DK160097B

DK160097B - Fremgangsmaade til fremstilling af 3-(5-cyclopropyl-1,2,4-oxadiazol-3-yl)-5,6-dihydro-5-methyl-6-oxo-4h-imidazo(1,5-a)(1,4)benzodiazepin samt 3-cyclopropyl-3-isocyanomethyl-1,2,4-oxadiazol til anvendelse som udgangsmateriale ved fremgangsmaaden

Info

Publication number: DK160097B
Application number: DK063288A
Authority: DK
Inventors: Frank Waetjen; Mogens Engelstoft; John Bondo Hansen; Leif Helth Jensen
Original assignee: Ferrosan As
Priority date: 1985-05-17
Filing date: 1988-02-08
Publication date: 1991-01-28
Also published as: FI862061A0; DE201678T1; AU614407B2; DK157194C; DK63288D0; PT82594B; IL78790A0; NZ216202A; DK63288A; US4622320A; CA1256864A; PT82594A; AU590273B2; IE59494B1; ATE35266T1; IE861306L; FI82049B; EP0201678B1; FI862061A; FI82049C

Description

i

DK 160097 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af 3-(5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol-3-yl)-5,6-dihydro-5-methyl-6-oxo-4H-imidazo(l,5-a)(1,4)benzodiazepin med formlen

5 M N —O

10 " CH3 og pharmaceutisk acceptable syreadditionssalte heraf.

Den ved fremgangsmåden fremstillede forbindelse er anvendelig i psykopharmaceutiske præparater, f.eks. til behandling af 15 centralnervesystemssygdomme, såsom krampehæmmende midler og angstdæmpende midler.

Det er kendt (Squires, R.F. og Bræstrup, C., Nature (London) 266, (1977) 732), at specifikke steder i centralnervesystemet hos hvirveldyr udviser en stor specifik affinitet for binding af 1,4- og 20 1,5-benzodiazepiner. Disse steder kaldes benzodiazepinreceptorer.

EP patentansøgning nr. 109.921 omtaler forbindelser med den almene formel I

i

R. N

25 · Y jV-

jQQ

R

30 hvor R1 betegner hydrogen, chlor, fluor eller nitro i 7- eller 8-stilling, betegner hydrogen eller C.j_g-alkyl, og R^ betegner en oxadiazolylgruppe med formlen 35

O_N

/ l\ N—O

A„^-R·· 0ll,!r 2

DK 160097 B

hvor R" betegner C^-alkyl, og A.....B betegner en gruppe med formlen 5 \ / ON \ /

/ \ , Gller ?=N

o Rb A-- © hvor g 10 R betegner hydrogen eller methyl, og R'" betegner hydrogen eller chlor.

EP patentansøgning nr. 109.921 omtaler yderligere, at visse oxadiazolylbenzodiazepiner og oxadiazolylbetacarboliner udviser større bindingsaffinitet overfor benzodiazepinreceptorerne end 15 al kylestere af de tilsvarende syrer.

EP patentansøgning nr. 150.040 omtaler 1,2,4-oxadiazolylbenzodiazepi nforbindelser med formlerne II og III

- R 1 // \ 3

R< O

25 hvor betegner al kyl, cycloalkyl, methoxymethyl, •5 R betegner H, Ct-L, og 4 5 ύ R og R hver betegner H eller halogen, 30 rV.

(of A <u,) as /χγθ-ν.

R O

hvor 5

DK 160097 B

3 /"o X betegner ' eller Ri hvor

betegner al kyl, cycloalkyl, CF- eller methoxymethyl, og 4 5 J

R og R hver betegner H, halogen, CF^ og n betegner 2 eller 3.

10 Forbindelserne, som omtales i eksemplerne 2, 3, 16, 29, 32, 43, 44, 45, 49, 50, 51, 53 og 56 i EP patentansøgning nr. 150.040, er 5,6-dihydro-6-oxo-4H-imi dazo(1,5-a)(1,4)benzodi azepi nforbi ndel ser (med ovennævnte formel II), hvorimod de forbindelser, som omtales i eksemplerne 1, 8, 9, 17, 18, 23 og 30, er 10,11,12,12a-tetrahydro-15 9-oxo-9H-imidazo-(l,5-a)azeto(2,l-c)(1,4)benzodiazepinforbindel ser (med ovennævnte formel III) og forbindelserne, som omtales i eksemplerne 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 19, 20, 21, 22, 24, 25, 26, 27, 28, 31, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 46, 48, 54, 55, 57, 58 og 59, er 11,12,13,13a-tetrahydro-9-oxo-9H-imidazo-20 (1,5-a)pyrrol(2,1-c)(1,4)ben-zodiazepinforbindelser (også med formlen III).

