DK155874C - Apparat til formning af med i det mindste et klatretrin forsynede betondele, især brøndringe - Google Patents

Description

DK 155874 C

APPARAT TIL FORMNING AF MED I DET MINDSTE ET KLATRETRIN FORSYNEDE BETONDELE, ISÆR BRØNDRINGE

Nærværende opfindelse vedrører et apparat til formning af med i det mindste et klatretrin forsynede betondele, især brøndringe, brøndkegler og lignende genstande, hvilket formapparat omfatter en formkerne med en cylindrisk kernevæg, hvilken formkerne har en indbygningsindretning til indstøbning af det i det mindste ene klatretrin i indersiden af den formede betondel i selve formgivningsprocessen, hvilken indbygningsindretning mindst opviser et kernesegment, som i forhold til den øvrige del af formkernen kan bevæges fra dennes formgivningskontur hen til en frigiv-ningsstilling, der muliggør ilægning af det i det mindste ene klatretrin og tilbage til en lukkestilling, hvori kernesegmentet indføjer sig i formgivningskonturen, hvorhos indbygningsindretningen for hvert klatretrin, der skal ind-støbes, har en holder med en ilægningsflade med centreringsmidler, hvilken formkerne er omtrent hatformet og er aftageligt fastgjort til et vibrationsaggregat og har et cirkulært dæksel, hvilket kernesegment udgøres af et dækselafsnit på dækslet og et dermed sammenhængende vægafsnit, hvorhos indbygningsindretningen i forbindelse med hver holder har tilspændingsmidler indrettet til i samvirke med kernesegmentet at kunne fastholde i holderne positionerede klatretrin, idet tilspændingsmidlerne er anbragt på kernesegmentet .

Ved et i Østrig anvendt formapparat af den ovennævnte art er kernesegmentets dækseldel forbundet med en stang, der har et firkantet profil og forløber omtrent parallelt med kernesegmentets ydre kappe, hvilken stang kan indføres i en som styr tjenende bøsning med et til firkantprofilet svarende tværsnit, indtil en som tang udformet spændemekanisme kan forbinde stangen med stemplet i en i formkernen anbragt cylinder. Udover den ved stangen og firkantbøsningen danne- 2

DK 155874 C

de føring er der ved den underste ende af kernesegmentet anbragt to tappe, som kan gribe ind mellem formkernens væg og på denne fastgjorte tværbolte, så kernesegmentet derved sikres mod en tværforskydning ud fra vægfladen. Ved dette kendte formapparat er kernesegmentet ved hjælp af den med formkernen forbundne firkantbøsning kun ført parallelt med formkernevæggen over et vist stykke og træder ved påvirkning af cylinderen ud over dette stykke ud af den formfaste forbindelse med cylinderen og føringen, så det til sidst med hånden eller andre gribemidler må løftes helt fri af formkernen. Dette tager på grund af den lange vejstrækning megen tid. Det kendte formapparat arbejder ikke fuldautomatisk. En automatisering af indretningen vil kun være mulig med en uforholdsmæssig stor indsats, fordi kernesegmentet efter frigørelsen fra den formsluttende forbindelse med formkernen udgør en særskilt del, så en automatisering måtte betinge en synkronisering af to fra hinanden adskilte systemer. Af disse årsager måtte det kendte formapparat forkastes i praksis. Endvidere kan der ved eventuelle sprækker mellem klatretrinene og de tilhørende udtagninger i kernesegmentet komme beton ind i det indre af formkernen.

Formålet med opfindelsen er at forbedre et formapparat af den nævnte art på en sådan måde, at de anførte ulemper bliver undgået. Herved skal formapparatet være udformet, så betondelene kan frembringes i en reproducerbar kvalitet, ved hvilken den ifølge DIN krævede vandtæthed ved klatre-trinenes ben og mål- og formnøjagtigheden er fastlagt. Endvidere skal formapparatet muliggøre en automatisk fremstilling, der tillader indstøbning af forskelligt udformede klatretrin selv ved en vanskelig form, hvorunder en fortætning ved hjælp af et vibreringsapparat skal kunne udføres, og hvor der også skal skabes forudsætninger for en automatiseret indlægning af klatretrinene. Det skal også sikres, at de indlagte klatretrin er korrekt anbragt ved vibrerin-gen og fremfor alt bliver fastholdt, hvorunder der i områ- 3

DK 155874 C

det mellem de indlagte klatretrin og kernesegmentet skal frembringes en fyldestgørende tætning til forhindring af indtrængning af beton, især cementvælling, så en tilsmudsning af kernens indre forhindres, og at svingningerne ved 5 vibreringen ikke blot overføres til den Øvrige del af form kernen, men også fuldt ud til kernesegmentet og klatretri-nene. Formapparatet skal også i lang tid være modstandsdygtigt over for rystelser og frembyde en høj levetid.

10 Denne opgave bliver løst ved et formapparat af den ovennævnte art, hvilket formapparat ifølge opfindelsen er særegent ved, at kernesegmentet ved hjælp af et direkte eller indirekte på kernesegmentet indvirkende drivaggregat, især et translationsdrev, for eksempel en hydraulisk eller pneu-15 matisk arbejdscylinder, der er anbragt i det indre af formkernen og bæres af denne, kan bevæges fra lukkestillingen hen til frigivningsstillingen i en lige lodret og/eller vandret og/eller buet og/eller skrå bane opad og tillige indad imod kernecenterlinien eller kun indad imod kernecen-^20 terlinien, at kernesegmentet under denne bevægelse på den samlede vej mellem lukkestillingen og frigivningsstillingen føres i det indre af formkernen, og at tilspændingsmidlerne er et fjederelastisk element på kernesegmentets vægafsnit, hvilket element tjener som tætningselement og udlignings-25 element og/eller som tilholder.

