DK160687B - Fremgangsmaade til behandling af emballeringsmateriale - Google Patents

Description

i

DK 160687 B

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde til langs frit valgte områder på et emne eller en bane af et materiale omfattende mindst ét lag papir eller karton at udføre lokal tykkelsesreduktion af banen eller emnet til 5 opnåelse af synlige markeringer eller at lette materialets formningsbearbejdning og/eller forbedre forudsætningerne for at fremstille emballager med tætte forseg-lingssømme af materialet.

Inden for emballageteknikken har der gennem lang 10 tid været anvendt emballager af engangskarakter, der er fremstillet af et materiale, som består af et bærelag af karton eller papir samt ydre og indre belægninger af termoplast. Ofte er emballeringsmaterialet i disse emballager også forsynet med et yderligere lag af andre 15 materialer, f.eks. aluminiumfolie eller andre plastlag end de her nævnte.

Sammensætningen af emballeringsmaterialet går ud på at skabe den bedst mulige produktbeskyttelse for den vare, der skal emballeres, samtidig med at emballagen 20 skal give tilstrækkelig mekanisk beskyttelse for produktet og give håndterlighed til anvenderen af emballagen.

For at tilvejebringe mekanisk stivhed, der dels giver mekanisk beskyttelse for fyldgodset og desuden muliggør, at emballagen bliver så formstiv, at den uden vanskelig-25 hed kan håndteres og gribes med hånden, forsynes emballager af denne art ofte med et bærelag af pap eller karton, som giver emballagen formstivhed og mekanisk beskyttelse. Et sådant bærelag har imidlertid ingen tæt-hedsegenskaber over for gas eller væsker, og den gode 30 stivhed i materialet forsvinder, hvis materialet udsættes for fugtighed eller væske, der opsuges i materialet.

For at give materialet god væsketæthed lamineres det ofte med et plastmateriale, og hvis dette plastmateriale er termoplastisk, kan plastlaget anvendes til at forseg-35 le plastlagene til hinanden ved hjælp af varme og tryk, og på denne måde kan emballagebeholdere forsegles og 2

DK 160687 B

fastholdes i deres givne form ved, at overlappende materialefelter, der er termoplastbelagte, forsegles til hinanden i en tæt og mekanisk holdbar og stærk forsegling .

5 Emballagebeholdere af den her nævnte art frem stilles enten ud fra et i forvejen udstanset emne eller ud fra en kontinuerlig bane, der er forberedt med passende dekoration samt med et bukkeliniemønster, der skal lette foldeformningen. Emballagebeholdere fremstilles ud 10 fra en sådan bane ved, at banens langsgående kanter forenes med hinanden til en overlapningssøm til dannelse af et rør, der senere fyldes med det tilsigtede fyldgods og deles i lukkede beholderenheder ved gentagne tværforseglinger af røret vinkelret på rørets længdeakse. Efter 15 passende foldeformning af emballeringsmaterialet i røret omformes materialet i de nævnte beholderenheder til en ønsket geometrisk form, sædvanligvis et parallelepipedi-um, idet røret forsynes med langsgående bukkelinier og med dobbeltvæggede, trekantede flige ved emballagebehol-20 derens hjørner.

Hvadenten emballagebeholderne fremstilles af i forvejen fremstillede emner eller ud fra en kontinuerlig bane, er materialet af praktiske årsager lige tykt over det hele, og for at man skulle kunne opnå den ønskede 25 formstivhed, er pap- eller kartonlaget relativt tykt i forhold til de øvrige lag, der indgår i laminatet. Dette betyder, at de sammenlagte lag, der dannes ved emballagens formning og lukning, medfører betydelige lokale fortykkelser, og at der kan opstå tæthedsproblemer ved 30 overgangene mellem et parti med f lerdobbelt materialetykkelse og et med enkelt materialetykkelse. Sådanne tæthedsproblemer er særlig fremtrædende ved kryds mellem sømme, hvor hvert sømområde har en dobbelt eller flerdobbelt materialetykkelse. Ved sådanne krydsninger op-35 står der let lækagekanaler, der kan forårsage mindre væskelækage, eller som ved aseptiske emballager kan forårsage infektion af det sterile indhold i emballagen.

