DK157189B - I 6'-stillingen eventuelt med alkyl substituerede n-(0-substitueret-oxy-methyl)-2'-trifluormethyl-2-chlor-acetanilider og herbicide blandinger indeholdende disse - Google Patents

Description

DK 157189B ,

Opfindelsen angâr i 6-stillingen eventuelt med alkyl sub-stituerede N-(Q-substitueret-oxymethyl)-2-trifluormethyl-2-chloracetanilider med herbicid virkning.

Den kendte teknik omfatter talrige beskrivelser af 2-ha-5 logenacetanilider, der kan være usubstituerede elker sub- stituerede med mange forskellige substituenter pâ anilid-nitrogenatomet og/eller pâ anilidringen, herunder f.eks. alkyl-, alkoxy-, alkoxyalkyl-, halogenalkyl-'og halogen-radikaler.

10 Soin mëre relevant for forbindelserne ifolge opfindelsen, der er karakteriseret ved at hâve et alkyloxymethyl- el-ler alkoxyalkyloxymethyl- eller alkenyloxymethyl- eller alkynyloxymethyl-radikal pâ anilidnitrogenatomet, et trifluormethylradikal i en ortoposition og et methylra-15 dikal eller i specifikke tilfælde et ethylradikal eller hydrogen pâ den anden ortoposition, kan det anfores, at den kendte teknik, som er mest beslægtet med opfindelsen, synes at være belgisk patentskrift nn. 810 763. Den mest relevante beskrivelse i det belgiske patentskrift nr.

20 810 763 er-de generiske beskrivelser af N-alkoxyethyl- eller alkyl-substituerede alkoxyethyl-2-chloracetanili-der, der kan være substitueret pâ anilidringen pâ orto-og metapositionerne med et eller flere radikaler, der kan vælges blandt et storre antal radikaler, herunder ha-25 logen, alkyl, alkoxy eller trifluormethyl (-CP^)-

Det kan især anfores, at listen af forbindelser i tabel II i belgisk patentskrift nr. 810763 omfatter forbindelser, der er substitueret med et -CF3~radikal i en orto-stilling uden nogen substituenter i den anden ortostil-30 ling (forbindelser nr. 37 - 48) og forbindelser, der har en -CF^-substitution i en metastilling med en orto-stilling usubstitueret og den anden ortostilling substitueret med et methoxyradikal (forbindelser nr. 22-25) eller et chloratom (forbindelser nr. 33 - 36). Der foreligger dog ingen specifik beskrivelse eller eks-

DK 157189B

2 emplificerende forbindelser i de fra belgisk patentskrift nr. 810 763 kendte forbindelser pâ 2-halogenacetanilider, der er substitueret med et -CF^-radikal i en orttostilling og et methyl- eller ethylradikal i den anden ortostilling 5 sorti ved forbindelserne ifolge opfindelsen. Desuden er de fra belgisk patentskrift nr. 810 763 kendte forbindelser karakteriseret ved en alkoxyalkylgruppe, der er substitueret pâ anilidnitrogenatomet, hvorved alkylenmolekyldelen ' ikke mâ hâve under to carbonatomer mellem nitrogen- og 10 oxygenatomet i alkoxymolekyldelen. Derimod er forbindelserne ifolge opfindelsen yderligere partielt karakteriseret ved substitutionen pâ aniridnitrogenatomet af et alkoxymethylradikal. Betydningen af de ovenfor angivne sondringer mellem forbindelserne i belgisk patentskrift 15 nr. 810 763 og den foreliggende opfindelse vil blive ty-delig ved henvisning til de her angivne, komparative herbicide data, der tydeligt dokumenterer overlegenheden af forbindelserne ifolge opfindelsen hvad angâr enhedsakti-vitet, selektivitet, ukrudstkontrolspektrum og afgrode-20 sikkerhed.

Anden relevant kendt teknik, der er mindre beslægtet med opfindelsen end det ovenfor ang-ivne belgiske patentskrift nr. 810 763, omfatter US patentskrifter nr. 3 966 811 og 4 152 137, DE ansogning nr. 2 013 188 og sydafrikansk 25 patentskrift nr. 74/0767. Skont disse referencer indehol- der generiske beskrivelser af 2-halogenacetanilider, der blandt andre substituenter kan indeholde -CF-^substitu-tion pâ anilidringen, er den eneste beskrivelse af forbindelser af denne type i disse referencer at finde i det 30 angivne US patentskrift nr. 3 966 811 og sydafrikansk patentskrift nr. 74/0767. Selv dette taget i betragtning indeholder hverken US patetnskrift nr. 3 966 811 eller sydafrikansk patentskrift nr. 74/0767 en omtale af nogen forbindelser nted orto-CF^-substitution eller nogen spe-35 cifik angivelse af sâdanne forbindelser, der yderligere er substitueret i den anden ortostilling med et methyl- /

DK 157189 B

3 eller et ethylradikal; de eneste -CF^-substituerede for-bindelser, der er beskrevet i disse patentskrifter, er de meta-CF-j-substituerede forbindelser. Hertil kommer, at bâde US patentskrift nr. 3 966 811 og sydafrikansk patent-5 skrift nr. 74/0767 ligesom det belgiske patentskrift nr.

810 763 kræver, at der skal være ikke under to carbonato-mer mellem anilidnitrogenet og oxygenet i alkoxymolekyl-delen, hvilket er et krav, der er beskrevet i aile de fo-regâende referencer, der repræsenterer kendt teknik, ined 10 undtagelse af det angivne US patentskrift nr. 4 152 137, der - som anfort - overhovedet ikke beskriver nogen -CF^-substituerede forbindelser.

Blandt de ovenfor angivne referencer, der angâr kendt teknik, beskriver kun det angivne belgiske patentskrift 15 nr. 810 763 og det sydafrikanske patentskrift nr.74/0767 nogle herbicide data, hvad angâr N-alkoxyalkyl-2-halogen-acetanilider med -CF^-substitution pâ anilidringen. Selv i dette tilfælde er denne beskrivelse vag, ubestemt og ufuldstændig. F.eks. beskriver det angivne belgiske pa-20 tentskrift nr. 810 763 begrænsede herbicide data for en -CF3~substitueret forbindelse, nemlig forbindelse nr. 37 (der er den sairane forbindelse som i eksempel 2), nemlig 2-trifluormethyl-N-(2'-methoxyethyl)-2-chloracetanilid.

I tabel 3 i det belgiske patentskrift nr. 810 763 er det 25 vist, at forbindelse nr. 37 odelægger eller pâ alvorlig mâde beskadiger visse uidentificerede forbindelser af "Cuperus", Setaria, Digitaria og Enchinochloa med liden beskadigelse af ukrudtene Avene fatua og en uidentifice-ret art af Lolium i visse afgroder. Mangelen af specifik 30 identitet af fem af de seks ukrudtsarter, der er under-sogt, udelukker en meningsfyldt evaluering af den herbicide effektivitet af den angivne forbindelse nr. 37.

Pâ lignende mâde beskriver det angivne sydafrikanske patentskrift nr. 74/0767 kun begrænsede herbicide data for 4

DK 157189 B

en -CF^-substitueret forbindelse, nemlig forbindelse nr.

78, dvs. 2,6-dimethyl-3-trifluormethyl-N-(2,-methoxy-ethyl)-N-2-chloracetanilid. De eneste herbicide data, der er beskrevet for forbindelse nr. 78, findes i eksem-5 pel 5, hvor forbindelse nr. 78 siges at udvise meget stærk vækstinhibering af fire arter af græsukrudt. Der er dog ikke angivet nogen laboratorie- eller markdata i det angivne sydafrikanske patentskrift nr. 74/0767 i forhold til effekten af forbindelse nr. 78 pâ nogen af-10 grode, eller om denne forbindelse udviser selektiv kon-trél af nogen ukrudt i nogen afgrode, hvorved enhver meningsfyldt evaluering af denne forbindelse baseret pâ sâdanne begrænsede data gores umulig. Selv om de ovenfor angivne, mest relevante referencer yderligere beskriver 15 herbicid aktivitet over for mange forskellige ukrudtsar-ter, beskriver de ikke nogen data for nogen -CF^-substi-tuerede N-alkoxy-alkylforbindelser, om hvilke det er pâ-vist, at de yderligere og/eller samtidigt i en eller fie-re afgroder udviser kontrol eller undertrykkelse af de 20 vanskeligt udryddelige flerârige ukrudt kvikgræs, gui og purpur "nutsedge" og et bredt spektrum af etârige ukrudts-arter, herunder sâdanne vanskeligt udryddelige, etârige græsukrudt som durra-kimplante, "shattercane", alexander-græs (Brachiaria plantaginea), panicum (Texas og vild 25 proso), rod ris og klogræs (Raoulgræs), mens de ogsâ kon-trollerer eller undertrykker andre skadelige flerârige og etârige ukrudt, f.eks. efterârs-panicum, "smartweed", hvidînelet gâsefod, kvinoa, rævehaler (f.eks. kæmperæve-hale og gui rævehale), fingeraks, hanespore, ipomoea, 30 flojlsblad, brodfro, portulak, hamp sesbania, tornet sida osv.

En .i hoj grad anvendelig og onskværdig egenskab af herbi-cider er evnen til at bibeholde ukrudtskontrol over et udstrakt tidsrum, j.o længere, jo bedre, i hver hostsæson..

35 I forbindelse med mange kendte herbicider er ukrudtskon-

DK 157189 B

5 trol kun tilstrækkelig i 2 eller 3 uger, eller i visse tilfælde med overlegne egenskaber mâske op til 4-6 uger, fer kemikaliet mister sine effektive phytotoxiske egenskaber. I overensstemmelse dermed er en ulempe ved 5 de fleste kendte herbicider deres relativt korte levetid i jordbunden.

En anden ulempe ved noglë kendte herbicider, der i nogen grad har relation til levetiden i jorden under normale meteorologiske betingelser, er deres folsomhed overfor 10 udludning i jorden, og som folge deraf mangelen pâ sta-biliteten af ukrudtskontrol under kraftige regnskyl, der inaktiverer mange herbicider.

En yderligere ulempe ved mange kendte herbicider er be-grænsningen af deres anvendelse i specificerede typer af 15 jord, dvs. mens nogle herbicider er effektive i jord med smâ mængder af organisk materiale, er de ikke effektive i andre typer af jord, der indeholder meget organisk materiale eller vice versa. Det er derfor fordelagtigt, at et herbicid er anvendeligt i aile typer af jord, gâende 20 fra lette organiske jorder til tungt 1er og dyregodning.

Endnu en ulempe ved mange kendte herbicider er begræns-ningen til en særlig effektiv pâforingsmetode, nemlig ved pâforing pâ overfladen for spiring ellier ved inkorpore-ring i jorden for og/eller efter sâning. Det er i hoj 25 grad onskværdigt at være i stand til at pâfore et herbicid i form af en vilkârlig pâforingsmetode, uanset om denne omfatter overfladepâforing eller inkorporering i jorden.

Slutteligt er en ulempe ved visse herbicider, at det er 30 nodvendigt at gore brug af og bibeholde specielle hând-teringsmetoder pâ grund af den toxiske natur deraf. Et yderligere onske er sâledes, at herbicidet er sikkert at hândtere.

DK 157189 B

e

Det er derfor opfindelsens formai at angive en gruppe af herbicide forbindelser, der eliminerer de ovenfor angivne ulemper, der knytter sig til kendt teknik og tilvejebrin-ger et stort antal fordele i forbindelse med en enkelt 5 gruppe af herbicider, at tilvejebringe herbicider, der selektivt kontrollerer og/eller undertrykker vanskeligt udryddelige, flerârige og etârige ukrudt, sàsom de ovenfor angivne, mens de opretholder afgrodesikkerhed i et storre antal afgroder, herunder majs, sojabonner og andre 10 inklusive bomuld, jordnodder, raps og krybbonner, hvede og/eller sorghum, at tilvejebringe herbicid effektivitet i jorden i tidsrum, der strækker sig op til 12 uger, at tilvejebringe herbicider, der modstâr udludning og for-tynding pâ grund af hoje fugtigheder, f.eks. i form af 15 kraftige regnskyl, at tilvejebringe herbicider, der er effektive i forbindelse med mange forskellige typer af jord, f.eks. strækkende sig fra lette til middel.tunge organiske jorder til tungt 1er og dyregodning, at angive herbicider, der udviser fleksibilitet hvad angâr pâfo-20 ringsmetoden, nemlig ved overfladepâforing for spiring og ved inkorporering i jorden, og at angive herbicider, der er sikre, og som ikke kræver nogen specielle hândte-ringsmetoder.

Det vil fremgâ af det folgende, at de herbicide forbin-25 delser ifolge opfindelsen, der er af den i indledningen til krav 1 angivne art, og som er ejendommelige ved det i den~ kendetegnende del af krav 1 angivne, opfylder det angivne formâl.

Opfindelsen angâr herbicidt aktive forbindelser og herbi-30 eide midler indeholdende disse forbindelser som aktive bestanddele.

Det har nu vist sig, at en selektiv gruppe af 2-halogen-acetanilider, der er karakteristiske ved specifikke kom- 7

DK 157189 B

binationer af specifikke alkyloxymethyl- eller alkoxyal-kyloxymethyl- eller alkenyloxymethyl- eller alkynyloxy-methylradikaler pâ anilidnitrogenatomet, et trifluorme-thyl (-CF^) radikal i en ortostilling og et methyl-5 eller ethylradikal eller hydrogenatom pâ den anden ortostilling, uventet udviser overlegne og fremragende herbicide egenskaber i sammenligning med kendte herbicider, herunder homologe forbindelser udvalgt blandt de med op-findelsen mest beslægtede, kendte forbindelser.

