DK153462B - Fremgangsmaade til fremstilling af en lystransmitterende, brandafskaermende flerlagsplade - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af en lystransmitterende, brandafskærmende flerlagsplade, der omfatter mindst ét mellemlag af et opsvulmeligt materiale, som indeholder et hydratiseret metalsalt, såsom alkalisilicat, indføjet mellem to plader af glas- eller et glasagtigt materiale, hvorved der af pladerne og mellemlaget eller -lagene dannes et laminat, som underkastes en varme- og/eller trykbehandling.

"Glas eller glasagtigt materiale" omfatter glas og de som glas anvendelige transparente materialer, således f.eks. kvartsglas og lystransmitterende glaskeramik. Disse materialer er i det følgende således omfattet af udtrykket "glasagtige materialer".

Fra DE OS 2.752.543 kendes en fremgangsmåde af den indledningsvis beskrevne art, ved hvilken kanterne af et sammenlagt laminat udsættes for et undertryk til evakuering af rummet mellem lagene. En fuldstændig evakuering er imidlertid meget vanskelig at opnå og kun under stort energiforbrug, især når laminatet har en stor udstrækning.

Fra DE OS 1.900.054 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af et varmeisolerende kombinationsglas, ved hvilken fremgangsmåde et lag vandig alkalisilicatopløsning bringes til at størkne på en glasplade ved fjernelse af vand ved fordampning, og det størknede lag sammenbindes med en anden glasplade eller et transparent kunststoflag, således at det opsvulmelige materiale befinder sig mellem glasplader. Når laget eller lagene anbringes som mellemlag mellem pladerne, fører luftblærer i alkalisilicatet eller den mindste pasningsfejl mellem de hinanden berørende overflader til, at der indesluttes luftlommer i laglegemet, og hvis denne luft ikke fjernes, inden pladedelene sammenbindes med hinanden, har den en skadelig indvirkning på laglegemets optiske og mekaniske egenskaber.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe en fremgangsmåde af den indledningsvis beskrevne art, ved hvilken indeslutning af luft formindskes eller helt undgås.

Dette opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er ejendommelig ved, at laminatet samles under tilstedeværelse af gas eller damp, som i det mindst delvis består af et eller flere stoffer, der er mere opløselige end luft i det opsvulmelige materiale, mellem de overflader, som ved samlingen bringes i flade-mod-flade kontakt med hinanden.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen forhindres indeslutning af luft inden i den sammenlagte enhed I det omfang, at rummet eller rummene mellem laget og pladen erstattes af den mere opløselige gas eller damp.

Umiddelbart før kontakten består gassen eller dampen, i det følgende undertiden benævnt atmosfæren, fortrinsvis af højst 10 volumenprocent luft og mindst 90 volumenprocent af et eller flere mere opløselige stoffer. Derved nedsættes eller elimineres i høj grad en sidan indeslutning af luft.

Når en del eller al den luft, som er eller måtte være indesluttet i den sammenlagte enhed, er blevet erstattet med et eller flere mere opløselige stoffer, vil den udstrækning, hvori et sådant mere opløseligt stof (eller sådanne mere opløselige stoffer) vil forblive indesluttet i lommer, afhænge af dets (eller deres) opløselighed i det opsvulmelige materiale. Eftersom den indførte gas eller damp er mere opløselig end luft, vil den mængde gas eller damp, der forbliver indesluttet i lommer i den sammenlagte enhed, klart være reduceret. Det er naturligvis ønskeligt, at det stof (om noget), der er indesluttet i den sammenlagte enhed, opløses fuldstændigt ved diffusion ind i eller reaktion med det opsvulmelige materiale, således at der ikke forekommer nogen store lommer, efter at den sammenlagte enhed er blevet bundet sammen til frembringelse af laminatet.

Til dette formål foretrækkes det, at den eller mindst ét sådan mere opløseligt stof er dampfasen af et opløsningsmiddel for det opsvulmelige materiale. Når det i stedet for luft indførte stof er dampfasen af et opløsningsmiddel for det opsvulmelige materiale, vil det klart forsvinde ind i det opsvulmelige materiale, og det vil ikke forblive indesluttet i én eller flere lommer i laminatet efter sammenbindingen. Udtrykket "dampfase" anvendes ikke i dets snæverste betydning i den foreliggende beskrivelse, men omfatter også en suspension af mikrodråber af opløsningsmidlet i gassen eller dampen. Når der således f.eks. fortrinsvis anvendes vanddamp, skal udtrykket "vanddamp" forstås som også omfattende våd vanddamp. Andre sådanne mere opløselige stoffer, som kan anvendes, omfatter carbondioxid og chlor.

