DK155079B

DK155079B - Adhaesionsfremmende middel for haerdende acrylat- eller methacrylatmaterialer til brug paa collagenholdige materialer, isaer dentin, og midlets anvendelse

Info

Publication number: DK155079B
Application number: DK489883A
Authority: DK
Inventors: Erik Chr Munksgaard; Erik Asmussen
Original assignee: Erik Chr Munksgaard; Erik Asmussen
Priority date: 1983-10-25
Filing date: 1983-10-25
Publication date: 1989-02-06
Also published as: ATE35423T1; NO164335B; FI77368B; JPH0149325B2; FI77368C; DE3472414D1; HK52291A; IE842738L; DK489883D0; FI844161A0; AU566959B2; NO844061L; KR920003599B1; IE57638B1; DK489883A; ZA848289B; AU3452384A; EP0141324A2; KR850002948A; US4593054A

Description

DK 155079 B

!

Den foreliggende opfindelse angår et adhæsionsfremmende middel for hærdende acrylat- eller methacrylatmateria-ler til brug på collagenholdige materialer, især dentin, hvilket middel er på basis af et aldehyd. Det her omhandlede 5 middel er specielt til brug på dentin, men også på knogler og læder, til påføring i vandigt miljø inden behandling med hærdende materialer på basis af en olefinisk umættet monomer på acrylat- eller methacrylatbasis.

Midlet ifølge opfindelse er særlig velegnet til brug 10 som grunder inden for dentalområdet, hvor der længe har bestået et behov for bedre fastgørelse af sammensatte plastmaterialer på acrylat- eller methacrylatbasis, der benyttes til tandfyldning og reparation, idet sådanne plasttyper lider af den ulempe, at de kun hænger dårligt fast ved tand-15 ben (dentin). Hidtil har man derfor dels benyttet underskæringer til bedre fastholdelse af fyldninger, hvilket dog nødvendiggør fjernelse af betydelige mængder frisk tandben udover det angrebne område. En anden teknik går ud på at ætse såvel tandben som emaljeoverflader med syrer, spe-20 cielt phosphorsyre. Udover at virke irriterende på tandkødet har syrer tendens til at trænge ind gennem dentinkanalerne og skade nerven (pulpa). Fagfolk nærer derfor betænkelighed ved sådanne syrebehandlinger, som imidlertid har vist sig at fremme vedhængningen, navnlig til emaljeoverflader, af 25 de hidtil kendte typer plastfyldninger.

Således kendes fra EP-patentansøgning nr. 58.483 dentin- og emaljeadhæsiver på grundlag af organiske estere med phosphorsyrer, hvor chlor eller brom er bundet direkte til phosphor. Man omsætter herved en polymeriserbar monomer, 30 fortrinsvis bis-GMA (et glycidylmethacrylat af bisphenol A), med en phosphorholdig syre eller phosphoroxychlorid (P0C13). Dette reaktionsprodukt indgår i en tokomponentsammensætning, hvis anden del f.eks. kan være en ethanolisk opløsning af natriumbenzensulfonat og DHPT (N,N-dihydroxy-35 ethyl-p-toluidin). Dette materiale virker bedst efter ætsning af den udborede og med vand skyllede og med luft tørblæste 2

DK 155079 B

tand. I stedet for ovennævnte første komponent kan benyttes et reaktionsprodukt af phosphoroxychlorid med f.eks. 2-hydroxy ethylmethacry lat . Fyldes tanden derefter med et almindeligt tilgængeligt tandfyldningsmateriale på acrylat- eller 5 methacrylatbasis, opnås dog herved kun en bindingsstyrke på uætset dentin, som er væsentlig lavere end de bedste resultater opnået med ætset emalje (i hvert fald højst 1/10 af bindingsstyrken over for ætset dentin).

Hertil kommer, at acrylat- eller methacrylatfyldnings-10 materiale af den gængse type ved hærdning har tendens til at danne spalter i bunden af fyldningen, navnlig i dentinområderne, hvilket skyldes rumfangsændringer under hærdningsforløbet. Der opstår derved fine spalter mellem tandkaviteten og fyldningen, som først konstateres i tidens løb, idet såvel 15 madrester som bakterier har tendens til at trænge ind, hvilket kan fremkalde sekundær caries. Det kan også ske, at pulpa skades. Dette fænomen er f.eks. beskrevet i DK-patentskrift nr. 122.259, som angår et tandfyldnings- og dentalfastgørelsesmateriale på basis af olefiniske monomere. Det omfatter 20 monomer (f.eks. methacrylsyremethylester), pulverformet polymer og polymerisationskatalysator og/eller accelerator på basis af redox-systemer, fortrinsvis peroxider og tertiære aminer eller svovlforbindelser, og udmærker sig specielt ved yderligere at indeholde mindst ét hydroperoxid, specielt 25 n-butylhydroperoxid. Ifølge forsøg 3 i dette DK-patentskrift fremstilles en lak som grundingsmateriale i form af en 10%'s acetoneopløsning af en filmdannende methacrylsyremethylester-copolymer tilsat 0,1% tert.butylhydroperoxid. I stedet kan eventuelt benyttes grunding med en monomer af a-cyanacrylat 30 indeholdende hydroperoxid, som anbringes i bunden af kaviteten inden fyldningen. De anførte sammenligningsforsøg viser, at en sådan grundingsbehandling kun giver halv så god vedhængningsevne som ovennævnte lak (indeholdende en organisk opløsning af en filmdannende polymer).

35 Endvidere kendes fra US-patentskrift nr. 4.240.832 et materiale til dannelse af et fast, hærdet beskyttelseslag,

DK 155079 B

3 som skal lette heling af pulpa og fremme dannelse af sekundært dentin. Dette materiale tilvejebringes i form af to komponenter, hvoraf den ene er et polymeriseret kondensat i form af en phenolisk harpiks med et aldehyd, f.eks. en me-5 thylsalicylat/formaldehyd-harpiks, og den anden komponent er en pastadel indeholdende calciumhydroxid. Når de to komponenter blandes, fås et stærkt viskost materiale, der eventuelt kan indeholde forskellige fyldningsstoffer, og som ved afbinding danner en hård skal oven på en blottet nerve 10 til beskyttelse af denne mod indtrængning af vævsirriterende stoffer. Der er således tale om et indkapslings- eller forseglingsmateriale, der anvendes til behandling af blottede nerver i stedet for de tidligere kendte materialer til brug i dette område, der indeholdt fri isoeugenol, som imidlertid 15 hæmmer polymeriseringen af acrylmaterialer.

