DK160513B

DK160513B - Fremgangsmaade til fremstilling af et ikke-vaevet stof indeholdende varmeklaebende sammensatte fibre

Info

Publication number: DK160513B
Application number: DK340682A
Authority: DK
Inventors: Yasuhiko Furukawa; Hiromu Sonoda; Taizo Sugihara
Original assignee: Chisso Corp
Priority date: 1981-07-31
Filing date: 1982-07-30
Publication date: 1991-03-18
Also published as: DE3227652A1; KR880000381B1; AU8666082A; DE3227652C2; US4469540A; DK160513C; KR840000699A; AU548836B2; DK340682A; GB2105758A; JPH0137505B2; GB2105758B; JPS5823951A

Description

- i -

DK 160513 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af et ikke-vævet stof indeholdende varmeklsebende sammensatte fibre og af den i kravets indledning angivne art.

5 I DK patentskrift nr. 120.531 anvises sammensatte fibre med en potentielt klæbende komponent, hvis klæbeevne udvikles ved opvarmning eller ved hjælp af et opløsningsmiddel. Nærmere bestemt drejer det sig om Nylon 66/Nylon 11 og Nylon 66/Nylon 66. Sammensatte PP/PE-fibre med udtalte 10 krusninger og uden latent kruseevne omtales ikke.

SE patentskrift nr. 329.377 anviser en fremgangsmåde til fremstilling af ikke-vævet stof med udtalt krusning og uden latent kruseevne. Ved denne fremgangsmåde underkastes 15 sammensatte fibre, der på forhånd har udviklet krusninger, en udglødning, således at de taber den latente kruseevne. Nærmere bestemt drejer det sig om polyester (2GT)/(2GT/2GI) og polyamid (Nylon 66)/(Nylon 66/6). Der omtales dog ingen fjernelse af den latente kruseevne for 20 sammensatte PP/PE-fibre ved passende valg af spinde- og strækkebetingelser.

US patentskrift nr. 4.189.338 angår sammensatte PP/PE-fibre med naturligt udviklende krusethed og uden 25 latent kruseevne. Man anviser her anvendelsen af PP og PE med et særligt forhold mellem smelteflydehastighederne.

Der omtales dog ikke til opnåelse af disse fibre anvendelsen af PP med en bestemt Q-værdi og særlige strækkebetingelser.

30

Porøse ikke-vævede stoffer, som fås under anvendelse af i varmen klæbende sammensatte fibre, hvis komponenter er fiberdannende polymere med forskellige smeltepunkter, kendes i forvejen. Krusning, som udvikles, når sammensatte 35 fibre strækkes og derefter afslappes (en sådan krusning vil i .det følgende ofte blive betegnet synlig krusning), er - 2 -

DK 160513 B

spiralformede tredimensionale krusninger, som også vides at gøre fibrene voluminøse, og de er blevet benyttet til vattering af f.eks. sengetæpper.

5 Imidlertid har sådanne varmeklæbende sammensatte fibre af polymerkomponenter med forskellige smeltepunkter og synlig kruseevne sådanne ulemper, at når fibrene underkastes varmebehandling med henblik på varmeklæbning, udvikler der sig normalt yderligere krusning (en sådan krusning 10 frembringes af fibrenes "latente kruseevne"), hvilket medfører en betydelig krympning af fibrene. Derfor kan der ikke opnås noget homogent ikke-vævet stof, og voluminø-siteten af den fremkomne bane er forringet i sammenligning med tilstanden før varmebehandlingen.

15

Til undgåelse af en sådan krympning, som frembringes, når den latente kruseevne, som frembringes på tidspunktet for varmebehandlingen til fremstilling af et ikke-vævet stof af fibrene, udvikles, har man foreslået en proces, hvor 20 sammensatte fibre varmebehandles før fremstillingen af et ikke-vævet stof af fibrene, så at den latente kruseevne udvikles i forvejen. Ifølge fremgangsmåden er det imidlertid vanskeligt at regulere antallet af krusninger, og hvis antallet af krusninger er for stort, bliver sammen-25 filtningen mellem filamenterne for stærk på tidspunktet for dannelsen af banen, hvorved denne voluminøsitet forringes, og hvis på den anden side antallet af krusninger er for lille, opstår der vanskeligheder på tidspunktet for omdannelsen af fibrene til en bane, og 30 sammenfiltningen mellem filamenterne er utilstrækkelig, hvorved banens voluminøsitet forringes.