For at undgå eller nedsætte kondensation af opløsningsmiddel-damp på kontaktende overflader af den sammenlagte enhed er det ønskeligt, at pladerne og laget (lagene), som vil udgøre den sammenlagte enhed, er forvarmet, skønt klart nok ikke i en sådan grad, at det bevirker for tidlig opsvulmning af laget (lagene). Opvarmning har også den gunstige virkning, at overfladen af det opsvulmelige materiale blødgøres, og dette har vist sig at fremme binding og eliminering af tomme rum i laminatet efter binding.

I nogle udførelsesformer for opfindelsen indblæses simpelthen ét eller flere af de mere opløselige materialer mellem laget og pladen, medens de bringes sammen, men fortrinsvis sammenføjes den sammenlagte enhed i et kammer, Ϊ hvilket den ovennævnte atmosfære mindst opretholdes så længe sammenføjningen sker.

Gassen eller dampen holdes fordelagtigt pi et forhøjet tryk. Dette gør det muligt at udsætte den sammenlagte enhed for højere temperaturer, end det er muligt ved omgivelsestryk, uden at det opsvulmelige materiale bringes til at svulme op, således at der kan udføres en hurtigere binding.

Et problem, som man støder pi ved fremstillingen af højkvalitetslag af opsvulmeligt materiale, er tilsynekomsten af mikrobobler i laget på grund af tilstedeværelse af luft, som var blevet opløst i den opløsning eller suspension, fra hvilken laget fremstilledes. Sådanne mikrobobler kommer ofte til syne under de sidste trin af tørringsperioden, og deres antal har tendens til at øges, når pladen bliver ældre, selv efter at tørringen er fuldstændig. Disse mikrobobler har tendens til at samle sig og forene sig, således at de fremkomne større bobler er synlige for det blotte øje. Dette er klart uheldigt i et højkvalitetslag af opsvulmeligt materiale.

Ved en foretrukken udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen dannes mellemlaget eller mindst ét af mellemlagene af gennemfugtigt, opsvulmeligt materiale, og ved opvarmning fordampes der vand, medens laget størkner, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at i det mindste under en del af opvarmningen er overfladen af mellemlaget i kontakt med dampfasen af et opløsningsmiddel for det opsvulmelige materiale eller gas, som er mindre opløselig i det opsvulmelige materiale end oxygen, eller med en blanding heraf.

Tilstedeværelse af luft, som kunne give anledning til dannelse af mikrobobler i det tørrede lag, kan tilskrives en række årsager: i) der kan forekomme luft i det vand, der oprindeligt anvendtes til at fremstille den opløsning eller suspension, som anvendtes til fremstilling af laget, H) der kan indføres luft ved omrystning under blanding af opløsningen eller suspensionen,

Hi) der kan indføres luft ved omrystning under udhældning af opløsningen eller suspensionen, iv) der kan diffundere luft ind i laget, når det står og venter på at blive tørret, og v) der kan indføres luft i laget under selve tørringsprocessen.

Udførelse i overensstemmelse med denne foretrukne udførelsesform for fremgangsmåden ifølge opfindelsen nedsætter eller eliminerer direkte indføring af atmosfæriske gasser under tørringsprocessen og hjælper med til at fjerne de atmosfæriske gasser, der er indført på et tidligere trin.