Desuden kendes fra US-patentskrift nr. 3.785.832 et grundingsmateriale eller en lak til brug som koblingsmiddel mellem dentin- og acrylatfyldninger. Dette koblingsmiddel er et reaktionsprodukt af N-phenylglycin og en glycidylether 20 indeholdende en epoxygruppe, såsom p-chlorphenyl-2,3-epoxy-propylether eller et reaktionsprodukt mellem bisphenol A og epichlorhydrin. Også dette materiale skal opløses i organiske opløsningsmidler, såsom acetone, chloroform og ether.

Endelig redegør Joseph M. Antonucci i J. Dent. Res., 25 bind 57, nr. 3 (marts 1978): "Aldehyde Methacrylates Derived from Hydroxybenzaldehydes", side 500-505, for syntesen af visse aldehydgruppeholdige methacrylater ud fra de tre isomere hydroxybenzaldehyder til dannelse af tre monomere al-dehydmethacrylater. Disse methacrylatmonomere indeholdende 30 en indbygget aldehydgruppe foreslås som koblingsmiddel til påførelse på grænsefladen mellem dentale fyldningsmaterialer på acrylat- eller methacrylatbasis og hårdt tandvæv, såsom dentin. Til dette formål har man f.eks. ifølge US-patentskrift nr. 3.200.142 (R.F. Bowen) tidligere foreslået an-35 vendeisen af en overfladeaktiv comonomer, NPG-GMA, dvs.

N-(2-hydroxy-3-methacryloxypropyl)-N-phenylglycin, der pri- 4

DK 155079 B

mært reagerer ved dannelse af chelatkomplekser med calciumioner i apatit (som udgør den uorganiske fase i dentin). Behandling med dette chelatdannende koblingsmiddel giver ifølge Antonucci en tydelig, men dog beskeden adhæsionsfrem-5 mende virkning. Antonucci foreslår i stedet at anvende koblingsmidler beregnet på primært at reagere med dentinets organiske fase (der primært består af collagen) og foreslår derfor at indbygge aldehydgrupper i methacrylatmonomeren til dannelse af Schiff'ske baser med proteiner for derved 10 at fremme adhæsionen mellem tandfyldningsmateriale og dentin. Desuden angives disse methacrylatmonomere indeholdende aldehydgrupper i molekylet at kunne anvendes som comonomere med iblandede fyldstoffer til dentalt fyldningsmateraile.

Antonucci angiver kun teoretisk anvendelighed, men 15 beskriver ikke nogen egentlig forsøgsmæssig afprøvning.

Artiklen indeholder kun en kort omtale af et foreløbigt forsøg, der indebærer polymerisation af blandinger af ortho- , meta- og para-(2-methacryloxyethoxy)-benzaldehyd, der er flydende ved stuetemperatur, og som anbringes som 20 filmovertræk på polerede stave af ben. Sådanne film anføres at være modstandsdygtige mod polære opløsningsmidler, hvorimod tilsvarende film anbragt på glasplader kan fjernes efter nogle få dages behandling med opløsningsmidler. Som årsag til denne forskel anfører Antonucci dannelsen af en Schiff'sk 25 base mellem indbyggede frie aldehydgrupper på undersiden af den herved opståede copolymerfilm og frie primære aminogrup-per på dentinoverfladen ifølge reaktionsskemaet POL-CHO + NH2-DENT £ POL-CH-NH-DENT 30 I -H20

OH -> POL-CH=N-DENT

hvori POL betegner en polymerfilm, og DENT betegner den-35 tinoverfladen. Antonucci anfører, at han finder, at denne reaktion må være mulig i lighed med den reaktion, der er kendt fra immobiliseringen af enzymer ved hjælp af polymere afledt ud fra vanillinmethacrylat (4-methacryloxy-3-methoxy-

DK 155079 B

5 benzaldehyd). Herudover antyder Antonucci muligheden for dannelsen af visse typer benzoylradikaler under polymerisationen, som skulle kunne føre til yderligere covalente bindinger til dentin ved hjælp af en fri radikalmekanisme, der 5 indebærer kædeoverføring, efterfulgt af podepolymerisation og/eller polymere koblingsreaktioner, der indebærer hydrogenbinding såvel som indbyrdes fysiske virkninger, herunder reaktion mellem uomsatte aldehydgrupper og tilgængelige grupper på dentinoverfladen. Endvidere antydes muligheden 10 for oxidation af uomsatte aldehydgrupper til carboxylsyre-grupper, der yderligere skulle kunne fremme adhæsion ved binding til apatit-mineralfasen.

Uanset disse talrige forslag om mulige reaktionsmekanismer indeholder Antonucci's artikel ingen redegørelse 15 for forsøgsmæssig afprøvning af hypotesen om adhæsionsfremmende virkning. Det har dog senere vist sig, at Antonucci's system i praksis ikke virker som antaget. Til yderligere underbyggelse af ovenstående kan anføres, at sammenligningsforsøg, som er gennemført med et tilsvarende materiale i 20 form af methacrylatmonomere indeholdende indbyggede, tilgængelige aldehydgrupper, ved afprøvning som anført i nedenstående eksempel 2 giver en meget lav bindingsstyrke på 0,1 kg/mm2. Disse beskedne resultater kan muligvis tilskrives det fænomen, at dannelsen af en Schiff'sk base, som af An-25 tonucci teoretisk antydet ved ovenstående reaktionsmekanisme, ikke repræsenterer en stabil binding i et vandigt miljø som det, der er fremherskende i mundhulen ved anbringelsen af tandfyldninger på frisk borede og frisk afskyllede dentinoverflader.

30 Udover at ovennævnte kendte grundingsmaterialer til brug inden for dentalområdet er ret kompliceret opbygget og ret følsomme over for vandpåvirkning, tilvejebringer de heller ikke den ønskelige og tilstrækkelige bindingsstyrke mellem dentin og fyldning og er især udsat for spaltedannelse 35 med deraf følgende risiko for sekundær caries og pulpaskader. Den foreliggende opfindelse sigter på at eliminere eller 6

DK 155079 B

minimere disse ulemper ved at tilvejebringe en ret simpel sammensætning, som er velegnet til brug i vandigt miljø, og som giver langt bedre bindingsstyrker end de kendte materialer til samme formål.

5 Til opnåelse heraf tilvejebringer den foreliggende opfindelse et adhæsionsfremmende middel af den ovenfor angivne art, hvilket middel er ejendommeligt ved, at det består af vand, et aldehyd og en monomer af en ester eller et amid af acrylsyre eller methacrylsyre indeholdende et aktivt 10 hydrogenatom i en OH-, NH- eller NH2-gruppe. Det er ifølge opfindelsen muligt, at aldehydfunktionen, det aktive hydrogenatom og (meth)acrylestergrupperne udgør dele af det samme molekyle.

