DK160367B

DK160367B - Fremgangsmaade til foroegelse af oktantallet af en let benzinfraktion ved behandling med en katalysator i naervaerelse af hydrogen

Info

Publication number: DK160367B
Application number: DK067977A
Authority: DK
Inventors: Huno Van Der Eijk
Original assignee: Shell Int Research
Priority date: 1976-02-19
Filing date: 1977-02-17
Publication date: 1991-03-04
Also published as: DE2706843A1; ES456010A1; JPS6240396B2; AU510821B2; CH627208A5; BE851274A; SE426599B; DK160367C; JPS52100502A; SE7701788L; DE2706843C2; GB1557348A; NL7601663A; DK67977A; FR2341642B1; AU2239677A; IT1074504B; CA1092047A; AT356789B; ATA106977A

Description

DK 160367 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art til forøgelse af oktantallet af en benzinfraktion med Cs- og C6-kulbrinter, der indeholder paraffiner med uforgrenet kæde og består af 5 over 10 vægt% Cs-paraffiner, over 10 vægt% C6-paraffiner, over 90 vægt% Cs- plus C6-paraffiner og under 2 vægt% benzen.

Uforgrenede paraffiner har lavt oktantal og har derfor ugunstig indflydelse på oktantallet af lette benzinfrak-10 tioner hvori de forekommer. For at forøge oktantallet af sådanne lette benzinfraktioner, kan man omdanne de uforgrenede paraffiner deri ved isomerisation til paraffiner med grenet kæde og med samme antal kulstofatomer, der nemlig har højere oktantal.

15 I tysk offentliggørelsesskrift nr. 2320222 er der beskrevet en fremgangsmåde til aktivering af isomerisations-katalysatorer i form af H-mordenitter der indeholder et eller flere metaller af platingruppen. Der er også beskrevet gennemførelse af en sådan isomerisationsbehandling. Formålet 20 med isomerisationsbehandlingen af Cs- og C6-paraffiner er dels at opnå det højst mulige udbytte af C5+-kulbrinter, dels at opnå det højst mulige oktan af sådanne kulbrinter.

Et egnet vurderingsgrundlag for effektiviteten af en sådan isomerisationsbehandling er produktet af på den ene side ud-25 byttet af Cs-t--kulbrinter og på den anden side disses oktantal. Dette produkt betegnes i det følgende P. Generelt kan det siges at en sådan isomerisationsbehandling skal gennemføres på en sådan måde at der opnås den højst mulige værdi af produktet P.

30 Ved isomerisation af blandinger af Cs- og Ce-paraffi ner over katalysatorer indeholdende et eller flere ædelmetaller af gruppe VIII på en bærer, behøves der et vist mindste molforhold hydrogen/fødemateriale for at forhindre hurtig deaktivering af katalysatoren. Det molforhold hydro-35 gen/fødemateriale der anvendes ved isomerisationen vil i nærværende beskrivelse blive betegnet A. I betragtning af de omkostninger der påløber ved gas-recirkulation anbefales det

DK 160367 B

2 at udføre isomerisationen ved en værdi af A, der er så lav som muligt. Den laveste værdi af A, ved hvilken isomerisati-onen stadig kan udføres, bestemmes af katalysatorens stabilitet.

5 Katalysatorer der indeholder et eller flere ædelme taller af det periodiske systems gruppe VIII på mordenit som bærer har i sig selv så høj stabilitet, at de også udmærket kan bruges ved værdier af A på under 1,0. I praksis kan en værdi af A på ca. 0,5 anses for at være den laveste værdi 10 ved hvilken disse katalysatorer kan virke. Det har ved de undersøgelser, der har ført til den foreliggende opfindelse, vist sig at der ved en given rumhastighed (space velocity) og et givet totaltryk for hvert kulbrinte-fødemateriale er en specifik værdi for A, her betegnet AM, ved hvilken produktet P, i 15 afhængighed af den anvendte temperatur, når sin maximale værdi, i det følgende betegnet PM. Den højeste værdi af P som kan nås ved en given rumhastighed og et givet totaltryk og ved et molforhold A = 0,5, betegnes P0,s.

