DK166241B - Afboejningskredsloeb til korrektion af maagevingeforvraengning i et billedroersanlaeg med et kvadratformet, plant billedroer - Google Patents

Description

! DK 166241 B

o

Opfindelsen angår et afbøjningskredsløb til korrektion af mågevingeforvrængning således som nærmere angivet i krav l's indledning.

Nye billedrør med en fladere billedflade, som f.eks.

5 RCA Corporation's kvadratformede plane billedrør, har asfæriske billedfladekrumninger. Et billedrør af denne art med en kompliceret billedfladekrumning er beskrevet i følgende britiske offentliggjorte ansøgninger. Britisk offentliggjort ansøgning nr. 2.136.200 A, dateret 12. september 1984, britisk offent-10 liggjort ansøgning nr. 2.136.198 A, dateret 12. september 1984, britisk offentliggjort ansøgning nr. 2.136.199 A, dateret 12. september 1984, og britisk offentliggjort ansøgning nr. 2.147.142 A, dateret 1. maj 1985.

I en udformning af et billedrør med fladere billedfla-15 de som f.eks. det kvadratformede, plane 27 V, RCA 110° COTY-SP farvefjernsynsbilledrør, A68ACC10X, er formen for billedrørs-billedfladens sagittalhøjde, z, i millimeter, i forhold til billedfladens midtpunkt gives ved; 20 Ζ=ΑηΧ2 + A,x4 + A-Y2 + A.X1Y2 + 1 4 2 Z 4 J 2 4q 44 Å5XYz + AgY + A?X Y + AgX Y , hvor X og Y er afstandskoordinaterne, i millimeter, fra billedfladens midtpunkt langs stor- · henholdsvis lilleaksen, 25 og hvor: Αχ = -0.236424229 x 10~4 A2 = -0.363538575 x 10~3 A3 = -0.422441063 x 1θ"4 30 A4 = -0.213537355 x ΙΟ-8

An = +0.883912220 x 1θ“13 5 -9 Ac = -0.100020398 x 10 -14 2 A? = +0.117915353 x 10 3

Ag = +0.527722295 x 10~21 4 35 2

DK 166241 B

Den af denne formel definerede billedrørsbilledflade har en forholdsvis flad krumning nær billedfladens centrum, hvilken krumning vokser nær randene langs strækninger, som er parallelle med både billedrørets stor- og lilleakse. Den 5 samlede virkning er en billedflade med et forholdsvis fladt udseende og med plane rande, dvs. med punkter langs de øvre, nedre, højre og venstre rande, som er beliggende i hovedsagen i et fælles plan.

Det er kendt, som f.eks. omtalt i DE offentliggørel-10 sesskrift nr. 2 010 814 og i Telefunkensprecher nr. 68, februar 1976, side 3-32, at når der foretages nord-syd korrektion af konkavforvrængningen i billedror, kan det være nødvendigt yderligere at modulere de afbøjningsstrømme, som bevirker afbøjning af elektronstrålen i billedroret, for at 15 fjerne restværdiforvrængningen i det konkavforvrængningskorrigerede skanderingsraster. Imidlertid er der i de billedror med fladere billedflade og asfærisk billedfladekrumning, hvortil den foreliggende opfindelse er knyttet, et behov for korrektion af en anden art geometrisk rasterforvrængning, 20 der er defineret som "mågevinge"-forvrængning, og som er vist med rasterlinierne i fig. 1. En årsag til denne forvrængning er forskellen mellem stråleskanderingens krumningsradius og krumningsradius af billedrørets billedflade, når elektronstrålerne skanderer et rastermønster.

25 I fig. l er et rasterområde R skematisk repræsenteret af en rektangulær kasse, som omslutter billedområdet på et i fig. 2 vist kvadratformet, plant billedrør SP's billedflade 30. Vandrette og lodrette afbøjningskredsløb 20, henholdsvis 40 i fig. 2 frembringer vandrette og lodrette afbøjningsstrøm-30 me i vandrette og lodrette afbøjningsviklinger LH henholdsvis Lv· De vandrette og lodrette afbøjningsstrømme frembringer et mønster af skanderede rasterlinier på billedfladen 30.

Antages det at de vandrette og lodrette afbøjningskredsløb 20, henholdsvis 40 korrigerer for forvrængninger 35 som f.eks. øst-vest, nord-syd og S-forvrængning, er visningen af et mønster af vandrette rasterskanderingslinier på

O

3

DK 166241 B

billedfladen 30 anskueliggjort i fig. 1. Rasterskanderingslinierne i fig. 1 har en rastforvrængning, der ' identificeres som mågevingeforvrængning.

Ved mågevingeforvrængning foretager den lodrette af-5 vigelse af elektronstrålernes skandering af en given rasterlinie som f.eks. linien L^+ omtrent to oscillationscykler omkring deres ved punkteret streg i fig. 1 viste rette linie. Under den første halvdel af det lodrette fremløbsinterval mellem tiden TV1 og tiden TVQ/ frembringer hver rasterlinieskan-10 derings lodrette afvigelse et opadgående udsving ved mellemliggende punkter på en given linieskandering nær tiderne tj^ og tjj^ for linief remløbsintervallet THt· Det største nedadgående udsving af hver rasterlinieskandering under det lodrette fremløbs øverste halvdel indtræffer ved begyndelsen, 16 midten og afslutningen af hver linieskandering svarende til tiderne , Τ„Λ henholdsvis Ttt„.

Hl HO H4

Endvidere skifter fasen for en given rasterlinies afvigelser med 180° ved skandering fra rasterets øvre halvdel til rasterets nedre halvdel. Fasen af afvigelserne for en ra- 20 sterlinie som skanderes ved den lodrette tid Tv3 vender derfor i forhold til fasen af udsvingene for den tilsvarende rasterlinie L^+, der er skanderet ved den lodrette tid T^· Når de vandrette og lodrette afbøjningskredsløb 20 og 40 anvendes ved rasterskandering på det i fig. 2 viste 25 kvadratformede, plane billedrør SP's billedflade 30, varierer virkningen af mågevingeforvrængningen på rasteret R i fig. 1 under det lodrette fremløbsinterval Tvt· Mågevingeforvrængningen har et maksimum ved rasterlinier, som er skanderet ved tider, der er beliggende mellem det lodrette fremløbsmidtpunkt 30 og begyndelsen eller afslutningen af det lodrette fremløb.

Den største mågevingeforvrængning eller den største afvigelse af en rasterlinie indtræffer derfor når rasterlinierne L. , 1+ og skanderes til de lodrette skanderingstider og R^.

Den mindste eller ingen mågevingeforvrægning af raster-36 skanderingslinierne indtræffer ved linieskandering af raste-rets øvre del, midte og nedre del, når rasterlinierne I^/

O

4

DK 166241 B

Lq og Ii2_ skanderes til de lodrette skanderingstider T^,

Tv0 henholdsvis Tv4.

Ifølge et aspekt af opfindelsen kompenseres mågevinge-forvrægning, som har tilbøjelighed til at optræde i forbindel-5 se med ras ter skandering af et billedrør med en asfærisk billedflade, ved hjælp af et korrektionskredsløb, som modulerer del-billedaf bøjningsstrømmen. Mågevingekor rektionskreds løbet virker i afhængighed af et første signal,, som gentages ved en linietakt, samt i afhængighed af et andet signal, der genta-10 ges ved en delbilledtakt, for at modulere delbilledafbøjningsstrømmen under en linieafbøjningsperiode i delbilledafbøjnings-f remløbs interval let. Modulationen har den rette fase til at korrigere mågevingeforvrængningen.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under 15 henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser rastermønsteret for mågevingeforvrængning der optræder på et kvadratformet, plant biliedrørs asfæriske billedflade, fig. 2 på blokdiagramform viser rasterskanderingskreds-20 løb som anvendes i forbindelse med rasterskandering på et kvadratformet, plant billedrørs asfæriske billedflade, fig. 3 viser detaljerede udførelses former af de vandrette og lodrette afbøjningskredsløb i fig. 2 heri indbefattet kredløb ifølge opfindelsen til korrektion af mågevingeforvræng-25 ning, fig. 4 og fig. 5 viser kurveformer i forbindelse med . virkemåden af kredsløbet i fig. 3, fig. 6 viser den almene udformning ifølge opfindelsen af modulatoren med undertrykt bærebølge i fig. 3, 30 fig. 7 viser kurveformer i forbindelse med virkemåden af kredsløbet i fig. 6, fig. 8 viser et alternativt lodret afbøjningskredsløb ifølge opfindelsen som indbefatter forskellige kredsløbsopstillinger til nord-syd konkavforvrængningskorrektion og måge-35 vinge forvrængningskorrektion, og

O

5

DK 166241 B

fig. 9 viser kurveformer i forblindelse med virkemåden af kredsløbet i fig. 8.

