DK164678B - Sporingsstyreapparat, navnlig til ind- og udlaesning af information paa magnetskiver - Google Patents

Description

i

DK 164678 B

Opfindelsen angår et sporingsstyreapparat af den i krav l's indledning angivne art.

Fig. 1 viser således en som helhed med 1 betegnet magnet-5 skiveenhed ("floppy disc") af lille størrelse til brug i et elektronisk stilbilledkamera, hvilken magnetskiveenhed omfatter en som helhed med 2 betegnet magnetskive.

Magnetskiven 2 er 47 mm i diameter og 40 jim i tykkelse og har ved midten et nav 3, hvormed en spindel på et ikke 10 vist drivapparat kan bringes i indgreb. Navet 3 er desuden udstyret med en impulsmagnet eller stillingsmagnet 4, der angiver magnetskiven 2's rotationsstilling, når skiven roterer.

Magnetskiven 2 er drejeligt lejret i et hylster 5, der 15 måler 60 x 54 x 3,6 mm. I hylsteret 5 er der udformet en midteråbning 5A, hvorigennem navet 3 og impulsmagneten 4 er tilgængelig udefra. I hylsteret 5 er der desuden udformet en yderligere åbning 5B, hvorigennem et ikke vist magnethoved kan bringes i berøring med magnetskiven 2 med 20 henblik på optegnelse og/eller gengivelse. Når magnetskiveenheden 1 ikke er i brug, er åbningen 5B lukket af et forskydeligt, støvtæt dasksel 6. En tællerskive 7 viser, hvor mange billeder, der er blevet optaget med det elektroniske stilbilledkamera, og ved fjernelse af en knæk-25 flig 8 er det muligt at forhindre utilsigtet eller forkert optagelse.

Under optagelse kan på der magnetskiven 2 dannes 50 koncentriske magnetspor, hvoraf det yderste betegnes som det første spor og det inderste som det 50. spor. Hvert spors 30 bredde er 60 jim, og bredden af beskyttelsesbåndet mellem sporene er 40 ^m.

DK 164678 B

2

Under optagelse af et billede med det elektroniske still-billedkamera roterer magnetskiven 2 med 3600 o/m (billed-feltfrekvens), og i en stillbilledmodus optegnes et farve-videosignal for et billedfelt på et spor på magnetskiven 5 2.1 dette tilfælde har det videosignal, der skal opteg nes, den i fig. 2 viste frekvensfordeling. Som vist i fig. 2 frekvensmoduleres et luminanssignal Sy til dannelse af et frekvensmoduleret signal Sf, hvis synkroniseringsspidsniveau ligger ved 6 MHz, og hvis hvide maksimumsniveau 10 ligger ved 7,5 MHz. Hvad chrominanssignalet angår, dannes der et liniesekventielt farvesignal Sc, der består af et med et rødt farveforskelssignal frekvensmoduleret signal Sr (midterfrekvens 1,2 MHz) og et med et blåt farvefor-skelssignalfrekvensmoduleret signal Sb (midterfrekvens 15 1,3 MHz) . Et signal Sa, der fremkommer ved at addere det frekvensmodulerede farvesignal Sc og det frekvensmodulerede luminanssignal Sy, .optegnes på magnetskiven 2.

Den i fig. 1 viste magnetskiveenhed 1 har en passende størrelse og passende egenskaber som optegnelsesmedium for 20 videosignalet.

En sådan magnetskiveenhed 1 er også blevet foreslået som et passende medium til optegnelse af digitale data.

Fig. 3 viser et fysisk format for digitale data, når magnetskiveenheden 1 anvendes til optegnelse og gengivelse 25 af sådanne data.

I fig. 3A henviser betegnelsen TRK til et af de spor, der dannes på magnetskiven 2 ved optegnelse af digitale data. Sporet TRK er i omkredsretningen delt i fire lige store sektioner på 90°, idet stillingsmagneten 4 anvendes som 30 reference. Hver af de ved opdelingen fremkomne fire sektioner betegnes som en blok BLCK, og blokken BLCK i det interval, der svarer til stillingsmagneten 4, er betegnet som en første blok 1, idet de efterfølgende tre blokke i

DK 164678 B

3 rækkefølge betegnes som den anden, tredje og fjerde blok 2, 3 henholdsvis 4. Når der skabes tilgang til data i magnetskiveenheden 1, gøres dette på grundlag af en blok BLCK som enhed.

5 Som vist i fig. 3B er der i begyndelsen af hver blok BLCK et mellemrumsinterval GAP på 4°, der tilvejebringer en margen ved ud- og indlæsning. Derpå følger et burst-interval BRST på 1°. I dette tilfælde svarer i den første blok 1 midtpunktet i mellemrumsintervallet GAP til beliggenheden 10 af stillingsmagneten 4. Burst-intervallet BRST har en sådan længde, at der kan optegnes og/eller gengives et burst-signal, der indeholder i. en "indledning", ii. optegnelsestæthed, og 15 iii. flag for digitale data.

Burst-intervallet BRST efterfølges af et interval for et indeks- eller identifikationssignal ID. I dette tilfælde består indekssignalet ID som vist i fig. 3C af et synkroniseringssignal SYNC på 8 bits, et flagsignal FLAG på 20 8 bits, et formatidentifikationssignal FMID på 16 bits, et reserveret-signal RSVD på 16 bits og et fejlkorrektionssignal ECC på 16 bits. I dette tilfælde er flagsignalet FLAG det signal, der angiver status, såsom hvorvidt sporet TRK, hvortil blokken BLCK hører, er et "dårligt" 25 spor eller ikke, eller hvorvidt det allerede er slettet eller ikke, etc. Formatidentifikationssignalet FMID er det signal, der angiver magnetskiveenheden l's logiske format, og som indeholder forskellige identifikationsdata. Endvidere udgør fejlkorrektionssignalet ECC fejlkorrektions-30 koden for de førnævnte signaler FLAG, FMID og RSVD, og som er en simpel paritetskode.

Ydermere er i hver blok BLCK et interval, der følger efter intervallet for identifikationssignalet ID, og delt i 128 lige store intervaller, og et billedfeltsignal FRty opteg-35 nes på eller gengives fra hvert af disse 128 intervaller.