Teknikkens stade er altså, at porøse ikke-vævede stoffer med varmeklæbende sammensatte fibre praktisk taget ikke er 35 blevet benyttet, hvor der kræves voluminøse stoffer såsom til vattering og kviltning.

- 3 -

DK 160513 B

Opfindelsens formål er derfor at anvise en fremgangsmåde, hvorved man kan fremstille et yderst voluminøst ikke-vævet stof af en ensartet opbygning.

5 Dette formål opnås ved, at fremgangsmåden omfatter de trin, som er beskrevet i kravets kendetegnende del.

De sammensatte fibre underkastes en forvarmning til en temperatur mellem smeltepunktet for den lavest smeltende 10 komponent og 80°C og en efterfølgende trækning ved 50°C

eller derunder gennem valser, hvoraf mindst den ene valse er umetallisk, for at opnå en strækning på mindst tre gange. Sådanne fibre har 1,6-4,8 krusninger/cm, ovenikøbet i overensstemmelse med de fibre, som anvendes i 15 forbindelse med ovennævnte US patentskrift. De krusede fibre ifølge opfindelsen kan ikke danne latente krusninger.

Den nævnte problematik løses ifølge opfindelsen derved, at spindingen udføres under betingelser, hvor polypropylen, 20 der anvendes som første komponent, har en Q-værdi på 3,5 eller derover efter spindingen, hvorefter der sker en strækning under bestemte betingelser og en trækning gennem et par valser, hvoraf mindst den ene er umetallisk.

25 Da den foreliggende opfindelse ikke har indbygget nogle begrænsninger m.h.t. smelteflydehastigheden, som det er tilfældet for det nævnte US patentskrift, består fordelene ved opfindelsen i, at man har større frihedsgrad m.h.t. valg af råmateriale. Desuden er det muligt både at anvende 30 side-om-side- og omhylning-og-kerne-typen. Den væsentligste fordel ved opfindelsen består dog i, at man kan få fremstillet et ikke-vævet tekstil, som er mere voluminøst end det ved fremgangsmåden ifølge US patentskriftet fremstillede.

35

Den krystallinske propylenpolymer, der benyttes som den - 4 -

DK 160513 B

første komponent, er en krystallinsk polymer, som hovedsagelig består af propylen, og den omfatter ikke kun propylenhomopolymer, men copolymere af propylen som hovedkomponent med ethylen, buten-1, 4-methylpenten-l eller 5 lignende. Endvidere er den ethylenpolymer, der benyttes som anden komponent en polymer, som i hovedsagen består af ethylen såsom højtrykspolyethylen eller mellem- eller lav-trykspolyethylen og omfatter ikke kun ethylenhomopolymere, men også copolymere af ethylen som hovedkomponment med 10 propylen, buten-1, vinylacetat og lignende (EVA i tilfælde af vinylacetat). Smeltepunkterne af disse ethylenpolymere er fortrinsvis lavere end for de krystallinske propylenpolymere i den første komponent, nemlig ved 20°C eller mere. Det er muligt til disse krystallinske propylen-15 polymere og ethylenpolymere at sætte forskellige additiver såsom stabilisatorer, fyldstoffer og pigmenter, der normalt benyttes til polyolefinfibre i mængder, som ikke skader formålet med opfindelsen.

20 Det er nødvendigt for de varmeklæbende sammensatte fibre, at den anden komponent indtager i det mindste en del af fiberoverfladen kontinuerligt i længderetningen af fibrene, og det foretrækkes, at den anden komponent overtrækker fiberoverfladen så bredt som muligt. Sådanne sammensatte 25 fibre kan fås ved en kendt smeltespindeproces til fibre af typen med komponenterne side om side eller af typen med om-hylning og kerne, hvor omhylningskomponenten er den anden komponent. Skønt forholdet mellem komponenterne ikke er afgørende, er mængden af den anden komponent fortrinsvs 30 40-70% af vægten af de sammensatte fibre.

