DK153056B - Fremgangsmaade ved absorption af svovloxider fra roeggasser i havvand - Google Patents

Description

i

DK 153056B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fjernelse af svovloxider fra røggasser ved absorption i havvand, ved hvilken havvandet efter absorptionen af 5 svovloxiderne behandles på en sådan måde, at havvandet kan returneres til recipienten uden at skade det marine miljø.

Princippet ved at udnytte havvand som absorbent for sure gasser, såsom SO2 er ikke nyt. The Electrolytic Zinc Company i Tasmania har benyttet havvand til at fjerne 10 svovldioxid fra røg fra et smelteanlæg siden 1949 (F.H.C. Kelly, Proc. Aust. Inst. Min. Metall, N.J. nr. 152-153, 17-39 (1949), "Design and Operation of a Counter Current Gas Scrubbing System"). Absorptionen gennemføres ved, at gas og væske bringes i kontakt, f.eks. i et såkaldt pakket 15 modstrømstårn. Havvand er velegnet til at absorbere SO2 på grund af havvandets naturlige indhold af basiske komponenter. Havvand har normalt en pH-værdi på fra ca.

8,0 til ca. 8,3 og et indhold af basiske komponenter på 2,2 til 2,4 milliækvivalenter/liter (mækv/1). Ved 20 absorption af SO2 pufres syretilsætningen, idet ligevægtene co2 (g) - -=* co2 (1) (1) C02 (1) + H20 ^===^ HC03" + H+ (2) HC03" <.—!- ^ CO32 + H+ (3) 25 forskydes mod venstre.

I naturligt havvand foreligger det meste af carbondioxidet som hydrogencarbonat, og havvandets høje pH-værdi beror i alt væsentligt på, at hydrogencarbonat kan overføres til CO2 (1) ifølge ligning (2).

2

DK 153056B

SO2 forefindes i væsken som SO2 (1), HSO3- og S03^“ afhængigt af ligevægtene S02 (g) ·τ·* S02 (1) (4) 5 S02 (1) + H20 V·'. ^ HS03” + H+ (5) HS03~ >S032~ + H+ (6)

Hvis der findes oxygen opløst i væsken, vil sulfitionen reagere med oxygen ifølge ligning 7.

S032" + 1/2 02 (1) -> so42~ (?) 10 Dette betyder, at udledning af ubehandlet havvand, som er anvendt som absorbent for SO2, vil forbruge en del af oxygenindholdet i recipienten.

Oxidationsreaktionen har været genstand for mange videnskabelige undersøgelser. Reaktionen forløber over 15 flere trin, og ligning 7 angiver blot bruttoreaktionen. Reaktionshastigheden stiger med stigende pH-værdi og med stigende sulfitkoncentration, medens oxygenkoncentrationen som regel har ringe indflydelse på reaktionshastigheden.

Mængden af opløst svovldioxid, som foreligger som sulfit, 20 stiger med stigende pH-værdi. Ved samme totale svovldioxidkoncentration stiger sulfitkoncentrationen med stigende pH-værdi, og pH-værdien bliver derfor en særdeles vigtig parameter.

Reaktionen (7) er katalyseret af polyvalente kationer, 25 bl.a. Fe, Mn, Cu og Co. Reaktionen er også katalyseret af

DK 153056B

3 et eller flere af de ved reaktionen optrædende mellemprodukter .

Virkningen af oxygenkrævende og surt udslip vil være 5 afhængigt af mange forhold såsom lokale recipientforhold, vind- og strømforhold, udslippets koncentrationsniveauer, dets størrelse, udslipsarrangementet samt af eventuel behandling af havvandet inden udledningen til recipienten.

Ved det ovennævnte værk i Tasmania ledes surt havvand fra 10 vasketrinnet ubehandlet ud i recipienten.

Bankside Power Station i England benytter vand fra Themsen til at absorbere SOg fra røggassen (Litter, A. Central Electricity Generating Board, "Flue Gas Washing at Power Stations in the UK", juli 1976). Omtrent 1/10 af 15 kølevandet, som benyttes i turbinekondensatorerne, pumpes til gasvaskerne. Der tilsættes kalksten for at forøge væskens absorptionskapacitet. Væsken fra vasketrinnene ledes gennem en bundfældningstank til fjernelse af større partikler. Væsken føres derefter til en luftningstank, 20 hvor sulfitioner oxideres til sulfationer (ligning 7). Mangansulfat tilsættes som katalysator. Opholdstiden for væsken i luftningstanken er ca. 7 minutter. Efter luftningstanken har væsken en pH-værdi på ca. 2,3, og den indeholder SO2 i en mængde på ca. 44 mg/1, hvilket svarer 25 til et oxygenforbrug på ca. 11 mg O2/I.