I betragtning af driftsomkostningerne ved gas-recir-20 kulation anses anvendelse af en værdi af A på over 1,0 og på højst lig Am kun for at være økonomisk attraktiv når den højeste værdi af P, i det følgende betegnet PA, ved den givne rumhastighed og det givne totaltryk og ved en sådan værdi af Α, er så høj at både fordringen PA - P0,5 _>_ 0,3 og fordrin-25 gen PA - P0,5 2. 3/4 (Pm - Po,s) er tilfredsstillet.

Den foran omtalte standardstørrelse AM er en regnestørrelse som udmærker sig ved at der under anvendelse af talmæssigt molforhold hydrogen/kulbrintefødemateri ale opnås det bedst mulige resultat med hensyn til faktoren 30 P, der er betegnelse for produktet af på den ene side udbyttet af Cs+-kulbrinter ved isomerisationsbehandlingen og på den anden side oktantallet for disse kulbrinter.

Derimod kan størrelsen AM antage ganske forskellige værdier for forskellige isomerisations-fødematerialer. Det 35 har nu vist sig at der findes afmålingsregler for de faktisk anvendelige molforhold A, der er forskellige alt efter som værdien Am for et fødemateriale har en værdi <2,24 (neden-

DK 160367B

3 stående regel a), om værdien for Am ligger i området mellem 2,24 og <2,40 (nedenstående regel b) eller om værdien af AM har en værdi på 2,4 eller derover (nedenstående regel c).

I det første tilfælde, altså ved anvendelse af regel 5 (a), ligger det i praksis anvendelige molforhold A på en værdi i området 0,5-1,0, dvs. at det her er økonomisk attraktivt.

Ved anvendelse af reglerne (b) og (c), der gælder for de forholdsvis høje AM-værdier på over 1,0 må imidlertid de 10 to nedenstående betingelser i form af uligheder tages i agt.

Når reglerne (b) og (c) gælder, må man nemlig yderligere sørge for (se ovenfor) at 1) forskellen mellem den ved et molforhold M opnåelige værdi PA (produktet af det opnåede isomeri- 15 sationsudbytte af Cs+-paraffiner og disses oktan tal) og den ved et molforhold på 0,5 opnåelige værdi Po,s er >_ 0,3, og 2) denne samme forskel skal også være større end værdien af 3/4(PM - Po,s).

20

Betydningen af disse regler ifølge opfindelsen for beregnede værdier af AM < 2,24 er nemme at forstå fordi det tilladelige molforhold A i dette tilfælde bør ligge inden for området fra 0,5 til 1,0.

25 Hvad angår (b) og (c) gælder det derimod at opnå vær dier på henholdsvis 2265 x A**-®'6 og 0,5 AM/ som det forstås nærmere i krav 1, idet fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 1* s kendetegnende del angivne.

Ved den foreliggende opfindelse er det således for 30 første gang lykkedes at give den sagkyndige klare anvisninger om hvorledes økonomiske molforhold kan indstilles for et hvilket som helst fødemateriale uden at værdien af P nedsættes, så der ikke sker nogen unyttig gas-recirkulation, men katalysatorens stabilitet alligevel opretholdes.

35 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen bruges fortrinsvis på et fødemateriale med en sådan sammensætning at AM er under 2,24, og udføres fortrinsvis under anvendelse af en vær-

DK 160367 B

4 di af A som er under 0,75.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen udføres under de betingelser med hensyn til tryk, temperatur og rumhastighed, der er angivet i indledningen til krav 1. Reaktionen udføres 5 fortrinsvis under følgende betingelser: en temperatur på 230-280°C, et tryk på 10-40 bar og en rumhastighed på 1,0- 5,0 kg fødemateriale pr. kg katalysator pr. time.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bruges der en katalysator indeholdende et eller flere ædelmetaller af 10 gruppe VIII på mordenit i H-formen som bærer, hvorved menes at de metalkationer, der oprindelig var til stede i morde-nitten er blevet udskiftet med hydrogenioner. Denne udskiftning kan hensigtsmæssigt udføres ved at man behandler morde-nitten med en syre eller en ammoniumforbindelse. Fortrinsvis 15 behandles mordenitten successivt med en vandig opløsning af en syre, navnlig saltsyre, og med en vandig opløsning af en ammoniumforbindelse, navnlig ammoniumnitrat. Somme tider foretrækkes det desuden at gentage syrebehandlingen eller behandlingen med ammoniumforbindelsen eller begge behandlinger 20 flere gange. Efter behandlingen med ammoniumforbindelsen er mordenitten i ammoniumformen. Ved kalcinering af ammonium-mordenit fjernes nitrogenatomer, der er blevet indført under behandlingen, fra mordenitten og denne vindes i H-formen.