Gennem den opfindelsesmæssige løsning bliver følgende fordele opnået: 30 Gennem det på kernesegmentet indvirkende drivaggregat, som implicerer en lige lodret og/eller vandret og/eller buet og/eller skrå bevægelsesbane, medføres den fordel, at kernesegmentet på sikker måde bliver ført bort på styret måde. Da kernesegmentet med en komponent bliver bevæget til det 35 indre af formkernen, frilægges vejen opad for den under støbning værende betondel med klatretrin. Væsentligt herved 4

DK 155874 C

er samtidigt, at man i kernesegmentets lukkestilling virkeliggør den fuldstændigt sluttede yderkontur af formkernen uden dannelse af sprækker eller åbninger. Faren for udslip af cementvælling eller andre betondele fra formrummet er derved undgået.

Yderligere bliver de indlagte klatretrin fastholdt sikkert mod forskydninger og rystelser. Dette medfører ved vibre-ringen, at klatretrinene bliver fast forankret i betonen, hvorved de indspændte klatretrin, som i praksis danner en enhed med formkernen, tjener til under vibreringen at overføre vibrationerne. Dette sikrer en ensartet betonkvalitet også i de områder ved klatretrinenes ben, som indgriber i betonen. Desuden er tilspændingsmidlerne yderst enkle og prisgunstige. Gennem anvendelse af et fjederelastisk element som tilspændingsmiddel bliver tætheden ved det lukkede kernesegment forbedret ved fugerne, da det fjederelastiske element bidrager til tætningen. Derved sikres det, at der mellem klatretrinene og kernesegmentet hverken kan trænge beton, især cementvælling, ind eller løbe ud. Man behøver derfor ikke at frygte for en manglende forankring af klatretrin i betonen.

Alt i alt er formapparatet vibrationssikkert. Det modstår i lang tid på formsikker måde de ved vibrering optrædende store kræfter. Under vibreringen kan klatretrinene ikke bevæge sig. Alle arbejdstrin, som indgår i en fuldautomatisk proces, kan forløbe automatisk. Gennem anbringelsen af tilspændingsmidlerne på kernesegmentet i forbindelse med, at tilspændingsmidlerne er fjederelastiske, opnås, at klatretrinene bliver fastspændt i formkernen ved dennes bevægelse til lukkestilling. Der behøves derfor ikke yderligere foranstaltninger til fastspændingen. Ved afformningen bliver tilspændingsmidlerne ved bortsvingning af kernesegmentet også uvirksomme, og de respektive klatretrin bliver frilagt. Ved afformningen er de enkelte elementer i indbyg- 5

DK 155874 C

ningsindretningen uden for bevægelsesområdet for betondelene, så der ikke ved den efterfølgende afformning af den støbte betondel består fare for udrivning af indstøbte klatretrin.

En særligt enkel udførelsesform opnås ved de i krav 2 omhandlede midler. Gennem strimlerne bliver der på enkel og billig måde frembragt en pålidelig tætning i området ved stødfugerne. Desuden frembyder gummistrimlerne enkle og let udskiftelige udligningselementer, som kan udglatte tolerancer og efter behov også tjene som tilholdere til fastspæn-ding af klatretrinene.

En yderligere fordelagtig udførelsesform er angivet i krav 3. Ved fremspringene er det sikret, at de i holderne anbragte klatretrin automatisk indtager den tilstræbte position, for eksempel i radial retning. Der er derfor ikke behov for en manuel tilretning og sikring af positionen. Positionen er reproducerbar.

Derved er der tilvejebragt forudsætning for en mekanisk indlægning af klatretrinene.

Ved de i krav 5 angivne foranstaltninger forenkles såvel føringen som lejringen for den bueformede udsvingning af kernesegmentet til dets frigivningsstilling, og fremfor alt forhindres en vedhæftning af beton på kernesegmentet. Derved sikres det, at den formgivne yderkontur på betondelen bibeholdes i dette område trods bortsvingningen af kernesegmentet .

Yderligere fordelagtige foranstaltninger fremgår af krav 6-9, som angiver en enkel og sikker føring og lejring.

Den i krav 10 omhandlede udførelsesform er særligt enkel og økonomisk.

6

DK 155874 C

Den videre udførelsesform ifølge krav 11 muliggør, at betjene separate kernesegmenter med egen lejring og i givet fald også eget drivaggregat.

Yderligere fordelagtige udførelsesformer fremgår af krav 12-16.

Den skrå føring har den fordel, at den frembringer en særligt enkel og økonomisk konstruktion, fordi alene skråtret-tede føringsbaner, for eksempel stænger, forbindelsesled, profiler etc. med derpå bevægelige føringsdele, er nødvendige. Mest enkelt er dog runde føringselementer. Også den i forhold til kernevæggen retvinklet rettede føringsbane er særligt enkel og billig. Den tillader en bevægelse af kernesegmentet eller kernesegmenterne mellem lukkestillingen og frigivningsstillingen i en i forhold til formkernens dæksel omtrent parallel retning.