3

DK 160687 B

Til undgåelse af de ovenfor nævnte ulemper kan emballagematerialet og nærmere bestemt det med hensyn til tykkelse dominerende hovedlag af papir eller karton tykkelsereguleres i de områder, hvor materialet indgår i 5 dele med mange lag, f.eks. samlingspartier. En sådan tykkelsesreduktion forudsætter en lokal bearbejdning af udvalgte steder af materialet, f.eks. ved slibning, hvilket tidligere har vist sig svært at udføre, men som ifølge den i det følgende beskrevne fremgangsmåde kan 10 gennemføres på industriel skala.

I så henseende er en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at emnet eller banen med anlægskontakt, men uden glidning, føres over en eller flere såkaldte matriceval-15 ser, der hver har lokale ophøjede partier, der strækker sig langs konturen af matricevalsernes glatte, cylindriske grundoverflade, at en eller flere med højt omdrejningstal roterende slibe- eller skærevalser, der er anbragt ved matricevalsen eller matricevalserne, indstil-20 les således, at afstanden mellem matricevalsernes grundoverflade og slibe- eller skærevalsernes arbejdsflade modsvarer eller er noget større end tykkelsen af det emne eller den bane, der skal bearbejdes, medens afstanden mellem slibe- og skærevalsen og de fra matricevalsernes 25 grundflade ophøjede partier er mindre end tykkelsen af emnet eller banen, og at emnet eller banen, når den føres over matricevalsen eller matricevalserne af de nævnte ophøjede partier på matricevalserne, lokalt presses op mod og i kontakt med slibe- eller skærevalsen, så at 30 dele af materialet bortslibes eller bortskæres til dannelse af tykkelsesreducerede partier langs emnets eller banens overflade.

Blandt de specielle fordele, man opnår gennem en lokal tykkelsesreduktion, kan nævnes, at en tykkelsesre-35 duktion af de dele af et emballageemne, som skal samles ved bukning med henblik på dannelse af en forseglingssøm 4

DK 160687 B

medfører, at forseglingssømmen i sin helhed bliver tyndere og at man ved de punkter, hvor antallet af materialelag i forseglingssømmen ændrer sig, kan undgå kanaldannelse, med heraf følgende utæthed. Bukningsoperatio-5 nen gøres enklere og i visse tilfælde gøres åbningen af emballagen nemmere, f.eks. ved oprivning langs perforeringslinier, eftersom materialetykkelsen i denne zone er reduceret.

En anden fordel, som omtales nærmere i detaljebe-10 skrivelsen, ligger i, at formning af en beholder ved bukning indebærer at materialet visse steder bukkes flere gange i forskellig facon, med heraf følgende risiko for brud i materialets yderlag.

En yderligere fordel ligger i, at bukkelinierne 15 kan tykkelsesreduceres i stedet for at præges som i den kendte teknik, som især for tykke emner kan give så stor påvirkning af materialet, at det ydre plastlag brister.

Med fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan man således skåne det ydre plastlag.

20 Endelig kan man med en sådan tykkelsesreduktion forsyne emnet med et relief mønster, som giver en synlig markering og kan opfattes som en vandmærkelignende markering, fordi lysgennemtrængeligheden er større i de tyndere zoner end i de hosliggende zoner.

25 Opfindelsen, hvis kendetegn fremgår af de vedfø jede patentkrav, beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et emne til en emballagebeholder, fig. 2 en bane af emballeringsmateriale forsynet 30 med foldelinier til lettelse af emballagematerialets formning, fig. 3 en bærevalse for slibematricer, fig. 4 en indretning til udførelse af slibeoperationen, 35 fig. 5 en indretning i henhold til fig. 4, ved hvilken der er dobbelte slibevalser, og 5

DK 160687 B

fig. 6 et slibeområde, der er "dobbeltslebet".

I fig. 1 vises et udgangsemne til en emballagebeholder. Dette emne udstanses af et ark eller en bane af kartonmateriale med konstant tykkelse, og emnet betegnes 5 i figuren med 1. Emnet 1 deles ved et bukningsmønster 12 i sidevægspaneler eller sidevægsfelter 2 og 3, toplukningsfelter 4 og 13 samt bundlukningsfelter 8 og 9. Toplukningsfelterne 13 og bundlukningsfelterne 8 er trekantede og er indrettet til på bælgagtig måde at 10 foldes ind mellem henholdsvis toplunknings felterne 4 og bundlukningsfelterne 9. Ved denne indfoldning af de trekantede felter 13 og 8 foldes de hosliggende felter 49 tilbage på en sådan måde, at de kommer til at ligge mellem felterne 4 og 13, henholdsvis felterne 9 og 8.

