DK154924B - Sengebund for liggemoebler - Google Patents

Description

i

DK 154924 B

Opfindelsen angår en sengebund for liggemøbler med en ramme, hvis to langsgående sidestykker på indersiden har parvis over for hinanden beliggende, elastiske bære- ^ organer for endedele af på tværs af liggemøblets længdeakse anbragte fjederbroer, hvilke bæreorganer, der er fastgjort på fra indersiden af sidestykkerne udragende, med indbyrdes afstand i sidestykkernes længderetning anbragte tappe, hvert omfatter en i forhold til tappen konvekst opad buet underdel.

I løbet af de sidste ca. 15 år er der fremkommet fjedrende sengebunde, hvormed der opnås en i anatomisk henseende forbedret liggeflade i forhold til, hvad der opnås ved de ældre bunde med springfjedre. Disse nyere sengebunde har på tværs af bundens længdeakse liggende fjedrende trælister, der ved begge ender er lejret i bæreorganer af et elastisk materiale, som derfor kan bevæge sig fleksibelt, dvs. følgende legemets form. Sådanne senge betyder et fremskridt i forhold til alle tidligere systemer og også i forhold til systemer med stiv sidelejring. Til sengebunde med fjedrende lister anvendes fortrinsvis madrasser af skumstof, der er særligt velegnede på grund af deres egne fjedringsegenskaber og varmeakkumuleringsevne. Ganske vist må det tilstræbes, at der findes så store bæreflader som muligt, hvilket ved listefjedring medfører visse vanskeligheder. En fjederliste skal have en bestemt tykkelse for at kunne bibeholde sin stabilitet, og den skal på den anden side have en vis bestemt bærestyrke, der ved de kendte systemer kun kan opnås ved variering af f jederlistemes bredde.

De liggemøbler, der nu findes på markedet, danner en funktionel enhed omfattende forskellige sammenvirkende systemer, der ganske vist giver liggemøblet som helhed sit præg, men som fremstilles og monteres enkeltvis, og som også under brug virker separat. Således omfatter de kendte liggemøbler blandt andet følgende tre systemer.

DK 154924 B

2 1) et bæresystem, der medfører den eftergivende lejring af tværlisterne, 2) et system til regulering af tværlisternes hårdhed, f.eks. i tilfælde af overvægt, og 3) et system til højderegulering af enkelte tværlister (i lænde- og skulderområdet), hvorved det dog hidtil ikke har været muligt at foretage trinløs højdeindstilling af enkelte tværlister på ønskede steder af liggemøblet, (f.eks. til orthopædiske formål).

Hvert af disse systemer er i løbet af de sidste ca. 15 år fra en forholdsvis primitiv begyndelse videreudviklet under stadig forbedring af møblets ligge- og sovekomfort, uden at det dog er lykkedes at sammenfatte de tre funktioner i et enkelt system.

Med hensyn til bæreegenskaber og udluftningsegenskaber gælder, at et liggemøbels fjederlistesystem skal tilpasses to modstridende kriterier. Ved en given listetykkelse skal fjederlisten for at kunne optage selv store kræfter og for at undgå for stor afbøjning være så bred som muligt, men en god gennemluftning af liggefladen er kun mulig med smalle lister med store mellemrum for passage af luften.

Da en fjederlistes bæreevne og bøjelighed i væsentlig grad bestemmes af listens tykkelse, og da denne ved valget af fjederliste-parameteren udgør en given størrelse, er der tilbage for liggemøbel-konstruktøren kun valget af f jederlistemes bredde og indbyrdes afstand. Her sætter imidlertid det foran omtalte dobbelte kriterium en tydelig grænse, således at de hidtil kendte liggemøbler i de fleste tilfælde bliver dårligt gennemluftet, eller har utilstrækkelige bæreegenskaber.

Det er opfindelsens formål at anvise en sengebund for liggemøbler, der forener de tre funktioner, nemlig understøtning, trinløs hårdhedsregulering og trin-

DK 154924B

3 løs højderegulering i et enkelt system, der medfører et stort variationsområde med hensyn til tilpasningen til . individuelle forhold, og som endvidere muliggør en opdeling af bærefladen for madrassen, der både giver tilfredsstillende udluftning og opfylder alle krav med hensyn til bæreegenskaber.

