DK157587B - Fremgangsmaade og kredsloeb til overfoering af datasignaler mellem datasignalsendere og datasignalmodtagere, som er tilsluttet et dataformidlingsanlaegs dataformidlingsindretninger - Google Patents

Description

i

DK 157587 B

Opfindelsen angår et modulart opbygget henholdsvis udvidelsesdygtigt dataoverføringsanlæg, over hvilket en dataudveksling henholdsvis en dataformidling mellem to vilkårlige dataterminaler ud af et antal for-5 håndenværende dataterminaler, nemlig datasignalsendere og datasignalmodtagere, kan finde sted.

Der kendes fuldelektronisk opbyggede, EDB-styre- . de formidlingsanlæg til udførelse af digitale dataoverføringsprocesser. Sådanne formidlingsanlæg egner sig til 10 anvendelse i verdensomspændende benyttede telegrafi-henholdsvis telex- og gentex-netværk, der kan være udført som offentlige eller private datanetværk eller som integrerede netværk.

Et EDB-styret formidlingsanlæg af den i det for-15 anstående omhandlede art kendes som "Siemens-System EDX", og det er beskrevet i en firmapublikation Siemens-Sy-stem EDX-Systembeschreibung", juli 1979. Det pågældende elektroniske dataformidlingsanlæg er opbygget modulart ' af hardware- og software-komponenter. Hardware-komponen-20 terne omfatter i det væsentlige dataoverførings-hardware, en centralenhed og perifert udstyr. En standardkonfiguration af det pågældende formidlingsanlæg er vist på blokdiagramform i fig. 1. Dataudvekslings-hardware forbinder abonnentledninger eller forbindelsesled-25 ninger i et dataoverføringsnetværk med formidlingsanlægget og udfører formidlingsorienterede styrings- og gennemkoblingsfunktioner. Dataoverførings- henholdsvis dataudvekslings-hardwareudstyret omfatter ledningsterminaludstyr LT, ledningsgruppestyreindretninger TGC 30 og en dataoverføringsstyreindretning CC. Ledningsterminalerne LT udgør elektriske interface-koblinger til abonnentledningerne eller forbindelsesledningerne? ledningsgruppestyreindretningen TGC udgør den logiske interface-kobling til dataoverføringsstyreindretningen 35 CC. Ledningsterminalerne LT tjener til at optage data med forskellige hastigheder og forskellige koder, sammenfatte data til tegn eller dataord og afgive de formaterede data over ledningsgruppestyreindretningen 2

DK 1S7587B

TGC til dataoverføringsstyreindretningen CC.

Dataoverføringsstyreindretningen CC udgør på sin vis kernen i dataoverførings-hardwareudstyret. Denne styreindretning tjener som interface-udstyr mellem 5 ledningsterminalerne LT over ledningsgruppestyreindretningen TGC og centralenheden CP. Dataoverfø-ringsstyreindretningen CC aftaster indtil 4032 ledningsterminaler henholdsvis ledningstilslutninger LT og overfører lednings-statusinformationen samt styre-10 informationen til centralenheden CP. Desuden overfører dataoverføringsstyreindretningen CC styreinformationer fra centralenheden CP til ledningstilslutningerne LT. Dataoverføringsstyreindretningen CC's anden hovedfunktion består i at stille systemudstyr 15 til rådighed, ved hjælp af hvilket der kan overføres informationer fra en ledningstilslutning til en anden ledningstilslutning. Anvendelsen af denne dataoverføringsmetode belaster ikke centralenheden CP under forbindelses- henholdsvis gennemkoblingsfasen; den pågæl-20 dende metode sikrer en høj datagennemstrømningshastighed, uden at der optræder interne blokader.

Dataformidlingsanlægget anvender centralenheder af familien PDP-11 fra firmaet Digital Equipment Corporation til udførelse af hovedstyrefunktionerne.

25 Centralprocessormodellen PDP-11/35 er en såkaldt mik-roprogrammeret 16-bit-centralenhed, som er forsynet med en centralenhed-busledning, som omfatter buslednings-tidsstyringsregistre og buslednings-adresse-registre. Desuden findes der et hovedlager MM, en 30 række flerformålsregistre, et internt fastværdilager ROM til mikroprogrammer og en aritmetisk logisk enhed ALU. Centralenheden henholdsvis den centrale processor styrer både dataoverførings-hardwareudstyret og det perifere udstyr. Af hensyn til pålideligheden findes 35 centralenheden samt de centrale dele af dataoverførings-hardwareudstyret og af de perifere hovedapparater dobbelt.

De perifere apparater udfører ekstra-henholdsvis 3

DK 157587 B

hjælpefunktioner for de to centralenheder henholdsvis centralprocessorer. Desuden udfører de lageropgaver, og de tjener som interface-udstyr mellem betjeningspersoner og kredsløbet med henblik på foretagelse af system-5 styringer. Disse apparater vedrører for størstepartens vedkommende den med høj hastighed stedfindende dataoverføring til computerlageret. Væsentlige perifere apparater er eksempelvis en busforbindelsesindretning BL, som danner en med høj hastighed i halvdupleksdrift ar-10 bejdende dataoverføringskanal, som forbinder de to centralprocessorer over busledningerne. Den pågældende overføringskanal henholdsvis den denne dannende forbindelsesindretning omfatter to flerformåls-lagertilgangs-indretninger DMA til en direkte lagertilgang. Disse 15 lagertilgangsindretninger udgør buslednings-interface-koblinger, som overfører dataord eller datablokke mellem centralprocessorernes lagre. Derved overføres status- og styreinformationer fra den netop i drift værende centralprocessor til den i beredskab værende central-20 processor og omvendt. Andre perifere apparater er en konsolskrivemaskine eller en overvågnings-fjernskrivemaskine, reserve- henholdsvis sikringspladelagre til hovedlageret med henblik på at lagre samtlige under driften anvendte programmer og pufferlagre såkaldte op-25 kaldblokke. Endelig findes der også indgangs-/udgangs-periferiapparater. Ved hjælp af programmerbare koblere PS er det muligt at gennemkoble et enkelt perifert apparat eller en gruppe perifere apparater fra en busledning til en anden busledning. Til disse programmer-30 bare koblere kan der fås tilgang fra én centralprocessor ad gangen. De programmerbare koblere er udformet således, at de frakobler sig selv fra en busledning, på hvilken der ikke længere er nogen drift, og at de regenererer samtlige over den pågældende kobler overførte 35 busledningssignaler.

Disse hardware-moduler understøttes af softwaremoduler, som udgør et driftssystem og et vedligeholdelsessystem. Der findes software-moduler, som udfører en

DK 157587B

4 intern koordinering. Endvidere findes der software-moduler til systemsikring, nemlig til at sikre samarbejdet mellem de to computersystemer i centralen i et anlæg, som til stadighed holdes i beredskab, og for dermed og-5 så at kunne styre computer-periferiapparaterne og de formidlingsorienterede processer. Et styresystem udgør den centrale del og den styringsorienterede del af driftssystemet. Dette styresystem udfører styrefunktioner vedrørende programeksekveringen samt vedrørende ind-10 læsnings-/udlæsningsoperationer til og fra de perifere apparater. Det pågældende styresystem er ansvarligt for systemsikringen. Ved hjælp af gennemkoblings- henholdsvis formidlingsprogrammer udføres samtlige funktioner for formidlingsorienterede operationer. Disse formid-15 lingsprogrammer styrer samtlige faser af en forbindelsesopbygning fra den begyndende opkaldanfordring over forbindelsesfasen til den afsluttende forbindelsesudløsning og forbindelsesfrakobling. Endvidere anvendes der moduler til aktualisering af programbiblioteket samt til 20 dataomsætning mellem perifere apparater og til andre funktioner såsom en programforberedelse.

Når der indledes et opkald, detekterer den med det kaldende apparat forbundne ledningstilslutning LT op-kaldanfordringen og videresender denne over dataoverfø-25 ringsstyreindretningen CC til centralprocessoren CP. Centralprocessoren CP styrer forbindelsesopbygningsfasen og styrer dynamisk samtlige informationer, som er nødvendige til opkaldbearbejdning.

Den kaldende abonnentplads sender efter stedfun-30 den frigivelse en vælgeinfomation, som undersøges ved hjælp af en centralprocessor-rutine, hvortil der anvendes dirigeringstabeller, med henblik på at bestemme en udgående forbindelsesledning til den opkaldte abonnentplads . Centralprocessoren CP styrer da forbindelsen 35 frem til den opkaldte abonnentplads og gennemkobler forbindelsen, idet en adresseinfomation indføres i et lager, som er indeholdt i dataoverføringsstyreindretnin-gen CC. Under den følgende forbindelsesfase overføres 5

DK 15 7 5 8 7 B

der data fra den betragtede ledningsterminal til en anden ledningsterminal under styring af dataoverførings-styreindretningen CC. Centralprocessoren CP er ikke inddraget i dataoverføringen under forbindelsesfasen.

5 En forbindelsesudløsning kan foretages fra en hver abonnentplads ved, at der udsendes et udløsningssignal, som overføres til centralprocessoren CP. Derpå overtager centralprocessoren CP igen styringen i henseende til forbindelsesudløsningen. Hertil træder 10 centralprocessoren i kommunikation med begge abonnentpladser, som er inddraget i den pågældende forbindelse, hvorhos statusinformationen i dataoverføringsstyre-indretningen CC's lager ophæves henholdsvis ugyldiggøres. Efter en sikkerheds-forsinkelsestid bliver led-15 ningstilslutningerne LT efterladt henholdsvis bragt i en tilstand, som gør det muligt, at de pågældende ledninger til enhver tid kan belægges.

Det vil ses, at der i det betragtede kendte anlæg foreligger en særlig arbejdsbelastningsfordeling, 20 ifølge hvilken arbejdsbelastningen er opdelt mellem ledningstilslutningerne LT, dataoverføringsstyreindretningen CC og centralprocessoren CP. Styringen af dataformidlingsanlægget ved hjælp af det mikroprogramme-rede centralprocessorsystem gør det muligt at opnå en 25 høj pålidelighed, fordi det totale anlæg er udført som dual-anlæg, i hvilket en anlægsdel arbejder i såkaldt hot-standby-drift. Desuden er der derved opnået en høj grad af fleksibilitet ved drift i offentlige og private fjernskrive- og datanet samt i terminalcentraler, tran-30 sitcentraler, internationale udlandscentraler og i PABX-anlæg til direkte-forbindelsesdrift. Konfigurationen af dette anlæg har imidlertid en begrænsning; fuldt udbygget er anlægskonfigurationen begrænset til 64 ledningsterminalgrupper, som hver omfatter 64 ledningsti1-35 slutninger. Det derved maksimalt opnåelige antal ledningstilslutninger repræsenterer imidlertid kun den teoretiske kapacitet, fordi en ledningstilslutning LT i hver ledningstilslutningsgruppe reserveres til test-

DK 157587 B

6 formål for ledningstilslutningsgruppen. Derved er kapaciteten faktisk begrænset til 4032 ledningsterminaler LT.

Hvis der kræves en højere kapacitet,kan anlægget 5 udvides ved hjælp af et koblingsbussystem,sådan som det er antydet skematisk i fig. 1.Dette koblingsbussystem omfatter en S-busledning med en som interface-enhed mellem busledningen og dataoverføringsstyreindretningen CC i et basisanlæg forhåndenværende koblingsbuslednings-10 styreindretning BI.Basisanlæggets struktur gør det nødvendigt at interpretere denne som interface-enhed tjenende koblingsbuslednings-styreindretning som én af de 64 ledningsterminalgrupper,som kan høre til begge data-overføringsstyreindretninger CC i basisanlægget. Det be-15 tyder imidlertid,at hvert af de to over et sådant koblingsbussystem med hinanden forbundne basisanlæg med hensyn til tilslutningskapaciteterne ville være yderligere begrænset,og at et af to basisanlæg bestående udvidet formidlingsanlæg kun ville have en teoretisk kapacitet 20 på ikke mere end 7938 ledningsterminalforbindelser.

_

DK 157587 B

7

Opfindelsen tager følgelig sigte på at forbedre et sådant modulart opbygget dataoverføringsanlæg på en sådan måde, at det pågældende anlægs formidlingskapaciteter udvides, således at der kan betjenes et større an-5 tal dataterminaler end det betragtede begrænsede antal dataterminaler, som udgør de med en formidlingsblok forbundne abonnentpladser eller forbindelsesledninger.

Det i det foranstående betragtede modulart opbyggede dataoverføringsanlæg, som omfatter et stort an-10 tal formidlingsblokke, dvs. konventionelle elektroniske dataformidlingsanlæg, skal forbedres på en sådan måde, at de pågældende formidlingspladser danner formidlingsmoduler, som hver især hører til en gruppe dataterminaler, og som er forbundet med hinanden over mellemforbin-15 delsesledninger, som tjener til dataudveksling mellem dataterminaler, der hører til forskellige dataterminalgrupper. Der skal imidlertid ikke ske nogen yderligere begrænsning af formidlingskapaciteterne i henseende til den lokale datatrafik.

20 Endvidere skal der bibringes det modulart opbyg gede dataoverføringsanlæg sådanne udvidelses-formidlingsegenskaber, som baserer på det konventionelle dataformidlingsanlægs formidlingsrutiner, og som giver mulighed for at udvide allerede forhåndenværende anlæg på 25 enkel måde ved, at der tilføjes yderligere formidlingsblokke til anlægget.

Endelig skal det modulart opbyggede dataoverføringsanlæg til udførelse af formidlingsoperationer tillade anvendelse af yderligere signaleringsrutiner, som 30 svarer til det konventionelle dataformidlingsanlægs rutiner.

Den i det foranstående anførte opgave løses med den i patentkravene angivne opfindelse.

Den foreliggende opfindelse er baseret på et mo-35 dulart opbygget dataoverføringsanlæg til formidling af • data mellem to vilkårlige dataterminaler ud af et antal forhåndenværende dataterminaler. Dette anlæg har formidlingsmoduler med hver en gruppe dataterminaler og en 8

DK 1S7587B

formidlingsblok. Hver formidlingsblok er forsynet med en dataoverføringsstyreindretning, som tjener til styring af den lokale dataformidling mellem to ledningsterminaler/ der er forbundet med dataterminaler over kanaler/ 5 der skal opfattes som reelle kanaler. Derudover findes der i hver formidlingsblok et centralprocessoranlæg, som understøtter en dataoverføringsstyreindretning med hensyn til afviklingen af formidlingsoperationer. Samtlige formidlingsblokke er forbundet ved hjælp af mellemfor-10 bindelsesledninger over en tilsvarende interfaceenhed med henblik på at kunne formidle data mellem dataterminaler, som hører til forskellige formidlingsblokke.

Med henblik på at kunne formidle data mellem dataterminaler, der er tilsluttet forskellige formidlings-15 blokke, findes der ifølge opfindelsen en såkaldt virtuel kanalstyreenhed i formidlingsblokken på en sådan måde, at datafjernformidlingen styres, altså dataformidlingen mellem lokale dataterminaler og en dataterminal, som hører til en fjern formidlingsblok.

20 Den virtuelle kanalstyreenhed er forbundet med centralprocessoranlægget, dataoverføringsstyreindretningen og interfaceenheden; den gennemkobler informationer fra en af disse enheder til en anden enhed. Den pågældende styreenhed er udformet således, at den er trans-25 parent for lokale formidlingsoperationer over reelle kanaler; den pågældende styreenhed etablerer dataforbindelser over virtuelle kanaler med henblik på at kunne formidle data mellem lokalt forhåndenværende dataterminaler og dataterminaler, som hører til en af de fjerne 30 formidlingsblokke. Formidlingen af dataene sker over rækken af mellemforbindelsesledninger.

Den virtuelle kanalstyreenheds hovedtræk består i, at der ikke fremkommer nogen interferens med formidlingsoperationerne for den lokale datatrafik. Dermed kan 35 samtlige normale styrerutiner, som inkluderer overføringer af styreinformationer mellem dataoverføringsstyre-indretningen og centralprocessoranlægget, udføres uafhængigt af det forhold, at denne dataoverføring afvikles

DK 157587 B

9 over den virtuelle kanalstyreenhed. Derudover kan centralprocessor anlægget uden videre også indstilles således, at det styrer formidlingsoperationer vedrørende inter anlæg-dataoverføringer, fordi en sådan dataformidling 5 set fra en lokal formidlingsblok blot afvikles over en yderligere gruppe kanaler, de såkaldte virtuelle kanaler. For centralprocessoranlægget i et sådant udvidet formidlingsanlæg betyder dette simpelt hen, at det skal styre dataoverføringen mellem to grupper af kanaler, nem-10 lig enten de reelle kanaler eller de virtuelle kanaler.

På sædvanlig måde styrer centralprocessoranlægget samtlige procedurer under en forbindelsesopbygningsfase, dvs. de procedurer, som er nødvendige til etablering af korttids-dataforbindelser over de reelle kanaler. Cen-15 tralprocessoranlægget forsyner under denne fase data-overføringsstyreindretninger med samtlige informationer, som er nødvendige til en uafhængig gennemførelse af en dataudveksling med de lokalt tilhørende dataterminaler under forbindelsesfasen.

20 Følgelig etablerer centralprocessoranlægget i til fælde af en interanlæg-dataforbindelse en dataoverføringsforbindelse mellem en virtuel kanal og en tilsvarende reel kanal, som hører til den lokale dataterminal, hvorfra et opkald udgår. Denne virtuelle kanal udgør 25 dataoverførings-forbindelseskanalen til en yderligere formidlingsblok i formidlingsanlægget under udnyttelse af mellemforbindelsesledningerne. Set fra den lokale formidlingsplads udgør en sådan virtuel kanal intet andet end blot en yderligere kanal til en dataterminal, 30 dog med den undtagelse, at datatrafikken over interan-læg-dataoverføringsledningerne ikke kan afvikles lokalt uden støtte fra en fjern formidlingsblok.

Formidlingsprocesserne under forbindelsesfasen styres af den virtuelle kanalstyreenhed, som fra cen-35 tralprocessorenheden modtager samtlige nødvendige styreinformationer under den tilsvarende forbindelsesopbygningsfase. Dette sker på en sådan måde, at i tilfæl^· de af en interanlæg-dataoverføring forbliver dataover-

DK 167587 B

10 føringsstyreindretningen efter afslutning af forbindelsesopbygningsfasen stadig i sin opbygningsdrift. Dette betyder, at denne enhed stadig til centralprocessoran-lægget skal viderelede samtlige informationer, som den 5 modtager fra den lokalt tilhørende dataterminal. Den virtuelle kanalstyreenhed overtager under forbindelsesfasen sådanne dataoverføringer og leder derved dataene ikke til centralprocessoranlægget, men til den betegnede interfaceenhed, over hvilken formidlingsblokken er til-10 sluttet mellemforbindelsesledningerne.

Dette anlægsarrangement muliggør gennemførelse og styring af hele den lokale datatrafik og de dertil nødvendige formidlingsoperationer på konventionel måde, fordi den virtuelle kanalstyreenhed i et sådant tilfælde 15 er uvirksom for så vidt som den ikke overtager datatrafikken mellem dataoverføringsstyreindretningen og cen-tralprocessoranlægget. Centralprocessoranlæggets principielle styreegenskab forbliver ligeledes uændret, fordi denne styreenhed aktiveres på sædvanlig måde ved 20 hjælp af et opkaldanfordringssignal og udløses efter udførelse af formidlingsprocesserne under forbindelsesopbygningsfasen. På sædvanlig måde vil centralprocessor-anlægget da være disponibelt med henblik på at kunne aktiveres af en yderligere opkaldanfordring henholdsvis 25 af et yderligere opkaldanfordringssignal. Disse anlægsstrukturer udnytter konventionelle egenskaber på en meget fordelagtig måde i et udvidelsesanlæg, hvor grundegenskaberne består i den decentraliserede styring til udførelse af formidlingsprocesser for et stort antal 30 dataterminaler. Dette anlægs modularitet medfører to frihedsgrader: det installerede antal mellemforbindelsesledninger og det benyttede antal formidlingsblokke.

Begge gruppers antal af indretninger, altså mellemforbindelsesledningerne og formidlingsblokkene, kan udvi-35 des separat, nemlig i afhængighed af trafikanfordringer i et bestemt anvendelsestilfælde og i afhængighed af den tiltagende belastning af allerede installerede anlæg.