Yderligere fordelagtige udformninger fremgår af krav 17 til 21. Med denne formgivning kan man for eksempel samtidigt med fremstillingen af betondelen indstøbe tre, fire eller flere klatretrin.

Opfindelsen illustreres nedenfor nærmere med henvisning til de i tegningerne viste udformningseksempler.

Tegningerne indeholder:

Fig. 1 et skematisk, aksialt længdesnit langs linien I-I i fig. 2 med delvis sideprojektion af et formapparat som del af en maskine til formning af betondele, fig. 2 en skematisk projektion fra oven af formapparatet i fig. 1, 7

DK 155874 C

fig. 3 et skematisk snit langs linien III-III i fig. 1, fig. 4 en skematisk, perspektivisk tegning alene af kernesegmentet af formapparatet, inkl. lejeophængningen og drevet, fig. 5 et aksialt længdesnit af drivakslen for kernesegmentet i fig. 4, fig. 6 en projektion omtrent svarende til den i fig. 3 viste, dog i et andet, afvigende udformningseksempel, fig. 7 en perspektivisk tegning af kernesegmentet ifølge det andet udformningseksempel omtrent svarende til illustrationen i fig. 4, og fig. 8 og 9 er hver et aksialt længdesnit omtrent svarende til det i fig. 1, men visende et tredie, henholdsvis fjerde, udformningseksempel.

Formapparatet tjener til formning af betondele, for eksempel en brøndring 10, som denne er beskrevet i DIN 4034. Hver brøndring 10 har rørform med ensartet vægtykkelse, og dets endeflader er udformet med false 11, 12. Brøndringen 10 skal have to klatretrin 13 eller 14 eller i det mindste ét sådant klatretrin. Begrebet klatretrin omfatter alle mulige former for sådanne elementer, som har funktion som trin og som muliggør menneskelig adgang i en af brøndringene 10 opbygget skakt. Hvert klatretrin 13, 14 har for eksempel to omtrent U-formigt udstrålende ben, som befinder sig inde i brøndringens 10 betonmateriale.

Formapparatet har en rund hatformet formkerne 15, som indvendigt er hul, og som udskifteligt kan fastgøres på en ik- 8

DK 155874 C

ke vist centralvibrator. Fastgørelsen foregår i en fodplades 16 område på de antydede steder 17. Formkernen 15 har et cirkulært dæksel 18 og en cylindrisk kernevæg 19.

En cylindrisk, udskiftelig formkappe 20 med en øvre flange 21 og en nedre flange 22 er yderligere en del af formappa-ratet. Formkappen 20 omslutter formkernen 15 med en radial afstand og er koaksial med denne. I det nederste område findes på formkernen 15 en støttering 23. Til formning af den nederste fals 12 tjener en undermuffe 24 og til formning af den øverste fals 11 en ikke på tegningen vist overmuffe.

Formkappen 20 bærer i øvrigt i fig. 1 kun skematisk og med stiplet linie antydede armeringsfiksturer 25, 26, som tjener som holdere og centreringsmidler for særlige armerings-ringe 27 og 28, som indlægges i formen før indfyldningen af betonen. Armeringsringen 27, 28 tjener som transportarme-ring.

Formkernen 15 har en indbygningsindretning 29, som under formningsprocessen indstøber i det mindste et klatretrin 13 og/eller 14 indvendigt fra i den betondel 10, som skal formes. Indbygningsindretningen 29 har i det første udformningseksempel et kernesegment 30, som danner et dækselafsnit 31 og et vægafsnit 32 i formkernen 15. Dækselafsnittet 31 slutter sig i den i fig. 1-3 viste stilling overlapningsfrit og så vidt muligt spaltefrit til den øvrige del af det cirkelformede dæksel 18. Det er i indgreb med et i det væsentlige U-formet udsnit 33. Vægafsnittet 32 i kernesegmentet 30 har form som et cylindervægafsnit. Det griber ind i et præcis ligedannet udsnit 34. Kernesegmentet 30 danner i forhold til den øvrige del af formkernen 15 et selvstændigt element. Det er i forhold til sidstnævnte til at fjerne fra dennes formkontur (fig. 1) og kan bevæges til den i fig. 1 med stiplet linie viste frigivningsstilling og 9

DK 155874 C

tilbage til den i fig. 1 med optrukken linie viste lukkestilling.

Indbygningsindretningen 29 har et drivaggregat 35, som kan være udformet som hydraulisk eller pneumatisk arbejdscylin-der. Kernesegmentet 30 fastholdes bevægeligt til den øvrige del af formkernen 15 ved hjælp af øvre vippearme 36, 37 og nedre vippearme 38, 39, idet bevægelsen kan ske omkring parallelt med hinanden forløbende akser, som er vinkelrette på formkernens 15 højdeakse og for eksempel er omtrent parallelle med fodpladens 16 plan. Svingarmene 36-39 er eksempelvis styrestænger i form af vægstangsarme eller lignende. De øvre svingarme 36, 37 er i deres ene ende med vippemulighed forbundet med kernesegmentet 30 og med den anden ende vippeligt fastholdt i formkernen 15 på lejesteder. De nedre svingarme 38, 39 er ligeledes med deres ene ende ledforbundet med kernesegmentet 30. Med deres anden ende fastgøres de for eksempel i drejestiv forbindelse til en svingaksel 40 (fig. 4, 5), der påvirkes af drivaggregatet 35. Svingakslen 40 er eksempelvis vippeligt ophængt ved hjælp af to endemonterede lejer 41, 42 i formkernen 15. Drivaggregatet 35 er koblet til en driwægtarm 43, som er monteret i en stiv forbindelse på svingakslen 40. Med sin anden ende er drivaggregatet 35 for eksempel vippeligt fastgjort i et lejeøje 44 på formkernen 15. Vippearmene 36-39 danner med deres lejepunkter og ledpunkter, i det mindste omtrentligt, et parallellogram.