Dette er ifølge opfindelsen opnået ved de i krav l's kendetegnende del anførte ejendommeligheder.

Allerede ved opgavestillingen adskiller det nye system sig væsentligt fra alle hidtil kendte liggemøbelkonstruk-tioner. Medens de kendte elastiske bæreorganer kun tilvejebringer en elastisk understøtning, der i bedste fald kan tilpasse sig legemsformen, opnås der ved den nye sengebund en trefoldig hovedfunktion, der suppleres af yderligere sekundære, men dog ikke uvigtige hjælpefunktioner.

Den nye sengebund - understøtter den hvilende eller sovende elastisk på et bredt og dog godt gennemluftet underlag, idet den automatisk tilpasser sig legemsformen og under søvnen ændrede kropsstillinger, - inden for et vidt område tillader trinløs hårdhedsregulering af hver enkelt fjederbro, og - ifølge en foretrukken udførelsesform er således udformet, at hver enkelt fjederbro i betydeligt omfang kan indstilles i højden og derved kan tilpasses de naturlige legemsformer såvel som legemsdele, der f.eks. på patienter ønskes løftet særligt.

Disse tre i et enkelt konstruktivt system, dvs. den nye delte fjederbro, forenede hovedfunktioner, suppleres med yderligere fordele, f.eks. bredere bæreflader for madrassen, at man undgår brede spalter, hvori dele af madrassen kan

DK 154924B

4 udsættes for stærk slitage, og en effektiv udluftning.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 i perspektiv viser en del af en sengebunds ene sidestykke med på indersiden et hæreorgan for en fjeder-bro, hvoraf en del er vist adskilt fra bæreorganet, fig. 2-4 er lodrette snit af bæreorganet med derpå lejret fjederbro, fig. 5 i perspektiv viser en anden udførelsesform for bæreorganet, fig. 6 er et lodret snit af en fjederbro på tværs af sengebundens længdeakse, fig. 7 viser fjederbroen i perspektiv fra neden efter dens montering, fig. 8 og 9 viser en udførelsesform for afstandsregulatorer til indstilling af fjederbroens højde og/eller hårdhed, og fig, 10-13 viser forskellige konstruktive varianter.

Ifølge fig. 1 er der på et af et liggemøbels langsgående sidestykker fastgjort et elastisk bæreorgan 2 for en af tre fjederlister 3a, 3b, 3c dannet fjederbro 3. Fjederlisterne har ved hver ende en central not 4, hvormed de kan fastgøres på to ens, over for hinanden beliggende bæreorganer 2.

i. hver fjederbro 3 findes en spalte A (fig. l), der skiller fjederlisterne 3a/3b fra hinanden, og som i den viste udførelsesform strækker sig i fjederlisternes 3a/3b fulde længde.

DK 154924 B

5

Ifølge en anden udførelsesform er fjederlisterne forbundet med hinanden ved deres ender, således at spalten A kun strækker sig i størstedelen af fjederlisternes længde.

Hvert af de elastiske bæreorganer 2 har en underdel 5, der på kendt måde er fastgjort til sidestykket 1 ved hjælp af på dette udformede tappe 6, der er indsat i huller 7 i underdelen 5. Den opad konvekst buede underdel bærer en i sin helhed med 8 betegnet fjederlistebærer med en konvekst nedad buet, mod underdelen 5 vendende flade. Underdelen 5 og fjederlistebæreren 8, der ved deres fælles midterområde M er forbundet med hinanden, og som fortrinsvis er udført i ét stykke, danner en art dobbeltvippe, hvis mangesidige funktion vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse.

Fjederlistebærerne 8 har hver to i samme vandrette plan liggende, i tværsnit rektangulære knaster 9, der tjener som forankringsorganer for fjederiisterne 3a og 3b, og som foroven er forbundet med hinanden ved hjælp af en dækplade 10.

Ved monteringen bliver de to fjederlister 3a og 3b med deres noter 4 skudt in på knasterne 9, således at de holdes sikkert på plads.