10 Et primært træk ved de herbicide midler eller herbicid- blandingerne ifolge opfindelsen er deres evne til at kon-trollere et bredt spektrum af ukrudt, der kan kontrolle-res af for tiden foreliggende herbicider, og yderligere et stort antal ukrudt, der - individuelt og/eller kollek-15 tivt - hidtil ikke har kunnet kontrolleres ved hjælp af en enkelt klasse af kendte herbicider, mens man bibeholdt sikkerheden af afgroden i forbindelse med en eller flere af et storre antal afgrodeplanter, herunder især soja-bonner og majs, men ogsâ andre, sâsom bomuld, jordnodder, 20 raps, sorghum, hvede og brydbonner. Mens kendte herbicider er anvendelige til at kontrollere mange forskellige ukrudt, herunder lejlighedsvis visse resistente ukrudt, har det vist sig, at de enestâende herbicider ifolge opfindelsen er i stand til at kontrollere eller i hoj grad 25 at undertrykke et stort antal resistente flerârige og et-ârige ukrudtsarter, sâsom det flerârige kvikgræs, gui og purpur "nutsedge", etârige, btedbladede planter, sâsom tornet sida, hamp sesbania, vandpeber, hvidmelet gâsefod, kvinoa og etârige græsser, sâsom durra-kimplanter, "shat-30 tercane", alexandergraes, Texas panicum, vild prosohirse, rod ris, klogræs og andre skadelige ukrudtsarter, sâsom eftèrârspanicum, rævehaler, hanespore, fingeraks, ovs. Reduktion af ukrudtsvækster er ogsâ opnâet ved resistente ukrudtsarter, sâsom engbrandbæger, flojlsblad, ipomoea, 35 brodfro, portulak osv.

DK 157189 B

e

Foretrukne forbindelser ifolge opfindelsen er sâdanne, hvori i den i krav 1 angivne formel er methyl eller ethyl, og hvor R er et C^^-alkylradikal. Individuelle, foretrukne forbindelser ifolge opfindelsen er folgende: 5 N-(ethoxymethyl)-2 *-trifluormethyl-6'-ethyl-2-chloracet-anilid.

N-(n-propoxymethyl)-21-trifluormethyl-6 *-methyl-2-chlor-acetanilid.

N-(isopropoxymethyl)-2'-trifluormethyl-6'-methyl-2-chlor-10 acetanilid.

N-(ethoxymethyl)-2 *-trifluormethyl-61-ethyl-2-chloracet-anilid.

N-(n-propoxymethyl)-2'-trifluormethyl-6'-ethyl-2-chlor-acetanilid.

15 N-(isopropoxymethyl)-21-trifluormethyl-6'-ethyl-2-chlor- . acetanilid.

André udforelsesformer for opfindelsen vil blivë beskre-vet i det folgende.

Anveridëïigheden af forbindelserne ifol’ge opfindelsen som 20 den aktive bestanddel i herbicide blandinger, der er formuler et dermed, og fremgangsmâden til anvendelse deraf vil blive beskrevet i det falgende.

Forbindelserne ifolge opfindelsen kan fremstilles ved N-alkylering af anionen af det passende sekundære 2-halogen-25 acetanilid med et alkyleringsmiddel under passende basi- ske betingelser, som eksemplificeret i eksempel 1. Modi- fïkation af den angivne N-alkyleringsproces involverer

DK 157189 B

9 in situ fremstillingen af halogenmethylalkylethere anvendt som udgangsmaterialer i N-alkyleringsprocessen og er be-skrevet i eksempel 2 med henblik pâ fremstilling af en anden forbindelse ifolge opfindelsen.

5 EKSEMPEL 1

Dette eksempel beskriver fremstillingen af N-(ethoxyme-thyl)-2'-trifluormethyl-6'-methyl-2-chloracetanilid.

4,02 g (0,015 mol) 2’-trifluormethyl-6,-methyl-2-chlor-acetanilid, 3,02 g (0,032 mol) chlormethylethylether og 10 2,0 g benzyltriethylammoniumbromid, (faseoverforingska- talysator) blev blandet i 75 ml methylenchlorid i en 500 ml rundbundet beholder forsynet med mekanisk omrorer og termometer. Natriumhydroxid (50%), 15 ml, blev tilsat i en portion under kraftig omrcring, hvilket giver anled-15 ning til fremkomsten af en exoterm til 26 °C Efter ca.

5 minutters forlob viste det sig ved gaschromatografi, at reaktionen var færdig. Efter 15 minutter tilsættes is og vand, lagene blev separeret, og det organiske lag blev vasket med 2,5% natriumchlorid, torret, filtreret og de-20 stilleret. Den morktfarvede remanens blev destilleret pâ

Kugelrohr, og man opsamlede 3,4 g af en gui oliefraktion, der kogte ved 110 - 115 °C ved 0,01 mm Hg. Denne fraktion blev optaget i cyclohexan og renset ved hjaelp af HPLC med 20% ethylacetat i cyclohexan. Ved yderligere destination af 25 topfraktionen med Kugelrohr fremkom der 3,2 g (65% ud- bytte) farvelos olie med kp. 100 - 110 °C ved 0,1 mm Hg; ved henstand udkrystalliserede et hvidt, fast stof med smp. 41 - 43 °C.

Analyse for C^3H15C1F3N02(%) Grundstof Teori Fundet 30 C 50,41 50,02 H 4,88 4,81 N 4,52 4,38 10

DK 157189 B

EKSEMPEL 2

Dette eksempel illustrerer anvendelsen af en forbedret alternativ procès, ved hvis hjælp forbindelserne ifolge opfindelsen kan fremstilles. Et træk ved fremgangsmâden 5 i henhold til dette eksempel er in situ dannelsen af al-kyleringsmidlet, hvorved der fremkoinmer en mere effektiv okonomisk og simpel operation.

7,3 g (0,096 mol) af en opslæmning af ethylenglycolmono-metbylether og 1,44 g (0,048 mol) paraformaldehyd i 100 10 ml methylenchlorid-oplosningsmiddel blev afkolet i et is-vandbad og 5,9 g (0,048 mol) acetylbromid blev tilsat.

Efter omrering i ca. 45 minutter tilsattes 4,03 g (0,015 mol) 2,-trifluormethyl-6,-methyl-2-chloracetanilid og 2,0 g benzyltriethylammoniumchlorid. 50 ml 50% NaOH blev 15 tilsat i én portion. Gaschromatografi viste fuldstændig reaktion efter ca. 5 minutter. Der tilsattes isvand til blandingen til frembringelse af faseseparation, og den organiske fase blev separeret, torret, filtreret og de-stilleret. Remanensen blev vacuumdestilleret i et kort-20 banet destillationsapparat til dannels af 4,2 g (77% udbytte) af klar, farvelos olie, kp. 150 - 160 °C ved 0,05 mm Hg.

Abalyse for C-^H^ClF^NO^ ( % ) Grundstof Teori Fundet C 49,49 49,33 25 H 5,04 5,04 N 4,12 4,08

Produktet blev identificeret soin N-( 2-methoxyethoxyme-thyl)-21-trifluormethy1-61-methyl-2-chloracetanilid.

Hvis man lader N-alkyleringsprocessen udvikle for hoje 30 eller for lave temperaturer, kan der dannes forskellige urenheder, f.eks. sek.-anilid, tilsvarende imidat, a-alk- 11

DK 157189 B

oxyamid eller diketopiperaziner. Sâdanne urenheder kan fjernes ved at vaske det organiske lag med et fortyndet, organisk sait af en sur oplosning, f.eks. 2-3% NaCl el-1er 5% HCl.

5 EKSEMPEL 3-13

Idet man x det væsentlige gar brug af de samme metoder, mængder af reaktanter og generelle reaktkonsbetingelser, sont beskrevet i eksempel 1 eller 2, men idet man ger brug af passende, som udgangsmaterialer tjenende, sek.-anilid 10 og alkyleringsmiddel til opnâelse af slutproduktet, frem- stilles andre forbindelser ifalge den ovenfor angivne formel; disse forbindelser er identificeret i tabel I.

12 DK 157189 B

ω t £53 S5S SSS SSS SS2 SES

01 **-·- k ·- ·. ^ V V. en ,n rt.

[> d om< m· iHm*3· H tn μ4 η tn m· ο <* ·μ< n ^ ^ H p tn tn tn m 10 U1 '

ni H

5 . HmtM ^ a\<r\ ^ r- m t" <n ^ ^ ^ p. in fctO rr co tn ouMtn m cm m nwH m· <· r-- 3 ‘ 3 en to >-i U O *t"Kr r-itn-tf ^tn^ n l'w ce <· m< pî'in'^ ^ J) «n tn tn tn ^ n tn ·>* n tn «a· i Ό P Ή ; P O !

k -P O « £ ÜK2 U K £ O K £ US 2 U K £ U B S

U U U

ooo U U

iH O o o o^o 0— ni cm co η»Λ M, Hm H <-i η Φ 2 tn S tn

U K ' I ° lr-t li—l liH ,,-| | ο I O

ο*. o v. ο*. o ·>. _i in-tn·» o S ο o r—i o ho no o no no g i—{ ^ r—I ‘—' r—| ' f—! ' l I -i—I w

Pt bd CM CM CM CM _ ,, -, ° Ο Ο Ο η η o S S S 2 O 2 2 1— i η η n «_ ** 0 Pc Pc Pc üT fo Su ^P^ oooggg .3 H S 5 h 3 2 s 3

e n\ +r* *T* »7*· »H r-|lH

mCÜ^ ^ **+ *r> *T» ÎT4 . i C2 fO «rf« -«d» ΙΛ ►*« ^ »*· £ F IJ 3 3 3 cm tn tn goo o o o y ou

H

J 1 i tL

m £ ,ιι ji i o fQ 0 P -H 0 3 P*H I J-t 0 S| 3 OjH PS og I 0 1 H .1

H rj 2 <Ü rj CO p CO Q-P p .p <h-P

<P WjJ <4-143 H 40 bt CD d m .. m

H *»% ’J"* 0 «W Φ 5 O £ o PO

P uS h % uS £ * ï! § +î S

i J *2 f g .' δ fo ^ O “° 4M H - ° ™ H -H J £ 7-¾ 1 .p cm _c ijp nxi 1 -S ^ „ ! 71 3 g 1? 3? 1? «V M H? ^ h Λ >,A h cm ‘7 37 · >«7 S S® 5Λ 5Λ ^ ^ 3 θ2 5¾ M v M >, >1 >1 Λ >« 0) >i H ë$ VlP Pi? CU ^ +> Λ ΒΛ ® F g Si F3 S 5 4J -p o+J >1+4 'S y 5 l,m it ffl <U <n β <ü . X jt .3 g-S- xl ο 1 £! ge « 5

ο Λ o 01 Λ I 0 1 g1 J S J o J

O P CM oï° 2^4 P co O to -P4Ç Λ« fe OH &Λ θΛ Ο Λ λη-ü .¾^¾ -2^ ^ II3 A|5 -PO ’ -P Ό ' ΡΌ iflic* ‘(DP I il r; . . 1. o _ 1 ®-r) icu-h 10-p 12¾ ^28 iI5 ζε 53 E f-l » E H 2ÊH 26« Z5<0 3fe<0

Sh s tQ en M· tn o ^ 000

iA

m

i3 DK 157189 B

3 ses ;ss ssg_«s_s_?!:s 3-3

<D § ^ ^ ™ ^ ^ S ^ «inV nmV

K! ¢) *> m 1/1 10 lo m K*

H

CÜ î · φ £> 3 £ »n 2 ro S o 3 σι 2 ro ri S 2 c, ^ ^ ^ ......

g fM^·^· CNJ^^ «3-vcîo Hin^d· nm^. nm^ p m ^ in m lo tr> E} | ή ^ ta UES 0 2 2 UES UES ° Κ S ° m ^

ta U

U US» O o » H *n yj m ιη φ o —.

O ffi 0) υίΚ hm > 2 P 5 1 Ή ο Ο ! O U ·Η * S h i—1 Ov^fO·. 0 [—1 o*» n, 3 cm o O m o roo 1¾ o 00 fi1 s5 H ~ H — H ~ H — ΓΜ CS5 Ci CS ™ 0 ^ O o O O O 2 jf S 2 2 Î3 ^ CO n ro m m &! -P r^r-j H r—! H p r\ fi ra0ouuuÇ-> O -H H °,n n H C- 2 3 Ή fi 0 d H CM H ^ s—' ·Η 0 h-· E E E ' ® ,- 9. s ^ *· \o * 2 3

H 0O2 H Ή H .,·-* fP

H «H ü U U U u U

J

H

Eh I I

fi · P 1 ,.

0 * Ή O ? 35 -P PH ' 0 P * 1 .