Endelig er den forbindelse, som omtales i eksempel 47 i EP patentansøgning nr. 150.040, en ll,13a-dihydro-9-oxo9H-imidazo(l,5-a) pyrrol(2,1-c)(1,4)benzodiazepinforbindel se.

25 De forbindelser, som omtales i eksemplerne 11, 15, 26 og 40 i EP nr. 150.040, er forbindelser af formlen III, hvor X betegner en 1,2,4-oxadiazol-3-yl-gruppe og i forbindelsen, som omtales i eksempel 40, betegner X en 5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol-3-yl-gruppe.

Ovennævnte EP patentansøgning nr. 109.921 beskriver to frem-30 gangsmåder til fremstilling af oxadiazolimidazobenzodiazepinderivater. Den første af fremgangsmåderne omfatter følgende reaktioner: R O CH3 Al O CH3

DK 16 O G 9 7 B

.

c,wC“ 10 C\Jv ν/ή R1 O CH3 hvori

Al R. betegner hydrogen eller en chlor- eller fluor- eller nitrosub-15 stituent i 7- eller 8-stillingen, og X betegner en "leaving group".

Den anden af de nævnte fremgangsmåder omfatter følgende reaktioner: 20 i^N\ ' / r y-c°2Et (Øj ) CN-CH2-C02Et (ØT ) - Fr^ -—- rr*, - 30 O-C0NH2 Q-“ .

- px - pXr

R o 3 o J

35

DK 160097 B

5

NOH

ΓΗ rwv

Kv^iP3^ O o ' hvori Ål R. betegner H eller en chlor-, fluor- eller nitrosubstituent i 7-10 eller 8-stillingen og X betegner en "leaving group".

Samtlige de i EP patentansøgning nr. 150.040 beskrevne oxa-diazolforbi ndel ser fremstilles ved en fremgangsmåde, der er analog med den ovenfor beskrevne.

15 Begge kendte fremgangsmåder omfatter en række trin, hvilket ikke alene gør dem langsomme og besværlige, men også vanskeliggør opnåelse af høje udbytter. Hvis der ved hvert trin i en flertrinsreaktion kan opnås et udbytte på højest 90%, vil det endelige udbytte således højest kunne blive 64% ved en 20 4-trinsreaktion og 58% ved en 5-trinsreaktion.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en enkel fremgangsmåde til fremstilling af forbindelsen med formlen I.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at en forbindelse med formlen 25 30 <? ch3 hvor Y betegner en fraspaltelig gruppe, omsættes med en forbindelse med den almene formel 35 6

DK 160097 B

<Inl og at den herved dannede forbindelse eventuelt omdannes til et 5 pharmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der således fremstilles forbindelser med formlen I ved en 1-trinsreaktion, d.v.s. en reaktion, der er 3 henholdsvis 4 trin kortere end de ovenfor omtalte kendte fremgangsmåder, hvilket ikke alene gør fremgangsmåden 10 mere velegnet til industriel anvendelse, men også fører til væsentligt øgede udbytter.

Eksempler på egnede fraspaltelige grupper til brug ved ovennævnte omsætninger er halogen, al kyl thi o, f.eks. methylthi o, aralkylthio, N-nitrosoalkyl amino, alkoxy, mercapto, -0P-(0)(OR)^» 15 hvor R betegner lavere al kyl, eller -0P(0)(NR'R"), hvor R'og R" hver repræsenterer lavere alkyl eller phenyl eller sammen med det tilstødende nitrogenatom danner en heterocyklisk gruppe, såsom morpholin, pyrrol idin, piperidin eller methyl piperazin.

Omsætningen sker fortrinsvis under basiske betingelser d.v.s.