Fjederlistebærerne 8 består af et elastisk materiale, fortrinsvis gummi, og de er derhos lejret således på underdelen 5, at de kan foretage parallelt med sidestykkets tilgrænsende flade vippende bevægelser og derved dreje sig i begrænset omfang omkring fjederbroens 3 længdeakse. Som følge af denne mangesidede bevægelsesmulighed kan fjederlistebærerne tilpasse sig enhver belastning og optage denne med tilsvarende elastisk reaktion. Denne elastiske, selvindstillende reaktion er af afgørende betydning for opnåelse af bæresystemets ønskede tilpasning til de fra liggezone til liggezone forskellige belastninger.

„ DK 154924 B j j ! j 6 i

Sammenlignet med de kendte fjederlistesystemer opnås ved fjederbroernes opdeling i to fjederlister med uændret afstand og uændret fjedringsmodstand en bred bæreflade for madrassen og samtidigt på grund af spalten mellem fjederlisterne 3a/3b en god udluftning. Endvidere skånes madrassens betræk, fordi afstanden mellem fjederlisterne 3a/3b er forholdsvis lille og afstanden mellem fjederbroerne ligeledes forholdsvis lille, således at risikoen for stærk slitage af madrasmaterialet forringes.

Knasterne 9 skråner fortrinsvis let, f.eks. med 2-7° mod bæreorganets 2 centrale symmetriakse, således at de ved belastning indtager den i fig. 2 og 3 viste stilling. I praksis vil ganske vist hver fjederbro afhængigt af belastningens størrelse og angrebsvinkel indstille sig individuelt, jfr. f.eks. fig. 4, hvorhos samme fjederbros to fjederlister 3a/3b alt efter påvirkningen uden videre kan reagere forskelligt.

Som vist i fig. 1 har fjederlistebæreren 8 i den midterste del en fordybning 11, i hvis midte der findes en yderligere forankringsknast 12. Dette muliggør anbringelsen af en tredje fjederliste 3c under de to fjederlister 3a/3b, hvorved fjederbroen 3 får en række yderligere tilpasningsmuligheder.

Ved anvendelse af den yderligere fjederliste 3c kan sengebundens hårdhed ændres efter ønske på udvalgte steder. Endvidere kan der ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen opnås ikke blot en større hårdhedsvariering, men tillige højderegulering af fjederbroerne som vist i fig. 6-9. Hertil er der mellem de to fjederlister 3a/3b og den nedre f jederliste 3c anbragt to afstandsregulatorer 13 således, at de kan forskydes mod og bort fra hinanden som vist med dobbeltpilen 4. Ved forskydning af disse afstandsregulatorer, der fortrinsvis består af giideligt formstof, løftes de to øvre fjederlister 3a/3b mere og mere jo nærmere afstandsregulatorerne forskydes hen mod deres ydre endestilling, jfr.

DK 154924 B

7 fig. 6.

Afstandsregulatorerne 13 er udformet således, at de sidder over skrævs på den nedre fjederliste 3c og styres såvel på denne som i mellemrummet mellem de to øvre fjederlister 3a/3b. I den viste udførelsesform har hver afstandsregulator en op i spalten mellem de to øvre fjederlister ragende styretap 15, og på undersiden er de udformet med to styrenoter 16 og 17, der krydser hinanden retvinklet og ligger i forskellige højdeplaner. Når afstandsregulatoren 13 f.eks. styres på den nedre fjederliste 3c ved hjælp af styrenoten 16, kan der, blot ved at den drejes 90°, opnås en yderligere højdeindstilling af fjederbroen.

En yderligere mulighed for højderegulering og individuel hårdhedsindstilling af hver fjederbro kan som vist i fig. 8 og 9 opnås ved, at afstandsregulatorerne 13 er indrettet til at kunne sammenstables, idet de med henblik herpå på undersiden har en boring 18, som tappen 15 passer ind i. Herved kan to eller flere afstandsregulatorer stables på hinanden som vist i fig. 9.

En forskydning af afstandsregulatorerne 13 vil iøvrigt altid medføre en kombineret højde- og hårdhedsindstilling af fjederbroen. Den mindste påvirkning af hårdheden ved samtidig størst mulig højdeindstilling opnås i endestillingen ifølge fig. 6, hvori afstandsregulatorerne 13 har størst mulig indbyrdes afstand.