I det i fig. 3 viste afbøjningskredsløb indbefatter et lodret afbøjningskredsløb 40 en lodret afbøjningsforstærker 5 41, som frembringer en lodret afbøjningsstrøm iv i en lodret afbøjningsvikling Lv· Et mågevingeforvrængningskorrektions-kredsløb 70 ifølge opfindelsen modulerer den lodrette afbøjningsstrøm iy ved at påtrykke en mågevingemodulat ions spænding VI over den lodrette afbøjningsvikling Lv· For at tilvejebrin-10 ge nord-syd konkavforvrængningskorrektion modulerer et nord--syd konkavforvrængningskorrektionskredsløb 60 den lodrette afbøjningsstrøm iv ved påtrykning af en nord-syd korrektionsspænding V2 over den lodrette af bøjnings vikling Ιγ. Den lodrette afbøjningsstrøm iv flyder til jord gennem en koblings-15 kondensator og en s trømfø lemods tand Rg.

For at korrigere mågevingeforvrængning modulerer et mågevinge forvrægningskorrektionskredsløb 70 den lodrette afbøjningsstrøm iv under hver linieafbøjningsperiode i delbilled-afbøjningsfremløbsintervallet på den med strømmen iVc viste 20 måde, hvilken strøm er anskueliggjort i fig. 1 med de to strømkurveformer “iyc· Strømmen iVc repræsenterer en linie-gentagelsesmodulationskomposant af den lodrette afbøjningsstrøm, i hvilken tilnærmelsesvis to oscillationscykler af modulationsstrømmen iVc frembringes under liniefremløbsinter-25 vallet TRt.

For at korrige rasterliniernes mågevingeforvrængning er modulationsstrømkomposanten iVc 180° ude af fase med de tilsvarende rasterliniers oscillerende lodrette afvigelser.

For de i rasterets øvre halvdel skanderede linier, som f.eks.

30 rasterlinien L^+, når modulationsstrømkomposanten +iVc sine negative mindsteværdier på vekselstrømslignende måde nær linie-fremløbstiderne t^ og *"113' n^r s:i-ne positive størsteværdier nær tiderne tRl, tHg og tR4· For linier skanderet i rasteret R's nedre halvdel er modulationsstrømkomposanten 35 den fasevendte strøm -iv , som har største værdier nær tiderne tR2 o g tR2 og mindsteværdier nær tiderne tR·^, tRg og

O

6

DK 166241 B

For endvidere at tilvejebringe ideel mågevingefor-vrængningskorrektion af et raster, som fremvises på et kvadratformet, plant billedrørs asfæriske billedflade varieres indhylningskurvehøjden af modulationsstrømkomposanten iVc's 5 indhylningskurve ny under det lodrette fremløbsinterval Tvt på den i fig. 1 viste måde. Modulationsindhylningskurvens højde udfører tilnærmelsesvis to oscillationscykler og når den største højde nær tiderne Tv2 og svarende til skandering af rasterlinierne L^+ og L-^_. Modulationsindhylningskurvetne 10 når en værdi på nul eller en højde på nær nul nær ved det lodrette fremløbs midtpunkt, dvs. tiden , når rasterlinien Lq skanderes, og nær rasterets top og bund nær tiderne Tvl og Tv4 når rasterlinierne L2+ og L2_ skanderes.

For at kunne frembringe en modulations s trøink ompos ant 15 i^c med en modulationsindhylningskurve indbefatter måge-vingekorrektionskredsløbet 70 et modulatortrin 50, som frembringer en mågevingemodulations spænding V ved en modula-

9C

torudgangsklemme 51. Mågevingemodulationsspændingeft V for- gc stærkes i transistorer Q. og QR og føres gennem et mågevinge- 20 4 0 amplitudestyringspotentiometer R24 til en udgangstransistor Qg, som hensigtsmæssigt arbejder i klasse A.

En primærvikling W& på en mågevingetransformer er forblindet med kollektorelektroden på udgangstransistoren Qg. En sekundærvikling på transformeren TI frembringer den mågevingekorrektionsspænding VI, som påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling L^. for at modulere den lodrette afbøjningsstrøm iEn med emitterelektroden på transistoren Q4 forbundet kondensator Cg og en med emitterelektroden på transistoren

Qforbundet kondensator Ca forøger mågevingekorrektionskreds-30 D 0 løbet 70’s højfrekvenssvar, hvilket medfører en fremrykning af mågevingekorrektionsspændingen VI i forhold til spændingen VgC· Dette kompenserer for forsinkelsen mellem korrektionsspændingen Vi og modulationsstrømkomposanten iVc som er forårsaget af den induktive belastning ved transformeren TI.

35

Den samlede virkning er, at strømmen iVc får den rette fase til tilvejebringelse af mågevingekorrektion.

O

7

DK 166241 B

Mågevingemodulatortrinnet 50 fungerer ifølge et aspekt af opfindelsen som en dobbeltbalanceret modulator, som modtager en liniegentagelsesbærebølgespænding V og multipli-cerer denne spænding med en af et lodret kurveformningskreds-5 løb 80 frembragt delbilledgentagelsesspænding vmo<jv for at frembringe mågevingemodulationsspændingen V . Spændingen gc

VgCar anvendes til frembringelsen af den i fig. 1 viste måge-vingemodulationskomposant iVc· Spændingen vmo^v anvendes til frembringelse af modulationsindhylningskurven m^ i fig. 1.

10 Ifølge et træk ved opfindelsen afledes liniegentagelses

spændingen VgCar fra et LC resonanskredsløb 24 i det vandrette afbøjningskredsløb 20, som er afstemt til frembringelse af to resonansoscillationscykler af strøm og spænding under linieafbøjningsperiodens fremløbsinterval. Endvidere frembringer 15 LC resonanskredsløbet 24 en oscillationscyklus under det vandrette tilbageløbsinterval. Det vandrette afbøjningskredsløb 20 indbefatter en vandret oscillator- og drivkreds 21, en vandret udgangstransistor Trl, en dæmpningsdiode D^, en tilbageløbskondensator Cr og serieforbindelsen omfattende en S-form-20 ningskondensator C , en vandret afbøjningsvikling L„ og LC

resonanskredsløbet 24, der indbefatter en kondensator Cj og en induktionsspole L^g med udtag.

S-formningskondensatoren Cg er ude af stand til at tilvejebringe fuldstændig korrektion af S-forvrængningen, 25 når et raster skanderes på et kvadratformet, plant billed-rørs asfæriske billedflade. LC resonanskredsløbet 24 er afstemt til en resonansperiode på det halve af det vandrette fremløbsinterval eller en resonansfrekvens på f.eks. 38 kilohertz, når det vandrette fremløbsinterval har en varighed 30 på 52,6 mikrosekunder. LC resonanskredsløbet 24 påtrykker spændingen VgCar over den vandrette afbøjningsvikling Lfi for at ændre linieafbøjningsstrømmens kurveform på en sådan måde at rest S-forvrængning korrigeres. Virkemåden"-.af LC resonanskredsløbet 24 er nærmere beskrevet i US patentansøgning 35 nr. 716.685, indleveret 27. marts 1985.

O

8

DK 166241 B

Spændingen VgCar er vist i fig. 4b, og en vandret tilbageløbsimpulsreferencespænding Vr er vist i fig. 4a.

Fasen af spændingen V^car i forhold til den vandrette tilbageløbsimpulsspænding Vr har en sådan værdi at der under det 5 vandrette fremløbsinterval fra tiden t0^ til tiden t^ frembringes to oscillationscykler, således at kurveformens største værdier indtræffer ved tiderne t^, tHQ og tg4 og kurveformens mindsteværdier indtræffer ved tiderne t„0 og t az H3

Spændingen V påtrykkes en bærebølgesignalindgangs-gCcLL

10 klemme på modulatortrinnet 50. Spændingen Vm0(jv føres til en amplitudemodulationssignalindgangsklemme 55 på modulatoren 50. Spændingen Vm0(jv modulerer spændingen VgCar så den amplitudemodulerede mågevingekorrektionsspænding V^c med undertrykt bærebølge frembringes ved modulatorudgangsklemmen 51.