Vaskevandet blandes derefter med resten af kølevandet, inden det igen ledes ud i Themsen.

Ved Bankside-anlægget er pH-værdien i væsken fra luftningstanken nede på 2,3. pH-Værdien i væske, som føres 30 til tanken, er højere, men ved oxidationen overføres i princippet den relativt svage syre svovlsyrling til den 4

DK 153056B

stærke syre svovlsyre med deraf følgende fald i pH-værdien. Reaktionen forløber derfor trægt, og det er nødvendigt med en reaktionstid på ca. 7 minutter i 5 luftningstanken samt at tilsætte en betydelig mængde katalysator. Både af økonomiske grunde og pladsmæssige årsager er det ønskeligt at kunne formindske opholdstiden, dvs. formindske størrelsen af oxidationsanlægget.

Fra beskrivelsen til US-patent nr. 4.085.194 kendes en 10 fremgangsmåde til fjernelse af SO2 fra afgangsgasser, ved hvilken gassen bringes i kontakt med havvand i en gasvasker, f.eks. havvand, som forinden er blevet anvendt som kølevand i et varmekraftværk. Havvand anvendes i en sådan mængde, at den mængde svovldioxid, som absorberes i 15 havvandet, er væsentligt mindre end havvandets samlede antal basiske ækvivalenter. Dette betyder, at i et kulfyret kraftværk, som anvender kul med 1,0-1,5% svovl i kullene, må hele kølevandsmængden fra turbinekondensatorerne benyttes i gasvaskeren.

20 Det S02~holdige havvand bringes derefter i kontakt med en oxygenholdig gas til decarbonering af havvandet for at hæve havvandets pH-værdi til det neutrale område, dvs. en pH-værdi på 6-7, og for at oxidere sulfitioner til sulfationer.

25 Ved syrning af havvand forskydes ligevægtene i henhold til de ovenfor anførte ligninger 1, 2 og 3 mod venstre, og dermed stiger også partialtrykket af CO2 over opløsningen. Partialtrykket af CO2 forøges mest i pH-værdi-intervallet fra 8 ned til 5. Partialtrykket ved pH-værdien 2 er 30 således 1,1 gange større end ved pH-værdien 5 og 200 gange større end ved pH-værdien 8.

Ved at bringe syrnet havvand i kontakt med f.eks. luft

DK 153056 B

5 overføres CO2 fra havvandet til luften, hvilket er en såkaldt decarbonering. Dette betyder, at ligevægtene 1, 2 og 3 forskydes yderligere mod venstre, dvs. at der 5 forbruges H+-ioner, hvilket medfører en stigning af pH-værdien.

Hvis havvand anvendes i en sådan mængde, at den mængde svovldioxid, som absorberes i havvandet, er væsentligt mindre end svarende til havvandets samlede basiske 10 ækvivalent, vil en stigning i pH-værdien på grund af decarbonering kunne opveje faldet i pH-værdien på grund af oxidationsreaktionen, som beskrives i ovennævnte US-patentskrift.

En ulempe ved den beskrevne fremgangsmåde er, at den 15 forudsætter anvendelse af store mængder havvand såvel i absorptionsenheden som i decarbonerings/oxidationsenheden. Dette medfører en forøgelse af størrelsen af procesudstyret og store driftsomkostninger. Det kan være ønskeligt at udlede det behandlede havvand på dybt vand 20 gennem diffusorer for at opnå hurtig fortynding og for at undgå at påvirke det biologisk produktive overfladelag.

Dette bliver imidlertid særdeles bekosteligt, når der skal udledes store væskemængder.

Røggasser indeholder normalt 10-15 rumfangsprocent CO2.

25 Noget COg vil absorberes i gasvaskeren. Ved at forøge væske/gasforholdet i vaskeren vil større mængder CO2 absorberes, og der skal også fjernes større mængder CO2 i decarbonerings/oxidationsenheden. Dette betyder en forøgelse af enhedens nødvendige størrelse.

