DK159723B - Tonede kontaktlinser og fremgangsmaade til fremstilling deraf - Google Patents

Description

DK 159723 B

i

Opfindelsen angår tonede kontaktlinser og fremgangsmåde til fremstilling af sådanne linser.

Opfindelsen beskæftiger sig især med kontaktlinser, der omfatter polymere linsematerialer, hvori reaktive farvestof-5 fer er covalent bundet til monomer-enheder i polymer-rygraden. Opfindelsen er af særlig interesse for det område, der omfatter de såkaldt hydrofile eller "bløde" kontaktlinser, der i almindelighed betegnes som hydrogel-linser.

Mange af de kendte fremgangsmåder til toning eller farvning 10 af formstofmaterialer er i praksis ikke egnede til farvning af kontaktlinser, navnlig hydrofile kontaktlinser. F.eks. kan de metoder, der omfatter, at et farvemiddel disperge-res i et formstof ved at opløse eller dispergere et farvestof eller pigment i en monomer forløber eller i polymer-15 matrixen, ikke anvendes til at opnå tilfredsstillende vand-absorberbare materialer. Årsagen hertil er, at vandet bevirker en vandring af farvemidlet inden i formstofmaterialet og en udvaskning af farvestoffet uden for formstofmaterialet. Ydermere kan denne vandring fremskyndes under de varmesterili-20 seringsprocesser, som i almindelighed anvendes ved behandling af hydrofile linser, eftersom opvarmningsprocessen i de fleste tilfælde bevirker, at polymer-matrixen udvider sig. Derfor vil den mest almindelige fremgangsmåde til fremstilling af hårde kontaktlinser, under hvilken linseemnerne tones eller 25 farves, ikke kunne anvendes ved fremstilling af bløde linser.

En alternativ mulighed til farvning af formstofmaterialet er anvendelsen af metoder, der indebærer trykning, overføring eller belægning. Ved en sådan fremgangsmåde bringes et farvemiddel til at hæfte til formstoffets overflade. Denne metode 30 er heller ikke egnet til farvning af vand-absorberbare formstoffer af den art, der anvendes til fremstilling af hydrofile kontaktlinser. Dersom et formstofmateriale, der er farvet ved hjælp af denne metode, gives lejlighed til at opkvældes i vand, vil det på påførte lag af farvemiddel ikke udvide sig så 2

DK 159723 B

meget som selve formstoffet. Som følge heraf vil farvemid-let løsne sig fra formstofmaterialets overflade. I alle tilfælde vil en enkel indfarvningsmetode, der er baseret på overføring, ikke løse problemet med udvaskning, og den 5 vil altid være begrænset af den grad, hvormed farvemidlet hæfter fysisk til overfladen.

I litteraturen er der blevet omtalt et antal metoder, hvormed en hel kontaktlinse eller en del af denne kan males eller trykkes under anvendelse af et redskab, såsom en pen-10 sel. F.eks. er der i Contact Lens Forum, bind 3, marts 1978, pp. 13-17, omtalt en metode, ved hvilken en linseoverflade indfarves ved anvendelse af en kemisk trykkeproces. Denne metode er imidlertid ikke fuldt tilfredsstillende, da det har vist sig, at farven er tilbøjelig til at falme efter et 15 antal autoklaveringer.

Anvendelsen af vandopløselige farvestoffer er også utilfredsstillende, især ved fremstillingen af bløde kontaktlinser. Vandopløselige farvestoffer vil således blive udvasket under gentagne varmesteriliseringsbehandlinger. Ydermere kan vand-20 opløselige farvestoffer efter langvarig berøring med øjet bevirke en permanent indfarvning af øjenvævet. Således ville den metode, der er omtalt i American Journal of Optometry and Physiological Optics, bind 54, pp. 160-164 (1977), "Methods of Tinting SoflenContact Lenses" ikke kunne til-25 vejebringe en løsning på problemet med praktisk fremstilling af tonede bløde kontaktlinser.

Udover de problemer, der skyldes anvendelsen af hydrofile formstofmaterialer til fremstilling af disse linser, er der en yderligere komplikation, der skyldes selve linsens dimen -30 sioner. De sædvanlige hårde kontaktlinser, som i almindelighed fremstilles fra blandinger, hvori den vigtigste comonomer udgøres af methyl-methacrylat, har normalt en diameter, der er mindre end diameteren af øjets hornhinde. Det er derfor muligt at anvende en linse, der er farvet over hele dens udstrækning.

3

DK 159723 B

I modsætning hertil tilpasses de bløde kontaktlinser for det meste med en diameter, der er større end hornhindens diameter. På grund af dette træk ville en blød kontaktlinse, der var ensartet indfarvet, virke meget fremtrædende på baggrund 5 af øjets hvide senehinde. For at fremstille en kontaktlinse med et neutralt udseende ville det derfor være nødvendigt at give denne et farvet midterområde og et farveløst ydre omkredsområde .

Som det fremgår af US-patentskrift nr. 4.252.421, fører frem-10 stillingen af sådanne linser til problemer i fabrikationsprocessen. Der må ikke ske nogen udsivning af farve fra midterområdet ud i det ydre, farveløse område. Det farvede område og det farveløse område bør ydermere være koncentriske med hinanden og skal uden vanskelighed bringes til at flugte med 15 hinanden under fremstillingsprocessen. Endelig er det af væsentlig betydning, at der ikke opstår nogen udvaskning af farve, det være sig ind i tårevæsken eller til steriliseringsopløsningen.