På denne måde kan kernesegmentet 30 bevæges langs en buebane 45 henholdsvis 46.

Som element i indbygningsindretningen 29 indgår yderligere for hvert klatretrin 13, 14 en holder 47, 48 på kernesegmentet 30 eller den øvrige del af formkernen 15. Hver holder 47, 48 har en ilægningsflade 49 henholdsvis 50, som i det væsentlige ligger retvinklet på kernevæggen 19. Hver 10

DK 155874 C

ilægningsflade 49, 50 er indordnet centreringsmidler 51, henholdsvis 52, som fra ilægningsfladen udviser opadførende, sideorienterede flader til centrering af klatretrinene 13, 14 inden for diametralplanet, således at hvert klatre-trin 13, 14 automatisk ved ilægningen i den tilhørende holder 47, henholdsvis 48 også rettes således ind, at symmetrilinien for hvert klatretrin forløber langs den radialt orienterede konstruktionslinie. Til centrering i retning af denne radiale konstruktionslinie kan tilsvarende fremspring 53 på klatretrinene 13, 14 tjene, eller man kan benytte fra ilægningsfladen 49, henholdsvis 50 opragende fremspring 54, henholdsvis 55, som i fig. 2 er antydet med stiplet linie.

I fig. 3 er holderne 47, 48 anordnet ved siden af hinanden og forskudt over hinanden, idet begge holdere tilsammen er udformet på kernesegmentet 30. Udsnittet 34 i kernevæggen 19 er noget trinagtigt. Det forløber med sin overkant først omtrent i højde med holderen 48 for klatretrinet 14 og har derefter en dybere udskåret åbning, hvis overkant forløber i højde med holderen 47 for klatretrinet 13. Ilægningsfladen 50 befinder sig i højde med udsnittets 34 nedad begrænsende vægoverkant, medens ilægningsfladen 49 befinder sig i højde med den dybere liggende overkant.

Hver holder 47 og 48 hører sammen med en tilspændingsind-retning for klatretrinet 13, henholdsvis 14, og denne udgøres af underkanten af vægafsnittet 32, som i lukkestillingen ligger an mod udsnittets 34 overkant. Denne underkant forløber præcist i samme trinform som udsnittet 34 og er illustreret ved underkantafsnit 56 og 57.

Som bestanddel af tilspændingsindretningen indgår yderligere et fjederelastisk element 58, 59 på vægafsnit 32. Dette element 58 henholdsvis 59 består for eksempel af en gummistrimmel og fungerer som tætningselement og/eller udligningselement og/eller som tilholder, som ligeledes udøver 11

DK 155874 C

et oppefra rettet tryk på klatretrinene 13 og 14 og fastholder disse i stilling. Det bemærkes, at det ene fjederelastiske element 58 strækker sig langs en underkant 56, og det andet element 59 strækker sig langs den anden underkant 57. Hvert element 58, 59 findes på indersiden af vægafsnittet 32 og optages der i en for eksempel omtrent U-formet holder. Elementet 58, 59 sikrer, når kernesegmentet 30 befinder sig i lukkestilling, en tæt lukning af stødfugen mellem vægafsnittet 32 og den øvrige del af kernevæggen 19. I dækslets 18 område kan der langs randen af det der værende udsnit 33 udformes en nedre fals 60 til afdækning og anslag. Formkernen 15 har under indbygningsindretningen 29 en relativt stor rensningsåbning 61.

Det beskrevne formapparat med indbygningsindretning 29 kan anvendes såvel i forbindelse med meget enkle maskiner som i forbindelse med fuldautomatisk arbejdende maskiner til fremstilling af for eksempel brøndringe 10. Ved anvendelse i forbindelse med fuldautomatisk arbejdende maskiner er produktionsforløbet i det væsentlige følgende: Først ilægges undermuffen 24. Ved sænkning af en på maskinsiden indgående, på tegningen ikke vist, løftevogn bliver således undermuffen 24 og også formkappen ført ned over formkernen 15. Så snart formkappen 20 har nået den i fig. 1 viste nedre endestilling, svinger den skematisk antydede nedre armeringsfikstur 26 automatisk ved hjælp af en ma-skinmæssig styring ind i formmellemrummet, idet den føres ind gennem åbninger i formkappen 20, hvorpå den nedre armeringsring 28 kan ilægges.