15 Denne top- og bundkonstruktion er almindelig forekommende på flere såkaldte gavltopemballager.

Emnet 1 formes principielt til en emballage ved, at det først formes til et rør med kvadratisk eller rektangulært tværsnit, og at emnet l's korte sider 20 forenes med hinanden ved, at et langsgående felt 7 i en overlapningssøm forenes med den modstående korte side af emnet 1. Efter at emnet er formet til et rør med kvadratisk eller rektangulært tværsnit, føres det ind på en dorn i en her ikke vist emballagemaskine. Medens det 25 rørformede emne befinder sig på dornen, foldes bundvæg-felterne 8 og 9 over hinanden på den ovenfor antydede måde, hvorefter bundfelterne forsegles til hinanden ved, at termoplastbelægningerne ved mod hinanden liggende partier bringes til at smelte sammen ved tilførsel af 30 varme og tryk. For at stabilisere bundforseglingen er det ene af bundvægfelterne forsynet med en forseglingsflig 10, der ved bundforseglingen kommer til at overlappe den ydre kant af det andet bundvægfelt 9.

Når bundforseglingen er udført, trækkes den dan-35 nede beholder af dornen og fyldes med det tilsigtede fyldgods, hvorefter toppen lukkes ved, at topluknings- 6

DK 160687 B

felterne 13 og 4 fældes Ind over beholderens åbning med de trekantede felter 13 placeret ind imellem de ydre, rektangulære felter 4. Ved udførelsen af denne topfeltfoldning kommer forseglingsfelterne 5 at samles 5 ved siden af hinanden i en forseglingsfane med fire materialelag. Ved at sammenpresse disse forseglingsfelter under tilførsel af varme, bringes de på felternes overflader anbragte termoplastiske belægninger til at smelte og forenes med hinanden til dannelse af en væsketæt og 10 holdbar forseglingssøm. De med de rektangulære felter 4 sammenhængende topforseglingsfelter 6 kommer også til at forenes med hinanden i en forseglingssøm, der kommer til at ligge over forseglingssømmene 5.

Som ovenfor nævnt omfatter den færdige emballage 15 flere partier, hvor der er lagt flere materialelag sammen, og hvor der er risiko for kanaldannelse ved overgangen mellem områder med forskellig tykkelse. De områder, som man nærmest tænker på, er forseglingsområderne ved emballagens top og bund samt krydsningspunkterne 20 mellem den langsgående overlapningssøm, hvor emnets langsgående kanter forenes med hinanden, samt top- og bundforseglingerne.

Som vist i fig. 1 er visse dele af emballageemnet skraveret, og disse partier er sådanne, som er tykkel-25 ses reduceret for at få en tættere og bedre forsegling. "Slibemønsteret", dvs. de dele, der er tykkelsesreduceret ved slibning, kan naturligvis varieres efter individuelle behov, og emballagebeholderens udseende og konstruktion og det i fig. 1 viste slibemønster er kun be-30 regnet til at angive et tænkbart eksempel. Det er også muligt at gøre de forskellige partier, der skal slibes, ulige tykke, dvs. fjerne ulige mængder materiale, og det er til og med tænkeligt at variere slibetykkelsen i et og samme slibeområde.

35 I det her aktuelle tilfælde, der er vist i fig.

1, bearbejdes og tykkelsesreduceres først og fremmest de 7

DK 160687 B

flader, hvor flere materialelag forsegles til hinanden, dvs. områderne 5 og 7, for at udjævne de virkninger, der fås, når flere materialelag forsegles til hinanden.

Der kan også gennemføres slibning af mønster, så at der 5 i emballeringsmaterialet kan tilvejebringes et reliefagt igt mønster 10 med pynte- eller reklamekarakter.

Efter slibningen, hvis udførelse senere skal beskrives, belægges den slebne materialeside med en termo-plastbelægning, som giver materialet en beskyttende be-10 lægning mod ydre fugt, der ellers ville kunne opsuges i og skade emballeringsmaterialets grundlag.

Som tidligere nævnt kan materialet også udgøres af en kontinuerlig bane 11, der vises i fig. 2. Som indledningsvis nævnt fremstilles emballager af en sådan 15 bane ved, at banen først formes til et rør, ved at banen 10's langsgående kanter forenes med hinanden, hvorefter røret fyldes med tilsigtet fyldgods og deles i enkelte emballagebeholdere ved tværforsegling af det fyldte rør, formning af emballagen samt sluttelig separering af em-20 ballagebeholderne ved snit i de tværgående forseglingszoner .