De varmeklæbende sammensatte fibre, som benyttes ved den foreliggende opfindelse må spindes, så at Q-værdien af den første komponent efter spinding er 3,5 eller mere, 35 fortrinsvis 4 eller mere. Q-værdien er forholdet mellem vægtmolekylvægten M og gennemsnitsmolekylvægten numerisk w

Mn, begge målt ved gelpermeationschromatografi, altså - 5 -

DK 160513 B

Μ^/Μη. Det er kendt, at krystallinske propylenpolymere forringes på grund af virkningerne af varme og forskydning på polymermaterialet under smeltespindingen til reduktion af M -værdien, og følgelig er Q-værdien efter spinding mindre w 5 end før spindingen. Hvis Q-værdien af propylenpolymererne er mindre end 3,5, indsnævres molekylvægtfordelingen i bredden, og de sammensatte fibre, som fås under sådanne spindebetingelser, har en reduceret procentsats for elastisk krympning, en reduceret evne til udvikling af 10 synlig krusning, hvilket resulterer i 1,4 krusninger/cm eller mindre. Følgelig er det umuligt på tilfredsstillende måde at passere gennem det kartetrin, som mest almindeligt benyttes til arkdannelse til fremstilling af et ikke-vævet stof af fibrene, og ligeledes er voluminøsiteten af den 15 fremkomne bane ikke blot ringere, men da den latente kruseevne af de sammensatte fibre bliver større, krymper banen under fremstillingen af et ikke-vævet stof ud fra fibrene, så at det bliver umuligt at opnå et homogent og meget voluminøst ikke-vævet stof.

20

Med betegnelsen "elastisk krympning" menes ovenfor og i det følgende (L^-I^J/L^, idet der referes til forsøg, hvor en fiberformet prøve strækkes til længden , hvorefter den - når spændingen fjernes - krymper til længden I^.

25 Q-værdien af den første komponent efter spinding af de sammensatte fibre kan måles, når man spinder monokomponentfibre af den førse komponent under de samme betingelser som for denne komponent under den 30 sammensatte spinding. På baggrund heraf er det muligt at vælge den første komponent, som skal benyttes, 35 - 6 -

DK 160513 B

som råmateriale for de sammensatte fibre og tilvejebringe spindebetingelserne for den sammensatte spinding,

Ethylenpolymere har normalt kun en lille termisk forringelse på tidspunktet for smeltespinding og også kun en lilre 5 le virkning på antallet af synlige krusninger og procentsatsen af krusningsmodul af sammensatte fibre på grund af forskellene i spindebetingelser eller smelteindekset for ethylenpolymer som råmateriale. Følgelig kræves der ikke nogen særlig begrænsning for ethylenpolymere 10 som den anden komponent i de varmeklæbende sammensatte fibre, som benyttes ifølge opfindelsen, men ethylenpolymere med et smelteindeks på 5-35 benyttes fortrinsvis på grund af let spinding.

Med hensyn til de ustrakte sammensatte fibre be-15 stående af første og anden komponent så er det nødvendigt at samle fibrene til et blår eller en væge og derpå forvarme denne væge til en temperatur på 80°C eller derover, men under smeltepunktet for den anden komponent før strækningen efterfulgt af på hinanden følgende strækninger 20 af vægen i et strækkeforhold på 3 gange eller mere den oprindelige længde, i hvilke forhold ikke begge komponenter i de sammensatte fibre brister, og efterfulgt af en afkøling af den fremkomne væge ned til en temperatur under forvarmnings-temperaturen ved og efter det punkt, hvor strækningen er 25 afsluttet. Hvis forvarmningstemperaturen er lavere end 80°C, er et brud på fibrene tilbøjeligt til at opstå, og selv om dette ikke sker, forøges den synlige krusning og latente kruseevne af de fremkomne fibre.

Hvis endvidere banen opvarmes til en temperatur på 30 eller over smeltepunktet for den anden komponent, sker der varmeklæbning mellem filamenterne. En sådan opvarmning er følgelig uønsket. Hvis strækkeforholdet er lavere end 3*0 gange, er forskellen i den elastiske krympning mellem de to sammensatte komponenter så lille, at udviklingen af 35 synlig krusning bliver mindre, og den latente kruseevne bliver større. Hvis endvidere strækningen udføres i en sådan udstrækning, hvor en af sammensætningens komponenter - 7 -

DK 160513 B

brister, udvikles der ikke spænding baseret på forskellen i den elastiske krympning mellem de to komponenter, hvilket resulterer i, at der ikke udvikles nogen synlig krusning. Følgelig er begge ovennævnte tilfælde uønskværdige.

