tørringstrin.

5 Ifølge DK patentskrift nr. 125.384 kan man for at forøge fremstillingsprocessen også gå ud fra en suspension, som også er dannet ved suspension af faste men vandholdige al kali si li katparti kl er i en vandig al kali si li katopløsning. I dette tilfælde opnås der ikke glasklart, men kun mælkeagtigt, men dog gennemskinneligt splintfrit 10 glas.

Helt overraskende har det vist sig, at ved anvendelse af en fremgangsmåde, ved hvilken der gøres brug af opvarmning og udsættelse for reduceret tryk, forsvinder korngrænserne, og kornene forenes til 15 et monolitisk lag under sammenføjningsoperationen samtidig med, at der, hvis det ønskes, opnås helt gennemsigtige, brandafskærmende glaspaneler. Ifølge DK patent nr. 125.384 kan der kun opnås mælkeagtige, men dog gennemskinnelige glaspaneler.

20 ved den kendte fremgangsmåde nødvendiggør tørringen yderligere et betragteligt tidsrum, som ved seriefremstilling af brandafskærmende glaspaneler er en ulempe. Fremstillingstiden for det brandafskærmende glaspanel ifølge den foreliggende opfindelse bliver også i sammenligning med kendt teknik betydeligt nedsat.

25

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes der fortrinsvis et undertryk på mellem 133 Pa og 33.300 Pa.

Der anvendes fordelagtigt mindst ét lag med mindst 70 volumenprocent 50 faststof i form af korn.

Det er særligt fordelagtigt, når mindst 90% af det anvendte kornede faststof har en kornstørrelse på mindst 0,1 mm og højst 2,5 mm.

55 Kornene kan udsættes for en varmebehandling for at få dem til delvis at flyde sammen på en måde, der er analog med sintring.

Som opskummeligt materiale kan der anvendes hydratiseret alkalimetalsalt.

DK 167871 B1 3

Eksempler på alkalimetalsalte, som kan bruges i hydratiseret form, er følgende: kaliumal uminat, kaliumplumbat, natriumstannat, kalium-stannat, natriumal uminiumsulfat, kaliumal uminiumsulfat, natriumbo-rat, kaliumborat og natriumortophosphat.

5

Hydratiserede eller vandholdige al kalimetal si li kater, f.eks. natriumsilikat, er specielt velegnede til brug i laget af opskummeligt materiale.

10 Sådanne substanser har mange gode egenskaber til det betragtede formål. De er i mange tilfælde i stand til at danne gennemsigtige lag, som klæber godt til glas eller glaskrystallinsk materiale. Ved at blive tilstrækkeligt opvarmede koger det indeholdte vand, og laget bliver opskummet, således at det hydratiserede metalsalt 15 omdannes til en uigennemsigtig, fast, porøs masse af cellulær form, i hvilken det er meget termisk isolerende og forbliver klæbet til det glas- eller glaskrystallinske materiale.

Dette træk er specielt vigtigt, fordi selv om alle panelets struk-20 turlag revner eller slås itu af termisk chock, kan panelet bibeholde dets effektivitet som en barriere mod varme og røg, eftersom fragmenterne af lagene kan forblive i position bundet sammen af det omdannede metalsalt.

25 Det er blevet fundet, at glasplader kan undergå svækkelse af forskellig grad ved forlænget kontakt med forskellige opskummelige materialer, f.eks. hydratiserede metalsalte. Dette er specielt vigtigt i tilfældet med gennemsigtige eller farvede plader, eftersom de kan undergå et tab i gennemsigtighed eller undergå en farveæn-30 dring.

Derfor dannes fordelagtigt en beskyttende belægning på mindst én og fortrinsvis hver glaslagoverflade, før det opskummelige materiale påføres en sådan overflade, og den beskyttende belægning udvælges på 33 en sådan måde, at det inhiberer interaktion mellem det opskummelige materiale og en sådan lagoverflade.

En sådan beskyttende belægning omfatter fortrinsvis en vandfri metalforbindelse aflejret på en eller flere lagoverflader, eftersom DK Ί6/8/Ί bl 4 sådanne belægninger kan danne meget effektive beskyttende mellemlag.

Fortrinsvis aflejres den vandfri metalforbindelse ved pyrolyse, eftersom det er bekvemt i praksis. Varmebehandling er en anden meget 5 bekvem måde til aflejring af den vandfri metalforbindelse.