DK 164678 B

4 Således omfatter som vist i fig. 3D et billedfeltsignal FRM, regnet i rækkefølge fra begyndelsen, et billedfelt-synkroniseringssignal SYNC på 8 bits, et billedfeltadres-sesignal FADR på 16 bits, et kontrolsignal FCRC på 8 bits, 5 et digitalt datasignal DATA på 16 bytes (en byte = 8 bits), et redundant- eller paritetsdatasignal PRTY på 4 bytes, et yderligere digitalt datasignal DATA på 16 bytes og et yderligere redundant- eller paritetsdatasignal PRTY på 4 bytes. I dette tilfælde udgøres kontrolsignalet FCRC af 10 en cyklisk redundanskontrolkode for billedfeltadressesig-nalet FADR. Datasignalet DATA svarer til de iboende data, hvortil værtsdatamaten skulle skabe tilgang, og dette datasignal DATA er sammenbladet inden for en periode af digitale data i en blok BLCK. Redundantdatasignalet PRTY 15 svarer til paritetsdata, der er blevet frembragt ved Reed Solomon-kodning med en mindste afstand på 5 for digitale data i en blok (32 bytes x 128 felter).

I overensstemmelse hermed er kapaciteterne for digitale data i en blok BLCK, et spor TKK og en magnetskiveenhed 1 20 som følger: en blok: 4096 bytes (= 16 bytes x 2 x 128 felter) et spor: 16 k bytes ( = 4096 bytes x 4 blokke) en magnetskiveenhed (i tilfælde af én side): 800 k bytes (= 16 k bytes x 50 spor).

25 Når der skabes tilgang til digitale data i magnetskiveenheden 1, udføres dette på grundlag af en blok BLCK som enhed, således at der skabes tilgang til de digitale data i magnetskiveenheden 1 med en enhed på 4 k bytes.

Antallet bits i et felt FRM og en blok BLCK er som følger: 30 et felt: 325 bits (=8+16+8 bits + (16 + 4 bytes) x 8 bits x 2 felter) en blok (kun indeks- og feltinterval): 45120 bits (= 325 bits x 128 felter).

DK 164678 B

5 I praksis kræves der imidlertid, når det digitale signal optegnes på eller gengives fra magnetskiveenheden 1, at DSV (den digitale sum-værdi) er lille og forholdet Tmax/

Tmin (hvor Tmax og Tmin betyder længste henholdsvis korte-5 ste tidsrum mellem overgange) er lille, medens Tw (vinduesmargen) skal være stor. Derfor underkastes samtlige ovenfor beskrevne digitale signaler en 8/10-omdannelse med Tmax = 3,2, og optegnes derpå på magnetskiveenheden 1.

Når de gengives, underkastes de en omdannelse i modsat 10 retning og gennemgår derpå den efterfølgende behandling af det iboende signal.

I overensstemmelse hermed vil med den ovenfor beskrevne datatæthed det praktiske antal bits i magnetskiveenheden 1 blive multipliceret med 10/8 og fremstår som: 15 et felt: 440 kanal-bits, en blok (kun indeksintervallet og feltintervallet): 56400 kanal-bits.

Antallet af bits i en bloks fulde interval svarer således til 59719 kanal-bits (- 56400 kanal-bitsx 90°/85°). Efter-20 som længden af hvert interval i praksis bestemmes af det tildelte antal kanal-bits som nævnt ovenfor, vil den samlede vinkel for feltintervallerne være en smule mindre end 85°.

Som følge heraf vil den bitfrekvens, hvormed det digitale 25 signal (efter omdannelse ved 8/lO-omsætning) skaber tilgang til magnetskiveenheden 1, fremstå som 14,32 M bits/sek. (= 59719 bits x 4 blokke x feltfrekvens), og en bit svarer til 69,8 nanosekunder (= 1/14,32 M bits).

30 Et videosignal og de digitale data kan optegnes på en magnetskiveenhed 1 i blandet tilstand, derscm de optegnes på et spor son enhed.

DK 164678 B

6

Som beskrevet ovenfor kan ved det i fig. 3 viste format digitale data på 800 k bytes indlæses på eller udlæses fra magnetskiveenheden 1 med en magnetskive på 2" for hver af dennes sideflader, og denne kapacitet er mere 5 end dobbelt så stor som kapaciteten (320 k bytes) af den tidligere kendte magnetskiveenhed med en skive på 5,25". Magnetskiveenheden 1 med en skive på 2" har således en stor kapacitet, til trods for sin lille størrelse.

Eftersom magnetskiven roterer med den samme omdrejnings-10 hastighed som ved optegnelse og/eller gengivelse af et videosignal, kan videosignalet og de digitale data optegnes på eller gengives fra skiven 2 under sammenblanding henholdsvis i sammenblandet tilstand. I dette tilfælde bliver de to signaler, der skal optegnes på eller gengi-15 ves fra skiven 2, ens med hensyn til frekvensspektrum med videre, således at de kan optegnes på eller gengives fra skiven 2 under optimale betingelser med hensyn til den elektromagnetiske omsætningskarakteristik, magnethovedets berøring og lignende. Endvidere er det, selv når to signa-20 ler optegnes på eller gengives fra skiven 2 under sammenblanding henholdsvis i sammenblandet tilstand, eftersom skivens omdrejningshastighed ikke ændres, ikke nødvendigt at anvende ekstra tid til omskiftning af servoudstyret, og de to signaler kan således efter valg anvendes umiddel-25 bart. Når det desuden tages i betragtning, at magnetskiven 2 kun har en enkelt omdrejningshastighed, og den mekanisme, der omfatter den elektromagnetiske omsætter ("magnethoved") eller lignende, er enkel (til forskel fra dobbelt) i egenskaber og funktioner, er dette økonomisk 30 fordelagtigt.

DK 164678 B

7 I øvrigt udføres den lukkede sløjfes servofunktion på en sådan måde i servostyringen af sporingen for video-sporene, at den korrekte sporingstilstand kan etableres ved den position, hvor RF-udgangssignalet fra magnetho-5 vedet er maksimalt. Når det på den anden side drejer sig om optegnelse af digitale data, skal der skabes tilgang til disse med høj hastighed, således at positionen af magnethovedet i forhold til sporet bestemmes af styringen i en åben sløjfe af en skridtmotor, der bevæger mag-10 nethovedet. Med andre ord er sporingspositionen bestemt af den mekaniske nøjagtighed. Og, når data indlæses på skiven, slettes begge sider af datasporet for at opnå kompatibilitet. Således opretholdes altid et beskyttelsesbånd med forudbestemt bredde mellem tilstødende spor.