Fra US-patentskrift nr. 4.252.421 kendes en fremgangsmåde til 20 fremstilling af bløde kontaktlinser, der omfatter en tonet midterkerne og et ydre linseelement, som normalt er farveløst. Denne farvede midterkerne dannes ud fra et tonet emne i form af en knap, som igen er polymeriseret fra en monomer-blanding, der som comonomer omfatter et farvestof, således indgår et el-25 ler flere farvestoffer, der er uopløselige i vand, som bestanddel af polymer-rygraden. Alternativt kan der til comonomer-blandingen sættes et i vand uopløseligt farvestof, hvorpå denne kombination polymeriseres, hvorved farvestoffet indbygges eller indlejres i polymer-matrixen. Takket være farvestoffets 30 uopløselighed vil det ikke sive ud eller blive udvasket fra den polymeriserede knap. Dette patentskrift omtaler også to metoder til fremstilling af kontaktlinser. Den første metode indebærer, at den tonede knap polymeriseres, hvorpå den tonede knap anbringes i en støbeform, og en hydrogel-comonomer-blan-35 ding indhældes omkring den tonede knap, og blandingen poly- 4

DK 159723 B

meriseres. En alternativ metode til dannelse af linsen er at begynde med at polymerisere den farveløse ydre knap og derpå forme en centralt beliggende åbning gennem knappen. Comonomer-blandingen, der indeholder farvestoffet, anbringes 5 derpå inde i åbningen og polymeriseres.

Denne metode er behæftet med et antal væsentlige ulemper.

Med hensyn til den metode, der indebærer, at et i vand uopløseligt farvestof blot indlejres i polymer-matrixen, så vil de ovenfor omtalte vanskeligheder være til stede. I modsæt-10 ning til den ensartede sammensætning af en sædvanlig hydro-. fil kontaktlinse udgør de linser, der er fremstillet i overensstemmelse med US.patentskrift nr. 4.252.421, en kombination af hårde linsematerialer og bløde linsematerialer eller hydrogel-linsematerialer. Ydermere kræver fremstillingen af 15 disse linser et antal særskilte fremstillings- og polymerise-ringstrin. Endvidere skal linser af denne art fremstilles specielt for hver enkelt brillerecept. En person eller forretning, der udleverer kontaktlinser, må derfor have en stor lagerbeholdning for at kunne dække de normalt ønskede brille-20 recepter og farver. Endelig er der i almindelighed en risiko for, at der ved disse linser, der udgør en kombination af hårde og bløde linsematerialer, under hydrering opstår en rynkning eller krympning af kanten, hvad der kan være ubehageligt for brugeren.

25 Fra US-patentskrift nr, 4.157.892 kendes en fremgangsmåde til farvning af vand-absorberbart formstof, der omfatter fire trin. Det første trin er fremstilling af en kobler-monomer eller en kobler-polymer. Et polymeriserings-radikal indføres i et koblingsmiddel til dannelse af en polymeriserbar kob-30 ler-monomer, hvorfra en kobler-polymer kan fremstilles. Den ene eller den anden af de koblere, der er fremstillet i det første trin, bliver derfor copolymeriseret eller polymeriseret med et vand-absorberbart formstof i form af en monomer eller en polymer i nærværelse af en polymeriserings-igangsætter 35 til dannelse af et vand-absorberbart formstof, der er i stand til at udvikle farve. Det således fremstillede materiale for-

DK 159723B

5 mes til et mellemprodukt eller emne med de samme dimensioner som det ønskede slutprodukt, såsom en vand-absorberbar kontaktlinse. Endelig farves mellemproduktet ved at nedsænke linsen i en vandig opløsning af et diazonium-dobbeltsalt, 5 der virker som fremkalder. Nedsænkningen fortsættes gennem et tidsrum, der er nødvendigt til at bevirke opkvældning af mellemproduktet, således at diazokomponenten får lejlighed til at trænge ind i formstoffet. Derpå bringes opløsningen til at antage den optimale pH-værdi til frembringelse af en 10 koblingsreaktion og til at give azofarvestoffet lejlighed til at udvikle sin farve på slutproduktet. Fremstillingen af delvis farvede mellemprodukter er mulig ved at udsætte de dele af formstoffet, som ikke skal være farvede, for ultraviolet bestråling, hvorved diazokomponenterne i disse dele 15 bliver nedbrudt.

Også denne metode er behæftet med den ulempe, at den kræver en ret indviklet procedure. Proceduren ved tilberedningen af det materiale, hvori farven senere skal udvikles eller fremkaldes, skal udføres i en række særskilte trin, og der 20 må drages omsorg for, at der ikke sker nogen for tidlig fremkaldning af azofarvestoffet i linsematerialet. Ydermere er azofarvestoffets forløber fordelt igennem hele linsematerialet, hvad der kan føre til forskelle i farveintensitet, afhængigt af linsematerialets tykkelse. Også her ville det, 25 for at kunne tilvejebringe farvede linser for mange forskellige brillerecepter, være nødvendigt at have en stor lagerbeholdning. Yderligere er det indlysende, at denne metode kun er egnet til anvendelse ved specialfremstillet linse-materiale, der indeholder en kobler. Det ville derfor ikke 30 være muligt at anvende den fra US-patentskrift nr.4.157.892 kendte metode med sædvanlige hydrofile linsematerialer af den art, som for tiden anvendes. Endelig er det sandsynligt, at anvendelsen af koblere af den art, der er beskrevet i dette patentskrift, ville resultere i polymer-materialer af dårlig 35 kvalitet, sammenlignet med de materialer, der for tiden anvendes til dette formål.

