DK153204B - Middel til udfoerelse af overfoelsomhedstests - Google Patents

Description

i

DK 153204B

Den foreliggende opfindelse angår en hidtil ukendt måde til udførelse af occlusive epicutane tests (lap-tests) med henblik på detektion af kontaktallergier (kontaktsensibilisering) over for et specifikt stof (allergen). For nemheds skyld betegnes fremgangsmåden ifølge opfin-5 delsen "TRUE-testen".

Udtrykket "lap-test" stammer fra, at man indledningsvis anvendte lapper af tekstil eller papir til udførelse af testen, idet disse lapper blev gennemvædet med det stof, der skulle testes. I tidens løb er der blevet anvendt mange forskelige typer lapper. I forbindelse med den 10 foreliggende opfindelse betegner udtrykket "lap" fortrinsvis det område, der bærer teststoffet.

I den epicutane testprocedure påføres det stof, der er under mistanke for at have allergene eller irriterende egenskaber, på normal hud under occlusion i et vist tidsrum, idet denne påføring udføres på 15 kontrolleret måde og med en hensigtsmæssig formulering og koncentration af teststoffet. Dette vil derefter i tilfælde af kontaktallergi forårsage et allergisk eksem i testområdet. Irriterende stoffer forårsager irritations-eksemreaktioner af tilsvarende karakter (Manual of Contact Dermatitis, red. S. Fregert, 2. udgave. Munksgaard, Køben-20 havn, 1981, s. 71-76). Sædvanligvis påføres teststoffet i en hensigtsmæssig bærer, som regel vaseline eller vand. "Lapperne" i lap-testme-toden består nu om stunder sædvanligvis af en lille kop af aluminiumfolie, som, når testen skal udføres, udfyldes med et hensigtsmæssigt formuleret præparat af teststoffet og påføres på en sådan måde, at 25 testen udføres under occlusion. Der fastgøres ofte flere lapper til en klæbestrimmel, som er dækket med en aftagelig beskyttelsesfolie.

De metoder og materialer, der sædvanligvis anvendes til lap-tests er utilfredsstillende med hensyn til sikkerhedskrav; dette gælder navnlig for metoder og materialer, der anvendes til metalsalte. Forbedringer 30 er derfor ønskelige, jfr. K. Kalimo et al., Contact Dermatitis 10, 1984, s. 25-29; H. Schmidt et al., Contact Dermatitis 6, 1980, s.

91-94. Irritationsreaktioner er almindelige ved allergitestprocedurer, især hvis teststoffet anvendes i koncentrationer, der ligger tæt ved deres irritationstærskel. Dette skyldes i det mindste delvis, at test- 2

DK 153204B

stofferne ikke er jævnt fordelt over hudkontaktområdet. Mikroskopiske undersøgelser af standard-lap-testmateriale har vist, at de fleste af allergenerne ved inkorporering i de anbefalede vaselinebærere disper-geres ujævnt deri, enten i form af partikler eller som dråber af 5 varierende størrelse, jfr. D. Vannestre et al., Contact Dermatitis 6, 1980, s. 197-203; J. Fossereau et al., Occupational Contact Dermatitis, Munksgaard, København, 1982, s. 45). De største af disse in-clusioner måler over 0,5 mm i diameter. Når sådanne partikler opløses i svedet, danner de en høj lokal koncentration af allergenet og forår-10 sager poreinflammationer ("poritis") omkring hårfolliklerne. En anden ulempe er, at den mængde teststof, der påføres i en standard-lap-test, kan variere inden for et område af 6. potens, jfr. T. Fischer et al., Contact Dermatitis /, 1984, s. 285-87). Alt dette viser, at det er særdeles ønskeligt at opnå forbedringer i de farmakologiske egenska-15 ber af materialer, der skal anvendes i Iap-test-procedurerne.

TRUE-testen løser mange af de ovennævnte problemer, idet den tilvejebringer en nøjagtig dosis, ensartet overfladefordeling og en høj grad af biotilgængelighed af teststoffet. TRUE-testen giver derfor en løsning på sådanne problemer som lav biotilgængelighed, usikker 20 dosering og ujævn overfladefordeling, hvilke let kan opstå, når vaseline anvendes som bærer.

Ved den foreliggende opfindelse tilvejebringes metoder, der kan anvendes inden for occlusive lap-testteknikker, hvilke metoder a) minimerer den krævede mængde og forøger dosisnøjagtigheden af test-25 stoffet (dosis pr. enhedsareal), b) muliggør fremstilling af testpræparater, der er lagerstabile, og c) muliggør fremstilling af præfabrikerede teststrimler, der hver især indeholder flere teststofpræparater, og hvor der er en kun ringe risiko for gensidig krydskontaminering.