En emballeringsmaterialebane 11 af den her nævnte art (fig. 2) er lige som de tidligere omhandlede emner 1 forsynet med en bukkeliniemønster til lettelse 25 af emballagens formning ved foldning, og for tydeligheds skyld er der til tilsvarende dele af emnet 1 og banen 11 anvendt samme henvisningsbetegnelser. Banen 11's ene yderkant 14 er beregnet til at bringes til at overlappe den modstående banekant 14 i en langsgående 30 forseglingsfuge, hvorfor den samlede bredde af de ydre felter 2 er noget større end bredden af det centrale felt 2. En hel emballagelængde betegnes med D, og som det fremgår af figuren, findes der mellem det fuldstændige dekorations- eller bukkeliniemønster for en embal-35 lageenhed et område 15, der er et fælles forseglingsområde for på hinanden følgende emballager. Den slutte- 8

DK 160687 B

lige adskillelse af emballagerne sker ved hjælp af et snit gennem denne forseglingszone, dvs. inden for området svarende til feltet 15. Ligesom tilfældet var ved emnet i henhold til fig. 1, er de tykkelses reducerede 5 dele i fig. 2 vist skraverede, og i dette tilfælde er som vist de dele 14, der danner en længdesøm i de tidligere nævnte rør, som omdannes til emballagebeholdere, i det mindste tykkelsesreducerede i de områder 16, hvor der er en krydsning med tværsømfelterne. For at reducere 10 hele længdesømmen til samme tykkelse som øvrige dele af emballagevæggen, kan hele længdesømområdet 14 tykkelsesreduceres. Endvidere er i dette tilfælde et område, hvor flere foldelinier eller bukkelinier mødes (f.eks. områderne mærket med K) udsat for en tykkelsesreduce-15 ring. Anledningen til dette er, at emballeringsmaterialet netop i disse områder udsættes for store trækpåvirkninger, eftersom materialet dobbeltfoides i flere lag.

Disse såkaldte K-bukkespændinger bliver større, jo tykkere materialet er, og disse spændinger kan således re-20 duceres med en tykkelses reduktion i K-bukningsområderne.

Som vist i fig. 2 kan også de bukkelinier 12, der letter foldningen, slibes, hvilket indebærer, at der fjernes materialet i foldelinieområdet i stedet for, at fibrene i karton- eller papirmaterialet skal knuses og 25 der skal skabes en permanent deformering langs bukkeliniemønsteret. Slebne bukkelinier kan udførs på en sådan måde, at foldningen i hovedsagen lettes i sammenligning med kendte bukkelinier, men indebærer en vis svækkelse af materialet.

30 Slibnings- eller fræseoperationen kan ske ved hjælp af de i det følgende beskrevne hjælpemidler og fremgangsmåder, som beskrives med henvisning til fig. 3 og 4. En sådan til formålet særlig egnet fremgangsmåde består i, at den bane eller de ark 41, der skal bear-35 bejdes og tykkelsesreduceres lokalt, føres over en valse 38 (matricevalse), der roterer med banen omkring en

DK 160687 B

9 aksel 40. Som det fremgår af flg. 3 og 4, er der på matricevalsen 38's overflade placeret ophøjede partier eller matricer 39, som har en form og udstrækning svarende til formen for de ønskede tykkelsesreducerede om-5 råder. Ligeledes afpasses matricerne 39's Indbyrdes placering på valsen 38 således, at den svarer til de ønskede, slebne områders indbyrdes placering på emnet, respektive banen 41.

Ved valsen 38 anbringes der et hurtigt roteren-10 de slibehjul eller fræsehjul 42, der fortrinsvis bringes til at rotere mod materialets fremføringsretning, men som også kan rotere i modsat retning (afhængig af slibehjulets udformning). Afstanden mellem valsen 38's overflade og slibehjulet 42's arbejdsæg "eller 15 arbejdsflade" indstilles til at svare til eller være noget større end den normale totale tykkelse af emballeringsmaterialet 41, hvilket betyder, at materiale kan passere under slibehjulet 42 uden at påvirkes af dette. Ved rotation af valsen 38, hvilket sker synkront 20 med fremføringen af materialebanen 41, kommer de ophøjede partier eller matricerne 39 på matricevalsen 38 til at trykke banen 41 mod slibehjulet 42, hvorved materialet slibes bort inden for de partier af banen 41, som påvirkes af matricerne 39. Ved at tilpasse tyk-25 kelsen af matricerne 39 kan slibedybden i materialet 41 bestemmes nøjagtigt. Det har vist sig, at slibningen giver en veldefineret slibeflade med undtagelse af, at der altid dannes en overgangszone mellem materialet med fuld slibedybde og fuld materialetykkelse. Et fænomen, 30 som har kunnet konstateres, er, at slibekanten bliver ujævn og har "kantgrater", hvis slibehjulets rotationsretning er modsat materialebanens, og slibehjulet slipper kontakten med materialet langs en linie, der er parallel med slibehjulet 42's aksel. For at undgå 35 denne ulempe bør slibeområderne i materialeretningens bageste kantlinie enten anbringes således, at de danner 10