Endvidere angår opfindelsen anvendelsen af det her 15 omhandlede middel til fremme af adhæsion mellem collagenøse materialer eller mellem et collagenøst materiale og et hærd-bart acrylat- eller methacrylatmateriale, fortrinsvis til fremme af adhæsion mellem dentin og et dentalt fyldningsmateriale.

20 Det har ved påførelse af midlet ifølge opfindelsen vist sig, at der kan opnås bindingsstyrker mellem dentin og acrylatmaterialer af den sædvanlige art inden for dentalområdet af størrelsesordenen 1,8 kg/mm2 bestemt som trækbrudstyrke efter afbinding ved stuetemperatur (23 ± 2°C) efter-25 fulgt af opbevaring i vand i 24 timer ved 37 ± 1°C. Til sammenligning kan nævnes, at en tilsvarende afprøvning med den fra ovennævnte EP-patentansøgning nr. 58.483 kendte sammensætning (der forhandles kommercielt af 3M under beteg- ® nelsen "Scotchbond" ), kun giver en bindingsstyrke på 30 0,3 kg/mm2.

Det antages, at midlet ifølge opfindelsen reagerer med collagen i dentinoverfladen. Formaldehyd vides således at reagere med primære og navnlige sekundære aminogrupper, f.eks. i prolindele i dentin, samt amidogrupper under dan-35 nelse af stærkt reaktive N-(hydroxymethyl)-forbindelser (jfr. S.C. Temin "Cross-linking": Encyclopedia of Polymer 7

DK 1 55079 B

Science and Technology, udgivet af forlaget Interscience Publishers (1965), 4, 331-398). Sidstnævnte grupper kan derpå reagere med aktivt hydrogen i monomeren i form af tilgængelige OH-, NH2- eller NH-grupper. Kun de (meth)acry-5 latbaserede monomere, som indeholder aktivt hydrogen, er egnede til brug i det adhæsionsfremmende middel ifølge opfindelsen.

Alle dentale plastmaterialer indeholder i uafbundet tilstand en monomer, der ved en kædereaktion kan forbinde 10 sig med andre monomermolekyler under polymerisation. Monomere, der anvendes i plastmaterialer, er sædvanligvis væsker, hvorimod den dannede polymer altid er et fast stof. Enkelte monomere er dog i ren tilstand faste stoffer, men disse er ved benyttelsen i et plastmateriale altid opløst i andre, 15 væskeformige monomere. Den kemiske formel for en række monomere, der kan forekomme i plastrestaureringsmaterialer, er anført nedenfor. Almindeligt anvendte forkortelser for monomerene er opført til venstre.

8

O

DK 155079 B

5 CH3 1) MMA: ch2 = c CO - o - ch3 ch3 10 1

2) MAA: . CHZ = C

CO-OH

3) BIS-GMA

15 ch3 ch3 ch2 = c ch3 C-CH2

CO - O - CH2 - CHOH - CH2 - O --C-(j)- O - CH2 - CHOH - CH2 - O - CO

CH3 20 4) 3 IS-EMA: ch3 ch3 I f

ch2 - c ch3 C - CHZ

CO - O - CH2 - CH2 - O -{3” C ”C3” 0 " CH2 " ch2 - O - CO

ch3 25 5) BIS-PMA: ch3 ch3

i I

CH2 = C CH3 C-0¼

CO - O - CH2 - CH2 - CH2 - O - - C o - ch2 - ch2 - ch2 - O - CO

ch3 30 6) Bis-MA: ch3 ch3

I I

CH2 - C CH3 C - CH2 co-o-Q-c-Q-o-co ch3 35

DK 155079B

O

9 7) EGDMA: ch3 CH3 i i CH2 ~ C C = CH2 i i

CO - O - CH2 - CH2 - O - CO

5 8) DEGDMA: CH, CH3 i i ch2 · C c = ch2

1 I

CO - o - CH2 - ch2 - o - ch2 - ch2 - O - CO

10 9) TEGDMA: ch3 ch3 i i ch2 - c . c » ch2 i · i

CO - O - ch2 - ch2 - o - ch2 - ch2 - o - ch2 - ch2 - o - CO

10) BUMA: CH3 CH3 I 1 CH2 - c ch3 c - ch2 I I 1

20 CO - o - ch2 - ch2 - CH - O - CO

11) UEMA: ch3 r3 25 t'*’

CO - O - CH2 - CH2 - O - CO - NH - R - NH - CO - O - CH2 - CH2 O CO

12) UPMA: CH3 ^3 30 ch2-c ch3 ch3 c-ch2

CO - O - CHZ - CH - O - CO - NH - R - NH - CO - O - CH - CH2 - O - CO

Også de tilsvarende acrylater kan nævnes.

I formlerne 11) og 12) betegner "-R-" radikalet trimethyl-bexamethylen.

35

O

10

DK 155079 B

En inspektion af ovenstående formler viser, at der indgår én eller to dobbeltbindinger i hver monomer. Forekommer der én dobbeltbinding pr. molekyle, kaldes monomeren monofunktionel? forekommer der to dobbeltbindinger, kaldes 5 monomeren bifunktionel.

De første plastfyldningsmaterieler, der kom på markedet, var alle baseret på monomeren MMA: Methyl-methacrylat.

Disse plast kaldes under.ét acryl-plast. De fleste moderne plast indeholder derimod BISGMA, der kaldes "Bowen-plast".

10 Monomerene 1) - 12) har alle en fælles gruppe: methacrylat-gruppen MA. Forbindelsen 2) er methacrylsyre, og forbindelserne 3) - 12) kaldes modificerede methacrylater eller blot modificerede acrylater. I formlerne 11) og 12) forekommer en urethan-gruppe: -NH-COO, disse forbindelser 15 betegnes undertiden urethan-acrylater.

Blandt ovennævnte methacrylatmonomere har nr. 1, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 intet indhold af aktivt hydrogen, hvorimod de øvrige monomere indeholder OH- eller NH-grupper, og andre almindelige acryl- eller methacrylmonomere som 20

acrylamid og methacrylamid indeholder N^-grupper og derfor er anvendelige i midlet ifølge opfindelsen. Dette ses af de nedenfor anførte sammenligningsforsøg, hvor brugen af methacrylatmonomerene MMA (methylmethacrylat) og TEGDMA

(triethylenglycoldimethacrylat), som ikke indeholder aktivt 25 hydrogen, ved afprøvning pa samme made som i eksemplerne nedenfor i blanding med det bedst egnede aldehyd, glutaralde- hy.d 'giver lave bindings styrker med en middelværdi på hhv.