20 under tilstedeværelse af en base. Foretrukne baser er al kalimetal-f.eks. kalium- eller natriumalkoxider eller -hydrider. Omsætningen sker fortrinsvis under tilstedeværelse af et organisk opløsningsmiddel, som ikke reagerer med reaktanterne og reaktionsprodukterne under de herskende reaktionsbetingelser. Egnede 25 opløsningsmidler er vandfrie opløsningsmidler og fortrinsvis vandfrie aprotiske opløsningsmidler, såsom dimethyl formamid (DMF) eller lignende. Reaktionstemperaturen bør være tilstrækkelig høj til, at omsætningen kan forløbe i et rimeligt tempo og uden unødvendigt ophold eller dekomposition, og et interval fra -40°C til ca. 30°C er 30 normalt passende.

Den ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelse er i form af et passende sammensat præparat egnet til behandling af centralnervesystemssygdomme, såsom kramper og angsttilstande.

35 Det pharmaceutiske præparat kan omfatte et sædvanligt hjælpestof, bærer eller fortyndingsmiddel eller kan bruges i enhedsdosisform. Forbindelsen ifølge opfindelsen kan indgives i fast 7

DK 160097B

form, f.eks. i form af tabletter eller fyldte kapsler, i flydende form, f.eks. i form af opløsninger, suspensioner, emulsioner, eliksir eller kapsler fyldt med samme, alle til oral anvendelse; i form af suppositorier til rektal indgivelse; eller i form af sterile 5 injicerbare opløsninger til parenteral (inkl. subkutan) brug. Sådanne pharmaceutiske præparater og enhedsdosisformer heraf kan omfatte sædvanlige bestanddele i sædvanlige mængder, med eller uden yderligere aktive forbindelser eller bestanddele. Enhedsdosisformerne bør indeholde en til lindring af en lidelse i centralnervesystemet 10 effektiv (eller benzodiazepinagoni sti sk) mængde af den aktive bestanddel, der står i rimeligt forhold til det beregnede daglige dosisområde, som skal anvendes. Tabletter, som indeholder ca. 10 mg aktiv bestanddel eller mere generelt fra ca. 10 til 30 mg per tablet, er passende enhedsdosisformer.

15 Forbindelsen fremstillet ved fremgangsmåden følge opfindelsen kan formuleres til oral og parenteral indgivelse hos pattedyr, inklusiv mennesker i overensstemmelse med sædvanlige galeniske pharmaceutiske metoder.

Sædvanlige tilsætningsstoffer er sådanne pharmaceutisk 20 acceptable organiske eller uorganiske bærestoffer, som er egnede til parenteral eller oral brug, og som ikke på skadelig vis reagerer med den aktive forbindelse.

Eksempler på sådanne bærere er vand, saltopløsninger, alkoholer, polyethylenglycoler, polyhydroxy-ethoxyleret ricinusolie, 25 gelatine, lactose, amylose, magnesiumstearat, talkum, kisel syre, fedtsyremonoglycerider og fedtsyrediglycerider, pentaerythritol- fedtsyreestere, hydroxymethyl cellulose og polyvinyl pyrrol i don.

De pharmaceutiske præparater kan steriliseres og om ønsket blandes med sådanne hjælpemidler som smøremidler, konserverings-30 midler, stabiliseringsmidler, befugtningsmidler, emulgeringsmidler, salte til påvirkning af osmotiske tryk, puffere og/eller farvestoffer og lignende, som ikke på skadelig vis reagerer med den aktive forbindelse.

Injicerbare opløsninger eller suspensioner, fortrinsvis 35 vandige opløsninger med den aktive forbindelse opløst i polyhydroxyleret ricinusolie, er særligt egnede til parenteral anvendelse.

8

DK 160097 B

Ampul Ter er hensigtsmæssige enhedsdoser.

Til oral anvendelse er tabletter, drageer eller kapsler, der indeholder talkum og/eller en kulhydratbærer eller binder eller lignende, specielt egnede, idet bæreren fortrinsvis er lactose 5 og/eller majsstivelse og/eller kartoffelstivelse. En sirup, eliksir eller lignende kan anvendes, når en sødet bærer kan bruges. I almindelighed anvendes forbindelsen ifølge opfindelsen i enhedsdosisform, hvor en enhedsdosis omfatter fra 0.05-100 mg i en pharmaceutisk acceptabel bærer.