H 0) -P E T* H o-P , Λ O 10 0 CO « *rj •H « - I +* 0 HO -H Jj ^ fi fMCN 1 I <4-lC0 " , , , 4J O II "ί'Ί *H P Vm - oj 1 H —» h 71 PO J Y cv,,

•-ri H >i p -P H fM"! IH

CM o I JC 7 >. JL>L

0 II Λ -P pE! - O 1 ?

ta Λ οι -Po bP n 1 VM

H H7 os S| «7 £« j?$ 'S x; >1 >1- ë 1 +3*2 0-2 β -P r< VO P“ ^1^1 fl) \0 f_, g IQ ,

H m +3 0 1 XS X3 S » H 0 , H

Pem h * 1 -p-p 5 h g11 d P^g^H.OHoobHfigHfi o xi σ bO P bO g i fibg ob&

Cm ο- P £ -h bfi-H >1- P.fi4J ft.fi-P

3vr> m -P h 5-Ph Xvo R'-P 0 P -P 0 P. T Q. 0 h 00 h 01 P 00 SOÜ

ΗΗΌ oSc OSaxîHO y S CO g a CO

H>ï*H P P (0 0p0 Ρ>1·Η . fi P W^6 aop ^OP 0ΛΗ '00 ”00 ·«- JJ H P 0 P0 '-PH 3 g d 3 g d àig iss iû§ έϋ >ti$ 0 P 2 H ^ ^

• Γ-+ H H H

CO · M fi H fi 14

DK 157189 B

De som udgangsmaterialer tjenende sekundære anilider, der anvendes i de for angivne eksempler til fremstilling af forbindelser ifelge opfindelsen, fremstilles passende ved konventionel chloracetylering af den passende primære amin, 5 som eksemplificeret i det f0lgende eksempel.

EKSEMPEL PA FREMSTILLING AF UDGANGSM&TERIALE

Dette eksempel illustrerer fremstillingen af det som ud-gangsmateriale tjenende sekundære anilid, der anvendes til fremstilling af dette eksempels udforelsesform for forbin-10 delsen, dvs. forbindelsen fra eksempel 13.

6,0 g (0,031174 mol 2-trifluormethyl-6-ethylanilin blev oplost i 75 ml toluen, og 3,77 g (0,033 mol) chloracetyl-chlorid blev forsigtigt tilsat. Temperaturen af den resul-terende opslæmning blev hævet til tilbagesvaling og holdt der i 4 timer. Derpâ blev blandingen fortyndet med et lige 15 sâ stort volumen hexan, og man lod blandingen henstâ. Pro-duktet krystalliserede og det resulterende faste stof blev filtreret og lufttorret til dannelse af 5,8 g (69% udbytte); filtratet blev destilleret til dannelse af andre 2,7 g hvidt fast stof, smp. 121 - 124° C.

20 (forseglet ror).

Analyse for C^H-^C1F^N0 (%) Grundstof Teori fundet C 49,73 49,36 H 4,17 4,07 N 5,-27 5,33

Produktet blev identificeret som 2’-trifluormethyl-6'-ethyl-2-chloracetanilid.

Primære aminer af den type, der anvendes til fremstilling af sekundære anilider ved halogenacetylering, som f0r be-25 skrevet, er kendt i litteraturen, jvf. f.eks. det fer angivne US patentskrift nr.' 3. 9.66 811' og GB patentansogning t

DK 157189 B

15 nr. 2 013 188.

Soin anfort i det foregâende har det vist sig, at forbin-delserne ifolge opfindelsen er effektive som herbicider, især som herbicider for spiringen, skont aktivitet efter 5 spiring ogsâ er blevet pâvist. De forsog, der blev udfort for spiringen, og hvortil der her er henvist, omfatter bâde drivhus- og markprover. Ved drivhusproverne pâfores herbicidet enten ved overfladeapplikation efter sâning af froene eller plantning af de végétative formeringsor-10 ganer eller ved inkorporering i en mængde af jord, der skal pâfores som et dæklag over forsogsfroene i forud til-sàede forsogsbeholdere. Ved markproverne kan herbicidet pâfores ved inkorporering for sâningen ("P.P.I.") i jor-den, dvs. herbicidet pâfores pà overfladen af jorden, og 15 det bliver derpâ inkorporeret deri ved hjælp af blande- organer, efterfulgt af sâning af afgrodefroene, eller herbicidet kan pâfores pâ overfladen ("S.A.", overfladeapplikation) efter at afgrodefroene er sâet.

Forsogsmetoden i forbindelse med overfladepâforingen ("S.

20 A.") anvendt i drivhus gennemfores pâ folgende mâde: Be- holdere, f.eks. aluminiumskâle, der typisk har dimensio-nerne 24,13 cm x 13,34 cm x 6,99 cm, eller formstofpotter med dimensionerne 9,53 cmx 9,53 cmx 7,62 cm, hvori der er drænhuller i bunden, fyldtes til niveau med lerdynd af 25 Ray-typen og komprimeres derpâ til et niveau af 1,27 cm fra toppen af potterne. Potterne bliver derpâ tilsâet med fro af plantearter, der skal undersoges, og de bliver dækket med et 1,27 cm tykt lag af den jord, der skal undersoges. Herbicidet bliver derpâ pâfort pâ overfladen 30 af jorden, f.eks. med et bæltesprojteorgan, med 1,87 1/ha og 2,11 kg/cm . Hver potte optager 0,64 cm som ovenfra kommende kunstig vanding, og potterne bliver derpâ anord-net pâ drivhusbænke med henblik pâ nedefra kommende, kunstig vanding efter behov. Som en alternativ metode kan

DK 157189 B

16 den kunstige vanding ovenfra undgâs. Observationer af herbicide virkninger gores ca. tre uger efter behandling.

Den herbicide behandling ved inkorporering i jord ("S.I.") anvendt i drivhusforosg er som folger: 5 En god kvalitet af overfladejord indfores i aluminiumskâ-le og komprimeres til en dybde af 0,95 cm til 1,27 cm fra toppen af skâlen. Pâ toppen af jorden indfares der et antal fro eller végétative formeringsorganer af forskel-lige plantearter. Den jord, der kræves til at fylde skâ-10 lene til niveau efter sâning eller tilforing af végétative formeringsorganer, indvejes i en skâl. Jorden og en kendt mængde af den aktive bestanddel, der pâfores i et oplcsningsmiddel eller som en suspension af et befugte-ligt pulver, blandes grundigt og anvendes til at dække 15 de behandlede skâle. Efter behandling udsætter man skâ-lene for en initial, kunstig, ovenfra kommende vanding, der er ækvivalent med 0,64 cm regnfald, og derpâ vandes der kunstigt med nedefra kommende vand efter behov til frembringelse af passende fugtighed til spiring og vækst.

20 Som alternativ metode kan man undgâ den kunstige vanding ovenfra. Man foretager sine iagttagelser ca. 2-3 uger efter sâning og behandling.

Tabel II og III sammenstiller resultaterne af forsog, der er gennemfort for at bestemme den herbicide aktivitet for 25 spiring af forbindelserne ifolge opfindelsen? ved disse forsog pâfores herbiciderne ved inkorporering i jorden og udelukkende ved kuns-tig- vanding nedefra. Den herbicide karakter fremkom ved hjælp af en fikseret skala pâ basis af den procentiske beskadigelse af hver planteart. Karak-30 tererne er defineret pâ folgende mâde:

DK 157189 B

17 % Kontrol Karaktergivninq 0 - 24 0 25 - 49 1 50-74 2 75 - 100 3 ubestemt 5

De plantearter, der an.vendes i et sæt af pr0ver, hvis data er vist i tabel II, er identificeret ved et bogstav i henhold til felgende oversigt: A Agertidsel E Hvidmelet gâsefod I Durra græs B Brodfro F Vandpeber J Taghejre C Flojlsblad G Gui "nutsedge" K Hanespore D Ipomoea H Kvikgræs

DK 157189 B

18

TABEL II

Forbindelse fra

eksempel nr. -kg/h A B C Q E F 0 H I_J—K

1 11.2 5 3^ 3 3 3 3 3 3 3 3 5.6 5 2 2 1 3. 3 .1 3 3 3 3 2 11.2 9 1 1 3 2 2 3 3 3 3 3 .

5.6 3 2 1 3 2 3 0 2 2 3 3 3 1 1,2 3 1 2 3 3 3 3 1 2 .3 3 5.6 2 0 3 3 3 2 3 3 1 3 3 4 11,2 5 3 2 3 3 3 3 3 3 ?, 3 5.6 5 2 1 2 3 3 3 3 3 3 3 5 11,2 5 3 2 3 3 3 3 3 .3 3 3 5.5 5 0 0 3 3 3 3 3 ! 3 3 6 11,2 5 2 1 3 3 3 3 3 3 3 3 5.5 5 2 0 1 3 3 3 3 3 3 3 7 11,2 312 2 30 2 31 3 3 5.6 10 113 0 13 13 3 H 11,2 3 2 0 2 .3 3 3 3 3 3 3 5.5 3 1 0 2 3 3 3 3 2 3 3 9 11,2 7 2 2 1 3 3 3 3 3 3 3 5.6 3 2 1 2 2 3 3 3 1 2 3 10 11,2 3 2 1 3 3 3 -ï 3 3 3 3 5.6 3 1 1 2 3 3 3 3 0 3 3 11 11,2 3 1 1 3 3 3 3 3 0 3 3 5.6 3 1 1 2 3 3 1 3 1 3 3 12 il ? 3 2 0 2 3 3 3 3 0 3 3 5.6 3 1 0 2 1 2 3 3 3 3 3 1 11,2 3 2 233 33 3 33 3 5.6 3 2 2 3 3 3 3 3 2 3 3 19

DK 15 718 9 B

L Sojab0nne R Hamp Sesbania M Sukkerroe E Hvidmelet gâsefod N Hvede F Vandpeber 0 Ris C Fl0jlsblad P Sorghum J Taghejre B Brodfr0 S Panicum spp, Q Vild boghvede ' K Hanespore D Ipomoea T Fingeraks

Resultaterne er sammenstillet i tabel III.

TABEL III (f0r spiring)

Forbindelse Ira eksempel nr_ kq/h L Μ M 0 P B _Q p R Ξ F_ç. -7 <__£ 1 5,6 1233303333323333 1.12 0112301223203333 0,23 0102101033302333 0 T 053 ÛOOOOOOC11 1 00223 0,0112 0000000001100122 2 5,6 1323312333303335 1.12 0323201312203335 0,23 0201100111003335 0,055 ClOOOOCOOO 001135 0,0112 0000000000000015 3 5,5 0333313333313333 1.12 0113310313003333 0,28 00022 n 00 03001333 0,055 0 0 0 1 0 0 0 9 0 2 3 0 C 3 3 3 0,0112000000 0001 000333 0,0955 00000000 030001 01 4 5,5 2333323333313333 1.12 122331.3233313333 0,23 0122101013302333 0,055 0111221021100223 0,0112 0190000001000333 5 5 5 1 2 3 3 3 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 3 1.12 0223302023303333 0,28 0213322323303333 0,0 5·5 0 1 0 1 2 1 2 0 1 3 1 0 2 3 3 3 0,0112 0 1 0 0 9 1 1 0 0 3 1 C 1 2 3 3 20

DK 157189 B

TABEL III (fortsat)

Forbindelse fra (f0r spiring)

eksenrpel nr. kg/h lmnopbqdrsf^JSaT

6 5,5 13333.2 3333313333 1.12 0103313313303333 0,23 0202222133303333 0,055 0201212223102333 0. 0112 0201022223101133 7 5,5 032230222 3 003333 1, 12 010010 -1 002000233 0,23 0000001200000223 0,055 0101000003200023 8 5,5 23 3 33233333133 3 3 1.12 1233302013303333 0,23 0121202021102333 0,055 0011100001101333 0,0112 1000010010001023 9 5,5 2233323332313333 1.12 1233-113122203333 0,23 12232011211 0 3-3 33 0,055 0 0 0 0 C 0 0 0 0 2 1.0 2 3 3 3 0,01120000000000000033 10 5,5 3333323333303333 1.12 1233303322303333 C, 23 02222 0 1023203333 0 055 0101000010000333 0,0112 0000000000000123 11 5,5 0 3 3 3 3 1 3 3 3 3 3 1 3 3 3 -ΞΙ, 12 0 313111212203335 0,28 02 121000 11103335 0,056 01000000500 01235 0,011201000000 00 C001 35 12 5,5 1223 3'12' 2021 0 3 3 3 3 1.12 1212302212203333 0.28 0 101001001 C 01232 0,05-5 050000500 0 000020 1 5,5 2333323333323333 1.12 1233302232303333 0,23 2233101031302333 0,05' 0111001000002333 O,0112 000000 0015500022

DK 157189 B

21

Herbiciderne ifolge opfindelsen har vist sIg at være i besiddelse af uventet overraskende egenskaber som selek-tive herbicider f0r spiringen, især den selektive kontrol af de vanskeligt udryddelige, flerârige og etârige ukrudt, 5 herunder sâdanne flerârige planter som kvikgræs, gui og pur-pur "nutsedge", etârige bredbladede ukrudt, sâsom tornet sida, hamp Sesbania, vandpeber, hvidmelet gâsefod, kvinoa og etârige græsser, sâsom HshattercaneS!, alexandergræs, durra, Texas panicum, vild proso-hirse, rod ris, klogræs, 10 Raoulgræs; Rottboellia exaltata, rævehale (f. eks. gron og gui rævehale og kæmperævehale), hanespore og stort finger-aks. Reduktion af ukrudtsbestanden er ogsâ blevet opnâet i forbindelse med andre resistente arter, sâsom engbrand-bæger, flojlsblad, ipomoea, brodfr0, portulak, osv.

15 Man har konstateret selektiv kontrol og foroget undertryk-kelse af de ovenfor angivne ukrudtsarter med herbiciderne ifolge opfindelsen i mange forskellige afgr0der, herunder især majs, sojabonner, men ogsâ andre, sâsom bomuld, jord-nodder, raps, brydbonner (krybbonner), hvede og sorghum; 20 de sidste to afgr0der er imidlertid sædvanligvis mindre tolérante overfor herbiciderne if0lge opfindelsen end de andre, angivne afgroder; en sâdan reduceret tolérance kan forbed-res ved anvendelse af sikringsmidler, dvs. herbicide mod-gifte.