Herefter bliver de klatretrin 13 og 14, som skal indstøbes under formgivningsprocessen, ilagt. For at muliggøre dette, svinges kernesegmentet 30 fra den i fig. 1 med fuldt optrukken linie viste lukkestilling til den med stiplet linie viste frigivningsstilling langs buebanen 45, 46. Hermed 12

DK 155874 C

bliver udsnittene 33 og 34 fri, således at holderne 47 og 48 kan ilægges de dertil hørende klatretrin 13 henholdsvis 14 ovenfra. Klatretrinene 13 og 14 ligger derefter vandret udrettet på de tilhørende ilægningsflader 49, 50 i konstruktionsposition, idet konstruktionspositionen er sikret ved hjælp af de tilhørende centreringsmidler 51 henholdsvis 52, som sikrer omkredsretning såvel som konstruktionsradi-alretningen. Fremspringene 53-55 garanterer endvidere, at de indlagte klatretrin 13, 14 ligeledes selv indtager den ønskede position med hensyn til konstruktionsradiens retning. Dermed er alle nødvendige forudsætninger for at ilægge klatretrinene 13, 14 automatisk og maskinelt i stedet for ved håndkraft etableret.

Efter ilægning af klatretrinene 13, 14 på den beskrevne måde bevæges kernesegmentet 30 ved hjælp af drivaggregatet 35 igen tilbage i lukkestilling (fig. 1). Drivaggregatet 35 påvirker driwægtarmen 43 på svingende måde, og denne vipper svingakslen 40 i fremstillingen, som vises i fig. 1, i retning mod uret, hvorved de to nedre vippearme 38, 39 svinger i samme retning. Når kernesegmentet 30 har nået lukkestillingen, er den til formningen nødvendige, lukkede form på formkernen 15 igen etableret. Samtidigt er så klatretrinene 13, 14 i de respektive hertil hørende holdere 47, 48 fastspændt, idet underkantafsnittet 56 henholdsvis 57 trykker på klatretrinene 13 henholdsvis 14 ovenfra. Ved hjælp af elementerne 58, 59 er der på en gang etableret en afdækning i kantområdet og samtidigt en toleranceudligning.

Samtidigt med, at kernesegmentet 30 svinges ind i lukkestilling, kan den øvre armeringsfikstur 25 allerede føres ind i formrummet, hvorpå den øvre armeringsring 27 kan ilægges.

Herefter indledes de resterende, automatiske produktionstrin, der frembringes af ikke i tegningen viste enkeltkom- 13

DK 155874 C

ponenter i maskinen. Således bevæger for eksempel et særligt chargeringsanlæg sig ind i formapparaturets område og opfylder mellemrummet med beton ovenfra. Så snart formen er fyldt, starter det i formkernen 15 indbyggede rysteaggregat, hvorved betonen komprimeres. Samtidigt efterfyldes stadigt med beton ovenfra. Armeringsringene 27, 28 er efter forholdsvis kort rystetid allerede godt indarbejdet i brøndringen 10. Derefter kan de tilhørende armeringsfiksturer 25, 26 automatisk trækkes tilbage. Efter forløbet af en forud given, styret tid afbremses rysteaggregatet noget. Samtidigt kører chargeringsanlægget bort fra formapparaturet og tilbage. Dermed trækkes overskydende beton i dækslets 18 og dækselafsnittets 31 område bort. Så snart chargeringsanlægget igen har nået sin bageste udgangsstilling, kører en automatisk styret og maskinelt drevet og ikke vist overmuffe ned, som så bliver presset ind i den udstøbte beton. Når den øvre fals 11 er formet på denne måde, og betonringen 10 også herved har fået sin konstruktionshøjde, standses overmuffens pressebevægelse, og rysteaggregatet standses ligeledes.

For at kunne afforme den formede brøndring 10 med endnu ikke afbundet beton svinges nu kernesegmentet 30 fra lukkestillingen til den i fig. 1 med stiplet linie antydede fri-givningsstilling. Dette sker ved hjælp af drivaggregatet 35, som svinger driwægtarmen 43 og dermed svingakslen 40 i urets retning, således som set i fig. 1, og således, at de nedre vippearme 38, 39 bliver vippet i urets retning. Dermed svinges kernesegmentet 30 langs buebanen 45, 46 til frigivningsstillingen. Ved hjælp af denne cirkelbueformede svingbevægelse forhindres vedhæftning af beton på vægafsnittets 32 ydre flade. Under denne bevægelse tjener den ikke viste overmuffe som modhold for betonen. Så snart kernesegmentet 30 har nået frigivningsstillingen, kan afformningen indledes. Ved denne føres formkappen 20 opad, indtil den befinder sig i en stilling over brøndringen 10. Her- 14

DK 155874 C

efter gribes undermuffen 24 maskinmæssigt i sin underside og skydes opad med den formede brøndring 10. Klatretrinene 13, 14 bevæger sig under denne bevægelse inden for det frilagte udsnit 34. Så snart brøndringen 10 står i grænsehøjde i den ikke viste maskine, svinges kernesegmentet 30 fra frigivningsstillingen igen tilbage i lukkestillingen, således at brøndringen 10 kan udtages af maskinen ved hjælp af et dertil indrettet, kendt transportapparatur og straks transporteres til afbindingspladsen.

Det i fig. 6 og 7 viste, andet udformningseksempel adskiller sig fra det første udformningseksempel derved, at den her viste indbygningsindretning 129 er dannet af to enkelte kernesegmenter 170, 171, som er lejret og kan svinges uafhængigt af hinanden. Lejringen og svingbevægelsen ved hjælp af selvstændige, tilhørende drivaggregater kan i øvrigt ske på samme måde som i første udformningseksempel. I det andet udformningseksempel hører det ene kernesegment 170 sammen med den ene holder 147 til klatretrinet 113, medens det andet kernesegment 171 hører sammen med den anden holder 148 til det andet klatretrin 114. Dette udformningseksempel gør det muligt ved brøndringe, som kun behøver ét klatretrin, at bevæge alene et tilhørende kernesegment 170 eller 171 mellem lukkestillingen og frigivningsstillingen, hvorimod det andet, i dette tilfælde ikke nødvendige kernesegment, kan forblive i lukkestilling.