Den foreliggende opfindelse angår således en teststrimmel med i det 30 mindste én lap, der bærer et kontaktallergiteststof, og som er beregnet til anvendelse til occlusiv epicutan testning til detektion af kontaktallergi, hvorhos teststoffet er inkorporeret i en bærer, som er formuleret som en tør film på mindst én af lapperne på strimlen, hvilken bærer som filmdannende stof omfatter en filmdannende poly- 3

DK 153204B

mer, som er i stand til at absorbere fugtighed fra det testede hudområde, når teststrimlen er i brug. Teststrimlen kan indeholde flere sådanne lapper, der hver især kan indeholde et forskelligt teststof.

Det skal bemærkes, at TRUE-testen ikke må forveksles med forskellige 5 ikke-occlusive teknikker. Ved occlusive teknikker foregår kontakten mellem teststoffet og huden i et lukket rum; dette betyder, at luften og luftfugtigheden udelukkes, idet der samtidig foregår inklusion af fugtighed (sved) fra det testede hudområde sammen med teststoffet.

For at opnå dette anvendes et forseglingsmateriale, fx en aluminium-10 folie eller en uigennemtrængelig plastfolie. Denne lukket-rum-metode gør den occlusive teknik let at standardisere og har vist sig at give pålidelige resultater (jfr. V. Pirilå, Contact Dermatitis 1, 1975, s.

48-52). Filmdannende polymerer er tidligere blevet anvendt i ikke-occlusive teknikker (jfr. Accession nr. 31888 (prov A358) Central 15 Patents Index Section B, Farmdoc, Derwent Publications Ltd. London 1968).

Ifølge opfindelsen løses de ovennævnte problemer ved anvendelse af en lap, der er i det væsentlige uigennemtrængelig over for fugtighed og vand, og på hvilken teststoffet inkorporeres i en bærer, der be-20 står af en tynd bøjelig film, hvori teststoffet er ensartet fordelt.

Denne lap benævnes i det følgende "filmbærer". Udtrykket "bøjelig" betegner, at filmen ikke er så sprød, at den revner, når den anvendes i TRUE-testen. På det tidspunkt, hvor den skal anvendes, skal filmen være tilstrækkeligt tør og hydrofil til at være i stand til at 25 absorbere ekskretionsprodukter fra huden, medens den påføres på huden under occlusive betingelser.

For retteligt at blive anset for en "film" bør et lag have en tykkelse på under 0,25 mm (jfr. Encyclopedia of Polymer Science and Technology, Plastics, Resins, Rubbers, Fibers, bind 6, John Wiley & Sons 30 Inc., USA, 1967, s. 764. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen anvendes film med en tykkelse på under 0,25 mm, fortrinsvis under ca. 0,1 mm, fx under ca. 0,05 mm. Disse tykkelsesværdier henviser til filmen, før den påføres på huden, dvs. før det trin, hvor den har absorberet noget fra huden. Filmområdet på hver lap, 4

DK 153204B

kan være underinddelt i delområder, selv om filmområdet fortrinsvis er sammenhængende over det hele.

Teststoffer.

Opfindelsen er først og fremmest anvendelig til detektion af kontakt-5 allergier og teststofferne vælges derfor hovedsagelig blandt sådanne allergener, der forårsager eller mistænkes for at forårsage allergier. Potentielt kan enhver form for kontaktallergener anvendes ifølge opfindelsen, uanset om de skal klassificeres som faste eller flydende stoffer, organiske eller uorganiske stoffer, metalsalte eller ikke-me-10 talsalte, opløselige eller uopløselige (i fx vand).