25 Ved den f0lgende diskussion af de nedenfor anforte tabeller og data henvises der til herbicide pâf0ringsintensiteter, der er symboliseret som "GR^ " og "GRg^”; disse pàforings-intensiteter er angivet i kg/ha, der kan konverteres til lbs/A ved at dividere med 1,12. GR-^ definerer den maxi-30 male pâforingsintensitet af herbicid, som kræves til at op-nâ 15% afgr0debeskadigelse eller derunder, og GRg^ definerer den minimale pâforingsintensitet, der kræves til at opnâ 85% inhibering af ukrudtet. GR-^ og GRg^ pâforingsinten-siteterne anvendes som mâl for potentiel kommerciel anvendel-35 se, idet det naturligvis mâ fôrstâs, at passende kommerciel-

DK 157189 B

22 le herbicider kan udvise st0rre eller mindre plantebeska-digelser indenfor rimelige grænser.

En yderligere vejledning til effektiviteten af et kemika-lium som selektivt herbicid er "selektivitetsfaktorenn 5 ("SF") for et herbicid i givne afgroder og ukrudt. Selekti- vitetsfaktoren er et mâl for den relative afgrodesikkerheds-grad og ukrudtsbeskadigelse, og den udtrykkes som forholdet GR^/GRq^, altsâ GR^ pâforingsintensiteten for afgro-den divideret med GRg^ pâforingsintensiteten for ukrudtet, 10 begge pâforingsintensiteter i kg/ha (lbs/Α). Nâr selektivi-tetsfaktorerne i det folgende er anfort i tabelleme, er de vist i parentes efter GRg^ pâforingsintensiteten for hvert ukrudt; symbolet "NS" betÿder "ikke selektiv"; marginal eller ikke bestemt selektivitet angives ved bindestreg (-)' 15 efter ukrudtet «

Da afgrodetolerance og ukrudtskontrol er indbyrdes afhæn-gige, er en kort diskussion af dette forhold udtrykt som selektivitetsfaktorer meningsfyldt. Det er sædvanligvis onsk-værdigt, at afgrodesikkerhedsfaktorerne, dvs. herbicide to-'20 leranceværdier, er hoje, fordi man af en eller grund hyp-pigt onsker hojere herbicidkoncentrationer. Det er omvendt onskværdigt, at pâforingsintensiteterne med henblik pâ kontrol af ukrudt er smâ, altsâ at der foreligger en hoj enhedsaktivitet af herbicidet af hensyn til okonomiske og 25 muligvis okologiske ârsager. Imidlertid er smâ pâforings- intensiteter af et herbicid ikke nodvendigvis tilstrækkelige til at kontrollere visse ukrudtsarter, og en storre pâfo-ringsintensitet kan være nodvendig. De bedste herbicider er sâledes sâdanne, som kontrollerer det storste antal af 50 ukrudtsarter med den mindste mængde herbicid og tilvejebrin-ger den storste grad af afgrode s ikkerhed, dvs. afgrode-tolerance. Man gor som folge deraf brug af "selektivitetsfaktorer" (i henhold til den ovenfor angivne définition) for at kvantificere forholdet mellem afgrodesikkerhed og 35 ukrudtskontrol. Med henblik pâ de selektivitetsfaktorer,

DK 157189 B

23 der er angivet i tabellerne, kan det an-fores, at jo stor-re den numeriske værdi er, desto hojere er selektiviteten af herbicidet for ukrudtskontrol i en given afgrode.

For at illustrere de overlegne egenskaber af forbindel-5 serne ifolge opfindelsen, bâde pâ absolut og relativ ba~ sis, gennemforte man komparative forsog i drivhus med kendte forbindelser, der var mest beslægtet med forbin-delserne ifolge opfindelsen, hvad angâr kemisk struktur.

Disse forbindelser, der er kendt fra BE patentskrift nr.

10 810 763, hvortil der tidligere har været henvist, er i- dentificeret pâ folgende mâde (under anvendelse af den samme nomenklatur soin for forbindelserne ifelge opfindelsen) : A. N-(methoxyethyl)-2'-trifluormethyl-2-chloracetanilid 15 B. N-(ethoxyethÿl)-2'-trifiluormethyl-2-chloracetanilid I tabel IV og V præsenteres der data for herbicid aktivi-tet for spiringen, hvorved man sammenligner den relative effektivitet af forbindelserne ifolge opfindelsen og af de kendte forbindelser som selektive herbicider mod de 20 resistente og besværlige flerârige ukrudtsplanter, sâsom kvikgræs og gui "nutsedge" i henholdsvis sojabonner og majs. Disse ukrudtsplanter er sædvanligvis associeret med sâdanne storre afgroder som majs og sojabonner. De i tabellerne IV og V angivne forsogsdata fremkom under iden-25 tiske betingelser og repraesenterer gennemsnittet af to gentagne forsog (med undtagelse af forbindelsen fra eks-empel 13, der var til stede ved et komparativt forsog). Forsogsmetoden var den samme som beskrevet for tabellerne Il og III, men modificeret ved anvendelsen af en ini-30 tial, kunstig vanding, der kommer ovenfra, ækvivalent med 0,64 cm regnfald; pâfolgende vanding blev gennemfort ved nedefra kommende, kunstig vanding. "NS" betyder ikke se-lektiv indenfor disse forsogsgraenser.

24

DK 157189 B

TABEL IV

Forbin- GR.-pâforings- GRocPâfe^ÏHÇfsiHtensitet, delse intensitet, kq/ha _kg/ha__

Sojab0nner_ Kvikgraes Gui "nutsedge” A > 2,24 >2,39(NS) 1,13(1,98) B 1,96 0,61(3,21) 0,44(4,45) eks. 1 2,67 0,17(15,6) 0,17(15,6) eks. 3 1,68 0,27(6,22) 0,19(8,84) eks. 4 1,12 0,13(8,62) 0,17(6,59) eks. 5 1,46 0,26(5,62) 0,26(5,62) eks. 13 2,13 0,20(10,65) 0,17(12,53)

Idet der henvises til de i tabel IV angivne data, vil man se, at enhver af forbindelserne ifolge opfindelsen- udvi-ste meget hojere selektivitetsfaktorer (værdier i parentes) mod bâde kvikgraes og gui "nutsedge" i sojabbnner 5 end de kendte forbindelser. Især bemærkes, at enhedsak-tiviteterne (den relative phytoxicitet pr. enhed af her-bicid) af forbindelserne ifolge opfindelsen er betydeligt hojere mod kvikgraes og gui "nutsedge" end for de kendte forbindelsers vedkommende, mens man bibeholder afgrode-10 sikkerheden. Man bemærker især de fremragende hoje selektivitetsfaktorer af forbindelserne i henhold til eksempel 1 og 13.

Yderligere komparative data, der viser den relative effek-tivitet af forbindelser ifolge opfindelsen i sammenligning 15 med de ovenfor angivne, kendte forbindelser mod kvikgræs og gui "nutsedge" i majs, er prasenteret i tabel V.

25 DK 157189 B

TABEL V

riàflintin- GR85 Pff^ingsintensitet sitet (kq/ha)-iMMl-

Forbindelse -mais_ Kvikgræs gui "nutsedge" A >2,24 >2^ 39 (NS} 1,13(1,92) 8 0,81 0/51 (1,33) 0,44 (1,84)

Eksempel 1 0,7o 0,17(4,4?) 0,17(4,47) » 3 1,94 0,27 (7,19) 0,19 (10,2) « 4 0,75 0,13(5,85) 0,17(4,47) " 5 lf33 ^ 0,25(7,04) 0,25(7,04) " 13 2,24 0,20(11,2) 0,17(13,18)

Idet der henvises til de i tabel V angivne værdier, vil det be-mærkes, at enhver af forbindelserne if0lge opfindelsen ud-viste langt hojere selektivitetsfaktorer mod bâde kvikgræs og gui "nutsedge" i majs end de kendte forbindelser. Igen be-5 mærkes det, at enhedsaktiviteter af forbindelserne if0lge opfindelsen var betydeligt hojere mod kvikgræs og gui "nutsedge " end for de kendte forbindelsers vedkommende, mens afgrodesikkerheden blev opretholdt. Man lægger især mærke til de store selektivitetsfaktorer for forbindelserne fra 10 eksemplerne 3, 5 og 13, især i sammenligning med selektivi-tetsfaktorerne for de kendte forbindelser.

Pâ basis af de komparative data, der er vist i tabel IV og V, er det klart, at forbindelserne if0lge opfindelsen ud-viste fremragende hojere og uventet overlegen herbicid 15 effektivitet mod de i herbicid henseende resistente, fler-ârige ukrudtsarter kvikgræs og gui "nutsedge" i to hovedaf-groder, nemlig sojabonner og majs, end forbindelserne A og B, der er de kendte forbindelser, der er mest beslægtet dermed.

Hertil kommer, at herbicide data f0r spiringen fra andre for-•20 S0g har vist, at forbindelser ifolge opfindelsen ogsâ pâ se-lektiv mâde kontrollerer kvikgræs, gui "nutsedge" og/eller 26

DK 157189 B

andre ukrudtsarter i en eller flere af afgraderne bomuld, jordnodder, krybbonner, hvede, sorghum og/eller raps. I tabel VI er der f. eks. præsenteret data, der viser den herbicide effektivitet af forbindelserne i eksempel 1 og 3 5 mod kvikgræs i raps, brydbonner, sorghum og hvede. Med min- dre andet er angivet, involverede drivhusforsogene i tabel VI og i andre tabeller i det folgende herbicide behandlinger ved inkorporering i jord og en initial, ovenfra kommende kun-stig vanding efterfulgt af en nedefra kommende, kunstig van-10 ding som beskrevet det foregâende.

TABEL VI

GR-,pâforingsintensitet GRoc pâf.int. (kg/ha ) ^ (kg/ha) -22-

Forbindelse Raps BrydbonnerSorghum Hvede Kvikgræs

Eks. 1 - - 0,12(7,2) ii - 0,90 - - 0,12(7,5) 0,24 - 0,12(2,0) - - 0,21 0,12(1,5) » 3 1,9 - - - 0*23(6,3) 2,24 - - 0,23(3,0) 0,34 - 0,23(3,0) - - 0,23 0,23(1,0)

Forbindelsen fra eksempel 1 blev ogsâ undersogt i marken for at bestemme dens selektivitet for spiringen· mod ræveha-le (spp), hanespore og hvid proso-hirse i mange forskellige afgroder; de pâgældende data (der repræsenterer *tre gentagne 15 forscg) er vist i tabel VII bàde for overfladepâforing (S.A) og for inkorporering· i jord (P.P.I., dvs. inkorporering for sâning) af herbicidet. Froene blev sâet i et fint sâbed af lerdynd med middelhoj fugtighed. Froene blev sâet i en dybde af 5,08 cm. Forste regnfald (0,51 cm) forekom dagen efter be-20 handlingen, og det andet regnfald (0,64 cm) forekom to dage efter behandlingen; det kumulative regnfald 22 dage efter behandlingen var 4,57 cm. Man gjorde observationer 5 uger efter behandlingen.

27

DK 157189 B

0 CD •rrt CQ CQ

•h? h

> d *H

XîAÆ ro ro tn cocootn vococTicn cn m a> » 1 CD '

cd d Û O

m ft en en m co tnrncoo*

Xi cq cco'ic^cn r^erveyto

rH

à) eu ft

Pi N N Π CG IGOCOO

Sert CQ V£> CT. 0> CI r~ ΟΊ Cl O

gJS ~ ^ cq 9 ocinm como JP ro i-i 'J'

H

hr 'H. (H O CO O CM fOOMG

d d ë ω ™ f0

•H .«.Q PS

d

(DI

K3 en •H d S o en t' ncgm ro rj Op h > m κι σι m d tOrd

•H

tj

-P I H

d o d ω xi s omoin ci m h m H Cl” -h cm cm ih m on co

H O "d I

> ' d d d

Hi O 8 (D

•rsd'd ο o ce n Γ'Γοιηοο.

fc"2 04 r~f *“f »—J 04

H

§ cd I d EH T3 d φ 9 S ^ oinon en r- ο o W rQ rH CM v? ω cq s cd cq θ ο o r-- Γ' o co r- o CM CM M* I.

Ai CQ

d Ό OCOUO Ο Ο 1Λ N

td cd ι-h n

.S S

/—· i i cd 1 tû d-Pd cd nmcg vo cm «y co s faoœ cd\ “ΐΓΐ0!'^— 'dSÎIjS OHMM O rH CM ^

°Cd *H d Ή AI

O) d-H CQ'·—Ί *

H

I (D < pi I CQTj · !3 fciO O CQ ld Ή d-P oed-H CD .. d dg

111 H

d d H O-H CD .CD ·

(x, p T) CQ CQ

Ü

IVI

DK 157189 B

28

De i tabel VII angivne data viser, at forbindelsen fra eksempel 1 sædvanligvis udviste bedre egenskaber som se-lektivt herbicid pâfort ved overfladepâforing end, nâr det blev inkorporeret i jorden. Især kontrollerede herbi-5 cidet de tre ukrudtsarter selektivt i forsoget ved pâfo-ringsintensiteter over 0,58 kg/ha, mens man bibeholdt af-grodesikkerheden (dvs. op til en maksimal beskadigelse pâ ca. 15%) i markmajs og sojabonner op til 4,48 kg/ha i sod majs, jordnodder og raps ved over 2,24 kg/ham og i 10 bomuld, sorghum og krybbonner ved pâforingsintensiteter netop under 2,24 kg/ha. Ved P.P.I.-forsogene kontrollerede forbindelsen fra eksempel 1 selektivt rævehalear-terne og hanespore ved pâforingsintensiteter pâ under 1,12 kg/ha, mens man bibeholdt afgrodesikkerhed i mark-15 majs, jordnodder og raps ved pâforingsintensiteter op til 2,24 kg/ha og lidt under 2,24 kg/ha for sojabonner.