15 Ifølge et andet træk ved opfindelsen frembringer det lodrette kurveformningskredsløb 80 en tilnærmelsesvis sinusformet kurveform, den i fig. 5a viste lodrette modulationsspænding Vm0£v· For at opnå den sinus formede spænding Vmodv *å' trykkes den over følemodstanden R frembragte lodrette sav- 20 s

takspænding 62 gennem et potentiometer RI og en jævnstrømsblokeringskondensator Cg den inverterende indgangsklemme på en operationsforstærker U1A. Forstærkeren U1A arbejder som en dobbeltintegrator. Udgangssignalet fra forstærkeren U1A

er en lodret takt, 3. ordens S-formet kurveform 81, som 25 gennem et RC-kredsløb føres til den inverterende indgangsklemme på en operationsforstærker U1B så spændingen vmQ(jv frembringes. En modstand Rg og en kondensator i RC-kreds-løbet tilvejebringer nogen forsinkelse af signalet 81 for at muliggøre at spændingen Vm0(jv bliver rigtigt centreret med 30 en nulgennemgang nær ved det lodrette f remløbs intervals midtpunkt, dvs. tiden TVQ i fig. 5a.

Den i fig. 5a viste lodrette modulationsspænding som er frembragt ved modulatortrinnet 50's modulationsindgangsklemme 55 modulerer den i fig. 4b viste mågevingebære-35 bølgefrekvensspænding V , som frembringes ved indgangsklem-

gCa.IT

men 52, således at der ved udgangsklemmen 51 frembringes den

O

9

DK 166241 B

modulerede mågevingekorrektionsspænding V , som er vist i linietakttidsskalaen i fig. 4c.

Under den øverste halvdel af rasterskanderingen førend delbilledfremløbsintervallets midtpunkt Tyg i fig. 5a, 5 når modulationsspændingen vekselstrømsmæssigt set er negativ, repræsenterer mågevingekorrektionsspændingen V måge- gc vingebærebølgefrekvensspændingen VgCar i fig. 4b men fasevendt. Under den øverste halvdel af den lodrette skandering er spændingen V^c derfor under hver linieperiode repræsente-10 ret af den punkterede kurveform 56p i fig. 4c. Mågevingekorrektions spændingens V^c kurveform 56p udfører to oscillationscykler under liniefremløbsintervallet fra tHb til t ^ og har med de givne relative viklingspolariteter af viklingerne Wa og Wb den rette fase til at sætte mågevingekorrektionskreds-15 løbet 70 i stand til at frembringe mågevingekorrektionsspæn-dingen +iVc i fig· 1·

Under den nederste halvdel af rasterskanderingen efter tiden Tyg i fig. 5a når modulations spændingen V ^ er positiv, er mågevingekorrektionsspændingen V i fase med 20 spændingen og repræsenteres af den fuldt optrukne spæn- qCa.j- dingskurveform 56n i fig. 4c. Oscillationen af spændingskurveformen 56n svarer nøje til den fasevendte oscillation af mågevingekorrektions strømmen -iy i fig· 1.

Den lodrette modulationsspænding Vmo£v amplitudemodu-25 lerer mågevingekorrektionsspændingen så der frembringes en modulationsindhylningskurve m af korrektionsspændingen yc som vist i fig. 5b. Den liniegentagende del af spændingen V^c er skematisk vist i fig. 5b med de tæt beliggende lodrette linieafsnit. Højden af eller indhylningskurveafstanden for 30 mågevingemodulationsindhylningskurven m^c udfører to oscillationscykler i det lodrette afbøjningsinterval for tiden Ta til tiden og når en indhylningskurvehøjde på nul nær det lodrette fremløbsmidte nær ved tiden TyQ og når.

en indhylningskurvehøjde nær nul ved begyndelsen og afslut-35 ningen af det lodrette fremløb nær ved tiderne Ty^ henholdsvis TV4* 10

DK 166241 B

o

Amplitudemodulationen af modulationsindhylningskurven m ved den lodrette takt sætter mågevingekorrektionskredsløbet 70 i stand til at frembringe en lodret taktmodulations-indhylningskurve m^. af mågevingekorrektions strømmen iVc i 5 fig. I, som nøje svarer til og er i fase med modulationsindhylningskurven nigC i fig. 5b.

Eftersom modulatortrinnet 50 i fig. 3 fungerer som en modulator med undertrykt bærebølge skifter fasen af måge-vingekorrektionsspændingen Vgc 180° nær det lodrette frem-10 løbsmidte fra den af kurveformen 56p repræsenterede fase til den af kurveformen 56n repræsenterede fase. Denne faseændring sætter mågevingekorrektionskredsløbet 70 i stand til samtidigt at ændre fasen af mågevingekorrektionsstrømmen iVc ved det lodrette fremløbsmidte fra +iVc til -i således 15 som det kræves for at opnå den rigtige mågevingeforvrængnings-korrektion.

Ifølge et aspekt af opfindelsen tilvejebringes nord--syd konkavkorrektion af den lodrette afbøjnings strøm iv ved hjælp af et nord-syd konkavkorrektionskredsløb 60, som sam-20 virker med mågevingekorrektionskredsløbet 70. Konkavkorrektionskredsløbet 60 frembringer en nord-syd modulationsspænding V2 som påtrykkes i serie med mågevingemodulationsspændingen VI over den lodrette afbøjningsvikling Lv· Nord-syd modulationsspændingen V2 er en sinusformet spænding ved en 25 liniefrekvens, som af korrektionskredsløbet 60 får en sådan fase at den har en nul-gennemgang nær det vandrette fremløbs-intervals midte. Amplituden af liniefrekvensspændingen V2's indhylningskurve bringes til at variere ved en lodret takt på i hovedsagen savtakformet måde med en maksimal indhyl- 30 ningskurvehøjde nær rasterets top og bund og en højde på nul nær midtpunktet.

For at frembringe nord-syd modulationsspændingen V2 virker styrekredsløbet 61 i afhængighed af en af en tilbageløb s trans former 22 frembragt tilbageløbsimpulsspænding 23 35 ved en linietakt og en lodret s avt ak tspænding 62 ved en delbilledtakt. Styrekredsløbet 61 frembringer en firkantbøl- 11

DK 166241 B

o gelinietaktstyringsspænding 133H med to niveauer. Nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 60 samt en detaljeret udførelsesform af nord-syd styrekredsløbet 61 er beskrevet i enkeltheder i US patentansøgning nr. 719.227, indleveret 2. april 5 1985.

Nord-syd styrekredsløbet 61 varierer linietaktstyrings-spændingen 133H's amplitudeniveauer 133a og 133b ved en lodret takt på savtakformet måde, hvorved niveauet 133a varierer i modsat retning af niveauet 133b. Nord-Syd styrings-10 spændingen 133H føres gennem en buffertransistor Q^ til basiselektroden på en effektforstærker Qg som arbejder i klasse A. Transistoren Qg er forbundet med en nord-syd transformer T2's primærvikling Wg. Transformeren T2's sekundærvikling Wp er serieforbundet med sekundærviklingen på 15 mågevingetransformeren TI og den lodrette afbøjningsvikling

Ly. Sekundærviklingen på nord-syd transformeren T2 og en kondensator danner et LC resonanskredsløb, som er afstemt til liniefrekvensen.

Som svar på firkantbølgelinietaktspændingen 133H 20 anslår effektforstærkeren Qg resonanskredsløbet 63 til oscillation ved linietakten for at frembringe nord-syd modulationsspændingen V2 ved liniefrekvensen som påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling Ly Spændingen V2's indhyllingskurveampli-tudevariation ved en lodret takt på i hovedsagen savtakformet 25 måde opnås i overensstemmelse med den lodrette takt variation af styringssignalet 133H's niveauer 133a og 133b.

Nord-syd modulationsspændingen V2's sinusform hjælper på hensigtsmæssig måde mågeforvingeforvrængnings-korrektionskredsløbet 70 til tilvejebringelse af den 30 rette mængde mågevingekorrektion. Den sinusformede nord- -syd modulationsspænding V2 frembringer, når den påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling Ly, en cosinusformet nord-syd korrektionskomposant til delbilledafbøjningsstrømmen iy, som er 90° faseforskudt fra spændingen V2.

35 i forhold til linieskanderingstiderne fra tR^ til tH4 i fig. 1 når nord-syd korrektionsstrømkomposanten af den

O

12

DK 166241 B

lodrette afbøjningsstrøm i^. derfor sin største værdi ved midtpunktet af det vandrette fremløb ved tiden t^.

Cosinuskorrektionsstrømmen medvirker foruden til i det væsentlige at korrigere nord-syd konkavforvrængning 5 også til at korrigere mådevingeforvrængning. Nord-syd korrektionsstrømmen ændrer sin polaritet ved cosinusstrømmens nulgennemgange nær tiderne t^ 0<3 i fig. 1. Denne polaritetsændring af nord-syd korrektionsstrømmen har en hjælpevirkning på den af mågevingekorrektionsstrømkomposanten iVc 10 i fig. 1 tilvejebragte korrektion.