6

DK 159723 B

I GB-patentskrift nr. 1.004.424 omtales som egnet til farvning af kontaktlinser sådanne farvestoffer, der sædvanligvis anvendes til farvning af cellulose-tekstiler. I dette skrift angives mere konkret, at der kan opnås gode 5 resultater med azo-, kype- eller reaktiv-farvestoffer. Det eneste specifikt nævnte reaktivfarvestof er "Cibacronblau 3G" eller "Procionbrilliantblau RS". Dette reaktivfarvestof kan til nød danne en sulfonsyreesterbinding med cellulose, men en sådan sulfonsyreesterbinding er, i modsætning til f.eks.

10 en etherbinding, ikke ufølsom over for hydrolytiske påvirkninger, f.eks. gennem steriliseringsopløsninger.

Desuden er det i ovennævnte GB-patentskrift nr. 1.004.424 ikke nævnt,, at til farvning af kontaktlinser er temperaturer op til 40°C ikke alene tilstrækkelige, men også fordelagtige.

15 Farvestoffer som det foreslåede "Cibacronblau 3G" kan faktisk ved temperaturer op til 40°c normalt ikke danne bindinger med kontaktlinser, idet dette først er muligt ved højere temperaturer. Ved temperaturer op til 40°C sker der praktisk taget ingen opløsning eller deformering af hydrogel-substratet, mens 20 ved højere temperaturer kan sådanne beskadigelser på linser optræde.

Det er derfor et formål for opfindelsen at undgå de problemer, der hæfter ved den tidligere tekniks fremgangsmåde.

Det er et specielt formål for opfindelsen at anvise en 25 fremgangsmåde til farvning eller toning af kontaktlinser, der kan udføres uden behov for komplicerede procedurer og specialiseret udstyr. Det er et yderligere formål for opfindelsen at anvise en metode til farvning af linser, der kan holdes på lager i ufarvet eller utonet tilstand, eller 30 som allerede er tilgængelige på markedet og/eller er blevet foreskrevet patienten.

Yderligere formål for opfindelsen omfatter udviklingen af en fremgangsmåde til fremstilling af en kontaktlinse, som, når den bæres på øjet, fremtræder fuldstændig naturligt,

DK 159723 B

7 dvs. linser med en farvet midterdel, der dækker hornhinden, og farveløse kanter over den del af linsen, der dækker senehinden. I tillæg hertil er det et formål for opfindelsen at anvise kontaktlinser, der vil bibeholde sin farve gennem 5 længere tidsrum og efter gentagne kemiske eller farvesteri-liserings-behandlinger. Det er et yderligere formål for opfindelsen at fremstille kontaktlinser med et bredt variationsområde af farver og farvekombinationer ved hjælp af mekanisk enkle procedurer.

10 En genstand for opfindelsen udgøres af en kontaktlinse, hvoraf i det mindste en del er farvet, og som omfatter et copolymert hydrogel-materiale, der indeholder hydroxyl-, amino-, amido-eller mercaptogrupper, hvortil mindst ét reaktivt farvestof ifølge nedennævnte formel I eller II er kovalent bundet 15 uden for polymer-rygraden gennem ether-, thioether-, amino-eller amidogrupper.

Et bredt variationsområde af polymere er egnede til anvendelse ved fremstillingen af linser ifølge opfindelsen; den eneste betingelse er, at monomerene indeholder mindst én af de 20 funktionelle grupper, der er i stand til at reagere med et reaktivt farvestof, enten før eller efter polymerisering af monomerene til dannelse af polymeren.

Sammensætningen af selve linsematerialet kan variere indenfor vide grænser, idet den eneste betingelse består i, at 25 der i monomer-blandingen skal findes mindst én komponent, der vil forsyne polymeren med de nødvendige exoskeletale (uden for skelettet) funktionelle grupper. Særligt velegnede som monomere til dette formål er hydroxyalkylestere af poly-meriserbare umættede syrer. Af sådanne estere er hydroxy-30 ethyl-methacrylat (HEMA) blevet anvendt i ret stor udstrækning. Linser, der er fremstillet fra sådanne materialer, er omhandlet f.eks. i US-patentskrifterne 2.976.576 og Re 27.401.

Imidlertid kan i almindelighed et hvilket som helst polymert 35 materiale, der er egnet til anvendelse ved fremstilling af 8

DK 159723 B

en kontaktlinse, også anvendes til fremstilling af farvede eller tonede linser ifølge opfindelsen, under den forudsætning, at mindst en af de monomere komponenter, der danner materialet, indeholder den exoskeletale funktionelle gruppe, 5 der kan reagere med det reaktive farvestofs molekyler. Opfindelsen kan derfor udnyttes i forbindelse med mange forskellige kendte polymere linsematerialer. Dette gør det muligt at fremstille tonede kontaktlinser ifølge opfindelsen ud fra det brede variationsområde af materialer, som allerede er 10 tilgængeligt, såvel som nye kontaktlinsematerialer, som endnu ikke er blevet udviklet eller bragt på markedet.