5 Strækningen kan udføres som en to- eller flertrinsstræk ning eller som en enkelttrinsstrækning.

Forvannningsoperationen, som udføres før stræknin-10 gen, kan udføres ved en del af en strækkemaskine, hvor vægen indføres deri, ved kendte midler såsom et varmtvands-bad, varmeovn opvarmet med varm luft, damp eller infrarøde stråler. De ustrakta fibre, som erfoivarmet til en bestemt temperatur og derpå strakt i et bestemt strækkeforhold, 15 må køles ned til en temperatur under forvarmningstempera-turen, medens den fremkomne strakte væge stadig forbliver under spænding, thi hvis den strakte væge stadig forbliver på en temperatur lig med eller højere end forvarmningstemperaturen, reduceres forskellen i den elastiske krympning 20 mellem de to sammensætningskomponenter til forhindring af udvikling af synlig krusning.

Dernæst trækkes den strakte væge i en tilstand, hvor den er kølet ned til 50°C eller derunder ved hjælp af et mellemrum mellem to valser,af hvilke i det mindste den 25 ene ikke er af metal. I det tilfælde, hvor den strakte væge trækkes under et valsetryk, som er tilstrækkelig til at trække vægen under spænding, forholder det sig på den måde, at hvis trækvalserne begge er metalvalser, så har den strakte væge, som er passeret gennem trækvalserne og 30 er i afslappet tilstand, utilstrækkeligt udviklet synlig krusning. Hvis temperaturen af den strakte væge overstiger 50°C, udvikles synlig krusning utilstrækkeligt, selv hvis den ene eller begge trækvalser er af umetallisk materiale. I det tilfælde, hvor i det mindste en af trækval-35 seme er umetallisk, f.eks. en kautsjuk- eller bomulds-valse, og temperaturen af den strakte væge er 50°C eller derunder, har de fremkomne sammensætningsfibre en tredimen- - 8 -

DK 160513 B

sional synlig krusning på 1,6 - 4,8 pr. cm og et procen-tisk krusningsmodul på 75% eller derover, og den latente kruseevne er yderst lille, undertiden negativ og praktisk taget 0.

5 Hvis antallet af krusninger af de sammensatte fibre er mindre end 1,6 pr. cm, er sammenfiltningen mellem filamenterne utilstrækkelig, så det bliver vanskeligt at fremstille en bane af de sammensatte fibre alene, og selv om der kan fremstilles en bane ved blanding af de sammen-10 satte fibre med andre fibre, resulterer dette i uensartet basisvægt og uensartet tæthed i banen, Følgelig er et sådant lille antal krusninger uønskværdigt. Den steriske krusning, som udvikles i de sammensatte fibre, giver banen en større voluminøsitet en den mekanisk påførte, men hvis 15 antallet af krusninger overstiger 4,8 pr. cm, er sammenfiltningen mellem filamenterne så tæt, at der er en så uønsk-værdig tendens, at der opstår småklugiper på tidspunktet for dannelsen af banen, eller der sker krympning efter dannelsen af banen, så at banens tæthed bliver større.Når 20 antallet af krusninger ligger i området 2,4-3,2 pr. cm, fås den mest voluminøse bane.

Grunden til,at det procentvise krusningsmodul begrænses til 75% eller mere, er, at ikke-vævede stoffer fremstillet under anvendelse af konventionelle varmeklæben-25 de sammensatte fibre, selv i tilfælde af porøse og voluminøse, normalt er blevet ledsaget af reduktion i voluminøsi-teten af banen i et forhold på 30% eller mere på basis af banens volumen før varmebehandlingen, når de sammensatte fibre underkastes varmebehandling til fremstilling af et 30 ikke-vævet stof deraf, medens det i tilfælde af varmeklæ-bende sammensatte fibre med en procentvis krusningsmodul på 75% eller mere er muligt at gøre den procentvise reduktion i voluminet lavere end 30%, og ligeledes er det på grund af den gode bibeholdelse af krusningen muligt at op-35 nå et mere voluminøst ikke-vævet stof.