Den nøjagtige sammensætning af gassen eller gasserne i mi kroboblerne kendes ikke med sikkerhed. Det antages, at tilstedeværelsen af disse mikrobobler hovedsagelig skyldes kontakt mellem det op-svulmelige materiale og atmosfærisk oxygen. Indføring af en mindre opløselig gas eller en tilsvarende opløsningsmiddeldamp har den virkning, at mængden af oxygen i den atmosfære, der er i kontakt med laget under tørringen, nedsættes. Nedsættelse af mængden af oxygen i atmosfæren, der er i kontakt med laget under tørring, fremmer vandringen af oxygen fra laget til atmosfæren og nedsætter vandringen af oxygen i den modsatte retning. Hvad enten denne teori er korrekt eller ej, forbliver det en kendsgerning, at udførelse i overensstemmelse med denne foretrukne fremgangsmåde ifølge opfindelsen nedsætter og i nogle tilfælde endog eliminerer tilsynekomsten af mikrobobler i det tørrede lag. Når der anvendes mindre opløselig gas, er det faktisk muligt, at mindre mængder af den vil gå i opløsning i laget, og mikrobobler af denne gas kan komme til syne under ældning af pladen. Imidlertid vil sådanne mikrobobler, som måtte komme til syne, være af mindre størrelse og antal på grund af den mindre mængde gas, der er opløst i laget, og de vil ikke have en så ugunstig virkning på den optiske kvalitet af laget. Når der anvendes opløsningsmiddeldamp, enten alene eller i kombination med en mindre opløselig gas, kan det opløsningsmiddel, som måtte vandre ind i laget, uddrives ved tørringsprocessen, og i alle tilfælde vil dets tilstedeværelse ikke føre til mikrobobler.

Fortrinsvis er damp af det samme opløsningsmiddel, som det, der er anvendt ved lagets dannelse, til stede i den atmosfære, der er i kontakt med laget eller lagene under dette eller disses tørring og under sammenføjningen af den sammenlagte enhed, eftersom dette forenkler udøvelsen af opfindelsen. Opløsningsmiddeldampen kan være vanddamp.

Indføringen af dampfasen af et opløsningsmiddel for laget i den atmosfære, der er i kontakt med laget, kunne tænkes at have en ugunstig virkning på den krævede tørringsperiode. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, og tørringstiden kan faktisk nedsættes, når der indføres damp, hvilket er meget fordelagtigt ved serieproduktion.

Våd vanddamp omfattes af det i nærværende beskrivelse anvendte udtryk "vanddamp".

Når der ved opvarmning af et lag af opsvulmeligt materiale uddrives vand i en tør atmosfære, forekommer der en meget stejl gradient i den relative fugtighed i atmosfæren ? den umiddelbare nærhed af overfladen af laget, og dette fører til fordampning fra overfladen med en hastighed, som ofte er hurtigere end den, med hvilken vandet kan vandre til overfladen fra dybden af laget. Dette fører til dannelse af en skorpe pi overfladen, som hæmmer yderligere fordampning og dermed yderligere tørring. En sådan skorpe har også en ugunstig virkning på den optiske kvalitet af det tørrede lag. Ved tørring af laget i en relativ fugtig atmosfære, som det foretrækkes, kan tendensen til dannelse af en sådan skorpe nedsættes eller elimineres. For tørring ved enhver given temperatur nedsættes fordampningshastigheden, når den relative fugtighed i atmosfæren stiger, og tørringen forløber derfor jævnt gennem hele laget. Dette betyder på den anden side, at der kan tilføres mere varme til laget, således at tørringen skrider hurtigere frem.

Foretrukne udførelsesformer for opfindelsen vil nu blive beskrevet under henvisning til den medfølgende tegning, hvor:

Figurerne 1 til 3 er tværsnitsdiagrammer, der illustrerer 3 udførelsesformer for apparater, der er egnede til udøvelse af opfindelsen.

Figur 1 viser en gasdyse 1, der er fastgjort til en side af et bord 2, der har en skulder 3, som udgør en kantstopper for en plade 4 af et et glasagtigt materiale, f.eks. glas. Glaspladen 4 bærer et opsvulmeligt lag 5 af f.eks. natriumsilicat. En anden plade 6 af et glasagtigt materiale bærer også et opsvulmeligt lag, vist ved 7, som er anbragt i en afstand fra laget 5 på den første plade 4. Umiddelbart forinden de to lag bringes i kontakt med hinanden, udblæses rummet 8 mellem de to lag med vanddamp fra dysen 1. Denne dyse 1 kan være en ud af en serie af runde dyser eller den kan være en dyse med langstrakt spalte, således at i alt væsentligt hele rummet 8 mellem lagene udblæses med vanddamp. Et dække (Ikke vist) kan være anbragt pi den modsatte side af bordet 2 for at hjælpe med til at udtrække overskydende vanddamp. Opvarmningsvirknigen af vanddampen har tendens til at blødgøre overfladerne af de to op-svulmelige lag 5, 7 , således at de begynder at sammenbindes, så snart de er bragt i gensidig kontakt. I den udstrækning luften er blevet fortrængt fra. rummet 8 mellem lagene af vanddampen, kan luften ikke blive fanget mellem lagene ved sammenføjning af panelet. Al vanddamp, som indesluttes, vil opløses i lagene 5 og 7. På grund af dette, og på grund af, at opvarmningen blødgør overfladerne af lagene 5 og 7, når de presses sammen, vil de bindes sammen til dannelse af et laminat, i hvilket der, under antagelse af at al luft, der tidligere var i rummet 8. mellem lagene, er blevet fortrængt af vanddampen, ikke vil være nogen synlige lommer, det være sig vakuum-, luft-, vanddamp- eller vandlommer.