En beskyttende belægning er fortrinsvis mellem 0,03 /im og 0,1 μπι tyk for på denne måde at tilvejebringe en ikke-porøs belægning uden at forårsage utilsigtede interferensvirkninger.

10

Et kriterium, der vil påvirke valget af egnet belægningsmateriale, vil klart være sammensætningen af det opskummelige materiale. For eksempel, når det opskummelige materiale omfatter et hydratiseret metalsalt udvalgt blandt natriumaluminiumsulfat og al kalimetal sili-15 kater, udvælges den vandfri metalforbindelse fortrinsvis blandt zirconiumoxid og vandfrit al uminiumphosphat.

Denne opfindelse udelukker ikke brugen af andre materialer, f.eks. titanoxid eller tinoxid.

20

Det er ikke vigtigt, om de anvendte glasplader selv er lysgennem-trængelige.

Pladerne kan fastgøres til hinanden. Dette kan gøres før eller efter ^ dannelse af laget og kan gøres ved anvendelse af sugevirkning, især når laminatet også varmes, så det bliver bundet sammen. På denne måde er det virkelig muligt at omdanne det til et ensartet homogent fast lag. Ved passende valg af det opskummelige materiale er det således muligt at fremstille gennemsigtige brandafskærmende glaspa-neler.

Det er nu temmelig overraskende blevet konstateret, at det er muligt at danne et opskummeligt lag in situ ud fra et granulært materiale, og at et sådant legeme kan have en meget høj grad af gennemsigtig-hed.

Forefindes i det mindste en del af materialet i form af korn, og bliver det opskummelige materiale underkastet sugning langs samlingens kanter i et afgasningstrin, og bliver samlingen udsat for DK 167871 B1 5 varme- og/eller trykforhold, så vokser kornene i laget eller hvert af lagene sammen til et opskummeligt legeme, hvorigennem strukturlagene bindes sammen.

5 Brugen af sådanne korn mellem strukturlagene af "sandwich"-samlingen har den fordel at adskille dem efterladende stier, hvorigennem gasser i mellemrummene mellem lagene kan suges væk, og dette letter afgasningen og fremmer således fast binding og fraværelse af indespærrede luftbobler i slutproduktet.

10

Hvis det opskummelige materiale skal udsættes for undertryk i et afgasningstrin, kan et lille overskud af vand være til stede, eftersom dette kan bortsuges under omdannelse af laget til et legeme, som binder strukturlagene i panelet sammen.

15

Dette træk er også vigtigt, fordi det tillader mere fleksibilitet i valget af det granulære opskummelige materiale.

Sagt generelt, for at tilvejebringe gode brandafskærmende egenska-20 ber, foretrækkes det, at et lag af hydrati seret al kalimetal si li kat skal omfatte 30 til 40 vægtprocent af tilbageværende vand, f.eks. 30 til 35%.

Det bør huskes, at sammenhængskraften af laget vil være større med 25 reduceret mængde af vand, men jo mere vand, der er til stede, jo mere virkningsfuldt vil laget være som en opskummelig brandafskærmende barriere. Brugen af et bindemiddel, som er en opløsning af det opskummelige materiale, gør det muligt at vælge det granulære materiales hydrati seringsgrad under andre hensyn, såsom lethed ved 30 håndtering og tilgængelighed, og den totale hydrati seringsgrad af laget kan bringes til dens optimumværdi ved valget af en bindemiddel sopløsning af passende styrke.

F.eks. natriumsil i katkorn med et vandindhold på under 30 vægtprocent 3^ kan holdes i et bindemiddel, som er en opløsning af hydratiseret natriumsilikat med en sådan koncentration, at den bringer totalmængden af vand, der er til stede i laget, til mellem 30 og 35 vægtprocent af laget.

DK lb/b/Ί b l 6

Fortrinsvis har mindst 90 vægtprocent af det granulære materiale en kornstørrelse på mindst 0,1 mm. Dette er fundet at fremme gennemsig-tigheden, når et lag af granulært materiale omdannes til et legeme, som binder lagene sammen, især når laget dannes eksklusivt af korn.

5

Maksimumkornstørrelsen er fordelagtigt 2,5 mm eller mindre. Sådan foretrukken maksimumkornstørrelse vil afhænge af total tykkel sen af laget eller legemet, der skal dannes, og den citerede værdi er specielt passende for lag- eller legemstykkelser under 8 mm som forelå trækkes.