I tillæg til hydroxyalkylestere af umættede syrer kan følgende monomere materialer tjene som typiske eksempler på co-monomere, der kan anvendes i forbindelse med monomere, der 15 tilvejebringer de krævede funktionelle grupper: acryl- og methacrylsyrer, alkyl- og cycloalkylacrylater og -methacrylater, N-(1,l-dimethyl-3-oxobutyl)-acrylamid, samt heterocycli-ske N-vinylforbindelser, der indeholder et carbonyl i funktionel nærhed af nitrogenet i ringen, navnlig N-vinyl-lacta-20 mer, såsom N-vinyl-pyrrolidon. Ydermere kan der på kendt måde anvendes et eller flere tværbindingsmidler med henblik på tilvejebringelse af et polymert materiale med optimale egenskaber. Eksempler på sådanne tværbindingsmidler omfatter tri-methylolpropan-trimethacrylat, ethylenglycol-dimethacrylat 25 (EDMA) og diethylenglycol-bis-allyl-carbonat.

Reaktive farvestoffer, der kan anvendes under udførelse af opfindelsen, betegnes sædvanligvis som "reaktive farvestoffer, der danner etherbindinger", eftersom den eller de reaktive gruppe(r) i denne kendte klasse farvestoffer reagerer 30 med cellulose til dannelse af en etherbinding, i modsætning til f.eks. en esterbinding. En generel beskrivelse af sådanne reaktive farvestoffer, der danner etherbindinger, findes i Fibre-Reactive Dyes, kapitel VI, af W.F.Beech, SAF International Inc., New York (1970).

9

DK 159723 B

Det antages, at denne klasse af reaktive farvestoffer reagerer med hydroxyl-, amino-, amido- eller mercaptogrupper, der er til stede i kontaktlinsematerialets hydrogel-polymer-netværk, primært ved nucleofil addition til dannelse af en 5 covalent binding med disse grupper.

Et bredt variationsområde af kommercielt tilgængelige farvestoffer, der er reaktive via nucleofil substitution, er egnet til anvendelse ved fremstilling af kontaktlinser ifølge opfindelsen. Desuden er det muligt at opnå praktisk taget hvilken som helst ønsket nuance eller tone ved at anvende et 10 specielt reaktivt farvestof eller en speciel kombination af reaktive farvestoffer.

Således kan der ifølge opfindelsen anvendes farvestoffer, der indeholder en aktiveret dobbeltbinding, som kan føje sig til den funktionelle gruppe uden for polymer-rygraden. F.eks. er 15 exoskeletale bindinger, der aktiveres af et bro-organ, såsom en gruppe af typen -SC^-# -SO- eller -CO-, specielt velegnede til anvendelse ved udøvelse af opfindelsen. På lignende måde kan farvestoffer med funktionelle grupper, der kan indgå i additionsreaktioner med exoskeletale dobbeltbindinger 20 af polymeren, anvendes.

Blandt de typer af reaktive farvestoffer, der er egnede til anvendelse ifølge opfindelsen, kan nævnes følgende generelle klasser: a) reaktive farvestoffer indeholdende vinyl-sulfon-forløbere, såsom β-sulfatoethylsulfonyl-, β-sulfatoethyl-25 sulfonamido-, β-hydroxyethylsulfonyl- og β-hydroxyethylsul-fonamido-substituenter, såvel som egnede derivater deraf, farvestoffer indeholdende acryloylamino-, β-chloropropionyl-amino- og β-sulfatopropionylamino- og beslægtede reaktive grupper, b) farvestoffer indeholdende β-phenylsulfonylpropi-30 onylaminogrupper, c) farvestoffer indeholdende β-sulfato-eller β-chloroethylsulfamoylgrupper, d) chloroacetyl-farve-stoffer, 3) a-bromoacryloyl-farvestoffer samt f) et bredt variationsområde af andre reaktive farvestoffer, der er blevet udviklet til anvendelse ved indfarvning af naturlige 35 og syntetiske fibre, navnlig cellulose og uld, og som vir- 10

DK 159723 B

ker ved nucleofil addition. Selv om der indenfor teknikken kendes mange eksempler på anvendelsen af reaktive farvestoffer på tekstilfibermaterialer, er anvendelsen af disse farvestoffer ved fremstillingen af tonede kontaktlinser endnu 5 ikke blevet omtalt.

Nogle typiske eksempler på kommercielt tilgængelige farvestoffer, der er· egnede til anvendelse ved udøvelse af opfindelsen er: Farvestof-S02-CH2-CH2-0-S03Na (Remazol), farvestof-S02NHCH2CH20S03Na (Levafix), farvestof-NH-OC-10 CH2CH2S02CgH3 (Solidazol), farvestof-NH-OC-CH-CH2Br (Lanasol),

Br

Farvestof-NH-OC-C=CH2, Farvestof-NHCH2OH (Calcobond).

Br På lignende måde ligger det indenfor opfindelsens rammer at anvende farvestoffer indeholdende mere end en reaktiv gruppe, 15 der er i stand til at danne en covalent binding ved nucleofil addition med hydroxyl-, amino-, amido- eller mercapto-grupper, der findes i kontaktlinsematerialers hydrogel-poly-mer-netværk.