5 DK 16036 7 β

De ædelmetaller af gruppe VIII som kan være til stede på mordenitten, er platin, palladium, rhodium, ruthenium, iridium og osmium. Platin foretrækkes. Eventuelt kan katalysatoren indeholde to eller flere ædelmetaller af gruppe VIII.

2 Den mængde aadelmetal af gruppe VIII som er til stede i den færdige katalysator, er fortrinsvis 0,01-5% og navnlig 0,1-1,5 vægt%.

Ædelmetaller af gruppe VIII kan indføres på mordenittet ved kendt teknik såsom imprægnering, ionbytning eller 1Q udfældning. Ædelmetallerne af gruppe VIII indføres fortrinsvis på mordenittet fra en vandig opløsning hvor metallet eller metallerne er til stede i kationisk form. Særligt foretrækkes ammoniakalske opløsninger hvor ædelmetallet eller ædelmetallerne af gruppe VIII er til stede i form af kationiske komplekser.

1 ^ Til fremstilling af katalysatorer der kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen behøver bærematerialet ikke nødvendigvis udelukkende at bestå af mordenit. Blandinger af mor-denit med inerte bindermaterialer kan ligeledes anvendes som bærere for disse katalysatorer.

2Q Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved hjælp af et eksempel.

25 30 35

DK 160367 B

6

Eksempel

Fremstilling af en Pt/H mordenitkatalysator.

En blanding af 20 g natriummordenit ("Norton Zeolon" pulver) og 200 ml 1,5N saltsyre kogtes under tilbagesvaling i 5 1 time. Det faste materiale frafiltreredes og vaskedes med vand. Det faste materiale kogtes derefter under tilbagesvaling 1 time med 200 ml 1,0 molær ammoniumnitratopløsning. Denne behandling med ammoniumnitrat blev gentaget to gange, hver gang med en frisk opløsning af ammoniumnitrat. Efter hver af behand-10 lingerne frafiltreredes det faste materiale og vaskedes med vand. Det faste materiale blandedes til slut med 100 ml af en vandig opløsning indeholdende 0,07 g PtiNHgJ^C^ og blandingen omrørtes i 2 timer ved stuetemperatur. Det faste materiale frafiltreredes, tørredes ved 120°C, pelleteredes ved et tryk ^ på 50 tons og maledes. En fraktion med en partikeldiameter mellem 0,2 og 0,6 mm blev isoleret fra det malede materiale ved sigtning. Denne sigtefraktion omdannedes til en Pt/H mordenitkatalysator ved kalcinering i 3 timer ved 500°C.

Forøgelse af oktantallet af lette benzinfraktioner.

I en cylindrisk reaktor hvori der var et fast leje af den foran beskrevne katalysator udførtes der et antal isomeri-sationsforsøg med at forøge oktantallet hos ni lette benzinfraktioner indeholdende C-- og Cfi-kulbrinter (fødematerialer I-IX). Alle isomerisationsforsøgene udførtes ved et tryk på -1 -1 15 bar og en rumhastighed på 2 liter x liter x h . Med undtagelse af fødemateriale V, der foruden C^- og Cg-paraffi- ner indeholdt 6,5 vægt% andre ikke-aromatiske kulbrinter, bestod alle de andre fødematerialer udelukkende af Cc- og Cc-30 . 5 6 paraffiner. Med alle fødematerialerne I-IX udførtes der et isomerisationsforsøg (forsøg nr. 1-9) ved et molforhold hydro-gen/fødemateriale på 0,5 og en sådan temperatur, at der opnåedes den højeste værdi af P som kunne opnås ved denne værdi af

A (Pn r)* For hvert fødemateriale fandt man således frem til 35 U/D

den tilhørende værdi af Pg Ved hjælp af de eksperimentelt bestemte værdier af B og E, værdien for C - beregnet med formlen 7

DK 160367 B

__ 85 - 10,5 x B - E

L 22(1 + B) - og værdien for D(D = 0 for alle fødematerialer undtagen fØdemateriale V for hvis vedkommende D = 0,065),beregnedes 5 for hvert af fødematerialerne I-IX ved hjælp af formlen , _ 340 x B0'4 x C4 x (1 - 3D) AM 4 1+100 C*

Med hvert af fødematerialerne I-IX udførtes der et 10 isomerisationsforsøg (forsøg nr. 10-18) ved et molforhold hydrogen/fødemateriale på Atø og ved en sådan temperatur at der opnåedes den højeste værdi for P der kunne fås ved denne værdi af A (PM). For hvert fødemateriale fandt man således frem til den tilhørende værdi af P„. Forskellen mellem P„.