0,30 og 0,35 (med laveste værdier på hhv. 0,1 og 0).

Derimod giver methacrylatmonomere indeholdende 30 aktivt hydrogen såsom 2-hydroethylmethacrylat, 3-hydroxy- propylmethacrylat, methacrylamid, bisGMA og UEMA meget til moderat høje bindingsstyrker med middelværdier på hhv.

2 1,8, 1,4, 1,14, 0,8 og 1,3 kg/mm i blanding med glutaralde- hyd, jfr. nedenstående eksempler 2, 8 og 11-13.

35

DK 155079 B

11

Ved aldehyder til brug i midler ifølge opfindelsen forstås en lavmolekylær organisk forbindelse indeholdende 1-20, fortrinsvis 1-10, især 2-6 carbonatomer, der bærer eller kan frigøre en aldehydgruppe, så den er tilgængelig 5 ved de betingelser, ved hvilke midlet anvendes. Aldehydgruppen kan således sidde på en aliphatisk, aromatisk eller he-terocyclisk molekyldel, og blandt undersøgte aldehyder kan f.eks. nævnes acetalaldehyd, vanilin, salicylaldehyd, 2-formylbenzoesyre, anisaldehyd og furfural, jfr. nedenstående 10 eksempel 14-17. Andre eksempler på aldehyder til brug ifølge opfindelsen er formaldehyd og formaldehyd-frigørende forbindelser såsom hexamethylentetramin (der især i vandigt miljø frigiver formaldehyd), propionaldehyd, butyraldehyd, glutar-aldehyd og glyoxal og benzaldehyd.

15 Den anden vigtige bestanddel i midlet ifølge opfin delsen er en (eller flere) olefinisk umættet monomer(e) indeholdende mindst 1 aktivt hydrogenatom, hvorved forstås en OH-, NH2- eller NH-gruppe såsom i alkoholer, phenoler, carboxylsyrer, aminer, amider, urethaner, urinstoffer og malon-20 syrederivater. Monomere indeholdende en aliphatisk OH-gruppe, en aliphatisk eller aromatisk amino- eller amidogruppe, en urethan- eller uringruppe foretrækkes. I øvrigt foretrækkes monomere i form af estere af acryl- og methacrylsyre.

Eksempler på forbindelser indeholdende både en al-25 dehydfunktion og olefinisk umættethed sammen med reaktivt hydrogen i et og samme molekyle er (meth)acrylater af a-hydroxyaldehyder såsom reaktionsproduktet af glycerolaldehyd og methacrylsyrechlorid.

Ved udtrykket "opløsning" menes, at midlet skal fore-30 ligge i flydende fase ved stuetemperatur for at opnå påføring ved simple midler. Den ene komponent kan tjene som opløsningsmiddel for den anden, idet blandingsforholdet herved normalt vil udgøre fra 0,1 til 99,9% og omvendt for de respektive parter. Nogle af komponenterne er normalt faste, 35 men kan opløses i vand. Fortrinsvis indeholder midlet ifølge opfindelsen 1-50 vægt%, især 3-15 vægt-% af aldehydet og

O

12

DK 155079 B

5-80, især 10-60 vægt-% af den olefinisk umættede monomer indeholdende aktivt hydrogen.

Bindemidlet ifølge opfindelsen adskiller sig fra det af Antonucci beskrevne koblingssystem ved at omfatte en 5 monomer indeholdende aktivt hydrogen i sit molekyle. Ved dette middels anvendelse på collagenøst materiale reagerer aldehydet sandsynligvis med sekundære aminogrupper, hvorved der opstår en struktur, som kan gengives ved formlen R-CHOH-N(A)-collagen. Monomeren kobles herefter i kraft af 10 sit indhold af aktivt hydrogen til ovennævnte intermediære reaktionsprodukt under vandfraspaltning. Dette lader sig gennemføre i vandigt miljø såsom på en våd dentinoverflade.

En mulig reaktionsmekanisme er som følger: 15 1) R-CHO + HN(A)-collagen—> R-CHOH-N (A) -collagen 9H3 -H20 2) R-CHOH-N(A)-collagen + CH2=C-C0XH -> R-CH-N(A)-collagen 20 CH3 xooc-c=ch3 hvori R betegner ovennævnte aldehydmolekyldel, der kan være aliphatisk, aromatisk eller heterocyclisk, og hvori 25 x betegner resten af molekyldelen i en (meth)acrylat- monomer indeholdende aktivt hydrogen, og A er H eller en binding til en strukturdel i collagen. Den foreslåede mekanisme omfatter altså ikke den af Antonucci antagne dannelse af en Schiff'sk base, men forudsætter tilstede-30 værelsen af et aktivt hydrogenatom i et monomermolekyle.

35

O

13

DK 155079 B

Midlet ifølge opfindelsen er simpelt opbygget af billige komponenter, som er let tilgængelige i handelen, det udviser god effektivitet forstået som moderat til høj bindingsstyrke ved anbringelse på grænsefladen mel-5 lem collagenholdigt materiale såsom udboringer i dentin og hærdende materiale på basis af (meth)acrylatmonomere såsom tandfyldningsmaterialer og det lader sig anvende med stort held i vandig miljø såsom friskskyllede tandkaviteter.

10 Når man umiddelbart efter behandling med midlet ifølge opfindelsen påfører de sædvanlige tandfyldningsmaterialer indeholdende acrylat- eller methacrylatbase-rede monomere samt de hertil knyttede sædvanlige katalysatorer, initiatorer og acceleratorer, vil disse reagere 15 med det frisk påførte materiale, og der vil umiddelbart foregå en tværbinding mellem dette og det påførte fyldningsmateriale, således at der dannes en stærk binding mellem fyldningsmaterialet og den med det adhæsionsfremmende middel behandlede dentinoverflade.