Opfindelsen er i det følgende forklaret nærmere

DK 157587B

11 på grundlag af nogle foretrukne udførelseseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over et konventionelt elektronisk digitalt dataformidlingsanlæg, 5 fig. 2 et udvidet digitalt dataformidlingsanlæg ifølge opfindelsen, hvor der er antydet et antal formidlingsblokke, som er forbundet over et koblingsbussystem ved hjælp af koblingsbus-interface-enheder under styring af en i formidlingsblokken indeholdt virtuel 10 kanalstyreenhed, fig. 3 skematisk en mulig opbygning af koblingsbusanlægget med informationsledninger og med styreledninger, til hvilke der er tilsluttet en koblingsbus-styreenhed, 15 fig. 4 dataformatet af den over en koblingsbus overførte information, fig. 5 mere detaljeret en koblingsbus-interface-enhed, som findes mellem en koblingsbus og en af formidlingsblokkene , 20 fig. 6 mere detaljeret et blokdiagram over en datapuffer, som findes i en koblingsbus-interfaceenhed, samt en pufferstyreenhed, som styrer læse-/skrive-pro-cesser i relation til datapufferen, fig. 7 en vælge-interfaceenhed, som findes mel-25 lem den virtuelle kanalstyreenhed i en formidlingsblok og en gruppe koblingsbus-interfaceenheder, som hører til den pågældende ene formidlingsblok, fig. 8 et blokdiagram over en principiel opbygning af en virtuel kanalstyreenhed, som er hoved-30 styreenheden i en formidlingsblok, med hvilken der kan foretages interne dataoverføringer mellem to formidlingsblokke over koblingsbusanlægget, fig. 9 et blokdiagram over en overføringsanfordrings-puf ferlogik , som er en underenhed til den i fig.

35 8 viste virtuelle kanalstyreenhed, fig. 10 et blokdiagram over en yderligere underenhed til den virtuelle kanalstyreenhed, en såkaldt IBI-tilbagestillingsstyreenhed, som styrer køen af over- 12

DK 157S87B

føringsanfordringer, som hører til koblingsbus-inter-faceenhederne, fig. 11-14 skematisk den logiske opbygning af forskellige underenheder i den virtuelle kanalstyreen-5 heds overføringsstyreenhed, fig. 15 et blokdiagram over et retningslager i den virtuelle kanalstyreenhed og tilhørende styreenheder, ved hjælp af hvilke læse-/skriveprocesser i relation til det i den virtuelle kanalstyreenhed anbragte retningsla-10 ger styres, fig. 16 og 17 formatet af indføringer i tabeller, som er en såkaldt virtuel kanalnummertabel og en led-ningsterminalnummertabel i retningslageret, fig. 18 anskueliggør på grundlag af et blokdia-15 gram en kobler til datapufferlagring i den virtuelle kanalstyreenhed til gennemkobling af informationer fra et centralprocessoranlæg, en dataoverføringsstyreindretning eller en koblingsbus-interfaceenhed i en formidlingsblok til en anden af disse enheder, og 20 fig. 19 viser i et blokdiagram et udsnit af det til centralprocessoranlægget hørende hovedlager, som indeholder såkaldte destinationsdirigeringstabeller, i hvilke der er indeholdt informationer til etablering af forbindelser fra en formidlingsblok til en anden for-25 midlingsblok i formidlingsanlægget over koblingsbusanlægget .

.____ ______ s' _

DK 157587 B

13

Det i fig. 2 viste blokdiagram over et udvidet elektronisk dataformidlingsanlæg viser grundmoduler i et og samme formidlingsanlæg, som omfatter n formidlingsblokke SBl-SBn. Hver formidlingsblok SB udgør et 5 konventionelt formidlingsanlæg, som det er beskrevet indledningsvis, hvorhos der imidlertid findes nogle yderligere hardware-enheder, som er nødvendige til dataoverføringer mellem formidlingsblokke over koblingsbusledninger BUSl-BUSm.

10 De i det følgende kort som ledningsterminaler betegnede ledningstilslutningsindretninger LT i formidlingsblokken udgør igen den elektriske interface til eksterne abonnentledninger eller forbindelsesledninger.

Fra disse informationskilder modtager en ledningstermi-15 nal LT data i seriebitformat med forskellige hastigheder og i forskellige koder; ledningsterminalen omsætter de pågældende data til bitparallelle tegn og afgiver de således optagne data tegnvist over ledningsgruppestyreindretningen TG til dataoverføringsstyre-20 indretningen CC. Dataoverføringsstyreindretningen CC tjener som interface mellem ledningsterminalerne LT og centralprocessoren CP i formidlingsblokken under en forbindelsesopbygningsfase. Dataoverføringssty-reindretningen aftaster indtil 4032 ledningsterminaler 25 LT efter hinanden og overfører de som svarsignaler modtagne lednings-statussignaler, styreinformationerne og dataene til centralprocessoren CP og omvendt, nemlig som i det beskrevne konventionelle dataformidlingsanlæg. Dataoverføringsstyreindretningen styrer således 30 den lokale datatrafik mellem forskellige ledningsterminaler LT i en formidlingsblok SB under forbindelsesfasen.

Dataoverføringsstyreindretningen CC, der ligeledes er en modul i det konventionelle dataformidlings-35 anlæg, er imidlertid ikke i stand til at afvikle en dataoverføring mellem terminalledninger, som hører til forskellige formidlingsblokke. Til den pågældende dataoverføring benyttes en anden styreenhed, den såkaldte

DK 157587B

η virtuelle kanalstyreenhed VCC. Den virtuelle kanalstyreenhed VCC i en formidlingsblok udgør interfacen mellem den tilhørende dataoverføringsstyreindretning CC, centralprocessoren CP og en busorienteret ind-5 retning, der kan betegnes som formidlingsblokkobler. Formidlingsblokkobleren omfatter koblingsbus-interface-enheder IBI, koblingsbus-styreenheder IBC og koblingsbusledninger BUS, sådan som det er anskuelig-gjort i fig. 2. Den virtuelle kanalstyreenhed VCC om-10 fatter, sådan som det skal forklares nærmere i det følgende, et lager, en styrelogik og datakobler med henblik på at styre informationsudvekslingen mellem data-overføringsstyreindretningen CC, koblingsbus-inter-faceenhederne· IBI og centralprocessoren CP. Mens 15 den virtuelle kanalstyreenhed VCC betragtes som del af formidlingsblokken, kan formidlingsblokkoblerens enheder være anbragt i skabe, der fra en bestemt formidlingsblok kan findes i en begrænset afstand på eksempelvis 30 m eller i større afstand. Det bemærkes, at en 20 formidlingsbloks styremoduler, nemlig dataoverførings-styreindretningen CC, centralprocessoren CP og den virtuelle kanalstyreenhed VCC til opnåelse af en sikker henholdsvis udfaldsikker drift forefindes dobbelt. Indretningen med hensyn til hver af disse hardware-kom-25 ponenter er en sådan, at de pågældende komponenter kan antage én af fire mulige systemtilstande: såkaldt on-line-tilstand, altså driftstilstand, såkaldt stand-by-drift, altså driftsberedskab, såkaldt off-line-til-stand, altså indirekte driftstilstand, og test-tilstand.

30 I on-line-tilstanden henholdsvis driftstilstanden udfører den pågældende modul de tilhørende styrefunktioner; i stand-by-tilstanden eller beredskabsdrift er modulen driftsdygtig, hvorhos den om nødvendigt ufortøvet kan overtage den tilsvarende netop i on-line-drift ar-35 bejdende moduls funktioner. Til det formål bliver lagre i modulerne til stadighed aktualiseret af den i drift værende centralprocessor, nemlig i samme udstrækning som det tilsvarende lager i den i drift værende modul.

DK 157587 B

15

Ved off-line-drift kan eksempelvis en dataoverførings-styreindretning CC anvendes til testformål med henblik på at teste frakoblede henholdsvis i off-line-drift værende ledningsterminalgrupper TG ved hjælp af 5 den i off-line-drift værende centralprocessor CP. Ved testdrift bliver den virtuelle kanalstyreenhed VCC og dataoverføringsstyreindretningen CC testet ved hjælp af diagnoseprogrammer. I denne tilstand er eksempelvis dataoverføringsstyreindretningen CC fuld-10 stændigt frakoblet fra ledningsterminalgrupperne TG.

Som vist i fig. 2 omfatter formidlingsblokkens koblerenhed et antal uafhængigt af hinanden drevne koblingsbusledninger BUSl-BUSm. Antallet m af busledninger BUS vælges i afhængighed af trafikbetingelser 15 i anlægget som helhed og under hensyntagen til den fordrede sikkerhedsgrad under driften. Af hensyn til tilstedeværelsen af et stort antal anvendelsestilfælde for et sådant udvidet anlæg kan en fast relation mellem antallet n af formidlingsblokke og antallet m af kob-20 lingsbusledninger BUS ikke fastlægges uden relation til et bestemt anvendelsestilfælde. Da imidlertid principielt ingen af disse koblingsbusledninger BUS er fast knyttet til henholdsvis hører fast til en formidlingsblok, kan det konstateres, at en tilstrækkelig 25 redundans af anlægget som helhed i hvert fald opnås, hvis antallet n af formidlingsblokke overstiger antallet m af koblingsbusledninger. Til hver formidlingsblok hører der da koblingsbus-interfaceenheder IBI, som er forbundet med forskellige koblingsbusled-30 ninger. Der eksisterer dog ingen forud fastlagte dataoverføringsforbindelser mellem formidlingsblokkene.

Generelt bliver samtlige dataoverføringsforbindelser opbygget dynamisk på en protokolbasis. Dermed er imidlertid antallet af dataoverføringsforbindelser, som er ak-35 tive mellem to formidlingsblokke, fastlagt ved de øjeblikkelige trafikbetingelser. Koblingsbusanlægget er sammen med de enkelte koblingsbus-styreenheder IBC og med koblingsbus-interfaceenhederne IBI samlet i en

DK 157587 B

16 enhed, den såkaldte formidlingsblokkobler, der er anbragt separat i forhold til formidlingsblokkene. De forskellige koblingsbusledninger kan bestå af en flere lag omfattende koblingsplade, som findes på bagsiden af 5 den pågældende enhed. Koblingsbus-interfaoeenhederne IBI bliver da indsat i den pågældende koblingsplade og dermed forbundet direkte med en af de pågældende koblingsbusledninger .

Da den i drift værende virtuelle kanalstyreen-10 hed VCC i en formidlingsblok kan benytte enhver tilhørende koblingsbus-interfaceenhed IBI til en dataoverføring mellem formidlingsblokkene, altså en inter-system-dataoverføring, findes der en vælge-interface SIF mellem den virtuelle kanalstyreenhed VCC i for-15 midlingsblokken og den tilsvarende gruppe af koblings-bus-interfaceenheder. Denne vælge-interface tjener til udvælgelse af en af gruppen af tilhørende koblingsbus-interfaceenheder IBI? den pågældende vælge-interface udgør imidlertid ikke en del af formidlingsblokkobleren, 20 men den hører rumligt til de virtuelle kanalstyreenheder VCC og kan opfattes som interface mellem disse styreenheder og koblingsbus-interfacen IBI. Alligevel er vælge-interfaceenhederne i fig. 2 til opnåelse af en bedre forståelse vist som separate enheder.

25 Efter at strukturen henholdsvis opbygningen af dataformidlingsanlægget i det foranstående er blevet forklaret generelt med henvisning til fig. 2, forklares nu mere detaljeret opbygningen og arbejdsmåden af enhederne i det pågældende anlæg. Det skal bemærkes, at 30 ved den efterfølgende forklaring af enkeltheder ved formidlingsanlægget skal der med henblik på en bedre forståelse med hensyn til dataledningerne gås ud fra, at disse er vist med fuldt optrukne linier, mens styre-signalledninger er antydet ved punkterede linier.

35 Fig. 3 viser den principielle indretning af en koblingsbusledning BUS, som forklares i forbindelse med fig. 4, der viser en foretrukket udførelsesform for det format, hvormed data overføres over koblingsbusled-

DK 157587 B

17 ningen BUS. I denne udførelsesform er det antaget, at formidlingsblokken betjener 4032 dataoverføringsledninger og følgelig omfatter 4032 ledningsterminaler LT, som findes i 64 grupper, der hver styres af en lednings-5 terminalgruppestyreindretning TG. Disse dataoverføringsledninger kan også betegnes som kanaler. Endvidere er det forudsat, at hver formidlingsblok foruden betjeningen af de forannævnte reelle kanaler også kan være i stand til at betjene det samme antal af såkaldte 10 virtuelle kanaler, dvs. kanaler, som anvendes til dataoverføring over koblingsbusopstillingen. Følgelig skal hver til en reel kanal svarende virtuelle kanal forstås som en dataoverføringsledning, som fører til en på et fjernt sted beliggende formidlingsblok. Derudover skal 15 der gås ud fra, at den maksimale konfiguration af et anlæg omfatter 63 formidlingsblokke, som er forbundet med hinanden over indtil m=15 koblingsbusledninger BUS1-BUS15.

På grundlag af de i det foranstående angivne 20 forudsætninger omfatter en koblingsbusledning, som det fremgår af fig. 3, af fire grupper parallelle ledninger: dataledninger 301, virtuelle kanaladresseledninger 302, formidlingsblok-adresseledninger 303 og adressestyreledninger 304 og 305. Endelig omfatter hver 25 koblingsbus BUS en aftastningsledning 306. Den tilsvarende struktur af dataformatet fremgår af fig. 4.

Til opnåelse af en bedre forståelse er de forskellige grupper af datafelter vist i to linier. Den øverste linie indeholder tre felter: et 19 bit omfattende felt 30 401 med en længde, som svarer til antallet af dataledninger; et 12 bit omfattende felt 402 for et virtuelt kanalnummer, som hører til en fjernt beliggende formidlingsblok og adresserer én af 4032 virtuelle kanaler; et 6 bit omfattende felt 403 for en fjerntliggende 35 formidlingsbloks formidlingsbloknummer, hvorhos dette formidlingsbloknummer adresserer én af 63 på det fjerne sted værende formidlingsblokke. Den nederste linie i fig. 4 refererer til gruppen af adressestyreledninger

DK 157587B

18 404, 405 og 406 i koblingsbusledningen; den omfatter otte grupper af vælgeledninger 404, otte interngruppe-vælgeledninger 405 og aftastningsledningen 406. Dis-se adressestyreledninger er forbundet med koblingsbus-5 styreindretningen 310, som i efter hinanden følgende tidsslidser henholdsvis tidsafsnit udvælger en tilsvarende formidlingsblok af formidlingsblokkene over en tilsvarende enhed af koblingsbus-interfaceenhederne IBI. Der findes et fast forbundet vælgeskema for for-10 midlingsblokkene. Som det er anført, skal dataformidlingsanlægget som helhed være opbygget af indtil 63 formidlingsblokke, som er opdelt i otte grupper med hver indtil otte formidlingsblokke henholdsvis koblingsbus-interfaceenheder IBI. Følgelig bliver der af en af de 15 otte gruppevælgeledninger fastlagt én af disse otte grupper af formidlingsblokke. Derudover fører de otte interngruppe-vælgeledninger en vælgeinformation i henseende til en bestemt formidlingsblok eller i henseende til en koblingsbus-interfaceenhed IBI indenfor den 20 pågældende gruppe.

Det antages nu, at dataoverføringshastigheden på busledningen bør andrage en million tegn/sek. Deraf fremkommer en tilsvarende buscyklustid. Den pågældende dataoverføringshastighed på busledningen styres af en 25 oscillator 311, som findes i koblingsbus-styreindret-ningen 910. Oscillatoren styrer en 6-bit-binærtæller 312, som på udgangssiden er tilsluttet en dekoderenhed 313, som omfatter to kommercielt erholdelige 3-til-ot-te-dekoderelementer. Denne dekoderenhed 313 er over 30 to grupper af otte udgange tilsluttet et ledningsdrivtrin 314, som omfatter 16 konventionelle drivkoblinger, som er tilsluttet hver sin af de 16 adressestyreledninger 304 henholdsvis 305. Under hver taktcyklus fører kun én ledning af gruppevælgeledningerne 304 35 og én ledning af interngruppe-vælgeledningerne 305 et vælgesignal, nemlig under en taktcyklus, som er fastlagt ved frigivestatus for den pågældende ledningsdriver i ledningsdrivtrinnet 314. Indenfor hver taktcyklus af- . 19

DK157S87B

gives aftastningssignalet til aftastningsledningerne 306 til fastlæggelse af en datafrigivetilstand, ved hvilken den netop adresserede koblingsbus-interfaceen-hed IBI frigives for en tilgang til koblingsbussen 5 samt til optagelse af informationer, som er blevet afgivet over dataledningerne 301. De enkelte enheder i koblingsbus-styreenheden 310 er af konventionel opbygning? de består af kommercielt erholdelige komponenter. Således består dekoderenheden 313 eksempelvis 10 af to komponenter med betegnelsen SN74155. En yderligere detaljeret forklaring af koblingsbus-styreenheden 310 anses således ikke for nødvendig.

Efter at en koblingsbuslednings struktur og adresseringsskemaet i det foranstående er blevet for-15 klaret i princippet, forklares nu koblingsbus-interface-enheden IBI mere detaljeret med henvisning til fig. 5.

Fig. 5 viser i øvrigt opbygningen af en koblingsbus-interf aceenh ed IBI samt de rundt om denne enhed forhåndenværende indretninger. Koblingsbus-interfaceenhe-20 den udgør forbindelsesenheden mellem en formidlingsblok SB og en koblingsbus henholdsvis en koblingsbusledning i koblingsbussystemet. Denne interfaceenhed tjener til informationsoverføring i begge overføringsretninger. Forbindelsesstrækningen mellem et med høj hastighed 25 drevet busledningssystem og en fjerntliggende formidlingsblok har en lavere dataoverføringshastighed. Som følge af de rumlige fordringer til et sådant stort dataformidlingsanlæg kræves der dataoverføringsledninger med en længde, som ikke kan negligeres, da denne længde lig-30 ger mellem ca. 90 m og ca. 150 m. Som følge af dette længdeområde for det fysiske kabel og som følge af den virtuelle kanalstyreenhed VCC's ydeevne, som er en yderligere begrænsning, skal der tages hensyn til, at en dataoverføringshastighed indtil 0,1 millioner karakte-35 rer/sek mellem en formidlingsblok og de tilhørende kob-lingsbus-interfaceenheder IBI kan opnås med anvendelse af kendt teknologi og med rimelige omkostninger.

DK 157587 B

20

Koblingsbus-interfaceenheden IBI udgør nu over-førings-bindeleddet mellem de af hinanden uafhængige enheder i et dataformidlingsanlæg, som arbejder med forskellige dataoverføringshastigheder. Den pågældende 5 interfaceenhed skal opfylde de tilsvarende fordringer.

Den omfatter to hoveddele: apparater til informationsoverføring til koblingsbussen BUS og apparater til optagelse af informationer fra koblingsbussen BUS. I det følgende gås der først ind på koblingsbus-udgangs-10 koblingen. Denne udgangskobling har en buslednings-udgang s-vælgeindretning 510 med to grupper af otte indgange 511 og 512, som er forbundet med gruppevælge-ledningerne 304 henholdsvis med interngruppevælge-ledningerne 305, Til hver af disse indgange hører der 15 interne forbindelsestilslutninger 513 henholdsvis 514, som findes i udgangs-vælgeindretningen 510.

Hver gruppe af disse interne forbindelser henholdsvis tilslutningssteder er i fællesskab tilsluttet en indgang på et OG-led 515. Endvidere er en af indgangene 20 511, 512 ved hjælp af en forbindelsesbro 516 for bundet med én af de interne forbindelsestilslutninger 513 henholdsvis 514. Beliggenheden af forbindelsesbroen 516 fastlægger en ledning af gruppevælgelednin-gerne 304 samt en yderligere ledning af interngruppe-25 vælgeledningerne 305 til forbindelsen med OG-leddet 515. Hvis disse to på sin vis gennemkoblede vælgeledninger fører vælgesignaler, bliver der af OG-leddet 515 frembragt et udgangssignal, der betegnes som bus-afgivelses-frigivesignal 517. Hvis dette signal op- 30 træder med et til "et"-tiistanden svarende niveau, er derved koblingsbus-interfaceenheden IBI1 s vælgedrift fastlagt, ved hvilken interfaceenheden netop aftastes af koblingsbus-styreenheden IBC.

Koblingsbus-interfaceenheden IBI får som reak-35 tion på sin udvælgelse ved hjælp af koblingsbus-styreenheden IBC tilgang til koblingsbussen BUS med henblik på overføring af informationer over denne. En sådan information modtages fra den tilhørende formid-

DK 157587 B

21 lingsblok over vælge-interfaceenheden SIF over en udgangs-overføringsledning 512. I overensstemmelse med det under henvisning til fig. 4 beskrevne dataformat omfatter overføringsledningen 37 lederpar til parallel-5 overføring af et tegn eller en karakter eller et informationsord. Følgelig er koblingsbus-interfaceenheden IBI forsynet med en gruppe på 37 ledningsmodtagere, som består af modtagere med symmetrisk differensindgang, og hvor der er tale om kommercielt erholdelige 10 komponenter. Disse modtagere er anbragt parallelt med hinanden, sådan som det er antydet skematisk i fig. 5.