For at lette arbejdet med lap-testning er de mest almindelige allergener i forskellige geografiske områder blevet udvalgt for hvert respektivt område. Således findes der for Nordamerika en standard "bakke" (liste), der er udarbejdet i 1984 af American Academy of 15 Dermatology, og som består af følgende: benzocain (5% i vaseline), imidazolidinylurea (2% i vand), thiuramblanding (1% i vaseline), kanelalkohol (5% i vaseline), dibucain (1% i vaseline), mercaptobenzothiazol (1% i vaseline), neomycinsulfat (20% i vaseline), p-phenylendiamin (1% i vaseline), tetracain (1% i vaseline), p-tert.butylphenol-formalde-20 hydharpiks (1% i vaseline), thiomersal (0,1% i vaseline), formaldehyd (2% i vand), hydroxycitronellal (4% i vaseline), carbablanding (3% i vaseline), kanelaldehyd (2% i vaseline), harpiks (colophonium) (20% i vaseline), PPD-blanding (sort gummiblanding) (0,6% i vaseline), uld (lanolin)-alkoholer (30% i vaseline), cyclomethycain (1% i vaseline), 25 eugenol (4% i vaseline), quaternium-15 (2% i vaseline), isoeugenol (4% i vaseline), mercaptblanding (1% i vaseline), epoxyharpiks (1% i vaseline), kaliumdichromat (0,5% i vaseline), cainblanding undtagen benzocain (3% i vaseline), ethylendiamin-dihydrochlorid (1% i vaseline), benzoylperoxid (1% i vaseline), perubalsam (25% i vaseline), 30 quaternium-15 (2% i vand), fyrrelav (mousse de chene) (5% i vaseline), nikkelsulfat (2,5% i vaseline). I Europa omfattede den anbefalede bakke i 1984 følgende liste (for nemheds skyld er koncentrationer og bærere udeladt her): neomycinsulfat, kaliumdichromat, uldalkoholer, mercaptblanding, benzocain, nikkelsulfat, epoxyharpikser, ethylendia- 5

DK 153204B

min-dihydrochlorid, cobaltchlorid, perubalsam, thiuram-blanding, parabener (blanding), p-phenylendiamin-dihydrochlorid, colophonium, quinolin-blanding, sort gummiblanding, p-tert.butylphenol-formalde-hydharpiks, carba-blanding, duftblanding, quaternium-15, primin, 5 formaldehyd. Der findes også standardbakker for kontaktdermatitis-tilstande på forskellige dele af kroppen, fx på underbenet: neomycin-sulfat, quinoform, benzocain, uldalkoholer, perubalsam, chlorquinal-dol, parabener (blanding), vandfrit eucerin og colophonium.

Disse såkaldte "standardallergener" anvendes på de fleste patienter.

10 Ofte henvises der også til patientens kliniske historie til bestemmelse af, hvilke yderligere allergener, der skal inkorporeres i netop hans eller hendes testserie. Der er yderligere ca. 2000 kendte allergener, der kan tænkes at være af interesse for lap-testmetoden.

Teststoffet inkorporeres i en homogen bøjelig fast fase, hvori teststof- 15 fet eventuelt foreligger i mikropartikulær form. Partikelstørrelsen i filmlaget er mindre end 100 ym, fx mindre end 50 ym. I retvinkel i forhold til filmplanet kan partikelstørrelsen være mindre end 10 ym, fx mindre end 5 ym.

Bærer 20 Bæreren vælges blandt stoffer med filmdannende egenskaber. Det er sædvanligvis en polymer, der sammen med en flygtig væske som fx vand giver en gel eller sammenløbende emulsion, hvori det valgte teststof kan være homogent fordelt i en opløst, krystalliseret, mikro-niseret, emulgeret eller dispers tilstand; i de fleste praktiske udfø- 25 relsesformer for opfindelsen vælges denne polymer således, at gelen eller emulsionen deraf kan tørre til dannelse af en film, når den spredes ud. Bæreren skal have hydrofile egenskaber, således at den absorberer fugtighed under brug. Bæreren bør derfor bestå af mindst én hydrofil film-dannende polymer.

30 Oplysninger vedrørende forskellige egenskaber, der afslører en bærers hydrofile egenskaber, er tilgængelige fra håndbøger og fra fabrikanter, jfr. fx Encyclopedia of Polymer Science and Technology,

DK 153204 B

6

Plastics, Rubbers, Resins, Fibers, John Wiley & Sons Inc., bind 6, 1962, s. 778-779. Egnede polymerer findes blandt sådanne, som har en vandadsorptionsværdi (24 timer), der overstiger 0,5% og fortrinsvis overstiger 1% (målt i henhold til ASTM D 570.63, American Stan- 5 dard Type Methods). De filmdannende polymerer, der påtænkes anvendt ifølge den foreliggende opfindelse, er således fortrinsvis valgt blandt sådanne polymerer, som indeholder multiple polære strukturer, fx carboxy- og/eller estergrupper (såsom poly(meth)acrylater), amidgrupper (såsom poly(meth)acrylamider og polyamider), ethergrupper 10 (såsom højere polyethylen- og polypropylenglycoler), fuldstændigt alkylerede polysaccharider (fx fuldstændigt methyleret cellulose, etc.) alkoholgrupper (fx polyvinylalkoholer) eller et hydrofilt filmdannende derivat deraf og polysaccharider såsom stivelse, eventuelt i derivati-seret form såsom hydroxyalkyleret og delvis alkyleret form, fx hydr-15 oxypropylcellulose og methylcellulose). Den afgørende faktor for graden af en polymers hydrofilitet er dens indhold af polære grupper.