20 Ved hjælp af midlet ifølge opfindelsen vil acrylat- eller methacrylatbaserede tandfyldningsmaterialer kunne fastgøres langt bedre, således at man hindrer spaltedannelse og dermed indtrængning af mikroorganismer og farvestoffer, og desuden minimeres behovet for 25 fjernelse af sund tandstruktur til dannelse af retensionsskabende underskæringer. Desuden kan man benytte midlet som grundingsmateriale i kaviteter, som kun er delvis lokaliseret i emalje, f.eks. reparation af tandhalse. Da man desuden kan arbejde i vandigt miljø, op-30 nås fordele i forhold til brugen af reaktive monomere indeholdende stærkt vandfølsomme komponenter såsom 35

O

14

DK 155079 B

carboxylsyirechlorider og isocyanatgrupper (jfr. E. Asmus-sen og E.C. Munksgaard ("Bonding of restorative resins to dentin by means of methacryloylchlorid and methacryl-oyl-R-isocyanat" Scand. J. Dent. Res. (1983) 91: 153-5 155) .

Midlet ifølge opfindelsen er specielt undersøgt \ander anvendelse af en kombination af en hydroxylgruppe-holdig acrylatmonomer, nemlig β-hydroxyethylmethacrylat, og forskellige aldehyder, specielt rækken af lavere ali-10 phatiske aldehyder: formaldehyd, acetaldehyd, propional- dehyd, butyraldehyd og glutaraldehyd, hvoriblandt navnlig sidstnævnte har vist sig særlig velegnet.

Ovennævnte bindingsstyrke er undersøgt ved gængse målemetoder. Hertil er benyttet udtrukne mennesketæn-15

der, som er opbevaret i våd tilstand. Tænderne indlejres i epoxyharpiks ved støbning, og der frembringes en flad dentinoverflade ved vådslibning. Den endelige slibning gennemføres med carborundumpapir 1000. Overfladen behandles derpå eventuelt med et chelateringsmiddel såsom EDTA

20 (ethylendiamintetraeddikesyre) (0,5 molær opløsning, pH = 7,4) eller med 35%'s phosphorsyre (H^PO^). Bindingsmidlet kan f.eks. være en 5%'s vandig formaldehydopløsning stabiliseret med methanol eller en 5%'s glutaraldehydopløsning, der kombineres med β-hydroxyethylmethacrylat (HEMA). Aldehyd-25 opløsningen og HEMA kan påføres dentinoverfladen hver for sig eller bedst sammenblandet, eventuelt umiddelbart før brug, og kan i øvrigt indgå i vandig opløsning i forskellige andele. Sammensætningen af sådanne blandinger er anført i de efterføl-3Q gende eksempler. De slebne dentinoverflader behandles i ca. 1 minut med grundingsmaterialet og tørres ved blæsning med luft i 5 sekunder.

Til frembringelse af et prøvelegeme til måling af bindingsstyrken spændes en cylindrisk, spaltet teflonform på den behandlede dentinoverflade som ovenfor beskrevet (jfr.

O. Zidan, E. Asmussen og K.D. Jørgensen "Correlation between Tensile and Bond Strength of Composite Resins" Scand. J. Dent, 35

O

15

DK 155079 B

Res (1980) 88: 348:351). Ved de fleste af forsøgene påføres et tyndt lag P-10 emaljebinder (fra 3M Company), som er en blanding af monomerene bis-GMA og TEGDMA og polymerisationskatalysator herfor, på dentinet, før 5 formen fyldes med komposit-plast, f.eks."Concise Cap--C-Rynge"® fra 3M Company, der er ovennævnte monomermateriale plus fyldstof i form af silaniserede kvartspartikler. Et rundt bor nr. 016 indspændt i et hul i en borholder fastgøres til teflonformen og presses ind 10 foroven i det endnu hærdende lag materiale. Hele samlingen lades stå uforstyrret i 10 minutter ved stuetemperatur (23 + 2°C), hvorpå borholderen og teflonformen tages af, og prøves anbringes under vand af 37°C - 1°C. Efter 24 timer monteres prøve med bor i et Instron-trækprøveapparat, og der gennemføres en trækbrudstyrkemåling ved en hastighed på 0,1 cm/min.. Trækbrudstyrken beregnes som den påførte belastning ved brud divideret med prøvelegemets tværsnitsareal i brudfladen. For hvert sæt forsøgsbetingelser som anført nedenfor i eksemplerne er gennemført målinger på fem prøvelegemer.

20

Ved sammenligningsforsøget under anvendelse af grun-dingsmaterialet "Scotchbond”® (fra 3 M Company) er fabrikantens instruktioner nøje fulgt.

Ovennævnte forsøgsteknik er gennemført både under forbehandling af de nyslebne dentinoverflader ved hjælp af EDTA 25 og blot med afskylning med rent destilleret vand. Behandlingen med EDTA sigter på at fjerne visse uorganiske bestanddele i dentin, således at der efterlades en collagenrig overflade. Der opnås herved i visse tilfælde en lidt bedre bindingsstyrke, som dog ikke er afgørende for, at midlet ifølge 30 opfindelsen fungerer efter hensigten. Sigtet hermed er naturligvis at få aldehydet til at reagere med collagens amino- eller amidogrupper, således at der dannes N--(hydroxyalkyl)-gruppeholdige forbindelser, der vil reagere med fortrinsvis OH-grupper eller NH-grupper i (meth)-35 acrylatmonomeren, specielt HEMA, så dentinoverfladen meddeles et fast vedhængende overtræk indeholdende et lag 16

DK 155079 B

o polymeriserbare dobbeltbindinger, som dernæst kan reagere ved påførelse af normalt fyldningsmateriale på (meth)acrylatbasis. Herved tilvejebringes en egentlig kemisk binding mellem collagenet på dentinoverfladen c og selve fyldningen.

Det har endvidere vist sig, at behandling med HgPO^ til fjernelse af "smørelaget", som er en blanding af uorganiske partikler og organisk gel hidrørende fra boringen, jfr. E. Asmussens lærebog "Plastfyldningsmateri-10 aler", kun fører til lav bindingsstyrke. Dette kan muligvis forklares ved en protonisering af amino- eller ami-dogrupperne i collagen, således at disse gøres mindre reaktive over for aldehydet.

Endvidere konstateres, at man opnår væsentlig 15 bedre bindingsstyrke med det adhæsionsfremmende middel ifølge opfindelsen end ved den tidligere forsøgte teknik ved grunding med isocyanatgruppeholdige acrylatmono-mere. Dette skyldes formentligt sidstnævntes følsomhed i vandige omgivelser. Selv ved omhyggelig tørring vil 20 der stadig være vand tilbage i dentinoverfladen. En anden mulig forklaring på, hvorfor midlet ifølge opfindelsen virker, går ud på, at reaktionsprodukterne mellem dentincollagenet og de anvendte aldehyder muligvis virker som polymerisationskatalysator (især i form af car-25 boniumioner) over for acrylatmonomerene.