Om ønsket kan bordet 2 udformes som et transportbånd til f.eks. transport af den sammenlagte enhed mellem kalandrerings-valser til fremme af hurtigere binding.

Figur 2 illustrerer et kombineret anlæg til først tørring af et opsvulmeligt lag og dernæst sammenbinding af et sådant lag til et brandafskærmende laminat. Dette anlæg omfatter en tunnel 9, som opdeles i et tørringskammer 10 og et sammenføjningskammer 11 ved hjælp af opløftelige porte 12, 13, 14.

Tørringskammeret 10 indeholder et transportbånd 15 til understøttelse af en plade 16, medens et silicatlag 17 tørres derpå, og. tørringskammeret er udstyret med et eller flere indføringsrør 18, hvoraf 2 er vist, til at føde tørringskammeret 10 med én eller flere gasser, som er mindre opløselige end oxygen i silicatlaget 17 og/eller dampfasen af en eller flere solventer for laget. Gasudtømningsrør · (ikke vist) anbringes passende på den modstående væg af tørringskammeret 10. Der er tilvejebragt midler (ikke vist) til opvarmning af tørringskammeret 10 og/eller det materiale, der strømmer gennem indføringsrørene 18.

Nir laget 17 er tørret i den krævede udstrækning, løftes porten 13 og pladen 16 og laget 17 transporteres ved hjælp af transportbåndet 15 over på et transportbånd 19 i sammenføjningskammeret 11. Sammenføjningskammeret 11 er udstyret med ét eller flere indføringsrør 20 til tilførsel af ét eller flere stoffer, som er mere opløselige end luft I laget 17. Gasudførselsrør (ikke vist) er om ønsket også tilvejebragt. Eventuelle opvarmningsmidler (ikke vist) kan også være tilvejebragt. En bevægbar stolpe er monteret forskydeligt i loftet af sammenføjningskammeret, og den holder I sin nederste ende en glasplade 22. I den illustrerede udførelsesform holdes glaspladen 22 mod en trykplade 23, der bæres af stolpen 21 ved hjælp af et sugekopholdeapparat 24.

Efter at kammeret 11 er blevet fyldt med den ønskede atmosfære, sænkes stolpen 21 for at presse pladen 22 mod det op-svulmelige lag 17 på pladen 16, som er på transportbåndet 19. Der kan udøves tryk på den således dannede pladesamling via trykpladen 23 i så lang tid som det ønskes, og transportbåndet understøttes mod dette tryk af en understøtningsplade 25 anbragt nedenunder den øverste strækning af transportbåndet. Efter et passende tidsrum hæves udgangsporten 14, og den sammenlagte enhed af pladerne 16, 22 med det opsvulmelige mellemlag 17 transporteres ud af sammenføjning s kammeret mellem et par kalandreringsvalser 26.

Figur 3 illustrerer en anden udførelsesform for et sammenføjningskammer 27, på hvis basis 28 der ligger en plade 29 af et glasagtigt materiale, som bærer et lag 30 af et opsvulmeligt materiale. Anbragt ovenover denne plade 29 og laget 30 er et andet opsvulmeligt lag 31 båret af en anden plade 32, som holdes i en afstand fra den første plade 29 og laget 30 ved hjælp af støtteelementer 34, der er forskydelige i vægge 33 af kammeret 27. En gasindføringsledning 35 og -udføringsledning 36 er også anbragt i væggene 33. Efter at atmosfæren i rummet mellem de to plader og lagene har nået den ønskede sammensætning, glider støtteelementerne 34 ud, således at den øvre plade 32 og laget 31 kan falde ned på det nedre lag 30. Der kan tilvejebringes styremidler (ikke vist) til sikring af korrekt registrering af den øvre plade 32, når den falder, hvis dette ønskes. Efter faldet af den øvre plade 32, kan skrueklemmer 37 i loftet 38 af kammeret 27 betjenes til udøvelse af et bindingstryk på den sammenlagte enhed af pladerne 29, 32 og lagene 30, 31, for at få de to lag 30, 31 til at binde sammen til et enkelt lag, som binder de to plader sammen.