Som tidligere omtalt er et kvadratformet, plant billedrørs billedflade asfærisk. Billedfladekrumningen er forholdsvis flad nær billedfladens midtpunkt og vokser nær randene langs strækninger, som er parallelle med både 15 stor- og lilleaksen. Billedfladens rande er næsten plane, idet punkter langs de øvre, nedre, højre og venstre rande i alt væsentligt er beliggende i et fælles plan. Når der tilvejebringes nord-syd konkavkorrektion i forbindelse med rasterskandering på et kvadratformet, plant billedrørs 20 asfæriske billedflade, efterlader en lineær savtakformet nord-syd modulationsindhyllingskurve en nord-syd rest-værdikonkavforvrængning, i hvilken f.eks. for megen korrektion tilvejebringes omkring rasterets midtpunkt og for lille korrektion tilvejebringes ved rasterets top og bund.

25 Nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 60 korrigerer denne restværdiforvrængning ved ulineært at kurveforme den lodrette taktkorrektionsindhyllingskurve.

Ifølge et aspekt af opfindelsen føres den af det lodrette kurveformningskredsløb 80 frembragte modulationsspæn-30 ding Vm0(jv foruden til mågevingekorrektionskr eds løbet 70 også til nord-syd styrekredsløbet 61 for ulineært at kurveforme nord-syd korrektionsstrømindhyllingskurven. Selvom det ikke er vist i fig. 3 adderes den lodrette taktspænding Vmodv algebraisk i nord-syd styrekredsløbet 61 til den lodrette 35 takt savtakspænding 61 for at frembringe en lodret taktvariation af nord-syd styringsspændingen 133H's niveauer 133a

O

13

DK 166241 B

og 133b. Som forklaret i ovennævnte US-patentansøgning nr. 719.227 behandler styrekredsløbet 61 de overlejrede spændinger på en sådan måde at der tilvejebringes en indhyllings-kurvevariation, som fører til en let sammentrykning af ind-5 hyllingskurvehøjden ved de lavere korrektionsstrømamplituder, når rasterets midterlinier skanderes, og en let forøgelse af indhyllingskurvehøjden ved højere korrektionsstrømamplituder, når rasterets øvre og nedre linier skanderes.

Herved tilvejebringes i det væsentlige kompensation for 10 nord-syd restværdikonkavforvrængningen i et kvadratformet, plant billedrør.

Eftersom den lodrette afbøjningsforstærker 41 kan have en betydelig udgangsimpedans ved liniefrekvensen har den af nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 60 frembragte 15 linietaktmodulation af den lodrette afbøjningsstrøm iv tilbøjelighed til at frembringe en linietaktkomposant i udgangsspændingen 42 fra den lodrette afbøjningsforstærker 41. Lodrette afbøjningsforstærkere opbygget ved hjælp af integrerede kredsløb tillader eventuelt ikke anvendelse 20 af en tilstrækkelig stor forsyningsspænding til at undgå frembringelse af spændingsbegrænsende virkninger. Resultatet kan være en ulineær funktion ved delbilledskanderingens top og bund.

For at undgå spændingsbegrænsende virkninger er den 25 lodrette afbøjningsvikling Ly afstemt til omtrent liniefrekvensen ved hjælp af en kondensator C^g og en dampnings-modstand Rgg som er anbragt parallelt med serieforbindelsen omfattende den lodrette afbøjningsvikling Ly og sekundærviklingen på mågevingetransformeren TI. I denne opstil-30 ling cirkulerer nord-syd linietaktkorrektionsstrøm i det afstemte kredsløb. Eftersom impedansen af det afstemte kredsløb 43 er forholdsvis stor ved liniefrekvensen, optræder der mindre linietaktspænding ved den lodrette afbøjningsforstærker 41's udgangsklemme. Mågevingetransformeren 35 TI's induktans må indgå i det afstemte kredsløb 43 fordi

O

14

DK 166241 B

mågevingekorrektionsstrømfrekvensen er forskellig fra liniefrekvensen.

For at tilvejebringe både nord-syd konkav- og mågevingekorrektion overlejres modulationsspændingerne 5 V2 og VI før de påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling Ιγ. -Denne overlejring udføres ved serieforbindelse af transformeren T2's afstemte LC resonanskredsløb 63 og mågevingetransformeren TI's sekundærvikling W^.

Det afstemte LC resonanskredsløb 63 anvendes 10 hensigtsmæssigt til at frembringe den sinusformede nord-syd modulationsspænding V2 på grund af de store spændingsamplituder, som er nødvendige til at korrigere den forholdsvis store konkavforvrængning, der findes i et kvadratformet, plant 27V billedrør. Nord-syd komposanten af 15 den lodrette afbøjningsstrøm iv kan f.eks. være 10% af afbøjningsstrømmen, mens mågevingekomposanten kan være kun 2%. Nord-syd spændingen V2 kan nå en spidsværdi på omkring 80 volt, mens mågevingespændingen Vi kan nå en spidsværdi på kun omkring 18 volt.

20

Ifølge et træk ved opfindelsen udgør mågevinge-transformeren Ti's sekundærvikling en lineær impedans ved en hovedfrekvens af mågevingemodulationsspændingen VI, som f.eks. ved omtrent den dobbelte liniefrekvens på 38 kHz. Ved at holde impedansen af viklingen W. lineær

ftC

i frekvensområdet omkring 38 kHz undgås uønsket vekselvirkning mellem mågevingetransformeren Ti og nord-syd transformeren T2's afstemte kredsløb. Eftersom den spændingsamplitude, der kræves til mågevingemodulation VI for at tilvejebringe den rette mængde mågevingekorrektion, er 30 væsentlig mindre end den der kræves til nord-syd modulationsspændingen V2 kan det være hensigtsmæssigt at vælge at afstemme transformeren T2 i stedet for transformeren TI til at frembringe den tilhørende modulationsspænding. Der er derfor tilvejebragt en kondensator, såsom konden-35 satoren C·^, for at afstemme nord-syd transformeren T2 til i hovedsagen liniefrekvensen, hvorimod der ikke er

O

15

DK 166241 B

tilvejebragt noget afstemningselement, som er i stand til at afstemme mågevingetransformeren TI ved mågevinge-modulationsfrekvensen på omtrent den dobbelte liniefrekvens.

Virkemåden af modulatortrinnet 50 med undertrykt 5 bærebølge beskrives nu i enkeltheder. Modulatortrinnet 50 kan hensigtsmæssigt benyttes ikke alene i et mågevinge-korrektionskredsløb men også til andre anvendelser. Modulatorer med undertrykt bærebølge kan finde anvendelse indefor områder, som kræver en eller flere af følgende 10 egenskaber: enkelthed, stabilitet, lav pris, lineær virkemåde fra jævnspænding eller jævnstrøm, fravær af viklede komponenter og undgåelse af udgangsfiltrering. Modulatortrinnet 50 med undertrykt bærebølge kombinerer ovenstående træk i et enkelt kredsløb, som kun anvender tre 15 transistorer og to dioder. Et anvendelseseksempel af modulatoren 50 er i lavfrekvensmultiplikatorer.

Fig. 6 viser modulatoren 50 med undertrykt bærebølge i det almene tilfælde i hvilket bærebølgespændingen er en af en ideel bærebølgespændingskilde frembragt sinusformet 20 spænding VCAR. Tilsvarende er modulationsspændingen en af en ideel modulationsspændingskilde frembragt lavfrekvent sinusformet spænding VM0E). Modulatoren 50 i fig. 6 indbefatter en differentialforstærker 54, som omfatter differentielt forbundne transistorer Q-^ og Q2 og en inverterende 25 transistor Q2, som tilvejebringer negativ tilbagekobling til en første indgangsklemme 57 på differentialforstærkeren 54 ved basiselektroden på transistoren Q^.

For at forklare modulatorens virkemåde antages at begge spændingskilder Sc og SM mangler, idet modulatorind-30 gangsklemmerne 52 og 55 er jordforbundet. Ifølge et træk ved opfindelsen afbalanceres differentialforstærkeren 54 i denne situation ved virkningen af den negative tilbagekobling gennem transistoren Q^· Den negative tilbagekobling fra transistoren til indgangsklemmen 57 ved basis-35 elektroden på differentialtransistoren holder spændingen ved indgangsklemmen 57 på differentialforstærkerindgangs-

O

16

DK 166241 B

klemmen. 58's referencespændingsniveau ved basiselektroden på transistoren Q^. Ved at vælge basismodstandene R^g og så de har ens værdi, holdes modulatorudgangsspændingen ^OUT ve<* kl®111111©11 51 på zenerdioden D2' s referencespænding 5 i den balancerede tilstand.