DK 160687 B

en vinkel med slibehjulets rotationsaksel, eller også udformes slibeområderne på en sådan måde, at deres bageste kant afsluttes i en spids, hvilket betyder, at slibehjulet 42 successivt slipper kontrollen med slibe-5 området for til slut helt at miste kontakten med materialet 41. Hvis slibningen udføres på denne måde, opnås der en forholdsvis jævn og kantren slibning.

Problemet med kantgrater kan imidlertid løses på en anden og elegantere måde ved at udnytte dobbelt sli-10 beudrusning med modroterende slibevalser, hvilket er vist i fig. 5.

Den i fig. 5 viste slibeudrustning omfatter to matricevalser 38 og 38', der på sine flader har fra overfladerne af matricevalserne 38 og 38' fremstående 15 matricer 39 og 39'. Til hver af matricevalserne 38 og 38' er der en sliberulle 42, resp. 42', og som det fremgår af de pile, der markerer rotations retningen for valserne, har matricevalserne 38 og 38' samme rotationsretning, medens slibevalserne 42 og 42' har mod-20 satte rotationsretninger. Den til bearbejdning beregnede bane, som føres mellem matricevalser og slibevalser, betegnes ligesom i tidligere tilfælde med 41. I fig. 6 vises et slibeområde, der består af to områder, der delvis overlapper hinanden, og som betegnes med 20 og 20'.

25 Ved udførelsen af slibeoperationen med en indretning i henhold til fig. 5 slibes området 20 med den første slibevalse 42, medens det andet område 20' slibes med slibevalsen 42', og som det fremgår af fig. 6, findes der mellem områderne 20 og 20' et overlapningsområde 30 21, der bearbejdes af begge slibevalserne 42 og 42'.

For at opnå en sådan dobbeltslibning af et område, må matricevalserne 38 og 38' drives helt synkront, hvilket kan ske ved hjælp af en tandhjulsudveksling eller kædedrift. Endvidere må matricerne 39 og 39' placeres 35 således på de respektive matricevalser 38 og 38', at matricerne kommer til at indgribe med banen 41 på en 11

DK 160687 B

sådan måde, at der opnås det overlapningsmønster, der er vist i fig. 6. Denne justering af matricernes stilling på matricevalserne er relativt let at udføre, og når den én gang er ind justeret, forandres stillingen ikke i 5 forhold til banen, fordi matricevalserne 38 og 38' er synkront drevne.

Anledningen til at man ønsker at anvende en dobbeltslibning i henhold til den ovenfor nævnte fremgangsmåde og konstruktion er, at slibevalserne 42 og 42' 10 efterlader en oprevet kant eller en såkaldt slibegrat langs den kantlinie, hvor arbejdsfladen af slibevalserne 42 og 42' forlader materialet. Slibevalsen 42 efterlader således en slibegrat langs den kant af det slebne område, som er den forreste kant i fremføringsretningen 15 af materialebanen 41, og slibevalsen 42 efterlader en slibegrat langs den bageste kant af det slebne område, som tilvejebringes. Ved at udføre slibeoperationen i et slibeområde som to delslibninger, der overlapper hinanden, kan den nævnte ulempe undgås, eftersom den slibe-20 grat, som ville være blevet dannet ved de to områder, ville være beliggende i overlapningszonen 21, der imidlertid er bearbejdet med begge slibevalserne, og som derfor ikke har nogen slibegrat.