15 Når det imidlertid drejer sig om magnetskiveenheden 1 med det under henvisning til fig. 3 beskrevne format, er et spor delt i fire blokke, og ind- og/eller udlæsningen kan udføres med en blok som enhed, således at et spor med digitale data på magnetskiven ikke dannes på den selv-20 samme omkredsdel, men forskudt svarende til magnethovedets stillingsnøjagtighed i skivens radialretning og svarende til påvirkningen fra temperatur og fugtighed ved hver blok BLCK som vist i fig. 4. Derfor vil der ved udlæsning, når magnethovedet følger sporet ved den position, 25 der bestemmes af den åbne sløjfes mekaniske nøjagtighed ved dannelsen af en omkredsdel, for hver blok optræde en forskydning i retning bort fra sporet. Imidlertid er det i tilfælde af digitale data - til forskel fra det analoge videosignal - tilstrækkeligt, dersom der kan skelnes mellem 30 digitalt "0" og "1". Forudsat at de ikke opblandes med data fra tilstødende spor, kan de digitale data gengives i alt væsentligt korrekt. Dersom der med den brede sletning altid dannes et beskyttelsesbånd med en bredde, der er større end den forudbestemte bredde, på begge sider af 35 hvert spor, kan det forhindres, at data fra tilstødende spor indblandes som en krydstalekomponent, og således undgås forstyrrelse af de digitale datas gengivelse.

DK 164678 B

8

Dersom det imidlertid drejer sig om en magnetskiveenhed/ hvorpå videosporet og det digitale dataspor dannes i en blandet tilstand, vil følgende fejl optræde, dersom den ovennævnte brede sletning udføres på disse spor.

5 Således vil, når indlæsningen udføres på sporet for de digitale data,eller når video-sporet gen-indlæses, dersom videosporet allerede er optegnet på det tilstødende spor, en del af video-sporet blive fejlagtigt slettet ved den brede sletning, således at den pågældende dels spor-10 bredde formindskes. Dersom sporbredden formindskes som beskrevet ovenfor, påvirkes de digitale data ikke så meget, men det analoge videosignal påvirkes i stor udstrækning, således at dettes signal/støj-forhold forringes betydeligt, og det gengivne billedes kvalitet forringes.

15 Som følge heraf er det, dersom det digitale dataspor og videosignalsporet dannes i en blandet tilstand på magnetskiven, nødvendigt at der ved optegnelse (indlæsning) ikke udføres sletning, medens det ved gengivelse er nødvendigt at styre sporingen med en lukket sløjfefunktion får 20 at opnå korrekt sporing.

Dersom i dette tilfælde sporingsstyringen med lukket sløjfe for den tidligere kendte type magnetskiveenhed skal anvendes, vil styringen være en sådan, at sporingen ved et bestemt punkt i et spor bliver maksimal, eller at sporingen 25 etableres på grundlag af gennemsnittet af et helt spor.

Som følge heraf vil der i de værste tilfælde under udlæsning af de digitale data kunne ske, at hovedet strækker sig hen til det tilstødende spor, så at informationen på dette indblandes som en krydstalekomponent og således be-30 virker en betydelig forøgelse af datafejlfrekvensen.

Når kun de digitale data optegnes på en magnetskiveenhed og gengives fra denne på den måde, at et spor er opdelt i et antal blokke, og dersom antallet af spor for hver skive forøges med henblik på at opnå en høj optegnelses-

DK 164678B

9 tæthed, vil det ved gengivelsen af data være nødvendigt at anvende sporingsservofunktionen på en sådan måde, at hovedet forhindres i at spore de tilstødende spor, idet de ovenfor beskrevne fejl ellers vil optræde på samme 5 måde.

Når det desuden drejer sig om en magnetskive, hvor videosignalet og de digitale data optegnes på og/eller gengives fra skiven under sammenblanding henholdsvis i en sammenblandet tilstand, står endnu følgende problemer til-10 bage at løse.

Lad det f.eks. som vist i fig. 5 antages, at de gamle spor TRK1-TRK4 er dannet med et korrekt mønster, og at et slettehoved ERSE udfører sletningen foran et ud/indlæse-hoved (optegnelses- og gengivelseshoved) RDWT, og at 15 slettehovedets sporbredde er 140 pm.

Lad det endvidere antages, at når et nyt signal optegnes på det gamle spor TRK2, er hovederne ERSE og RDWT forskudt med 20 pm henimod sporet TRK3, og når et nyt signal optegnes på det gamle spor TRK4, er hovederne ERSE 20 og RDWT forskudt 20 pm henimod sporet TRK3. I så fald vil der fra begge sider af sporet TRK3 blive slettet 20 pm, således at dette spors bredde bliver 20 pm. Dersom det på sporet TRK3 optegnede signal er de digitale data, vil der, selv om sporbredden er formindsket til 20 pm, ikke 25 optræde noget stort problem, eftersom det optegnede sig nal er det digitale signal som nævnt ovenfor. Dersom på den anden side det i sporet TRK3 optegnede signal er videosignalet, er dette et analogt signal, så dersom sporbredden formindskes, forringes det gengivne billedes 30 kvalitet.

Det ville derfor kunne betragtes som ønskeligt at tilvejebringe sporingsservoudstyr med lukket sløjfe i bevægemekanismerne for hovederne ERSE og RDWT som anvendt i en

DK 164678 B

10 videobåndmaskine. Dvs., at når et nyt signal optegnes på sporet TRK2 (og sporet TRK4), vil, dersom sporingsservo-funktionen udføres på hovederne til sporing af de gamle 5 spor TRK2 (og TRK4) på en sådan måde, at sporingspositionerne for hovederne ERSE og RDWT bevirker, at det nye signal optegnes på sporet TRK2 (og TRK4), det nye spor TRK2 (og TRK4), der dannes af det nye signal, blive dannet ved den samme position som det gamle spor TRK2 (og 10 TRK4).

Eftersom det således er muligt at forhindre en formindskelse af sporbredden af sporet TRK3, selv om videosignalet optegnes på sporet TRK3, kan det forhindres, at det gengivne billedes kvalitet forringes.

15 Dersom positionerne for hovederne ERSE og RDWT imidlertid bestemmes af den lukkede sløjfes sporingsservostyring, tager det tid for hovederne ERSE og RDWT at stabilisere sine positioner på sporet, så de digitale data ikke kan optegnes på sporet ved høj hastighed.