15 og Pjj 5 giver den maximalt opnåelige forøgelse af P, der kan opnås ved anvendelse af en værdi af A svarende til Atø. Den værdi som A mindst skal have for at tilfredsstille fordringerne PA - P0,5 - °'3 Såvel SOm PA - P0,5 ^ 3/4 (PM - P0,5> beregnedes, afhængigt af den for AM fundne værdi, ved hjælp 20 af formlerne A > 2265 x A"8'6 (hvis 2,40 > AM > 2,24), og A > 0,5 x AM (hvis AM > 2,40).

Med hvert af fødematerialerne I-IX udførtes der tre isomerisationsforsøg ved et molforhold hydrogen/fødemateriale 25 på 1,0 (forsøgene nr. 19-27), 1,5 (forsøgene nr. 28-36) og 3,0 (forsøgene nr. 37-45), og ved en sådan temperatur at der opnåedes den maximale værdi for P som kunne nås ved den anvendte værdi af A (PA). Forskellen mellem PA og P^ 5 giver den forøgelse af P, som opnåedes ved vedkommende forsøg.

30 Resultaterne af forsøgene såvel som værdier for B, C, E og Atø for fødematerialerne I-IX er anført i omstående tabel.

35

DK 160367 B

8

H III

o h cm cm h lo ^ i m ro i h m i mcocomcocooo l oo o i * co o i

s v s ^ v v » s I fs >k >k I ^ »k »» I

X! OOOOHUOIDOO | CM UO O I ro UO O I

H 10 HH I Η I Γ' I

I I I

ro III

O OD h h N LO UO uo I H "tf I CO Η I

h mmmrouoorocM co i * η o ι cri co i h ·»*·»·»·»«» » «. ^ j vo ·. ·. i m » ·. i H ooocM'tfmoo Η i cm •'tf o i ro 'tf o i > iø η h I r' i i

I I I

m III

o cn h co h 'tf ro I *tf η i -tf η I

co cn cm ro uo uo o o 1 uo o i * uo o i

H ^ K K v s j LO ** *» | ^ K ». I

H O^OriCMCMOO I CM CM O I CO CM O I

> vo h h I h i h i

I I I

ri III

o h 'tf uo ro h o i σ> ro i h m i

lilN'iHOlN N Μ I CO O I * CM CM I

S V K K ** S »K I ^Jl k, k. I (V) K ^ f

H O'tfOCM'tfinOO I CM "tf O I CO LO O I

> ud η h I h i h i

I I I

CM III

oo in co ro. h oo vo I oo m i oo m i 'tfmroojr'oooo l η o i * η o i K ·« I fO »» K I CM*»·»!

> OOOOHLOUOOO I CM UO O 1 ro UO O I

U3 HH I Η I H I

I I I

H III

o σι co uo η h vø ^1 h m i h m i coHcriommoH mi * o 'tf i * cmvoi

>*··'»» > » » I N ' » I —i * * I

> O Η O Γ0 σ O H O Hl CM O O I ro O O I

H CO ΙΟ Γ** I H I Η I

Η Ilt

a) III

Λ III

(ti σι ill [H o m ο m η uo η mi «sa* σο i oo ro i m η h m m σ ro cm cm i * uo o i oocoi

H ·» » *· I H I O I

h O'tforMmm o o hi cm m o i ro m o i h m η η i hi hi

I I I

00 III

o σ m m o m h oo ι h uo i moi mcocTimco^tfm'tf cm i * o h i romi ·» »k s ». s k k i O ·» k» i 0^ k k i