Under alle omstændigheder kan det fastslås, at bindingsstyrken forøges i forhold til den kendte teknik, når der arbejdes under vandige betingelser.

For så vidt angår eventuelle skadelige virkninger 30 fra aldehyderne på tænderne, f.eks. ved indtrængning gennem dentinkanalerne frem til pulpa, skal det bemærkes, at der ikke er konstateret hverken irriterende eller toksiske virkninger. Det har således vist sig, at 5 minutters påførelse af en 4%'s formaldehydopløsning tåles af pulpa. Endvidere kan bemærkes, at glutaraldehyd anvendes til endodontiske for-mål, dvs. til behandling af rodkanaler eller til rodbehand- 35

DK 155079 B

17 o ling. Diffusion gennem hårdt tandvæv (dentin) andrager højst 200 pm gennem dentinkanalerne, og der synes således kun at være ringe fare for tandens nerve eller for kemisk irritation af tandkødet. Ved hjerteoperationer er det endvidere 5 accepteret praksis at anvende glutaraldehyd-fikserede klapper til implantering.

For så vidt angår virkningen af hydroxygruppe-holdige (meth)acrylatmonomere, bemærkes det, at f.eks.

HEMA anvendes til endodontiske formål, og i polymerise-10 ret tilstand anvendes dette materiale bl.a. til kontaktlinser, da det er kendt for sin gode vævsfordragelighed.

Med hensyn til de i dentalmaterialer anvendelige hydroxylgruppeholdige, polymeriserbare monomere på acrylatbasis, kan i øvrigt anføres: Hydroxyethylmetha-15 crylat, pentaeryttritoltriacrylat, glyceroldimethacrylat, methylvinylalkohol, vinylbenzylalkohol, allylalkohol, crotylalkohol, cinnamylalkohol og hydroxypropylmetha-crylat. Af anvendelige NH-gruppeholdige monomere kan anføres: Methacrylamid og acrylamid.

20

Selv om ovenstående gennemgang af opfindelsen specielt refererer til brug af adhæsionsmidlet i forbindelse med tandreparationer vil det dog umiddelbart forstås, at det lige så vel lader sig anvende på andet collagenholdigt materiale, både i levende organismer 25 og døde præparater, f.eks. i forbindelse med knoglekirurgi eller til limning af materialer på basis af f.eks. læder og ben. Til yderligere illustration af den foreliggende opfindelse tjener følgende eksempler.

30 IT

Eksempel 1

Der gås frem som i beskrivelsen ovenfor anført, idet der benyttes en vandig formaldehydopløsning i forsøgene A til E og HEMA, som påføres hver for sig. I forsøgene F til L påføres formaldehyd og HEMA i samme van-35 dige opløsning. Resultaterne er anført i nedenstående tabel I, hvoraf ses, at uden formaldehyd (forsøg A), uden 18

DK 155079 B

HEMA (forsøg B) eller uden begge dele (forsøg C), opnås kun ringe bindingsstyrke, og at der i enkelte tilfælde hos visse prøver slet ikke forekommer nogen binding. Imidlertid tilvej ebringer påførelse af formaldehyd efterfulgt af påføring 5 af HEMA god binding. Bindingsstyrken er større ved brugen af P-10 emaljebinder (bisGMA/TEGDMA) som mellemlag (forsøg E) end uden et sådant mellemlag (forsøg D). Udeladelsen af mellemlaget resulterer i, at der fanges luftblærer på grænselaget, hvilket giver den mindre styrke ved forsøg D. På-10 førelsen af formaldehyd og HEMA i samme opløsning resulterer også i god bindingsstyrke (forsøg F til K). De stærkeste bindinger fås i forsøgene G og I, som repræsenterer optimale koncentrationer af formaldehyd og HEMA. I disse tilfælde konstateres gennemsnitsbindingsstyrker på 0,6 kg/mm2 med 15 enkelte værdier på over 1 kg/mm2. Selv ved afvigelse fra de optimale koncentrationer opnås bindingsstyrker, som mindst er af samme størrelsesorden (forsøg F, H og K) som for sammenligningsmaterialet (forsøg M). En forbehandling af dentinet med 35%'s H3P04 (forsøg L) resulterer derimod kun i 20 dårlig bindingsstyrke sammenlignet med anvendelsen af forbehandlinger, hvori indgår 0,5 molær EDTA (forsøg D til K).

En detaljeret statistisk analyse af ovenstående resultater er dog ikke foretaget på grund af forholdsvis store standardafvigelser, navnlig i forsøgene G og I. Uanset disse 25 forhold viser resultaterne, at bindingsstyrken, som opnås ved hjælp af systemet CH2O/HEMA, ved optimale koncentrationer når op på det dobbelte af den, der opnås med sammenlignings-materialet "Scotch-bond" (forsøg M), der er anvendt ifølge fabrikantens forskrifter og i øvrigt er afprøvet under iden-30 tiske betingelser.

DK 155079 B

19 -------------- i u

CO OX^tOOlOT-lOOOO-HOOCSliO X

jjfCO τΗ(Ν γΟιΛ1ΛΝ^^^>’-|ν' ω jjj Λ, ·\*'·<>·'\·%·Ν·ν·Ν·'*>»*··Η Η ο ΟΟΟΟΟ^Ο^ΟΟΟ -¾ g I III.......1 2 "'mO OO't'^r-OOAO^OvO J μ

« X Ο οθ^Ο<|τΗΓΟΟ<Ν»-ίΟΉ m CD

ε i* ·>, *. -η

C S Ο OOOOOOOOOOO CD U

c M ra u v-------------. φ i

d * & I

il* -H 3

„Ej (O «Η -H

Γ] 73 th nj- m § mo OOOOOOOOOOO g

Ό (D £ S

Λ 0 .

* 15 ______·η t> o >----------- £ i ω tfl · ς ^ T3 C g I.

q. Sø<N t^OxN-OSiOOOt^OOtOO^ Og

l? S t-i 00oqfOfOv£)COiO(NOOi E

jf; -gj g o OOOOOOOOOOO

CO fH φ rS'-iK

tjl B O ^ c _______________s g« t!-------- $

,S CQ m <U°,S

Td w Hg

nL tu # 3K

H C + ++I + + + + + + + * * η g S * g ® ® 0.