Opfindelsen beskrives nærmere i nedenstående eksempler, der vil blive beskrevet under henvisning til tegningen, hvor: 15 fig. 1 viser et vertikalt tværsnit på langs af et apparat til udøvelse af en bindingsbehandling ifølge opfindelsen; fig. 2 er en grafisk fremstilling, der viser, hvordan temperatur og tryk varierer under behandlingsforløbet; 20 fig. 3 er et vertikalt tværsnitsbiIlede af en sammenlagt enhed, der er placeret i en alternativ form for et kantudsugningsorgan; fig. 4 er et tværsnitsbillede af et panelmellemprodukt til brug ved oe fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og fig. 5, 6 og 7 er tværsnitsbilleder af paneler fremstillet ifølge opfindelsen.

on

Det i fig. 1 viste apparat omfatter en indeslutning 1, der er delt i to kamre 2 og 3 af en skillevæg 4, som styres af en automatisk mekanisme 5. En rulletransportør 6 er anbragt med transportløbet forløbende gennem kamrene 2 og 3 til en aflæsningsplads (ikke vist) og dets returløb forløbende under indeslutningen 1 tilbage til en

OC

J pålæsningsplads (ikke vist).

Kammeret 2 er forsynet med varmeelementer 7 og 8.

To vakuumpumper 9 og 10 er forbundet med kammeret 2. Pumpen 9 står i DK 167871 Bl 7 forbindelse med atmosfæren inden i kammeret 2, og pumpen 10 er via en rørledning 11 forbundet med et forsegl ende rør 12, som er lavet af fleksibelt materiale.

5 Apparat fungerer på følgende måde:

Det fleksible forsegl ende rør 12 er et endeløst rør, som er åbent langs sin indre periferi og tilpasset til randen af den sammenlagte enhed, der skal danne laminatet. Den viste sammenlægning omfatter to 10 glasplader 13 og 14 og et mellemliggende lag 15 omfattende korn af opskummeligt eller opkvældbart materiale. Denne sammenlægning hviler på en slæde 16, der af rulletransportøren 6 transporteres ind i kammeret 2, og derpå lukkes indgangen til kammeret. Varmeelementerne 7 og 8 opretholder i dette kammer en passende temperatur.

15

Ved indføring i kammeret 2 opvarmes sammenlægningen øjeblikkeligt.

På samme tid frembringer vakuumpumpen 9 i kammeret 2 et undertryk og pumpen 10 frembringer et undertryk i det fleksible forsegl ende rør 12, som omslutter kanterne af den sammenlagte enhed.

20

Dette kanttryk er fortrinsvis mindre end 33.300 Pa og er også fortrinsvis mindre end undertrykket inden i kammeret 2.

De mest egnede tryk- og temperaturbetingelser kan afhænge af en 25 række faktorer, såsom materialet af hvilket kornene er dannede, kornstørrelsen og fugtindholdet og i nogle tilfælde mængden af eventuelt anvendt bindemiddel.

Fig. 2 illustrerer et egnet tryk- og temperaturområde for det tilfælde, hvor det mellemliggende lag 15 i begyndelsen indeholder tætpakkede korn af vandholdigt natriumsilikat, der har et vandindhold på 33 vægtprocent og en gennemsnitsdiameter på 1,2 mm. Disse værdier er egnede, hvad enten der er et bindemiddel til stede eller ej.

35

Idet der nu henvises til figurerne 1 og 2, transporteres en samling af lag 13, 14 og 15 tilpasset med et forsegl ende rør 12 ind i det første kammer 2 og opvarmes straks. Den optrukne linie betegnet A i fig. 2 viser temperaturen af lagsamlingen som en funktion af tid.

δ

Det antages, at lagsamlingen er ved stuetemperatur (20°C), når den indføres i kammeret 2, og dens temperatur stiger i begyndelsen ca. 2k°C pr. minut. Temperaturen i kammeret 2 opretholdes ved ca. 120°C, således at sammenlægningen ved slutningen af 30 minutter har en 5 temperatur på ca. 90°C.