20 Det er derfor opfindelsens formål at anvise udformningen af et sporingsstyreapparat af den indledningsvis nævnte art, hvormed det er muligt at skabe tilgang til digitale data på en med høj hastighed roterende magnetskive, og hvormed et videosignal kan gengives som et billede med 25 høj kvalitet og stor opløsning, og dette formål opnås ved et sådant apparat, som ifølge opfindelsen tillige udviser.de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

DK 164678 B

11

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til det på tegningen viste foretrukne udførelseseksempel, idet fig. 1 set imod en fladside viser en magnetskiveenhed, 5 på hvilken opfindelsen skal udøves, fig. 2 er et bølgeformdiagram, der viser frekvensfordelingen for videosignaler, der er optegnet på og/eller gengivet fra en magnetskive i den i fig. 1 viste magnetskiveenhed , 10 fig. 3A skematisk viser et eksempel på et digitalt dataspor på magnetskiven, fig. 3B-3D skematisk viser fysiske dataformater, der er optegnet på det digitale dataspor, fig. 4 skematisk viser et forstørret digitalt dataspor, 15 fig. 5 er et diagram til belysning af, hvorledes magnethovederne påvirker sporene på magnetskiven, fig. 6 i blokdiagramform viser et eksempel på drivorganer ifølge opfindelsen for magnetskiveenheden, fig. 7 skematisk viser otte parallelle spor til optegnel-20 se af data- eller videosignaler, fig. 8A og 8B er diagrammer til belysning af et videosignal henholdsvis et digitalt datasignal, der er indlæst på magnetskiven, fig. 9 skematisk viser et eksempel på en sporidentifika-25 tionstabel, der er dannet i en mikrodatamats datalager

DK 164678 B

12 med vilkårlig tilgang med henblik på at skabe tilgang til data på magnetskiven, fig. 10 skematisk viser, hvorledes styringen' af magnethovedets position til forhold til et spor udføres, 5 fig. 11 skematisk viser relationen mellem et RF-udgangssignal og en korrekt sporingstilstand, fig. 12A til 12D er bølgeformdiagrammer til belysning af virkningen af en sporingsservofunktion, fig. 13 er et hændelsesforløbsdiagram, der viser et eksem-10 pel på virkningen af sporingsstyringen, og fig. 14 skematisk viser et eksempel på signalidentifikationstabellen, der er dannet i mikrodatamatens lager med vilkårlig tilgang.

I fig. 6 er der vist et ud- og indlæsehoved 11 (til op-15 tegnelse og gengivelse) og et slettehoved 12. Hovederne II og 12 er udformet i ét stykke på en sådan måde, at hovedet 12 ligger foran hovedet 11, og deres spormidter falder sammen. Hovedernes sporposition kan desuden ændres i skridt på f.eks. 5 pm ved hjælp af en skridtmotor 13. Ho- 20 vedet 11's sporbredde er 60 pm, medens hovedet 12'.s sporbredde er 140 pm.

Hovederne 11 og 12 er anbragt i informationsudvekslingsrelation med en magnetskive 2 i en magnetskiveenhed 1, idet skiven 2 ved hjælp af en ikke vist spindelmotor hol-25 des i rotation med 60 omdrejninger pr. sekund. I tilknytning til magnetskiveenheden l's impulsmagnet 4 er der anbragt en impulsgenerator 14, der frembringer en impuls, som viser skiven 2's rotationsstilling en gang for hver omdrejning.

13

DK 164678 B

Udstyret omfatter endvidere et som helhed med 20 betegnet videooptegnelses- og/eller gengivelsesudstyr og et som helhed med 30 betegnet digitaldataoptegnelses- og/eller gengivelsesudstyr. En slettestrømkilde 41 er indrettet 5 til at frembringe en slettestrøm, og en mikrodatamat 51 anvendes som styreenhed til styring af hele anlæggets drift.

Mikrodatamaten 51 forsynes med udgangsimpulsen fra impulsgeneratoren 14, og den er endvidere forbundet med en ikke 10 vist værtsdatamat, hvorfra styresignaler (kommandoer og parametre) til at skabe tilgang i magnetskiveenheden 1 leveres.

Lad det være antaget, at videosignalet og de digitale data optegnes på 8 spor henholdsvis TRK1-TRK8 som vist i fig. 7.

15 Dette arrangement omfatter alle mulige kombinationer af videosignalsporene og de digitale dataspor.

Tre mulige kombinationer af spor er klassificeret i de følgende tre tilfælde (Ϊ) - Q) :

Tilfælde (l) : Spor med videosignal (tilstødende spor ikke 20 begrænset), såsom sporene TRK1, TRK2, TRK3 og TRK5.

Tilfælde (g) : Spor med digitale data (i det mindste et af de tilstødende spor er videosignalets spor) , såsom sporene TRK4 og TRK6.

25 Tilfælde (3) : Spor med digitale data (tilstødende spor er alle digitale dataspor), såsom sporene TRK7 og TRK8.

Når sporet slettes og signalet optegnes og/eller gengives i overensstemmelse med tilfældene (l) - (5) , kræves ifølge 30 opfindelsen de i de efterfølgende tabeller I-V indskrevne styreoperationer.

DK 164678B

14

Tabel I

Tilfælde nr. Hoved anvendt ved sletning_ (l) ud-/indlæsehoved © ud-/indlæsehoved (5) bredt slettehoved anbragt foran ud-/ind- læsehoved

Tabel II

Tilfælde nr. Slettemetode_

(1) hovedposition bestemt af lukket sløjfe, jf. fig. 8A

© svarende til tilfælde © , hvor kun en specificeret blok BLCK slettes © hovedposition bestemmes af en åben sløj

fe. En specificeret blok BLCK slettes samtidigt, jf. fig. 8B

Tabel III

Tilfælde nr. Slettetid_ - © - 100 millisekunder (2) ^ 100 millisekunder (3) en billédfeltperiode (samtidig med optegnelsen)

Tabel IV

Tilfælde nr. Hovedposition ved optegnelse_ (1) hovedposition bestemt af den lukkede sløjfe. Signal optegnes ved position bestemt af positionerne for gammelt spor og tilstødende spor (2) svarer til tilfælde (Ϊ) , hvor positionen kun udføres på en specificeret blok BLCK.

© åben sløjfe. Positionen bestemmes i ho vedsagen af mekanismen.

Tabel V

15

DK 164678 B

Tilfælde nr. Hovedposition ved gengivelse_ (*[) den lukkede sløjfes sporingsservo anven des til at gøre hovedets udgangssignal 5 størst muligt (i) svarende til tilfælde , hvor posi

tionsindstillingen kun udføres på en specificeret blok BLCK

@ åben sløjfe. Positionen bestemmes i hoved- 10 sagen af mekanismen.