Således har fx polymerer såsom polypropylen, polystyren, etc., en næsten minimal evne til at adsorbere vand, hvorimod polymerer med mange tætsiddende polære strukturer har betydelige adsorptionsvær-20 dier og er mere velegnede i nærværende opfindelses sammenhæng (filmdannende polysaccharider, polyvinylalkoholer, etc). Filmdannende polymerer, der er baseret på naturligt forekommende polymerer (biopolymerer) har som regel tilstrækkelig hydrofilitet.

Det nøjagtige valg af bærer afhænger i hvert tilfælde bl.a. af det an-25 vendte teststof og den anvendte filmbærer. Teststoffet bør være homogent fordeleligt i bæreren. Bæreren og filmbæreren bør være valgt på en sådan måde, at de adhærerer til hinanden. Hydrofile teststoffer (fx stoffer, der er opløselige i et polært flygtigt opløsningsmiddel såsom vand, ethanol eller methanol) kræver sædvanligvis 30 bærere, som er i stand til at adsorbere mere vand (mere hydrofile bærere) sammenlignet med de tilfælde, hvor der anvendes hydrofobe teststoffer, der kræver bærere, der ikke alene er hydrofile, men som tillige i en vis grad har lipofile egenskaber. Som hydrofobe teststoffer kan nævnes kultjære, balsamer og mange duftstoffer. Hvis fagfolk 35 tager udgangspunkt i teststoffets kemiske struktur og derefter udfører nogle simple tests, kan de finde den bærer, der er den mest 7

DK 153204B

velegnede i hvert enkelt tilfælde. Det skal bemærkes, at for metalsalte og hydrofile teststoffer har det vist sig at være essentielt at vælge en filmdannende polymer, som er i stand til at danne en film sammen med et polært flygtigt opløsningsmiddel, fortrinsvis vand, ethanol, 5 methanol, etc. eller homogene blandinger deraf. For disse typer teststoffer vælges hensigtsmæssige polymerer blandt filmdannende polysaccharider, fx alkyleret eller hydroxyalkyleret cellulose. En sådan bærer er delvis methyleret cellulose; den har en særdeles god hydrofil/hydrofob balance ud over, at den også har særdeles gode 10 filmdannende egenskaber og ikke irriterer menneskehud. Bæreren kan bestå af en blanding af de ovennævnte polymerer; med andre ord indeholder bæreren mindst én af polymererne. Det kræves imidlertid, at blandingen er i stand til at danne en film, der er kvældbar, når den påføres occlusivt som fx i tilfælde af epicutan testning. Den 15 filmdannende polymer er således fortrinsvis en sådan, der sammen med vand danner en gel.

På indleveringstidspunktet ansås de bedste udførelsesformer for opfindelsen at være dem, som anvendte methyleret og hydroxypropy-leret cellulose i henhold til henholdsvis eksempel 2 og 3.

20 Når der vælges en bærer, er det vigtigt at tage hensyn til, at bæreren skal være farmaceutisk acceptabel, ikke-irriterende på huden og inert over for filmbæreren, og at den ikke i nogen væsentlig grad bør ændre teststoffets allergene og/eller irriterende egenskaber.

En væske siges at være "flygtig", hvis den er i stand til at fordampe 25 ved den temperatur, ved hvilken det anvendte teststof forbliver i filmen uden ødelæggelse af bæreren. Som regel er det muligt at anvende en væske med et relativt højt damptryk ved stuetemperatur.

Filmbærer

Filmbæreren kan være i det væsentlige uigennemtrængeligt over for 30 fugtighed og vand, men dette er ikke en absolut nødvendighed. Filmbæreren bør ikke indeholde noget stof, der kan forårsage hudirritation. Forskellige materialer, der egner sig i nærværende opfindelses 8

DK 153204B

sammenhæng, markedsføres af flere firmaer såsom fx plastpapir (Reynolds plastovertrukne frysepapir, Reynolds Metal Co., Richmond, Virginia), Saran® "skinnende" papir, Saran® "mat" papir (Dow Chemical Co., Midland, Michigan), hydrofobe plastfilme (fx polyester 5 (Mylar®)) og aluminiumfolie. Valget af filmbærermateriale er ikke på nogen måde kritisk for opfindelsen; ved simpelthen at følge de almindelige retningslinjer, der er angivet ovenfor, vil fagfolk være i stand til at afgøre, hvorvidt et givet materiale egner sig til det påtænkte formål eller ikke. Hvis der vælges en fugtpermeabel filmbærer, er det 10 vigtigt, at der tages forholdsregler til at muliggøre påføring under occlusion.