10 På grund af den store affinitet overfor benzodiazepin- receptorerne er forbindelsen fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen meget anvendelige ved behandling af centralnervesystemssygdomme eller -forstyrrelser, når den indgives i en mængde, der er effektiv til lindring, mildning eller fjernelse af sådanne sygdomme 15 eller forstyrrelser. Dette omfatter også en benzodiazepinagonis,tjsk mængde af forbindelsen. Den vigtige CNS-aktivitet af forbindelsen ifølge opfindelsen omfatter både krampehæmmende og angstdæmpende aktiviteter sammen med en lav toksicitet, som sammen giver et meget gunstigt terapeutisk indeks. Forbindelsen ifølge opfindelsen kan 20 følgelig indgives i pattedyr, såsom mennesker, der har behov for samme til behandling, lindring, mildning eller fjernelse af en indikation, som er forbundet med centralnervesystemet og benzodiazepi nreceptorer, og som gør sådan psykopharmaceutisk behandling påkrævet, f.eks. et menneske, som lider af kramper, eller som 25 befinder sig i en angsttilstand. Forbindelsen ifølge opfindelsen indgives fortrinsvis i form af et pharmaceutisk præparat som ovenfor beskrevet og fortrinsvis i en daglig dosis på 1-200 mg, fortrinsvis 10-100 mg og mest foretrukket 30-70 mg afhængig af den eksakte indgivelsesmåde, indgivelsesformen, indikationen, som indgivelsen er 30 rettet mod, patienten, der er involveret, og den involverede patients kropsvægt, og den ansvarlige læge eller dyrlæges præference eller erfaring. Bredere dosisintervaller for forbindelsen ifølge opfindelsen ligger på 0,1-300 mg/dag, når den i ngi ves i patienter f.eks. mennesker i form af et medikament.

35 Opfindelsen vil nu blive beskrevet nærmere under henvisning til de følgende eksempler.

DK 160097 B

9 EKSEMPEL 1 a. Formylaminomethylcarboxamidoxim 5 0,55 mol nylig frigjort hydroxylamin opløst i 370 ml methanol sættes til 53,6 g (0,638 mol) N-formylamino-acetonitril. Et isbad bruges til at holde temperaturen under 20°C under tilsætningen. Opløsningen får lov til at henstå natten over ved stuetemperatur, hvorefter den inddampes til dannelse af ovennævnte forbindelse i form 10 af blege krystaller.

Dekomposition 104-110°C.

b. 3-Formyl aminomethyl-5-cyclopropyl-1,2,4-oxadiazol 15 En blanding af 35 ml ethylcyclopropylcarboxylat, 30 g formylaminomethylcarboxamidoxim, 1 g natrium og 30 g knust molekyl si (4Å) tilbagesvales i 300 ml abs. EtOH i 8 timer, hvorefter yderligere 1 g natrium tilsættes. Reaktionsblandingen filtreres, og filtratet inddampes. En mørk olieagtig inddampningsrest dannes og den opslæmmes 20 i 300 ml CHClg, filtreres, og filtratet inddampes til dannelse af ovennævnte forbindelse i form af en olie.

H-NMR (60 MHz, CDC13) b (ppm): 1,2 (4 H, m), 2,8 (1 H, m), 4,5 (2 H, d, J=6 Hz), 7,8 (1 H, bred-NH), 8,2 (1 H, s).

25 c. 5-Cyclopropyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol

En omrørt opløsning af 5-cyclopropyl-3-formylamino-methyl- 1,2,4-oxadiazol (60 mmol) og triethylamin (176 mmol) i CHgClg (100 ml) tilsættes dråbevis P0C13 (60 mmol) ved 0°C, hvorefter en 30 opløsning af ^CO-j (60 mmol) i Η£θ (50 ml) tilsættes. Blandingen opvarmes til stuetemperatur, hvorefter den organiske fase fraskil!es, tørres og inddampes i vakuum. Inddampningsresten behandles med ether, dekanteres og opløsningen inddampes til dannelse af ovennævnte forbindelse i form af en olie.

35 Olien bruges uden yderligere rensning.

IR, cm"1: 2160.

DK 1 6 0097 B

10 d. 3-(5-cyclopropyl-1,2,4-oxadi azol-3-yl) -5,6-dihydro-5-methy1-6-oxo-4H-imidazo(l,5-a) U ,4)benzodiazepin_ 3,4-di hydro-4-methy1-2H-1,4-benzodi azepi n-2,5(1H)-di on (16,5 5 mmol) opløses i tør DMF (25 ml) og tilsættes K-t-butylat (18 mmol).