Videre: når magnetskiveenheden 1 gøres klar til optegnelse eller startes, dannes der i et datalager san vist i fig. 9 en sporidentifikationstabel TIT, der angiver, at sporet TRK tilhører et af tilfældene © - © , og den ovenfor om-15 talte signalbehandling udøves under henvisning til tabellen TIT. Når arten af det signal, der optegnes i sporet TRK, ændres, bliver tabellen TIT også opdateret. Ydermere skabes der tilgang til det i hvert spor optegnede signal under henvisning til tabellen TIT, og den tilgangsskabende 20 operation udføres på grundlag af referenceresultaterne som følger: I. Afspilning i tilfældet (l) .

Når styresignalet fra den ikke viste værtsdatamat leveres til mikrodatamaten 51, åbnes en afbryder 61 af udgangssig-25 nalet fra mikrodatamaten 51, og stillingen af en vælger 62 ændres til en gengivelseskontakt P.

Fra mikrodatamaten 51 leveres drivsignalet (drivimpuls og retningssignal) til skridtmotoren 13, hvorved hovederne 11 og 12 bevæges hen til det specificerede spor TRK. Når ho-30 vedet 11 nærmer sig det specificerede spor TRK,bestemmes dets sporposition af den lukkede sløjfes servostyrefunk-tion. Med andre ord: når hovedet 11 nærmer sig det ønskede eller specificerede spor TRK, sekvensstyres hovedet ll's position som vist ved afmærkningerne (a) - (g) i fig. 10.

DK 164678 B

16 Når hovedet 11 bevæges som vist med afmærkninger (a) - (e) , ændres dets gengiveniveau som vist med afmærkningerne ©"© i fig. 11 og bliver maksimalt ved positionen for afmærkningen (c) .

5 Under denne operation leveres det gengivne signal (videosignalet Sa) fra hovedet 11 gennem vælgeren 62's gengivekontakt P og en gengiveforstærker 24 til en indhyllingskurve-detektor 54/ der frembringer et signal, der angiver hovedet 11's gengiveniveau. Dette signal omdannes til et digi-10 talt signal af en analog/digital-omsætter 55, og føres derpå til mikrodatamaten 51, hvori ændringen i gengiveniveauet i forhold til hovedpositionerne (a) - (e) kontrolleres på grundlag af signalet fra analog/digital-omsætteren 55. Eftersom gengiveniveauet når et maksimum, når hovedet 11 15 står i den ved (c) afmærkede position, ændres hovedpositionen som (e)"*(f)·*© i fig. 10, og hovedet 11 fikseres i den med (j) viste position, nemlig den korrekte spo-ringspositioh.

Hovedet 11 fikseres således i positionen for det specifi-20 cerede spor TRK af den lukkede sløjfes servostyrefunk-tion.

På dette tidspunkt leveres det af hovedet 11 gengivne signal fra gengiveforstærkeren 24 til en gengiveenhed 25, hvori det omdannes til det originale videosignal ifølge 25 NTSC-systemet, og dette videosignal leveres til hver sektion gennem en klemme 26.

II. Afspilning (udlæsning) i tilfældet (2) .

Hovedet 111 s position bestemmes på lignende måde som i tilfældet I. Eftersom de digitale data imidlertid i 30 dette tilfælde optegnes i enheden af blokken BLCK, dannes de optegnede mønstre (blokke BLCK) ofte ikke ved den selvsamme omkredsposition i det samme spor TRK som vist i fig. 4.

DK 164678 B

17 I overensstemmelse hermed bliver, når hovedet 11's position bestemmes af den lukkede sløjfes servostyrefunktion, kun gengiveniveauet for den specificerede blok BLCK de-tekteret for derved at bestemme hovedet 11's position.

5 Sporingsoperationen for det digitale dataspor vil blive udført som følger: Når f.eks. mikrodatamaten 51 forsynes med en kommando DM, der giver ordre til udlæsning af data i den anden blok i et bestemt digitalt dataspor på skiven 2, udføres 10 den sporingseervofunktion, hvormed den til den anden blok svarende del bliver optimal, på følgende måde.

Således frembringer den i fig. 6 viste impulsgenerator 14 en impuls PG (fig. 12A) for hver omdrejning af skiven 2. Eftersom det digitale dataspor er udformet på en sådan må-15 de, at stillingsmagneten 4's position falder sammen med spaltedelen GAP i den første blok i hvert spor, kan positionen af begyndelsen på den første blok i hvert spor udledes af impulsen PG. Denne impuls PG leveres til mikrodatamaten 51. Mikrodatamaten 51 kan detektere en af de blok-20 ke, der spores af hovedet 11.

RF-udgangssignalet fra forstærkeren 24 leveres til og de-tekteres af indhyllingskurvedetektoren 54, hvis indhyl-lingskurvedetekterede udgangssignal omdannes til det digitale signal af analog/digital-omsætteren 55 og derpå føres 25 til mikrodatamaten 51. I denne mikrodatamat 51 er det kun det ønskede indhyllingskurvedetekterede udgangssignal af RF-udgangssignalet fra den anden blok, som punktmåles (eksempleres), og dermed udføres sporingsservofunktionen på en sådan måde, at det indhyllingskurvedetekterede ud-30 gangssignal af RF-udgangssignalet fra den anden blok bliver maksimalt.

Motordrivimpulsen fra mikrodatamaten 51 føres gennem en motordrivenhed 65 til skridtmotoren 13, som driver hovedet 11 på en sådan måde, at det bevæaer sia i radialret-

DK 164678 B

18 ningen i forhold til skiven 2. I dette tilfælde bevæges hovedet 11 svarende til et spor af n impulser tilført skridtmotoren 13, hvor n er et positivt helt tal. I overensstemmelse hermed tillader en impuls hovedet 11 at bevæge sig 5 gennem en meget lille afstand, såsom 5 jam, i radialretningen, Hovedet 11's bevægelsesretning er selvsagt bestemt af drivsignalet fra mikrodatamaten 51. Således bevæges hovedet 11 gennem en afstand på 5 }im i skiven 2's radialretning, hver gang der tilføres en impuls til skridtmoto-10 ren 13.