Fremstilling af testlappen

Der er to vigtige trin i fremstillingsprocessen, som har stor vigtighed for det vundne resultat: 15 1) Testallergenet skal fordeles ensartet i det filmdannende materiale.

2) Filmbæreren skal belægges reproducerbart med en film af jævn tykkelse. Hvis der anvendes en hydrofil bærer til påføring på en filmbærer, der har en for hydrofob karakter, kan det vise sig at være vanskeligt at belægge filmbæreren ensartet med bæreren. I dette 20 tilfælde kan filmbæreren behandles således, at den gøres mere hydrofil. En polyesterfilm kan således fx behandles i et kort tidsrum i et elektrisk felt (fx corona-udladningsbehandling) eller en polyethylen-film kan delvis oxideres til indføring af polære strukturer.

Ifølge den for tiden bedst kendte metode til fremstilling af filmen sæt-25 tes teststoffet til en filmdannende polymer (bærer), der er opløst eller geleret i en flygtig væske. Hvis teststoffet er opløseligt i væsken, kan det sættes direkte til den blanding, der indeholder polymeren. Hvis det er uopløseligt, kan det dispergeres eller emulgeres homogent i findelt tilstand i blandingen. Alternativt kan teststoffet i 30 begge tilfælde fordispergeres i en lille mængde af en flygtig væske, der er blandbar med den væske, som er til stede i gelen. Filmbæreren belægges derefter med et ensartet lag af gelen, der derefter lades tørre, hvorefter dette materiale kan skæres i et hensigtsmæssigt antal 9

DK 153204B

lapper, idet disse fortrinsvis har ens form og størrelse (areal). Det kan være en fordel at udforme de belagte lapper med en skrå eller afrundet kant på deres fiilmside. Den tørrede film kan have en tykkelse på fx 0,2, 0,1, 0,05 eller 0,01 mm afhængig af typen af belæg- 2 5 ningsgelen. Lappernes areal kan andrage 0,2-4 cm . Mængden af teststoffet i filmen pr. enhedsareal varierer i henhold til typen af allergen. Nogle allergener er stærkere end andre; derfor må fagfolk udføre visse forsøg-feji-eksperimenter for at finde den hensigtsmæssige effektive mængde pr. enhedsareal. I TRUE-testen kan der angives 10 generelle retningslinjer for værdier ud fra værdier, der tidligere empirisk har vist sig at være egnede til occlusionsteknik, selv om det her skal huskes, at den nødvendige mængde pr. enhedsareal i nærværende opfindelses sammenhæng kan forventes at være lavere end de mængder, der kræves til occlusionsteknikarbejde, fordi biotilgængelig-15 heden er forbedret. Udtrykket "effektiv mængde pr. enhedsareal" betegner den mængde teststof, der ved anvendelse i testen, forårsager en allergisk reaktion hos de fleste af de sensibiliserede eller normale individer. Som regel er mængden af teststof mindre end 10 2 2 mg/cm , fx mindre end 1 mg/cm . I tilfælde af nikkel, er den effek- 2 20 tive mængde 0,5 ymol/cm - (TRUE-test, bærer: methylcellulose). I nogle tilfælde kan det være ønskeligt at bestemme såkaldte tærskelværdier for en patient. Til dette formål fremstilles lapper, der bærer forskellige mængder pr. enhedsareal af det samme antigen.

Derefter anbringes lapperne på et trykfølsomt adhæsivt arkmateriale, 25 der efterlader en margen på mindst ca. 5 mm, fortrinsvis mindst ca.

1 cm omkring hver lap (den filmbelagte side af hver lap anbringes således, at den vender væk fra det adhæsive arkmateriale). Lapperne anbringes med en indbyrdes afstand på mindre end 10 cm. Deres form er ikke kritisk i nærværende opfindelses sammenhæng. Således er det 30 i princippet muligt at anvende strimler, der er ækvivalente med andre typer lapformer.

Det adhæsive materiale kan være permeabelt over for fugtighed, hvis filmbæreren er impermeabef, og bør være af en sådan art, at det nænsomt former sig efter huden.