Den derved fremkomne opløsning afkøles under Ng til -20°C, hvorefter chlordiethylphosphat (20 mmol) tilsættes.

Reaktionsblandingen holdes under ^ under omrøring ved -20°C og tilsættes en -30°C kold opløsning af 5-cyclopropyl-3-isocyano-10 methyl-1,2,4-oxadiazol (20 mmol) og K-t-butylat (20 mmol) i tør DMF

(20 ml).

Den derved fremkomne reaktionsblanding får lov til at opvarme til stuetemperatur, hvorefter den inddampes til tørhed i vakuum. En olieagtig inddampningsrest, som således opnås, og som indeholder 15 råproduktet, renses på Si0£ med ethylacetat som elueringsmiddel. Der opnås 4,1 mmol (ca. 25¾) af ovennævnte forbindelse.

^-NMRtDMSO-d tø(ppm): 8,45(s,lH), 7,35-8,1(m,4H), ca. 4,8 (br,2H)3,15(s,3H), ca. 2,3(m,lH), 1,05-1,5(m,4H).

20 EKSEMPEL 2

Repræsentative pharmaceutiske præparater.

a) Tabletter

En typisk tablet, som er egnet til behandling af angstti 1-25 stande, og som kan fremstilles efter sædvanlige tabletteringsmetoder indeholder:

Forbindelse fremstillet ved fremgangsmåden ifølge 30 opfindelsen 1,0 mg

Lactose 67,4 mg Ph.Eur.

Avicef^ (mikrocellulose) 31,4 mg

Amberi iti^ (IRP 88) (ionbytterharpiks) 1,0 mg 35 Magnesiumstearat 0,25 mg Ph.Eur.

Den samme tablet kan bruges til behandling af kramper.

DK 160097B

n b) Suppositorier

Ved inkorporering af den aktive bestanddel under anvendelse af en kendt fremgangsmåde kan der anvendes en hvilken som helst 5 sædvanlig suppositoriebase, såsom en polyethylenglycol, som er i fast form ved stuetemperatur, og som smelter ved eller omkring kropstemperatur.

c) Sterile opløsninger til parenteral (herunder subkutan) indgivelse 10

Den aktive bestanddel sammen med sædvanlige bestanddele, såsom natriumchlorid, natriumdihydrogenphosphat, di natriumedetat (di natriumsaltet af ethylendiamintetraeddikesyre, benzyl al kohol, natriumhydroxid til regulering af pH og dobbelt destilleret vand 15 q.s., behandles på sædvanlig vis, f.eks. ved filtrering, aseptisk påfyldning i ampuller og autoklaving til sterilitet.

Det viser sig, at forbindelsen ifølge opfindelsen udviser en forbløffende gunstig og meget fordelagtig aktivitetsgrad i en klassisk standardprøve til bestemmelse af in vivo affiniteten for 20 benzodiazepinreceptorer samt ved en standardprøve, som anses for at være en indikator for pharmaceutisk aktivitet mod kramper og angsttilstande, som formidles gennem benzodiazepinreceptorerne.

Den følgende prøve blev udført på forbindelsen ifølge opfindelsen samt på repræsentative eksempler på kendte forbindelser.

25 3 I. In vivo inhibering af H-flunitrazepambinding til musefor-hjernemembraner ved intraperitonealt indgivne prøvestoffer

Princip. 20 minutter efter indgivelse af en dosis af 30 ^H-flunitrazepam (^H-FNM) (200 pCi/kg i.v.) når omfanget af specifik 3 H-FNM binding til hjernebenzodiazepinreceptorer den maxi male værdi.

3 H-FNMs specifikke binding kan delvist eller helt forhindres ved en samtidig eller forudgående indgivelse af pharmakologisk aktive benzodiazepiner eller med benzodiazepinlignende midler (Chang og 35 Snyder, Eur. J. Pharmacol. 48, 212-218 (1978)).