I overensstemmelse med mikrodatamaten 51 ændres hovedet 111 s position i skiven 21 s radialretning eller dets sporingsstilling gradvis, og den sporingsposition, ved hvilken det indhyllingskurvedetekterede udgangssignal af RF-15 udgangssignalet i den anden blok, detekteres, i hvilken position servofunktionen skal udføres på en sådan måde, at den korrekte sporingstilstand opretholdes ved denne position på alle tidspunkter.

I dette tilfælde er sporingsservofunktionen den samme som 20 den, der anvendes ved gengivelsen af videosignalet.

Et eksempel på et forløbsdiagram for denne sporingsstyring er vist i fig. 13.

Som vist i fig. 13 foretages der i trin 101 en bedømmelse af, hvorvidt den nuværende hovedposition ligger uden for 25 det Ønskede udlæsespor eller ikke. Dersom positionen ligger uden for det ønskede udlæsespor og i en afstand herfra svarende til N spor, bringes hovedet 11 af skridtmotoren 13 til at bevæge sig gennem en afstand svarende til (N - 1/2) spor og bringes til positionen svarende til en-30 dedelen af det ønskede spors yderside (i trin 102). Dersom på den anden side den nuværende hovedposition ligger inden for'det Ønskede udlæsespor, bevæges hovedet 11 af skridtmotoren 13 gennem en afstand svarende til (N - 1/2) spor

DK 164678B

19 og bringes til positionen svarende til den inderste endedel af det ønskede spor (i trin 201).

Hensigten med at bevæge hovedet på den ovenfor beskrevne måde skal nu forklares. Når hovedet 11 af skridtmotoren 5 13 bringes til at bevæge sig gennem en afstand svarende til N spor, bliver det på grund af den mekaniske nøjag-tigheds forskydning uklart, i hvilken retning hovedet 11 befinder sig i forhold til den korrekte sporingsposition ved det ønskede spor. Derfor er det nødvendigt 10 med hensigt at bevæge hovedet i den pågældende retning fra den korrekte sporingsposition, og desuden skal hovedet ll's bevægelser formindskes så meget som muligt.

Efter trinene 102 og 201 går programmerne videre til trinene 103-109 henholdsvis 202-208, hvori der sker en søg-15 ning efter den sporingsposition, ved hvilken det indhyl-lingskurvedetekterede udgangssignal af RF-udgangssignalet fra den anden blok bliver maksimalt. Nærmere betegnet undersøges det, hvorvidt impulsen PG (fig. 12A) detekteres ved sporingspositionen eller ej (i trin 103 og 202). Der-20 som impulsen PG detekteres, detekteres positionen af den anden bloks begyndelse ved tælling af en burstportimpuls BGP (fig. 12B) fra impulsen PG's position (i trinene 104 og 203). Dersom positionen for den anden bloks begyndelse detekteres, underkastes den anden bloks RF-indhyllings-25 kurvedetekterede udgangssignal (fig. 12C) en analog/digi-tal-omsætning (i trinene 105 og 204). Derpå punktmåles det resulterende digitale indhyllingskurve-detekterede signal fire gange (fig. 12D) for hver én bloks data (i trinene 106 og 205). Gennemsnitsværdien af de fire punktmålte vær-30 dier udregnes og lagres derpå (i trinene 107 og 206). Årsagen til, at det digitale signal punktmåles fire gange og gennemsnitsværdien deraf beregnes fra de fire punktmålte værdier, skal nu forklares.

DK 164678 B

20 På grund af ekscentriciteten af magnetskiven 21 s centrale spindelåbning vil indhyllingskurven for RF-udgangssignalet fra hovedet 11 "gynge". Denne "gyngning" optræder med højst to perioder, normalt én periode, for hver omdrejning af 5 skiven 2. I overensstemmelse hermed er en blok, der udgør en fjerdedel af det ene spor, omfattet af en halvperiode af "gyngningen". Følgen heraf er, at dersom dataene punktmåles fire gange og gennemsnitsværdien af de fire punktmåleværdier beregnes, bliver det muligt at opnå en forud-10 bestemt sporingsbedømmelsesværdi.

Efter oplagringen af gennemsnitsværdien bevæges hovedet 11 til den sporingsposition, der ligger i en afstand svarende til en impuls fra den foregående position (i trinene 108 og 207). I dette tilfælde vil i trinet 108 hovedet 11 15 blive bevæget imod midten af skiven 2, medens hovedet 11 i trin 207 bevæges imod skiven 2's ydre omkreds.

Derefter foretages en bedømmelse af, hvorvidt maksimalværdien er detekteret fra den oplagrede gennemsnitsværdi eller ikke (i trinene 109 og 208) . Trinene 103-109 eller tri-20 nene 202-208 gentages, indtil maksimalværdien er detekteret.

Når der sker en detektering af den sporingsposition, hvor-i maksimalværdien udregnes fra gennemsnitsværdien af det RF-indhyllingskurvedetekterede udgangssignal ved hver 25 sporingsposition ved at bevæge hovedet 11 et antal gange, bevæges hovedet 11 til den detekterede sporingsposition (i trin 110). Når positionen for den anden bloks begyndelse detekteres fra impulsen PG og impulsen BGP i trinene 111 og 112, låses en faselukkesløjfe af burstsignalet 30 BRST til dannelse af et datauddrags-kloksignal (i trin 113), og de digitale data udlæses og derefter oplagres i et bufferlager (i trin 114).

UIV I OHO / O D

21 I det ovenfor omtalte eksempel er den afstand, hvorigennem hovedet 11 bevæges fra den aktuelle position til den specificerede eller ønskede sporingsposition, formindsket så meget som muligt. Af denne grund bliver den retning, hvori 5 servostyringen bevæger hovedet, indbyrdes modsat i trinene 108 og 207. Dersom den nuværende hovedposition imidlertid ligger inden for det ønskede spor, og hovedet 11 bringes til at bevæge sig gennem en afstand svarende til (N + 1/2) spor i trin 201, bringes hovedet 11 til positionen for 10 endedelen ved det ønskede spors yderside, så at servostyringen i trin 207 kan udføres ved at bringe hovedet 11 til at bevæge sig i den samme retning som i trin 108. Dersom hovedet 11 i modsætning hertil bringes til at bevæge sig gennem en afstand svarende til (N + 1/2) spor i trin 102, 15 kan servostyringen udføres på lignende måde ved at bringe hovedet 11 til at bevæge sig i den samme retning i trinene 108 og 207. I så fald bliver hovedet 11's bevægelsesretning den modsatte af hvad den var i det ovenfor beskrevne tilfælde.