30 I en artikel i International Journal of Sulfur Chemistry (L.A. Bromley, Int. J. Sulfur Chemistry, Part B, bd. 7, nr. 1 (1972)) beskrives en fremgangsmåde til afsvovling af røggasser fra et kraftværk. Fremgangsmåden har mange 6

DK 153056B

lighedspunkter med den i ovennævnte US-patentskrift beskrevne fremgangsmåde. I gasvaskeren benyttes sådanne mængder havvand, som svarer til kølevandsmængden til 5 kraftværket. pH-Værdien i havvandet, som forlader gasvaskeren, vil normalt være ca. 6. Det foreslås imidlertid at tilsætte kalksten, dolomit eller andre former for basiske komponenter, hvis havvandet fra gasvaskeren er for surt.

10 I den såkaldte Flåkt-Hydro-proces (brochure udgivet i oktober 1978 af A/S Norsk Viftefabrikk, Oslo, Norge, "The Flakt-Hydro Process Sulfur Dioxide Removal by Seawater") benyttes normalt kun ca. 1/5 af kølevandsmængden fra et varmekraftværk i gasvaskeren til absorption af SO2. Det 15 S02~holdige havvand blandes efter absorptionen med resten af kølevandsmængden, hvorefter hele mængden føres til en decarbonerings/oxidationsenhed.

Fordelen ved de nævnte havvandsprocesser er, at det i det væsentlige er havvandets naturlige indhold af basiske 20 komponenter, som benyttes til at absorbere og neutralisere røggassens indhold af svovldioxid.

I de fleste kendte røggasafsvovlingsprocesser foregår rensningen imidlertid ved, at en opslæmning af kalk eller kalksten i ferskvand benyttes som absorbent.

25 Ved disse fremgangsmåder får man driftsproblemer i gasvaskeren på grund af belægningsdannelse, når calciumcarbonat, calciumsulfit og calciumsulfat udfældes.

Ved disse renseprocesser fås som slutprodukt mere eller mindre vandholdigt calciumsulfit og/eller calciumsulfat, 30 som det mange steder kan være vanskeligt at skaffe deponeringsplads til. I det følgende beskrives en såkaldt "kalk/gips"-fremgangsmåde (B. Colliander, "Statusrapport

DK 153056 B

7 af 1. april 1978 vedrørende røggasafsvovling. Udarbejdet for kulkonsekvensudvalget i Danmark"), hvor suspensionen, som ofte kaldes "slurryen", fra vasketårnet ledes til en 5 oxidationsenhed, hvor der dannes gips ifølge ligningerne 9, 10, 11.

CaS03 (s)^=^Ca2+ + S032” (9) S032" + 1/2 02 -> S042~ (10) S042“ + 2H20 + Ca2+--> CaS04 · 2H20 (s) (11) 10 Gipsen fjernes, og opløsningen returneres til gasvaskeren. pH-Værdien for suspensionerne fra gasvaskeren holdes på 4,0-5,0. pH-Værdien reguleres derefter til 3,5-4,5 ved tilsætning af H2SO4 for at fremskynde oxidationen i det efterfølgende procestrin. I væsken fra gasvaskeren fore-15 ligger svovldioxidet væsentligt som uopløst calciumsulfit. Dette betyder, at uopløst calciumsulfit må opløses, inden oxidationsreaktionen kan forløbe.

Det er tidligere nævnt, at en høj pH-værdi bevirker forøget oxidationshastighed. I dette system bliver 20 opløsningen af calciumsulfit bestemmende for den totale reaktionshastighed, og pH-værdien må derfor sænkes til 3,5-4,5 for at fremme opløsningen af calciumsulfit. pH-Værdien bliver således holdt på et niveau, hvor oxidationsreaktionen forløber langsomt, og det er derfor 25 nødvendigt med lang opholdstid for væsken i oxidationsenheden.

I forbindelse med den foreliggende opfindelse er der foretaget omfattende undersøgelser med henblik på at tilvejebringe en fremgangsmåde til absorption af SO2 i 30 havvand med efterfølgende behandling af det S02~holdige havvand, hvorved 8

DK 153056B

1) den væsentligste del af syreoverskuddet i det SC>2“ holdige havvand reduceres ved tilsætning af en basisk calcium-forbindelse i form af CaO, Ca(OH)2 eller 5 CaCC>3, 2) en væsentlig del af havvandets indhold af svovldioxid omdannes til sulfat ved tilførsel af en oxygenholdig gas, og 3) pH-værdien i væsken holdes på et gunstigt niveau for 10 såvel oxidationsreaktionen som for fjernelse af CO2 fra væsken.