Fordybningens 11 dybde svarer højst til tykkelsen af den nedre fjederliste 3c, der ligger an mod fordybningens bund. Fortrinsvis er fordybningens til optagelse af fjederlisten 3c bestemte dimension lidt mindre end fjederlistens tykkelse, således at fjederlisten fastklemmes i fordybningen og derved bringes til at udøve et stadigt tryk mod den underliggende del af f jederlistebæreren 8, som derved bliver hårdere og følgelig vil give mindre efter for lodrette eller skråt rettede belastninger.

DK 154924B

8

Ved sammenklemningen af den tredje fjederliste 3c opnår man tillige, at de to øvre fjederlister 3a/3b, ja hele fjederbroen danner en kompakt enhed. Medens de to øvre fjederlister 3a/3b normalt kan reagere uafhængigt af hinanden på forskellige kraftpåvirkninger, bliver de ved de af den nedre fjederliste 3c udøvede spændekræfter koblet funktionelt til hinanden. Dette kan navnlig være fordelagtigt ved visse orthopædiske anvendelser, hvor der ønskes stedvis større hårdhed.

Den beskrevne konstruktion kan af en fagmand varieres på mangfoldige måder. Således kan f.eks. fjederlistebæreren 8 (fig. l) med henblik på en anden monteringsmåde for fjederlisteme forsynes med en særskilt klembøjle 19 (fig. 5) i stedet for dæklisten 10. Bøjlens 19 ender er som vist ved 19a ombukket til at kunne gribe om fjederli-stebærerens 8a dertil udformede ender. Ved denne udformning kan enderne af fjederlisterne 3a/3b anbringes på knasterne 9 fra oven og derefter blive holdt på plads ved hjælp af bøjlen 19.

Fig. 10 viser en meget enkel udførelsesform for sengebunden ifølge opfindelsen. Der anvendes her et i og for sig kendt bæreorgan 26, jfr. det schweiziske patentskrift nr. 388.561, med en opstående del 27, der på hver side har en rende til optagelse af kanten af en fjederliste 3a/3b, og til at holde f jederlisteme på plads findes en klemme 28. Bredden af spalten A mellem fjederlisteme svarer til bredden af bæreorganets opstående del 27 mellem dennes render. Klemmen 28 kan f.eks. bestå af formstof eller stål, og en fagmand vil nemt kunne udforme andre holdeorganer end den viste klemme.

Fig. 11 viser en anden udførelsesform for det i fig. 1 viste bæreorgan 2. Medens underdelen 5 er uændret, har f jederlistebæreren, der her er betegnet med 29, til optagelse af tre fjederlister 3a, 3b og 3c tre udsparinger 30, 31 og 32, der fortrinsvis i tværsnit er lidt mindre

DK 154924 B

9 end f jederlistemes tværsnit, således at enderne af fjeder-listerne kan fastklemmes elastisk i udsparingerne. Også i denne udførelsesform består bæreorganet 2 af et elastisk materiale, fortrinsvis gummi, og det kan enten sprøjtestøbes i ét stykke eller sammensættes af flere dele.

Ifølge fig. 12 er bæreorganet 2 udformet til optagelse af rørformede fjederelementer 33, idet det hertil har tre cirkulære huller 34, 35 og 36, hvori enderne af fjederelementerne 33 kan presses ind. Rørene 33 kan bestå af plast eller træ, og i stedet for rør kan anvendes massive stænger af træ eller plast, med cirkulært, ovalt eller polygonalt tværsnit. Også i denne· udførelsesform kan der anvendes afstandsregulatorer, hvis tværsnit er vist i fig. 13, og som er indrettet til at kunne forskydes glidende på fjeder-elementeme 33, således at fjederbroernes hårdhed og højde kan reguleres på den foran beskrevne måde.

Opfindelsen er ikke begrænset til de foran beskrevne udførelsesformer, der vil kunne varieres på forskellige måder af en fagmand. Således kan f. eks. bæreorganeme 2 hvert være udført i to dele, der fastgøres til hinanden i deres midterområde.

De tre fjederlister kan være forskellige med hensyn til bredde, tykkelse og profil, men har fortrinsvis samme udformning.

Endeligt er det muligt i stedet for to øvre fjederlister 3a/3b at anvende flere sådanne lister, idet der da skal findes to eller flere spalter A.