Reaktive farvestoffer ifølge opfindelsen, der er i stand til 20 at danne en covalent binding med de hydroxyl-, amino-, amido-eller mercaptogrupper, der findes i hydrogelmateriale, er de, som har de almene formler D - R - C = CH, (X) I 1

X

eller D - R - CH - CH„ (II) I I 2

X Y

25 hvori D er radikalet i et organisk farvestof, R er en divalent organisk elektrontiltrækkende gruppe, der er i stand til at bevirke elektrontilbagetrækning af C-carbon-atomerne i grupperne C=CH2 eller CH-CH2 i formlerne I og II, 30 og således aktivere disse, 11

DK 159723 B

X er hydrogen eller halogen, og Y er en fraspaltninggruppe ("leaving group"), eller blandinger deraf.

Radikalet D kan med fordel udgøres af radikalet i et azo-, 5 phthalocyanin-, azomethin-, nitro- eller anthraquinon-farve-stof.

De til formel II svarende reaktive farvestoffer vil blive elimineret i reaktionsmedierne HY og danner således til formel I svarende mellemprodukter, som derpå reagerer ved 10 nucleofil addition.

Den divalente gruppe -R- er med fordel direkte bundet til et aromatisk kerne-carbon-atom i D eller bundet dertil via en aliphatisk gruppe, såsom en alkylengruppe, f.eks. en lav-alkylengruppe. Det mest fbretrukne er, at -R- er direkte 15 bundet til et kerne-carbon-atom i D.

Passende divalente R-grupper omfatter -CO-, -S02~, -SO-, -NHCO-, -NHS02~, -S02NH- og lignende. Det mest foretrukne er, at -R- udgøres af -S02~, -SOgNH-, -CO- eller -NHCO-.

Når X er et halogen, foretrækkes det, at det er chlor eller brom.

20 Egnede fraspaltningsgrupper Y omfatter -Cl, -Br, -OH, dilav-alkylamino, *f- ^ -OCH2N<!? ^>C1 , -S02-phenyl, -OSO^Z®, hvor Z er en kation, -OSO^R·^ eller -0S02R1, hvor R1 i begge tilfælde er en alkyl, aryl, aralkyl eller alkaryl.

I de tilfælde, hvor R^ er en alkyl, er det med fordel en alkyl 25 med fra 1-6 carbonatomer, fortrinsvis en alkyl med 1-4 carbon-atomer, herunder f.eks. methyl, ethyl, isopropyl, butyl og lignende. Når er en aryl, er det fortrinsvis phenyl eller naphthyl. Når R-^ er en alkaryl, er det fortrinsvis en lav- 12

DK 159723 B

alkyl-substitueret phenyl, såsom tolyl eller xylyl, og når er en aralkyl, er det fortrinsvis en lavalkylenphenyl, såsom benzyl eller phenethyl.

De reaktive farvestoffer af formel I eller II er reaktive 5 farvestoffer, der danner en covalent binding med de hydroxyl-, amino-, amido- eller mercaptogrupper, der findes i et hydro-gel-polymernetværk i et vandigt medium med en pH-værdi på 9 eller mere og en temperatur på op til 40°C. Sådanne reaktive farvestoffer svarende til formel I eller II er i stand 10 til at indfarve hydrogel-kontaktlinser uden at hydrogelsubstratet undergår nogen betydende forringelse eller deformering, takket være de milde reaktionsbetingelser.

De tonede linser ifølge opfindelsen udviser en usædvanlig far-15 vebestandighed og farve-ensartethed. Alt efter behovet i det enkelte tilfælde kan farvestoffet påføres på begge overflader på en linse eller på kun den ene overflade. Desuden kan farvningen af linsen begrænses til en speciel del eller et særligt område. Det er således muligt uden besvær at give linserne 2o f.eks. farvede midterområder og farveløse kanter eller en ringformet farvet del svarende til regnbuehinden. Fremgangsmåden kan også anvendes til f.eks. påføring af identifikationsmærker på linserne, f.eks. for at vise hvilken side af en bøjelig linse, der udgør den konkave overflade, og hvil-25 ken der udgør den konvekse overflade.

Selv om toningen eller farvningen udføres ved at bringe den ene eller begge overflader på linsen i berøring med en vandig opløsning af farvestoffet, vil indre dele af linsen også blive tonet eller farvet i en vis udstrækning på grund 30 af den diffusion af farvestoffet, der sker i løbet af reaktionstiden .

I almindelighed opnås dannelsen af en covalent binding mellem linsematerialet og det reaktive farvestof ved helt enkelt at bringe farvestofblandingen, såsom en mild basisk op- 13

DK 159723 B

løsning, i berøring med linsematerialet, indtil reaktionen er fuldført. I tilfælde af, at begge overflader på en linse skal farves, bringes begge overflader på linsen i berøring med en blanding indeholdende det reaktive farvestof. Farve-5 nuancen styres ved styring af det tidsrum, under hvilket linsen er i berøring med farvestofblandingen, såvel som af øjets reaktivitet med linsens overflade. Når det ønskes at påføre farvestoffet alene på en enkelt overflade, eller kun på en bestemt del af overfladen, kan den præparerede linse anbringes i en holder eller i en form, og blandingen med det reak-10 tive farvestof påføres alene på én bestemt del eller bestemte dele af linsens overflade. På baggrund af de komplicerede metoder, der i almindelighed anvendes indenfor denne teknik, udgør denne enkle mekaniske procedure ved toning af kontaktlinser et betydeligt fremskridt i forhold til de kendte me-15 toder.

