DK150681B - Vulkaniserbar kautsjukblanding til slidbaner til daek, isaer vinterdaek - Google Patents

Description

150681

Opfindelsen angår en vulkaniserbar blanding til dækslidbaner på basis af polybutadien-kautsjuk og eventuelt én eller to yderligere kautsjukarter med undtagelse af polybutadien-kautsjuk, aktivt kiselsyre-fyldstof i en mængde på mere end 5 vægtdele, svovl samt eventuelt svovldonorer i en mængde på tilsammen 0,2 til 8 vægtdele, vulkaniseringsacceleratorer i en mængde på 0,1 til 8 vægtdele, mindst én silan i form af et bis-[alkoxysilylalkylj-oligosulfid i en mængde på mere end 0,1 vægtdel, hvorhos alle vægtdele er beregnet på 100 vægtdele kautsjuk, blødgørerolie og eventuelt andre i dækindustrien sædvanlige blandingsbestanddele i sædvanlige mængder, især sod, ældningsbeskyttelsesmidler, træt-hedsbeskyttelsesmidler, ozonbeskyttelsesmidler, antioxidanter, farvestoffer, pigmenter, vedhæftningsforbedrende midler, aktivatorer og voksarter.

2 150681 ί

De for tiden mest benyttede automobildæk til forhindring af rutsjen og væk-glidning af køretøjet på med is eller fastkørt sne dækkede veje er de med stifter af hårdt stål på slidbanerne forsynede vinterdæk, de såkaldte pigdæk.

Anvendelsen af pigdækkene, og især det store antal med pigdæk forsynede motorkøretøjer medfører væsentlige ulemper. Der dannes kraftige og meget udbredte vejbe lægningsskader på grund af sporrilledanne Ise med deraf følgende nye farer, som f.eks. den kendte aquaplaning. Desuden har pigdækkene kørselstekniske ulemper; de bevirker større bremselængde og har en ugunstigere kurvestabilitet. Heller ikke de til nedsættelse af vejbe lægningsskaderne bestemte hastighedsbegrænsninger for køretøjerne, der er udrustet med pigdæk, fjerner de udprægede ulemper helt eller i væsentlig grad. Anvendelsen af pigdæk i de varmere årstider er desuden ikke blot nytteløs, men medfører også farer for køretøjet og passagererne og forårsager de beskrevne vejbelægningsskader.

Der har også været gjort talrige forsøg på at forøge gnidningskoefficienten for slidbanea på dækket til forbedring af dækkenes hæftning på våde gader, på is og fastkørt sne. Det lå nær at løse problemet ved opnåelse af en mekanisk virkning på isen. Således blev der f.eks. i slidbaneblandingen indarbejdet fremmedlegemer med grove partikler, som f.eks. små sten, cementpartikler, valnødde-skaller, ebonit, stålspåner eller -uld. Disse forholdsregler nytter dog kun lidt eller slet ikke eller fører til dels endog til en nedsættelse af slidbaneegenskaberne .

Man har også allerede forsøgt at forøge dækkets hæftning til isbelagte veje via blandingssammensætningen for slidbanen, men kunne ikke opnå afgørende eller de ønskede forbedringer; skridsikkerheden for pigdæk på tilisede veje kunne hidtil ikke nås eller tilnærmelsesvis nås. Tilbage blev altså stadig den vigtige opgave at løse, at finde frem til et ved vintertide såvel som i overgangstiderne, især på is- og snedækkede veje, skridsikkert motorkøretøjsdæk.

Der kendes også en slidbane til dæk af en vulkaniseret kautsjukblanding, der består af en kautsjuk, et findelt forstærkende kiselsyrepigment og et kob-lingsmiddel (DE-offentliggørelsesskrift nr. 2.062.883). Der opremses ved hjælp af almene formler overordentlig mange koblingsmidler, men nævnes kun meget få individuelle koblingsmidler, som er silaner, der i molekylet indeholder svovl.