10

DK 153204B

For at lette testproceduren er det muligt forinden at arrangere flere lapper på et fælles stykke af det adhæsive materiale, idet de individuelle lapper hver især er forsynet med forskelligé allergener og/eller med det samme allergen i forskellige mængder pr. enhedsareal. Med 5 dette forarrangement af lapperne fås en teststrimmel, hvormed patienten vil blive testet samtidigt mod flere allergener og/eller mod forskellige mængder af det samme allergen pr. enhedsareal. Sådanne strimler kan omfatte lapper, der svarer til en standardbakke; hver strimmel kan indeholde op til 25, fortrinsvis op til 12 lapper.

10 En teststrimmel ifølge opfindelsen består således af en strimmel af et adhæsivt materiale ("selvklæbende", trykfølsomt adhæsivt materiale), der på sin klæbeflade har mindst ét areal (= lap), der er belagt med en film, i hvilken der er inkorporeret et teststof. Strimlen kan være dækket med et beskyttelsesark, der fjernes umiddelbart før brug.

15 Til transport og salg kan strimlen med sit beskyttelsesark være pakket således, at den er hermetisk forseglet mod indtrængen af luft, fugtighed og lys, om ønsket i en inert atmosfære såsom nitrogenatmosfære.

Testprocedure 20 Denne procedure udføres på i og for sig kendt måde, men under anvendelse af lapper ifølge den foreliggende opfindelse. Således anbringes én eller flere TRUE-teststrimler (lapper, der er anbragt på adhæsivt materiale som beskrevet ovenfor) på patientens hud på en sådan måde, at filmen kommer i kontakt med huden i testområdet, 25 hvorefter strimlen forsegleligt presses mod huden i fastgjort stilling.

Opfindelsen belyses nærmere ved nedenstående ikke-begrænsende eksempler.

EKSEMPEL 1

Som et indledende forsøg blev et modelstof (methylenblåt) inkorpore-30 ret i forskellige filmdannende bærere baseret på cellulose og polyethy-lenglycol, hvorefter disse blev anbragt på filmbærere og anvendt

DK 153204B

n ifølge opfindelsen. De således vundne filmaftryk afslørede en ensartet fordeling af modelstoffet, hvilket viste, at bærerne sammen med hensigtsmæssige filmbærere og hensigtsmæssige teststoffer kan anvendes til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Methylcel-5 lulose viste sig at have langt de bedste filmdannende egenskaber; yderligere forsøg blev derfor udført med dette cellulosederivat.

EKSEMPEL 2 Testmateriale

Cobaltchlorid 1%, nikkelsiulfat 5%, kaliumdichromat 0,5% i vaseline 10 (Hermal-Chemie, Reinbek b. Hamburg, Vesttyskland).

Finn Chambers® (Epicon Oy, Finland) på Scanpor®.

Scanpor® (Norgesplaster A/S, Norge).

Kemikalier:

Cobaltchlorid pro analyst, nikkelchlorid pro analyst, nikkelsulfat pro 15 analyst, kaliumdichromat pro analysl, natriumhydroxid pro analyst, krystallinsk dimethylglyoxim (Sigma Chemical Co., St. Louis, USA).

Methocel® A4M (methylcellulose) methyleringsgrad 27-31%/glucoseen-hed; Dow Chemical Co., Midland, Mich., USA).

Hvid vaseline (Hermal-Chemie, Reinbek b. Hamburg, Vesttyskalnd).

20 Plastfolie og piastbelagt papir (filmbærere):

Reynolds plastbelagte frysepapir (Reynolds Metal Co., Richmond, Virginia, USA).

Polyester 0,03 mm (Mylar®).

12

DK 153204B

Saran® skinnende 35 CIS/10 SARAN/15 PE, og mat 45 papir/15 PE (Dow Chemical Co., Midland, Mich., USA).

Seks frivillige forsøgspersoner, der var overfølsomme over for nikkel. Fremstilling af testmateriale 5 Methocel®-gel (3% vægt/volumen) blev fremstillet ved varmtvandsme-toden (Methocel® blev rørt op i kogende vand; den resulterende blanding danner en gel ved afkøling). Metalsalte - krystallinske eller opløst i vand - blev inkorporeret i gelen. Vand sattes til en Metho-cel®-slutkoncentration på 2,4% vægt/volumen. Herefter blev gelerne 10 grundigt omrørt med en magnetomrører, indtil saltene var homogent dispergeret og opløst. Før gelerne blev påført, blev de centrifugeret, således at de var fri for luftbobler.

Disse geler blev fremstillet med følgende metalsaltkoncentrationer:

Fortyndingstrin (mol/liter) 0,8, 0,4, 0,2, 0,1, 0,05, 0,025, 0,013, 15 0,0063, 0,0031, 0,0016, 0,00078, 0,00039, 0,00020, 0,00010 og 0,000049.