Det er indlysende, at man i et afvigende, ikke vist udformningseksempel, til forskel fra det andet udformningseksempel også kan have kun et enkelt kernesegment 170 eller 171 med kun en enkelt tilhørende holder.

I et andet, heller ikke vist, udformningseksempel, er holderen, som i det første udformningseksempel er udformet som en del af formkernen 15, udformet i det bevægelige kernesegment, hvorpå således også er anbragt tilsvarende til- 15

DK 155874 C

spændingsmidler.

På tegningen er vippelejringen for kernesegmentet 30 med vippearmene 36-39 og visse andre enkeltheder af oversigtsmæssige grunde kun antydet skematisk. Det er indlysende, at disse svingbeslag er således udformede og beskafne, at svingbevægelsen langs buebanen 45, 46 kan gennemføres mekanisk uden forstyrrelser og derfor med enkle midler.

Således er for eksempel i et ikke vist udformningseksempel de øvre svingarme 36, 37 erstattet af følgende anden udformning. I det øvre område er indvendigt på vægafsnittet 32 og langs perimeterretningen på for eksempel tre steder hvert sted påsvejset en lask. Alle lasker er udformet med indbyrdes flugtende borehuller i de frie ender. Med disse frie ender har et gaffelagtigt svingbeslag indgreb med hver enkelt lask, og alle er drejestift forbundne med en øvre svingaksel. Den øvre svingaksel hviler i begge ender i lejer, som fastholdes på den indvendige side på formkernens cylindriske kernevæg 19.

I de nedre svingarmes 38, 39 område svarer udformningen i dette ikke viste udformningseksempel omtrent til den i fig. 1-5 viste, dog med følgende afvigelse. De nedre svingarme 38, 39 er ikke umiddelbart fastgjort til kernesegmentet 30. Men på sidstnævntes indvendige vægafsnit 32 er påsvejset lasker med borehuller i enderne. De nedre svingarme 38, 39 er med vippemulighed i indgreb med disse frie ender på laskerne. Andre på tilsvarende måde enkelt og funktionssikret udformede lejringer med drev ligger inden for opfindelsens ramme.

I et tredie udformningseksempel i fig. 8 er der i stedet for bueføringen i det første udformningseksempel udformet en skråføring for kernesegmentet 230. Kernesegmentet 230 kan forskydes på ført måde langs en skrå, i det indre af 16

DK 155874 C

formkernen 215, forløbende føring 272 mellem den med fuldt optrukne linier viste lukkestilling og den med stiplede linier viste frigivningsstilling. Føringen 272 udgøres for eksempel af to ved siden af hinanden forløbende føringsstænger, hvoraf kun den ene føringsstang 274 kan ses, med dertil hørende og derpå forskydeligt førte føringsbøsninger, hvoraf kun én føringsbøsning 275 kan ses. Drivaggregatet 235 er i aktivt indgreb med føringsbøsningen 275, hvorved denne og dermed kernesegmentet 230 bliver forskudt i føringsstangens 274 retning til frigivningsstillingen henholdsvis lukkestillingen. Denne skråføring har den fordel at være en væsentligt enklere opbygning. Kernesegmentet 230 løftes også her skråt ud fra formvæggen, hvorved en fastklæbning til betonen ligeledes bliver forhindret.

Den i det fjerde udformningseksempel ifølge fig. 9 viste føring 372 forløber i det væsentlige vinkelret på kernevæggen 319 og omtrent parallelt med dækslet 318. Yderligere består føringen i kinematisk vending af en eller flere føringsbøsninger 375, som er anbragt uforskydeligt og fast til kernevæggen 319, forløber altså i radial retning ved cylindrisk udformning af formkernen 315. I hver føringsbøsning 375 føres en bevægelig føringsstang 374 i forskydningsbevægelse. Forskydningsbevægelsen sker ved hjælp af drivaggregatet 335, der som ved det tredie udformningseksempel kan udformes som for eksempel pneumatisk eller hydraulisk arbejdscylinder. Drivaggregatet 335 griber på den ene side i føringsbøsningen 375 og på den anden side i kernesegmentet 330. Medens kernesegmentets vægafsnit 332 i segmentets lukkestilling kompletterer formgivningskonturen, forløber dækselafsnittet 331 ikke i dækslets 318 plan, men umiddelbart derunder. Den i lukkestillingen givne, ringe fordybning forstyrrer ikke. Efter tilbagetrækningen af chargeringsanlægget forbliver der i fordybningen liggende noget overskydende beton. Denne ringe betonmængde bliver dog bagefter, når kernesegmentet 330 forskydes i horisontal 17

DK 155874 C

retning til formkernens 315 indre for at indtage sin fri-givningsstilling, strøget af, således at den falder ned eller bliver liggende på den forreste del af kernesegmentet 330. I produktionen medfører dette ingen ulemper. Ved den i radial retning udførte bevægelse af kernesegmentet 330 mellem lukkestillingen og frigivningsstillingen kan der muligvis være fare for, at betonen hæfter fast ved vægafsnittet 332. Da komprimeringen i hovedsagen udgår fra formkernen 315, og svingningerne overføres fra kernen til betonen, er faren for en vedhæftning imidlertid takket være denne komprimering relativt lille.