De ifølge eksemplerne afprøvede forbindelser mercaptopropyltrimethoxysilan og -triethoxysilan er åbenbart de eneste i praksis prøvede silaner. De til fremstilling af slidbanerne tjenende kautsjukblandinger har foruden koblingsmidlet og kiselsyrepigmentet ingen specificerede blandingsbestanddele og mængde&rhold.Som fordelagtige egenskaber for de fundne s lidbaneblandinger i forhold til det i forvejen kendte teknikkens stade anføres nedsat vulkaniseringstid og forbedringer i henseende til viskositeten, modulværdierne, den blivende formforandring og hysterese eller varme ud vik line ("heat build ud ).

3 150681

Man har nu overraskende fundet frem til en vulkaniserbar dæk-slidbane-blanding, hvoraf der kan fremstilles dæk-slidbaner, og hvor de med sådanne slidbaner forsynede dæk giver en skridsikkerhed, der er lige så god som den, der opnås med et pigdæk med det hidtil sædvanlige stålstif t-fremspring på 1,2 mm, og som i henseende til nogle egenskaber endda overgår pigdækkene.

Den vulkaniserbare blanding ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at den som kautsjuk indeholder polybutadien-kautsjuk i en mængde på 50 til 85 vægt-% af det totale kautsjukindhold og en eller to fra polybutadien forskellige kautsjukarter i en mængde på 50 til 15 vægt-% af det totale kautsjukindhold, som silan 1-15 vægtdele af en forbindelse med den almene formel Z-Alk-S -Alk-Z 1 n hvori Z står for grupperne /r1 R1 r2 / 1 / 2 / 2 “Si—R -Si-ΈΓ og -Si--R2 ^R2 \r2 ^R2 hvori R·*" betegner en alkylgruppe med 1-4 carbonatomer, en cycloalkylgruppe med 2 5-8 carbonatomer eller en phenylgruppe, og R betegner en alkoxygruppe med 1-8 carbonatomer eller en cycloalkoxygruppe med 5-8 carbonatomer, idet alle symboler R1 og R2 kan have ens eller forskellig betydning, Alk betegner en divalent, lige eller forgrenet carbonhydridgruppe med 1-8 carbonatomer, fortrinsvis en alkylengruppe med 2-4 carbonatomer, og n betegner et tal fra 2,0 til 6,0, fortrinsvis 2,0 til 4,0, eller Alk betegner en umættet eller en cyclisk carbonhydridgruppe, 40 til 100 vægtdele blødgørerolie, 80 til 130 vægtdele kiselsyre-fyldstof og eventuelt 0,1 til 60 vægtdele sod, hvorhos vægtdelene er beregnet på 100 vægtdele kautsjuk.

Kautsjukblandingen ifølge opfindelsen har mod alle forventninger, altså på overraskende måde, trods den overordentligt store andel fyldstof en så lav viskositet, at den er god at forarbejde og især sprøjte lig og derfor på grund af sine egenskaber kan anvendes i de for tiden sædvanlige maskintekniske anlæg i dækfabriker. Det er lige så overraskende,at blandingen trods den meget høje fyldstofandel og yderligere høje blødgørerolieandel med godt resultat kan vulkaniseres, således at vulkanisatet får de nødvendige egenskaber i henseende til trækstyrke, rivestyrke og lignende, og dette skønt der ikke behøver være tilsat sod, og at de ud fra den hidtil ukendte blanding fremstillede slidbaner eller dæk med sådanne slidbaner trods den usædvanlige sammensætning af blandingen udviser udmærkede og ikke ventede gunstige egenskaber på våde, isbelagte og/eller sneglatte veje.