Fibre af andre arter i det tilfælde, hvor de bian- - 9 -

DK 160513 B

des med de sammensatte fibre ifølge opfindelsen må ikke smelte, sely når banen i blandingen underkastes varmebehandling# Følgelig kan fibre af enhver slags benyttes, hvis de blot har et smeltepunkt højreneend temperatu-5 ren af varmebehandlingen og ikke forringes ved varmebehandling, (f.eks. forkuller )# Der kan benyttes egnede fibre, f#eks, naturlige fibre såsom bomuld og uld og halvsyntetiske fibre såsom viskoserayon, celluloseacetatfibre, syntetiske fibre såsom polyolefinfibre, polyamidfibre, polyester-10 fibre, acrylonitrilfibre, acrylfibre, polyvinylalkoholfibre og endvidere mineralfibre såsom glasfibre og asbest. Andelen af sådanne fibre blandet med de sammensatte fibre er 80$ eller mindre på basis af den totale mængde af sådanne fibre og de sammensatte fibre. Hvis de sammensatte fibre 15 indeholdes i fiberblandingen i en mængde på ca. 20$, frembringes en vis mængde vedhængningseffektivitet, som udviser effektiviteten ifølge den foreliggende opfindelse. F. eks, kan en sådan fiberblanding benyttes til anvendelse til lydabsorberende materialer og lydisolerende materia-20 ler. Imidlertid er indholdet af de sammensatte fibre nødvendigvis ca. 30$, når der kræves styrke, og hvis indholdet er 30$ eller mere, viser effektiviteten af den foreliggende opfindelse sig tydeligt. Med hensyn til blandingsmåden for de sammensatte fibre med andre fibre kan der be-25 nyttes en optimal måde såsom en måde, hvor disse fibre blandes i form af korte fibre, en måde, hvor disse fibre blandes i form af en væge, osv.

De sammensatte fibre alene eller en blanding deraf med andre fibre kan forarbejdes til en passende form så-30 som parallelle baner, krydsbaner, tilfældige baner, væge- baner osv. efter formålet til opnåelse af ikke-vævede stoffer.

Til varmebehandlingen, som udføres for at fremstille et ikke-vævet stof af en sådan bane kan der benyt-35 tes enten et opvarmningsmedium for varm luft eller damp.

Komponenten med det lave smeltepunkt i de sammensatte fibre bringes i smeltet tilstand ved varmebehandling, og når den således smeltede komponent med lavt smeltepunkt (dvs.

- 10 -

DK 160513 B

den anden komponent) af det ene af de sammensatte fibre kommer i kontakt med komponenten med det lave smeltepunkt eller komponenten med det høje smeltepunkt i de sammensatte fibre nær den smeltede komponent, navnlig med komponen-5 ten med lavt smeltepunkt, så dannes der en tæt smelteved - hængning imellem dem. De sammensatte fibre er, selv når de underkastes varmebehandling, næsten uændrede i antallet af krusninger. Således skyldes den strukturelle stabilisering af det fremkomne ikke-vævede stof næppe sammen-10 filtning af fibre men skyldes næsten alene den ovennævnte smelteved hængning.

Opfindelsen skal beskrives nærmere gennem nedenstående eksempler, men først skal der angives nogle metoder til måling af de forskellige karakteristiske egenskaber, 15 som er omtalt.

Smelteflydeforhold (MPR): ifølge betingelserne i ASTM D1238 (L).

Sme1teindeks (MI): 20 ifølge betingelserne i ASTM D1238 (E).

Antallet af synlige krusninger: ifølge metoden til måling af krusninger anført i JIS L1074 .

Antal krusninger efter varmebehandling: 25 Strakte garner på ea, 20 cm længde underkastes varmebehandling i afslappet tilstand under samme betingelser som dem på tidspunktet for varmebehandling til fremstilling af et ikke-vævet stof af fibre efterfulgt af måling af antallet af krusninger.

30 Procentsats for krusningsmodul: ifølge metoden til måling af procentsatsen for krusningsmodul anført i JIS L1074.

Procentsats for varmekrympning af bane:

En bane på 25 x 25 cm, som er parallelkartet, un-35 derkastes varmebehandling i afslappet tilstand under de samme betingelser som i tilfælde af varmebehandlingen til fremstilling af et ikke-vævet stof af fibre, og derefter - 11 -

DK 160513 B

måles længden (a cm) af det fremkomne ikke-vævede stof i retningen for fiberarrangementet, hvorefter man beregner procentsatsen for varmekrympning af banen efter følgende ligning: 5 procentsats varmekrympning af bane = (1 - a/25) x 100, Voluminøsitet:

Ca, 200 g ark af en bane af ikke-vævet stof (25 x 25 cm)udtages og vejes'(vægt: Wg),hvorefter man anbringer dem på hinanden og ovenpå anbringer et ark karton med et 10 areal på 25 x 25 cm og en vægt på 28 g og måler den totale højde (h cm) og beregner rumfanget (V ml) af banen eller det uvævede stof samt beregner voluminøsiteten efter følgende ligning: voluminøsitet (H) = V/W = 625 x h/W (ml/g), 15 Procentsats for volumenreduktion: beregnet ud fra voluminøsiteten af banen (EQ) og den af ikke-vævet stof (H^) efter følgende ligning: Procentsats for volumenreduktion = (1 - Η^/Η0) x 100,

Eksempel 1-8 og sammenligningseksempler 1-7, 20 Der fremstilles sammensatte fibre ved kombination af forskellige slags propylenpolymere (første komponent) med forskellige slags ethylenpolymere, De karakteristiske egenskaber af disse råmaterialeharpikser, spindebetingel-ser, strækningsbetingelser og trækkebetingelser er vist i 25 tabel 1 .