Claims (11)

1. Sengebund for liggemøbler med en ramme med to langsgående sidestykker (l),på hvis indersider der parvis over for hinanden er anbragt elastiske bæreorganer (2) for endedele af på tværs af liggemøblets længdeakse anbragte fjederbroer (3), hvilke bæreorganer er fastgjort på to fra indersiden af sidestykkerne udragende tappe med indbyrdes afstand i sidestykkernes længderetning og hvert omfatter en i forhold til tappen konvekst opad ' buet underdel (5), kendetegnet ved, at hvert bæreorgan (2) endvidere omfatter en øvre, som fjeder-listebærer udformet del (8), der har en nedad mod underdelen konvekst buet flade og er anbragt på den øverste del af underdelens krumning således, at fjederlistebæreren og underdelen sammen danner en art dobbeltvippe, at fjederlistebæreren har to i samme horisontalplan liggende forankringsorganer (9) for enden af hver sin fjederbro (3), at hver fjederbro ved hjælp af mindst én langsgående spalte (A), der strækker sig i hvert fald i størsteparten af fjederbroens længde, er delt i parallelle fjederlister, og at de to forankringsorganer (9) er forbundet med hinanden gennem en over fjederbroens forankring beliggende elastisk bøjelig dækplade (10).

2. Sengebund ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver fjederbro (3) omfatter to på hver sin side af spalten (A) beliggende fjederlister (3a, 3b), hvis endedele (4) er tilsluttet hvert sit forankringsorgan (9).

3. Sengebund ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der på fjederlistebæreren (8) midt mellem de to forankringsorganer (9) findes et yderligere u DK 154924 B forankringsorgan (12), der ligger et højst til en fjederlistes tykkelse svarende stykke forskudt nedad i forhold til de to forankringsorganer, og som tjener til forankring af en tredie fjederliste (3c) således, at denne strækker sig under spalten (A) symmetrisk på fjederbroens (3) længdeakse med dens ender forankret i en i fjederliste-bæreren (8) udformet fordybning (11), hvis bredde svarer til den tredie fjederlistes bredde.

4. Sengebund ifølge ethvert af foranstående krav, kendetegnet ved, at fjederlistebærerens (8) to i samme plan liggende forankringsorganer (9) hvert består af en rektangulær elastisk knast, på hvis overside dækpladen (10) er anbragt, og at denne strækker sig tilnærmelsesvis i hele fjederlistebærerens længde og ved hver ende rager uden for forankringsknasten og ligger an mod oversiden af fjederlistens ende.

5. Sengebund ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at dækpladen (19) ved hver ende er ombukket (19a) til fastholdende anlæg mod oversiden og undersiden af fjederlistebæreren (8a fig. 5).

6. Sengebund ifølge ethvert af kravene 1-3, kendetegnet ved, at forankringsorganerne består af i fjederlistebæreren (8) udformede udsparinger (30-36), hvis tværsnit tilnærmelsesvis svarer til tværsnittet af en fjederlistes ende.

7. Sengebund ifølge krav 2, kendetegnet ved, at forankringsorganerne består af en tilnærmelsesvis vandret udsparing i hver af fjederlistebærernes sider, hvori endedele af de to i samme plan liggende fjederlister (3a, 3b) er optaget og holdes på plads ved hjælp af mindst én klemme (28).

8. Sengebund ifølge krav 2 eller 3, kendeteg- DK 154924 B net ved, at der mellem den tredie fjederliste (3c) og de to øvre fjederlister (3a, 3b) er anbragt to afstandsregulatorer (13), der er glideligt forskydelige i fjederlisternes længderetning, at den tredie fjederliste danner støtte for afstandsregulatorerne, og at disse hver har en styretap (15), der rager ind i spalten (A) mellem de to øvre fjederlister, og på undersiden har mindst én styrenot (16 eller 17) svarende til den tredie fjederlistes profil.

9. Sengebund ifølge krav 8, kendetegnet ved, at hver afstandsregulator (13) på undersiden har to styrenoter (16, 17), der krydser hinanden retvinklet og ligger i forskelligt højdeplan.

10. Sengebund ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at hver afstandsregulator (13) i undersiden har en central boring (18), hvis diameter mindst svarer til styretappens (15) diameter, således at to eller flere afstandsregulatorer kan anbringes på hinanden med tap-hul forbindelse.

11. Sengebund ifølge ethvert af kravene 8-10, kendetegnet ved, at afstandsregulatorerne består af glideligt plast.