André data for markprover for forbindelsen fra eksempel 1 viste selektiv kontrol for spiringen af andre ukrudts-planter i majs, sojabonner, bomuld og/eller jordnodder, 20 sâsom purpur "nutsedge", kæmperævehale, gui rævehale, hvidmelet gâsefod, ipomoea, brodfro, flojlsblad, Pennsylvania vandpeber, tornet sida, portulak, fingeraks, gâse-græs, Texas panicum·, Florida portulak og/el'ler stikkende "starbur". Det vil forstâs af sagkyndige, at ikke aile 25 af de navngivne ukrudtsarter kontrolleres selektivt i aile de angivne afgroder under aile betingelser hvad an-gàr klima, jordbund," fugtighed og/eller herbicid pâfo-ringsmetode. Selektivitetsdata for kontrol af de i det fpregâende angivne ukrudtsplanter i afgroderne sojabon-30 ner, majs, bomuld og jordnodder pâ basis af et storre an-tal markprover i forskellige lokaliteter under forskel-lige betingelser hvad angâr jordbund, fugtighed, osv. vises kollektivt i tabellerne VIII - XI. I tabellerne be-tyder "WAT" uger efter behandling" af planterne med her-35 bicidet, pâfort enten ved overfladepâforing ("S.A.") el-

DK 157189 B

29 1er ved inkorporering i jorden for sâningen ("P.P.I."); data for pâforingsintensiteten for hver kombination af-grode/ukrudt vises i form af værdier for GR^,.- °9 ^R85~ pâforingsintensiteterne (defineret i det foregâende); 5 hvorved forholdet GR1ir/GR0i- resulterer i selektivitets- 15 05 faktoren, "S.F."; "NS" betyder ikke-selektivitet, og en bindestreg (-) betyder marginal eller ubesteimnelig selek-tivitet, f.eks. fordi faktiske GR-^- og GRg^-pâforingsin-tensiteter var hojere eller lavere end de maksimale eller 10 minimale pâforingsintensiteter, der anvendes i det angiv-ne forsog. I tabellerne VIII - XI betyder et tomt rum, at plantearten ikke forelâ i noget særligt forsogsareal eller at de foreliggende data ikke var opnâet eller var mindre signifikante end andre af de præsenterede data, f.

15 eks. var nogle 3 WAT-observationer udeladt til fordel for 6 WAT-data, eller 6 WAT-data var udeladt, fordi 3 WAT-data var definitive.

TABEL VIII

Pâf0- ..

Forbin- Afgrode/ukrudt rings- delse kombination met ode»,gr, /gr s.F.

Eks. 1 sojabonner s.a. 3 kæmperæveha- 5 >4,48/<i,i2 (>4,P) le P.P.I. 3 5 >4,43/<l,12 (>4,0> 3 >4,48/<l,12 (>4,Q) sojabonner, s. a. . 5 2,52/2,3 (ns) P.P.I. ^ 01.31 sojabonner, s.A. ·*· 2,52/2,52 (1,0) hvidmelet gâsefod P.P.I. 5 1,4/2,* MS) sojabonner, P.P.I. 3 4,43/2,52 (1,2)

Pennsylvania ' vandpeber

' DK 157189B

30

De i tabel VIII angivne data viser, at forbindelsen fra eksempel 1 selektivt kontrollerede keemperævehale og gui rævehale, hvidmelet gâsefod og Pennsylvania vandpeber i sojabonner fra 6-8 WAT enten ved pâforingsmetoden S.A. eller P.P.I.

TABEL IX

Pâfo-

Porbin- Afgrode/ukrudt rings- .

delse kombination metode WAT K15/ K85 S,F. ,

Eks. 1 majs, kasmpe- S.A. 6 4,48/<l,12 (4,0) rævehale S.A. 6,5 >7,84/8,4 (NS) P.P.I. 6 4,76/1,96 (2,5) P.P.I. 6,5 >6,72/4,48 (1,5) majs, ipomoea S.A. 3 >4,48/>4,48 ( - ) S.A. 6 >4,48/>4,48 ( - ) P.P.I. 3 4,76/>4,43 ( - ) P.P.I. 6 4,76/>4.,48 ( - ) majs, brod- S.A. 3 >4,48/>4,48 ( - ) fro S.A. 6 >4,48/>4,48 ( - ) P.P.I. . 3 4,76/>4,48 ( - ) P.P.I. 6 4,76/>4,48 ( - )

De i tabel IX angivne data viser, at forbindelsen fra eksempel 1 selektivt kontrollerede kæmperævehale i majs fra 6-6,5 WAT enten ved pâforingsmetoden S.A. eller P.P.I.; selektivitet af ipomoea og brodfro var ikke be-stemt ved pâforingsintensiteterne under forsoget, men disse ukrudtsarter blev undertrykt.

31

DK 15 718 9 B

TABEL X Pâf0-

Forbin- Afgrode/ukrudt rings- del se kombination met ode Süi 5/-3 5 —

Eks. 1 bomuld, purpur S*A* ^ "nutsedge" S. A. 9 3, 3o/2,2< d,-) P.P.I. 6 · 3,38/4,2 (NS) bomuld, tornet s.a. 8' 3.64/3.03 d,i8) sida S. A. 9 3,36/4,7-5 (NS) P.P.I. 6 3,35/4,76 MS) bomuld, por- S.A. 9 3,36/1,96 (1,7) tulak bomuld,finger- S.A. 7 1,4/<1,12 (>1,25) aks (glat Og P.P.I. 7 0,84/1,12 MS) bomuld, gâse- P.P.I. 7 0,84/<l,12 ( - ) fod

De i tabel X angivne data viser, at forbindelsen fra eksem-pel 1 pâ selektiv mâde kontrollerede purpur "nutsedge" og portulak op til 9 WAT, tornet sida op til 6 ¥AT og fin-geraks op til 7 WAT; kontrollen af gâsegræs var marginal 5 eller ubestemmelig.

I tabel XI er der repræsenteret data for aktivitet for spiringen for forbindelsen fra eksempel 1 mod tre resisten-te, etârige ukrudtsarter, nemlig Texas panicum, stikkende "starbur" og Florida portulak i jordnodder i perioder 10 op til 12 WAT. De i tabel XI angivne data repræsenterer gennemsnittet af tre gentagne forsog i sandet lerdynd med et indbold af organisk materiale pâ 1,3%, 79,3% sand og 10% 1er; herbicidet blev pâfort pâ overfladen.

DK 157189 B

32 cnj m t—i dH Ho m H $ < co o a\ 6t *

H O

S p, <1-0 0 0

O

CM Ο Ο O

Φ — r—I <)' V-O I—!

d P

S § H co un in P 'P <d co oo σ\ ,¾ m *3 il CO ^

•H-P

PCQ -CQ= ^

<N o un CO

r-4 m m H Γ". on co “ 5<C0 O vo 00

Cfl ·Ηδ 0 ci ^ ttd « o co un SB Cm un vo oo *Π

P

H CD

X .H

^ r Csl

S 3 h rU O O O

pq ·Η CD

<3 d

H -P d H

S§ < co ο o r-- ω d g Ο Ό O P o r-.

PO <(· un i—c r-1

Pu o

P

.S'" Sf vD 00 -P rj c< en -4· 1 ω·Η r; - - - d uo ω \ eu m <t- d Pi .tn <>C0 ·Η CD ΰ PU PP 3 ·

CD

m r-1

CD

d Ü H.

•H

P «2 o ϋ Pu H

DK 157189 B

33

En henvisning til de i tabel XI angivne data viser, at for-bindelsen fra eksempel 1 selektivt kontrollerede Texas panicum i jordnodder i op til 8 uger, og at den tilveje-bragte en hoj grad af kontrol, selv ved 12 ¥AT ved ca.

5 4,43 kg/ha; selektiv kontrol af stikkende "starbur" blev . .

opnâet ved 3,36 kg/ha i 8 uger, og fuldstændig kontrol blev bibeholdt i 12 WAT ved 4,48 kg/ha, og selektiv kontrol med Florida portulak blev opnâet med under 2,24 kg/ha ved 8 WAT, og med 4,48 kg/ha opnâedes 95% kontrol ved 12 WAT.

10 Ved andre drivhusforsog har forbindelser ifolge opfindelsen vist selektiv kontrol med mange forskellige etârige og flerârige ukrudtsarter i forskellige afgroder. Som en yderligere illustration kan det anfores, at forbindelsen i eksempel 1 pâ-selektiv mâde kontrollerede purpur "nut---15 sedge" i bàde majs og sojabonner, idet de pâgældende for-hold GR^/GRq^ for afgrode/ukrudt (udtrykt i kg/ha) var 0,67/0,25 (S.F. = 2,7) i majs og 1,12/0,25 (S.F. = 4,5) i sojabonner. Forbindelsen fra eksempel 11 har udvist selektiv kontrol af gui "nutsedge” og kvikgræs i 20 majs og sojabonner. De pâgældende forhold GR-^/GRg^ for afgrode/gul "nutsedge" er >2,24/0,9.5 (S.F. = 2,4) i majs; 2,24-/0,5 (SF = 4,5) i sojabonner, og de pâgældende forhold GRi^/GRg^ for bâde majs og sojabonner i kvikgræs er >2,24/ 0,5 (S.F. = >4,5). I en prove xnod gui "nutsedge" i bomuld 25 var f°rholdet GRy,-/GRgi- (gennemsnit af to gentagne forsog) 1,96/0,95 (S.F. = 2,1). Pâ lignende mâde udviste forbindelsen fra eksempel 13 selektiv kontrol med gui "nutsedge" i bomuld og af kvikgræs i hvede, idet de pâgældende for-hôld GR^/Gr^_ var 0,7/0t47 (S.F. = 1,7) i bomuld og 30 0,58/0,47 (S.F. = 1,2) i hvede.

Ved et forsog med mange afgroder i drivhus blev forbindel-serne fra eksempleme 1, 13, 14 og 15 undersogt mod gui "nutsedge" i bomuld, sojabonner, majs og ris; hver forbin-delse var ikke selektiv, hvad angâr gui "nutsedge" i ris.

35 Imidlertid pâvistes bemærkelsesværdigt hoje selektiviteter

DK 157189 B

34 for gui "nutsedge" i bomuld, sojabonner og majs for hver af forbindelserne i forsoget; de pâgældende GR·^ og GRQ^ pàforingsintensiteter for disse forbindelser er vist i ta-bel XII; selektivitetsfaktorer er vist i parentes efter 5 hver afgrode.

DK 157189 B

35

TABEL XII

Forbin- GR15(kg/ha) ' GRo,- (kg/ha)

del se gui bom- J

fra_"nutsedge1' uld sojabonner majs eks. 1 0,24 1,95( 3r2) 0,.87(3,1} 0,1-3( 2,3) » 13 0, 21 2,52 (12,0) 1,95(9,3) 2,52(12,0) » 14 0,33 2,3 ( 7,4) 2,24 (5,9) 1,53 ( 4,4) » 15 0,44 2,8 ( -5,4) 1,95 (4,5) 1,9-5 ( 4,5)

Forbindelserne fra eksempel 1 og 13 - 15 blev yderligere unders0gt mod kvikgræs i hvede, sojabonner og ma^jsj det vi-ste sig, at hver forbindelse var ikke selektiv i hvede. Se-lektivitetsdata for de ovenfor angivne forbindelser mod 5 kvikgræs i sojabonner og majs er vist i tabel XIII.

TABEL XIII

Gr85 ®is

Forbin- (kg/ha) (kg/ha) (4p 1 c 0 kvikgræs sojabonner majs eks. I 0,07 0,01(11,5} 0,59(9,9} ir 13 0,36 1,58( 4.7) 1,53(4,7) " 14 0,45 1,45 ( 3,2) 2,52 (5, 5} " 15 q,75 1,95 ( 2,5) 2,24(3,0) et yderligere drivhusfors0g til bestemmelse af herbicid effektivitet undersogte man forbindelserne fra eksempel 1 og 3 mod et antal etârige græsser, herunder resistente ukrudtsarter, sâsom Texas panicum, durra-kimplante, "shat-10 tercane”, alexandergræs, vild proso-hirse (panicum mili-caeum), rod-ris og klogræs. Resulaterne af disse forsog er vist i tabel XIV· selektivitetsfaktorer er angivet i parentes, hvorved en bindestreg viser marginal eller ikke bestemt selektivitet.

36 DK 157189 B

H ~ φ Οί O CM ---> CQ H * H 1 S 8 \H ν'-*

H É-l Ή H

X b£ Λ

'—·. y—V

LD •si’ O CM · rH » *m s. co ϋ π ο Λ o t\ S -H ^ . i-'

A U

-P

CD

*P · · · H I o r» o CQ I Cti O N O »

Ci PpL, S «.LO . «^LO

Φ CÎ) 3 OH ο r-t

-P |Pw ü v A· VA

Ci >J ÎH -H v ° •h <D°cd β cq W) a •H '—' I Λ P cO Ο φ ^ ° ™ *7 s,£i T3B D H ^ 1-11 CH \ HO h

«Φ fckO -H Η ·Η H Λ H

P, & ,.i>ft^Î w in i ^ ^

CÜ0 Φ CQ O CM O

O (D'd 8 10 ^ _>

rr4fl H ^ "H

(CJ CO b£ ° A, H £

P

φ Λ JJ CO O CO CM ]jj = CM *- CT» ** > cd ω τ-Τ' '•'t* H Λ S ° ° *, >< _ca cd i-3

H

’È ^ œô M ü I ΐ H *» cm *.