Ved den fjerntliggende ende af udgangs-overføringsledningen 521 findes der et tilsvarende antal ledningsdrivere på udgangssiden af vælge-interfaceudstyret SIF.

15 Til koblingsbussen BUS fører en tilsvarende enhed af busdrivere 530, som udgøres af 37 driverelementer, som er anbragt parallelt og hver især er tilsluttet én af udgangene på liniemodtagerne 520. Disse busdriveres udgange er hver især tilsluttet en leder i 20 koblingsbusledningen BUS med henblik på at kunne afgive data og adresseinformationer parallelt til den pågældende koblingsbus. Som skematisk antydet i fig. 5 styres busdriverne 530 af bus-udgangs-frigivesignalet 517. Det betyder, at busdriverne 530 kobles i drifts-25 tilstanden, når bus-udgangs-frigivesignalet optræder med et til "on"-tilstanden svarende niveau.

Et til busledningen parallelt afgivet ord skal kun overføres til én af formidlingsblokkene, dvs. til den interfaceenhed af koblingsbus-interfaceenhederne 30 IBI, som forbinder denne busledning med den pågældende formidlingsblok. Da den modtagende koblingsbus-inter-faceenhed IBI ikke forinden er blevet tildelt en eller anden indretning, realiseres et fra vælgeskemaet forskelligt adresseringsskema. Dertil kan en adresseinfor-35 mation være givet ved formidlingsbloknummeret SB-Nr, som overføres over koblingsbussen BUS, og som optages af den bus-indgangskobling på koblingsbus-interfaceenheden, som har en bus-indgangsvælger 540, der består 22

DK 157587 B

af to tre-til-otte-dekodere. Hver dekoder har ligesom koblingsbus-styreindretningen IBC otte udgange, dér kan betegnes som gruppevælgerudgange henholdsvis som interngruppevælgerudgange. Disse udgange leverer - hvis 5 de er forbundet med hinanden på tilsvarende måde, som det er blevet forklaret med henvisning til bus-udgangsvælgeren 510 - et bus-indgangsfrigivesignal 541.

Dette frigivesignal betegner den koblingsbus-interface-enhed IBX, som skal udvælges til modtagelse af en in-10 formation fra koblingsbussen BUS.

Det skal bemærkes, at dette i begge retninger benyttede adresseringsskema byder på den fordel, at de enkelte koblingsbus-interfaceenheder på trods af deres senere indstilling i dataformidlingsanlægget som helhed 15 kan fremstilles på samme måde, idet forbindelsesbroer kan indsættes på et tidspunkt, hvor anlægget sammenbygges. Tildelingen af koblingsbus-interfaceenhederne kan nyordnes på enkel måde ved, at beliggenheden af de pågældende forbindelsesbroer ændres.

20 I koblingsbus-interfaceenheden IBI's indgangs overføringsstrækning findes der en IBI-datapuffer 560 med en tilhørende puf fer s tyreenhed 550, som dels modtager indgangs-henholdsvis indgangsfrigivesignalet 541 og bus-aftastningssignalet 306 fra koblingsbussen 25 BUS, dels modtager et antal styresignaler fra den virtuelle kanalstyreenhed VCC over vælge-interface-enheden SIF. Mellem koblingsbussen BUS og dataindgangene 561 på IBI-datapufferen 560 findes der bus-ledningsmodtagere 570, som parallelt er tilsluttet 30 busledningerne 301 og 302 med henblik på over disse at modtage data og det virtuelle kanalnummer. På udgangssiden af koblingsbus-interfaceenheden findes der følgelig ledningsdrivtrin 580, som er beliggende mellem dataudgangene 562 på IBI-datapufferen 560 og 35 en indgangs-overføringsledning 581.

Enkeltheder ved pufferstyreenheden 550 og ved IBI-datapufferen 560 fremgår af blokdiagrammet i fig. 6. IBI-datapufferen er et pufferlager af

DK 157587 B

23 FIFO-typen. Dette FIFO-lager er et lager, hvor den først indlæste information også er den først udlæste information. FIFO-lageret har en lagerkapacitet på 4 K tegn, hvor hvert tegn omfatter et format på 31 bit.

5 Da der ikke på markedet findes FIFO-elementer, som muliggør mellemlagring af en sådan tegnmængde, er IBI-datapufferen i en foretrukken udførelsesform for opfindelsen organiseret som RAM-lager med valgfri tilgang henholdsvis dannet af en lagerindretning med 64 x 4 10 lagerelementer med passende lagerkapacitet. Som lagerelementer kan der hertil eksempelvis anvendes komponenter AMD nr. 2143.

De operationer, som vedrører indskrivning af informationer i IBI-datapufferen 560, hvorved der 15 sker en mellemlagring af den information, som tilføres over koblingsbussen, samt læseoperationer vedrørende udlæsningen af informationer fra IBI-datapufferen til overføring af informationer til den tilhørende virtuelle kanalstyreenhed VCC, styres af pufferstyreenheden 20 550. Til påbegyndelse af indskrivningsoperationen i datapufferen får pufferstyreenheden tilført to styresignaler, nemlig bus-indgangsfrigivesignalet 541 og bus-aftastningssignalet 306. Bus-indgangsfrigivesignalet 541, som allerede er blevet beskrevet under 25 henvisning til fig. 5, betegner den valgte drift af kob-lingsbus-interfaceenheden IBI. Buslednings-aftast-ningssignalet 306 fastlægger et tidsrum indenfor en taktcyklus på koblingsbussen BUS, indenfor hvilket de overførte data er gyldige henholdsvis tilladt til lag-30 ring i IBI-datapufferen. Med henblik på at simulere FIFO-operationer i den RAM-orienterede datapuffer, bliver bus-indgangsfrigivesignalet 541 tilført en taktindgang på en indgangs-adressetæller 601, der på konventionel måde er udformet som binærringtæller. Tælle-35 kapaciteten svarer til kapaciteten af IBI-datapufferen 560. En netop foreliggende tællestilling karakteriserer den netop foreliggende skriveadresse for IBI-datapufferen. Som det er vist skematisk i fig. 6, er hver udgang

DK 157587 B

24 på indgangs-adressetælleren 601 tilsluttet en tilsvarende første indgang på OG-led 602. De andre indgange på disse OG-led er forbundet med signalledningen, som fører bus-indgangsfrigivesignalet 541. Udgangene på 5 OG-leddene 602 er parallelt tilsluttet tilsvarende indgange på en adressevælger 603, som omfatter tre-til-otte-dekoderelementer, som frembringer adressen for en lagerplads i IBI-datapufferen, på hvilken den netop over koblingsbussen BUS overførte information skal 10 lagres.

Efter.at pufferadressen er valgt, kan skriveprocessen påbegyndes. Dette sker ved, at der afgives et skrivesignal til en skrive-frigiveindgang 564 på IBI-datapufferen. Dette skrivesignal udgør udgangssig-15 nalet fra et yderligere OG-led 604, som på indgangssiden er tilsluttet de ledninger, der fører bus-af-tastningssignalet 306 henholdsvis bus-indgangsfrigivesignalet 541.

Til udførelse af læseprocesserne anvendes der en 20 tilsvarende opstilling. De læseprocesser, som vedrører udlæsning af informationer fra IBI-datapufferen 560, styres ved hjælp af den på modtagesiden forhåndenværende virtuelle kanalstyreenhed VCC. Efter at der fra kob-lingsbus-interfaceenheden IBI er modtaget et anford-25 ringssignal IBI X FER REQ610, som skal forklares nærmere i det følgende, reagerer den virtuelle kanalstyreenhed VCC på den pågældende anfordring, så snart den kan udføre den ønskede operation. Til dette tidspunkt udsender den virtuelle kanalstyreenhed VCC et 30 overførings-frigivesignal "IBI til VCC ENABLE" 605 til pufferstyreenheden 550. Dette signal modtages over en første indgang på et yderligere OG-led 606, som over en inverterende anden indgang får-tilført bus-indgangsfrigivesignalet 541. Udgangen på dette OG-led 606 35 er tilsluttet en taktindgang på en udgangs-adressetæl-ler 607, der med hensyn til sin opbygning og virkemåde svarer til indgangs-adressetælleren 601. Udgangsadressetælleren 607 frembringer en med 1 forøget ny

DK 157587 B

25 adresse, hver gang et "IBI til VCC ENABLE"-signal 605 er blevet optaget i pufferstyreenheden, og hvis kob-lingsbus-interfaceenheden 550 ikke netop er udvalgt til en skriveproces. Dette svarer til den tilstand, at 5 en skriveoperation vedrørende indskrivning af en information i IBI-datapufferen 560 har prioritet i forhold til en læseoperation, som vedrører udlæsning af en information fra den pågældende puffer.

For det netop nævnte prioritetsskema taler to 10 grunde: dataoverføringshastigheden over koblingsbussen BUS er ca. ti gange højere end dataoverføringshastigheden mellem koblingsbus-interfaceenheden IBI og den virtuelle kanalstyreenhed VCC, og desuden skal den over koblingsbussen overførte information optages inden 15 for bustakttidens tilladeligheds-tidsrum, fordi denne information ellers er tabt.

Den gældende tællestilling af udgangs-adresse-tælleren 607 angiver den foreliggende adresse for en læseproces, ved hvilken der udlæses fra IBI-datapuffe-20 ren 560. På lignende måde som i koblingen til afkodning af en skriveadresse er hver udgang på udgangsadressetælleren 607 tilsluttet en tilsvarende første indgang på yderligere OG-led 608. De inverterende andre indgange på OG-leddene 608 er tilsluttet den 25 signalledning, som fører buslednings-frigivesignalet 541. Udgangene på OG-leddene 608 er sammen med de tilsvarende udgange på OG-leddene 602 tilsluttet en indgang på adressevælgeren 603 med henblik på at frembringe adressen for en lagerplads i IBI-datapufferen 30 560, fra hvilken det lagrede tegn skal udlaeses og afgives til ledningsdrivtrinnet 580.

Den pågældende læseproces udføres, så snart en læse-frigiveindgang 565 på IBI-datapufferen 560 modtager et læse-frigivesignal fra et yderligere OG-led 35 609, som med en første indgang er tilsluttet den sig-• nalledning 605, som fører signalet "IBI til VCC ENABLE" 605. En inverterende anden indgang får tilført buslednings-aftastningssignalet 306. En læseproces

DK 157587 B

26 bliver således påbegyndt, når den tilhørende virtuelle kanalstyreenhed VCC er frigivet til datamodtagelse fra koblingsbus-interfaceenheden IBI, og når denne enhed ikke er udvalgt til en skriveproces.

5 Den i IBI-datapufferen 560 kortvarigt lagrede information skal så snart som muligt overføres til den tilhørende virtuelle kanal s tyreenhed VCC. Koblingsbus-· interfaceenheden IBI skal instruere den tilhørende virtuelle kanalstyreenhed VCC om denne tilstand, hvil-10 ket sker ved afgivelse af IBI-overføringsanfordrings-signalet "IBI XFER REQ" 610. Til frembringelse af dette signal, hvis IBI-datapufferen 560 ikke er tom, anvendes der en offset-tæller 611. Denne tæller er udformet som fremad/tilbage-tæller, som til fremadtælling 15 har en indgang 612, der ved aktivering tæller videre med 1. Denne indgang er forbundet med udgangen på OG-leddet 604, som afgiver skrivefrigivesignalet, der frembringes på udgangen af OG-leddet 604. Offset-tælleren 611's tællerstilling bliver forøget med 1, når 20 der udføres en skriveoperation vedrørende indskrivning af en information i IBI-datapufferen 560.

På tilsvarende måde findes der en anden indgang 613, som ved aktivering bevirker en tælling, og ved hvis aktivering tællerstillingen af offset-tælleren 25 611 formindskes. Denne indgang 613 er forbundet med udgangen på OG-leddet 609, som afgiver frigivesignalet for en læseproces, ved hvilken der udlæses data fra IBI-datapufferen 560. Dermed angiver offset-tælleren 611 over paralleludgangene 614 den foreliggende be-30 lastning af IBI-datapufferen 560. Offset-tællerens udgange 614 er parallelforbundet med tilsvarende indgange på et ELLER-led 615, som leverer et udgangssignal, når offset-tælleren 611 har en fra O forskellig tællerstilling. Udgangen på ELLER-leddet 615 er for-35 bundet med en indstillingsindgang på et bistabilt over-føringsanfordrings-kipled 616, der i indstillet tilstand frembringer ”IBI XFER REQ"-signalet 610.

Som det skal forklares detaljeret i det efter-

DK 157587 B

27 følgende, frembringer den virtuelle kanalstyreenhed VCC et "IBI XFER RESET"-styresignal 617, efter at den har reageret på en koblingsbus-interfaceenhed IBI's anfordring ved, at der overføres data til den virtuelle 5 kanalstyreenhed VCC. Dette signal 617 tilføres tilbagestillingsindgangen på det bistabile overførings-anfordrings-kipled 616. Overføringsanfordrings-kip-leddet 616 bliver straks indstillet påny, hvis der i overensstemmelse med offset-tælleren 611*s tæller-10 stilling endnu skal overføres et eller flere tegn til den virtuelle kanalstyreenhed.

I forbindelse med den under henvisning til fig. 2 forklarede grundstruktur af det udvidede dataformidlingsanlæg blev der gjort opmærksom på, at både 15 den i drift værende virtuelle kanalstyreenhed VCC og den i driftsberedskab værende virtuelle kanalstyreenhed i en formidlingsblok skal træde i dataudveksling med et stort antal koblingsbus-interfaceenheder IBI. Som vist i fig. 2 hører der til formidlingsblokken SBl kob-20 lingsbus-interfaceenheder IBIll-IBIlm, som er de enkelte forbindelsesled til de forskellige koblingsbusledninger BUSl-BUSm. Til udvælgelse af en dataoverføringsforbindelse mellem den i drift værende virtuelle kanalstyreenhed VCC og en enkelt koblingsbus-inter-25 faceenhed IBI findes vælge-interfaceudstyret SIF mellem de to virtuelle kanalstyreenheder VCC i en formidlingsblok og den tilhørende gruppe af koblingsbus-interfaceenheder IBI. Enkeltheder vedrørende opbygningen af vælge-interfaceudstyret forklares i det 30 følgende under henvisning til fig. 7, der i form af et blokdiagram detaljeret viser en sådan vælge-interface-indretning SIF samt de med denne forbundne apparater, som er de virtuelle kanalstyreenheder VCC og kob-lingsbus-interfaceenhederne IBI.

35 I den øverste del af fig. 7 antydes skematisk den tilhørende gruppe af koblingsbus-interfaceenheder IBInl-IBInm i en formidlingsblok SBn. I den neder-ste del antydes tilsvarende denne formidlingsbloks to

DK 157587 B

28 virtuelle kanalstyreenheder VCC A og VCC B. Mellem de to virtuelle kanalstyreenheder VCC A og VCC B findes der en vælge-styreenhed SCU. Vælge-styreenheden SCU modtager et vælgesignal SEL fra den virtuelle 5 kanalstyreenhed, som netop er i drift. I afhængighed af det pågældende styresignal afgiver vælge-styreenheden SCU et A/B-vælgesignal 701 til vælge-interfaceud-styret. En anden gruppe styresignaler, som er af betydning for driften af vælge-interfaceudstyret SIF, 10 er "LD IBI Nr. n" lade-aftastningssignaler, som betegner en enkelt koblingsbus-interfaceenhed, eksempelvis koblingsbus-interfaceenheden IBI n2, der udvælges af lade-aftastningssignalet LD IBI Nr. 2, sådan som det er antydet. Disse signaler fastlægger, 15 hvilken af de tilhørende koblingsbus-interfaceenheder IBI nl-IBI nm der skal udvælges af vælge-interface-udstyret SIF. Det turde fremgå, at vælge-interfaceudstyret skal etablere en dataoverføringsforbindelse mellem en af de to virtuelle kanalstyreenheder VCC A, 20 VCC B på den ene side og en koblingsbus-interfaceenhed på den anden side.

Der gås nu nærmere ind på vælge-interfaceud-styret SIF. Den efterfølgende beskrivelse refererer først til en dataoverføringsforbindelse eksempelvis mel-25 lem den i drift værende virtuelle kanalstyreenhed VCC A og den anden koblingsbus-interfaceenhed IBI n2.

Fig. 7 anskueliggør følgelig enkeltheder vedrørende opbygningen af denne dataoverføringsforbindelse. Dataoverføringsforbindelserne mellem de andre indretninger 30 er under hensyn til, at de stemmer overens med den netop nævnte dataoverføringsforbindelse, kun antydet skematisk i fig. 7. Den med koblingsbus-interfaceenheden IBI n2 forbundne indgangs-/udgangsside af vælge-inter-faceudstyret SIF udgør den fjerne ende af overførings-35 ledningen til overføring af informationer til koblingsbussen BUS over koblingsbus-interfaceenheden samt til modtagelse af informationer fra den pågældende busledning. De signalgrupper, der overføres i hver retning,

DK 157587 B

29 er beskrevet detaljeret under henvisning til fig. 5. De i koblingsbus-interfaceenheden forhåndenværende ledningsdrivtrin og ledningsmodtagere svarer til ledningsmodtagerne 703 og ledningsdrivtrinnene 704, som 5 blot er vist skematisk. Disse koblinger er tilsluttet de med fuldt optrukne linier viste informationsoverføringsledninger. Det turde fremgå, at der mellem den virtuelle kanalstyreenhed VCC A og den tilhørende koblingsbus-interfaceenhed IBI n2 skal overføres flere 10 styresignaler over styreledninger, som er antydet ved punkterede linier. Af de forannævnte grunde turde det fremgå, at der til overføring af disse styresignaler også skal forefindes identiske ledningsdrivtrin henholdsvis ledningsmodtagere, der af hensyn til overskue-15 ligheden ikke er vist.

Alle disse signaler videreledes parallelt over en gennemkoblingsenhed 705, som styres af A/B-vælge-signalet 701. Gennemkoblingsenheden 705 er vist skematisk som en enhed, der består af mekaniske omskif-20 tere, som ligeledes af hensyn til overskueligheden ikke er vist. Det vil kunne indses, at disse koblere - hvilket er sædvane ved opbygning af elektroniske enheder -faktisk består af transistorkoblere. I afhængighed af tilstanden af A/B-vælgesignalet 701 vil alle disse 25 koblere sammen enten forbinde en tilslutning A eller forbinde en tilslutning B med en tilsvarende midtertilslutning. Derved er enten den virtuelle kanalstyreenhed VCC A eller den virtuelle kanalstyreenhed VCC B frigivet til en dataoverføring i forbindelse med 30 en udvalgt koblingsbus-interfaceenhed IBI.

Hvis der fra den virtuelle kanalstyreenhed VCC A skal foretages en koblingsbus-dataoverføring, hvilket betyder, at der skal overføres en information til en anden formidlingsblok, frembringer den pågælden-35 de virtuelle kanalstyreenhed et af lade-aftastningssig-. nalerne "Ld IBI Nr. n" med henblik på udvælgelse af en enkelt koblingsbus til denne overføringsprocedure. Hvert af disse lade-aftastningssignaler bliver individuelt

DK 157587 B

30 tilført den tilhørende gennemkoblingsenhed 705, sådan som det er antydet for "LD IBI Nr. 2"-lade-aftastnings-signalet 702.

Dette signal bliver tilført et yderligere 5 FIFO-pufferlager 706, som findes mellem gennemkob-lingsenheden 705 og ledningsdriverne 704. Lade-af-tastningssignalet 702 udgør frigivesignalet, som muliggør indlæsning af et dataord, der skal overføres fra den virtuelle kanalstyreenhed VCC A til den udvalgte 10 koblingsbus-interfaceenhed IBI n2. Mellemlagringen af en sådan information er nødvendig, fordi formidlingsblokkobleren med koblingsbusanlægget og koblingsbus-interfaceenhederne drives uafhængigt af de tilhørende formidlingsblokke. Med henvisning til fig. 5 er det 15 allerede beskrevet, hvorledes buslednings-udgangs-fri-givesignalet 507 frembringes. Dette frigivesignal bliver over overføringsledningen overført fra koblingsbus -interfaceenheden IBI n2 til vælge-interfaceud-styret SIF med henblik på at styre udlæsningen af da-20 ta fra pufferlageret 706 og afgivelsen af disse data til koblingsbussen BUS over koblingSbus-interface-enheden IBI n2 under en buscyklus, som er blevet tildelt den pågældende koblingsbus-interfaceenhed.