20 På denne måde og i den tilstand, hvor sporingen udføres med det maksimale indhyllingskurvedetekterede udgangssignal af den anden bloks RF-udgangssignal, bliver hovedet 11's RF-udgangssignal som vist i fig. 12C.

Når som beskrevet ovenfor hovedet 11's position bestemmes 25 af den lukkede sløjfes servostyrefunktion, er det kun gengiveniveauet for den ønskede blok BLOK, der detekteres med henblik på at bestemme hovedets position.

Når hovedet 11's position er bestemt, føres det gengivne signal (digitale data) fra hovedet 11 gennem kontakten P i 30 vælgeren 62 og en gengiveforstærker 37 til en demodulator 37, hvori signalet omdannes fra 10-bits til 8-bits digitale data. Signalet, der er omdannet fra 10-bits til 8-bits digitale data, leveres til en dekoder 38, og signalet for den ønskede blok BLCK indlæses i et bufferlager 31 med en

DK 164678 B

22 kapacitet svarende til en blok. Signaler fra bufferlageret 39 udblades af dekoderen 38 og underkastes i denne en fejlkorrektion ved anvendelse af den redundante kode PRTY, således at signalet bliver til et korrekt digitalt datasig-5 nal DATA. Dette korrekte digitale datasignal DATA fremkommer gennem en mellemkoblingsenhed 32 ved en klemme 31, hvorfra det føres til den ikke viste værtsdatamat.

III. Afspilning (udlæsning) i tilfældet (5) .

Fra mikrodatamaten 51 føres drivsignalet til skridtmotoren 10 13 på en sådan måde, at hovedet 11 ved styring med den åb ne sløjfe bevæges til det specificerede spor TRK, hvorpå hovedets position fikseres ved dette punkt.

Derefter afspilles det specificerede datasignal DATA på lignende måde som i tilfælde II.

15 IV. Sletning og optegnelse i tilfældet @ .

Hovedet 11's position bestemmes på lignende måde som i tilfældet I. I dette tilfælde er imidlertid det gamle spor TRK den tilstræbte position for servostyringen.

Vælgeren 62 omstilles af udgangssignalet fra mikrodata-20 maten 51 til slettekontakten E, således at slettestrøm- men fra slettestrømkilden 41 føres til hovedet 11 og drivsignalet fra mikrodatamaten 51 føres til skridtmotoren 13, hvorved hovedet 11's position ændres skridtvis ved f.eks. hver omdrejning af skiven 2, og således sker der som vist 25 i fig. 8A en overdreven sletning af de højre og venstre dele omkring den indledningsvis bestemte position.

Når sletningen er afsluttet, føres hovedet 11 tilbage til den indledningsvis bestemte position. Derpå omstilles vælgeren 62 af udgangssignalet fra mikrodatamaten 51 til 30 optegnelseskontakten R, og omskifteren 63 omstilles til videosignalkontakten V. Et udefra kommende farvevideosig- 23 υιν i ϋ*+υ / ο u

nal tilføres gennem en klemme 21 til en optegnelsesenhed 22/ hvori det omdannes til videosignalet Sa. En til et billedfelt svarende portion af signalet Sa føres gennem en optegnelsesforstærker 23, vælgeren 63 og omskifteren 5 62 til hovedet 11, der optegner signalet som et spor TRK

på magnetskiven 2.

V. Sletning og optegnelse (indlæsning) i tilfældet. ® .

Hovedet 11's position bestemmes på lignende måde som i tilfældet IV. I dette tilfælde sker der imidlertid kun en 10 servostyring af hovedet 11 alene for den specificerede blok BLCK på lignende måde som i tilfældet II.

Når hovedet 11's position er bestemt, slettes den specificerede blok BLCK af hovedet 11 på lignende måde som i tilfældet IV.

15 Når sletningen er afsluttet, føres hovedet 11 tilbage til den indledningsvis bestemte position. Derpå omstilles vælgeren 62 af udgangssignalet fra mikrodatamaten 51 til kontakten R, og omskifteren 63 omstilles til den digitale datakontakt D.

20 Derpå leveres de digitale data fra den ikke viste værtsdatamat gennem klemmen 31 og mellemkoblingsenheden 32 til en indkoder 33 med henblik på indlæsning i bufferlageret 39. Desuden adderes dette digitale datasignal med det redundante datasignal PRTY og sammenblades i indkoderen 33.

25 Datasignalet fra bufferlageret 39 leveres sekventielt til en modulator 34, hvori det omdannes fra 8-bits til 10-bits digitale data. Det således omdannede datasignal føres gennem en optegnelsesforstærker 35, omskifteren 63 og vælgeren 62 til hovedet 11, og optegnes derved i den tilsva-30 rende blok BLCK.

VI. Sletning og optegnelse (indlæsning) i tilfældet (3) .

24

DK 164678 B

Hovedet 11's position bestemmes på lignende måde som i tilfældet III.

Når hovedet 11's position er bestemt, aktiveres afbryde-2 ren 61 af udgangssignalet fra mikrodatamaten 51, og vælgeren 62 og omskifteren 63 omstilles til kontakterne henholdsvis R og D. På denne måde føres slettestrømmen fra slettestrømkilden 41 til hovedet 12, hvorved den ønskede blok BLCK først slettes i en større bredde, og de digita-10 le data optegnes i blokken BLCK.

Der skabes tilgang til signalet på magnetskiveenheden 1 i overensstemmelse med ovennævnte tilfælde I-VI.

Operationerne i tilfældene I-VI udføres under reference til tabellen TIT og på grundlag af referenceresultater-15 ne. I dette tilfælde dannes en sådan tabel TIT på følgende måde: Når magnetskiveenheden 1 indsættes eller genindsættes i arbejdsstillingen, omstilles vælgeren 62 af udgangssignalet fra mikrodatamaten 51 til kontakten P, og drivsigna-20 let fra mikrodatamaten 51 tilføres skridtmotoren 13, hvor-vedet hovedet 11 søger hvert spor TRK sekventielt fra det første til det 50. spor. Derfor vil hovedet 11 på dette tidspunkt frembringe det gengivne signal fra sporene TRK, og dette gengivne signal føres gennem vælgeren 62 til 25 forstærkerne 24 og 36 .