U S cd KC0 ’

S-H H ° Λ ° A

A

S -H ™ ~ " « g *1°*. Ίτ t! q H H H ·— ^ ^ Λ Λ *>._*

+3 A

Φ Φ •P g .

i ra çd s £} îj l cq β Λ P l

Si hO Φ^> cd . .

'H β·ρ M *rc 7 *7

ocd-H O A A

PL, H-HM cq Φ

CQ

H

Φ TJ H ΚΛ ü •H · ·

,Q CQ CQ

U Ü X

OH H

H

DK 157189 B

37

De i tabel XIV angivne data viser*: at forbindelsen i henhold til eksempel 1 selektivt kontrollerede ethvert etârigt ukrudt i forsoget i sojabonner. Forbindelsen fra eksempel 3 udviste positiv, selektiv kontrol mod 5 aile ukrudtsar't'er, med undtagelse af Texas panicum, vild proso-hirse og klogræs ved den maksimale pâforingsinten-sitet under forsoget pâ 1,12 kg/ha; man ville hâve kræ-vet en hojere pâforingsintensitet for at bestemme selek-tivitet af forbindelsen mod de tre ukrudtsarter, der 10 ikke udviste selektiv kontrol ved pâforingsintensiteten under forsoget.

• * Cl

En tydelig fordel ved et herbicid er dets evne til at fungere i mange forskellige jordtyper. Sont folge deraf er der i tabel XV præsenteret data, der viser den herbi-15 eide virkning af forbindelsen fra eksempel 1 pâ kvikgræs i sojabonner i mange forskellige jordtyper med varieren-de indhold af organisk materiale og 1er. De herbicide behandlinger blev gennemfort ved inkorporering i jorden med fro, der er saet” i en dybde af 0,95 cm og med en 20 kunstig vanding ovenfra pâ 0,64 cm. Man gjorde sine iagt-tagelser ca. 3 uger efter behandlingen. Selektivitets-faktorer er vist i parentes.

- sca

DK 15 718 9 B

I 38 ω en c •fi fi -P _ „

8 φ ^ Λ "T C

oj i) pH o · · o en o(d -h tn *· *· *· 00 *“ O) en ίΒιηοο l ο - en

- | r* fi ~ A CM CTiA

mo) tn — ~ ^ ~ ^ oo-l-l ,¾ CM 00 00 rH 00 P' £ -fi CM CM (N i—I CM in CD Ή £> *» w ·* *- w v j^J o o o o o o

1 JS

en Xi en \ fi Ç1 •fi 44

P -P ~ P

s eu in -P fi ORJ -H fi cm ^ ^ vo ^

Cu en S rfi CM 1 CM o CM

i a -Q * “ - - **

ma) Ifl H CM I CM i 1 CM

,—! -p ·Π A A

oi a o ü -h ω m co en ο o oo i t> P *· *· * *· *“ X a) o\° σι o en r"· r—i i en en m X!

H

m c eh a) 44 rH en ιΰ •H -H o en m o oo G P * - *· “ *

mCDi-H CM CD CD O

tr>-P ici fi te O g tn

G

•H

G

Ti

S

G tn a a) ts a) fi 8 a c fi | l+J M-i0)ififi4ifi>inj>i ω fifi ns eu ns >i tes -p raid

Ό 8 >1 -P I 1 I

fi ’dft'Ü+i'ÛI Ofi (ü li fi fi >, fi ] fi 4Î fi 0) ^ t! 43 >i-P îfi ifi >i en >i g -fi -fi rfid)<1fi| Ί3&)ΌΠ3Ό« fi fi

fia fi >i fi fi fi 43 fi fi O O

0 >- eu cd a) m a) fi a) fi >-h i-h eo -P| PI PS PI CO PI JS PI Q EU Eu fi l 1 •fi 8

Xt ω fi rfi en o a) 44

Eu 'Ü H

DK 157189 B

39

De i tabel XV angivne data viser, at forbindelsen fra eksempel 1 viser sig at være ret ufolsom overfor jord-bundstyper med varierende indhold af organisk materiale, idet den udviser selektiv kontrol med kvikgræs i sojabon-5 ner i jord, der spænder mellem 1,0 og 60% organisk materiale og et lerindhold, der ligger mellem mindst 1,8 og ca. 37%. De pâgældende data pâ sojabonner i dyndet 1er af Wabash-typen var ubestemmelig i dette forsog. De angivne selektivitetsfaktorer i 1er af Sarpy-typen og dyn-10 det 1er af Drummer-typen og Florida-dyregodning er minimale værdier, fordi den maksimale pâferingsintensitet under forsoget var 2,24 kg/ha, og herbicidet var sikkert i sojabonner ved den samme pâforingsintensitet over 2,24 kg/ha.

15 Man gennemforte laboratorieforsog for at bestemme resi-stensen af herbicider ifolge opfindelsen overfor udlud-ning i jorden og resulterende herbicid effektivitet. I disse forsog var forbindelserne fra eksempel 1 og 4 - 5 formuleret i acetone og derpâ i forskellige koncentratio-20 ner sprojtet pâ en afvejet mængde af lerdynd af Ray-ty-pen, der foreligger i urtepotter, som har drænhuller, der er dæ-kket med filtrerpapir, i bunden af urtepotterne.

De urtepotter, der indeholder den behandlede jord, blev udsat for udludning, ved at placere dem pâ et drejebord, 25 der roterede under to dysespidser fra en vandbeholder, der var kalïb'reret til at levere 2,54 cm vand pr. time, hvilket simulerede regnfald. Udludningshastigheder blev indstillet ved at variere tidsrummet pâ drejebordet. Man leverede vand til jorden i urtepotterne og lod det per-30 colere gennem filtrerpapiret og drænhullerne. Man lod derpâ urtepotterne henstâ i tre dage ved omgivelsernes tem-peratur. Den behandlede jord i urtepotterne blev derpâ fjernet, smuldret og indfort som et overfladelag pâ top-pen af andre urtepotter, der indeholder de ovenfor an-35 givne jordtyper, hvori der er sâet fro af hanespore. Ur-

DK 157189 B

40 tepotterne blev derpâ indfort i drivhusbænke, vandet kun-stigt nedefra og hensat til vækst i 2 - 3 uger. Man re-gistrerede visuelle karaktergivninger hvad angâr procen-tisk vækstinhibering i sammenligning med som blindpreve 5 tjenende (behandlede) urtepotter og friske vægte for hanespore; de data, der hidrorer fra kontrolpr0ven, re-præsenterer 6 gentagne forsog, og de data, der hidrorer fra forsogsforbindelserne, repræsenterer 3 gentagne for-sagt forsogsdata er vist i tabel XVI. Friske vægte af 10 ukrudtet blev ikke malt for forsegene i magert lerdynd af Drummer-typen.

g 41 DK 157189 B

«H ^ d -P

P

&§ Ή g iiit iiii i i i î t i i i

S β 1 1 1 I IIII IIII IIII

JO

[— CO "M4 CO O / s 00 CO H cri H

fciO fi ^ v—y φ -M* 00 ·Μ< OO «M1 2

-P S

faO -P

I l ** j* O UO H CO O h -îl1 VD d

(V _L5 ΟΟΝΦ O O N O CM H Γ~ CM O O O CM

m ^ 5 * * ·* ·,*···. ·. »

CH £ O CM HN OOrHm O

β d ra

Cm rrf S

I a Ό 3 p © - Φ fao

J

Ή d i

•d P

Si B . '· ”

P OOOO O O O O OMflO O O O O

S O SrC OOOO OOOO O CPi CTi CM OOOO

fl P fl +1 i—Ir-trHHrHr-IrHHr-( Hi—tr-|r~{

ffl CD

CD P

β -h d ,3 K β

H -H

t> «H

W -P d β J d -d H ο β ffl ° £> β 5¾ n t in 0‘O mm oooro m \o co o ο ο o m d-1 ^ λ i S* si OOOO oooro cr> oo m cm oooco "S-Pl hh hh^ _h r^co^3 [''oovo t" co co co cr> t~- co m

a d O N O ^ O N O rl ONOrl OOIOrl O N O H

« «*.··"·" * » ». »^ ». k «--« r- ·- *

Ά Jr. rlin O Hino HlClO HWO HlOO

I-1-* r—I iH r-l iH i-l

-P

CD

-P

•H'-'' i μ β^ ^ 10 Ü1 ^ SI 3) Φ\ ° ° ° ° ^ “1 ^ ™

'd^-PM CM O O CM

=d -H β W P-t β •H'—' H j.

β O H <T

•H Φ β P CO -P · * 2 βΗ β ω “ 3 Ο Φ O W &

fe-d WH W

42

g DK 157189B

ctJ -P I

Tj SU

g I I I 1 1111 I 1 1 J j ] J ' J I I I { P ε I I I 1 I l 1 t I | ! 1 P ri 1 I I 1 1111 1 1 1 I 1 t I I 1111 φ ri

JP

tû ri ^ Φ JJ £

bo -P

Qî I

> > O O r- ΙΠίΜΜίΛ Ο Ο Γ—1 00 MCWH

cd μ <n o cm m H oorH o ^ ώ »« K ». *- ·. "- * *- * ** _ . ( „

CQ o {—! O O H 00 OH ο O ro O CM M

•H «H

su cd P nd £ •d ri Φ

P

P

cd

"d U

t? S d ο ο o ricn^^ ο ο ο ο σ o o vo ovoinr.

S Φ δα τ3 g Φ ο ο ο o co en en ίο σ ο ο o .oooen r- en ca

.2 SU ri ri ri P- HHHH H H H H H HH

T ο -H Φ su > g p ri up-p &U φ Φ ~ S 5 si

H -H

> «H

><i -P Cd ri P Φ T} ώ o S» cl oo^cm en ;n m ·5Τ oocnh ο ο φ n ® ® S ^ S g & , g S S ^ Sî o. a. co H oomn 0.0 co H oncron

H P ri ^ ri HH r-ir-i H

Φ cd pcri-pl ri o· ΦΟ r» oa O r-ooco t" co vo r-too £-· °? h P N—^ ONOrl ONOH O <M O H o NO^ O CSIC>\0^ H en o hVo hVo huTo Heno ^ H >-l ^

-J

Φ H3 i ca cd | CO ri P C0 ^ CO -¾1

s tû <d\ tn h cm en H

'H Π-Ρ W! » ccd -h ri P ο o es ο o P ri •H'"-' ! ^ ri •H Φ

,Ω CQ CQ

ri H P

Ο Φ H

fe tl

s 43 DK 157189 B

0) P ^ cd -p

ns λ I I I I I I î I I I ! I

rt m I I I I I I I l lit B, g I I I I l I I I 1111 d s

U 3 Φ Pl P P

—✓ Φ

B ro ^ ^ Μ H ίο Μ N

hn Jj O O O CO OO^rH VÛ ^ $) -H .. .. λ » 'i

£5 O O O O O H O O H N

cd

P P

01

•H P

Pi cd

P 'P

d P.

Φ

P

P

cd I O O O O OOfO'î CN CO O 03 'OH O O O O in 0<Ti 03 I—I 03 O] (—1

P g r-l H -H r-l H

m ω ho d H φ n ^ d ÎHÎ& t; Ο -H Φ 5h >.

.n ft 5h hlP-P

cG oi Φ

JS Φ P

β -H

Cd P

P a H ·Η

> «H

jxj -P cd β , O O C3 <3- 03 Οι O (N Ό1 ο CO 03 P Φ d OOC3CO. Omoi03 0 co cr> ιη oi i 8 g, a -1- ' <Q !h d I 0) P P Ρι !>>£ φ cd i>

P tij -P

r^covo rococo γ-- co co

β OOlOr-l O 03 O H O N O H

OC R ·,«... ~ *v “··>.·« Φ O hloo ' r-i lo o p m o

OÎ ^ H H H

φ "i·3 •H << co •vl·

I CO cd 03 LD P

I CO β P ^ îs> bû Φ\ ο σ o P S -R ^

ccd -h £ P

P-ι P •r-l'—^ h ^ •H Φ P n p M H φ Ο Φ h fe d w

DK 157189 B

44

En henvisning til de i tabel XVI angivne data viser, at forbindelserne ifolge opfindelsen var ret resistente overfor udludning i jorden under varierende betingelser, hvad angâr regnfald. Det kan især anfores, at enhver af 5 forbindelserne ifolge opfindelsen ved pâforingsintensite-ten 2,24 kg/ha kontrollerede hanespore under et regnfald, der var ækvivalent med 10,16 cm i lerdynd af Ray-typen og magert lerdynd af Drummer-typen, med undtagelse af forbindelserne fra eksempel 1 og 5 i dynd af Ray-typen, 10 hvor man bibeholdt kontrol under et regnfald, der var ækvivalent med 5,03 cm. Selv ved den lave pâforingsinten-sitet pâ 0,14 kg/ha kontrollerede forbindelserne fra eksempel 1, 4 og 5 hanespore i magert lerdynd af Drummer-typen under et regnfald, der var ækvivalent med 5,08 cm.

15 Toxicologiske studier af forbindeïsen fra eksempel 1 har vist, at forbindeïsen er helt sikker. Den er en lille smule toxisk (OLD^g 2300 mg/kg; MLD^g >5010 mg/kg) og udviser en ringe <zjeirritation og ingen hudirritation.