De differentielt forbundne transistorer Q-^'s og Q2's emitterstrøm eller differentialforstærkerens forspæn-dingsstrøm i^ deles i strømmene og 13 i kollektorelek-troderne på transistorerne henholdsvis Q^. Kollektor-10 strømmen i den inverterende transistor spejlvender amplituden af strømmen X2 men inverterer fasen. Kollektor-strømmen i transistoren flyder som en strøm “i12 mo<^ udgangsklemmen 51. Dioden D^ kompenserer for temperaturdriften af spændingen over basis-emiterelektroderne på 15 transistoren Q^·

Det antages nu, at bærebølgespændingskilden S^, kobles til klemmen 52 og ved klemmen frembringer en sinusformet bærebølgespænding V^AR som vist i fig. 7b. Det antages også, at indgangsklemmen 55 stadigvæk er jordforbun-20 det. Den af spændingen VCAR frembragte bærebølgestrøm flyder som en komposant i en modstand R12 hil det fælles forbindelsespunkt mellem eraitterelektroderne på de differentielt forbundne transistorer og ζ^· Denne bærebølge-strømkomposant deles som i fase værende komposanter i kollek-25 torstrømmene ±2 °g Ϊ3 og inverteres af transistoren Q3 så der frembringes en inverteret .bærebølgestrømkomposant i strømmen "i*2*

Den inverterede bærebølgestrømkomposant af strømmen -i'2 summeres algebraisk ved klemmen 51 med 30 en ikke inverteret bærebølgestrømkomposant, som flyder gennem balancepotentiometeret R^4 og modstanden R^. Ved rigtig indstilling af potentiometeret R^4 opnås fuldstændig ophævelse af bærebølgestrømmen ved klemmen 51.

Eftersom klemmen 51 er den modulatorudgangsklemme ved 35 hvilken spændingen VQUT frembringes, svarer ophævelsen af bærebølgestrømmen til fuldstændig undertrykkelse

DK 166241 B

17 o af bærebølgespændingen ved udgangsklemmen 51 i modula-toren 50's balancerede tilstand. Den i fig. 7a viste modulationsspænding forrykker differentialforstærke ren 541 s balance. Jævnspændingen ved klemmen 51 forbliver 5 i det væsentlige konstant vea< virkningen af den negative tilbagekoblingsstrøm -i'2 som varierer omvendt proportionalt med. strømmen iM0D* Ubalancen af strømmene i2 og 13 er også proportional med strømmen iM0D· Som følge heraf varierer bærebølgestrømkomposanterne af strømmene i2 og 10 -i'2 ornven<^t proportionalt med strømmen iM0D* striSm“ men VMqD or positiv og voksende, således som det f.eks.

indtræffer nær tiden t i fig. 7, formindsker den nega-

P

tive tilbagekoblingssløjfe strømmen “i'2 til under dens balancerede jævnstrømsniveau i overensstemmelse med am-15 plituden af spændingen VM0D’ En f°rmindskelse af strømmen -i'2 indbefatter en formindskelse af den inverterede bære-bølgestrømkomposants størrelse. Den ikke inverterede bærebølgekomposant, som flyder gennem potentiometeret og modstanden R^3, ophæves ikke længere af den in-20 vertérede bærebølgestrømkomposant fra transistoren Q^.

En ikke inverteret bærebølgestrøm optræder derfor ved modulatorudgangsklemmen 51 som en moduleret bærebølgeudgangsspænding VQUT med en amplitude, som varierer i overensstemmelse med amplitudevariationen af spændin-25 gen VMQI). Negativt gående ændringer af spændingen VM0D/ når spændingen er negativ, således som det sker nær tiden t i fig. 7, har den modsatte virkning og fører til en forøgelse af den inverterede bærebølgestrømkomposant af strømmen -i'·?· 30

Resultatet af denne modulationsproces på spændingen VQUT er vist i fig. 7c, der viser spændingen VQUT som en amplitudemoduleret spænding med undertrykt bærebølge. Når spændingen VM0D i fig. 7a er nul nær tiden t^, undertrykkes bærebølgedelen af spændingen V0UT’ 35 Den negative tilbagekoblingssløjfe gennem differen tialforstærkeren 54 og transistoren Q3 undertrykker i det

O

18

DK 166241 B

væsentlige forekomsten af basisbåndfrekvensen af modulationsspændingen VMQD ved udgangsklemmen 51 ved alle modulationsspændingens amplitudeniveauer. Den lille modulationsspænding, som kræves til modulering af transistoren C^'s ba-5 sistrøm er forholdsvis ubetydelig og kan lades ude af betragtning.

Den negative tilbagekoblingssløjfe undertrykker imidlertid ikke i det væsentlige bærebølgedelen af spændingen VqUT· En afkoblingskondensator formindsker spændingen VQUT 10 ved klemmen 57. En kondensator er hensigtmsæssigt forbundet mellem de to indgangsklemmer 57 og 58 på differentialforstær-. keren 54. Værdien af kondensatoren C5 er valgt således at der i det væsentlige tilvejebringes en kortslutning mellem klemmerne 57 og 58 ved frekvenser omkring frekvensen for bære-15 bølgespændingen VCAR· Eftersom differentialforstærkeren 54 har en stor "common mode" undertrykkelse påvirkes frembringelsen af en bærebølgestrøm ved udgangs klemmen 51, når spændingen VtøQp forrykker modulatoren 50's balance, ikke ugunstigt af den samtidige forekomst af bærebølgestrømmen ved indgangs-20 klemmen 57.

Ikke desto mindre frembringes der nogen "common mode" bærebølgetilbagekobling, når spændingen VMQD forrykker modula-toren 50's balance, fordi spændingen ved klemmerne 57 og 58 modulerer strømmen i^ og den overlejrede bærebølgestrømkompo-25 sant med en lille værdi. Dette kan forbedres ved at erstatte modstanden med et transistorarrangement, der arbejder som en strømkilde. Modstanden forbindes herefter på en egnet måde med denne transistorstrømkildes styreklemme for at modulere strømmen i^ med spændingen Frekvens- 30 området og den maksimale til rådighed værende udgangsspænding VqUT forøges betydeligt. Resultatet er, at ikke hele den bærebølgestrøm, som flyder i modstanden R^2/ Pass®r®r gennem transitorerne og Q2 som kollektorstrømme ±2 og i3< I modsætning til andre modulatorkredsløb med under-35 trykt bærebølge arbejder modulatoren 50 lineært. Modulator-udgangsspændingen V0UT forbliver uforvrænget, hvorved nød-

O

19

DK 166241 B

vendigheden af lavpasfiltrering af udgangsspændingen eller af tilvejebringelse af en fælde for anden harmoniske ved udgangsklemmen 51 undgås. En anden fordel ved modulatoren 50 er, at bærebølgefrekvensen kan varieres under driften 5 uden at modulationen forringes. Selv når bærebølgefrekvensen ikke er en ren sinusformet bølge bliver den modulerede udgangsspænding derfor ikke forringet. Disse fordele afledes delvis fra den omstændighed, at modulationen frembringes ved hjælp af den lineære proces som omfatter addering ved 10 klemmen 51 af en variabel mængde af det inverterede bærebølgesignal til det ikke inverterede bærebølgesignal.

Fig. 8 viser et alternativt lodret afbøjningskredsløb 840 ifølge opfindelsen som indbefatter andre udformninger af nord-syd konkavforvrængningskorrektionskredsløb og måge-15 vingeforvrængningskorrektionskredsløb. Disse kredsløb kan anvendes, når der kræves store mågevingekorrektioner.

I fig. 8 fører en lodret afbøjningsforstærker U1 af kendt art en lodret udgangsspænding til en lodret afbøjningsvikling ly for at frembringe en lodret afbøjningsstrøm iv-20 Et nord-syd konkavkorrektionskredsløb 100 frembringer en nord-syd konkavkorrektionsspænding over en vikling 121a på en nord-syd transformer 121. Et mågevingekorrektionskreds-løb 200 frembringer en mågevingekorrektionsspænding over en vikling 221a på en mågevinge trans former 221. De to 25 modulat ions spændinger VNS og påtrykkes i serie den lod rette afbøjningsvikling ly for at modulere den lodrette afbøjningsstrøm iy i overensstemmelse med de to modulationsspændinger, hvorved tilvejebringes·:nord-syd konkavfor- vrængningskorrektion og mågevingekorrektion af det skande- 30 rede raster i et kvadratformet, plant billedrør. Fra måge--vingekorrektionskredsløbet 200 flyder den lodrette afbøjningsstrøm iy til jord gennem en følermodstand Rg og en koblingskondensator Cy.

Nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 100 indbefatter 35 nord-syd transformeren 121, der har en vikling 121a, som er forbundet med en klemme 124 på et styringsdiodebrokredsløb 123,

O

20

DK 166241 B

og som har en vikling 121b, der er forbundet med en resonanskondensator 122 for at danne et serieresonanskredsløb 120, der er forbundet mellem broklemmen 124 og en broklemme 125. Serieresonanskredsløbet 120 er afstemt til omtrent liniefre-5 kvensen.

En nord-syd modulatorstrømomskifter 134, der omfatter en bipolær transistor 132 og en felteffekttransistor 133, er forbundet mellem en broklemme 126 og en broklemme 127. Forbindelsen fra broklemmen 127 til den fælles forbindelses-10 klemme 146 mellem transistoren 132’s emitterelektrode og kildeelektroden på transistoren 133 tilvejebringes skiftevis under det vandrette tilbageløb og det vandrette fremløb ved hjælp af en kondensator 141 med forholdsvis stor værdi under det vandrette tilbageløb, og under det vandrette frem-15 løb ved hjælp af serieforbindelsen omfattende en vandret tilbageløbstransformers sekundær vikling 139, en modstand 151 med en lille modstandsværdi samt en diode 140.

Transistoren 132 omskiftes ved en linietakt af en over den vandrette tilbageløbstransformers sekundærvikling 20 139 frembragt tilbageløbsimpuls spænding 138, som er. posi tiv under det vandrette tilbageløb ved klemmen 146. En zener-diode 135 og en modstand 136 begrænser transistoren 132's basisstrøm og basisspærrespænding.

Ledningen i felteffekttransistoren 133 varieres 25 ved en lodret takt på parabolsk måde ved hjælp af en lodret taktstyrespænding 84, som er ført til transistorens styreelektrode. Den parabolske styrespænding 84 frembringes af én over koblingskondensatoren Cv frembragt parabolsk spænding 81.

Den parabolske spænding 81 forstærkes af den ikke inverte-30 rende forstærker 147 så der på den med en prik forsynede klemme på styretransformeren 146's primærvikling 146a påtrykkes en parabolsk spænding 82, som er i fase med den parabolske spænding 81. Den med en prik forsynede klemme på transformerens sekundærvikling 146b er gennem en mod-35 stand 144 forbundet med felteffekttransistoren 133's styreelektrode. Den klemme på sekundærviklingen 146b som ikke

O

21

DK 166241 B

er forsynet med en prik er forbundet med kildeelektroden. Forspændingen til styreelektroden tilvejebringes af en jævnspændingsforspændingskilde 145.

De relative viklingspolariteter for viklingerne 5 146a og 146b har en sådan værdi at der frembringes en parabolsk styrespænding 84, som er i fase med spændingen 81 over koblingskondensatoren Cv· Den parabolske spænding 84 opnår derfor den største amplitude nær den lodrette skanderings midtpunkt og den mindste amplitude nær den lodrette 10 skanderings top og bund.

1 For at beskrive virkemåden af nord-syd konkavkorrek tionskredsløbet 100 antages, at rasterets øverste del skanderes, og at en positiv lodret afbøjningsstrøm iv flyder til den med en prik forsynede klemme på nord-syd trans-15 formeren 121's vikling 121a. Under det vandrette tilbageløbsinterval for en given linieskandering forspænder tilbageløbsimpulsspændingen 138 den bipolære transistor 132's basis-emitterovergang i spærreretningen og afskærer kollek-torens ledning.

20 Den lodrette afbøjningsstrøm iv som strømmer bort fra den klemme på viklingen 121a, som ikke er forsynet med en prik, deler sig i to strømgrene. En første grenstrækning for den lodrette afbøjningsstrøm iv går gennem nord-syd transformerviklingen 121b og kondensatoren 122 i serieresonans-25 kredsløbet 120. En anden grenstrækning for den lodrette afbøjningsstrøm iv går gennem en strømstyrediode 128 i diodebroen 123, felteffekttransistoren 133's dræn-kildestrøm-vej, en kondensator 141 og en strømstyrediode 129. De to grenstrømme af den lodrette afbøjningsstrøm iv forenes igen 30 ved den med en prik forsynede klemme på mågevingetransformer-viklingen 221a.

Under det vandrette tilbageløb lagrer den del af den lodrette afbøjningsstrøm iv, som flyder i serieresonanskredsløbet 120, energi i nord-syd transformerviklingen 121b gc og i kondensatoren 122. Den mængde strøm, som flyder i serieresonanskredsløbet 120 og den mængde energi, som lagres i

O

22

DK 166241 B

serieresonanskredsløbet. 120/ afhænger omvendt af størrelsen af den lodrette afbøjningsstrøm iv, som grener af fra den klemme på viklingen 121a, som ikke er forsynet med en prik, til felteffekttransistoren 133. Ved at styre felt-5 effekttransistoren 133's ledningsevne styres størrelsen af strømmen ifølge et aspekt af opfindelsen på omvendt måde.

Under det vandrette £remløbsinterval forspænder den vandrette impulsspænding 138 den bipolære transistor 132's basis-emitterovergang i gennemgangsretningen og frem-10 bringer derved mættet kollektorledning. Den mættede ledning i transistoren 132 tilvejebringer en i hovedsagen kortsluttet strækning gennem transistoren mellem diodebroklemmerne 126 og 127 gennem den kortsluttede strækning i den vandrette tilbageløbstransformers vikling 139, modstanden 151 og 15 dioden 140.

Når klemmerne 126 og 127 er indbyrdes kortsluttede, udfører serieresonanskredsløbet 120 en strøm- og spændings-oscillation ved dets resonansfrekvens på omtrent liniefrekvensen. Der frembringes en sinusformet spænding over 20 nord-syd transformerens vikling 121b, som transformerkobles til viklingen 121a og påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling Lv som spænding VNS så der frembringes en cosinus-formet korrektionsstrømkomposant til den lodrette afbøjningsstrøm i^. Indstilling af nord-syd transformeren 121's induk-25 tans indstiller fasen og frekvensen af oscillationen så der frembringes en største cosinusformet korrektionsstrøm ved det vandrette fremløbsintervals midtpunkt.

Amplituden af resonansoscillationen under det vandrette fremløb er en funktion af størrelsen af den i serie-30 resonanskredsløbet 120 lagrede energi under det forudgående vandrette tilbageløbsinterval. Eftersom størrelsen af den lagrede energi afhænger omvendt af felteffekttransistoren 133's ledning, tilvejebringes den rette amplitudemodulation af nord-syd konkavkorrektionsspændingen ved på-35 trykning af den lodrette takt, parabolske styrespænding 84 på felteffekttransistoren 133's styreelektrode. Den para-

O

23

DK 166241 B

bolske spænding 84 har maksimum ved det lodrette fEemløbs midtpunkt og er nær ved minimum ved det lodrette fremløbs top og bund. Som følge af det omvendte forhold mellem ledningen i felteffekttransistoren 133 og amplituden af nord-5 -syd konkavkorrektionsspændingen VNg, er modulationsindhyl-ningskurven af den i fig. 9a viste spænding VNg nær ved maksimal.indnylningskurvehøjde ved rasterets top og bund og har en højde på nul nær ved rasterets midtpunkt. Anvendelsen af en parabolsk styrespænding til nord-syd korrektionen 10 tilvejebringer yderligere kurveformning af indhylningskurven som yderligere forøger indhylningskurvehøjden nær rasterets top og bund så der frembringes en bedre nord-syd indhylnings-kurveform, når billedfladen på et kvadratformet, plant billed-rør rasterskanderes.

15 Når den lodrette afbøjningsstrøm iv er negativ under nedre halvdel af rasterskanderingen, leder diodebroen 123's strømstyredioder 130 og 131, under det vandrette tilbageløbsinterval, den del af den lodrette afbøjningsstrøm iv, som flyder i felteffekttransistoren 133. Når den lodrette 20 afbøjningsstrøm iv er negativ, flyder strømmen i-^o' SOItl løber i serieresonanskredsløbet 120 under det vandrette tilbageløbsinterval, fra kondensatoren 122 til den ikke med en prik forsynede klemme på nord-syd transformerens vikling 121b, en strømretning som er det modsatte af strøm-25 mens retning under rasterskanderingens øvre halvdel. Under rasterskanderingens nedre halvdel forskydes fasen af nord--syd konkavkorrektionsspændingen VNg derfor 180° i forhold til den fase, som spændingen har under rasterskanderingens øvre halvdel.