(d IJ —:------------- ^ CD * S ψ CL) TJ <C O SSoOOOOO ^ I 8*s .ss»»»"^» ^g.

m 5 —------+ + + + + + ^ g w rn jj Ό W <s

ZL ZZ r+ SI

51 ^ * 5 3, h fi CD O X n a H fd ^ Λ g* o

'd “ io lomcoiocjt^1^00·^ Q

C IH I I ro l ΓΟ ro TH

s * O % 3 = I------------.* i s

9 i o' H

(d £T + + + + + + + + + + & o Λ Q „ S w I go —:-------------i 3 <d 2

Li H

+ V

β ^ § g o g S < (QOQ[uU*OX~XJZ°g tn w

H

o p£j «ί* Φ *

O

20

DK 155079 B

Eksempel 2

Der gås frem som alment anført i beskrivelsen, idet cylindriske kaviteter tildannes på flade dentinoverflader i en dybde på ca. 1,5 mm og med en diameter på 2,3 til 6,0 5 mm. Med en pensel påføres dentinadhæsivet (35%1 s HEMA plus 5% glutaraldehyd i vandig opløsning) på kanterne og bundfladen. Efter 60 sekunder blæses kaviteten tør, og et acry-lat-fyldningsmateriale ("Silux" ® fra 3M Company) fyldes i kaviteten med efterfølgende polymerisation ved bestråling 10 med lys. Fyldningsmaterialet "Silux" ®er baseret på monomerkomponenterne BIS-GMA (bisphenol A glycidyl-methacry-lat) og TEGDMA (triethylenglycoldimethacrylat) og indeholder fyldstoffet "Aerosil". Det polymeriseres ved bestråling med lys gennem en kraftig lysleder ifølge fa-15 brikantens angivelser (30-40 sekunders bestråling afhængig af fyldningens dybde). Efter et ophold på 5-10 minutter i vand afslibes fyldningsoverskuddet (ved hjælp af vådslibning med carborundom nr. 1000), og kantområdet mellem fyldning og dentin iagttages i mikroskop. Det kon- 20 stateres herved, at ud af 20 fyldninger fremstillet på denne måde viser alle så nær som en sig at være fri for spalter. Dette betyder, at behandlingen med det adhæsionsfremmende middel har modvirket fyldningsmaterialets polymerisationskontraktion i kantområdet.

25

Ovenstående resultater illustrerer, at den hidtil uundgåelige og stærkt uønskede dannelse af mikroskopiske revner ved kantkontraktion, når man anvender fyldningsmaterialer i kaviteter, praktisk talt elimineres. Hertil kommer, at der opnås væsentlig bedre trækbrudstyrker ved hjælp 30 af et grundingsmateriale på basis af HEMA og glutaraldehyd. Ved disse målinger gås frem som alment beskrevet i beskrivelsen, idet dog kun enkelte af de fladt slebne dentinoverflader behandles med vandig EDTA-opløsning, hvorimod andre blot behandles ved skylning med rent vand. Dis-35 se overflader dækkes herefter med en vandig opløsning af HEMA og glutaraldehyd i forskellige koncentrationer. Overfladen monteres ved hjælp af en teflon-form med en cylinder, som fyldes med samme type plastmateriale som oven-

DK 155079 B

21 for anført. Trækbrudstyrken mellem cylinderen og dentinet måles efter 24-72 timers ophold i vand af 37"C.

Trækbrudstyrken måles med de i nedenstående tabel II anførte resultater, hvoraf ses, at en af HEMA/glutaraldehyd-5 blandingerne giver en gennemsnitstrækbrudstyrke på 1,8 kg/mm2.

En statistisk analyse af resultaterne i tabel II giver det resultat, at koncentrationen af HEMA mest hensigtsmæssigt bør ligge på ca. 45% (efter vægt/rumfang), men 10 i øvrigt giver pæne resultater i hele området 20-50% og acceptable værdier fra ca. 10 til ca. 60%, medens glutaral-dehydkoncentrationen på 3-15% ved et HMEA indhold på 35% giver bindingsstyrker, som ikke er signifikant forskellige.

Til sammenligning kan anføres, at en tilsvarende 15 afprøvning af to materialer fra ovennævnte arbejde af Anto-nucci (J. Dent. Res., bind 57, nr. 3, 500-505 (marts 1978)), nemlig methacrylsyre-p-hydroxybenzaldehyd-ester og methacryl-syre-p-(2-hydroxyethoxy)-benzaldehyd-ester, resulterer i en trækbrudstyrke på kun 0,1 kg/mm2 for begge materialer.

O

22

DK 155079 B

Tabel II

«·. .> @ I

I ·0 (3) fi )-l >1 w P tN ΌΟ k P -H 0)0) 0) 4J 0) rtj -PS td +) -P -P -H bi o POS ra\ Ό id μμό ι-i β rHH W JSdbi β·Η 0)0))-1 nj-Η • Old ϊΰ IB ,¾ cd > > ·π (0 4-) i—i Ρ *H P -P <D (d ·& > field TJ«n™v.Vr,lr«ov la ov> ό o\o eh to ό ι-i tc <j g Bemærkninger 1 39 0,41 0,19 0,25-0,62 3 ^ 2 3 30 0,97 0,09 0,90-1,11 5 10 3 3 50 0,81 0,28 0,52-1,23 5 4 4 12 0,47 0,13 0,32-0,60 4 5 5 20 0,84 0,31 0,48-1,27 5 6 5 30 1,68 0,64 0,76-2,30 5 !>-© 7 5 40 1,08 0,70 0,12-1,94 6 15 8 7,5 20 0,45 0,30 0,15-0,84 6 9 7,5 30 1,20 0,41 0,84-1,78 6 10 7,5 40 1,46 0,45 1,08-2,09 6 11 10 15 1,02 0,43 0,60-1,54 4 12 10 30 1,23 0,56 0,61-1,95 5 20 13 10 60 0,64 0,13 0,46-0,80 5 14 15 30 1,33 0,44 0,46-1,66 6 15 4 35 1,78 0,53 0,91-2,37 6 16 3,5 35 1,81 0,66 1,18-2,64 6 17 __5 35 1,82 0,18 1,62-2,10 6 / 25 18 10 30 1,06 0,23 0,67-1,26 6 - ingen EDTA-£orbehan< ! ling 19 10 30 0,41 0,17 0,18-0,63 6 ; vandskylning efter

; aldehyd/HEMA

20 15 30 0,42 0,15 0,28-0,62 6 ! ingen EDTA-forbehanc I ling, men aldehyd/-

30 I HEMA tilsat 1,67 M

_______1 EDTA, pH 7,4 21 5 30 0,99 0,27 0,74-1,41 6 '[) i 22 10 30 1,98 0,57 1,72-2,75 4 ' V© j 23 10 ,60 0,89 0,17 0,70-1,06 5 -*-“ -1---- 0 Procent (vægt/vol.) i en vandig blanding af glutardialdehyd 35 og HEMA hydroxyethyl-methacrylat.