Yderligere styresignaler, som overføres fra eller 25 til den virtuelle kanalstyreenhed VCC A, er overførings-anfordringssignalet "IBI XFER REQ" 610, frigivesignalet "IBI til VCC ENABLE" 605 og tilbagestillingssignalet "IBI XFER RESET" 617. Signalerne udløser styreprocesser, ved hvilke informationerne 30 overføres fra koblingsbus-interfaceenheden til den virtuelle kanalstyreenhed, sådan som det er blevet beskrevet detaljeret under henvisning til fig. 6. Tilsvarende styreledninger er ved hjælp af gennemkoblings-enheden 705 ført gennem vælge-interfaceudstyret.

35 De i det foranstående under henvisning til fi gurerne 3-6 beskrevne apparater udgør formidlingsblokkobleren og derudover en gennemkoblingsenhed mellem en formidlingsbloks virtuelle kanalstyreenheder og for-

DK 157587 B

31 midlingsblokkobleren. Formidlingsblokkoblerens forskellige enheder og dens principielle virkemåde er til opnåelse af en bedre forståelse blevet beskrevet i henseende til en koblingsbus-dataoverføring, som forløber 5 styret under styring af formidlingsblokkenes virtuelle kanalstyreenheder. Denne forståelse af de forskellige virkemåder turde udgøre et egnet grundlag for den efterfølgende detaljerede beskrivelse af den forholdsvis komplekse styreenhed.

10 Som det fremgår af fig. 2, udgør den i drift værende virtuelle kanalstyreenhed VCC i en formidlingsblok hovedstyreenheden, ved hjælp af hvilken en information videreledes i begge retninger mellem tre hovedenheder i det totale dataformidlingsanlæg. Styre-15 enheden VCC modtager data fra dataoverføringsstyreenheden CC, som skal udsendes enten til en centralprocessor CP eller til en koblingsbus-interface-enhed IBI. Det samme gælder også for en koblings-bus-interfaceenhed og for centralprocessoren, hvis disse 20 enheder fungerer som datakilder.

Denne principielle styringsfunktion af den de virtuelle kanaler vedrørende styreenhed er nærmere an-skueliggjort i fig. 8, som viser denne styreenhed skematisk i et blokdiagram. Af grunde, som er anført i det 25 foranstående, udgør den virtuelle kanalstyreenhed hovedsageligt en datagennemkoblingsenhed, som har datapuf ferkoblere 800 til optagelse af data, som kommer fra de forskellige koblingsbus-interfaceenheder IBI, dataoverføringsstyreindretningen CC og centralpro-30 cessoren CP. Tilsvarende parallelle ledninger 801, 802 og 803, som findes til overføring af data, er tilsluttet på datapufferkobleren 800's indgangsside.

Der findes tilsvarende overføringsledninger 804, 805 og 806 til overføring af data i afgående retning til 35 de forskellige koblingsbus-interfaceenheder IBI, til dataoverføringsstyreindretningen CC samt til centralprocessoren CP, og disse ledninger er tilsluttet på denne datapufferkoblers udgangsside.

DK 157587B

32

Dataoverføringen styres af en overføringsstyreenhed 810. Denne enhed bedømmer arten af de ankommende data og frembringer forskellige grupper af styresignaler, ved hjælp af hvilke datapufferlageret 800rs 5 funktion styres. En underenhed, IBI-overføringsstyreindretningen 811, frembringer styresignaler 814 til frigivelse af en dataoverføring mellem en anfordrende koblingsbus-interfaceenhed IBI til dataoverførings-styreindretningen CC eller til centralprocessoren CP.

10 En anden underenhed, nemlig dataoverføringsstyreindret-ningen 812, frembringer et tilsvarende styresignal 815 til udførelse af en dataoverføring mellem dataover-føringsstyreindretningen CC og en koblingsbus-inter-faceenhed IBI eller centralprocessoren CP. Til 15 videreledning af de fra centralprocessoren CP ankommende data til dataoverføringsstyreindretningen CC eller til en koblingsbus-interfaceenhed IBI findes der en tredje underenhed i dataoverførings-styreenhe-den 810, nemlig CP-overføringsstyreindretningen 813.

20 Denne styreindretning bedømmer den bestemte art af dataoverføringen og frembringer styresignaler 816 til frigivelse af datapufferkobleren 800, således at de pågældende data gennemkobles til en koblingsbus-interfaceenhed IBI eller om nødvendigt til dataoverføringssty-25 reindretningen CC.

Til understøtning af dataoverførings-styreenhe-den 810's arbejdsmåde findes der et retningslager 820 i den virtuelle kanalstyreenhed VCC. Dette lager lagrer styreinformationer vedrørende den individuelle 30 videreledning henholdsvis styring af bestemte fra en datakilde ankommende data til en udvalgt datamodtager. Retningslageret består af to dele, som omfatter en såkaldt virtuel kanalnummer-tabel 821 og en ledningster-minalnummer-tabel 822. Principielt bliver disse lager-35 tabeller anvendt til at etablere en gennemkoblingsfor-bindelse fra en lokal ledningsterminal LT til en fjerntliggende ledningsterminal i en anden formidlingsblok over virtuelle kanaler, nemlig ved hjælp af den

DK 157587 B

33 dynamisk sammenstillede adressestyreinformation. På grundlag af typen af de ankommende data og under udnyttelse af denne styrings-henholdsvis videreledningsin-formation i retningslageret 820 frembringer ovefø-5 ringsstyreenheden 810 de forskellige grupper af styresignaler 814, 815 henholdsvis 816. Viderelednings- informationen bliver for sit vedkommende frembragt af formidlingsblokkens centralprocessor CP på lignende måde som den lokale dirigeringsinformation i et konven-10 tionelt dataformidlingsanlæg. Centralprocessoren bliver derfor understøttet af overføringsstyreenheden 810, som er frigivet med henblik på overføring af data til retningslageret 820, således at en skriveoperation udføres. I forhold hertil kan en vilkårlig dataover-15 føring fra en vilkårlig anden type datakilde føre u-middelbart til en læseoperation, ved hvilken der udlæses data fra retningslageret 820.

Da den virtuelle kanalstyreenhed får tilført anfordringer vedrørende dataoverføringer fra forskellige 20 kilder asynkront og uafhængigt af hinanden, skal sådanne overføringsanfordringer noteres, anerkendes og indordnes i en kø, hvilket sker ved hjælp af den virtuelle kanalstyreenhed. Dette opnås ved hjælp af en overføringsanfordrings-puf ferlogik 830, som modtager de for-25 skellige arter af overføringsanfordringssignaler 831 på sin indgangsside, og som frembringer styresignaler, de såkaldte overførings-aktiveringssignaler 832, med henblik på at påbegynde en udvalgt overføring af de an-fordrede overføringer. Desuden frembringes der en anden 30 gruppe styresignaler, de såkaldte anfordrings-tilbage-stillingssignaler 833, når en bestemt anfordring bliver kvitteret og udført.

Den virtuelle kanalstyreenhed VCC modtager da- ta fra den netop i drift værende dataoverføringsstyre-35 enhed CC og fra den i drift værende centralprocessor CP og udsender data til disse indretninger. Der findes imidlertid en tilhørende gruppe af koblingsbus-in-terfaceenheder IBI, som hver især kan træde i data-

DK 157587 B

34 udveksling med den virtuelle kanalstyreenhed. Af disse grunde er den virtuelle kanalstyreenhed VCC forsynet med yderligere underenheder, med en koblingsbus-inter-face-vælger 840 og med en koblingsbus-interface-til-5 bagestillings-styreenhed 850.

Koblingsbus-interface-vælgeren henholdsvis den tilsvarende vælgeindretning 840 styres af to grupper af styresignaler, som frembringes af overføringsstyreenheden 810. Derved frigives en dataoverføring enten 10 fra dataoverføringsstyreindretningen CC eller fra centralprocessoren CP til en koblingsbus-interfaceen-hed. Den koblingsbus-interfaceenhed IBI, som kommer på tale, vælges i afhængighed af den information, som modtages fra retningslageret 820's virtuelle kanal-15 nummer-tabel 821 over indgangsledningerne 841, som er forbundet med indgangssiden af koblingsbus-interface-vælgeren 840. Koblingsbus-interface-vælgeren 840 frembringer de beskrevne lade-aftastningssignaler, ved hjælp af hvilke der udvælges en koblingsbus-interface-20 enhed. Lade-aftastningssignalerne videreledes over parallelle udgangsledninger 842 på koblingsbus-in-terfacevælgeren.

Koblingsbus-interface-tilbagestillings-styreind-retningen 850 er inddraget i den datatrafik, som an-25 kommer fra en koblingsbus-interfaceenhed. Den pågældende styreindretning reagerer på den udvalgte koblingsbus-interfaceenhed, når en overføringsproces kvitteres og udføres. Den pågældende styreindretning styres af et af overførings-aktiveringssignalerne 832; den modta-30 ger den individuelle koblingsbus-interfaceenheds anfordringssignaler over indgange 851 og bedømmer disse signaler for på udgangen 852 at frembringe tilbagestillingssignaler for den individuelle koblingsbus-interfaceenhed.

35 Den foranstående generelle beskrivelse af den virtuelle kanalstyreenhed VCC har vist, hvorledes forskellige underenheder i den pågældende styreenhed samarbejder med hinanden. I det følgende bliver de for- 35

DK 15 '7 5 8 7 B

skellige underenheder beskrevet mere detaljeret.

Fig. 9 viser et blokdiagram over overføringsan-fordrings-pufferlogikken 830. Det er allerede nævnt, at denne enhed får tilført anfordringssignaler fra for-5 skellige datakilder. Svarende til tre forskellige grupper af datakilder, som kan anfordre en sådan overføring, er overføringsanfordrings-pufferlogikken forsynet med tre forskellige overføringsanfordrings-låsekoblinger 910, 920 og 930. Hver af disse låsekoblinger mod- 10 tager en signaltypes overføringsanfordringssignal. Den første overføringsanfordrings-låsekobling 910 modtager overføringsanfordringer fra dataoverføringsstyre-indretningen CC over en indgangsledning 911 med henblik på at lagre et sådant anfordringssignal, indtil 15 den virtuelle kanalstyreenhed VCC er parat til at opfylde den pågældende anfordring. Den anden overføringslåsekobling 920 modtager overføringsanfordringer fra forskellige koblingsbus-interfaceenheder over en indgangsledning 921 og lagrer de pågældende anfordrings-20 signaler. Denne indgangsledning er forbundet med en udgang på et yderligere ELLER-led 922. Indgangene på dette ELLER-led er parallelforbundet med de styreledninger 923, som overfører overføringsanfordringssignalerne "IBI XFER REQ", der afgives af koblingsbus-25 interfaceenhederne. Ved hjælp af ELLER-leddet 922 bliver den anden overføringsanfordrings-låsekobling 920 indstillet, hvis en koblingsbus-interfaceenhed anfordrer en dataoverføring til den virtuelle kanalstyreenhed VCC. Den tredje overføringsanfordrings-låsekobling 30 930 modtager overføringsanfordringer fra centralprocessoren CP over indgangsledningen 931.

I overensstemmelse med den foreliggende tilstand af de tre låsekoblinger bliver de overføringsanfordringer, som skal tilgodeses, tilført en prioritetsdekoder 35 940 over udgangsledninger 912, 924 henholdsvis 932, som er tilsluttet hver sin af de tre overføringsanford-rings-låsekoblinger. Prioritetsdekoderen 940 er et kommercielt erholdeligt apparat, der eksempelvis kan ud- 3«

DK 157587B

gøres af en komponent med betegnelsen SN74448. Formålet med denne prioritetsdekoder består i at fastlægge en bestemt rækkefølge, i hvilken der reageres på overføringsanfordringer af de forskellige typer af 5. overføringsanfordringer, nemlig i overensstemmelse med den generelle opbygning af en formidlingsblok. I overensstemmelse med det valgte opbygningsskema for formidlingsblokken opretholder dataoverføringsstyreenheden CC i det væsentlige den lokale trafikstrøm fra og til 10 de abonnentpladser, som hører til den pågældende formidlingsblok. Med henblik på at undgå et muligt tab af tegn bliver en dataudvekslingsprocedurer til udførelse af en dataoverføring mellem centralprocessoren CP og dataoverføringsstyreenheden CC og omvendt afviklet.

15 I overensstemmelse hermed bliver der til anfordringer vedrørende dataoverføringsstyreenheden CC valgt en højere prioritet end til anfordringer vedrørende centralprocessoren CP. En middelprioritet vælges til anfordringer vedrørende koblingsbus-interfaceenhederne 20 IBI, hvormed det er tilgodeset, at dataoverføringshastigheden over koblingsbussen er højere end dataoverføringshastigheden mellem den virtuelle kanalstyreenhed og en koblingsbus-interfaceenhed IBI. Den valgte prioritetsrækkefølge fører til, at overføringsanfordrin-25 ger vedrørende dataoverføringsstyreenheden CC får tildelt den højeste prioritet, og at dataoverføringsanfordringer vedrørende centralprocessoren CP har den laveste prioritet. Det skal bemærkes, at der i grunden kan vælges en vilkårlig prioritetsrækkefølge, og at den netop 30 beskrevne realisering blot gengiver en prioritetsrækkefølge. Det vil indses, at anlægsfordringerne kan være forskellige og at følgelig en eller anden anden prioritetsrækkefølge ligeledes kan være en egnet prioritetsrækkefølge .

35 Tre parallelle udgangsledninger 941 på priori- tetskodeapparatet 940 fører tilsammen en udgangskode, som betegner den anfordrende indretning. Denne udgangskode bliver parallelt tilført to yderligere dekoderen-

DK 157587 B

37 heder 950 og 960. Disse to apparater er opbygget af konventionelle tre-til-otte-dekodere. De to dekoderenheder afkoder prioritetsdekoderens udgangskode på den samme måde, men til forskellige tidspunkter. Det skal 5 her bemærkes, at der af. hensyn til beskrivelsens overskuelighed ikke skal gås nærmere ind på de tidsmæssige relationer mellem processerne, for så vidt som de af en hovedtaktgenerator og/eller af uafhængige synkroniseringsenheder frembragte taktstyresignaler ikke er nær-10 mere vist og beskrevet, fordi det må regnes til de sædvanlige foranstaltninger, at sådanne synkroniseringsforanstaltninger også kan forefindes i konventionelle formidlingsanlæg, og fordi realiseringer af sådanne foranstaltninger i sig selv er kendte. I øvrigt skal 15 der her ikke afviges fra disse principper; det anses imidlertid som nyttigt at synkronisere den virtuelle kanalstyreenhed VCC's operationer på en cyklus, som består af flere på hinanden følgende tidsrum henholdsvis taktperioder, eksempelvis seks sådanne taktperioder 20 t0-t5. De tidsmæssige relationer, der ikke uden videre fremgår af den efterfølgende beskrivelse, forklares på grundlag af taktimpulser TP0-TP5, som refererer til hver sin af taktperioderne t0-t5 under en cyklus for den virtuelle kanalstyreenhed.

25 Idet der vendes tilbage til afkodningen af de fra prioritetskodeapparatet 940 afgivne signaler ved hjælp af dekoderenhederne 950 og 960 skal det bemærkes, at de på dekoderenheden 950's udgang 951 optrædende udgangssignaler er aktive signaler, hvilket 30 eksempelvis gælder for et signal "CC SFER ACT”, som indikerer, at en dataoverføringsstyreindretnings-an-fordring er blevet antaget og skal udføres. De på udgangs s iden 961 af den anden dekoderenhed 960 optrædende signaler udgør imidlertid tilbagestillingssigna-35 ler, som refererer til en anfordret dataoverføring, som allerede er blevet udført af den virtuelle kanalstyreenhed VCC. Disse signaler frembringes under styring af taktimpulsen TP4, som tilføres en aftastningsind- 38

DK 15 7 5 8 7 B

gang på dekoderenheden 960. Tidsstyrings-henholds-vis taktskemaet er et sådant, at et aktivt signal optræder før det tilsvarende tilbagestillingssignals optræden, men endnu indenfor den samme cyklus for en 5 virtuel kanalstyreenhed VCC. Hvert af de på den anden dekoderenhed 960*s udgange 961 optrædende udgangssignaler ledes tilbage til en tilbagestillingsindgang på den respektive overføringsanfordrings-låsekobling 910, 920 eller 930, sådan som det er antydet ved 10 små bogstaver a, b og c.

Derved tilbagestilles den tilsvarende overfø-ringsanfordrings-låsekobling; den er da forberedt til modtagelse af et nyt overføringsanfordringssignal. Et nyt overføringsanfordringssignal bliver virksomt, når 15 overføringsanfordrings-låsekoblingerne trigges parallelt ved hjælp af en taktimpuls, som afgives over en udgangsledning på et yderligere OG-led 970. På dette OG-led 970's indgange modtages tidsstyrings-henholdsvis taktimpulsen ΤΡ0 - den første impuls i en cyklus - og et 20 beredskabssignal 942 fra prioritetsdekoderen 940.

Derved indikeres det, at prioritetskodeapparatet befinder sig i en driftsdygtig tilstand til modtagelse af et nyt anfordringssignal. Dette tilbagestillingsprincip for overføringsanfordrings-låsekoblingerne, som trigges 25 med et tidsmæssigt defineret styresignal fra prioritetskodeapparatet 940, gør det muligt for overføringsanfordrings-puf ferlogikken at følge de ankommende overføringsanfordringer i en valgt prioritetsrækkefølge, uden at overføringsanfordringer fra kaldende apparater 30 går tabt. Det på dekoderapparatet 950's udgange 951 optrædende udgangssignal fra overføringsanfordringspufferlogikken udgør det styreindgangssignal 832, som tilføres overføringsstyreenheden 810, se fig. 8. De på dekoderenheden 960's udgange 961 optrædende til-35 bagestillingssignaler udgør anfordrings-tilbagestil-lingssignalet 833, se fig. 8.

Det er blevet forklaret, at koblingsbus-inter-faceenhederne IBI*s dataoverføringsanfordringer skal

DK 157587 B

39 bearbejdes individuelt, fordi flere koblingsbus-inter-faceenheder kan anfordre en dataoverføring. Af denne årsag findes IBI-tilbagestillings-styreenheden 850, se fig. 8. Det i fig. 10 viste blokdiagram viser den 5 nærmere opbygning af denne styreenhed. På lignende måde som overføringsanfordrings-pufferlogikken er den pågældende styreenhed opbygget af et antal yderligere låsekoblinger 1011-1025, som hver har en indgang til modtagelse af anfordringssignalet "IBI XFER REQ" fra en 10 tilhørende koblingsbus-interfaceenhed (svarende til en systemkonfiguration med 15 interfaceenheder). Hver af disse låsekoblinger er på udgangssiden tilsluttet en indgang på et yderligere prioritetskodeapparat 1030, der arbejder på tilsvarende måde som prioritetskode-15 apparatet 940 i overføringsanfordrings-pufferlogikken, se fig. 9. Prioritetskodeapparatet 1030's udgange er parallelt tilsluttet dataindgangene på en 4-til-16-de-koder 1040. Dekoderen 1040 styres ved hjælp af to frigivesignaler, nemlig ved hjælp af signalet "IBI 20 XFER ACT", som frembringes af den i det foranstående beskrevne overføringsanfordring-pufferlogik, og ved hjælp af den fjerde tidsstyrings-henholdsvis taktimpuls TP4 indenfor en cyklus for den virtuelle kanalstyreenhed .

25 Derved kunne en eller anden prioritetsrækkefølge indenfor gruppen af de til en formidlingsblok hørende koblingsbus-interfaceenheder være fastlagt. I denne udførelsesform er det imidlertid antaget, at det normale nummereringsskema også fastlægger prioritetsrækkefølgen.

30 Optaget-tilstanden af den beskrevne kobling fører til frembringelse af nøjagtigt ét udgangssignal under den fjerde tidsstyrings-henholdsvis taktimpuls TP4 i en cyklus for den virtuelle kanalstyreenhed, hvis der fore-• tages en dataoverføring fra en koblingsbus-interface-35 enhed IBI til den virtuelle kanalstyreenhed VCC.