Medens det med de forannævnte udformningseksempler på indretningen til indføring er muligt enten at kunne indstøbe to klatretrin 13 og 14 eller valgfrit det ene klatretrin 113 henholdsvis det andet klatretrin 114, kan man ved hjælp af det fjerde udformningseksempel samtidigt indstøbe fire klatretrin. Det er indlysende, at man i denne forbindelse i stedet også kan indstøbe tre eller flere end fire klatretrin med tilsvarende variation. Kernesegmentet 330 er en komponent i ét stykke. Det bærer for hvert af de fire klatretrin 376-379 på vægafsnittets 332 inderside respektive dertil hørende holdere 380-383. Disse holdere er for eksempel udformet præcist som holderne 47, 48 i det første udformningseksempel. De er i enderne udformet med opragende positioneringslapper, som tjener til centrering af klatre-trinene 376-379. I højdeniveau med de respektive holdere 380-383 er der i vægafsnittet 332 dertil svarende åbninger 384-387, som målt i højderetningen er større end hvert klatretrin 376-379. Hver åbning 384-387 tjener til, at man udefra og ovenfra gennem åbningen kan indsætte de respektive klatretrin 376-379, der skal indstøbes, i de respektive dertil hørende holdere 380-383. Under formningen opfyldes disse små områder med beton, hvilket dog ikke medfører væsentlige ulemper i funktionen eller i produktionsforløbet.

18

DK 155874 C

Hver holder 380-383 har dertil hørende tilspændingsmidler 388-391. Hvert sæt tilspændingsmidler 388 - 391 er anbragt på kernesegmentet 330. De består for eksempel af en vippearm 392 med en endemonteret gummibuffer 393, der i tilspæn-dingsstillingen trykker fra oven ned mod det indlagte kla-tretrin 376 og fastspænder dette. Vippearmen 392 er lejret vippeligt om en vandret akse på kernesegmentet 330. Vippebevægelsen frembringes ved hjælp af for eksempel et selvstændigt tilspændingsdrev, der kan være udformet som en hydraulisk eller pneumatisk trykcylinder. Dette er ikke vist i fig. 9. I stedet for dette er det her illustreret, at alle tilspændingsmidlerne 388-391 har et særligt tilspændingsdrev 394 til fælles, og at dette virker gennem et koblingsdrev, for eksempel et stangsystem 395, fælles for alle tilspændingsmidlerne 388-391, og virkningen udøves samtidigt, hvorfor alle tilspændingsmidlerne 388-391 samtidigt befinder sig enten i tilspændingsstillingen, som vist, eller i stedet for dette er bevæget til frigivningsstillin-gen. I denne befinder den til hvert enkelt sæt tilspændingsmidler 388-391 hørende gummibuffer sig i afstand over det respektive klatretrin 376-379. Derefter kan hele kernesegmentet 330 ved hjælp af drevet 335 og føringen 372, som vist i fig. 9, bevæges til højre ind i formkernens 315 indre, indtil de tidligere i holderne 380-383 værende dele af klatretrinene 376-379 bliver fri, og afformningen af brøndringen kan ske.

Claims (21)

19 DK 155874 C

1. Formapparat til formning af med i det mindste et klatre-trin forsynede betondele, især brøndringe, brøndkegler og lignende genstande, hvilket formapparat omfatter en formkerne (15) med en cylindrisk kernevæg (19), hvilken formkerne (15) har en indbygningsindretning (29) til indstøb-ning af det i det mindste ene klatretrin (13, 14) i indersiden af den formede betondel (10) i selve formgivningsprocessen, hvilken indbygningsindretning (29) mindst opviser et kernesegment (30), som i forhold til den øvrige del af formkernen (15) kan bevæges fra dennes formgivningskontur hen til en frigivningsstilling, der muliggør ilægning af det i det mindste ene klatretrin (13, 14) og tilbage til en lukkestilling, hvori kernesegmentet (30) indføjer sig i formgivningskonturen, hvorhos indbygningsindretningen (29) for hvert klatretrin (13, 14), der skal indstøbes, har en holder (47, 48) med en ilægningsflade (49 henholdsvis 50) med centreringsmidler (51 henholdsvis 52), hvilken formkerne (15) er omtrent hatformet og er aftageligt fastgjort til et vibrationsaggregat og har et cirkulært dæksel (18), hvilket kernesegment (30) udgøres af et dækselafsnit (31) på dækslet (18) og et dermed sammenhængende vægafsnit (32), hvorhos indbygningsindretningen (29) i forbindelse med hver holder (47, 48) har tilspændingsmidler (56, 57) indrettet til i samvirke med kernesegmentet at kunne fastholde i holderne (47, 48) positionerede klatretrin (13, 14), idet til-spændingsmidlerne (56, 57) er anbragt på kernesegmentet (30), kendetegnet ved, at kernesegmentet (30) ved hjælp af et direkte eller indirekte på kernesegmentet (30) indvirkende drivaggregat (35), især et translationsdrev, for eksempel en hydraulisk eller pneumatisk arbejds-cylinder, der er anbragt i det indre af formkernen (15) og bæres af denne, kan bevæges fra lukkestillingen hen til frigivningsstillingen i en lige lodret og/eller vandret og/eller buet og/eller skrå bane opad og tillige indad imod 20 DK 155874 C kernecenterlinien eller kun indad imod kernecenterlinien, at kernesegmentet (30) under denne bevægelse på den samlede vej mellem lukkestillingen og frigivningsstillingen føres i det indre af formkernen (15; 215; 315), og at tilspændings-midlerne (56, 57) er et fjederelastisk element (58, 59) på kernesegmentets (30) vægafsnit (32), hvilket element (58, 59) tjener som tætningselement og udligningselement og/el-ler som tilholder.

2. Formapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det fjederelastiske element (58, 59) består af en gum-mistrimmel.

3. Formapparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at ilægningsfladen (49 henholdsvis 50) til centrering har opstående fremspring (54 henholdsvis 55), der er udformet til at kunne fastholde indlagte klatretrin (13, 14) i deres tilstræbte position.

4. Formapparat ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at holderne (47, 48) er udformet på den øvrige del af formkernen (15).

5. Formapparat ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at kernesegmentet (30) kan bevæges i en bueformet bane (45, 46), for eksempel i en cirkelkrum bane, ud af lukkestillingen i retning mod formkernecenterlinien og samtidigt ud af dækselplanet i opadgående retning til frigivningsstillingen .

6. Formapparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at kernesegmentet er bevægeligt fastholdt i forhold til formkernen (15) ved hjælp af øvre og nedre vippearme (36-39), for eksempel styrestænger.

7. Formapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, 21 DK 155874 C at de nedre vippearme (38, 39) er drejestift forbundne med en svingaksel (40), der er påvirkelig af drivaggregatet (35).

8. Formapparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at svingakslen (40) er drejestift forbundet med en driv-vægtarm (43), hvis frie ende er i indgreb med drivaggregatet (35), især translationsdrevet.

9. Formapparat ifølge et af kravene 6-8, kendetegnet ved, at de øvre og nedre vippearme (36-39) med deres led og lejepunkter i hovedsagen danner et parallelogram.

10. Formapparat ifølge et af kravene 1-9, kendetegnet ved, at ilægningsfladen (49, 50) med centreringsmidler (51, 52) er udformet på formkernens (15) øvrige del ved kernevæggens (19) grænseområde nær kernesegmentets (30) vægafsnit (32), og at tilspændingsindretningen er udformet som en kant (56, 57) på kernesegmentets (30) vægafsnits (32) rand, som i lukkestilling ligger an mod den rand, der bærer ilægningsfladen (49, 50) med centreringsmidler (51, 52).

11. Formapparat ifølge et af kravene 1-10, kendetegnet ved, at hver enkelt holder (147, 148) fungerer sammen med et separat kernesegment (170 henholdsvis 171), der på foretrukken måde har eget drivaggregat.

12. Formapparat ifølge et kravene 1-10, kendetegnet ved, at formapparatet omfatter to ved siden af hinanden og med forskydning over hinanden placerede holdere (47, 48) og et enkelt for begge holdere fælles kernesegment (30), der bærer eller udgør en tilspændingsindretning (56, 57), som er fælles for de to holdere (47, 48). 13. Formapparat ifølge et af kravene 1-12, kende- 22 DK 155874 C tegnet ved, at det i det mindste ene kernesegment (30; 230; 330) og/eller flere kernesegmenter hver for sig eller samlet og indbyrdes forbundne på ført måde kan forskydes langs tilhørende føringsmidler (272; 372) i formkernens (215; 315) indre mellem lukkestillingen og frigiv-ningsstillingen.

14. Formapparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at føringsmidlerne (272) er udformet med skrå føringsflader (273), som udgår skråt fra kernevæggen (219) og er rettet mod formkernens (215) dæksel (218).

15. Formapparat ifølge krav 13, kendetegnet ved, at føringsmidlerne (372) har omtrent vinkelret fra kernevæggen (319) udragende føringsflader.

16. Formapparat ifølge et af kravene 13-15, kendetegnet ved, at føringsmidlerne (272; 372) er udformet som føringsstænger (274) med dertil hørende og derpå forskydelige føringsbøsninger (275) eller som føringsbøsninger (375) med deri førte føringsstænger (374).

17. Formapparat ifølge et af kravene 1-16, kendetegnet ved et enkelt kernesegment (330), som bærer holdere (380-383) for hvert af flere klatretrin (376-379), og som kan forskydes som en enhed i en retning omtrent vinkelret på kernevæggen (319) ind i formkernens (315) indre til sin frigivningsstilling, henholdsvis forskydes ud fra formkernens (315) indre til sin lukkestilling.

18. Formapparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at det enkelte kernesegment (330) i sit vægafsnit (332) i højde med hver enkelt holder (380-383) har en åbning (384-387) for ilægning af de respektive, enkelte klatretrin (376-379) udefra. 23 DK 155874 C

19. Formapparat ifølge krav 17 eller 18, kendetegnet ved, at det enkelte kernesegment (330) for hver holder (380-383) bærer et tilspændingsmiddel (388-391).

20. Formapparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at de respektive tilspændingsmidler (388-391) kan betjenes ved hjælp af egne, tilhørende tilspændingsaggrega-ter.

21. Formapparat ifølge krav 19, kendetegnet ved, at alle tilspændingsmidlerne (388-391) kan betjenes af et for alle fælles tilspændingsaggregat (394), der på fore-trukken måde virker via et sammenkoblingsdrev (395), for eksempel et stangsystem.