Mængden af havvand til absorptionen og den efterfølgende behandling kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen holdes relativt lav. Dette medfører, at 15 decarbonerings/oxidationsreaktoren og et eventuelt udledningsarrangement bliver væsentligt mindre end ved de beskrevne havvandsprocesser. Slutproduktet fra S02~vaskeprocessen ifølge opfindelsen er havvand, som kan returneres til recipienten uden fare for det marine miljø.

20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særlig aktuel ved kul/oliefyrede kraftværker og tilsvarende fyrede kraftkedler. Opfindelsen er imidlertid ikke bundet til anvendelse i forbindelse med en speciel industri. 1 overensstemmelse hermed angår opfindelsen en 25 fremgangsmåde ved absorption af svovloxider fra røggasser, hvor svovloxiderne absorberes i havvandet, en basisk calciumforbindelse i form af CaO, Ca(0H)2 eller CaC03 sættes til det til absorptionen anvendte havvand, havvandet med tilsat calciumforbindelse føres til en 30 decarbonerings/oxidationsreaktor, hvortil der føres en oxygenholdig gas, og det decarbonerede og oxiderede havvand udtages fra reaktoren, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at havvandet anvendes til absorption, og til eventuel tilsætning efter tilsætning 9

DK 153056B

af calciumforbindelsen, i en sådan mængde, at dets pH-værdi efter absorptionen er 1,8-3,3, at den basiske calciumforbindelse, som på i og for sig kendt måde sættes 5 til det til absorptionen anvendte havvand, tilsættes i en sådan mængde, at havvandets pH-værdi bliver større end 5,2, inden det føres til decarbonerings/oxidations-reaktoren, og at havvandets pH-værdi efter decarbo-nerings/oxidationsreaktoren reguleres ved tilsætning af 10 den basiske calciumforbindelse til en pH-værdi større end 5,5.

Havvand har normalt et saltindhold på 32-36°/oo. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan imidlertid benyttes, selv om havvandet har et saltindhold, som er større end 15 eller mindre end 32-36°/oo. Vandet må dog ikke have et saltindhold, som er mindre end 10°/oo.

Ved kraftværker, som brænder kul/olie med et svovlindhold på 1-3%, vil ifølge opfindelsen normalt ca. 1/5 af kølevandsmængden fra turbinekondensatorerne blive benyttet 20 i gasvaskeren. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ikke bundet til, at havvandet, inden det ledes til gasvaskeren, er benyttet som kølevand, men dette vil ofte være tilfældet. Havvandet fra gasvaskeren indeholder da 250-700 rag SO2 tot/1 (so2 tot= s02 (1) + HSO3" + S032-), og 25 pH-værdien er 1,8-3,3.

Kalk (CaO), calciumhydroxid (Ca(0H)2) eller kalksten (CaC03> doseres på mindst to steder, nemlig før og efter decarbonerings/oxidationsreaktoren. CaO og Ca(0H)2 doseres inden reaktoren i en sådan mængde, at "antal mol aktiv 30 Ca2+ tilført/antal mol SO2 tilført" er 0,3-0,8. Ved anvendelse af kalksten skal dette forhold være 0,4-0,9.

På grund af, at den absorberede SO2-mængde i havvandet

DK 1530S6B

ίο er væsentligt større end den S02~mængde, som svarer til havvandets naturlige indhold af basiske komponenter, vil en formindskelse af pH-værdien på grund af 5 oxidationsreaktionen opveje forøgelsen i pH-værdien på grund af decarboneringen. pH-Værdien i væsken falder derfor gennem decarbonerings/oxidationsreaktoren, normalt fra en pH-værdi på ca. 6 til en pH-værdi på ca. 5. Opløseligheden af calciumsulfit og calciumsulfat og 10 havvandets indhold af basiske komponenter aftager med faldende saltindhold. Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen på steder, hvor havvandet har lavt saltindhold, og i tilfælde, hvor S02~koncentrationen i havvandet fra gasvaskeren er høj, kan det være nødvendigt 15 at tilføre en ekstra mængde havvand inden decarbone-rings/oxidationsreaktoren for at undgå udfældning af calciumsulfit, samtidig med at der opretholdes en gunstig pH-værdi for oxidationsreaktionen. Det kan i sådanne tilfælde også være aktuelt at anvende mere end to 20 tilførselssteder for basiske calciumforbindelser og mere end én decarbonerings/oxidationsreaktor.