Så snart lagsamlingen er inden i kammeret 2, tændes for vakuumpumperne 9 og 10 for at reducere trykket i kammeret og inden i det kantforsegl ende rør 12, hvorved dette sidste tryk virker direkte på 10 det opskummelige lag 15. Trykbetingelserne er anført i fig. 2 ved en stiplet linie B. Trykket reduceres på ca. 1 eller 2 minutter til ca. 2500 Pa. Trykket kan så stige jævnt, således at det efter 10 minutter er ca. 8000 Pa: efter ca. 20 minutter ca. 20.000 Pa: og efter 30 minutter ca. 40.000 Pa. Efter at lagsamlingen har været i *5 kammeret 2 i ca. 30 minutter (når lagsamlingen har opnået en temperatur på ca. 90°), får omgivelsestrykket lov til at vende tilbage fra 40.000 Pa til atmosfærisk tryk.

Kanttrykket anført ved stiplet linie C i fig. 2 reduceres til en 20 værdi på ca. 133 Pa, idet dette niveau nås ca. 1½ til 2 minutter, efter at lagsamlingen er indført i kammeret 2. Det er vanskeligt at måle dette tryk akkurat på grund af den fysiske konstruktion af vakuumrørledningen 11 og det forseglende rør 12, og trykket kan f.eks. også være 260 Pa. Kanttrykket opretholdes ved 133 eller 266 25 Pa, indtil omgivelsestrykket har nået en værdi på 40.000 Pa, og fortrinsvis indtil omgivelsestrykket har nået atmosfærisk tryk. I fig. 2 vises kanttrykket opretholdt ved 133 eller 266 Pa, indtil der er gået 32 minutter, hvorefter det får lov til hurtigt at vende tilbage til atmosfærisk tryk.

30

De foreliggende temperatur- og trykværdier vist i fig. 2 er kun eksempler udvalgt fra optimumområderne for temperatur- og trykområder. Disse områder er som følger: 55 For temperaturen af lagsamlingen (målt ved overfladen af en af glaspladerne): stigende fra stuetemperatur til mellem 100°C og 55°C efter 30 minutter.

For omgi vel sestrykket: en i niti al reduktion til mellem 1330 Pa og DK 167871 B1 9 13.300 Pa stigende til mellem 26.600 Pa og 53.300 Pa efter 30 minutter og før tilbagevending til atmosfærisk tryk.

For kanttrykket: en reduktion til under 2660 Pa.

5

Forskellen mellem omgivelsestrykket (som virker på mindst én af glaspladerne 13, 14) og kanttrykket (som virker på mellemlaget 15 mellem disse plader) medfører, at glaspladerne bliver presset sammen og dermed sammenpresser det derimellem lejrede opskummelige materi -10 ale. På grund af dette og på grund af bortsugningen af luft fra mellemrummet mellem glaspladerne, hvilket skyldes det reducerede kanttryk, og på grund af blødgøring af det initielt granulære opskummelige materiale, hvilken blødgøring skyldes den opvarmning, der finder sted, flyder kornene sammen og danner et homogent, fast, 15 gennemsigtigt legeme, hvis tykkelse selvfølgelig bestemmes af mængden af opskummeligt materiale brugt i hvert enkelt tilfælde. Dette legeme binder glaspladerne sammen. I et efterfølgende trin kan omgivel sestrykket i kammeret 2 forøges f.eks. til 13 kg/cm , medens laminatet opvarmes til 135°C. Dette trin gør det muligt at fjerne 20 endnu tilstedeværende boblerester fra laminatet og fremmer fast sammenbinding af laminatet, I tilfælde, hvor det opskummelige materiale, der bruges til at danne laget, består af korn og et bindemiddel snarere end korn alene, kan 25 temperatur- og kanttrykbetingel ser reguleres således, at bindemidlet ikke koger.

Efter at den ønskede behandling i kammeret 2 er blevet tilendebragt, åbner den automatiske mekanisme 5 skillevæggen 4, således at slæden 16 ved hjælp af transportøren 6 kan flyttes ind i kammeret 3, i hvilket kammer trykket progressivt sænkes, og laminatet progressivt afkøles, før det bliver transporteret til aflæsningspladsen. Hvis højtryksbindingstrinnet i kammeret 2 udelades, opretholdes kammeret 3 ved atmosfærisk tryk.