Bestemmelsesprocedure. Suspensioner af prøvestoffer (2 mg/ml) fremstilles i 5% "Duphasol-X" (ricinusolie-ethylenoxidderivat til 12

DK 160097 B

emulgering og opløsning af olie og andre vanduopløselige stoffer) ved lydbehandling i 10 minutter ved brug af et Branson Bl5 microtip ultralydsapparat (indstilling 7). Grupper på 3 mus (hunmus af NMR-typen, der vejer 18-22 g) injiceres intraperitonealt med 5 prøvestoffet i en mængde på 100 mg/kg. 15 Minutter efter prøvestoffets indgivelse påvirkes musene intravenøst med 4 pCi i form af 3H-FNM (70-90 Ci/mol) i 200 pi fysiologisk saltopløsning. 20 Minutter efter indgivelsen af H-FNM aflives musene ved halshugning og forhjernerne fjernes hurtigt (indenfor 30 sek.) og homogeniseres i 10 12 ml iskold 25 mM K^PO^, pH 7,1 ved hjælp af et Ultra-Turrax

homogeniseringsapparat, som er forsynet med en N 10 aksel. To portioner på 1 ml filtreres straks gennem Whatman GF/C

glasfiberfiltre og vaskes med 2 x 5 ml af ovennævnte puffer. Mængderne af radioaktivitet på filtrene måles ved traditionel 15 scintillationstælling. En gruppe af ubehandlede mus tjener som kontrolgruppe. 1-3 Mus injiceres med 25 mg/kg clonazepam i.p. 30 minutter før indgivelsen af H-FNM til bestemmelse af mængden af 3 ikke-specifik H-FNM binding, som bør ligge på mellem 8-15¾ af den totale binding.

20 Når doser på 100 mg/kg inhiberer mere end 50¾ specifik 3 H-flunitrazepam binding, indgives prøvestofferne i doser, som er en faktor på 3,16 gange mindre end den dosis, som inhiberer mere end 50¾ binding.

EDgQ-værdien for prøvestoffet defineres som den dosis, der 25 inhiberer 50¾ specifik ^H-FNM binding. Specifik binding defineres som omfanget af binding i kontrolmusene minus omfanget af binding hos clonazepambehandlede mus.

Resultater. ED^q-værdien bestemmes ud fra dosisresponskurver.

Hvis der kun indgives en dosis af prøvestoffet, beregnes EDgQ-værdien 30 som følgende (forudsat at inhiberingen af specifik binding ligger inden for et interval på 25-75¾):

Ed50 = indgivet dosis x ί—1000 ng/kg 35 φ - i

X

DK 160097 B

13 hvor C betegner specifik binding hos kontrolmusene og C betegner U λ binding hos mus, som er behandlet med prøvestoffet.

II. Mus med pentazol-inducerede kloniske kramper (i.p.) 5

Princip. Pentylentetrazol fremkalder kloniske og toniske kramper i mus ved doser på 60-120 mg/kg s.c. Mekanismen er ukendt, men synes at skyldes visse påvirkninger gennem GABA

receptor/benzodi azepi nreceptor/chlori di onosfære komplekset. Antago-10 nisme af kramper, som induceres med maksimale doser af pentylentetrazol, anses for at være en indikator for, at lægemidler er effektive mod petit mal epilepsia og angst.

Fremgangsmåde. 150 mg/kg pentylentetrazol opløst i 0,9% NaCl opløsning indgives subkutant i mængder på 15 ml/kg til han- eller 15 hunmus af NMRI typen, der vejer 20-25 g, 30 minutter efter intraperitoneal injektion af en prøveforbindelse. Antallet af mus, der udviser kloniske kramper inden for de næste 30 minutter, registreres. Mindst 3 doser af hver prøveforbindelse bruges på 4 eller 8 mus pr. dosis og med doser både over og under EDgg-værdien.

20 Resultater. EDgQ-værdien beregnes som den dosis i pg/kg, hvor kramper inhiberes hos 50% af dyrene ved anvendelse af et EDB-program baseret på en metode udviklet af Litchfield og Wilcoxon (1949).

III. Mus med pentazol-inducerede toniske kramper (i.p) 25

receptor/benzodi azepi nreceptor/chlori di onosfære komplekset. Antago-30 nisme af kramper, som induceres med maksimale doser af pentylentetrazol, anses for at være en indikator for, at lægemidler er effektive mod petit mal epilepsia og angst.