NiCI2: 0,8-0,000049

NiS04: 0,2-0,000049

CoCI2: 0,2-0,0031 20 K2Cr20?: 0,1-0,0031

Gelerne blev derefter bredt ud som et lag med ensartet tykkelse (ca.

0,1 mm) på filmbærere, der var blevet renset med ethanol.· Gellaget lodes tørre ved stuetemperatur (hvilket gav en filmtykkelse på ca.

0,01 mm), og blev derefter skåret op i firkantede lapper ved hjælp af 25 en skarp kniv.

Til sammenligningsformål blev der fremstillet en fortyndingsserie af nikkelsulfat ved, at et standardlaptestmateriale blev blandet med vaseline i 12 fortyndingstrin (5%, 2,5%, 1,3%, etc.) ned til 0,0025% som det 12. trin).

13

DK 153204B

Nikkelanalyse

Lapper (1,0 x 1,0 cm), der bar film med 0,1M nikkelsulfatgelen for de ovennævnte forskellige filmbærere blev analyseret i serier på 10.

De blev anbragt i 8 ml deioniseret vand og sonikeret i 1 minut før 5 tilsætning af 12 ml indikatoropløsning. Lige dele 1,0N natriumhydroxid i deioniseret vand og 1% dimethylglyoxim i ethanol. Prøverne blev aflæst 4 timer senere i et spektrofotometer ved 470 nm.

Lap-testmetode

Testmaterialer med vaselme/nikkelsulfat og lapper som beskrevet 10 ovenfor blev anbragt på den øverste del af ryggen på hvert individ, hvilket blev gjort ved hjælp af Finn Chambers® på Scanpor®~tape eller ved hjælp af Scan por®-tape alene og forblev fastgjort i 48 timer. Aflæsninger blev foretaget ved 48 og 72 timer.

Resultater 15 Nikkelanalyser Mængden af nikkel i fire forskellige testpapirer 1,0 x 1,0 cm med 0,1M nikkelsulfatgel og i 9-16 mg's prøver med 5% nikkelsulfat i vaseline umol Ni mg NiSO^ 20 _

Polyester Mylar® 0,68±0,06 0,180±0,017

Plastbelagt papir 0,66±0,02 0,174±0,006

Saran® mat 0,73±0,08 0,192±0,021

Saran® skinnende 0,71±0,02 0,186±0,006 25 Nikkelsulfat, 5% i vaseline 2,50±0,61 0,660±0,160

Disse resultater af nikkelanalyserne viser, at testmaterialerne ifølge opfindelsen giver en større dosisnøjagtighed, end man kunne opnå med hidtil kendte teknikker.

14

DK 153204B

Krystaller, der var detekterbare ved undersøgelse under mikroskop, var alle mindre end ca. 90 ym i filmplanet, og alle mindre end ca. 10 ym i det plan, der var vinkelret på filmplanet.

Lap-test 5 Hver af de 6 individer, der var overfølsomme over for nikkel (en af dem var også overfølsom over for cobalt) blev lap-testet med fortyndingsserier af nikkelsulfat i vaseline og med lapper ifølge opfindelsen, der indeholdt nikkelsulfat, nikkelchlorid, cobaltchlorid og kaliumdi- 2 chromat. Lapperne ifølge opfindelsen havde en størrelse på 1 cm .

10 Tre personer blev yderligere testet med nikkelsulfat på lapper af 2 polyester og Saran® (begge 1 cm ). To personer blev testet med 2 0,7 x 0,7 cm (0,5 cm ) lapper af nikkelsulfat på plastbelagt papir.

Testmetoden ifølge opfindelsen medførte større og mere ensartet fordelte testreaktioner end den test, der anvendte Finn Chambers®; 15 dette fremgik mest tydeligt i det tilfælde, hvor lapperne indeholdt allergenet i stærkt fortyndet form. Intensiteten af testreaktioner med 5% nikkelsulfat i vaseline svarede sædvanligvis til lapperne ifølge op- 2 findelsen, der indeholdt 0,05M nikkelsulfatgel (0,3 ymol Ni/cm ).

0,7 x 0,7 cm's lapperne havde samme reaktionsintensitet og det samme 20 slutpunkt i fortyndingsserier som 1,0 x 1,0 cm's lapperne, men var vanskeligere at bedømme. Reaktionerne i testserierne på polyester og Saran® var identiske med reaktionerne i papir/plastserierne. Den person, der var overfølsom over for cobalt reagerede med lige stor intensitet ved test med 1%'s cobaltchlorid i vaseline og ved test med 25 en 0,013 M gel af cobaltchlorid på plastbelagt papir. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen med 0,2 og 0,1 M geler af cobaltchlorid og kalium-dichromat medførte irritationsreaktioner, der var lige så intense som de reaktioner, der vandtes med 5-10% af disse salte i vaseline (tests udført på normale personer).