4 150681

Fremstillingen af de anvendte bis-[alkoxysilylalkyljoligosulfider med den ovenfor anførte almene formel kan ske ifølge belgisk patentskrift nr. 787.691. F.eks. følgende silaner kan med fordel anvendes i forbindelse med opfindelsen: bis-[3-trimethoxysilylpropyl]trisulfid, bis-[3-triethoxysilylpropyl]trisulfid, bis-[3-triraethoxysilylpropyl]tetrasulfid, bis-[3-triethoxysilylpropyl]tetrasulfid, bis-[3-diethoxymethylsilylpropyl]tetra-sulfid, bis-[3-diethoxyphenylsilylpropyl]tetrasulfid, bis-[3-tricyclohexoxysilyl-propyljtetrasulfid, bis-[2-triethoxysilylethyl]tetrasulfid. I henseende til deres svovlindhold kan de anvendelige silaner også have det ud fra støkiometrien beregnede indhold, således at n i den almene formel I også kan betegne brøkdele af hele tal, f.eks. eller fortrinsvis mellem 2,8 og 4,2.

Som polymerandel af den omhandlede kautsjukblanding må polybutadien-kautsjuk (BR) være tilstede^ eventuelt også en blanding af to polybutadiener.

'Der skal ' ·. anvendes en eller to yderligere kautsjukarter som blandingsbestanddel. Hertil er kautsjuk med så lille glastemperatur som mulig særlig godt egnet. Her skal fortrinsvis nævnes naturkautsjuk (NR), syntetisk kautsjuk af isopren (IR) og trans-polypentenamer. Endvidere er kautsjuk af styren og butadien (SBR) egnet , især copolymerisater af såkaldt ,,Low-Mooneyn-kvalitet, altså SER-typer med lav Mooney-viskositet (se DIN 53 523, ASTM D 1646 - 62 eller BS 1673:3:1951), der er tilgængelige i handelen og kendetegnet som sådanne, nitrilkautsjuk, hslogenbutylkautsjuk, såsom chlor- eller brombutylkautsjuk, ethylen/propylen/dien-terpolymere, eller lignende syntetisk kautsjuk, der på fordelagtig måde kan tværbindes med svovl. Også af BR-typerne kommer især sådanne med middelhøj molekylvægt til anvendelse; sådanne med højt cis-1,4-indhold foretrækkes.

I de bmhandlede kautsjukblandinger kommer fortrinsvis to kautsjukarter til anvendelse, f.eks. BR og SBR; eller BR og NR; eller BR og IR. Mængden af BR andrager således 50-85 vægt% af elastomerandelen i kautsjukblandingen; den tilbageblivende rest af elastomerandelen dækkes af den eller de nævnte andre kautsjukarter, altså af syntetisk kautsjuk med undtagelse af BR, og/eller naturkaut s j uk.

Som fyldstof anvendes fortrinsvis en aktiv eller forstærkende kiselsyre på højdispers form, der for størstedelens vedkommende eller i det væsentlige består af siliciumoxid. Det er i så henseende særligt fældede kiselsyrer aed 2 stor renhed og aktivitet, med BET-overflader mellem ca. 50 og 300 m /g og middel primær partikelstørrelse over ca. 10 nanometer, f.eks. mellem 10 og 50 nanometer. Andre anvendelige aktive kiselsyre-fyldstoffer er de kendte, ad pyrogen vej fremstillede kiselsyrer. Også blandinger af kiselsyre-fyldstoffer kan med fordel anvendes.

5 150681

Dette kiselsyre-fyldstof må anvendes i mængder på mere end 80 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk for at garantere den ønskede gode vådskridsikkerhed for det færdige dæk trods den store polybutadienandel i blandingen. Mængden af kiselsyre-fyldstof i blandingen er således større end den hidtil i dæk-slidbaner sædvanlige mængde sod, hvorved i og for sig forarbejde ligheden for kaut- sjukblandingen f.eks. i henseende til dens viskositet ikke længere ville været givet, og heller ikke det gummitekniske værdiniveau for vulkanisatet (trækstyrke, rivestyrke osv.) ville være til at opnå, hvis ikke der i kautsjukblandingen var inkorporeret et bis-[alkoxysilylalkyl]oligosulfid. Den øvre grænse for kiselsyre- andelen kan svinge, alt efter blandingens og vulkanisatets ønskede egenskaber, og den kan bestemmes af fagmanden, men den ligger i overensstemmelse med det ovenstående ikke over 130 vægtdele. Kiselsyreandelen ligger fortrinsvis mellem 90 og 120 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk. For at lette blandingen er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at silanen foreligger som en forblanding med en andel af kiselsyre-fyldstoffet og eventuelt af sodet, hvorhos forblandingen fortrinsvis består af lige vægtdele fyldstof og silan. Denne forblanding sættes derpå til kautsjukblandingens øvrige bestanddele, idet den f.eks. i første blandingstrin blandes med kautsjuken og blødgørerolien.