EKSEMPEL 1 (Figur 1) 4 mm Tykke glasplader blev hver belagt med lag 5, 7 af natriumsilicat tørret til et restvandindhold på mellem 30 og 35 vægt% og en tykkelse på 1,1 mm. Pladerne og lagene opvarmedes til en temperatur pi ca. 105°C, og vanddamp pi ca. 102°C indblæstes mellem dem til i alt væsentlig fortrængning af al luft mellem dem. Pladerne samledes derefter med lagene i kontakt, den sammenlagte enhed kalandreredes og fik lov til at køle af, da det viste sig, at den sammenlagte enhed var let sammenbundet som et klart, gennemsigtigt laminat. Det viste sig, at bindingsstyrken af laminatets opsvulmelige mellemlag forøgedes over de første få uger af dets levetid, således at pladerne blev fast sammenbundet.

I en variant af dette eksempel behandledes det let sammen-bundne laminat derefter ved superatmosfærisk tryk i en autoklave. Ved fjernelse fra autoklaven var laminatet fast sammenbundet.

EKSEMPEL 2 (Figur 2)

En opløsning af hydratiseret natriumsilicat hældtes på en horisontal glasplade 16 til dannelse af et 1,2 mm tykt lag 17. Den anvendte opløsning havde følgende egenskaber.

Vægtforhold : SiOg : NagO = 3,4:1

Densitet : = 37° - 40° Baumé

Viskositet : = 0,2 Pa s

Indgangsporten 12 hævedes, og den således belagte plade 16 transporteredes ind i tørringskammeret 10. Vanddamp indførtes i kammeret 10, som også opvarmedes, således at atmosfæren i kontakt med laget 17 under tørring holdtes ved 95°C og 85% relativ fugtighed. Tørring fortsatte i 18 timer. På grund af den høje relative fugtighed dannedes der ingen skorpe på laget 17 under tørring, og på grund af den høje temperatur og reduceret luftindhold i atomosfæren (som var ved normalt tryk) blev næsten al den luft, der var opløst i laget, uddrevet under tørringen, således at forekomsten af mikrobobler i laget var betragtelig reduceret.

Efter tørring af laget 17 hævedes mellemporten 13, og den belagte plade 16 transporteredes ind i sammenføjningskammeret 11. En anden glasplade 22 var tidligere blevet anbragt der. Efter opvarmning af kammeret 11 til 105°C, indførtes vanddamp via indføringsrørene 20 indtil kammeret indeholdt en atmosfære af i alt væsentligt ren vanddamp ved 105°C. Pladen 22 sænkedes derefter ned på laget 17 og blev holdt på plads i få minutter. Efter dette hævedes udgangsporten 14, og den sammenlagte enhed af glas pladerne 16, 22 og de indføjede mellemlag passerede mellem et par kalandreringsvalser til udøvelse af et let tryk pi den sammenlagte enhed til sammenbinding af den til et laminat. Laminatet fik derefter lov til at afkøle langsomt.

I en variant af dette eksempel stabledes 3 plader 16 med en indbyrdes afstand fra hinanden, hver bærende et lag 17 pi deres øvre flade, i sammenføjningskammeret 11 nedenunder en dækplade 22. Samling og binding fandt derefter sted under de samme betingelser.

EKSEMPEL 3 (Figur 2)

Der dannedes et natriumsilicatlag af samme tykkelse som den i eksempel 2 og på samme måde, og det blev derefter tørret i 4 timer i tørrings kammeret 10, som indeholdt en atmosfære ved 4 bar af vanddamp og luft holdt ved 140°C. Partialtrykket af vanddampen var 3,4 bar.

De resultater, der opnåedes ved denne tørringsproces, var meget lig med dem, der opnåedes ved tørringsprocessen ifølge eksempel 2, naturligvis bortset fra den meget kortere tørringstid.

Medens tørringen forløb, anbragtes en dækplade 22 i sammenføjningskammeret 11, som derefter forsegledes og fyldtes med ren vanddamp ved 144°C og et tryk pi 4,04 bar.