35

Fig. 3 viser en alternativ form for et middel til udsugning af overskydende flydende stof eller gasser fra området mellem pladerne i laminatet langs dettes kanter. Dette middel omfatter et hylster 17, der omslutter hele laminatet, som omfatter glaspladerne 18 og 19

Ul\ 10/0/ I di 10 samt det mellemliggende lag 20 med korn af opskummeligt materiale. Hylsteret er ved en vakuumledning 21 forbundet med en pumpe 22, med hvilken der inden i hylsteret kan opretholdes et undertryk, således at der opstår sugevirkning på området mellem pladerne. Når pumpen er 5 i drift, trykkes hylsterets top- og bundvægge mod de ydre hovedflader af det indesluttede laminat. I det mindste langs sin perifere zone er hylsteret imidlertid tilstrækkeligt stift til at modstå sammenklapning mod kanterne af laminatet, så at der inden i hylsteret langs laminatets kanter bevares et rum, som af pumpen 22 10 holdes på undertryk. Brugen af et hylster, som indeholder laminatet, frembyder den fordel, at størrelsen af hylsteret i forhold til laminatets mål ikke er kritisk. Hylsteret kan let anvendes til laminater i en række forskellige størrelser. Desuden hindrer hylsteret ikke en ensartet opvarmning af hele laminatet. Brugen af 15 et sådant hylster gør det endvidere lettere under behandlingen af laminatet at applicere et ensartet tryk på hele arealet af laminatets hovedflader, for at reaktionskræfter, der opstår på grund af trykforskelle mellem de omgivelser, hvori hylsteret befinder sig, og rummet inden i hylsteret ikke vil være af en sådan beskaffenhed, 20 at de forårsager udbøjning af laminatets ydre plader 18, 19. Sådanne udbøjninger kunne føre til dannelse af bobler i kanterne af laget 20 og også til et slutprodukt, der ikke er plant.

I en variant af den netop beskrevne udførelsesform tilvejebringes afstivningsmidler for at udstå reaktionskræfter, der opstår på grund af trykforskelle mellem det indre og det ydre af hylsteret 17. I fig. 3 er sådanne afstivningsmidler vist som et par rammer 23 af samme form men lidt større end lagsamlingen 18, 19, 20, som holdes fra hinanden af et antal piller, såsom 24. Rammerne 23 holder hyl -50 steret lidt væk fra samlingens kanter.

Samlingen af lag kan behandles med den beskrevne fremgangsmåde under henvisning til figurerne 1 og 2, idet der anvendes hylsteret 17 i stedet for det kantforsegl ende rør 12.

35

Det er også muligt at anvende udsugningsmidlet vist i fig. 3 i en alternativ, simplificeret fremgangsmåde, ved hvilken det ydre af hylsteret 17 altid udsættes for et atmosfærisk tryk. Ved en udførelsesform af en sådan simplificeret fremgangsmåde tændes pumpen 22 for DK 167871 Bl n at reducere trykket inden i hylsteret, dvs. det tryk, der virker på samlingens kanter, til mellem 1300 og 33.000 Pa. Denne værdi nås efter ca. 1 eller 2 minutter og opretholdes i yderligere 40 til 45 minutter. Lagsamlingen er i starten ved stuetemperatur (20°C) og 5 forbliver ved denne temperatur i ca. 15 minutter, efter at pumpen 22 er tændt. Temperaturen forøges ikke i denne initielle periode, fordi man mener, at kornene ville blødgøres og begynde at flyde sammen på grund af den store forskel mellem kanttrykket (under 33.000 Pa) og omgivelsestrykket (atmosfærisk), og dette ville vanskeliggøre 10 afgasning af det opskummelige lag og medføre en efterfølgende indeslutning af luftbobler i slutpanelet. Ved fremstilling af gennemsigtige paneler ifølge fremgangsmåden ifølge figurerne 1 og 2 er denne tidlige blødgøring ikke så vigtig på grund af den mindre forskel mellem kant- og omgivelsestrykkene.

15

Efter 15 minutter opvarmes samlingen af lag i hylsteret 17 ensartet, således at den når en temperatur på 90°C efter 45 minutter, og på dette trin får trykket i hylsteret lov til at returnere til atmosfærisk tryk. Efter denne tidsperiode findes lagsamlingen at være 20 bundet sammen som et gennemsigtigt panel. Selvfølgelig kan dette panel derefter overføres til en autoklav til et efterfølgende højtrykssammenbindingstrin om ønsket.