Det kan være af særlig fordel at inkorporere aktivatorer i kautsjukblandingen ifølge opfindelsen. Sådanne som basiske aktivatorer eller som fyIdstof-aktivatorer betegnede stoffer er f.eks. diphenylguanidin, hexamethylentetramin, o-tolylguanidin, triethanolamin, cyclohexylamin, diethylenglycol og andre derhen hørende kendte guanidiner, aminer eller flervalente alkoholer. Den mængde af disse basiske aktivatorer, der skal anvendes, må vælges i overensstemmelse med fyldstofmængderne og ligger mellem 0,2 og 8 vægtdele pr. 100 vægtdele af det hvide fyldstof.

Om ønsket kan der f.eks. til farvning også inkorporeres sod i kautsjukblandingen ifølge opfindelsen. Det kan som nævnt indarbejdes i mængder på mellem 0,1 og 60 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk, eventuelt i endnu mindre mængder, i blandingen. Her kommer alle typer sod på tale, især de i kautsjukindustrien til slidbaner sædvanligvis anvendte typer. Som eksempler skal nævnes HAF-sod og især ISAF-sod,

Den blødgørerolie, der skal anvendes i kautsjukblandingen ifølge opfindelsen, er en vigtig bestanddel, såvel som mængden af blødgørerolien i blandingen. Mængden skal ligge inden for grænser på 40 til 100 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk, fortrinsvis inden for grænser mellem 50 og 80 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk. Fortrinsvis anvendes blødgørerolier, der også betegnes procesolier, af typen naphtheniske olier. Særligt fordelagtige er blødgørerolier med et størkningspunkt mellem 0 og -60°G, fortrinsvis mellem -10 og -55°C. Der kan 6 150681 dog også anvendes blødgørerolier af højaromatisk natur, eventuelt også sådanne af aromatisk natur. Også blandinger af forskellige blødgørerolier kan med fordel anvendes. Blødgørerolierne eller forarbejdningsolierne ("processing oils") er i reglen jordoliefraktioner, der eventuelt yderligere kan være kemisk modificerede.

Bis-[alkoxysilylalkyl]oligosulfiderne indarbejdes som nævnt i kautsjuk-blandingen i en mængde på 1,0 til 15 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk.

Med vedhæftningsforbedrende midler menes kendte stoffer eller stofblandinger, som under vulkaniseringen bevirker en god vedhæftning af kautsjuk-blandingen til de ved dækfremstillingen medbenyttede forstærkningsmaterialer, f.eks. stålcord, tekstilfibercord, glasfibercord og vulsttråd; de anvendes i sædvanlige mængder.

De omhandlede kautsjukblandinger indeholder til vulkanisering svovl, . eventuelt også svovldonor, såsom de kendte forbindelser N,N-dithiobis-hexahydro-2H-azepinon~(2) og 2-benzthiazyldithio-N-morpholid, begge sammenlagt i sædvanlig mængde på 0,2 til 8 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk, samt mindst 1 vulkaniseringsaccelerator ligeledes i den sædvanlige mængde på 0,1 til 8 vægtdele pr. 100 vægtdele kautsjuk.

Det er forbundet med særlige fordele, når man som accelerator ved svovlvulkaniseringen anvender de svovlholdige triazinderivater, der er omhandlet i beskrivelsen til DE-patentansøgning nr. P 16 69 954.0, for eksempel bis-(2-ethyl-amino-4-diethylamino-triazinyl“6)-disulfid, eventuelt i kombination med andre acceleratorer, som f.eks. diphehylguanidin.