Ingen specielle hândteringsmetoder udover normale for-\ 20 holdsregler er anset for nodvendige.

Det vil derfor pâ basis af den i det foregâende angivne, detaljerede beskrivelse forstâs, at forbindelser ifolge opfindelsen har vist uventede og fremragende overlegne herbicide egenskaber, bâde absolut og i forhold til de 25 mest relevante kendte forbindelser, hvad angâr struktur.

Især har det vist sig, at forbindelserne ifolge opfindelsen er fremragende selektive herbicider, især hvad angâr kontrol af vanskeligt udryddelige, flerârige og etârige græsser i -sojabonner og majs, men ogsâ i jordnodder, bom-30 uld og andre afgroder. Det kan yderligere anfores, at forbindelser ifolge opfindelsen udviser fremragende kontrol af flerârige ukrudt, sâsom kvikgræs og forskellige typer af "nutsedge" og resistente etârige græsser, sâsom Texas panicum, klogræs, vild proso-hirse, alexandergræs,

DK 157189 B

45 durra-kimplante, "shattercane" og/eller rod ris, mens de ogsâ kontrollerer og/eller undertrykker andre, mindre re-sistente etârige græsser og flerârige planter.

De herbicide blandinger if0lge opfindelsen, herunder kon-5 centrater, der kræver fortynding fer pâforing, indeholder mindst en aktiv bestanddel og et adjuvans i flydende el-ler fast form. Blandingerne fremstilles ved at blande den aktive bestanddel med et adjuvans, herunder fortyndings-midler, strækkenfidler, bærere og konditioneringsmidler, 10 til tilvejebringelse af blandinger i form af findelte, partikelformede, faste stoffer, granulater, tabletter, oplosninger, dispersioner eller emulsioner. Den aktive bestanddel kan sâledes anvendes med et adjuvans, sâsom et findelt, fast stof, en væske af organisk oprindelse, 15 vand, et befugtningsmiddel, et dispergeringsmiddel, et emulgeringsmiddel eller enhver passende kombination deraf.

Blandingerne ifelge opfindelsen, især væsker og befugte-lige pulvere, indeholder fortrinsvis som konditionerings-middel et eller fbere overfladeaktive midler i mængder, 20 der er tilstrækkelige til at gore en given blanding let dispergerbar i vand eller i olie. Inkorporeringen af et overfladeaktivt middel i blandingen forbedrer i hoj grad dens effektivitetΓ Ved betegnelsen "overfladeaktivt middel" forstâs blandt andre befugtningsmidler, disperge-25 ringsmidler, suspenderingsmidler og emulgeringsmidler.

Anioniske, kationiske og ikke-ioniske midler kan anvendes med lige stor lethed.

Foretrukne befugtningsmidler er alkylbenzen- og alkyl-naphthalensulfonater, sulfaterede fedtalkoholer, aminer 30 eller sure amider, langkædede, sure estere af natrium- isothionat, estere af natrium-sulfosuccinat, sulfaterede eller sulfonerede fedtsyreestere, jordoliesulfonater, sulfonerede vegetabilske olier, di-tertiæte acetylenske

DK 157189 B

46 glycoler, polyoxyethylenderivater af alkylphenoler (især isooctylphenol og nonylphenol) og polyoxyethylenderivater af de hojere mono-fedtsyreestere af hexitolanhydrider, f. eks. sorbitan. Foretrukne dispergeringsmidler er methyl-5 cellulose, polyvinylalkohol, natriumligninsulfonater, po lymère alkyl-naphthalen-sulfon&ter, natrium-naphthalen-sulfonater og polymethylenbisnaphthalen-sulfonaterne.

Befugtelige pulvere er med vand dispergerbare blandinger, der indeholder en eller flere aktive bestanddele, et in-10 different, fast strækkemiddel og et eller flere befugt-nings- eller dispergeringsmidler. De indifferente, faste strækkemidler er sædvanligvis af mineralsk oprindelse, sasom de naturlige lerarter, diatoméjorder og syntetiske mineraler, der er afledt af silica eller lignende. Eks-15 empler pâ sâdanne strækkemidler omfatter kaolinitler, attapulgitler og syntetisk magnesiumsilicat. De befugtelige pulverblandinger ifolge opfindelsen indeholder sædvanligvis mellem ca. 0,5 og 60 dele (fortrinsvis 5-20 dele) aktiv bestanddel, fra ca. 0,25 til 25 dele (for-20 trinsvis 1-15 dele) befugtningsmiddel, fra ca. 0,25 dele til 25 dele (fortrinsvis 1,0 - il5 dele) disperge-ringsmiddel og fra 5 til ca. 95 dele (fortrinsvis 5-50 dele) indifferent, fast strækkemiddel, hvorved aile dele er pâ vægtbasis i forhold til den totale blanding. Om 25 nodvendigt kan fra ca. 0,1 til 2,0 dele af det faste strækkemiddel erstattes af en korrosionsinhibitor eller antiskummemiddel eller begge.

André formuleringer omfatter pudderkoncentrater omfatten-de fra 0,1 til 60 vægt-% af den aktive bestanddel pâ et 30 passende strækkemiddel; disse puddere kan være fortyndet med henblik pâ pâforing i koncentrationer, der ligger in-denfor intervallet fra ca. 0,1 til 10 vægt-%.

Vandige suspensioner eller emulsioner kan fremstilles ved

DK 157189 B

47 at omrore en vandig blanding af en vanduoploselig, aktiv bestanddel og et emulgeringsmiddel indtil ensartethed og ved derpâ at homogenisere til dannelse af en stabil émulsion med meget findelte partikler. Den resulterende, kon-5 centrerede vandige suspension er karakteriseret ved sin yderst ringe partikelstorrelse, sâledes at dækningen er meget ensartet, nâr fortynding og sprojtning er gennem-fert. Passende koncentrationer af disse formuleringer in-deholder mellem ca, 0,1 og 60%, fortrinsvis 5 - 50% pâ 10 vægtbasis af aktiv bestanddel, hvorved den ovre grænse er bestemt ved oploselighedsgrænsen af aktiv bestanddel i oplesningsmidlet.

I en anden form for vandige suspensioner indkapsler man et med vand ublandbart herbicid til dannelse af en mikro-15 inkapsuleret fase dispergeret i en vandig fase. Ved en udforelsesform dannes der smâ kapsler ved sammenbringning af en vandig fase indeholdende et som emulgeringsmiddel tjenende ligninsulfonat og et med vand ublandbart kemika-lium og polymethylenrpolyphenylisocyanat, idet man dis-20 pergerer den med vand ublandbare fase i den vandige fase efterfulgt af tilsætning af en polyfunktionel amin. Iso-cyanat- og aminforbindelserne reagerer til dannelse af en fast vægskal ’eff urinstof rundt omkring partikler af det med vand ublandbare kemikalium, idet der pâ denne 25 mâde dannes mikrokapsler deraf. Generelt vil koncentra-tionen af mikroindkapslet materiale ligge mellem ca. 480 og 700 g/1 af din totale blanding, fortrinsvis mellem 480 og 600 g/1.

Koncentrater er sædvanligvis oplosninger af aktive bestand-30 dele i med vand ublandbare eller delvis med vand ublandbare oplosningsmidler sammen med et overfladeaktivt mid-del. Passende oplosningsmidler til den aktive bestanddel ifolge opfindelsen omfatter dimethylformamid,. dimethyl-sulfoxid, N-methylpyrrolidon, carbonhydrider og med vand

DK 157189 B

48 ublandbare ethere, estere eller ketoner. Man kan imidler -tid formulere andre flydende koncentrater af hoj styrke ved at oplose den aktive bestanddel i et opl0sningsmiddel og ved derpâ at fortynde, f.eks. med pêtroleum, til sproj-5 tekoncentration. De her omhandlede koncentratblandinger indeholder generelt fra ca. Qrl til 95 dele (fortrinsvis 5-60 dele) aktiv bestanddel, ca. 0,25 til 50 dele (fortrinsvis 1-25 dele) overfladeaktivt middel, og om nod-vendigt ca. 4 til 94 dele oplosningsmiddel, hvorved aile 10 dele er pâ vægtbasis, beregnet i forhold til den totale vægt af emulgerbar olie.

Granulater er i fysisk henseende stabile, partikelformede blandinger omfattende aktiv bestanddel, der adhærerer til eller som er fordelt over en basismatrix af et indiffe-15 rent, findelt, partikelformet strækkemiddel. For at un-derstotte udludningen af den aktive bestanddel fra det partikelformede materiale kan et overfladeaktivt middel, sâsom et af dem, der er opfort i det foregâende, være til stede i blandingen. Naturlige lerarter, sâsom pyrophyl-20 litler, illit og vermiculit, er eksempler pâ funktions- dygtige klasser af partikelformede, mineraiske strække-midler. De foretrukne strækkemidler er de porose, absor-berende, forud tildannede partikler, sâsom forud tildan-net og sigtet, partikelformet attapulgit eller varmeeks-25 panderet, partikelformet vermiculit og de findelte lerarter, sâsom kaolinler, hydratiseret attapulgit eller bentonitiske lerarter. Disse strækkemidler sprojtes eller blandes med den aktive bestanddel til dannelse af de herbicide granulater.

30 Granulatblandingen ifolge opfindelsen kan indeholde mel-lem ca. 3 og 20 dele pâ vægtbasis af aktiv bestanddel pr.

100 vægtdele 1er og 0 til ca. 5 vægtdele overfladeaktivt middel pr. 100 vægtdele partikelformet 1er.

DK 157189 B

49

Blanddingerne if0lge opfindelsen kan ogsâ indeholde andre additiver, f.eks. godningsmidler, andre herbicider, andre pesticider, sikringsmidler og lignende, der anvendes soin adjuvanser eller i kombination med ethvert af de ovenfor 5 beskrevne adjuvanser. Kemikalier, der er anvendelige i kombination med de aktive bestanddele ifolge opfindelsen, omfatter f.eks. triaziner, urinstoffer, carbamater, acet-amider, acetanilider, uraciler, eddikesyre eller phenol-derivater, thiolcarbamater, triazol, benzoesyrer, nitri-10 1er, biphenylethere og lignende, sâsom:

Heterocvcliske nitrogensvovlderivater 2- chl or-4- ethylamino - 6 - i s opr opylamino - s - tr iaz in 2-chlor-4,6-bis ( i s opr opylamino ) -s-triazin 2- chlor-4,6-bis(ethylamino)-s-triazin 15 3-is opropyl-1H-2,1,3-benz oethiadiazin-4-( 3H ) -on-2,2-dioxid 3- amino-l,2,4-triazol 6,7-dihydrodipyrido(l,2-a:2f,1'-c)-pyrazidiniumsalt 5-brom-3-isopropyl-6-methyluracil 1,1*-dimethyl-4,41-bipyridinium 20 Urinstoffer N'-( 4-chlorpb.eno2cy ) -phenyl-N, N-dimethylurinstof N, N-dimethyl-N ’ - ( 3-chlor-4-methylphenyl)urinstof 3-(3,4-dichlorphenyl)-1,1-dimethylurinstof 1,3-dimethyl-3-(2-benzothiazolyl)-urinstof 25 3-(p-chlorphenyl)-l,1-dimetbylurinstof l-butyl-3- (3 > 4-diclilorphenyl) -1-methylurinstof

DK 157189 B

50

Carbamater/thiolcarbamater 2-chlorallyl-diethyldithiocarbamat S--(4-chlorbenzyl)-N,N-diethylthiolcarmabat isopropyl-N-(3-chlorphenyl)-carbamat 5 S-2,3-dichlorallyl-N,N-diisopropylthiolcarbamat ethyl-N, N-dipropylthiolcarbamat S-propyl-dipropylthiolcarbamat

Acetamider/acetanilider/aniliner/amider 2-chlor-N,N-diallylacetamid 10 N,N-dimethyl-2,2-diphenylacetamid N-(2,4-dimethyl-5-[[(trifluormethylsulfonyl]amino]phenyl)-acetamid N-isopropyl-2-chloracetanilid ~ 2’,6’-diethyl-N-methoxymëthyl-2-chloracetanilid 15 21-methyl-6’-ethyl-N-(2-methoxyprop-2-yl)-2-chloracet- anilid a,a,a-trifluor-2,6-dinitro-N,N-dipropyl-p-toluidin N-(1,1-dimethylpropynyl)-3,5-dichlorbenzamid

Syrer/estere/alkoholer 20 2,2-dichlorpropionsyre 2- methyl-4-chlorphenoxyeddikesyre 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre methyl-2-[4-(2,4-dichlorphenoxy)phenoxy]propionat 3- amino-2,5-dichlorbenzoesyre 25 2-methoxy-3,6-dichlorbenz oesyre 2,3,6-tr ichlorphenyleddikesyre N-l-naphthylphthalamidsyre natrium-5- [ 2- chlor-4- ( tr if luormethyl ) phenoxy ] - 2-nitr oben-zoat 30 4,6-dinitro-o-sek.-butylphenol N-(phosphonomethyl)-glycin og dens ^-6 monoa 1 ky 1 amin - og alkalimetalsalte og kombinationer deraf.

51

DK 157189 B

Ethere 2,4-dichlorphenyl-4-nitrophenyl-ether 2-chlor-oc, a, a-trif luor-p-t olyl-3-ethoxy-4-nitrodiph.enyl-ether 5 Diverse 2,6-dicMorbenzonnitril

Mononatriumsyre, methanarsonat dinatrium-methanars onat . « es

Godningsmidler, der kan anvendes i kombination med de 10 aktive bestanddele, omfatter f.eks. aramoniumnitrat urin- stof, potaske og superphospbat. André nyttige additiver omfatter materialer, i bvilke planteorganismer kan slâ rod og vokse, sâsom kompost, dyregodning, humus, sand og lignende.