Desuden er det, om ønsket, let at opnå dybe, bestandige indfarvninger, f.eks. således, at linsen udviser en lystransmission på 90% eller mindre i det ønskede synlige farveområde, og er i alt væsentligt fri for opacitet over den farvede del 20 af linsen.

φ

Efter at reaktionen af linsematerialet med det reaktive farvestof er fuldført, kan farvestof, som ikke har reageret, fjernes under anvendelse af et hvilket som helst egnet opløsningsmiddel. Valget af opløsningsmiddel til ekstraktion eller 25 skylning er selv sagt afhængigt af det pågældende farvestofs opløselighed. For størsteparten af de for tiden anvendte farvestoffer er lavere alkoholer, såsom methanol, egnede opløsningsmidler. Efter rensningsprocessen befries den tonede linse for spor af opløsningsmidlet, f.eks. ved kogning i de-30 stilleret vand.

Af økonomiske årsager foretrækkes det at behandle det allerede polymeriserede materiale med farvestofpræparatet. Imidlertid kunne det også være muligt at behandle en monomer, såsom HEMA, med reaktivt farvestof inden polymeriseringen og der-35 efter polymerisere de af reaktivfarvestof og monomer bestående enheder.

DK 159723B

14 På grund af dannelsen af en covalent binding mellem det polymere materiale, der danner kontaktlinsen, og det reaktive farvestof, udviser linserne ifølge opfindelsen en bemærkelsesværdig farvebestandighed overfor alle arter af sterilise-5 ringsbehandlinger, der sædvanligvis anvendes til kontaktlinser, såsom kemiske, enzymatiske og termiske steriliseringer. Ydermere og eftersom det farvedannende materiale påføres direkte på linsens overflade eller overflader, er nuancen uafhængig af linsens tykkelse, dette står i skarp modsætning 10 til de linser, der er fremstillet ud fra formstofknapper, hvori pigment er indlejret i polymer-matrixen, efter som nuancens intensitet i dette tilfælde afhænger direkte af linsens tykkelse. Dette gælder f.eks. for de kontaktlinser, der er fremstillet i overensstemmelse med US-patentskrift 15 nr. 4.157.892.

Ydermere er det, eftersom fremgangsmåden ifølge opfindelsen tillader ind- eller påføring af det farvedannende materiale på et hvilket som helst tidspunkt under fremstillingen eller præparingen af de farvede linser, muligt at tone linser, 20 efter at disse er fremstillet i overensstemmelse med en særlig linserecept ved anvendelse af sædvanlige farveløse linser. Det er således ikke nødvendigt at have en stor lagerbeholdning af forud farvede linser, hvad der er en betydelig ulempe ved mange af de kendte fremgangsmåder til 25 fremstilling af tonede linser. Efter tilpasning og prøvning af sædvanlige farveløse linser kan farven indføres i et endeligt procestrin, inden linserne udleveres til klienten. Alternativt kan tidligere udleverede linser farves i overensstemmelse med brugerens ønske. Efter som det område af 30 polymere materialer, der er egnet til anvendelse ifølge opfindelsen, er tilstrækkelig bredt til at omfatte praktisk taget alle linsematerialer, som for tiden er i brug, udviser fremgangsmåden ifølge opfindelsen en næsten universel anvendelighed. 1

En anden fordel ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er den særdeles store formindskelse af omkostningerne ved fremstil- 15

DK 159723 B

ling af kontaktlinser ifølge opfindelsen sammenlignet med kendte fremgangsmåder til fremstilling af linser, der indeholder i det mindste en midterdel, der er farvet. Egnede reaktive farvestoffer er let tilgængelige, og den lethed, hvor-5 med disse farvestoffer kan påføres på linsematerialer, gør det unødvendigt at anvende komplicerede polymeriseringspro-cedurer eller udstyr.

Undersøgelser af oxygen-permeabiliteten af linser, der er behandlet i overensstemmelse med opfindelsen, har vist, at der 10 er praktisk taget ingen ændring i oxygen-permeabiliteten efter behandlingen, således som det fremgår af følgende tabel.

Farveløse linser Tonede linser (blå)

Oxygen-koncentration Transmission Oxygen-koncentration * (P)L (PQ = 6,10) ^ΙΤΖΓ' = ‘Pl> <Po - 6'0) 1. 1,68 68,3% 1,71 2. 1,47 23,0% 1,50 3. 1,56 9,3% 1,51 4. 1,66 0,0% 1,60 X Målt med den samme teknik som beskrevet af M.F.Refojo, F.J.Holly og F.L.Leong, Contd. Intraocular Lens Med. J., 15 3 (4) (1977) 27.

En yderligere fordel ved linserne ifølge opfindelsen er den kendsgerning, at de fleste af de farvestoffer, der anvendes til toningen, er tilbøjelige til at absorbere ultraviolet stråling, især i de bølgelængder, der har vist sig at være 20 skadelige for øjetr således som omtalt i f.eks. Optical Management, "Ultraviolet Radiation and the Ocular Media",

Januar 1981, pp. 21-33. Specielt kan nævnes, at det er blevet rapporteret, at der kan findes en direkte sammenhæng mellem ultraviolet stråling og udviklingen af grå stær eller kata-25 rakt.