. Dette udgangssignal betegner den sendende koblingsbus-interfaceenhed; det udnyttes til tilbagestilling af den respektive overføringsanfordring. Hvert af disse til-

DK 157587 B

40 bagestillingssignaler bliver desuden ledet tilbage til en tilbagestillingsindgang på de respektive låsekoblinger 1010-1025, hvorved det bliver muligt for priori-tetskodeapparatet 1030's indgangsnetværk at reagere 5 på de endnu ikke tilgodesete overføringsanfordringer med lavere prioritet.

På lignende måde som prioritetskodeapparatet 940 i overføringsanfordrings-pufferlogikken, se fig.

9, er også prioritetskodeapparatet 1030 i IBI-til-10 bagestillingsstyreenheden forsynet med en yderligere udgang 1031, fra hvilken der afgives et driftsberedskabet indikerende beredskabssignal, der betegnes som IBI XFER PARAT-signal. Den med den pågældende udgang forbundne udgangsledning fører et signal, som overvåger 15 prioritetskodeapparatet 1030's driftstilstand. Udgangsledningen 1031 er over en inverter 1050 tilsluttet en indgang på et yderligere OG-led 1060, som over en anden indgang modtager den femte tidsstyrings-henholdsvis taktimpuls TP5, som betegner den sidste 20 fase af den virtuelle kanalstyreenhed VCC's cyklus.

Med OG-leddets udgang er taktindgangene på låsekoblingerne 1010-1025 forbundet parallelt. Dette tilbagekoblingsnetværk muliggør en umiddelbar lagring af en række netop foreliggende dataoverføringsanford-25 ringer fra de enkelte koblingsbus-interfaceenheder, når prioritetskodeapparatet 1030 ikke længere er optaget.

Mens en individuel tilbagestilling af signallåsekoblin-gerne finder sted ved hjælp af et tilbagestillingssignal, er prioritetsdekoderen 1030 bragt i en tilstand, 30 hvor den reagerer på samtlige dataoverfØringsanfordringer, som foreligger i et bestemt øjeblik, uden at nogen anfordring med lavere prioritet undertrykkes.

Den principielle opbygning.af den virtuelle kanalstyreenhed er blevet forklaret under henvisning 35 til fig. 8. Det er her blevet forklaret, at overførings styreenheden 810 udfører den virtuelle kanalstyreenhed VCC's hovedstyreoperationer. I den efterfølgende forklaring af figurerne 11-13 beskrives enkelt-

DK 157587 B

41 heder ved overføringsstyreenheden 810's underenheder.

Det bemærkes, at disse tre underenheder i overføringsstyreenheden under hensyn til, at de tjener lignende formål, i det mindste i en vis udstrækning er opbygget 5 på samme måde, hvorfor det ikke er nødvendigt at beskrive samtlige underenheder i detaljer.

Pig. 11 viser en af de pågældende underenheder, nemlig CC-overføringsstyreenheden, som omfatter to logiske dekoderenheder 1110 og 1120. Disse logiske 10 enheder har frigiveindgange 1111 henholdsvis 1121, som får tilført overførings-aktiveringssignalet "CC XFER ACT", som indikerer en aktiv overføring, og som frembringes af overføringsanfordrings-pufferlogik-ken 830, se fig. 9. CC-overføringsstyreenheden er kun 15 i stand til at arbejde, hvis overføringsanfordringspufferlogikken betegner en dataoverføring fra data-overføringsstyreindretningen CC. De to logiske dekoderenheder 1110 og 1120 har parallelle dataindgange 1112 henholdsvis 1122. Den logiske dekoderenhed 1110 20 får tilført en del af et dataord, som overføres fra da-taoverføringsstyreindretningen CC. Denne del af et dataord betegnes med "CC INFO CONECT CODE"; den fastlægger datatypen af de datasignaler, som afgives til den virtuelle kanalstyreenhed VCC. Der skal skelnes mellem 25 tre typer af data. Et 1-datategn kan referere til den styringsinformation, der skal udsendes til centralprocessoren CP. Datategnet kan desuden gengive en ledningsterminal LT's statusinformation. En sådan statusinformation kan være en styreinformation, som enten re-30 fererer til en intern formidlingsblok-dataoverføring eller til en over busledningssystemet stedfindende kob-lingsbus-dataoverføring. Et dataord med en datainformation fra ledningsterminalerne LT· kan enten tilføres centralprocessoren CP eller en udvalgt interfaceenhed 35 af koblingsbus-interfaceenhederne IBI. Følgelig er den logiske dekoderenhed 1110 forsynet med tre paralleludgange, som betegner de tre forskellige informationstyper af information, som udsendes fra data- 42

DK 15 7 5 8 7 B

overføringsstyreindretningen CC.

På lignende måde har den logiske dekoderenhed 1120 paralleldataindgange 1122, som modtager indgangsinformationssignaler, der er betegnet med 5 "INFO DISPOSITION". Som det skal beskrives nærmere i det efterfølgende, udgør denne information en del af en indføring i en ledningsterminaltabel eller en virtuel kanalnummertabel i retningslageret 820, se fig. 8.

Denne styreinformation udnyttes til styring af dirige-10 ringen med hensyn til den netop betjente overføringsanfordring. I overensstemmelse med et til denne indføring hørende opkalds status bliver den i informations-dispositionsfeltet indeholdte information automatisk aktualiseret af den pågældende centralprocessor 15 CP i formidlingsblokken. Dispositionsfeltets indhold fastlægger det overførte dataord enten som lednings-terminal-statusinformation, der afgives til en koblings-bus-interfaceenhed eller til centralprocessoren CP, eller som ledningsterminal-data, der ligeledes kan af-20 gives til centralprocessoren CP eller til en koblingsbus-enhed IBI. Svarende til de fire muligheder for udsendelse henholdsvis afgivelse af to forskellige typer af data til to forskellige typer af datamodtagere har den logiske dekoderenhed 1120 fire parallelle sty-25 resignaludgange 1123. Det skal nævnes, at disse udgange ikke er eksklusivt drevne udgange, således at en information kan udsendes parallelt til centralprocessoren CP og til en koblingsbus-interfaceenhed IBI.

Enkeltheder ved den logiske dekoderkobling 1120 30 er vist i fig. 12. Den logiske dekoderenhed 1120 omfatter en yderligere 3-til-8-dekoder 1200, som har en frigiveindgang 1201, tre dataindgange 1202 og fire udgange 1203-1206. De øvrige fire udgange på det konventionelle element bliver ikke udnyttet ved denne an-35 vendelse. Styresignalet "CC XFER ACT" tilføres indgangen 1201; det bevirker frigivelse af informationsoverføringen til dataindgangene 1202, nemlig parallelt, således at dekoderen kan afkode informationen. Den på

DK 157587 B

43 disse dataindgange 1202 optrædende information udgør indholdet af informations-dispositionsfeltet i den netop adresserede indføring til retningslagertabellerne.

Den netop foreliggende kode afkodes af dekoderelementet 5 1200 med henblik på frembringelse af tilsvarende ud gangssignaler på dekoderudgangene 1203-1206.

Et på den første dekoderudgang 1203 optrædende signal betyder blot, at "intet skal ske". Det på den anden dekoderudgang 1204 optrædende udgangssignal 10 specificerer det netop overførte dataord som lednings-terminal-statusinformation, der skal udsendes til centralprocessoren, eller som ledningsterminaldata, der skal udsendes til en koblingsbus-interfaceénhed. Et på den tredje dekoderudgang 1205 optrædende styre-15 signal fastlægger enten ledningsterminal-statusinforma-tionen eller dataene til udsendelse til centralprocessoren. Endelig bliver det af det på den fjerde udgang 1206 optrædende udgangssignal fastlagt, om ledningsterminal-status informationen skal udsendes til central-20 processoren CP, eller om der skal udsendes data til centralprocessoren og data til en koblingsbus-interfa-ceenhed.

Den anden dekoderudgang og den fjerde dekoderudgang er forbundet med hver sin tilsvarende indgang 25 på et NOR-led 1210. På en udgang 1211 på NOR-leddet frembringes der et styresignal, som er betegnende for en dataoverføring af ledningsterminaldata, der skal udsendes til en af koblingsbus-interfaceenhederne. Et andet NOR-led 1220 er på indgangssiden tilsluttet den 30 tredje og den fjerde udgang på dekoderelementet 1200.

Dermed frembringer det pågældende NOR-led et udgangssignal, som er betegnende for en dataoverføring af ledningsterminaldata til centralprocessoren CP.

Som det vil fremgå af en sammenlignende betragt-35 ning af fig. 11, udgør de to styresignaler "LT DATA til IBI" og "LT DATA til CP" udgangssignaler fra de logiske dekoderenheder 1120. Følgelig kan hele den logiske dekoderenhed 1120, som det turde fremgå, være

DK 157587B

44 opbygget af 3-til-8-dekoderelementer og grupper af NOR-led.

Den logiske dekoderenhed 1110 i fig. 11 er følgelig opbygget på lignende måde som den betragtede 5 logiske enhed; den logiske enhed 1110 frembringer tilsvarende styresignaler på udgange 1113. Styresignalerne, der er afledt fra dataoverføringsstyreindret-nings-informationens indholdskode, betegner den pågældende informationstype. De fra informations-disposi-10 tionsfeltet afledte styresignaler karakteriserer forbindelsesstyringen henholdsvis videreledningen af et overført dataord til en modtageindretning, dvs. til centralprocessoren CP eller til en koblingsbus-interfaceen-hed IBI.

15 Et logisk netværk, som omfatter yderligere OG- led 1131-1134 og to yderligere ELLER-led 1141, 1142, findes på udgangssiden af de to logiske dekoderenheder 1110 og 1120. OG-leddene 1131-1134 kombinerer hver især et af de på en udgang på den første logiske deko-20 derenhed 1110 optrædende styresignaler med et tilsvarende styresignal, som optræder på en af udgangene på den anden logiske dekoderenhed 1120. ELLER-leddet 1141 er på indgangssiden forbundet direkte med udgangene på OG-leddene 1131 og 1132 samt med en styre-25 signaludgang på den logiske dekoderenhed 1110. Hvert af de ELLER-leddet 1141 tilførte indgangssignaler fastlægger en tilstand for en dataoverføring fra data-overføringsstyreindretningen CC til centralprocessoren CP. Det på udgangen af ELLER-leddet 1141 optrædende 30 styresignal, som er betegnet med "CC til CP EN", karakteriserer disse tilstande.

Den anden halvdel af det logiske netværk, som består af OG-leddene 1133 og 1134 samt det andet ELLER-led 1142, afleder følgelig ud fra udgangssigna-35 lerne fra de logiske dekoderenheder 1110 og 1120 den tilstand, ved hvilken dataene skal overføres til en udvalgt koblingsbus-interfaceenhed IBI. Det på udgangen af ELLER-leddet 1142 frembragte tilsvarende styre- 45

DK 15 7 5 8 7 B

signal er betegnet med "CC til IBI EN".

I det foranstående er det under henvisning til figurerne 11 og 12 blevet forklaret, hvorledes der frembringes frigivesignaler for en dataoverføring mellem 5 dataoverføringsstyreindretningen CC på den ene side og centralprocessoren CP eller en koblingsbus-inter-faceenhed IBI ' på den anden side. I tilfælde af en dataoverføringsanfordring ved en koblingsbus-interface-enhed bliver forbindelseslednings-styreinformationen for 10 et dataord, der skal overføres, på lignende måde afledet fra den information, som er indeholdt i dataordet, samt af indholdet af en indføring i retningslageret, som hører til det pågældende opkald. IBI-overførings-styreenheden 811, se fig. 8, er af lignende opbygning, 15 hvorfor denne opbygning ikke er vist nærmere på tegningen. I øvrigt forekommer en detaljeret beskrivelse af denne styreenhed ikke at være nødvendig.

Som følge af processoren CP's specielle styrefunktion adskiller opbygningen af CP-overføringsstyre-20 enheden 813, se fig. 8, sig noget fra opbygningen af de beskrevne overføringsstyre-underenheder. Informationens indholdskode, som overføres fra centralprocessoren CP til dataoverføringsstyreindretningen CC eller til en koblingsbus-interfaceenhed IBI, bestemmer fuld-25 stændigt de overføringsoperationer, der skal udføres.

Dette fremgår af fig. 13, som skematisk viser opbygningen af CP-overføringsstyreenheden 813. Styreenheden omfatter ligeledes en logisk dekoderenhed 1300, som kan være opbygget af konventionelle dekoderelemen-30 ter og af et logisk netværk, der minder om netværket i CC-overføringsstyreenheden. Den logiske dekoderenhed 1300 har en frigiveindgang 1301, som får tilført styresignalet "CP XFER ACT", der frembringes af over-føringsanfordrings-pufferlogikken 813, se fig. 8.

35 Signalet overfører den logiske dekoderenhed 1300 til en driftstilstand, hvis en dataoverføring er blevet antaget af centralprocessoren CP. Paralleldataindgan-gene 1302 på den logiske dekoderenhed 1300 modtager

DK 157587 B

46 det overførte dataords indholdskode. I afhængighed a.f koden foretages dirigeringen af den information, der skal overføres. Indholdskoden specificerer dirigering enten til dataoverføringsstyreindretningen CC eller 5 til en koblingsbus-interfaceenhed IBI, sådan som det fremgår af styresignalerne, der frembringes på den logiske dekoderenhed 1300's udgange 1303 og 1304.

En dataoverføringsanfordring fra centralprocessoren CP's side kan være forskellig fra de andre an-10 fordringer, for så vidt som centralprocessoren CP styrer operationer i retningslageret 820, se fig. 8. Læseprocesser vedrørende udlæsning af informationer fra retningslageret kan i forbindelse med dataoverføringer udløses fra en koblingsbus-interfaceenhed IBI eller 15 fra dataoverføringsstyreindretningen CC. Centralprocessoren CP er imidlertid den eneste styreenhed, som udfører skriveoperationer, ved hvilke der indskrives informationer henholdsvis data i retningslagerets tabeller med henblik på aktualisering af styrings- og 20 dirigeringsinformationen. De øvrige udgange 1305-1308 på den logiske dekoderenhed 1300 fører styresignaler, som vedrører sådanne skrive- eller læseprocesser til eller fra retningslageret. Det vil indses, at styreudgangene 1303 og 1304 på den ene side og styreudgan-25 gene 1305-1308 på den anden side fører signaler på ikke-eksklusiv form.

De seks forskellige frigivesignaler, som frembringes af overføringsstyreenheden 810, se fig. 8, styrer driften af datapufferkobleren 800, se fig. 8, 30 og IBI-vælgeenheden 840, se fig. 8. I det følgende forklares opbygningen og virkemåden af IBI-vælgeenheden 840 under henvisning til fig. 14.

IBI-vælgeenheden omfatter et kommercielt erhol-deligt 4-til-16-dekoderelement 1400, som har to fri-35 giveindgange 1401 og 1402. Et yderligere ELLER-led 1410 modtager på indgangssiden frigivesignaler "CP til IBI ENABLE" samt "CC til IBI ENABLE". Det pågældende ELLER-led er på udgangssiden tilsluttet den

DK 157587 B

47 første frigiveindgang 1401 på dekoderelementet 1400.

Den anden frigiveindgang 1402 på dekoderelementet 1400 udnyttes til tidsmæssig styring af dekoderelementet 1400's funktion. Den pågældende frigiveindgang 5 får tilført den fjerde tidsstyrings-henholdsvis taktimpuls TP4. I tilfælde af en aktiveret dataoverføring til en koblingsbus-interfaceenhed IBI er dataindgangene 1403 på dekoderelementet 1400 aktiveret under denne taktimpuls TP4's "ON"-tilstand. De over 10 indgangene 1403 modtagne signaler bliver da afkodet ved hjælp af dekoderelementet 1400 med henblik på at frembringe eksklusive styresignaler på dekoderelementet 1400's udgang 1404. Over dataindgangene 1403 modtager dekoderelementet dirigeringsinformationen fra 15 retningslageret med henblik på at fastlægge den ene udvalgte koblingsbus-interfaceenhed. De eksklusivt aktiverede udgange 1404 fører et lade-aftastningssig-nal, f.eks. signalet LD IBI 1 STR til udvælgelse af den første koblingsbus-interfaceenhed IBI 1 i den 20 tilhørende gruppe af sådanne enheder. Aftastningssignalet afgives over en særskilt aftastningsledning til den tilhørende koblingsbus-interfaceenhed med henblik på at styre en skriveproces, ved hvilken der indskrives data i indgangsdatapufferen 706, se fig. 7, sådan som det 25 er blevet beskrevet.

I det foranstående er der flere gange refereret til den information, som er blevet modtaget fra retningslageret 820, se fig. 8. Retningslageret forklares nu detaljeret under henvisning til figurerne 15-17.

30 Fig. 15 viser opbygningen af dette lager, som indeholder adresse-dekoderenheder. Retningslageret består af to dele, den virtuelle kanalnummer- (VC-Nr.)-tabel 821 og ledningsterminal- (LT-Nr.)-nummertabel 822. Formatet af indføringerne i disse tabeller fremgår detaljeret 35 af figurerne henholdsvis 16 og 17.

I det konventionelle dataformidlingsanlæg, som det er beskrevet indledningsvis, omfatter dataoverfø-ringsstyreindretningen CC et forbindelseslager, som

DK 157587 B

48 lagrer en ledningsterminaladresse samt en ledningsspecifik styrings- og statusinfomation. På lignende måde udnyttes tabellerne i retningslageret til at lede tegn fra en datakilde til en datamodtager, idet kob-5 lingsbussen udnyttes. Således har den virtuelle kanal-nummertabel 821 ialt 4032 indføringer for opkaldblokke, som nødvendiggør en koblingsbusforbindelse henholdsvis en koblingsbus-dataoverføring. Formatet af en sådan indføring i tabellen 821 fremgår af fig. 16.

10 Et 12-bit-felt 1610 indeholder det i det efterfølgende som virtuelt kanalnummer betegnede kanalnummer VC-Nr. for en virtuel kanal. Det følgende 3-bit-felt 1610, det såkaldte informations-dispositionsfelt, indeholder en styreinformation for dirigeringen henholdsvis videre-15 ledningen af et dataord eller en del af et dataord, som skal overføres til en på tale kommende datamodtager.

Det følgende 6-bit-felt 1612 indeholder nummeret SB-Nr på den fjerne formidlingsblok. Et yderligere felt 1613 med en længde på 12 bit er reserveret for 20 ledningsterminalnummeret LT-Nr på den fjerne plads.

Et yderligere 4-bit-felt 1614 indeholder en angivelse om nummeret BUS-Nr på en busledning, ved hjælp af hvilken en af koblingsbusledningerne og en af koblings-bus-interfaceenhederne vælges, som reserveres dette op-25 kald. Endelig indeholder et 2-bit-felt 1615 paritetsbit, ved hjælp af hvilke indføringens indhold kan testes med hensyn til sin rigtighed. Indføringen som helhed har en længde på 38 bit.

Hver af de 4032 indføringer i ledningsterminal-30 nummertabellen 822 hører til en lokal ledningsterminal i formidlingsblokken. Denne forud foretagne tildeling svarer til et reduceret dataformat for indføringerne i ledningsterminal-nummertabellen i fig. 17. Et første 3-bit-felt 1710 udgør informations-disposi-35 tionsfeltet. Det andet felt 1711 med en længde på 12 bit indeholder det virtuelle kanalnummer VC-Nr. Det følgende 6-bit-felt 1712 er reserveret for formidlingsbloknummeret SB-Nr for den fjerne formidlings-

DK 157587B

49 blok. Et yderligere 4-bit-felt 1713 indeholder nummeret BUS-Nr på den koblingsbusledning, der er reserveret til dette opkald. Det sidste felt 1714 indeholder en enkelt bit, som er paritetsbitten. Den totale længde 5 af hver indføring omfatter 26 bit.

Der henvises nu igen til fig. 15. Det ses, at retningslagerets paralleludgange er betegnet med tilsvarende dele af indføringerne. Retningslageret adresseres ved hjælp af adresse-dekoderenheder, som enten 10 stiller en adresse til udvælgelse af en indføring i den virtuelle kanalnummertabel 821 eller en indføring i ledningsterminal-nummertabellen 822 til rådighed. Hver af disse to adresse-dekoderenheder omfatter to tilsvarende grupper af tastede datapuffere 1510, 1511 samt 15 1520, 1521. Datapufferne er hver især vist ved et enkelt pufferelement. Datapufferne 1510 er på indgangssiden forbundet parallelt med ankommende dataledninger, som er tilsluttet koblingsbus-interfaceenhederne over vælge-interfaceenheden SIF, se fig. 7. Disse da-20 taledninger fører det lokale virtuelle kanalnummer, som er del af et dataord, der overføres fra en anfordrende koblingsbus-interfaceenhed. Datapufferne 1510 har frigiveindgange, som får tilført styresignalet "IBI XFER ACT", således at de kommer i en driftstilstand, så snart 25 den virtuelle kanalstyreenhed antager henholdsvis overtager udførelsen af en dataoverføringsproces, som er an-fordret af en koblingsbus-interfaceenhed IBI.