15

DK 153204B

I løbet af dette tidsrum, hvor TRUE-lapperne lodes forblive fastgjort på testpersonerne, blev «der iagttaget kvældning af filmen. Dette forøger film-hudkontakten og letter antageligvis penetrering af teststofferne i huden, idet vandopløselige stoffer lettere finder vej til 5 hudens vandige fase, og fedtopløselige stoffer lettere finder vej til hudens lipidfase. Eksemplet viser, at en fast bøjelig film kan anvendes som bærer.

Blandt de andre teststoffer, der blev inkorporeret i Methocel®-filmene og med held bedømt klinisk,, kan nævnes følgende: 10 Neomycinsulfat, ethylendiamin-hydrochlorid og perubalsam.

EKSEMPEL 3

Klucel®-geler (hydroxypropyleret cellulose fra Hercules Inc., USA) indeholdende forskellige teststoffer blev fremstillet, påført på filmbærere og lodes tørre analogt med eksempel 2. De anvendte opløs -15 ningsmidler var varierende blandinger af vand og ethanol, idet etha-nolkoncentrationen i hvert tilfælde var tilstrækkeligt til at solubilisere det bestemte teststof, der blev anvendt.

Allergentype Kluce1®-kon- Opløsnings- Allergenkoncentration middel koncen- centration 20 tration

Duftstofblandinger 5„6% 66% EtOH w/v 53-0,1 mg/cm^

Colophonium 5,6% 60% EtOH w/v 200-2,3 mg/cm^ p-Phenylendiamin 5,0% 0% EtOH w/v 6,7-0,01 mg/cm** 25 Filmbæreren var en polyesterfilm, der var blev hydrof i liseret ved corona-udladningsbehandlimg til bedre adhæsion af filmen. Da den tørrede film blev underkastet mikroskopi, kunne der ikke detekteres nogen krystaldannelse. De testresultater, der blev opnået på huden, var lette at aflæse.

Claims (10)

1. Teststrimmel med i det mindste én lap, der bærer et kontaktaller giteststof, og som er beregnet til anvendelse til occlusiv epicutan testning til detektion af kontaktallergi, kendetegnet ved, at teststoffet er inkorporeret i en bærer, som er formuleret som en tør film på mindst én af lapperne på strim-20 len, hvilken bærer som filmdannende stof omfatter en filmdannende polymer, som er i stand til at absorbere fugtighed fra det testede hudområde, når teststrimlen er i brug.

2. Teststrimmel ifølge krav 1, kendeteg n et ved, at teststrimlen indeholder flere sådanne 25 lapper, der hver især indeholder et forskelligt teststof.

3. Teststrimmel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at arealet af denne mindst ene lap er i 2 området 0,2-4 cm . DK 153204B

4. Teststrimmel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at filmens tykkelse er under 0,25 mm.

5. Teststrimmel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at filmens tykkelse er under 0,10 mm.

5 Af de testede stoffer indeholder perubalsam og duftstofblandinger flygtige bestanddele. EKSEMPEL 4 Mikroniseret hydrocortisoneacetat (eksempel på et stof med en overvejende lipofil karakter) opslæmmet i vand (10 vægt/vol umen procent) 10 sattes til Methocel®-gel, der var fremstillet ved varmtvandsmetoden. Gelen blev derefter i form af en film påført på plastbelagt papir (som beskrevet i eksempel 2). Mikroskopiundersøgelse viste, at hydrocor-tisoneacetatet var ensartet fordelt i filmen.

6. Teststrimmel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bæreren består af mindst én hydrofil filmdannende polymer.

7. Teststrimmel ifølge krav 2 eller 6, kendetegnet ved, at den filmdannende polymer på mindst 10 én af antallet af lapper har flere alkoholgrupper eller er et hydrofilt filmdannende derivat deraf.

8. Teststrimmel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at kontaktallergiteststoffet på mindst én af antallet af lapper er metalsalt.

9. Teststrimmel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den filmdannende polymer på mindst én af antallet af lapper er valgt blandt methylerede og hydroxypropy-lerede celluloser og blandinger deraf.

10. Teststrimmel ifølge krav 6, 20 kendetegnet ved, at den filmdannende polymer sammen med vand danner en gel.