Følgende eksempler skal tjene til nærmere belysning af opfindelsen.

16

Eksempel 1.

DK 159723 B

Fuldt dækkende blåt på begge sider af tonede linser.

En stamopløsning, der er holdbar i mindst 5 uger, tilberedes ved at opløse 0,1 g af et farvestof med formlen HO NH9 o 1 o

5 H03S-0-C2H4-S- -N=N- -N=N- ^.-S-C^-O-SC^H

° A °

Na03S NS03Na i 10 ml 0,001 M HCl-opløsning. En farveløs HEMA-linse opblødes i en 1,0 M natriumcarbonatopløsning. Den i natrium-carbonatopløsningen opblødte linse anbringes derpå i 0,11 ml af stamopløsningen. 4 ml 1,0 M natriumcarbonatopløsning til-10 sættes derpå, og linsen gives lejlighed til at forblive i opløsningen i 53 minutter. Den tonede linse neutraliseres derpå med en saltholdig pufferopløsning (pH-værdi = 7.0).

Derpå underkastes den tonede linse en ekstraktionsproces, med methanol som opløsningsmiddel, i et ekstraktionsapparat 15 til anvendelse af opløsningsmiddel, indtil der ikke længere sker nogen udludning af farvestofmolekyler. Dette kan let bestemmes, f.eks. ved hjælp af et spektrofotometer. Efter ekstraktionsprocessen underkastes den tonede linse en kogning i destilleret vand i en time for at fjerne eventuelt 20 spor af methanol. Derefter opbevares den tonede linse i en saltholdig pufferopløsning.

Den tonede linses transmission ved en bølgelængde på 600 nm er 68%.

17

Eksempel 2.

DK 159723 B

Fuldt dækkende akvamarin på begge sider af tonet linse. '

En stamopløsning, der er holdbar i mindst 3 uger, tilberedes ved at opløse 0,1 g af et farvestof med formlen ^^(S02NH-<^ ^>-S02CH2CH2-0-S03H) 1 5 CuPhc —---(SO2NH2)0_1 'VVV\(S03H)2_3 i 10ml0,001 M HCl-opløsning. Linsen, der er blevet opblødt i 1,0 M natriumcarbonat i 10 minutter, anbringes i 1 ml af stamopløsningen. Derpå tilsættes 4 ml 1,0 M natriumcarbonat-opløsning, og linsen opblødes i det ønskede tidsrum. Procedu-10 rerne med vaskning, ekstraktion og skylning af linserne er de samme som i eksempel 1.

De tonede linsers transmission ved en bølgelængde på 670 nm er 80 henholdsvis 70% efter opblødning i to henholdsvis fire timer.

15 Eksempel 3.

Fuldt dækkende brunt på begge sider af tonet linse.

Til denne proces behøves 3 stamopløsninger, som alle er holdbare i mindst 6 uger.

A) 0,0512 g af et farvestof med formlen

O OH

20 H-S03-°-C2H4-S-<^^-N=HwJS^V/lIHC0CH3 0

Na03S/N/N^ 18

DK 159723 B

i 5 ml 0,001 M HCl-opløsning.

B) 0,0574 g af et farvestof med formlen

0 och3 OH

II---L J—N-<^ V-SO-Na

sr V

CH3 CH3 i 5 ml 0,001 M HCl-opløsning.

5 C) 0,0291 g af et farvestof med formlen

O OH NH2 O

h-o3s-o-c2h4-|- <A^> -N=NyUy n=n- <Q> -|-c2h4-°-S03b

Na03 S/^V^V^1S03Na i 5 ml 0,001 M HCl-opløsning.

Linsen, som er blevet opblødt i 1,0 M natriumcarbonatopløsning i 10 minutter, anbringes i 0,18 ml stamopløsning A, 10 0,12 ml stamopløsning B og 0,2 ml stamopløsning C. Derpå tilsættes 1 ml 1,0 M natriumcarbonatopløsning, og det hele henstår i 1 time. Den tonede linses transmission ved bølgelængderne 400, 490 og 605 nm er 45, 51 henholdsvis 60%.

Eksempel 4.

15 Fuldt dækkende grønt på begge sider af tonet linse.

Linsen, som er blevet opblødt i 1,0 M natriumcarbonat i 10 minutter, anbringes i 0,18 ml stamopløsning C og 0,12 ml stamopløsning B fremstillet i overensstemmelse med eksempel 3. Derpå tilsættes 1 ml 1,0 M natriumcarbonatopløsning, og lin-20 sen gives lejlighed til at opsuge opløsningen i 30 minutter.

Den tonede linses transmission ved bølgelængderne 580 og 385 nm er 64 henholdsvis 58%.

Eksempel 5.

19

DK 159723 B

Ensidigt tonet linse med farvet rand.

Toningsprocedurerne er de samme som under eksemplerne 1-4, idet den eneste forskel er, at den farveløse linse er anbragt 5 i en opspændingsindretning eller fikstur. Derpå anbringes en passende farvestofopløsning i en form, i stedet for at nedsænke linsen i farvestofopløsningen. Derpå bringes alene det område, der skal farves, i berøring med farvestofopløsningen. Procedurens afsluttende trin er det samme som i eksem-10 pel 1.