Blandingen ifølge opfindelsen indeholder fortrinsvis også en organisk syre, som f.eks. stearin-, benzoe- eller salicylsyre, samt eventuelt zinkoxid eller bly-oxid, i sædvanlige mængder. Det er også fordelagtigt i blandingen ifølge opfindelsen at indarbejde i og for sig kendte hjælpemidler, såsom beskyttelsesmidler mod oxidativ indflydelse og træthedsbeskyttelsesmidler samt ældningsbeskyttelsesmidler og/eller ozonbeskyttelsesmidler i de sædvanlige mængder. Blandingen kan eventuelt tilsættes andre i den kautsjukforarbejdende industri kendte tilsætningsmidler som f.eks. pigmenter, farvestoffer og andre kendte fyldstof-ved-hæftningsforbedrende midler, vokser, aktivatorer og lignende i sædvanlige mængder.

Selve blandingen udføres fordelagtigt efter den såkaldte upside-down-fremgangsmåde i en ælter. Videreforarbejdningen af kautsjukblandingen sker hensigtsmæssigt ved sprøjtestøbning eller ekstrusion ved hjælp af kendte anlæg.

Den derpå følgende formgivning og vulkanisering kan udføres ved sædvanlige temperaturer i området mellem ca. 100°C og ca. 300°C, fortrinsvis ved 130-240°C. Hertil anvendes de i dækindustrien sædvanlige vulkaniseringsanlæg.

7 150681

Eksemp ler

To blandinger ifølge opfindelsen har følgende sammensætning i vægtdele:

Blanding 1 Blanding 2

Low-Mooney-styren-butadien-kautsjuk (ML 4=30) 30 30

Polybutadien-kautsjuk med 98% cis-l,4-indhold 70 70 Fældet aktiv kiselsyre. 2 95 114

Overflade målt efter BET: 130 m /g.

Midde1-primærpartikelstørre Ise: 28 nanometero "UltrasilP/N 2"

Bis-[3rtriethoxysilylpropyl]tetrasulfid 5 6

Zinkoxid 3 3

Stearinsyre 1 1 Højaromatisk blødgørerolie 48 69 Ældningsbeskyttelsesmiddel: N-isopropyl-

Nr-phenyl-p-phenylendiamin 1,2 1,2 ÆldningsbeskytteIsesmidde1: Phenyl-β- naphthylamin 1,2 1,2

Benzthiazolyl-2-cyclohexylsulfenamid 1,2 1,2

Diphenylguanidin 3,15 2,8

Tetramethylthiuram-monosulfid - 0,1

Svovl 2 2 260,75 301,5

Disse to blandinger og deres vulkanisater blev sammenlignet med en sædvanlig vinterdækblanding MA" til en slidbane på et i handelen tilgængeligt dæk af tysk produktion og med følgende sodholdige blanding "B" og vulkanisater deraf.

, , , . , /_ ® m o Blanding B

Olxestrakt styren-butadien-kautsjuk (Buna 1712 med 37,5% olieandel) 96,5 cis-l,4-polybutadien (Buna® CB10, 98% cis-indhold) 30 ISAF-sod ("CoraA") 75 Z inkoxid 4

Stearinsyre 1,2 Højaromatisk blødgørerolie 15 Ældningsbeskytte Isesmidde1: N-isopropy1- N?-phenyl-p-phenylendiamin 1,5 Ældningsbeskyttelsesmiddel: phenyl-p-naphthylamin 1,5

Benz thiazoly1-2-eyelohexylsuIfenamid 1,2

Svovl 1,6 227,5 δ 150681

Ved afprøvningerne og de deraf resulterende prøveresultater blev følgende forkortelser anvendt:

Forkortelse Betegnelse Målt i t^ Mooney-Scorch-tid Minutter t^ Mooney-Cure-tid Minutter ML 4 Mooney-plasticitet ved 100°C, normal rotor, prøvetid 4 min.