Ved at anvende indretningen ifølge fig. 5 med to 25 modsat roterende slibevalser 42 og 42' er det muligt at slibe fine detaljer uden at disse får nogen slibegrater. Som tidligere nævnt kan slibemetoden, som her beskrevet, også anvendes til at tilvejebringe bukkeliniemønsteret 12, og det har da vist sig fordelagtigt at 30 foretage denne ved hjælp af dobbeltslibning. Specielt kan de skråtstillede eller konvergerende bukkelinier i bukkeliniemønsteret tilvejebringes med stor nøjagtighed ved hjælp af slibningsfremgangsmåden. Dobbeltslibningsmetoden i henhold til fig. 5 kan også med fordel anven-35 des, når man vi slibe et reliefagtigt pyntemønster (10 i fig. 1) i emballeringsmaterialet, og det er ved hjælp

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til langs frit valgte områder på 20 et emne eller en bane af et materiale omfattende mindst ét lag papir eller karton at udføre lokal tykkelsesreduktion af banen eller emnet til opnåelse af synlige markeringer eller at lette materialets formningsbearbejdning og/eller forbedre forudsætningerne for at frem-25 stille emballager med tætte forseglingssømme af materialet, kendetegnet ved, at emnet eller banen med anlægskontakt, men uden glidning, føres over en eller flere såkaldte matricevalser, der hver har lokale ophøjede partier, der strækker sig langs konturen af 30 matricevalsernes glatte, cylindriske grundoverflade, at en eller flere med højt omdrejningstal roterende slibe- eller skærevalser, der er anbragt ved matricevalsen eller matricevalserne, indstilles således, at afstanden mellem matricevalsernes grundoverflade og 35 slibe- eller skærevalsernes arbejdsflade modsvarer eller er noget større end tykkelsen af det emne eller den DK 160687 B bane, der skal bearbejdes, medens afstanden mellem slibe- og skærevalsen og de fra matricevalsernes grundflade ophøjde partier er mindre end tykkelsen af emnet eller banen, 5 og at emnet eller banen, når den føres over ma tricevalsen eller matricevalserne af de nævnte ophøjede partier på matricevalserne, lokalt presses op mod og i kontakt med slibe- eller skærevalsen, så at dele af materialet bortslibes eller bortskæres til dannelse af 10 tykkelsesreducerede partier langs emnets eller banens overflade.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de ophøjede partier på matricevalsen eller matricevalserne anbringes i et mønster svarende 15 til det ønskede mønster af de tykkelsesreducerede partier af emnet eller banen, og at afstanden mellem slibeeller skærevalsernes arbejdsflade og matricevalernes ophøjde partier reguleres således, at den modsvares af den ønskede tykkelse af det tilbageværende, tykkelsesre- 20 ducerede materialelag.

3. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at slibe- eller skærevalserne bringes til at rotere med en hastighed, der væsentlig overstiger rotationshastigheden for matricevalsen eller matricevalser- 25 ne.

4. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at emnerne eller banen styres således i såvel længderetning som tværretning, at de partier af materialet, der skal tykkelses reducer es, kommer til anlæg 30 mod de ophøjede partier, der strækker sig udad fra matricevalens eller matricevalsernes grundoverflade.

5. Fremgangsmåde ifølge krav i, kendetegnet ved, at hver af de flader på materialet, der skal tykkelsesreduceres, bearbejdes i to eller flere omgange 35 med slibe- eller skærevalser, som har en indbyrdes modsat rettet rotationsretning. DK 160687 B

6. Fremgangsmåde Ifølge krav 1 og 5, kendete g n e t ved, at materialet ved den tykkelsesreducerende bearbejdning føres over og bearbejdes ved hjælp af to synkront med hinanden roterende matricevalser, der 5 hver har ophøjede partier, der danner dele af det ønskede mønster af tykkelsesreducerede partier, idet hvert sammenhængende, til tykkelsesreduktion beregnede område af banen eller emnet modsvares af to ophøjede partier på matricevalerne, et på hver matricevalse, hvilke ophøjede 10 partier tilsammen bevirker fjernelse af materialet, der giver den ønskede tykkelsesreduktion af det tilsigtede område.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at de i materialets fremførings retning for- 15 reste dele af de til tykkelsesreduktion beregnede områder bearbejdes med en skære- eller slibevalse, hvis rotationsretning er modsat fremføringsretningen, medens de i materialets fremføringsretning bageste dele af de til tykkelsesreduktion beregnede områder bearbejdes med en 20 skære- eller slibevalse, hvis rotationsretning svarer til materialets fremføringsretning.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegne t ved, at de tykkelsesreducerede partier lokaliseres således på banen eller emnet, at de falder sammen 25 med områder eller zoner, langs hvilke materialet skal formningsbearbejdes ved bukning eller skal indgå i forseglingsforbindelser .

9. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at de tykkelsesreducerede partier udgør vi- 30 suelt detekterbare markeringer, f.eks. tekst eller figurer, med dekoraktivt formål eller udgør en vanskeligt forfalskelig rettighedskontrol.