Fig. 4 viser en glasplade 25, der bærer et lag 25, hvilket lag 25 omfatter korn af opskummeligt materiale indeholdt i et bindemiddel, der består af en vandig opløsning af det opskummelige materiale.

Fig. 5 viser et brandafskærmende glaspanel fremstillet ifølge opfindelsen, hvilket glaspanel omfatter to glasplader 27, 28, mellem 50 hvilke der er indlejret et lag 29 bestående af korn af opskummeligt materiale indeholdt i et bindemiddel. Udførelsesformen illustreret i fig. 5 kan betragtes som et slutprodukt, i hvilket tilfælde glaspladerne 27, 28 er sammenholdt ved hjælp af en ramme 30, eller den kan betragtes som illustrerende et mellemtrin i fremstillingen, 55 hvor samlingen af lag er beregnet til sammenbinding, f.eks. som beskrevet under henvisning til figurerne 1 og 2.

Fig. 6 viser en brandafskærmende gi aspanel samling før sammenbinding.

12 UK ΊΒ78/Ί ΒΊ

Samlingen illustreret i fig. 6 viser to glasplader 31, 32, der definerer hovedflader af samlingen og et mellemliggende lag 33 af plastmateriale. Plade 31 har på den flade, der er vendt ind imod samlingen, et fast mellemlag 34 af opkvældbart eller opskummeligt 5 materiale. Den anden plade 32 bærer ligeledes et fast opskummeligt mellemlag 35. Den mellemliggende plastplade 33 bærer et enkelt, fast, opskummeligt mellemlag 35 vendt mod den anden glasplade 32.

Mellemlag af granulært opskummeligt materiale 37, 38 befinder sig 10 mellem det faste mellemlag 34 på den første glasplade 31 og plastpladen 33 henholdsvis mellem det faste lag 36 på plastpladen 33 og det faste mellemlag 35 på den anden glasplade 32.

Kanterne af den således dannede samling fastgøres temporært med IS klæbetape 39, som er porøs eller perforeret med huller 40, for at tillade området mellem pladerne at blive udsat for sugning.

I en variant af denne udførelsesform ses der bort fra den første glasplade 31, det dermed forbundne opskummelige mellemlag 34 og 2° kontaktlaget 37 af granulært opskummeligt materiale.

I en anden variant af denne udførelsesform ser man bort fra den anden glasplade 32, det dermed forbundne opskummelige mellemlag 35, det granulære kontaktmellemlag 38 og det opskummelige mellemlag 36 25 på plastpladen 33. 1 en tredie variant (som kan kombineres med den ene eller den anden af de to nævnte varianter), erstattes plastpladen 33 med en glasplade.

30

Det vil forstås, at skønt det i praksis er passende, er det ikke nødvendigt, at de to lag udgjort af mellemlagene 34 og 37 henholdsvis af mellemlagene 35, 36 og 38 er fremstillet af det samme opskummelige materiale.

35

Fig. 7 viser en yderligere udførelsesform for et brandafskærmende glaspanel, som omfatter to glasplader 41, 42 og et mellemlag af opskummeligt materiale 43, hvilket mellemlag er omgivet af et afstandslegeme 44 liggende mellem kanterne af glaspladerne 41, 42.

DK 167871 B1 13

Eksempel 1 (fig. 4).

En glasplade 25, som er 5 mm tyk, hvorpå der er af lejret et 2 mm tykt lag 26 af hydratiseret natriumsilikat. Laget 26 blev fremstil-5 let af korn af tørret hydratiseret natriumsilikat (26 vægtprocent vand) med en størrelse på mellem 0,1 mm og 0,4 mm, hvilke korn er opnået ved sigtning gennem en si med passende maskestørrelse, i en bindemiddelsopløsning af hydratiseret natriumsilikat, der indeholder 67 vægtprocent vand. Vægtforholdet mellem Si02 og Na20 i både korn 10 og opløsning var på mellem 3,3 og 3,4, og mængderne af korn og opløsning blev brugt i det omtrentlige volumenforhold på 100:30, således at det resulterende lag havde et totalt vandindhold på ca.

34 vægtprocent. I en variant af dette eksempel påførtes glaspladen hydratiseret natriumsil i katkorn indeholdende et overskud af vand og *5 udsattes for en varmebehandling for at bevirke, at de flyder sammen til et "sintret" lag indeholdende 34 vægtprocent vand.