H OUOOCMCO'tfCOO Hl CM 'tf O I CM *tf O I

H 'tf HH I Η I Η I

I I I

O ill O OHHOOHCO I m'tfl H UO ι cm m o h 'd* m Η H l m h i * m η i

------ I σ - - 1 00 - - I

H O UO Η H CO CO O O I H 00 O I CM 00 O | m Η Η I Hl Hl

I I I

ι o i m i

* I «. I «. I

U I Η I Η I

fi '-'III

LO I || I || I

0) - I I I

H O UO I rtj I c I

(ti ft - I I I

H 00 I >73 · I fd · I

U miiSiøiH miøln mi O) " >< ι > β -ι > β »l +J o S i o i o i (ti ftftXSl&'IJ1 ft I tr> tP ftl

S — rt! I s. S. I T& ·©. I

ω mi m i to to ι i to co ii 'ΰ - ^ lo m i n μ i n n i

«. S o S S \ cm « i 00 <3 <! I 00 «3 <! I

ft Cd ft O <3 ft ft ft ro CMO I ft ft ft ft I ft ft ft ft I

DK 160367 B

9 ro cn i * Γ" o i m " - i

Tf UD O I

r- i i i i i

Γ~~ O I

He 0> CO I

Tf ---- I Tf Tf O I

Γ' I

I I I

CN pH I

* Μ I

ro » - i

Tf CN O I

Γ" I I

I I I

m σ i

Hc pH γ-Η I

CN « «· I

Tf LO O I

P' I

I I I

π« σ i ne ro ro i

pH *· *- I

Tf UD O I

t" I I

I I

-P Tf 00 I

ro m cn i

tø O «· * I

-P Tf O O I

P t" I

0 I

ΜΗ I

oo ro l H He 00 Γ0 I

<D <T> ·> *· I

X) ro in o i

tø [" I

E-ι I

I I

ro 00 I He ro Tf I

oo » *· i ro Tf o i

P· I

I I I

σι cn i He ro O I

P- - * I

ro oo O I p- I I I I I I I I I

O I

k· I

ro 1

II I

< I

Ό · I

<d p m i > c »i

O I

&! Cn ft I S. I

tø tø II

P P I

o o <d c i

ft ft ft ft I

DK 160367 B

10

Med hensyn til de udførte forsøg (1-45) kan følgende bemærkninger gøres.

Forsøgene nr. 1, 5-7, 9, 11-13, 17, 19, 23-25, 27, 29, 30, 35 og 40 er forsøg i overensstemmelse med opfindelsen.

De andre forsøg ligger uden for opfindelsen og er medtaget 5 her til sammenligning. I tabellen er de markeret med en *.

Forsøgene nr. 1, 5-7 og 9 (udført ved A = 0,5).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med AM <2,24 var fordringen 1,0 > A > 0,5 tilfredsstillet.

10 “

Sammenligningsforsøg nr. 2-4 (udført ved A = 0,5).

Ved disse forsøg med et fødemateriale A^ > 2,40 var fordringen A > 0,5 Am ikke tilfredsstillet.

Sammenligningsforsøg nr. 8 (udført ved A = 0,5).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med 2,40 > AM >

15 — 8 cl i A

2.24 var fordringen A > 2265 x A^ ' ikke tilfredsstillet. Sammenligningsforsøg nr. 10, 14-16 og 18 (udført ved A = A^).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med Aj^ < 2,24 var fordringen A < 1,0 ikke tilfredsstillet.

Forsøgene nr. 11-13 (udført ved A = A^).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med A^j > 2,40 var fordringen A^>A>0,5x A^ tilfredsstillet.

Forsøg nr. 17 (udført ved A = A^).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med 2,40 > IL > —8 6 ^ 2.24 var fordringen AM > A > 2265 x A^ ' tilfredsstillet.

Forsøgene nr. 19, 23-25 og 27 (udført ved A = 1,0).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med A^ <2,24 var fordringen 1,0 > AM > 0,5 tilfredsstillet.

Sammenligningsforsøg nr. 20-22 (udført ved A = 1,0).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med A., > 2,40 30 Ή var fordringen A > 0,5 x AM ikke tilfredsstillet. Ved disse forsøg var 5 mindre end 3/4 (P^ - P^ ^). Desuden var i forsøgene 20 og 21 P^ - Pq ^ .under 0,3.

Sammenligningsforsøg nr. 26 (udført ved A = 1,0).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med 2,40> A^ > 2.24 var fordringen A > 2265 x ikke tilfredsstillet.

Ved dette forsøg var PA “ pg 5 un<ier og desuden var PA - P0,5 Under 3/4 (PM ‘ ^,51 · 11

DK 160367 B

Sammenlignings for søg nr. 28, 32-34 og 36 (udført ved A = 1,5 ).