Indgangene på den anden gruppe af tastede datapuffere 1511 er parallelt tilsluttet ankommende data-30 ledninger, som overfører data i ankommende overføringsretning, og som er forbundet med centralprocessoren CP. Den udvalgte gruppe af dataledninger overfører desuden kanalnummeret på den lokale virtuelle kanal.

Datapufferen 1511 har frigiveindgange, som 35 parallelt er forbundet med et yderligere ELLER-led 1512, som over to indgange får tilført styresignaler, der frembringes under bearbejdningen af en dataoverføringsanfordring fra centralprocessoren CP. De to sty-

DK 157587 B

50 resignaler frembringes af CP-overføringsstyreenheden 1300/ se fig. 13. Det på den logiske dekoderenhed 1300's udgang 1306 optrædende signal fastlægger som allerede beskrevet en skriveproces vedrørende retnings-5 lageret.

Det andet styresignal bliver frembragt, når en centralprocessor CP betegner data, der skal udsendes til en koblingsbus-interfaceenhed IBI. Dette styresignal optræder på den logiske dekoderenhed 1300's 10 udgang 1304. De to signaler styrer de tastede datapuffere 1511 uafhængigt af hinanden i driftsdygtig tilstand.

Den anden gruppe af tastede datapuffere 1520 og 1521 udnyttes til pufferlagring af adresseinforma-15 tionen med henblik på at kunne udvælge en indføring i ledningsterminal-nummertabellen 822. En indføring i ledningsterminal-nummertabellen 822 kan udvælges, mens et dataord overføres fra dataoverføringsstyreindretnin-gen CC til en koblingsbus-interfaceenhed IBI eller 20 mens der udføres en skriveproces vedrørende en indføring under styring af centralprocessoren CP. Frigiveindgangene på den tastede datapuffer 1520 får tilført styresignalet "CC til IBI ENABLE", som frembringes af CC-overføringsstyreenheden 812, se fig. 8. Under fri-25 givesignalets tilstedeværelse får den tastede datapuffer 1520 tilført adresseinformationen på paralleldata-indgangene. Denne adresseinformation udgør en del af et dataord, som overføres fra dataoverføringsstyreindretning en CC.

30 De tastede datapuffere 1521 modtager på til svarende måde over deres paralleldataindgange den adresseinformation, der tilføres fra centralprocessoren CP. De pågældende datapuffere frigives ved hjælp af styresignalet "WR LT ENABLE". Dette styresignal er et 35 af de frigivesignaler, som frembringes af CP-overføringsstyreenheden 813, se fig. 8 og 13. Til hver tabel i retningslageret hører der endvidere en konventionel adressedekoder 1530, sådan som det fremgår skema-

DK 157587 B

51 tisk af fig. 15. Ved den viste konfiguration findes der to sådanne adressedekodere 1513, som hører til hver sin af de to tabeller i retningslageret. Hver indgang på adresse-dekoderenhederne er i fællesskab tilsluttet 5 udgangene på en gruppe datapuffere 1510, 1511 henholdsvis 1520, 1521. Paralleludgangene på hver adres sedekoderenhed er tilsluttet tilsvarende adresseindgange ADDR på retningslageret. Opbygningen tillader en uafhængig adressering af de to lagertabeller. Hvis den 10 tidsmæssige styring af retningslagerets læse-/skrive-processer kan indrettes således, at der ikke optræder nogen overlapning mellem processerne vedrørende de forskellige tabeller, vil der også kunne anvendes en enkelt adressedekoder. En fælles adressedekoderenhed ville dæk-15 ke udvælgelsen af. 2 x 4032 indføringer i lageret som helhed, således at det totale antal dekoderkomponenter ville være det samme. Den eneste forskel ville bestå i, at en yderligere adressebit skulle afledes af tilstanden af de styresignaler, der frembringes af CP-overfø-20 ringsstyreenheden 812, til udførelse af læse-/skrive-processer vedrørende den de virtuelle kanalers numre indeholdende kanalnummertabel og vedrørende lednings-terminal-nummertabellen. Sådanne styresignaler bliver i overensstemmelse med den foreliggende koblingsopbyg-25 ning særskilt tilført de tilsvarende frigiveindgange, der er betegnet som indgange RD/WRITE.

Efter at samtlige forskellige styreenheder og vælgeenheder i den virtuelle kanalstyreenhed er blevet beskrevet i det foranstående, skal det nu forklares, 30 hvorledes formidlingsoperationen forløber for et dataord, som kommer fra en datakilde, nemlig dataoverfø-ringsstyreindretningen, en koblingsbus-interfaceenhed eller centralprocessoren, og som afgives til en datamodtager, der kan være en af de forannævnte indretnin-35 ger.

Formidlingsprocessen udføres under anvendelse af datapufferkoblerne 800, se fig. 8. Fig. 18 viser mere detaljeret opbygningen af formidlingsanlæggets koblere.

DK 157587 B

52

Anlægget omfatter seks grupper af tastede datapuffere 1810, 1815, ... 1835. Også her er hver gruppe af da tapuffere blot repræsenteret ved et element. Det vil fremgå, at der skal findes lige så mange enkelte data-5 puffere i hver gruppe som der forefindes parallelle ankommende dataledninger, altså dataledninger, som tilfører data i ankommende overføringsretning. Da pufferelementerne er af konventionel opbygning og blot ligger parallelt i relation til de data i ankommende og af-10 gående overføringsretning førende dataledninger, anses en detaljeret beskrivelse her ikke for nødvendig.

Arrangementet af de seks grupper af tastede datapuffere svarer til formidlingsprincippet ved formidling af data, som tilføres fra en af tre forskellige 15 indretninger, og som skal overføres til en af to indretninger. Dette overføringsprincip fører til, at der findes seks forskellige dataoverføringsstrækninger. I overensstemmelse hermed er dataledningerne 802, som tilfører data fra overføringsstyreindretningen CC, 20 parallelt tilsluttet tilsvarende dataindgange på den første og den tredje gruppe af tastede datapuffere 1810 og 1820. Dataledningerne 803, som fører data, der afgives fra centralprocessoren CP, er tilsluttet indgange på den anden og den femte gruppe af tastede data-25 puffere 1815 og 1830. Endelig er dataledninger 801, som overfører et fra en koblingsbus-interfaceenhed overført dataord, tilsluttet indgange på den fjerde og den femte gruppe af tastede datapuffere 1825 og 1835.

På lignende måde som arrangementet af indgangs- .

30 forbindelser er dataledninger 804, 805 og 806, som overfører data i afgående overføringsretning, tilsluttet udgangene på to forskellige grupper af de tastede datapuffere. Dataledningerne 804, som overfører afgående data til en koblingsbus-interfaceenhed IBI, er 35 parallelt tilsluttet den første og den anden gruppe af tastede datapuffere 1810 og 1815. Dataledningerne 806, som udgør dataledninger, der fører afgående data til centralprocessoren CP, er tilsluttet den tredje

DK 157587 B

53 og den fjerde gruppe af tastede datapuffere 1820 og 1825. Dataledningerne 805 for afgående data til data-overføringsstyreindretningen CC er parallelt tilsluttet udgangene på den femte og den sjette gruppe af tas-5 tede datapuffere 1830 og 1835.

I overensstemmelse med det generelle skema for datatrafikken frigives grupperne af tastede datapuffere af hver sit styresignal af de seks frigive-styresignaler, som frembringes af overføringsstyreenheden 810, 10 se fig. 8. Det er blevet forklaret detaljeret, hvorledes disse styresignaler frembringes, således at illustrationen i fig. 18 for så vidt turde være forståelig. Under en cyklus for den virtuelle kanalstyreenhed VCC aktiveres kun en dataanfordring for en koblingsbus-in-15 terfaceenhed IBI, dataoverføringsstyreindretningen CC eller centralprocessoren CP. Efter stedfunden analyse af det til overføring bestemte dataords forbindelsesledning eller -dirigering frembringes et af disse frigivesignaler af den pågældende underenhed i over-20 føringsstyreenheden 810. Dette frigive-styresignal tilføres den pågældende gruppe af tastede datapuffere med henblik på at styre disse pufferes driftstilstand.

Også her bliver, som det fremgår af fig. 18, de tilførte data ikke egentligt kanaliseret gennem en gruppe af 25 de i drift værende datapuffere, men et dataord, der skal afgives i afgående retning, kan indeholde erstattede eller nysammenstillede bitgrupper. Sådanne bitgrupper kan vedrøre status- og dirigerings-styreinformatio-nen såsom kanalnummeret for en virtuel kanal, der skal 30 benyttes til en fjern formidlingsplads, og formidlingsbloknummeret for den fjerne formidlingsblok i et dataord, som over dataledningerne 804 skal udsendes til en koblingsbus-interfaceenhed IBI. Ifølge et andet eksempel omfatter det dataord, der skal udsendes til data-35 overføringsstyreindretningen CC, desuden en bitgruppe, som betegner ledningsterminalnummeret. Dette ledningsterminalnummer kan enten frembringes direkte af centralprocessoren CP og gennemkobles over den 54

DK1S7587B

femte gruppe af tastede datapuffere 830, eller det Jean udlæses fra en indføring i retningslageret og derefter ledes videre over den sjette gruppe af tastede datapuffere 1835.

5 Ved hjælp af det beskrevne dataformidlingsanlæg kan der afvikles to forskellige typer af opkald henholdsvis forbindelser, nemlig forbindelser mellem to lokale ledningsterminaler LT, som hører til en og samme formidlingsblok, altså såkaldte interne formid-10 lingsblokforbindelser, og forbindelser mellem to fjerne ledningsterminaler, som hører til forskellige formidlingsblokke. De sidstnævnte forbindelser betegnes som inter-formidlingsblokforbindelser. Forbindelser af den førstnævnte type udføres desuden på samme måde som for-15 bindeiser i det indledningsvis betragtede kendte basisformidlingsanlæg. En beskrivelse af sådanne forbindelser anses her kun for nødvendige i den udstrækning, som det er nødvendigt til tydelig skelnen mellem opkald-henholdsvis forbindelsesprocedurer og sådanne, ved 20 hvilke koblingsbussystemet benyttes.

En intern formidlingsblokforbindelse indledes ved, at man eksempelvis i en dobbeltstrøms-koblings-kreds inverterer en tilstand af en fremad-signalerings-vej fra start-polaritet (pause) til stop-polaritet 25 (tegn). Ved begrebet "fremad" forstås her forbindelses-opbygningsretningen. Den til den kaldende abonnentplads hørende ledningsterminal henholdsvis det pågældende ledningsterminaludstyr· LT erkender dette polaritetsskift og melder det til centralprocessoren CP over 30 dataoverføringsstyreindretningen CC. Da den forudgående tilstand af den kaldende ledning var en ledig lednings tilstand, bliver polaritetsskiftet opfattet som opkald- henholdsvis forbindelsesanfordring. Centralpro-• cessoren CP udfører en opkald- henholdsvis forbindel-35 sesstyrerutine, hvorpå der overføres et opkaldbekræftelsessignal over bagud-signaleringsvejen. I afhængighed af ledningstypen og det til den pågældende ledning hørende signaleringskriterium kan dette opkaldbekræftelsessig-

DK 157587 B

55 nal enten være et kontinuerligt signal eller et kortvarigt signalskift fra start-polaritet til stop-polari tet. I en subrutine i centralprocessoren CP bliver et som opkaldblok betegnet område i hovedlageret til-5 delt den kaldende ledning. Dette lagerområde benyttes til dynamisk lagring af data, der er nødvendige til styring af forbindelsesopbygningen og forbindelsesudløsningen. Så fremt der foreligger en anvendelighed, bliver det pågældende lagerområde udnyttet til en efter-10 følgende opkalddata- henholdsvis forbindelsesdataoptegnelse. I overensstemmelse med CCITT-rekommandationerne bliver opkald- henholdsvis forbindelsesbekræftelsessignalet udsendt indenfor 150 ms efter modtagelsen af for-bindelsesanfordringen.

15 Såfremt der foretages en opkalddataoptegnelse af dataformidlingsanlægget, skal den kaldende abonnentplads ' identitet sædvanligvis først kontrolleres. Dette kan ske ved, at der anfordres en svarkode, som skal optræde inden for et fastlagt tidsrum, efter at anfordrin-20 gen har fundet sted. Modtagelsen af hele svarkoden overvåges, og om nødvendigt kan der foretages en kontrol af kodeindholdet.

Efter stedfunden tildeling af forbindelsesblokken frembringer centralprocessoren CP et vælgeop-25 fordringssignal, som tilføres den kaldende abonnentplads. Der findes forskellige former for et sådant signal, der kendes som stop-polaritetsimpuls eller som "giv svar" (give answer ga) eller som "dato og døgntid"-information. Det pågældende signals form kan være fast-30 lagt på en forbindelsesledningsgruppe på abonnentplads-basis.

Efter udførelse af de i det foranstående forklarede processer reagerer den kaldende abonnentplads ved afgivelse af en vælgeinformation, som afgives til den 35 tilhørende ledningsterminal LT og over den virtuelle kanalstyreenhed VCC tilføres centralprocessoren CP. Centralprocessoren CP lagrer kun selve vælgeinformationen i forbindelsesblokken? visse gyldigheds- hen-

DK 157587 B

56 holdsvis ordenstegn såsom pauseskridt udelades. Vælge-informationens afslutning erkendes ved modtagelse af et vælgeafslutningssignal, f.eks. "+" efter optræden af et forudbestemt antal cifre eller som følge af udløbet af 5 et fastlagt tidsrum efter modtagelse af det sidste vælgeciffer .

Den i den tildelte forbindelsesblok i hovedlageret lagrede vælgeinformation undersøges ved hjælp af underrutiner, som udføres af centralprocessoren CP.

10 Dirigeringstabellerne, der er lagret i centralenhedens database, benyttes til at bestemme den afgående ledning. Sådanne tabeller kunne til visse anvendelsestilfælde indeholde en hovedlinie .og alternative linier, som er til rådighed ved retningsbestemmelsen. Grundlaget for 15 den alternative linie eller forbindelsesledning er, at alle netværkets punkter inklusive de direkte tilsluttede abonnentstationer, hvortil en tilgang er mulig, betragtes som designationer. Alle disse designations- henholdsvis bestemmelsesangivelser indføres i en linie-20 henholdsvis forbindelsesledningstabel. Linieinformationen svarende til det første valg eller svarende til en alternativ linie omfatter et linie- eller forbindelses-ledningsgruppenummer, der skal benyttes, samt kode-cifre, som skal adderes dertil, nemlig enten som kerne-25 tal eller ændret. Det betyder, at det nummer, der faktisk skal udsendes, kan være forskelligt i afhængighed af den ved forbindelsesgennemkoblingen benyttede ledningsgruppe. Denne forbindelseslednings-underrutine kan inkludere specielle søgemetoder, som benyttes ved søg-30 ning af en ledig ledning inden for en linie- eller forbindelsesledningsgruppe. Under vælgeanalysen foretages der desuden en kontrol med henblik på at bestemme, om en ønsket forbindelse er tilladelig. Den til den sådan spærrekontrol benyttede information udgøres af en klas-35 sedata, som er specifikke for trafikken og for forbindelsesledningsgrupperne .

Når en centralprocessor CP har afsluttet forbindelsesdirigeringsproceduren, bliver forbindelsen 57

DK 15758.7 B

gennemkoblet til en udvalgt ledningsterminal LT som resultat af analysen og af forbindelsesdirigeringsproceduren. Centralprocessoren CP afgiver en kommando til den udvalgte ledningsterminal LT over den transparen-5 te virtuelle kanalstyreenhed VCC og dataoverføringsstyre indretningen CC, således at den pågældende valgte ledningsterminal LT accepterer opkaldet henholdsvis forbindelsen. Den opkaldte abonnentplads reagerer da på anfordringen ved, at den bevirker en invertering 10 af den kontinuerlige polaritet på ledningen eller sender en impuls tilbage.

Signalet erkendes af den til den opkaldte ledning hørende ledningsterminal og meldes til centralprocessoren CP, i hvilken det pågældende signal op-15 fattes som opkald-bekræftelsessignal. Hvis opkald-bekræftelsessignalet ikke modtages inden for et bestemt tidsrum, bliver der automatisk indledt en ny testprocedure. Når den opkaldte abonnentplads er parat, får formidlingsanlægget tilført et forbindelsessignal. Det-20 te signal erkendes af centralprocessoren CP, som for sit vedkommende udsender et forbindelsessignal til den kaldende abonnentplads og dermed indleder gennemkob-1ingen.

Dette sker ved, at den opkaldte ledningsterminal 25 LT's adresse indføres i en indføring i forbindelseslageret, som findes i dataoverføringsstyreindretningen CC. Denne indføring, som dækker et ord i forbindelseslageret, er forinden blevet tildelt en bestemt ledningsterminal LT. Den samme lageroperation anvendes 30 forøvrigt på den tilsvarende indføring, som hører til den opkaldte ledningsterminal LT. I dette tilfælde lagres den kaldende ledningsterminals adresse. Efter at forbindelsessignalet er blevet udsendt, bliver den gyldige forbindelsesblok ført ud af centralenhedens hoved-35 lager MM og pufferlagret i den perifere database.

Efter at forbindelsestilstanden er blevet etableret, bliver centralprocessoren CP frigivet henholdsvis udløst, fordi der nu overføres data fra led- - 58

DK 157587 B

ningsterminal til ledningsterminal over dataoverføringsstyreindretningen CCf uden at der dertil kræves yderligere understøttelse fra centralprocessoren CP bortset fra en enkel overvågning af driften, nemlig for at 5 sikre, at forbindelsestilstanden ikke overskrider et bestemt maksimalt tidsrum.

Centralprocessoren CP overtager påny styringen ved forbindelsens ophævelse. En forbindelsesophævelse henholdsvis forbindelsesfrakobling kan indledes fra en-10 hver abonnentplads, eksempelvis ved betjening af signaleringsenhedens udløsningstast. Denne proces bevirker frembringelse af udløsningssignaler. Det antages her, at ophævelses- eller udløsningsanfordringen udsendes af den kaldende abonnentplads og erkendes af det tilhøren-15 de ledningsterminaludstyr LT. Dette ledningsterminaludstyr LT overfører da denne information over data-overføringsstyreindretningen CC til centralprocessoren CP. Derpå begynder centralprocessoren CP med en udløsningsprocedure. Under denne procedurer omkobler 20 centralprocessoren CP signalniveauet på den opkaldte ledningsterminal LT's ledning til start-polaritet og kontrollerer varigheden af udløsningsanfordringen på den kaldende abonnentledning. Derved opfattes et tidsrum, som overskrider en værdi på 450 ms, som udløsnings-25 signal. Først bliver en tom lagerplads til forbindelsesblokken i hovedlageret igen tildelt forbindelsen, og desuden bliver den pufferlagrede opkald- henholdsvis forbindelsesblok overført fra databasen til det netop tildelte lagerområde. Opkalddataoptegnelsen kan da fort-30 sættes. Derudover bliver der som reaktion på udløsningssignalets optræden sendt et udløsnings-bekræftelsessignal til den kaldende abonnentplads. Udløsnings-bekræftelsessignalet forventes ligeledes af den opkaldte abonnentplads indenfor et forudbestemt tidsrum. Hvis 35 det pågældende signal ikke modtages inden for det bestemte tidsrum, bliver den pågældende ledning omkoblet til en opfangnings- eller holdetilstand. Uden nogen yderligere ændring indenfor et meget kort tidsrum afgi-

DK 157587 B

59 ves der et defekt-signal. En ledning, som er blevet udløst, kan først belægges efter et sikkerheds-forsinkelsestidsrum på nogle sekunder, nemlig for at gøre det muligt for enhver fjern formidlingsplads på sin vis at blive fuldstændig udløst og forberedt på modtagelse af et nyt opkald henholdsvis en ny forbindelse. En ankommende opkald- henholdsvis forbindelsesanfordring bliver imidlertid tilgodeset, såfremt der er forløbet et minimalt tidsrum, som er kortere end sikkerhedstidsrummet. Så snart sikkertidsrummet betynder, bliver der straks afgivet et signal med startpolaritet både til den sendende del og til den modtagende del af ledningen.