3 MF Massefylde g/cm VZ Vulkaniseringstid Minutter

VT Vulkaniseringstemperatur °C

2 ZF Trækstyrke kp/cm M 300 Spændingsværdi ved 300%'s 2 for længe Ise kp / ciu BD Brudforlængelse % bl.D. blivende forlængelse efter brud % E Stødelasticitet % SH Shore-A-hårdhed EF Modstand mød gentaget træk kp/cm A Slid (også kaldet "DIN-slid") mnf* ΔΤ Temperaturstigning (se"Goodrieh-

Flexometer) °G

Prøvningsnormer.

De fysiske afprøvninger blev udført ved stuetemperatur efter følgende normforskrifter:

Trækstyrke, brudforlængelse og spændingsværdi på 6 mm tykke ringe DIN 53 504

Modstand mod gentaget træk DIN 53 507

Stødelasticitet DIN 53 512

Shore-A-hårdhed DIN 53 505

Massefylde DIN 53 550

Mooney-prøvning DIN 53 524 "Goodrich-Flexometer (bestemmelse af varmedanneIsen = heat buildup, Δ T) ASTM D 623-62

Slid DIN 53 516

Vulkanisaterne blev hver gang fremstillet i en dampopvarmet etagepresse ved den angivne vulkaniseringstemperatur.

9 150681

Egenskaber for de uvulkaniserede blandinger.

Blanding A B 12 t5 (130°C) 18,5 29,6 15,4 14,0 t35 22,2 33,3 20,1 17,4 ML 4 60 64 60 67 MF 1,16 1,15 1,21 1,23

Egenskaber for de vulkaniserede blandinger.

Vulkaniseringen skete ved 160°C

Blanding VZ ZF M 300 BD bl.D. E SH EF A

A 20 160 71 555 29 59 21 66 40 166 65 620 29 58 19 B 20 169 56 658 24 28 56 13 86 40 169 56 690 23 27 56 14 1 20 162 57 653 35 35 67 30 74 40 151 56 615 28 35 67 27 2 20 121 42 715 50 24 67 28 111 40 113 43 677 40 25 70 27 "Goodr ich’-F lexome ter-afpr øvninger.

Vulkaniseringstemperatur 160°C Vulkaniseringstid 40 minutter S laglængde: 0,250

Frekvens: 30 Hz

Forbelastning: 11 kg Måletemperatur: stuetemperatur Løbetid: 25 minutter

Blanding Δ T Statisk /dynamisk Blivende defor- i °G kompression i % mering i % A 136 15,6 36,0 25,8 B 149 16,1 36,2 27,3 1 79 15,4 32,0 25,9 2 87 19,4 37,5 34,2

Ud fra de fire blandinger (1 og 2 ifølge opfindelsen, A og B ifølge teknikkens stade) blev der fremstillet slidbaner og med disse atter dæk. Disse dæk blev derpå afprøvet på en personbil på is på en bane med kunstig is samt på våd kørebane i form af en med råasfaltbelægning forsynet vej, og resultaterne blev 150681 10 sammenlignet med hinanden. Afprøvningen skete med den samme personbil. Dæksættene havde alle den samme profil. Der blev først kørt på en cirkelbane med 20 m virksom diameter (cirkelbaneforsøg, 4 måleomgange, køretidsmåling).

For det andet blev der i bremseforsøg ved en udgangshastighed på 30 km/time udført fuldblokeringsmålinger (bremseforsinkelse ved bremselængdemåling i m).

For det tredie blev der foretaget accelerationsforsøg ved kørsel på en målestrækning på 22 m med stående start med maksimal acceleration (tidsmåling i sek. og måling af s luthastigheden efter 25 meters forløb). Kunstisen havde en temperatur på overfladen på 0 til -3,5°C. Lufttemperaturen i 0,8 meters højde over isoverfladen androg 2-4°C.