Eksempel 2 (fig. 5).

^ Mellemproduktet i eksempel 1 (vist i fig. 5 som plade 27 og lag 29) har fået påført en anden glasplade 28, som også er 5 mm tyk, og denne samling af lag holdes sammen af en ramme 30.

Eksempel 3 (fig. 5).

25 I en variant af eksempel 2 bruges ramme 30 ikke. Kanterne af samlingen klæbes til med tape som beskrevet under henvisning til fig. 6, og samlingen bindes sammen ved fremgangsmåden beskrevet under henvisning til figurerne 1 og 2 under opnåelse af et gennemsigtigt 3^ brandafskærmende glaspanel af høj kvalitet.

Eksempel 4 I en variant af eksempel 3 erstattes det opskummelige lag 29, som 35 består af korn i et bindemiddel, af et lag af korn alene. Disse korn består af hydratiseret natriumsilikat, der har en diameter på 1,2 mm og et vandindhold på 35 vægtprocent. Denne samling bindes sammen ved en fremgangsmåde som beskrevet under henvisning til figurerne 1 og 2, således at det granulære lag omdannes til et fast lag, der er 2 UK Ί b/b/Ί b l u mm tykt, og som binder de to glasplader sammen.

Eksempel 5 (fig. 6) 5 Hver glasplade 31, 32, 33 var af 3 mm tykt glas og blev dækket med et 1,1 mm tykt lag henholdsvis 34, 35, 36 af hydrati seret natriumsilikat. Disse mellemlag blev dannet ved at hælde en opløsning, der har følgende egenskaber: vægtforhold SiOg : NagO 3,3 til 3,4, massefylde 37° til 40° Baumé, ud på de horisontale glasplader. De 10 således dannede mellemlag blev derefter tørret til et vandrestindhold på 34 vægtprocent.

De belagte plader blev derefter holdt sammen med mellemrum på kanterne, idet der anvendtes klæbetape, førende rundt om kanterne på 1® samlingen, men efterladende toppen åben. Granulært hydratiseret natriumsilikat af samme sammensætning som det tørrede mellemlag blev derefter indført i rummene mellem lagene for at danne mellemlaget 37,38. Topkanten af samlingen blev derefter lukket, og samlingen blev bundet sammen ved varme og tryk for at danne et gennemsigtigt brandafskærmende glaspanel. 1 en variant af dette eksempel blev kun anvendt nogle få korn udelukkende nok til at adskille lagene, der indlejrede dem, for på denne måde at tilvejebringe afgasningsveje under bindingsprocessen.

25

Eksempel 6 I en variant af eksempel 2 blev glaspladerne hærdet kemisk.

30 Eksempel 7 (fig. 7)

Hver glasplade 41, 42 var 5 mm tyk. Glaspladerne blev holdt sammen med mellemrum af legemer 44 af syntetisk gummi limet til pladernes kanter, men efterladende en side åben. Samlingen blev stillet på 35 kanten med dets åbne side øverst, og mellemrummet mellem pladerne, hvilket mellemrum var 4 mm tykt, blev derefter fyldt med korn af hydratiseret natriumsilikat (33 vægtprocent vandindhold) som opskum-meligt materiale. Kornstørrelsen var 1 til 1,5 mm udvalgt ved sigtning gennem masker af passende størrelse. Den åbne side af DK 167871 B1 15 panelet blev derefter forseglet ved at lime endnu en strimmel af syntetisk gummi. I en anden udførelsesform blev korn, der har et lavere vandindhold, anvendt, og før forsegling af den åbne side blev vand indført i en mængde, der var mindre end korn vol urnenet, for at 5 fjerne luft fra rummet mellem pladerne og for at hæve det totale vandindhold af laget til ca. 34 vægtprocent.

Eksempel 8 (fig. 7)

Et legeme 44 af porøst piastmellemlagsmateriale blev lagt langs tre kantsider af en rektangulær glasplade 41 og en anden plade 42. Mellemrummet mellem lagene blev derefter fyldt med opskummeligt materiale, og en strimmel af det porøse plastmellemrumsmateriale blev derefter lagt mellem den fjerde kantside af glaspladerne. Det *5 opskummelige materiale, der blev brugt, bestod af korn af hydrati-seret natriumsilikat med en diameter på 1,2 mm.