Med hensyn til spindedy- serne benyvces sådanne med en huldiameter på 1,0 ml og et antal af huller på 60 i det tilfælde, hvor finheden af ustrakte fibre er 72 denier , medens sådanne med en huldia-30 meter på 0,5 mm og et hulantal på 120 benyttes i det tilfælde, hvor finheden af ustrakte fibre er 24 denier eller mindre, X enhver type for de sammensatte fibre med omhylning og kerne er omhylningen den anden komponent, medens kernen er den første komponent.

35 Til forvarmning af den ustrakte væge på tidspunk tet for strækningen benyttes der opvarmningsvalser af elektrisk type. Alle fremkomne strakte væger skæres til en fi-

DK 160513 B

-12- berlængde på 64 mm til fremstilling af korte sammensatte fibre« Sådanne korte sammensatte fibre, alene eller blandet med andre fibre, ledes gennem en 100 cm valsekarte-maskine til fremstilling af en kartet bane med en basis-5 vægt på ca. 300 g/m , som derpå omdannes til et ikke-vævet stof ved hjælp af et luftcirkulationstørreapparat«

De karakteristiske egenskaber ved de sammensatte fibre, som fås i eksemplerne og sammenligningseksemplerne, arterne og de karakteristiske egenskaber ved andre 10 iblandede fibre, de betingelser for varmebehandling, under hvilke der fremstilles et ikke-vævet stof af disse fibre, og de karakteristiske egenskaber af de fremkomne ikke-vævede stoffer fremgår af tabel 2.

Som det fremgår af tabel 1 og 2, har enhver bane, 15 som fås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, en lav procentvis reduktion i voluminøsiteten som følge af varmebehandlingen til fremstilling af et ikke-vævet stof af fibre til dannelse af et ikke-vævet stof med særlig god voluminøsitet.

20 25 30 35 - 13 -

DK 160513 B

Tabel 1, _Første komponent Anden komponent

Harpiks Q-værdi Harpiks (Ml) (MFR) Før-gpln- Efter _ ding spinding _

Grænsebe- propylen- =35 ethylenpolymer tingelser polymer - '

Eksempel 1 PP (4,5) 4,3 3,6 HDPE (20)

Sammenlig- ningseksem- PP (4,5) 4,3 3,3 HDPE (20) pel 1

Eksempel 2 PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20)

Sammenligningseksempel 2 PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20) H 3 PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20)

Eksempel 3 PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20)

Sammenlig- ningseks- PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20) empel 4 " 5 PP (8,4) 6,0 4,3 HDPE (20)

Eksempel 4 PP (7,0) 5,8 4,7 HDPE/LDPE x3

Sammenlig- , ningseks- PP (7,0) 5,8 4,7 HDPE/LDPE x:> empel 6 " 7 PP (7,0) 5,8 4,7 HDPE/LDPE x3

Eksempel 5 PP (7,0) 5,8 4,7 HDPE/LDPE x3

Eksempel 6 PP*1 (7,0) 5,8 4,7 HDPE x4 (22) " 7 PP*2 (7,0) 5,8 4,7 HDPE x5 (22) " 8 PP (7,0) 5,8 4,7 EVA 66 (10) PP: polypropylen, HDPE: polyethylen med høj vægtfylde.