Efter afslutningen af tørringsperioden, hævedes porten 13, og pladen 16 bærende det tørrede lag 17 overførtes til sammenføjningskammeret. Sammenføjnings kammeret forsegledes igen; den øvre plade 22 sænkedes ned på laget 17 og holdtes på plads i få minutter. Luft pumpedes derefter ind, indtil trykket af den indeholdte atmosfære var 13 bar. Dette tryk og temperaturen holdtes i 1 time, hvorefter kammeret fik lov til at køle af, og trykket vendte tilbage til normalt tryk over en periode på \ time. Efter denne behandling var de to plader 16 og 22 fast sammenbundet med mellemlaget 17 af opsvulme-ligt materiale.

EKSEMPEL 4 (figur 3).

Glasplader 29 og 32 belagt med lag 30 henholdsvis 31 af tørret, hydratiseret natriumsilicat, blev anbragt i sammenføjningskammeret 27, som derefter opvarmedes til 105°C, medens det blev udblæst med vanddamp. Efter at den ønskede temperatur og atmosfærebetingelserne var blevet opfyldt, blev de forskydelige støtteelementer 34 for den øvre plade 32 taget ud til udvirkning af samling af den sammen- lagte enhed.

Skrueklemmer 37 blev derefter påspændt til udøvelse af bindingstryk på den sammenlagte enhed, som efter fjernelse fra kammeret viste sig at være sammenbundet til et laminat.

I varianter af dette eksempel udblæses kammeret 27 med carbondioxid, enten alene eller blandet med vanddamp.

EKSEMPEL 5 (figur 2).

I en variant af eksempel 2 tørredes laget 17 i 18 timer i en atmosfære af SFg holdt ved 95°C og 85% relativ fugtighed. Igen observeredes der ingen skorpedannelse eller mi krobobler i det op-svulmelige lag.

Efter tørring i det krævede tidsrum opvarmedes tørringskammeret og udblæstes med vanddamp til udluftning af SFg fra atmosfæren, og da atmosfæren i tørringskammeret var ren vanddamp ved 105°C, overførtes det tørrede lag 17 på dets bæreplade 16 til sammenføjnings kammeret 11 til sammenføjning og binding til den anden glasplade 22 som beskrevet i eksempel 2.

EKSEMPEL 6 I varianter af hvert af de forudgående eksempler erstattes det hydratiserede natriumsilicat med en følgende salte i hydratiseret form:

Kaliumsilicat

Natriumaluminat

Kaliumaluminat

Natriumplumbat

Kaliumplumbat

Natriumstannat

Kaliumstannat

Natriumaluminiumsulfat

Kaliumaluminiumsulfat

Natriumborat

Natriumorthophosphater

Kaliumorthophosphater

Aluminiumphosphat

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en lystransmitterende, brandafskærmende flerlagsplade, der omfatter mindst ét mellemlag af et opsvulmeligt materiale, som indeholder et hydratiseret metalsalt, såsom alkalisilicat, indføjet mellem to plader af glas- eller et glas-agtigt materiale, hvorved der af pladerne og mellemlaget eller -lagene dannes et laminat, som underkastes en varme- og/eller trykbehandling, kendetegnet ved, at laminatet samles under tilstedeværelse af gas eller damp, som i det mindste delvis består af et eller flere stoffer, der er mere opløselige end luft i det op-svulmelige materiale, mellem de overflader, som ved samlingen bringes i flade-mod-flade kontakt med hinanden.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at gassen eller dampen højst består af 10 volumenprocent luft og mindst 90 volumenprocent af det eller de mere opløselige stoffer.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det eller de mere opløselige stoffer udgøres af dampfaseri af et opløsningsmiddel for det opsvulmelige materiale.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der som dampfase anvendes vanddamp.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at laminatet samles i et kammer, som indeholder gassen eller dampen.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at gassen eller dampen holdes på et forhøjet tryk.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, ved hvilken fremgangsmåde mellemlaget eller mindst ét af mellemlagene dannes af gennemfugtigt, opsvulmeligt materiale, og der ved opvarmning fordampes vand, medens laget størkner, kendetegnet ved, at i det mindste under en del af opvarmningen er overfladen af mellemlaget i kontakt med dampfasen af et opløsningsmiddel for det opsvulmelige materiale eller med gas, som er mindre opløselig i det opsvulmelige materiale end oxygen, eller med en blanding heraf.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der er den samme opløsningsmiddeldamp til stede som ved dannelsen af laminatet.