Den beskrevne startfase ved en forbindelsesetablering gælder også for den anden forbindelsestype,som nødvendiggør en koblingsbus-dataoverføring.Den pågældende forbindelsesopbygning begynder på den samme måde som beskrevet med et internt-formidlingsblok-opkald frem til det trin,hvor vælgeinformationen analyseres,dvs. frem til kontrollen af vælgekoden.Frem til dette trin er den virtuelle kanalstyreenhed VCC - også for den anden forbindelsestype - transparent henholdsvis overførende for dataoverførings styreindretningen CC og centralprocessoren CP.

X

DK 157587 B

60

Principielt eksisterer der imidlertid ingen forudgående tildeling af dataoverføringsforbindelser mellem de forskellige formidlingsblokke. Samtlige overføringsledninger bliver dynamisk belagt henholdsvis an-5 vendt på en protokolbasis, hvormed antallet af dataoverføringsforbindelser, som er aktive mellem hver to formidlingsblokke, er bestemt ved de øjeblikkelige trafikbetingelser. Den over en formidlingsblokkobler forløbende trafikstrøm styres af en lagret information, som 10 benyttes til videreledning af en forbindelsesanfordring. Denne lagrede information er indeholdt i en vælgekode-tabel og i designations-dirigeringstabeller, som findes i formidlingsblokkens hovedlager, og til hvilke den tilhørende centralprocessor CP har tilgang. Disse tabel-15 ler er i form af tre tabeller organiseret på en sådan måde, at vælgekoder, som betegner en anden formidlingsbloks abonnentpladser og forbindelsesledninger, fører skridt for skridt og kombineret ved hjælp af visere til en designationsdirigeringstabel for den fjerne formid-20 lingsblok. Denne af centralprocessoren foretagne analyse indikerer, at forbindeisesanfordringen vedrører en inter-anlægs forbindeis e.

Fig. 19 viser en mulighed for organisering af designations-dirigeringstabellerne, idet der er antydet 25 et udsnit af hovedlageret MM, som er blevet forklaret i forbindelse med grundopbygningen af formidlingsanlægget som vist i fig. 1. Fig. 19 viser skematisk centralprocessorens med CP-BUS betegnede busledning, med hvilken hovedlageret MM er forbundet over en tilgangs-30 styreenhed 191. Hovedlageret MM indeholder - som det er blevet forklaret - bl.a. lagerområder, som er tildelt forskellige retningsbestemmelses-dirigeringstabeller 192. Der findes mindst én enkelt-tabel for hver fjern formidlingsplads. Såfremt optimale betjeninger nødven-35 diggør en individuel styring, kan anvendelse af mere end én tabel være hensigtsmæssig. I overensstemmelse med den forudsatte anlægskonfiguration med n forskellige formidlingsblokke SB skal der i hvert til en for-

DK 157587 B

61 midlingsbloks centralprocessor hørende hovedlager MM findes mindst (n-1) designations- henholdsvis retningsbestemmelses-dirigeringstabeller. En retningsbestemmelses-dirigeringstabel 192 udvælges ved hjælp 5 af styreinformationen som resultat af en vælgekode-analyse, sådan som det er blevet forklaret.

Retningsbestemmelses-dirigeringstabellerne -hvoraf fig. 19 kun viser to tabeller - er af ens opbygning, og de består af et stort antal indføringer.

10 Formålet med hver indføring er at tildele en bestemt virtuel kanal i den lokale formidlingsblok til en netop foreliggende forbindelsesanfordring og at bestemme den lokalt benyttede koblingsbus BUS, som er fastlagt ved en koblingsbus-interfaceenhed IBI. Hertil kan der an-15 vendes et stort antal forskellige tildelingsprincipper.

Af hensyn til enkeltheden af en transparent datatrafik og en ringe trafikstyring antages det imidlertid, at de disponible virtuelle kanaler i en formidlingsblok er opdelt i to forskellige grupper: ved én grupperingstype 20 knyttes lige store antal virtuelle kanaler til hver af de fjerne formidlingsblokke, nemlig baseret på den forenklede antagelse, at trafikbelastningen af den lokale formidlingsblok med hensyn til koblingsbus-dataoverfø-ringer er fordelt ligeligt mellem de fjerne formidlings-25 blokke. De samme virtuelle Janaler er desuden grupperet i grupper af virtuelle kanaler, som permanent er tildelt henholdsvis tilknyttet hver sin bestemte koblingsbus af de forhåndenværende koblingsbusledninger.

Dette grupperingsprincip fremkommer af den anden anta-30 gelse, at hver koblingsbus BUS i formidlingsanlægget fører den samme andel af koblingsbustrafikken.

Det skal bemærkes, at de i det foranstående nævnte antagelser i nogen grad begrænser anlæggets fleksibilitet. Det turde imidlertid fremgå, at de på-35 gældende begrænsninger ikke er anlægstypiske, men er valgt af følgende to grunde: for det første skal beskrivelsen af den principielle arbejdsmåde forenkles, og for det andet skal der angives en mulig anvendelse

DK 157587 B

62 af formidlingsanlægget. Mere komplicerede principper for styringen af datatrafikstrømmen og af den løbende trafikbelastning af koblingsbusanlægget kan vælges på basis af specificerede anfordringer, eksempelvis ved 5 specialiseret anvendelse af forskellige formidlingsblokke i et formidlingsanlæg.

Hver retningsbestemmelses-dirigeringstabel 192 omfatter et antal indføringer vedrørende de virtuelle kanaler, som er fast knyttet til de enkelte fjerne for-10 midlingsblokke. Hver indføring omfatter et felt 193, i hvilket der er indeholdt et virtuelt kanalnummer.

Hver indføring omfatter endvidere et andet felt 194, som indeholder nummeret på den koblingsbus-interface-enhed (IBI-Nr), som den pågældende virtuelle kanal er 15 fast knyttet til.

I fig. 19 er det angivet, at de første tolv virtuelle kanaler i den lokale formidlingsblok er tilknyttet dataoverføringen til henholdsvis fra en første fjern formidlingsblok SBl, mens en yderligere grup-20 pe på tolv virtuelle kanaler er tilknyttet den (n-l)te formidlingsblok SB (n-1). Antallet af numre i en gruppe virtuelle kanaler er i fig. 19 kun begrænset af hensyn til beskrivelsen uden imidlertid at gengive de faktisk foreliggende forhold. Dette turde uden videre 25 fremgå, hvis man betænker, at der er forudsat en maksimal anlægskonfiguration med 63 formidlingsblokke og 4032 virtuelle kanaler pr. formidlingsblok. Af de samme grunde gengiver organisationsprincippet for retningsbestemmelses-dirigeringstabellerne blot en anlægskon-30 figuration, som omfatter fire koblingsbusser BUS og fire lokale koblingsbus-interfaceenheder IBI. På trods af disse begrænsninger viser fig. 19 tydeligt det principielle organisationsskema for tilknytningen af virtuelle kanaler til en fjern formidlingsblok på den 35 ene side og til en lokal koblingsbus-interfaceenhed IBI på den anden side. Således er eksempelvis de virtuelle kanaler i, 5 og 9 fastlagt til en interanlæg-dataoverføring med inddragning af den første fjerne 63

DK 15758 7 B

formidlingsblok SBl over den samme lokale koblings-bus-interfaceenhed IBI1. Den samme koblingsbus-in-terfaceenhed IBI1 benyttes desuden til en interan-læg-dataoverføring med inddragning af den fjerne for-5 midlingsblok SB (n-1) under udnyttelse af de virtuelle kanaler 13, 17 og 21.

Indføringerne i en retningsbestemmelses-dirige-ringstabel 192 omfatter endvidere et 1-bit-felt 195 til en markeringsbit MB. "1"-tilstanden af markerings-10 bitten indikerer, at den pågældende virtuelle kanal allerede er belagt. Hvis en virtuel kanal ikke er tildelt en enkelt forbindelse, er den pågældende markeringsbit MB stillet tilbage på 0.

Hvis der skal opbygges en dataoverføringsforbin-15 delse mellem en lokal formidlingsblok, hvortil en kaldende abonnentplads hører, og en fjern formidlingsblok, hvortil en opkaldt abonnentplads hører, forløber følgende processer. Betegnet ved vælgekoden står lokalt nummeret på den fjerne formidlingsblok samt nummeret 20 på den ledningsterminal (LT-Nr), der skal aktiveres på den fjerne formidlingsblok, til rådighed. På grundlag af det bloknummer, som vedrører den fjerne formidlingsblok, udvælges den tilsvarende retningsbestemmelsesdirigeringstabel 192 i det lokale hovedlager MM.

25 Indføringerne i denne tabel aftastes efter hinanden, hvorved tilstanden af hver markeringsbit MB kontrolle res. Den første indføring, i hvilken der konstateres en markeringsbit i O-tilstanden, betegner en virtuel kanal, som endnu ikke er blevet tildelt en interanlæg-data-30 overføringsforbindelse. Nummeret på denne virtuelle kanal, VC-Nr., samt nummeret på den lokale koblings-bus-interfaceenhed IBI-Nr. bliver uden beskadigelse udlæst fra den tilsvarende lagerplads i hovedlageret med henblik på at blive overført til den lokale virtuelle 35 kanalstyreenhed VCC's retningslager 820, se fig. 15.

Disse dataord i styreinformationen i retningslageret indikerer, at en virtuel kanal er blevet tildelt den kaldende abonnentplads til den ønskede koblingsbus-for- 64

DK 1 57587 B

bindelse. Markeringsbitten i den pågældende indføring i den udvalgte retningsbestemmelses-dirigeringstabel 192 bringes i "1"-tilstanden, hvorved en gentaget henholdsvis yderligere udvælgelse af den virtuelle kanal er for-5 hindret, indtil de pågældende forbindelser ophæves ved hjælp af en forbindelsesudløsningsrutine, ved hvilken bl.a. den lokale centralprocessor CP foranlediges til at styre tilbagestillingen af markeringsbitten til "0"-tilstanden.

10 Efter at en dataoverføringsforbindelse mellem to formidlingsblokke er blevet etableret i én trafikretning på grundlag af den i retningslageret 820 lagrede information, skal de pågældende forholdsregler træffes til etablering af en dataoverføringsforbindelse i den 15 modsatte trafikretning. Opkaldanfordringen bliver dertil udvidet til den fjerne formidlingsblok. Den pågældende udvidede opkaldanfordring udløser i den fjerne formidlingsblok tilsvarende rutiner med henblik på dér at tildeles forbindelsen en yderligere virtuel kanal og 20 igen at tilbageføre disse data til den kaldende formidlingsblok. Denne foranstaltning tjener til etablering af en såkaldt krydsforbindelse, ved hvilken altså de to formidlingsblokke henholdsvis abonnentpladser over separate overføringskanaler er forbundet med hinanden i beg-25 ge overføringsretninger.

Når denne forbindelse er etableret, udsendes vælgeinformationspakken fra den lokale formidlingsblok til den fjerne formidlingsblok. Den fjerne formidlingsblok videreleder opkaldet til én af dens egne ledningster-30 minaler LT og tilbagesender en forbindelses-signalpak-ke til den kaldende formidlingsblok. Under forbindelsesopbygningsfasen er forbindelsen med en bestemt koblings-bus-interfaceenhed IBI i formidlingsblokken permanent etableret. Samtlige data vedrørende en forbindelse over-35 føres over disse koblingsbus-interfaceenheder, nemlig for at sikre, at samtlige signalpakkerne dannende tegn modtages i rigtig rækkefølge.

Efter at forbindelsesopbygningsinformationen er . 65

DK 157587 B

blevet udvekslet henholdsvis formidlet, etablerer hver formidlingsblok en tværforbindelse i sin egen virtuelle kanalstyreenhed VCC. Dataoverføringsstyreindretningerne CC's forbindelseslagre forbliver i status for en 5 forbindelsesopbygning, hvorved det er simuleret, at der skal udsendes data og statussignaler til centralprocessoren CP, hvormed den virtuelle kanalstyreenhed har mulighed for optagelse af data. Indholdet af den virtuelle kanalstyreenheds retningslager bliver imidlertid 10 aktualiseret med henblik på bestemmelse af tværforbindelsen på grundlag af det lagrede nummer på den fjerne formidlingsblok og på grundlag af det for den fjerne formidlingsblok benyttede virtuelle kanalnummer. Formidlingsbloknummeret på den lokale formidlingsblok samt 15 kanalnummeret for den til den lokale formidlingsblok benyttede virtuelle kanal er fastholdt i forhold til den lokale ledningsterminal LT i en tværforbindelse. Følgelig fortsætter dataoverføringsstyreindretningen CC dataoverføringen til den tilhørende centralprocessor 20 CP. Den pågældende lokale virtuelle kanalstyreenhed VCC modtager dataene som beskrevet og overfører dem til den udvalgte koblingsbus-interfaceenhed IBI. På tilsvarende måde videreleder den virtuelle kanalstyreenhed VCC de data, som ankommer over den af tværforbindelsen 25 omfattede, af den fjerne formidlingsplads benyttede virtuelle kanal, til dataoverføringsstyreindretningen CC som om der var tale om data fra den lokale centralprocessor.

Overføringsstrækningen for hvert tegn fra den 30 kaldende abonnentplads i fremad-signaleringsretningen forløber fra abonnentledningen over den lokale ledningsterminal LT, dataoverføringsstyreindretningen CC og den virtuelle kanalstyreenhed VCC til den udvalgte lokale koblingsbus-interfaceenhed IBI. Informa-35 tionen overføres mellem den lokale koblingsbus-interfaceenhed IBI og den fjerne koblingsbus-interfaceenhed over en af koblingsbusledningerne BUS. Overføringsstrækningen for datategn i den fjerne formidlings-

DK 157587 B

66 blok svarer til overføringsstrækningen i den lokale formidlingsblok; den forløber fra koblingsbus-interfaceen-heden over den virtuelle kanalstyreenhed VCC, data-overføringsstyreindretningen CC og ledningsterminalen 5 LT til det opkaldte terminalapparat.

Centralprocessoren CP, som udsender data eller kommandoer henholdsvis ordrer enten til en ledningsterminal LT eller til en koblingsbus-interfaceenhed IBI, benytter de samme kommandoer henholdsvis ordrer 10 som det konventionelle formidlingsanlæg dog med den undtagelse, at en tidligere i dataordet ikke benyttet bit, som er bragt i "1"-tilstanden, betegner en koblingsbusforbindelse henholdsvis en koblingsbus-dataoverførings-forbindelse. Hvis denne bit ikke er indstillet, passe-15 rer de til dataoverføringsstyreindretningen CC udsendte data uændret gennem den virtuelle kanalstyreenhed VCC. En information fra dataoverføringsstyreind-retningen CC kan enten tilføres den lokale centralprocessor CP og/eller den fjerne centralprocessor 20 CP. Hvilken af centralprocessorerne informationen bliver tilført bestemmes af den virtuelle kanalstyreenhed VCC nemlig på grundlag af den pågældende kommandos operationskode, altså indholdskoden og indholdet af informations-dispositionsfeltet i en indføring i den de 25 virtuelle kanalers numre omfattende kanalnummertabel.

Med udgangspunkt i de i det foranstående forklarede processer ved etablering af forbindelser over koblingsbusanlægget betragtes nu på grundlag af et eksempel en koblingsbusforbindelse. Det antages, at forbindelses-30 ønsket henholdsvis opkaldet er udgået fra en lokal ledningsterminal LT100 i den lokale formidlingsblok SBl og skal ledes til en fjern ledningsterminal LT400 i formidlingsblokken SB4. Begreberne "lokal" og "fjern" anvendes her gennemgående som begreber, der skal be-35 tragtes fra den kaldende eller den opkaldte abonnentplads. Hvis datatrafikretningen skal tydeliggøres, refereres der til udstyr hørende til den kaldende abonnentplads henholdsvis den opkaldte abonnentplads. Til DK 157587 67 yderligere tydeliggørelse i dette eksempel gås der ud fra, at hvert med "1" betegnede apparat hører til det udstyr, som hører til den kaldende abonnentplads, mens hvert yderligere med ,r4" betegnede apparat hører til den 5 opkaldte abonnentplads' anlæg.

Den til den kaldende abonnentplads hørende ledningsterminal LT100 bearbejder opkaldanfordringen samt vælgeinformationen som hvis der foreligger en lokal datatrafik. Efter modtagelse af et vælgeafslutningssignal 10 aktiveres den til den kaldende abonnentplads' formidlingsblok SBl hørende centralprocessor CPl med henblik på bearbejdning af vælgeinformationen. Under vælge-søgeprocessen ved hjælp af denne centralprocessor CPl analyseres vælgekoden, og det konstateres, at den på-15 gældende kode peger mod den fjerne formidlingsblok SB4„

Under vælgekode-analysen adresseres den på tale kommende retningsbestemmelses-dirigeringstabel, hvorved - som beskrevet - en virtuel kanal, eksempelvis med kanalnummeret VC-Nr 55, tildeles den ønskede forbindelse under 20 styring af centralprocessoren CPl.

Dette nummer VC-Nr. 55 på den pågældende lokale virtuelle kanal bliver sammen med nummeret SB-Nr. 4 på den fjerne formidlingsblok samt med en operationskode afgivet til den virtuelle kanalstyreenhed VCC1. Den 25 modtagne information bedømmes af den lokale virtuelle kanalstyreenhed VCCl's overføringsstyreenhed som opkaldanfordringskommando. Den tilsvarende indføring i den de virtuelle kanalers numre omfattende tabel i retningslageret bliver aktualiseret ved, at der sker lag-30 ring af nummeret SB-Nr. 4 på den fjerne formidlingsblok samt af nummeret på den lokale koblingsbus-inter-faceenhed IBIl, som er blevet tildelt den pågældende forbindelse.

Derpå indledes en opkaldanfordring af central-35 processoren CPl, og der afgives et tilsvarende signal til koblingsbussen BUS sammen med nummeret SB-Nr. 4 på den fjerne formidlingsblok, det lokale formidlingsbloknummer SB-Nr. 1 og det lokale virtuelle kanalnum-

DK 157587 B

68 mer VCC-Nr. 55. Informationen lagres umiddelbart i koblingsbus-interfaceenheden IBI4's IBI-datapuffer, som hører til den opkaldte abonnentplads' formidlingsblok SB4. Derpå bliver den pågældende information 5 overført til centralprocessoren CP4. Denne centralprocessor CP4 erkender denne information som opkald-anfordrings-information fra en anden formidlingsblok og tildeler den pågældende forbindelse en ledig opkald-henholdsvis forbindelsesblok, hvilket er konventionelt, 10 samt kanalnummeret på en ledig lokal virtuel kanal, eksempelvis kanalnummeret VC-Nr. 75. Centralprocessoren CP4 overfører da et opkaldbekræftelsessignal til dens tilhørende virtuelle kanalstyreenhed VCC4, i hvilken den udvalgte indføring (VC-Nr. 75) i den virtuelle 15 kanalnummertabel aktualiseres ved, at der sker lagring af nummeret VC-Nr. 55 på den fra denne formidlingsblok til den fjerne formidlingsblok benyttede virtuelle kanal og af nummeret SB-Nr. 1 på den pågældende formidlingsblok.

20 Derpå afgives en melding til koblingsbussen med følgende information: nummer SB-Nr. 1 på formidlingsblokken 1, nr. VCC-Nr. 55 på den på den fjerne plads benyttede virtuelle kanal, dvs. adressestyreinformationen vedrørende den kaldende abonnentplads på den 25 ene side, samt nummeret SB-Nr. 4 på den lokale formidlingsblok og nummeret VC-Nr. 55 på den lokale virtuelle kanal, dvs. adressestyreinformationen vedrørende den opkaldte abonnentplads på den anden side.

Den til den kaldende abonnentplads hørende 30 virtuelle kanalstyreenhed VCCl modtager denne melding og overfører den til den lokale centralprocessor CP1, som styrer aktualiseringen af det lokale retningslager ved, at nummeret VC-Nr. 75 på den på den fjerne plads benyttede virtuelle kanal lagres i den 35 virtuelle kanalnummer tabel 821, se fig. 15 og 16.

Desuden aktualiseres forbindelsesblokkens opkald-hen-holdsvis forbindelsestilstand. Anlægget er nu parat til udsendelse af vælgeinformationen til den fjerne formid-

DK 157587 B

69 lingsblok SB4.

Udløbet af de i det foranstående beskrevne processer fører til en transparent dataoverføringsforbindelse fra den kaldende abonnentplads' centralprocessor 5 CP1 til den opkaldte abonnentplads' centralprocessor CP4 over de to virtuelle kanalstyreenheder VCC1 og VCC4 samt over koblingsbus-interfaceenhederne IBI1 og IBI4 og koblingsbussen BUS. Ved "transparent" forstås her, at hver centralprocessor CPl og CP4 10 nu kan udsende data ved anvendelse af de pågældende lokale virtuelle kanalnumre henholdsvis VC-Nr. 55 og VC-Nr. 75.