30

Dioden 140, som er serieforbundet med en strømbegrænsende modstand 151, ensretter tilbageløbsimpulsspændingen 138 under det vandrette fremløbsinterval for over kondensatoren 141 at frembringe en spænding, som i størrelse er lig med de af dioderne 142 og 143 frembragte 35 to diodespændingsfald, når de disse dioder leder. De derved mellem klemmerne 127 og 146 frembragte to diodespæn- 24

DK 166241 B

o dingsfald kompenserer for de mellem klemmene 124 og 125 frembragte to diodespændingsfald under diodebroens ledning, som har tilbøjelighed til at forårsage lodret afbøj·-ningsstrømforvrængning nær ved det lodrette fremløbs midt-5 punkt.

Mågevingekorrektionskredsløbet 200 er opbygget på samme måde som nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 100 ved anvendelse af samme elementer og med samme virkemåde. Mågevingekredsløbet 200 indbefatter en mågevinge-10 transformer 221 med en vikling 221a, i hvilken den lodrette afbøjningsstrøm i^ flyder, en strømstyrende diodebro 223, et serieresonsnskredsløb 220, som omfatter en må-gevingetransformervikling 221b og en resonanskondensator 222, som er forbundet mellem broklemmerne 224 og 225, 15 samt en mågevingemodulatorstrømomskifter 234, der omfatter en bipolær transistor 232 og en felteffekttransistor 233.

Under det vandrette tilbageløb forspænder tilbageløbsimpulsspændingen 238 den bipolære transistor 232's basis-emitter overgang i spærreretningen og afskærer kollek-20 torens ledning. Den lodrette afbøjningsstrøm iv deler sig i to grene ved den ikke med en prik forsynede klemme på mågevingetransformerens vikling 221a og forenes igen ved strømfølemodstanden Rg. Den lodrette afbøjningsstrøm iv flyder i en første gren, som omfatter en felteffekttransistor 25 233, og i en anden gren, der indbefatter et serieresonans kredsløb 220. Størrelsen af den strøm, der flyder i og den energi der lagres i serieresonanskredsløbet 220 afhænger omvendt af felteffekttransistoren 233's ledning.

Under det efterfølgende vandrette fremløbsin-30 terval forspænder den vandrette impulsspænding 238 transistoren 232 i gennemgangsretningen og frembringer mættet kollektorledning, hvorved igangsættes en resonansoscillation i serieresonanskredsløbet 220 ved resonansfrekvensen på omtrent den dobbelte liniefrekvens. Der frem-35 bringes tilnærmelsesvis to oscillationer af strøm og spænding under det vandrette fremløbsinterval i mågevinge-

O

25

DK 166241 B

transformerens vikling 221b. Den oscillerende spænding over viklingen 221b transformerkobles til viklingen 221a som tilnærmelsesvis den oscillerende mågevingekorrektions-spænding V„r ved den dobbelte liniefrekvens, hvilken korrek-5 tionsspænding påtrykkes den lodrette afbøjningsvikling L .

Den oscillerende spænding Vor frembringer en i hovedsagen vxu sinusformet mågevingekorrektionsstrømkomposant i den lodrette afbøjningsvikling iv ved tilnærmelsesvis den dobbelte liniefrekvens. Transformeren 221's induktans indstilles 10 for at tilvejebringe den rette mågevingekorrektionsstrøm- komposantfrekvens og den rette fase af mågevingekorrektions-strømkomposanten i det vandrette fremløbsinterval.

For at tilvejebringe nøjagtig mågevingekorrektion fra rasterskanderingens top til rasterskanderingens bund 15 skal modulationsindhylningskurven af mågevingekorrektions-spændingen VGL i det ideelle tilfælde have en højde på nær ved nul ikke kun når de midterste rasterlinier skanderes men også når både de øverste og nederste rasterlinier skanderes som vist i fig. 9b. Den maksimale modulations-20 indhylningskurvehøjde af mågevingekorrekt ions spændingen VGL skal i det ideelle tilfælde indtræffe ved punkter beliggende mellem midten og rasterskanderingens top eller bund.

For at tilvejebringe den i fig. 9b viste mågevinge-modulationsindhylningskurveform, i hvilken højden af modula-25 tionsindhylningskurven foretager i hovedsagen to oscillationscykler under det lodrette afbøjningsinterval, påtrykkes en mågevingekorrektionsstyrespænding 85 felteffekttransistoren 233's styreelektrode for i overensstemmelse med styrespændingen at variere transistorens ledningsevne. Styre-30 spændingen 85 er en lodret takt, parabolsk kurveform, som er afledet fra den over koblingskondensatoren Cv frembragte lodrette takt, parabolske spænding 81, og påtrykkes den ikke inverterende forstærker 247, som frembringer en ikke inverteret parabolsk udgangsspænding 83. Spændingen 35 8 3 påtrykkes den med en prik forsynede klemme på styre-

O

26

DK 166241 B

transformeren 246's primærvikling 246a for at frembringe den parabolske spænding 85.

Transformerens sekundærvikling 246b har en sådan viklingspolaritet, at fasen af den parabolske spænding 5 85 inverteres i forhold til fasen af den parabolske spænding 81. Dette fører til at fasen af den parabolske spænding 85 også bliver inverteret i forhold til fasen af nord-syd konkavkorrektionskredsløbet 100's parabolske spænding 84. Den parabolske mågevingestyrespænding 85 10 har derfor sin mindste amplitude ved det lodrette fremløbs midtpunkt og er nær sin største amplitude ved den lodrette skanderings top og bund. Den parabolske mågevingestyrespænding 85 anvendes hensigtsmæssigt til at variere ledningen af felteffekttransistoren 233 på para-15 bolsk måde. Den største ledning af transistoren opnås ved den lodrette skanderings top og bund og den mindste ledning opnås ved den lodrette skanderings midpunkt.

Den størst mulige ledning af felteffekttransistoren 233 ved den lodrette skanderings top og bund fører til 20 at den mindst mulige lodrette afbøjningsstrøm flyder i serieresonanskredsløbet 220 under de tilsvarende vandrette tilbageløbsintervaller, som indtræffer nær de lodrette skanderingstider. Når den mindst mulige strøm flyder i og den mindst mulige energi lagres i serieresonanskreds-25 løbet 220 ved den lodrette skanderings top og bund er strøm- og spændingsoscillationen i serieresonanakredsløbet 220 under de tilsvarende vandrette fremløbsintervaller mindst mulig som det kræves til mågevingekorrektion .· Når den lodrette skanderings midtpunkt er ledningen i felteffekttransistoren 30 233 mindst mulig. Som følge af at den nord-syd konkav korrigerede lodrette afbøjningsstrøm i^ er nul ved den lodrette skanderings midtpunkt flyder imidlertid ingen strøm i serieresonanskredsløbet 220 til at frembringe resonansoscillationer. Modulationsindhylningskurven af 35 mågevingekorrektionsspændingen ν„τ er derfor også nul

VjJ_i

O

27

DK 166241 B

ved den lodrette skanderings midtpunkt som det kræves til at opnå den rette mågevingeforvrængningskorrektion.

Under rasterskanderingens nedre halvdel, når den lodrette afbøjningsstrøm iv er negativ, leder diode-5 broen 223's strømstyredioder 230 og 231, under det vandrette tilbageløbsinterval, den del af den lodrette afbøjningsstrøm iv, som flyder i felteffekttransistoren 233.

Når den lodrette afbøjningsstrøm iv er negativ, flyder strømmen ^2207 som ^ seri©resonanskredsløbet 220 10 under det vandrette tilbageløbsinterval, fra kondensatoren 222 til den med en prik forsynede klemme på mågevingetrans-formerens vikling 221b, en strømretning som er det modsatte af strømmens retning under rasterskanderingens øvre halvdel . Under rasterskanderingens nedre halvdel forskydes 15 fasen af mågevingekorrektionsspændingen V_r derfor 180° i forhold til fasen af spændingen under rasterskanderingens øvre halvdel.