Ved disse forsøg med fødemateriale med AM < 2,24 var fordringen A < 1,0 ikke tilfredsstillet.

Forsøgene nr. 29 og 30 (udført ved A = 1,5).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med A^ > 2,40 var fordringen AM > A > 0,5 x AM tilfredsstillet. Ved disse forsøg var PA " pq 5 over °'3 °9 desforuden var PA - P0,5 over 3/4 <PM - P0,5).

Sammenligningsforsøg nr. 31 (udført ved A = 1,5).

Ved dette forsøg med et fødemateriale AM > 2,40 var fordringen AM > 0,5 x AM ikke tilfredsstillet. Ved dette forsøg var PA - Pq s mindre end 3/4 (PM - PQ ,.) .

Forsøg nr. 35 (udført ved A = 1,5).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med 2,40 > AM > 2.24 var fordringen A^ > A > 2265 x A^ ' tilfredsstillet.

Ved dette forsøg var “ pg 5 over O'3 og desuden var PA - P0,5 St0rre end 3/4 (Pm’- p0,5>·

Samménligningsforsøg nr. 37, 41-43 og 45 (udført ved A = 3,0). Ved disse forsøg med et fødemateriale med AM < 2,24 2g var fordringen AM < 1,0 ikke tilfredsstillet.

Sammenligningsforsøg nr. 38 og 39 (udført ved A = 3,0).

Ved disse forsøg med et fødemateriale med A^ > 2,40 var fordringen A < AM ikke tilfredsstillet.

Sammenligningsforsøg nr. 40 (udført ved A = 3,0).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med A^ > 2,40 var fordringen AM > A > 0,5 Aj^ tilfredsstillet. Ved dette forsøg var P, ” Pn c større end 0,3 og desuden var P_ - ΡΛ

Å U f D A U f O

større end 3/4 (PM - Pq j.) .

Sammenligningsforsøg nr. 44 (udført ved A = 3,0).

Ved dette forsøg med et fødemateriale med 2,40 > A^ > 2.24 var fordringen A < AM ikke tilfredsstillet.

35

Claims

1. Fremgangsmåde til forøgelse af oktantallet af en let benzinfraktion, ved hvilken en benzinfraktion med Cs- og Ce-5 kulbrinter, indeholdende uforgrenede paraffiner og bestående af over 10 vægt% Cs-paraffiner, over 10 vægt% Cs-paraffiner, over 90 vægt% Cs-paraffiner plus Cs-paraffiner og under 2 vægt% benzen, bringes i kontakt ved en temperatur på 150-300°C, et tryk på 3-50 bar og en rumhastighed på 0,5-10 kg 10 fødemateriale pr. kg katalysator pr. time i nærværelse af hydrogen, med et fast katalysatorleje hvis katalysator indeholder 0,01-5 vægt% af et eller flere ædelmetaller af gruppe VIII i det periodiske system på et mordenit som bærer, kendetegnet ved at der anvendes et 15 molforhold (A) hydrogen/fødemateriale hvis værdi afhænger af en standardstørrelse AM, der er defineret på følgende måde 340 x Β°'4 x C4 x (1 - 3 D) Am = _ I 20 1 + 100 C4 hvor B er vægtandelen af Cs-paraffiner i fødematerialet, beregnet på mængden af Cs + C«-paraffiner, 25 85 - 10,5 x B - E C = _ 22 (1 + B) D er vægtandelen af andre komponenter end CB- og C6-30 paraffiner i fødematerialet og E er oktantallet af Cs + Cs-paraffiner i fødematerialet, under følgende betingelser a) hvis Am er under 2,24 skal der anvendes en værdi af A på mindst 0,5 og højst 1,0, 35 b) hvis Am er mindst 2,24 og under 2,40 skal der bruges en værdi af A på over 1,0, hvilken værdi af A yderligere tilfredsstiller relationen DK 160367 B 13 Am >.A >, 2265 X Am-8'6, og c) hvis am er mindst 2,40 skal der anvendes en værdi af A på over 1,0 og som yderligere tilfredsstiller relationen 5 Am ^ A ^ 0,5 Am·

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved at der anvendes et fØdemateriale med en sådan sammensætning at Am er under 2,24 og at processen udføres ved anvendelse af en værdi af A som er under 0,75. 10 15 20 25