Fremgangsmåde. 150 mg/kg pentylentetrazol opløst i 0,9% NaCl opløsning indgives subkutant i mængder på 15 mg/kg til han- eller 35 hunmus af NMRI typen, der vejer 20-25 g, 30 minutter efter intraperitoneal injektion af en prøveforbindelse. Antallet af mus, der udviser toniske kramper inden for de næste 30 minutter, 14

DK 160097 B

registreres. Mindst 3 doser af hver prøveforbindelse bruges på 4 eller 8 mus pr. dosis og med doser både over og under ED^-værdien.

Resultater. EDgQ-værdien beregnes som den dosis i pg/kg, hvor kramper inhiberes hos 50¾ af dyrene ved anvendelse af et EDB-program 5 baseret på en metode udviklet af Litchfield og Wilcoxon (1949).

De opnåede resultater ved undersøgelse af forbindelsen ifølge opfindelsen og de mest relevante kendte forbindelser vil fremgå af den efterfølgende tabel.

10 15 i 20 25 30 35

DK 160097 B

15

TABEL

r>

At'

Aktivitet mod pentazol—inducerede

In vivo kramper, J binding, VA „ c Ε050·μβΑε / R R X ED50.^/kG klonisk tonisk ra - c°x n 013 -Ky^ Qo 70 30

N O

B -0^ H CH, '-&W 21,000 l’300 o_ji c ø;.. d3 -4.3K 000 3,000 ‘·700

O_H

O 0^ Π cn3 -4bX 2,700 300

N_O

„„ // \ / 960 13,000 1,000 - l°l -CH2C,l2CH2- -4

Cl t (o£ “W9 230 1,000 00

Cl

O_N

g gr. «, 2,200 °'oo° 2·000 i 16 DK 160097 B ; i A Forbindelse ifølge opfindelsen B Forbindelse omtalt i EP 109.921, eksempel 3 £ Forbindelse omtalt i EP 109.921, side 3, linie 5 £ Forbindelse omtalt i EP 150,040, eksempel 29 5 E Forbindelse omtalt i EP 150.040, eksempel 40 F Forbindelse omtalt i EP 150.040, eksempel 31 G Forbindelse omtalt i EP 109.921, eksempel 1.

Som det fremgår af ovennævnte tabel er de pharmakologiske 10 egenskaber af forbindelse A klart bedre end de beslægtede kendte forbindelses. Således er affiniteten for binding til benzodiazepin-recepcorer ca. 4 gange større og aktiviteten mod pentazol-inducerede kloniske og toniske kramper henholdsvis 40 og 10 gange større end for forbindelse D, som er identisk med forbindelsen ifølge opfindelsen 15 bortset fra, at X betegner en 3-cyclo-propyl-l,2,4-oxadiazolyl -5-yl-gruppe.

Ved sammenligning med forbindelse E, som er identisk med forbindelsen ifølge opfindelsen, hvad angår X-substituenten, er ovennævnte egenskaber af forbindelsen ifølge opfindelse 12, 185 og 33 20 gange større end den kendte forbindelses.

i i 25 30 35

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af 3-(5-cyclopropyl-l,2,4-oxadiazol-3-yl)-5,6-dihydro-5-methyl-6-oxo-4H-imidazo(1,5-a)(1,4)benzo-diazepin med formlen 5 Μ N—O o c«3 og pharmaceutisk-acceptable syreadditionssalte heraf k e n d.e t e g-15 net ved, at en forbindelse med formlen 20 @νΛ (ΠΙ " cu O 3 25 hvori Y betegner en fraspaltelig gruppe, omsættes med en forbindelse med den almene formel

30 N“° CN-CH2 —</ ^ (IH) N og at den herved dannede forbindelse eventuelt omdannes til et 35 pharmaceutisk acceptabelt syreadditi onssalt.

2. Fremgangsmåde ifølge krav lkendetegnet ved, at omsætningen udføres under basiske betingelser. • i DK 160097 B ! 18 !

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2 k e n d e t e g n e t ved, at omsætningen udføres under tilstedeværelse af et organisk opløsningsmiddel.

4. 3-Cyclopropyl-3-isocyanomethyl-l,2,4-oxadiazol med formlen

5 N-O cn-ch2 V_(| N til anvendelse som udgangsmateriale ved fremgangsmåden ifølge krav 1. 10 15 20 25 30 35