Når det af hovedet 11 gengivne signal er videosignalet Sa, frembringer gengiveenheden 25 luminanssignalet Sy. Dette luminanssignal Sy føres til en synkroniseringssignaludskiller 52, hvorfra den vandrette synkroniseringsimpuls 30 afledes. Tilstedeværelsen eller fraværet af den vandrette synkroniseringsimpuls detekteres af en synkroniseringsimpulsdetektor 53, og det detekterede udgangssignal VSIG fø- 25 Når det af hovedet 11 gengivne signal er det digitale datasignal, frembringer demodulatoren 37 det digitale signal, der omdannes fra 10-bits til 8-bits digitale data. Dette datasignal føres til en burst-detektor 56, som så detekterer 5 tilstedeværelsen eller fraværet af burst-signalet BRST, og det detekterede udgangssignal DGDT føres til mikrodatamaten 51.

I overensstemmelse med de detekterede udgangssignaler VSIG og DGDT danner mikrodatamaten 51 en signalidentifikations-10 tabel SIT, f.eks. som vist i fig. 14. Dvs. at denne tabel SIT dannes i mikrodatamaten 51's RAM-lager (datalager med vilkårlig tilgang), og RAM-lagerets adresser 1-50 svarer til det første til det 50. spor. I dette tilfælde dannes adressen under reference til en bestemt forud fastlagt ab-15 solut adresse SADR og er en relativ adresse for denne adresse SADR. Således er f.eks. den første adresse svarende til det første spor den absolutte adresses {3ADR+1)-adresse.

I hver adresse angiver databiten b^ og databiten bg de gen-20 givne signalers art, og ændres i overensstemmelse med de detekterede udgangssignaler VSIG og DGDT på følgende mpde: bit detekterede^^^^^ b^ bQ (gengivet signal) udgangssignaler 25 VSIG foreligger 1 0 i tilfælde af vi deosignal DGDT foreligger 0 li tilfælde af di gitale data hverken VSIG eller n . .e. _ · __„_i c η . 0 0 intet signal tore— DGDT foreligger ligger

De øvrige bits b-, til b2 gøres samtlige f.eks. til "O".

30 Når denne tabel SIT dannes, dannes sporspecifikations-

DK 164678 B

26 tabellen TIT i mikrodatamaten 51's RAM-lager på grundlag af tabellen SIT.

I denne tabel TIT svarer adresserne 1-50 af adresserne (relative adresser) i RAM-lageret til henholdsvis det 5 første til det 50. spor. I hver adresse angiver den syvende databit b^ og den sjette databit bg tilfældene (l) - (|) for det tilsvarende spor TRK. De er f.eks. angivet på nedenstående tabel.

" bits b^ bg

10 arten af spor TRK

tilfælde (l) 0 0 tilfælde (g) 0 1 tilfælde @ 10 intet signal foreligger 1 1 15 De resterende femte til nulte bits bg - bg i hvert dataset anvendes til at angive statusinformation og lignende for hvert spor.

Når der skabes tilgang til signalet for magnetskiveenheden 1, anvendes tabellen TIT som reference, og på grundlag 20 af referenceresultaterne skabes der tilgang til signalet på magnetskiveenheden 1 ved hjælp af en af metoderne I - VI.

Når signalet optegnes på magnetskiveenheden 1 med det resultat, at det på sporet TRK optegnede signal ændres fra 25 videosignal til digitale data eller omvendt, opdateres de tilsvarende data i tabellerne SIT og TIT.

Eftersom metoden til styring af hovedets position og metoden til at skabe tilgang til signalet skiftes til de i tabellerne I-V viste optimale metoder i overensstemmelse 27 med arten af signalerne på det ønskede spor TRK og det tilstødende spor TRK, er det muligt at forbedre det samlede udstyrs gennemgangskapacitet. F.eks. kan der ved høj hastighed skabes tilgang til i det mindste de digi-5 tale data på samme måde som ved tidligere kendte magnetskiveenheder ("floppy disc"), og et billede af høj kvalitet og stor opløsning kan gengives fra videosignalet.

I det ovenfor omtalte udførelseseksempel kan tabellerne TIT og SIT ændres til andre formater, f.eks. kan de to 10 tabeller være sammenarbejdet til en enkelt tabel.

Endvidere er tabellen SIT (eller TIT) dannet som en del af et "katalog" på magnetskiveenheden 1, og når denne er blevet indsat i arbejdsstillingen, kan tabellen TIT dannes ved at læse dette katalog.

Claims (4)

1. Sporingsstyreapparat til at optegne signaler på og/eller gengive signaler fra en roterende skive (2) med 5 et antal koncentriske optegnelsesspor, hvilket apparat er af den art, der omfatter a) omsætterorganer (11, 12), der berører skiven (2) b) motororganer (13), der er forbundet med omsætterorganerne (11 og 12) og indrettet til at bevæge disse i 10 skivens (2) radialretning, og c) niveaudetekteringsorganer (54) til at detektere de fra sporene gengivne signalers niveau, kendetegnet ved d) sporstatus-lagerorganer (51) til oplagring af spor- 15 identifikationssignaler for hvert af de nævnte opteg nelsesspor, e) sporingsstyreorganer (51, 65) til at styre motororganerne (13) til positionsindstilling af omsætterorganerne (11, 12) til sporing med hvert af de nævnte 20 spor, når de nævnte sporingsidentifikationssignaler angiver, at tilstødende spor til begge sider ikke er digitale dataspor, eller at det nævnte spor er et analogt dataspor baseret på udgangssignalerne fra de nævnte niveaudetekteringsorganer (54), idet de nævnté 25 motororganer (13) i øvrigt styres uden hensyntagen til udgangssignalerne fra niveaudetekteringsorganerne (54).

2. Sporingsstyreapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hvert digitalt dataspor er opdelt i et antal 30 sektioner, idet indretningen er en sådan, at når sporidentifikationssignalerne angiver, at tilstødende spor til begge sider ikke er digitale dataspor, aktiveres styreorganerne (51, 65) på grundlag af udgangssignalerne fra niveaudetekteringsorganerne (54) svarende til hver 35 sektion af digitale dataspor, der skal optegnes eller gengives. 29

3. Sporingsstyreapparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at omsætterorganerne omfatter et slettehoved (12) foran et optegne- og gengivehoved (11), idet indretningen 5 er en sådan, at når sporidentifikationssignalerne angiver, at tilstødende spor til begge sider er digitale dataspor, aktiveres slettehovedet 12 ved optegnelse af digitale data i sporet.

4. Sporingsstyreapparat ifølge krav 3, kendetegnet 10 ved, at slettehovedet (12) har en bredere spalte end optegnelses- og gengivehovedets (11) spalte.