Fremstillingen af en fikstur, der er egnet til den særlige ønskede form for partiel toning af en linse, er en enkel mekanisk opgave. En art fikstur, der har vist sig nyttig til fremstilling af linser med farveløse randområder, kan be-15 skrives på følgende måde:

Fiksturen har 3 dele, der kan låses sammen. Bunddelen er formet som en kuppel eller dom, hvorpå linsen anbringes. Den krumme overflade på kuppelen eller domen har en diameter, der svarer til diameteren på den linse, der skal tones. Den 20 øverste del virker som et reservoir for farvestofopløsningen og har en elastisk pakning. Denne pakning danner en tætning mod linsens overflade ved kanten af det område, der skal to nes. Den tredie del af fiksturen er et hus for det af reservoiret og pakningen bestående aggregat. Derpå anbringes hele 255 fiksturen i en klemme eller tvinge for at holde aggregatet fast på plads under indfarvningsprocessen.

Linsen, som er blevet opblødt i 1,0 M natriumcarbonat i 10 minutter, anbringes i stilling på kuppelen eller domen. Fikstu-rens reservoir-del anbringes på plads og fastklemmes. Reser-30 voiret fyldes derpå med opløsningen af farvestof og natriumcarbonat i den ønskede koncentration. Opløsningen gives lejlighed til at forblive i berøring med linsen, indtil den ønskede nuance er opnået. Reservoiret renses med vand, indtil 20

DK 159723 B

alle spor af farvestofopløsningen er blevet fjernet. Linsen fjernes derefter fra fiksturen.

På lignende måde kan der opnås gode resultater ved f.eks. at anvende farvestoffet med følgende strukturer O nh2 O NH-<^ ^

^S02CH2CH20S03H

o-Cu-O NHCOCH3 ^ -N=N- S°2C2H40S03h Na03S/X^AV^S03NA OCH3 oh S_L J_N-<^ . ^-SO^Na

H03S-0-C2H4S02-<^ Χ-Ν=Ν-<ζ | X5=_Z

och3 ch3

OH

H03S-0-C2H4S02-^^ -N=N- |AjAj -NHCOCH3

Na03s//^^SV^

Mange af disse farvestoffer er let tilgængelige i handelen, 10 og farvestoffer af denne art har været kendt indenfor teknikken i mange år. Disse eksempler er kun anført til belysning af opfindelsen og skal ikke på nogen måde betragtes som begrænsende på opfindelsens omfang.

Claims (13)

1. Kontaktlinse, hvoraf i det mindste en del er farvet eller tonet, og som omfatter et copolymert hydrogelmateriale indeholdende hydroxy-, amino-, amido- eller mercaptogrupper, 5 kendetegnet ved mindst ét reaktivt farvestof, der er covalent bundet til de nævnte grupper uden for polymerrygraden gennem ether-, thioether-, amino- eller amidogrupper, hvilket farvestof har den almene formel D - R - C = CH2 (!) X eller D - R - CH - CH2 - (II) X Y 10 hvori D er et organisk farvestofs radikal, R er en divalent organisk elektrontiltrækkende gruppe, der er i stand til at bevirke elektrontilbagetrækning af C-carbon-atomerne i 0=0Η2 eller CH-CE^-grupperne i formel I og II og 15 derved aktivere disse, X er hydrogen eller halogen, og Y er en fraspaltningsgruppe ("leaving group").

2. Kontaktlinse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den til den copolymere hydrogel bundne rest af det 20 reaktive farvestof har formlen D - R - C - CH3 X eller D - R -CH - CH,- I * X hvor D, R og X er som defineret i krav 1.

3. Kontaktlinse ifølge krav 2, kendetegnet ved, at D er radikalet i et azo-, phthalocyanin-, azomethin-, DK 159723 B nitro- eller anthraquinon-farvestof.

4. Kontaktlinse ifølge krav 2, kendetegnet ved, at R er -CO-, -S02-, -SO-, -NHCO- eller NHS02".

5. Kontaktlinse ifølge krav 1, kendetegnet 5 ved, at den har en farvet eller tonet midterdel og en farveløs ringformet rand.

6. Fremgangsmåde til fremstilling eller præparering af en kontaktlinse ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at mindst ét reaktivt farvestof ifølge 10 formel I eller II ved en temperatur på op til 40°C bringes til at reagere med linsematerialet, og at farvestof, der ikke har reageret, fjernes fra det nævnte linsemateriale.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at reaktionen udføres i et vandigt medium med en pH- 15 værdi på mindst 9.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at reaktionen udføres med linsemateriale i form af en kontaktlinse.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet 20 ved, at det reaktive farvestof kun påføres på en del af linsen.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes et reaktivt farvestof med formlen D - R - C — CH2 X eller D - R - CH - CH, I I ^ X Y 25 hvori D, R, X og Y er som defineret i krav 1. DK 159723 B

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at D er radikalet i et azo-, phthalocyanin-, azomethin-, nitro- eller anthraquinon-farvestof.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet 5 ved, at R udgøres af -CO-, -S02-, -SO-, -NHCO- eller -NHS02-·

13. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at fraspaltningsgruppen Y udgøres af Cl, Br, OH, dialkyl- Θ 0 amino, S02-phenyl, OSOg Z , hvor Z er en kation, OSO^R·^ eller 0S02R^/ hvor er. en alkyl, aryl, aralkyl eller alkaryl.