LDPE: polyethylen * med lav vægtfylde, EVA: Ethylen-vinylacetatcopy- lymer xl: Indeholder 3# kønrøg, x2: Indeholder 5$ halogeneret brandhæmmer x3: 50/50: blanding, begge MI 5,0, x4: indeholder 3# kønrøg, x5: indeholder 5$ halogeneret brandhæmmer, x6: vinylacetatindhold 5#

DK 160513 B

Tabel 1» (fortsat) - '14 - _Spindebetingelser_

Sammensat form Sammensæt- Spindetemperatur Finhed ningsforhold første/ spinde- ^ første/anden maea a*a9 __d__°g °c__

Grænsebe- anden kompo- tingelser nent, fortsat - - på fiberoverflad en

Eksempel 1 side om side 50/50 300/200 270 24

Sammenlig- ningseks. 1 side om side 50/50 320/200 270 24

Eksempel 2 side om side 50/50 300/200 270 24

Sammenlignings eks . 2 side om side 50/50 300/200 270 24 n 3 side om side 50/50 300/200 270 24

Eksempel 3 side om side 50/50 300/200 270 16

Sammenlig- ningseks. 4 side om side ‘ 50/50 300/200 270 16 « 5 side om side 50/50 300/200 270 16

Eksempel 4 omhylning/ n kerne 60/40 280/240 270 72

Sammenlig- omhylning/ ningseks* 6 kerne 60/40 280/240 270 72 " 7 omhylning/ kerne 60/40 280/240 270 72

Eksempel 5 omhylning/ kerne 60/40 280/240 270 72 » 6 side om side 40/60 300/180 270 72 " 7 side om side 50/50 280/180 265 72 ” 8 omhylning/ kerne 50/50 280/180 265 12 - 15 -

Tabel 1. (fortsat)

DK 160513 B

S trækkebetingelser_ _Trækkebetingelser_

Forvarm- vægetem- strække- vægetempera- materiale på nings- peratur forhold tur på træk- valser tempera- ved stræk· ketidspunk- tur ningens tet afslutning oc °0 °C _ _ _ grænsebe- > snon forvarm- , n den ene valse tingelser “ ningstempe- ^ ikke metallisk ratur eller derunder

Eksempel 1 90 stuetem- 4,0 stuetempera- metal/kautsjuk peratur tur

Sammenlig- ningseks. 1 90 stuetempe- 4,0 stuetempe- metal/kautsjuk ratur ratur

Eksempel 2 83 stuetem- 3,2 stuetempe- metal/kautsjuk peratur ratur

Sammenlig- stuetem- stuetempe- metal/kautsjuk ningseks. 2 78 peratur 3,2 ratur » 3 83 stuetem- 2,8 stuetempe- metal/kautsjuk peratur ratur

Eksempel 3 105 100 4,0 47 metal/kautsjuk

Sammenlig- ningseks, 4 105 110 4,0 45 metal/kautsjuk » 5 105 100 4,0 52 metal/kautsjuk

Eksempel 4 85 stuetem- 3,6 stuetempe- metal/kautsjuk peratur ratur

Sammenlig- stuetem- stuetempe- ningseks. 6 85 peratur 4,0 ratur metalAautsjuk " 7 85 stuetem- 3,6 stuetempe- metal/metal peratur ratur

Eksempel 5 85 stuetem- 3,6 stuetempe- kautsjuk/kaut- peratur ratur s juk " 6 85 stuetem- 4,5 stuetempe- metal/kautsjuk pe ratur ratur " 7 85 stuetem- 4,5 stuetempe- metal/bonuld peratur ratur m 8 80 stuetem- 3,5 stuetempe- kautsjuk/kaut- peratur ratur s juk - 16 -

DK 160513 B

Tabel 2.

Karakteristiske egenskaber af sammensatte fibre.

Finhed Antal krusninger pr«2,5 om Krusnings- Kartnings- d synlig efter var- £»"“*- *"«?·«“- mebehand- moa2 skaber ___Jias__t__

Grænsebetingelser - 4-12 - ^_75

Eksempel 1 6,0 4,5 5,1 78 god

Sammenlig- ·, ningseks.l 6,0 2,3*χ 2,9 66 dårlig

Eksempel 2 7,5 5,4 5,7 84 god

Sammenlig- ningseks.2 7,5 15,0 25,8 82 uregelmæssig hed i basis-vægt stor " 3 8,6 4,3 15,6 73 god

Eksempel 3 4,0 7,5 6,8 88 god

Sammenlig- -» ningseks.4 4,0 2,0 2,0 82 dårlig ” 5 4,0 3,3xl 3,1 80 dårlig

Eksempel 4 20,0 7,4 7,7 85 god

Sammenlig- ? ningseks.6 18,0 0 0 - dårlig " 7 20,0 2,6xl 3,1 83 dårlig

Eksempel 5 18,0 11,2 10,0 83 god

Eksempel 6 16,0 8,1 .6,5 81 god

Eksempel 7 16,0 8,4 7,7 84 god

Eksempel 8 3,4 6,6 6,5 80 god xli Hvad angår sammensatte fibre, som er utilstrækkelige i antallet af krusninger og dårlige i henseende til kartepassageegenskaber, gives der den mekaniske krusninger (7-9 krusninger pr. 2,5 cm).

x2: Der forekommer enkeltfilamentbrud, x3: PET (polyester), PP (polypropylen).