Til udvælgelse af den opkaldte terminal overfører den til den kaldende abonnentplads1 formidlingsblok 15 SB1 hørende centralprocessor CPl en vælgeinformationspakke til formidlingsblokken SB4's centralpro-cessor CP4. Foruden vælgecifrene kan der overføres yderligere data, som beskriver typen af den ønskede forbindelse, dvs. betjeningsklassen, og de forskellige 20 karakteriseringsbit, som kan betegne yderligere egenskaber ved anlægget, som skal benyttes. Derudover kan der være inkluderet en information, såfremt der skal foretages en opkalddataoptegnelse af den fjerne formidlingsblok, fordi hele informationen vedrørende den 25 kaldende abonnentplads i et sådant tilfælde skal stilles til rådighed.

En vellykket modtagelse af informationspakken bevirker udløsning henholdsvis trigning af overføringen af et kvitteringstegn fra den nu kaldende abonnentplads1 30 formidlingsblok SB4 til den nu opkaldte abonnentplads' formidlingsblok SB1. Hvis paritetskontrollen eller sumkontrollen får et negativt udfald, tilbagesender formidlingsblokken SB4 et tegn, som indikerer ingen-kvittering, og den kaldende abonnentplads1 formidlingsblok 35 SBl vil gentage udsendelsen af informationspakken. Centralprocessoren CP4 i den til den opkaldte abonnentplads hørende formidlingsblok SB4 lagrer vælgeinformationspakken i sin tilhørende forbindelsesblok. Efter

DK 157587 B

70 modtagelse af pakkesignalafslutningen påbegyndes den normale lokale vælgerutine med henblik på at bestemme den opkaldte terminal eller den opkaldte forbindelsesledning. Hvis den opkaldte abonnentledning er disponi-5 bel, udveksler centralprocessoren CP4 signaler med den opkaldte abonnentplads sådan som det er sædvane.

Hvis opkaldvidereledningen til den opkaldte abonnentplads forløber vellykket, overføres der en forbindelsespakke fra den til den opkaldte abonnentplads 10 hørende formidlingsblok SB4 i bagud-signaleringsret-ningen til formidlingsblokken SBl, idet der anvendes det samme princip som blev anvendt ved overføringen af vælgeinformationspakken. Forbindelses- henholdsvis gen-nemkoblingspakken udsendes med adresseinformationen 15 SB-Nr. 1, VC-Nr. 55; den omfatter det lokale virtuelle kanalnummer VC-Nr. 75 og forskellige karakteriseringsbit, som afhænger af typen af den udførte eller fordrede drift. Centralprocessoren CP1 i den til den kaldende abonnentplads hørende formidlingsblok SBl lagrer for-20 bindelses-pakkeinformationen i sin opkald- henholdsvis forbindelsesblok og udsender et kvitteringssignal til formidlingsblokken SB4, som går videre med tværforbindelsesetableringen .

Efter modtagelsen af det pågældende kvitterings-25 signal vil formidlingsblokken SB4's processer CP4 udløse eller trigge alle forbindelsesopbygnings-indføringer i det tilhørende retningslager. De tilsvarende indføringer i ledningsterminaltabellen 822, se fig.

15 og 17, samt i den de virtuelle kanalers numre om-30 fattende tabel 821, se fig. 15 og 16, bliver nu aktualiseret, således at den opkaldte ledningsterminal LT400 er forbundet med formidlingsblokken SBl og den virtuelle kanal VC-Nr. 55 for den kaldende abonnentplads, mens den lokale virtuelle kanal VC-Nr. 75 er forbun-35 det med den lokale ledningsterminal LT400.

Til udførelse af en koblingsbus-dataoverføring bliver forbindelseslageret i dataoverføringsstyreindretningen CC i den til den opkaldte abonnentplads 71

DK 15758 7 B

hørende formidlingsblok SB4 i den såkaldte forbindelsesopbygningstilstand, hvorved dataoverføringsstyreind-retningen CC forbliver i en tilstand, som hvis den stadig skulle udsende informationsdata og statusdata til 5 den tilhørende centralprocessor CP. Når dette er sket, bliver opkald- henholdsvis forbindelsesblokken, som indeholder hele den information, der er nødvendig til retablering af en forbindelse efter et anlægsudfald, udlæst fra centralenhedens hovedlager, og det pågældende 10 blokindhold indskrives i den perifere database.

Når den til den kaldende abonnentplads hørende formidlingsblok SBl's centralprocessor CPl har erkendt afslutningen af en pakke, udsender den et forbin-delsesgennemkoblingssignal eller en forbindelsesgennem-15 koblingsinformation til den kaldende terminal. Efter at denne lokale rutine er blevet afsluttet på konventionel måde, er den kaldende abonnentplads1 ledningsterminal LT over en tværforbindelse forbundet med formidlingsblokken SB4, og den virtuelle kanal VC-Nr. 75 på 20 den ene side og den lokale virtuelle kanal VC-Nr. 55 er inddraget i tværforbindelsen med den lokale ledningsterminal LT100 på den anden side. Dette opnås ved hjælp af de aktualiserede indføringer i det lokale retningslager, sådan som det er blevet forklaret i for-25 bindelse med den samme procedurer i den opkaldte abonnentplads ' formidlingsblok SB4. Hvis der skal anford-res et tilbagesvar fra den opkaldte abonnentplads på tværforbindelses-tidspunktet, sker dette ved hjælp af den lokale centralprocessor CPl i den til den kaldende 30 abonnentplads hørende formidlingsblok SB1, hvorhos indholdet af den pågældende forbindelsesblok indskrives i den tilhørende database, såsnart det første tegn i tilbagesvaret ankommer.

Et mislykket forsøg på en opkaldvidereledning i 35 en opkaldt formidlingsblok SB4 signaleres til den kaldende formidlingsblok SB1 ved overføring af et servicetegn. Dette tegn udløser ved sin modtagelse i formidlingsblokken SBl én af de efterfølgende reaktio-

DK 157587 B

72 ner afhængigt af valgfrit forhåndenværende egenskaber ved dataformidlingsanlægget: den kaldende abonnentplads udløses med en servicetekst; opkaldafgivelsen henholdsvis forbindelsesetableringen forsøges påny; forbindel-5 sen videreledes af en forsinkelsestjeneste. Derudover bekræftes service-teksttegnet ved sætning af signaler i de to formidlingsblokke, hvorved de virtuelle kanaler udløses, og de tilsvarende indføringer i retningslagrene tilbagestilles til ledig-tilstanden.

10 Efter at hele informationen er blevet overført fra den kaldende abonnentplads til den opkaldte abonnentplads, skal koblingsbusforbindelsen frakobles. En frakobling kan indledes fra enhver abonnentplads. En frakobling henholdsvis forbindelsesudløsning signaleres 15 ved, at der vendes tilbage til den vedvarende startpolaritet på den abonnentledning, hvorfra der ønskes en forbindelsesudløsning. En forbindelsesledning betragtes som frakoblet henholdsvis udløst, hvis potentialet på den pågældende ledning vender tilbage til og forbliver 20 på startpolariteten indenfor en varighed på mindst 450 ms. I et sådant tilfælde bliver et datategn, som navnlig indeholder en start-bit, modtaget af den lokale centralprocessor, som starter et tidsstyringsled. Hvis potentialet på den pågældende ledning ikke skifter 25 polaritet, inden tidsleddet er udløbet, betragtes tilstanden som en faktisk frakobling.

Det antages nu, at forbindelsesophævelsen udløses fra den kaldende abonnentplads. Dette fører til optræden af et polaritetsskift, som når frem til formid-30 lingsblokken SB4, der videreleder det pågældende polaritetsskift til sin tilhørende ledningsterminal LT400.

Hvis denne videreledning ikke fandt sted, ville forbindelsesudløsningen henholdsvis frakoblingen blive forsinket med 450 ms for hver i forbindelsen indvolverede for-35 midlingsblok.

Den tidsmæssige styring foretages alene af centralprocessoren CP, som lokalt hører til den ledningsterminal LT, der har frembragt udløsningssigna-

DK 157587 B

Ti let. Derved undgås en tidsmæssig styring over de virtuelle kanaler, hvilket ville være kompliceret af hensyn til den nødvendige hardware. Hvis tidsleddet udløber inden signalpolariteten i det antagne tilfælde 5 vender tilbage til stop-polaritet, udsendes der et udløsnings-bekræftelsessignal til den fjerne formidlingsblok. Derved fortsættes udløsningsproceduren. Når udløsnings-bekræftelsessignalet føres tilbage til den lokale centralprocessor, påbegyndes den tidsmæssige sty-10 ring med hensyn til et udløsnings-bekræftelsessignal ved ledningsterminalen på den fjerne plads, og desuden tilbagestilles de tilsvarende indføringer i de virtuelle kanalstyreenheders retningslagre og i dataoverførings-styreindretningernes forbindelseslagre, sådan som det 15 er beskrevet i det foranstående. Derpå udsender den lokale centralprocessor et udløsnings-bekræftelsessignal til sin tilhørende ledningsterminal og udlæser den pufferlagrede forbindelsesblok fra databasen og bevirker tilbagestilling af indføringerne i retningslageret og i 20 forbindelseslageret.

Hvis stop-polariteten vender tilbage før tidsleddets udløb, betragtes forbindelsen henholdsvis opkaldet som udløst, og det netop foreliggende polaritetsskift videreledes til den fjerne formidlingsblok, som 25 for sit vedkommende videreleder det pågældende signal til sin tilhørende ledningsterminal med henblik på at genoprette den oprindelige tværforbindelsestilstand.

Den beskrevne forbindelsesopbygnings procedurer var baseret på et eksempel med en gennemkoblingsforbin-30 delse fra den til en kaldende abonnentplads hørende formidlingsblok SB1 over dennes virtuelle kanal VC-Nr. 55 til den til en opkaldt abonnentplads hørende formidlingsblok SB4 og omvendt over den virtuelle kanal VC-Nr. 75 til formidlingsblokken SBl. Denne 35 procedurer har vist de principielle egenskaber ved for-midlingsanlægget ifølge opfindelsen, ved hvilken der ikke forefindes i forvejen tildelte forbindelser mellem de forskellige formidlingsblokke.

DK 157587 B

74

Den fleksibilitet, som knytter sig til formidlingsanlægget, er blevet begrænset i nogen grad, sådan som det er blevet påpeget, og som det også turde fremgå af destignations-dirigeringstabellerne i fig. 19. Den 5 med denne begrænsning forbundne konsekvens er der imidlertid ikke taget hensyn til ved den beskrevne udførelsesform, nemlig med henblik på at anskueliggøre de generelle procedurer ved en forbindelsesopbygning og ved en forbindelse.

10 Det vil imidlertid indses, at de formodede be grænsninger, der bringes til udtryk ved opbygningen af destignations-dirigeringstabellerne i fig. 19, faktisk kan betragtes som en forud fastlagt fast relation mellem en virtuel kanal og en fjern formidlingsblok på den ene 15 side og en koblingsbus på den anden side. Hvis de de virtuelle kanalers numre omfattende kanalnummertabeller ikke indstilles henholdsvis forvaltes dynamisk, kan disse faste relationer på fordelagtig måde udnyttes til en reduktion af udlægningen af styringen, lagerkapaciteten 20 og antallet af informationsoverføringer til lagerformål etc. I et sådant tilfælde skal destignations-dirigerings-tabellen ikke udlægges til et format, som omfatter et nummer på en koblingsbus-interfaceenhed, idet dette nummer er tildelt statisk og kan være lagret direkte i 25 den til de virtuelle kanaler forhåndenværende kanal-nummertabel. Desuden kan der fastlægges en direkte relation mellem kanalnummeret på den lokale virtuelle kanal og en på den fjerne plads benyttet virtuel kanals kanalnummer, idet både den lokale formidlingsblok og 30 den fjerne formidlingsblok har det samme antal virtuelle kanaler til rådighed for en dataoverføring med hinanden.

For begge overføringsretninger kan de virtuelle kanaler specificeres på en sådan måde, at de samme ledninger i en forbindelsesledningsgruppe i koblingsbusanlægget be-35 nyttes, hvorved disse ledninger er fordelt proportionalt over de forskellige parallelle koblingsbusser og skal betegnes af et virtuelt forbindelsesledningsgruppenummer i stedet for af en fjern formidlingsbloks formid-

DK 157587 B

75 lingsbloknummer.

Under fordelagtig udnyttelse af disse forhold kan en forbindelsesopbygning styres væsentligt lettere, fordi nemlig, hvis nummeret på en virtuel kanal lokalt er 5 blevet tildelt en forbindelse i forbindelsesopbygningsretningen, er derved også forbindelsesledningsgruppen betegnet direkte, hvilket betyder, at den fjerne formidlingsblok og den tilsvarende virtuelle kanal, som skal benyttes på den fjerne plads, indirekte er blevet til-10 delt. Aktualiseringen af tværforbindelsestabellerne kan da reduceres til en aktualisering af ledningsterminalnummer tabe lien. Følgelig kan også formatet af de tabeller, der er vist i figurerne 16, 17 og 19, reduceres, hvorhos forskellige styreinformationsoverføringer under 15 forbindelsesopbygningsfasen simpelthen inkluderer kvitteringssignaler.

\ \ \ \ \

Claims (11)

1. Fremgangsmåde til overføring af datasignaler mellem datasignalsendere og datasignalmodtagere/ som er tilsluttet et dataformidlingsanlægs dataformidlingsindretninger, hvor dataformidlingsindretningerne er for- 5 bundet med hinanden ved hjælp af mellemforbindelses-strækninger, og hvor hver dataformidlingsindretning indeholder mindst en styreindretning med tilhørende forbindelseslager og processor til styring af en datasignaloverføring til henholdsvis fra de den tilsluttede 10 datasignalsendere og datasignalmodtagere, kendetegnet ved, at der i datasignaloverføringerne mellem datasignalsendere og datasignalmodtagere, som er tilsluttet forskellige dataformidlingsindretninger (f.eks. SBl, SBn), inddrages særskilte ekstrastyreindretninger 15 (WC), som er forbundet med dataformidlingsindretningernes (SBl-SBn) styreindretninger (CC), og over hvilke datasignalerne under datasignaloverføringen overføres sammen med en adresseangivelse, som betegner den til en datasignalmodtagelse bestemte dataformidlingsindretning 20 (f.eks. SBn), og med et kanalnummer for en overføringskanal, som er tildelt datasignaloverføringen på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm), og at videreled-ningen af datasignalerne i den til datasignalmodtagelse bestemte dataformidlingsindretning (f.eks. SBn) styres 25 på grundlag af de fastholdte tilknytningsangivelser mellem kanalnummeret for den til dataoverføringen benyttede overføringskanal og den til modtagelse af datasignalerne på tale kommende datasignalmodtager.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendete g-30 n e t ved, at der som overføringskanaler på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) benyttes overføringskanaler, som udgør virtuelle kanaler, på en sådan måde, at der i hvert enkelt tilfælde i et bestemt tidsrum på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) foretages 35 overføring af datasignalerne og af de datasignaloverføringerne tildelte kanalnumre.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at datasignaloverføringen over DK 157587B 77 mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) foretages på den måde, at der ved hjælp af mindst én med den pågældende mellemforbindelsesstrækning (BUSl-BUSm) forbundet styreindretning (IBC) foretages en adresseret akti-5 vering af samtlige med mellemforbindelsesstrækningen forbundne dataformidlingsindretninger (SBl-SBn) efter hinanden til frigivelse af en datasignaloverføring fra dataformidlingsindretningen (f.eks. SBl) over den pågældende mellemforbindelsesstrækning (BUSl-BUSm).

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, ken detegnet ved, at datasignaloverføringen på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) foretages på den måde, at der ved hjælp af mindst én med den pågældende mellemforbindelsesstrækning (BUSl-BUSm) forbundet af-15 spørgnings- og styreindretning (IBC) foretages en af-spørgning af samtlige med denne mellemforbindelsesstrækning forbundne dataformidlingsindretninger (SBl-SBn) efter hinanden med hensyn til, om der foreligger overføringsønsker vedrørende datasignaloverføringer, 20 og at der ved konstatering af et sådant overføringsønske tilføres den pågældende dataformidlingsindretning (f.eks. SBl) et frigivesignal, ved hvis optræden datasignaloverføringen fra den pågældende dataformidlingsindretning (SBl) over mellemforbindelsesstrækningen 25 (BUSl-BUSm) muliggøres.

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at kanalnummeret ved en forbindelsesopbygning aftages fra et lager (MM), som er tilgængeligt for den dataformidlingsindretning (f.eks.

30 SBl), hvorfra der skal udsendes datasignaler, og i hvilket der for hver af de øvrige dataformidlingsindretninger (SB2-SBn) er fastholdt kanalnumre, som er bestemt til datasignalmodtagelse.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendete g-35 n e t ved, at de mellemforbindelsesstrækningen dannende og i et stort antal forhåndenværende mellemforbindelsesledninger (BUSl-BUSm) ved aftagelse af et kanalnummer fra det nævnte lager (MM) samtidigt fra dette lager (MM) DK 157587 B 78 også aftager en i dette indeholdt angivelse om den mellemforbindelsesledning (f.eks. BUSI), som skal benyttes til datasignaloverføringen.

7. Kredsløb til udførelse af fremgangsmåden i-5 følge et eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at der med hver dataformidlingsindretnings (SBl-SBn) styreindretning (CC) er forbundet en særskilt ekstrastyreindretning (VCC), at samtlige dataformidlingsindretningers (SBl-SBn) ekstrastyreindret-10 ninger (VCC) er forbundet med hinanden over en mellemforbindelsesstrækning (BUSl-BUSm), at der med mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) er forbundet mindst en styreindretning (IBC), som tillader indstilling af de enkelte ekstrastyreindretninger (VCC) efter hinanden i 15 en datasignalsendedrift, at der til hver ekstrastyreindretning (VCC) hører et forbindelseslager (821) for forbindelsestrafikken i afgående overføringsretning og et forbindelseslager (822) for forbindelsestrafikken i ankommende overføringsretning, at der i forbindelseslage-20 ret (821) for forbindelsestrafikken i afgående overføringsretning for hver af den pågældende dataformidlingsindretnings (f.eks. SBl) datasendere fastholdes angivelser om den dataformidlingsindretning (f.eks. SBn), hvortil der skal udsendes data, samt et kanalnummer for 25 en overføringskanal, der skal benyttes som virtuel overføringskanal på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) , og at der i forbindelseslageret (822) for dataformidling s indretningens (f.eks. SBn) forbindelsestrafik i ankommende retning vedrørende kanalnumrene for de 30 overføringskanaler, der på mellemforbindelsesstrækningen (BUSl-BUSm) kan benyttes til en datasignaloverføring til den pågældende dataformidlingsindretning, fastholdes angivelser om de datasignalmodtagere, til hvilke overførte datasignaler skal videreledes.

8. Kredsløb ifølge krav 7, kendetegnet ved, at hver dataformidlingsindretnings (SBl-SBn) ekstrastyreindretning (VCC) har tilgang til et lager (MM), i hvilket der for hver af de øvrige dataformidlingsind- DK 157587 B 79 retninger er indeholdt kanalnumre for de virtuelle overføringskanaler, der på mellemforbindelsesstrækningen kan benyttes til en datasignaloverføring, og hvis kanalnumre ved en forbindelsesopbygning kan påkaldes af den pågæl-5 dende dataformidlingsindretning (f.eks. SB1) og lagres i dennes tilhørende forbindelseslager (821) for forbindelsestrafik i afgående overføringsretning.

9. Kredsløb ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der for de mellemforbindelsesstrækningen dannen-10 de og i et stort antal forhåndenværende mellemforbindelsesledninger (BUSl-BUSm) i det nævnte lager (MM) for hvert kanalnummer er indeholdt en angivelse om den mellemforbindelsesledning, over hvilken der skal overføres datasignaler sammen med kanalnummeret.

10. Kredsløb ifølge krav 9, kendeteg net ved, at der med hver mellemforbindelsesledning (BUSl-BUSm) er forbundet en særskilt styreindretning (IBC), som mindst indeholder en adressegenerator (311, 312, 313, 314), som afgiver adresserne for de med den 20 pågældende mellemforbindelsesledning forbundne dataformidlingsindretninger (SBl-SBn).

11. Kredsløb ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at de virtuelle overføringskanaler på de enkelte mellemforbindelsesledninger (BUSl-BUSm), der 25 skal benyttes til overføringen af datasignaler til de øvrige dataformidlingsindretninger (f.eks. SB2-SBn), i det mindste er opdelt tilnærmelsesvis ensartet.