20 25 30 35

Claims (13)

1. 28 DK 166241 B Patentkrav :
2. 1. Billedrorsfremvisningsapparat af den art der omfatter: et billedror med en phosphorskærm, 5 linie- og delbilledafbøjningskredsløb til frembrin gelse af linie- og delbilledafbøjningsstrømme i linie- henholdsvis delbilledafbøjningsviklinger til skandering af et raster på phosphorskærmen, organer til korrektion af rasterforvrængning ved 10 modulation af afbøjningsstrømmen, kendetegnet ved, at billedroret har en asfærisk billedflade (30) med forholdsvis flad kontur, hvilket raster derved er genstand for mågevingeforvrængning, og 15 at organerne til korrektion af rasterforvrængningen indbefatter mågevingeforvrængningskorrektionsorganer (70) der som svar på et første signal (VgCar), som gentages ved en linietakt, og på et andet signal (Vmo<iv), som gentages ved en delbilledtakt, modulerer delbilledafbøjningsstrømmen 20 (iv) under en linieafbøjningsperiode i delbilledafbøjnings-fremløbsintervallet på en sådan måde, at der frembringes korrektion af den mågevingeforvrængning, som den asfæriske form på billedfladen har tendens til at bevirke i den tilsvarende rasterskanderingslinie.
3. 2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mågevingeforvrængningskorrektionsorganerne (70) indbefatter en modulator (50) med undertrykt bærebølge til frembringelse af en mågevingekorr'ektionsspænding (V ) > som påtrykkes delbilledafbøjningskredsløbet (40), og som 30 er repræsentativt for det ved delbilledtakten gentagende andet signals modulation af det ved linietakten gentagende første signal.
4. 3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at mågevingeforvrængningskorrektionsorganerne (70) 35 indbefatter en transformer (Ti) med en første vikling (W=), CL hvorover korrektionsspændingen frembringes, og med en anden O 29 DK 166241 B vikling (W^), der er forbundet med delbilledafbøjningsviklingen (Ly) .
5. 4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved en forstærker (Q6), hvis udgang er forbundet med trans- 5 formerens første vikling (Wa), og som virker i afhængighed af et udgangssignal fra modulatoren (50) med undertrykt bære-oølge.
6. 5. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet ved at mågevingeforvrængningskorrektionsorganerne (70) 10 omfatter organer (54) til frembringelse af en mågevingekorrek-tionsudgangsspænding (V ) , som er repræsentativ for det ved delbilledtakten gentagende andet signals (Vm0(jv) modula- , tion af det ved linietakten gentagende første signal (VgCar)/ samt en mågevingetransformer (TI) med en første vikling (vi ), 15 på hvilken udgangsspændingen påtrykkes, og med en anden vikling (W, ) , der er forbundet med delbilledafbøjningsviklingen <v ·
7. 6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved et nord-syd konkavkorrektionskredsløb (60) der omfatter 20 et nord-syd styrekredsløb (61) til frembringelse af en nord--syd korrektionsudgangsspænding samt en nord-syd transformer (T2) med en første vikling (Wg), på hvilken nord-syd korrek-tionsudgangsspændingen påtrykkes, og med en anden vikling (W ), der er forbundet med delbilledafbøjningsviklingen (L ) . ΙΓ *
8. 7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved organer til frembringelse af det første signal (VgCar), hvilke organer omfatte et LC resonanskredsløb (24), der er fornundet med linieafbøjningsviklingen (L.J og afstemt til frembringelse af omtrent to fuldstændige spændingsoscilla-30 tionscykler under liniefremløbsintervallet. a. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet vea, at mågevingeforvrængningskorrektionsorganerne indbefatter en modulator (50) til frembringelse af en udgangsspænding, som påtrykkes delbilledafbøjningskredsløbet (40), 35 og som er repræsentativt for det andet signals (vmocjv) modulation af det første signal (V ) . gear O 30 DK 166241 B
9. 9. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved første (24) og andre (80) spændingsfrembringende organer til frembringelse af de. første °9 andre (Vmo£V) signaler som første henholdsvis andre signalspændinger, og 5 at modniatoren (50) med undertrykt bærebølge omfatter en differentialforstærker (54) , organer der er forbundet med den første spændingsgenerator (24) og med differentialforstærkeren (54) for at styre forstærkerens forspændingsstrøm i overensstemmelse med den ved linietakten gentagende 10 første signalspænding, organer (R·^) til dannelse af en negativ tilbagekoblingsve'j. mellem, en udgangsklemme (51) på differentialforstærkeren og en indgangsklemme (55) på differentialforstærkeren, hvilken modulator indbefatter organer (Q^) til frembringelse af en inverteret forstærker-15 udgangsspænding, som er repræsentativ for en forstærkerindgangsspænding, samt organer til overlejring af den inverterede forstærkerudgangsspænding og de første og andre signalspændinger for at frembringe mågevingekorrektionsspændingen .
10. 10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den negative tilbagekoblingsvej indbefatter organer til påtrykning af mågevingekorrektionsspændingen på differentialforstærkerens første indgangsklemme (57) samt en konden<-sator (Cjj) , der er forbundet med differentialforstærkerens 25 (54) første indgangsklemme (57) og anden indgangsklemme (58) for at skaffe differentialforstærkeren "common mode" undertrykkelse af den ved linietakten gentagende første signal-spændingsdel af mågevingekorrektionsspændingen.
11. 11. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet 30 ved, at mågevingeforvrængningskorrektionsorganerne omfatter en induktans (221), der er forbundet med delbilledafbøjningsviklingen (Lv)r en resonanskapacitans (222), der er forbundet med induktansen (221), til dannelse af et resonanskredsløb (220), som er afstemt til omtrent den dobbelte liniefrekvens, 35 samt en styrbar omskifter (234), der er forbundet med induktansen (221), og som virker i afhængighed af et linietakt- O 31 DK 166241 B omskiftningsstyresignal (233) og det ved delbilledtakten gentagende andet signal (85) for at frembringe ledning i omskifteren (234) under linietilbageløbsintervallet af linieafbøjningsperioden, hvilken ledning varierer i overenssternmel-5 se med det ved delbilledtakten gentagende første signal.
12. 12. Modulator ifølge krav 2 til modulering af et indgangsbærebølgesignal (VCÅR) ved hjælp af et modulerende signal (VM0D)* hvilken modulator omfatter en modulations-(SM) og en indgangsbærebølge- (S^) -signalgenerator, k e n - 10 detegnet ved en differentialforstærker (54) med en udgangsklemme (53) der gennem en negativ tilbagekoblingsvej (Q3, RIO) er forbundet med en indgangsklemme (57) på differentialforstærkeren (54), organer (Rl2) der er f°rt,undet med bærebølgesignalgeneratoren (S^) og med differential-15 forstærkeren (54) for at styre forstærkerens forspændings-strøm (i^) i overensstemmelse med bærebølgesignalet (vCAr) for herved at frembringe et inverteret bærebølgesignal (-i'2) ved et punkt (kollektorelektroden på Q3) i den negative tilbagekoblings ve j, organer (R^3, Rj^) til summerin9 20 af indgangssignalet og det inverterede bærebølgesignal ved en udgangsklemme (51) på modulatoren, samt organer (R8) der er forbundet med den negative tilbagekoblingsvej for at påtrykke det modulerende signal (VMQD) på differentialforstærkeren (54) for at modulere amplituden af det inver-25 terede bærebølgesignal så der frembringes et udgangssignal (VquT) ved modulatorens udgangsklemme (51) , hvilket signal repræsenterer det modulerende signals (VMQD) modulation af indgangsbærebølgesignalet ·
13. 13. Modulator ifølge krav 2 til modulation af 30 et indgangsbærebølgesignal (VCAR) ved hjælp af et første signal (VM0D), hvilken modulator omfatter en første signalgenerator (SM) og en indgangsbærebølgesignalgenerator (Sc) , kendetegnet ved en differentialforstærker (54) , organer (Q^) til dannelse af en negativ tilbagekoblings-35 vej mellem en udgangsklemme (53) på differentialforstærkeren (54) og en indgangsklemme (57) på differentialforstærkeren O 32 DK 166241 B (54), organer (R.^) der er forbundet med bærebølgesignal-generatoren (Sc) og med differentialforstærkeren (54) for at styre forstærkerens forspændingsstrøm (i^) i overensstemmelse med bærebølgesignalet (VCAR) for at frembringe et inverteret 5 bærebølgesignal (-i^)/ samt organer (Rg, R-^g, R-^) til ved en udgangsklemme (51) på modulatoren at summere indgangssignalet og det inverterede bærebølgesignal og det første signal, hvilken modulatorudgangsklemme (51) er forbundet med differentialforstærkerens indgangsklemme (57) for at frem-10 bringe et tredje signal (v0ui]i) · som repræsenterer det første signals (VM0D) modulation af bærebølgesignalet (VCAR)· 15 20 25 30 35