Tabel 2. (fortsat - 17 -

DK 160513 B

Betingelser til fremstilling af ikke-vævede stoffer af fibre, finhed bian- andre finhed bian- varme- basis- x længde dings- fibre x længde dings- behand- vægt forhold forhold lings- af ikke- å x mm f> d x mm f° betin- -vævet gelser stof _ _ _ _ _ °G x min, g/m^

Grænsebetingelser - (^2 0) - - (^80)

Eksempel 1 6 x 64 100 145 x 5 280

Sammenlig- ningseks.l 6 x 64 100 145 x 5 293

Eks. 2 7,5 x 64 23 PETx5 6 x 64 77 145 x 5 297

Sammenlig- ningseks,2 2,8 x 65 23 PET 6 x 64 77 145 x 5 303 " 3 7,5 x 65 23 PET 6 x 64 77 145 x 5 305

Eks, 3 4 x 64 100 145 x 5 295

Sammenlig- ningseks,4 4 x 64 100 145 x 5 290 " 5 4 x 64 100 145 x 5 300

Eks. 4 20 x 64 50 PPx5 18 x 64 50 145 x 5 265

Sammenlig- ningseks,6 18 x 64 50 PP 18 x 64 50 145 x 5 283 " 7 20 x 64 50 PP 18 x 64 50 145 x 5 277

Eks. 5 18 x 64 100 145 x 5 307 "6 16 x 64 100 145 x 5 300 "7 16 x 64 100 145 x 5 315 " 8 3,4 x 64 100 130 x 5 294

Tabel 2. (fortsat) - 18 -

DK 160513 B

Karakteristiske egenskaber af ikke-vævet stof.

Voluminøsitet bane ikke-vævet reduktion varmekrympning ml/g stof i voluminø- # _ ml/g sitet _

Grænsebetingelser -

Eksempel 1 147 106 28 2

Sammenlig- ningseks. 1 122 70 43 2

Eks« 2 159 137 14 3

Sammenlig- ningseks. 2 140 92 34 13 " 3 146 32 37 14

Eks» 3 169 152 10 0

Sammenlig- ningseks. 4 133 93 30 0 " 5 137 95 31 0

Eks. 4 150 132 12 7

Sammenlig- ningseks. 6 124 66 47 6 " 7 130 85 35 8

Eks. 5 152 132 13 0 " 6 157 122 22 0 " 7 173 159 8 +1 " 8 160 150 6 0

Claims

- 19 - DK 160513 B Fremgangsmåde til fremstilling af et ikke-vævet stof indeholdende varmeklæbende sammensatte fibre, hvilken frem-5 gangsmåde omfatter følgende trin: - at man smeltespinder en første komponent bestående af en krystallinsk polypropylen og en anden komponent bestående af en polyethylen til en tokomponentfiber af typen med 10 komponenterne liggende side om side eller af typen med omhylning og kerne, - at man strækker en væge af sådanne tokomponentfibre mindst tre gange ved en temperatur, som ikke ligger over 15 smeltepunktet for polyethylenen, - at man fremstillet et ikke-vævet stof, hvor mindst 20% af fibrene udgøres af disse tokomponentfibre med 1,6 til 4,8 krusninger pr. cm, 20 - at man underkaster det ikke-vævede stof en varmebehandling, hvorved den lavest smeltende komponent i tokomponentfiberen smelter og danner klæbebindinger uden at der dannes væsentlige yderligere krusninger i fiberen, 25 kendetegnet ved, - at man som første komponent anvender en polypropylen, hvis Q-værdi efter smeltespindingen mindst er 3,5, 30 - at vægen af tokomponentfibre før strækningen opvarmes til en temperatur mellem 80°C og polyethylenens smeltepunkt , 35. at den strakte væge afkøles, mens den endnu er under strækspænding, og DK 160513 B - 20 - - at den strakte væge derefter ved en temperatur på 50°C eller derunder trækkes gennem et par valser, af hvilke i det mindste den ene er umetallisk. 5 10 15 25 30 35