Eventuelle ekstra mængder havvand tilføres efter første kalkdosering, ikke før kalkdoseringen. Denne rækkefølge er at foretrække fremfor den modsatte rækkefølge, da 25 forholdende for opløsning af basisk calciumforbindelse da er gunstigst. Dette skyldes, at væsken, hvori den basiske calciumforbindelse skal opløses, da er mest mulig sur, og fordi kalkopløsningsarrangementet bliver mindre på grund af, at væskemængden, hvori den basiske calciumforbindelse 30 skal opløses, er mindst mulig.

Efter tilsætning af ekstra havvand før reaktoren vil S02~indholdet ved anvendelse af havvand med et saltindhold på 32-40°/oo normalt være 280-400 mg SO2 tot/^· S02~Indholdet inde i reaktoren skal i alle tilfælde være 11

DK 153056B

væsentligt større end hawandets samlede indhold af basiske komponenter, således at forholdet: "syretilskud fra SC>2-indhold beregnet som milliækvivalenter/liter:hav-5 vandets naturlige indhold af basiske komponenter beregnet som milliækvivalenter/liter" er større end 2,6:1.

Udtrykket "syretilskud fra S02~indhold beregnet som milliækvivalenter/liter" beregnes på følgende måde: mol/1 SO2 tot x 2 x 1000.

10 Efter reaktoren er størsteparten af væskens svovldioxidindhold oxideret til sulfat. Dette betyder, at der kan tilsættes mere basisk calciumforbindelse, uden at der opstår belægningsproblemer på grund af calciumsulfit-udfældning. Væsken kan derefter føres til og ledes ud i 15 recipienten via et egnet udledningsarrangement.

De basiske calciumforbindelser doseres efter reaktoren således, at "antal mol aktivt Ca2+ tilført/antal mol SO2 tilført" for CaO og Ca(0H)2 er 0,1-0,7 og for CaC03 0,1-1,1.

20 Summen af tilsætningerne af de basiske calciumforbindelser før og efter reaktoren skal være således, at "antal mol aktivt Ca2+ tilført totalt/antal mol SO2 tilført totalt" for CaO og Ca(0H)2 er 0,5-1,0 og for CaCOø 0,6-1,5.

Doseringen af basiske calciumforbindelser efter reaktoren 25 bestemmes af opløseligheden af calciumsulfit samt krav til pH-værdien og oxidationsgraden i den udledte væske.

Tilsætning af basiske calciumforbindelser til havvandet efter reaktoren er af miljømæssige hensyn således, at havvandets pH-værdi bliver mindst 5,5.

12

DK 153056B

Normalt havvand er en stærk elektrolyt med en ionstyrke på ca. 0,7. Ionernes kemiske aktivitet aftager i et sådant system. Dette fører til, at opløseligheden af calcium-5 sulfit, calciumsulfat og calciumcarbonat i havvand er meget større end i ferskvand. I det beskrevne system vil der kun være mulighed for udfældning af calciumsulfit.

Dette betyder, at man i dette system kan tilsætte basisk calciumforbindelse i væsentligt større mængder og til 10 væsentligt større pH-værdier, end det er tilfældet i et basisk calciumforbindelse/ferskvandssystem, uden at der optræder belægningsproblemer på grund af calciumsulfit/ calciumsulfatudfældning.

Ved anvendelse af det beskrevne system opnås følgende: 15 1) Gunstig pH-værdi er for oxidationsreaktionen i reaktoren samtidig med opnåelse af høje oxidationsgrader.

2) Høj sulfitkoncentration, fordi pH-værdien er høj, den totale svovldioxidkoncentration er stor, og 20 sulfitet foreligger på ionform og ikke som udfældet calciumsulfit, hvilket medfører en stor reaktionshastighed.

3) Oxidationsreaktionen starter hurtigt. Dette er særdeles vigtigt, da reaktionen som nævnt er katalyseret af et 25 eller flere af de ved reaktionen optrædende mellemprodukter.

I decarbonerings/oxidationsreaktoren tilføres luft for at fremme CO2-uddrivningen og oxidationsreaktionen. Havvandet skal være den kontinuerlige fase, og væsken skal flyde 30 uden tilbageblanding i reaktoren. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er udover dette ikke bundet til en speciel reaktortype eller et specielt lufttilførselssystem.