(b) Vandlagring ved 37°C i 24 timer før trækprøvning.

0 Vandlagring ved 37°C i 72 timer før trækprøvning.

0 Se tabel I

O

23

DK 155079 B

Eksempel' 3-7

Der gås frem som anført i eksempel 1 og 2, idet man som aldehyd benytter hhv. acetaldehyd, propionaldehyd, bu-tyraldehyd, heptanal og 2-formylbenzoesyre. Herved opnås 5 resultater af tilsvarende størrelsesorden som i eksempel 1 og 2, idet der fås følgende respektive gennemsnitsværdier bestemt på samme måde som ovenfor anført:

Eks. Med aldehyd Gennemsnitlig træk- Standard- ^ 10 nr. i adh.middel brudstyrke kg/mm^ afvigelse kg/mni 3 acetaldehyd 0,79 1,0+^ Of54 4 propionaldehyd 0,55 1,5 0,59 5 butyraldehyd 0,98 1,0 0,46 6 heptanal 0,10 0,1 0,17 15 7 2-formylbenzoesyre 0,67 0,7 0,11 +) Forsøgene er gentaget med en glat form, hvor det ikke har været nødvendigt at brække prøvelegemet fri.

20 Eksempel 8

Der gås frem som anført i eksempel 2, dog anvendes methacrylamid i stedet for HEMA. Som aldehyd anvendes glu-taraldehyd. Der opnås en gennemsnitlig trækstyrke på 1,14 - 0,86 kg/mm^.

25

Eksempel 9

Ovennævnte adhæsionsfremmende middel er endvidere i enkelte tilfælde afprøvet klinisk til grundingsbehand-ling af en ren dentinoverflade, nemlig i form af en blot-30 tet tandhals, som underkastes den sædvanlige præpara tionsbehandling og derpå afskylles med EDTA (0,5 molær, pH 7,5) efterfulgt af skylning med vand i 60 sekunder og tørblæsning med luft. Derpå påføres et lag af midlet som nærmere beskrevet i eksempel 2, der efter 60 sekun-35 der forsigtigt blæses med luft for at fjerne overskud af materiale og derefter dækkes med et almindeligt tand-

O

24

DK 155079 B

fyldningsmateriale, nemlig ovennævnte "Silux” ®, som derpå forsigtigt dækkes med en tynd celluloidstrimmel og underkastes lysbehandling efter fabrikantens anvisning (30 sekunder) og til slut afpudses. Der konstateres in-5 tet ubehag i form af irritation eller påvirkning af pulpa. Efter inspektion (30 dage efter behandling) viser det påføret dæklag sig at sidde upåklageligt fast på tandhalsen, og ingen irritation over for tandkødet er konstateret.

10

Eksempel 10

Narvoverfladen af to stykker skind grundes med adhæsionsmidlet ifølge opfindelsen således som specifikt beskrevet i eksempel 2, dvs. på basis af glutaraldehyd 15 og HEMA. Efter et minut er skindfladerne overfladetørre og påføres ovennævnte P-10 Enamel Bond og trykkes fast mod hinanden. Den tilvejebragte limning kan ikke trækkes fra hinanden, uden at skindene går i stykker, dvs. den tilvejebragte limning er stærkere end underlaget.

20

Eksempel 11-13

Eksempel 2 gentages, idet der fremstilles og afprøves midler ifølge opfindelsen med følgende sammensætninger og resultater: 25

Eks. Aldehyd Methacrylat Acetone Vand Gen.træk Interval nr. (Vol%) (Vol%) Vol% Vol% brudstyrke kg/mm^ _ _ ___kg/mm^ _ 11 glutar- 3-hydroxy- 30 aldehyd propylacrylat 5% 35% 0% 60% 1,4 0,7-2,4 12 glutar- bisGMA 45% 15% 0,8 0,2-1,2 aldehyd 5% 35% 35 13 glutar- UEMA 45% 15% 1,3 0,8-1,5 aldehyd 5% 35%

O

25

DK 155079 B

Eksempel 14-17

Der gås frem som i eksempel 1-7 under anvendelse af HEMA og de nedenfor anførte aldehyder i de anførte koncentrationer. Herved fås de i skemaet nedenfor anfør-5 te resultater:

Eks. Aldehyd___Kone. HEMA Trækbrud- Interval nr. navn struktur Vol% Vol% styrke kg/mm^ ______kg/mm^____

CHO

^ 14 Vanilin 10* 35% 0,45 0-1,1

OH

15 Salicyl- Ψ° 10% 60% 0,4 0-1,0 aldehyd (|| 15 16 Anis- j1 10% 55% 0,25 0-0,55 aldehyd ,/ss

V

17 Furfural ^^3 10% 35% 0,25 0-0,5 20 ΓΊ

Eksempel 18

Der gås frem som anført i eksempel 1 og 2 med 25 prøvelegemer af griseknogler, 1x1x0,3 cm og med glutar- aldehyd/HEMA som angivet i tabel II nr. 17. Trækbrud- 2 styrken bestemmes herved til 1,18 + 0,27 kg/mm .

35

Claims

1. Adhæsionsfremmende middel for hærdende acrylat-eller methacrylatmaterialer til brug på collagenholdige materialer, især dentin, hvilket middel er på basis af et 5 aldehyd, kendetegnet ved, at det består af vand, et aldehyd og en monomer af en ester eller et amid af acryl-syre eller methacrylsyre indeholdende et aktivt hydrogenatom i en OH-, NH- eller NH2-gruppe.

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, 10 at aldehydet har fra 1 til 5 carbonatomer.

3. Middel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at aldehydet er aliphatisk.

4. Middel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at aldehydet er valgt blandt formaldehyd, en forbindelse, 15 som er i stand til at frigøre formaldehyd, acetaldehyd, propionaldehyd, butyraldehyd og glutaraldehyd, fortrinsvis glutaraldehyd.

5. Middel ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at monomeren er en ester af 20 acrylsyre eller methacrylsyre.

6. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det som aldehyd indeholder glutaraldehyd og som monomer β-hydroxyethylmethacrylat.

7. Anvendelse af et middel ifølge et hvilket som 25 helst af kravene 1-6 til fremme af adhæsion mellem collagenøse materialer eller mellem et collagenøst materiale og et hærdbart acrylat- eller methacrylatmateriale, fortrinsvis til fremme af adhæsion mellem dentin og et dentalt fyldningsmateriale.