Afprøvningen af dækkene på våd kørebane skete på en asfaltcirkelbane, der var gjort våd. Ved en virksom diameter på 67 m blev der i hvert tilfælde kørt 4 må le omgange. læretiden i sekunder blev målt ved hjælp af en lysbarriere. Ved brem-seforsøgene på våd kørebane blev der kørt med en udgangshastighed på 50 km/time eller 80 km/time, og derpå blev der på råasfaltbanen, der var gjort våd, udført fuldblokeringsmålinger. Bremsevejen i m blev målt, og middelforsinkelsen blev bestemt.

Banens temperatur ved overfladen androg 11-20°C og lufttemperaturen 9-19°C.

Af alle målte værdier bestemmes gennemsnitlige accelerations-, cirkelaccelerations- eller forsinkelsesværdier og deraf μ-værdierne (gnidningskoefficienterne) . Hvad angår udførelsen af de her og de nedenfor på side 12-14 beskrevne sammenligningsforsøg, skal det bemærkes, at de udførte forsøg blev foretaget under praktiske betingelser og ikke efterprøveforskrifter eller -normer. Derfor blev der ved hvert forsøg til bedømmelse fastsat en referenceværdi på 100 for den pågældende gnidningskoefficient (gennemsnit) for sammenligningsdækkene, og de øvrige målte gnidningskoefficienter omregnedes i forhold hertil. I den umiddelbart efterfølgende tabel er gnidningskoefficienten (gennemsnit) for dækkene af blanding A sat til 100 ligesom i tabellen på side 14, medens det i tabellen med overskriften"Afprøvning" på side 13 er dækkene af blanding 2, der har fået tildelt referenceværdien 100. De her og de på side 13 og 14 anførte resultater stammer fra forskellige forsøgsrækker, udført på forskellige dage under ikke helt de samme vejrforhold, hvilket er årsag til de forskellige resultater for gnidningskoefficienterne for blanding B med blanding A som referenceværdi. Det er selvsagt kun rimeligt direkte at sammenligne resultater opnået under samme afprøvning.

11 150681

Afprøvning På is På våd kørebane

Blanding Girkelbane Bremsning Forsinkelse Cirkelbane Bremsning A 100 100 100 100 100 B 95 95 96 100 104 1 110 116 105 95 94 2 129 121 121 98 95

Ud fra disse tal kan følgende resultater afledes;

De i procent angivne gnidningskoefficienter eller yti-værdier for skridningsprøvningerne på is viser de for de ud fra blandingerne ifølge opfindelsen fremstillede dæk opnåede betydelige forbedringer i skridsikkerheden på is. Den betragtelige stigning i skridsikkerheden på is blev bekræftet flere gange som godt reproducerbar. Sådanne gode værdier for skridsikkerheden på is er hidtil ikke opnået. Der er dermed fundet en s lidbanekvalitet, der er i stand til med lige så godt resultat at erstatte de hidtil fremstillede og benyttede pigdæk i henseende til deres gunstige forhold på is.

De til sammenligningsforsøgene anvendte personbi1-vinterdæk har i nogle år været fremstillet og er i handelen tilgængelige. De har en som meget god betegnet slidbanekvalitet (blanding A). Denne blanding A blev specielt udviklet til dæk med gunstige skridegenskaber på is med et udsøgt forhold mellem is-og vådskridsikkerhed, dvs. at man har udvalgt en dækblanding, der udviser såvel is- som vådskridsikkerhed. For blanding A's vedkommende drejer det sig dog om en blanding, der som fyldstof kun indeholder sod, ligesom den til sammenligning anvendte slidbaneblanding B, for hvilken en repræsentativ blanding s sammensætning blev valgt, som den i dag er almindelig ved fremstillingen af dæk til personbiler. Disse blanding-B-dæk er i henseende til deres skrid-forhold på is noget ugunstigere end blanding-A-dæk. I forhold til blanding A kan der opnås forbedringer på 30% og derover i isskridningsforhold, hvilket alene kan opnås ved hjælp af blandingen ifølge opfindelsen. En forbedring i isskridningsforhold på ca. 30% er bestemt ud fra forøgelsen af gnidningskoefficienten fra 100 (blanding A) til 129 (blanding 2) ved kørsel på cirkelbane på is.