Da havvandet i reaktoren holder en pH-værdi, som også er gunstig for C02~uddrivningen, udnyttes havvandets 13

DK 153056B

naturlige indhold af basiske komponenter bedre, og der må tilføres mindre mængder basisk calciumforbindelse for at opnå en given pH-værdi i væsken efter reaktoren. Dette 5 betyder også, at forbruget af de basiske calciumforbindelser ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver mindre end ved den beskrevne kalk/gips-fremgangsmåde, selv om pH-værdien i havvandet ved tilsætning af basiske komponenter efter reaktoren bringes op på den pH-værdi, 10 som havvandet havde inden absorberingen af svovldioxidet. Havvandet indeholder naturligt en del katalyserende polyvalente kationer, bl.a. Fe, Mn, Cu og Co. En katalysator i form af f.eks. jernsulfat kan imidlertid også tilsættes inden reaktoren. Recirkulering af væske 15 over reaktoren vil også forøge reaktionshastigheden, fordi reaktionen som nævnt er katalyseret af et eller flere mellemprodukter. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er imidlertid ikke bundet til katalysatortilsætning eller recirkulering.

20 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af det følgende eksempel.

Eksempel.

Surt havvand (6 m^/h) til et forsøgsanlæg blev udtaget fra væskeudløbet fra et vasketårn, hvori SO2 fjernes fra 25 røggas fra en oliefyret kedel. Havvandets saltindhold var 34,1 g/kg, og indholdet af basiske komponenter var 2,38 mækv/1. Den totale svovldioxidkoncentration (SOg (1) + HSO3·· + SO32-) i det sure havvand var 293 mg/1, pH-værdien var 2,9, temperaturen var 17,8eC, og oxygenkoncentrationen 30 var 3,8 mg/1. Calciumhydroxid (1359 g/h) og jernsulfat (4,0 g Fe2(S04)3/h) blev tilsat, inden væsken blev ført til en decarbonerings/oxidationsreaktor. "Antal mol Ca^* tilført/antal mol SO2 tilført" var 0,67. pH-Værdien i væsken var efter tilsætningen af basiske komponenter 6,2.

Claims (8)

20 PATENTKRAV.

1. Fremgangsmåde ved absorption af svovloxider fra røggasser, hvor svovloxiderne absorberes i havvandet, en basisk calciumforbindelse i form af CaO, Ca(0H)2 eller CaC03 sættes til det til absorptionen anvendte havvand, 25 havvandet med tilsat calciumforbindelse føres til en decarbonerings/oxidationsreaktor, hvortil der føres en oxygenholdig gas, og det decarbonerede og oxiderede havvand udtages fra reaktoren, kendetegnet ved, at havvandet anvendes til absorption, og til eventuel tilsæt-30 ning efter tilsætning af calciumforbindelsen, i en sådan mængde, at dets pH-værdi efter absorptionen er 1,8-3,3, at den basiske calciumforbindelse, som på i og for sig kendt måde sættes til det til absorptionen anvendte havvand, tilsættes i en sådan mængde, at havvandets pH-værdi bliver 35 større end 5,2, inden det føres til decarbonerings/ DK 153056 B oxidationsreaktoren, og at hawandets pH-værdi efter decarbonerings/oxidationsreaktoren reguleres ved tilsætning af den basiske calciumforbindelse til en 5 pH-værdi større end 5,5.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den basiske calciumforbindelse sættes til havvandet inden decarbonerings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at antal mol aktiv Ca^+ tilført/antal mol SO2 tilført er 10 0,3-0,9.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den basiske calciumforbindelse tilsættes efter decarbonerings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at antal mol aktiv Ca^+ tilført/antal mol SO2 tilført er 15 0,1-1,1.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at en basisk calciumforbindelse i form af CaO og/eller Ca(0H>2 sættes til havvandet inden decarbone-rings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at antal mol 20 aktiv Ca%+ tilført/antal mol SO2 tilført er 0,3-0,8.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at en basisk calciumforbindelse i form af kalksten sættes til havvandet inden decarbonerings/oxidations-reaktoren i en sådan mængde, at antal mol aktiv Ca%+ 25 tilført/antal mol SO2 tilført er 0,4-0,9.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at en basisk calciumforbindelse i form af CaO og/eller Ca(0H)2 tilsættes efter decarbonerings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at antal mol aktiv Ca2+ tilført/antal mol

30 SO2 tilført er 0,1-0,7.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at en basisk calciumforbindelse i form af kalksten tilsættes DK 153056B efter decarbonerings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at antal mol aktiv Ca^+ tilført/antal mol SO2 tilført er 0,1-1,1.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at den basiske calciumforbindelse sættes til havvandet inden decarbonerings/oxidationsreaktoren i en sådan mængde, at pH-værdien i væsken, som føres til reaktoren, er ca. 6,0.