15 Herbicide formulêriïiger af de ovenfor beskrevne typer er eksemplificeret i adskellige illustrerende udforelsesfor-mer, der er angivet i det folgende.

I. Emulgerbare koncentrater Vægtprocent A. Forbindelse fra eksempel nr. 1 50,0 2 0 Calciumdodecylbenzensulfonat/ polyoxyethylenethere blanding (f. eks. Atlox® 3437F) 4,35

Calciumdodecylbenzensulfonat ("FloMo") 0,15 25 Cg aromatisk oplosningsmiddel 45,00 100,00 52

DK 157189 B

B. Forbindelse fra eksempel nr. 4 85,0

Calciumdode cylsulf onat/alkyl- arylpolyetheralkohol blanding 4,0

Cg armatiske carbonhydrider 11,0 5 opl0sningsmiddel 100,00 C. Forbindelse fra eksempel nr. 6 5,0

Cale iumdode cylbenz en-sulf onat/ polyoxyethylenethere blanding— - (f. eks. Atlox® 3437) 1,0 10 Xylen 94,0 100,00 II. Flydende koncentrater - -------- Vaegtprocent A. Forbindelse fra eksempel nr. 4 10,0

Xylen 90,0 100,00 15 B. Forbindelse fra eksempel nr. 5 85,0

Dimethylsulfoxid 15,0 100,00 C. Forbindelse fra eksempel nr. 6 50,0 N-methylpyrrolidon 50,0 100,00

DK 157189 B

53 D. Forbindelse fr eksempel nr. 7 5,0 ethoxyleret ricinusolie 20,0 "Rhodamin B" 0,5

Dinethylformamid 74,5 100,00 5 III. Emulsioner A. Forbindelse fra eksempel nr. 12 40,0 polyoxyethylen/polyoxypropylenblok med butanol (f. eks. Tergitol^'XH) 4,0

Vand _ 56,0 100,00 10 B. Forbindelse fra eksempel nr. 13 5,0

Polyoxyethylen/polyoxypropylenblok- copolymer med butanol ..... - -...... 3,5

Vand - 91,5 100,00 IV. Befugtelige pulvere Vægtprocent 15 A. Forbindelse fra eksempel nr. 1 25,0 natriumlignosulfonat 3,0 natrium-N-methyl-N-oleyl-taurat 1,0

Amorft silica (syntetisk) 71,0 100,00 B. Forbindelse fra eksempel nr. 12 80,0 20 natriumdioctylsulfosuccinat 1,25 calciumligno'sulfonat 2,75

Amorft silica (syntetisk) 16,00 54

DK 157189 B

C. Forbindelse fra eksempel nr. 13 10,0 natriumlignosulfonat 3?0 5 natr ium-jW-methyl-N- oleyl-taurat 1}0

Kaolinitler 86,0 100,00 V. Puddere Vægf/procent A. Forbindelse fra eksempel nr. 7 2,0

Attapulgit 98.Q

100,00 10 B. Forbindelse fra eksempel nr. 8 60,0

Montmorillonit 4-0*0 100,0 C. Forbindelse fra eksempel nr. 9 30,00

Bentonit _72?, 2- 100,00 D. Forbindelse fra eksempel nr. 10 1,0 15 Diatoméjord ____99j_0 100,00 VI. Granulater Vægtnrocent A. Forbindelse fra eksempel nr. 1 15,0

Granulært attapulgit (20/40 mesh) 85,0 100,00

DK 157189 B

55 B. Forbindelse fra eksempel nr. 6 30,0

Diatoméjord (20/40) —7.2:,.Q

- 100,00 C. Forbindelse fra eksempel nr. 12 0,5

Bentonit (20/40) 99^ 100,00 5 D. Forbindelse fra eksempel nr. 13 5,0

Pyrophyllit (20/40) 95^0.....

100,00 VII. Mikrokapsler -.....--..... Vægtprocent A. Forbindelse fra eksempel nr. 1 indkap- slet i skalvæg af polyurinstof · 49,2 10 natriumlignôsulfonat (f. éks. Reax ^88 B) 0,9

Vand 49.9 100,00 B. Forbindelse fra eksempel nr. 12 indkapslet i skalvæg af polyurinstof 10,0

Kaliumlignosulfonat (f.eks. Reax^c-21) 0,5 15 Vand ' 89.5 100,00 C. Forbindelse fra eksempel nr. 13 indkapslet i skalvæg af polyurinstof 80,0

Magnesiumsalt af lignosulfat ("Treax, LTN") 2,0

Vand 18,0 100,00

DK 157189 B

56 Nâr man arbejder i henhold til opfindelsen, pâf0rer man effektive mængder af acetaniliderne ifolge opfindelsen pâ den jord, der indeholder planterne, eller de inkorpore-res i akvatiske medier pâ ehhver passende mâde. Pâforin-5 gen af flydende og partikelformede, faste blandinger pâ jorden kan gennemfores under anvendelse af konventionelle metoder, f. eks. pudringsorganer med energitilforsel, bomsprojtere og manuelle sprojtere og sprojteforstovere. Blandingerne kan ogsâ pâf0res fra fly som et pudder eller 10 en forstovet masse pâ grund af deres effektivitet ved lave doser. Pâforingen af herbicide blandinger til akvatiske planter gennemfores sædvanligvis ved at tilsætte blandingerne til de akvatiske medier pâ det omrâde, hvor man on-sker kontrol af de akvatiske planter.

15 Pàforingen af en effektiv mængde af fprbindelserne ifelge opfindelsen pâ voksestedet for de uonskede ukrudtsarter er essentiel og kritisk for udovelsen af opfindelsen. Den nojagtige mængde af aktiv bestanddel, som skal anvendes, afhænger af forsekllige faktorer, herunder plantearten og 20 udviklingstrinnet deraf, typen og tilstanden af jorden, mængden af regnfald og det specifikt anvendte acetanilid.

Ved selektiv pâforing for spiringen pâ planterne eller jordbunden anvender man sædvanligvis en dosering pâ mel-lem 0/02 og ca. 11,2 kg/ha, fortrinsvis fra ca. 0,04 til 25 ca. 5,60 kg/ha eller passende fra 1,12 til 5,6 kg/ha af acetanilid.

Man kan i visse tilfælde kræve lavere eller hojere pâfe-ringsintensiteter. En sagkyndig kan let pâ basis af denne beskrivelse, herunder de ovenfor angivne eksempler, be-30 stemme den optimale pâforingsintensitet, som skal anven-des i ethvert specifikt tilfælde.

Betegnelsen "jord" anvendes i sin bredeste betydning, der skal omfatte aile konventionelle former for "jord”, der

DK 157189 B

57 er defineret i Webster’s New International Dictionary, anden udgave, uafkortet (1961). Dette udtryk refererer sâledes til ethvert materiale eller medium, hvori végétation kan rodfæstes og vokse, og omfatter ikke blot 5 jord, men ogsâ kompost, dyregadning, humus, sand og lig- nende, der er velegnet til at understotte plantevækst.

Claims (36)

1. I 6-stillingen eventuelt med alkyl substituerede N-(0-substitueret-oxymethyl)-2'-trifluormethyl-2-chloracetani-lider, kendetegnet ved, at de har formlen f C1CH0C -CH OR 2 \ / Rl- joj —- 5 hvor R er C-^-alkyl eller alkoxyalkyl eller alkenyl el-ler alkynyl med op til 5 carbonatorner og er hydrogen, methyl eller ethyl; med det forbehold, at R er isopropyl, nâr R^ er hydrogen og R er ethyl, n-pro-10 pyl eller isopropyl, nâr R-^ er ethyl.

2. Acetanilid ifolge krav 1, kendetegnet ved, at R er C2_^-alkyl.

3. Acetanilid ifolge krav 2, kendetegnet ved, at R^ er methyl.

4. Acetanilid if0lge krav 3, kendetegnet ved, at det er N-(ethoxymethyl)-21-trifluormethyl-61-methyl-2-chloracetanilid.

5. Acetanilid ifolge krav 3, kendetegnet ved, at det er N-(n-propoxymethyl)-2'-trifluormethyl-6,-methyl-20 2-chloracetanilid. 6„ Acetanilid ifolge krav 3» kendetegnet ved, at det er N-(isopropoxymethyl) - 2 '-trifluormethyl-6'-methyl- 2-chloracetanilid. DK 157189 B

7. Acetanilid ^ iÎ0lge krav 3» kendetegnet ved, at det er N- (isodutoxymethyl )-21 -trifluormethyl- 6'-methyl-2-chloracetanilid.

8. Acetanilid if0lge krav 2, kendetegnet ved, 5 at R^ er ethyl.

9. Acetanilid ifelge krav 3, kendetegnet ved, at det er N-(ethoxymethyl)-2' -trifluormethyl-6 * - ethyl-2-chloracetanilid.

10. Acetanilid ifalge krav 3» kendetegnet ved, 10 at det er N-(n-propoxymethyl)-2'-trifluormethy1-6’-ethyl- 2-chloracetanilid.

11. Acetanilid if0lge krav 3, kendetegnet ved, at det er N-(isopropoxymethyl)-2,-trifluormeth.yl-6t-ethyl-2-chloracetanilid.

12. Acetanilid i£0lge krav 2, kendetegnet ved, at R1 er hydrogen.

13. Acetanilid if0lge krav 12, kendetegnet ved, at det er N-(isOpropoxymethyl)— 2,-trifluor*niethyl-2-chlor-acetanilid.

14. Acetanilid if0lge krav 1, kendetegnet ved, at R er et C^^-alkenyl-radikal.

15. Acetanilid if0lge krav 14, kendetegnet ved, at det er N-(allyloxymethyl)-2,-trifluormet]ayl-6,-methyl-2-chloracetanilid.

16. Acetanilid ifelge krav 1, kendetegnet ved, at R er et C^_^-alkynyl-radikal. 1 Acetanilid if0lge krav 16, kendetegnet ved, DK 157189 B at det er N- (propargyloxymethyl )-2 ’ -trif luormethyl-6 * -methyl-2-chloracetanilid.

18. Acetanilid lf0lge krav 1, kendetegnet ved, at R er et alkoxyalkyl-radikal med op til 5 carbonatomer.

19. Acetanilid ifalge krav 18, kendetegnet ved, at det er N- (2-methoxyethoxymethyl )-21 -trifluormethyl-6’-methyl-2-chloracetanilid.

20. Herbicidblanding, kendetegnet ved, at den omfatter et adjuvans og en i herbicid henseende effektiv 10 masngde af et acetanilid ifelge krav 1.

21. Blanding . ifalge krav 20, kendetegnet ved, at R i acetanilidet er C2_^-alkyl·.

22. Blanding if0lge krav 21 ^.k endetegnet ved, at R-j_ i acetanilidet er methyl.

23. Blanding if0lge krav 22, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(ethoxymethyl)-2’ -trifluormethyl-6’-methyl-2-chloracetanilid.

24. Blanding ifelge krav 22, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(n-propoxymethyl)-2,-trifluormethyl- 20 6 *-methyl-2-chloracetanilid.

25. Blanding if0lge krav 22, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(isopropoxymethyl)-2,-trifluormethyl-61-methyl-2-chloracetanilid.

26. Blanding if0lge krav 22, kendetegnet ved, 25 at acetanilidet er N-(isobutoxymethyl)-2,-trifluormethyl- 61-methyl-2-chloracetanilid. 6i DK 15 718 9 B

27. Blanding if0lge krav 21, kendetegnet ved, at R1 er ethyl.

28. Blanding if0lge krav 27, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(ethoxymethyl) - 2 '-trifluormethyl- 5 6,-ethyl-2-chloracetanilid.

29. Blanding i£0lge krav 27, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(n-propoxyraethyl)-2,-trifluormethyl-6f-ethyl-2-chloracetanilid.

30. Blanding ifolge krav 27, kendetegnet ved, 10 at acetanilidet'er* N-(isopropoxymethyl)-2f-trifluorme- thyl-6’-ethyl-2-chloracetanilid.

31. Blanding ifolge krav 21, kendetegnet ved, at R·^ er hydrogen.

32. Blanding ifolge krav 31, kendetegnet ved, 15 at acetanilidet er N-(isopropoxymetîiyl)-2,-trifluormethyl- 2-chloracetanilid.

33. Blanding if0lge krav 20, kendetegnet ved, at R i acetanilidet er et alkenylradikal med op til 5 car-bonatorner.

34. Blanding ifolge krav 33, kendetegnet ved, at acetanilidet’ er N-(allyloxymethyl)-21 -trifluormethyl-6’-methyl-2-chloracetanilid.

35. Blanding ifelge krav 20, kendetegnet ved, 25 at R i acetanilidet er et alkynylradikal med op til 5 carbonatomer.

36. Blanding ifolge krav 35, kendetegnet ved, at acetanilidet er N-(propargyloxymethyl)-2’-trifluormethyl-6 *-methyl-2-chloracetanilid. DK 157189 B

37. Blanding ifolge krav 20, kendetegnet ved, at R i acetanilidet er et alkoxyalkylradikal med op til 5 carbonatorner.

38. Blanding ifolge krav 37, kendetegnet ved, 5 at acetanilidet er N-(2-methoxyethoxyraethyl)-2’-trifluor- methyl-6’-methyl-2-chloracetanilid.