Den således dannede samling blev derefter placeret i et hylster og udsat for den simplificerede bindingsfremgangsmåde beskrevet under henvisning til fig. 3 for at omdanne det opskummelige materiale 43 til et gennemsigtigt lag, der binder de to glasplader sammen. Trykket inden i hylsteret blev reduceret til 13.300 Pa. Efter sammenbinding blev mellemlagsmaterialet 44 fjernet efterladende en perifer fure, der leder rundt om panelet, som derefter blev fyldt med forseglingsmateriale.

Eksempel 9 I en variant af eksempel 8 blev samlingen udsat for en bindingspro-ces beskrevet under henvisning til figurerne 1 og 2 under dannelse af et gennemsigtigt brandafskærmende glaspanel. 1 2 en variant af eksemplet blev samlingen dannet på en anden måde.

Den første glasplade 41 blev lagt horisontalt, og porøst plast- 35 mellemlagsmateriale 44 blev påført dens kanter. Den hydrati serede natriumsiliktopløsning specificeret i eksempel 5 blev spredt ud på 2 glaspladen i en mængde på 100 ml/m for at virke som et bindemiddel for efterfølgende påføring af korn af hydrati seret natriumsilikat. Kornene var i al væsentlighed af ensartet størrelse (1,2 mm DK 167871 81 16 2 diameter) og blev påført ved en samlet volumenhastighed på 2 1/m .

Den anden glasplade 42 blev derefter lagt over det således dannede lag, og samlingen blev bundet sammen.

5 Eksempel 10 I en variant af eksempel 5 var de to ydre glasplader 31, 32 5 mm tykke, og den midterste plade 33 var 3 mm tyk, og det opskummelige materiale, der blev anvendt, var hydratiseret kaliumsilikat.

10

Eksempel 11

Som en variant af de foregående eksempler, hvor hydratiseret natriumsilikat blev anvendt som opskummeligt materiale, blev hver glas-15 pladeflade, som i det færdige panel ville grænse op til det opskummelige materiale, givet en beskyttende belægning af zirconiumoxid, hvilken belægning var 0,4 pm tyk og aflejret ved pyrolyse. I en variant af dette eksempel blev zirconiumoxidbelægningen erstattet af en af vandfrit aluminiumphosphat.

20

Eksempel 12 I en variant af eksempel 3 blev det opskummelige lag 29 dannet af 0,3 mm tykt hydratiseret natriumaluminiumsulfat, og glaspladerne 27, ^ 28 var hver 4 mm tykke. Før dannelsen af samlingen blev en 0,05 pm tyk beskyttende belægning af vandfrit aluminiumphosphat påført hver glaspladeflade, der var bestemt til at kontakte det opskummelige lag. I en variant af dette eksempel var den beskyttende belægning af zirconiumoxid.

30

Eksempel 13 I en variant af eksempel 2 er det anvendte opskummelige materiale hydratiseret kaliumal umi nat til dannelse af et lag med en tykkelse 33 på 0,8 mm. 1 en variant af dette eksempel dannes det opskummelige lag af et af de følgende metalsalte i hydratiseret form: kaliumpiombat, natrium-stannat, kaliumstannat, kaliumaluminiumsulfat, natriumborat og

Ulv 10/0/ I D I

5 17 natri umortophosphat.

10 15 20 25 30 35

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af et brandafskærmende glaspanel omfattende mindst ét lag af et opskummeligt materiale indføjet 5 mellem to glasplader, kendetegnet ved, at der mellem to glasplader anbringes et lag af et opskummeligt materiale, hvoraf i det mindste den overvejende del foreligger i form af korn, at samlingens kanter underkastes undertryk, og at samlingen sammenbindes ved hjælp af varme og/eller trykbehandling. 10

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes et undertryk med en absolut værdi på mellem 133 Pa og 33.300 Pa.

^ 3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der anvendes mindst ét lag med mindst 70 volumenprocent faststof i form af korn.

4. Fremgangssmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, ?Q kendetegnet ved, at det kornede faststof holdes sammen ved hjælp af et bindemiddel, navnlig en vandig opløsning af det opskummelige materiale.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, 25 kendetegnet ved, at mindst 90% af det anvendte kornede faststof har en kornstørrelse på mellem mindst 0,1 mm og højst 2,5 mm. 30 35