En yderligere blanding ifølge opfindelsen havde følgende sammensætning.

12 150681

Blanding 3 Vægtdele

Naturkautsjuk (ML 4 ca. 40) 30

Polybutadien-kautsjuk med 98% cis-l,4-indhold 70 Fældet aktiv kiselsyre med en specifik overflade målt efter BET på 200· m^/g og en middelsprimærpartikelstørre Ise på 18 nanometer ("Ultrasif^VN 3”) 103 HAF-sod af kvaliteten "Improved” ("Gorax 4") 5

Bis-[3-trie thoxysilylpropy1]te trasulfid 8

Zinkoxid 4

Stearinsyre 1

Naphthenisk blødgørerolie (størkningspunkt - 28°C) 70 Ældningsbeskyttelsesmiddels N-isopropyl-N’-phenyl-p-phenylendiamin 1,5 Ældningsbeskyttelsesmiddel: phenyl-p-naphthylamin 1,5 D iphenylguanid in 3,5

Bis-(2-ethylamino-4-diethylamino-triazin-6-yl)-disulfid 2

Svovl 2 301,5

Egenskaber for den uvulkaniserede blanding. t5 (130°C) 11,4 t35 (130°C) 15,5 ML 4 51 MF 1,18

Egenskaber af den vulkaniserede blanding.

Vulkaniseringen skete ved 150°C og varede 20 minutter.

ZF 133 M 300 62 BD 577 bl.D. 35 E 34 SH 68 EF 31 A 61

Skridsikkerhed.

Måling af gnidningskoefficienterne (yU>-værdier) for ovennævnte blanding 3 i sammenligning med blanding 2 fra det foregående eksempel.

13 150681

Afprøvning På is På våd kørebane

Blanding Cirkelbane Bremsning Bremsning 2 100 100 100 3 98 94 99

En anden blanding ifølge opfindelsen havde følgende sammensætning

Bland ing 4 Vægtdele

Naturkautsjuk (ML 4 ca. 40) 30

Polybutadien-kautsjuk med 98% cis-l,4-indhold 70 Fældet aktiv kiselsyre med en specifik overflade målt efter BET på 200 m^/g og en middeLtprimærpar tike Is tørrelse på 18 nanometer ("Ultrasif®VN 3") 60 ISAF-sod af kvaliteten "improved" ("Corax^") 60

Bis-[3-trie thoxys ily1-propy1]te tra sulf id 2,5 Z inkoxid 4

Stearinsyre 1

Naphthenisk blødgørerolie (størkningspunkt - 28°C) 72 Ældningsbeskyttelsesmidde1: N-isopropyl-N1-pheny1-p-phenylendiamin 1,5 Ældningsbeskyttelsesmiddel: phenyΙ-β-naphthylamin 1,5

Diphenylguanidin 1,5

Bis-(2-ethylamino-4-diethylaminotriazin-6-yl)-disulfid 2

Svovl 2 308,0

Egenskaber for den uvulkaniserede blanding.

t5 (130°C) 21,2 t35 (130°C) 26,0 ML 4 74 MF 1,17

Egenskaber for den vulkaniserede blanding.

Vulkaniseringen skete ved 160°C og varede 20 minutter.

ZF 80 M 300 48 BD 450 bl.D. 32 E 24 SH 65 EF 15 14 150681

Skridsikkerhed.

Bestemmelse af gnidningskoefficienterne for dæk med slidbaneblanding 4 i sammenligning med konventionelle dæk, der har en slidbaneblanding A og en anden slidbaneblanding B.

Afprøvning Få is Få våd kørebane

Blanding Cirkelbane Bremsning Bremsning A 100 100 100 B 100 96 100 4 115 116 102

Ud fra de ovenstående tal, især talværdierne for gnidningskoefficienterne, fremgår den opnåede forbedring med dask med slidbaner fremstillet af kautsjuk-blandingen ifølge opfindelsen.