DK150362B - Apparat til konditionering af afgraede - Google Patents

Description

150362

Opfindelsen vedrører et apparat til konditione-ring af afgrøde, hvilket apparat omfatter en ramme med en passage for afgrøde, der skal konditioneres, og med transportorganer til ved bevægelse i forhold til 5 rammen at lede afgrøde gennem passagen og at bevirke konditionering af afgrøden ved indgreb med og bevægelse i forhold til denne.

Foderafgrøde, såsom græs, hvis mængde overskrider det øjeblikkelige behov, afskæres sædvanligvis og 10 tørres i marken til tilvejebringelse af dyrefoder til brug, når frisk foderafgrøde ikke er til rådighed.

I tempererede, navnlig kystnære, klimaer, er afgrøden udsat for kvalitetsforringelse i tidsrummet mellem afskæringen og indkøringen (dvs. under vejringen på 15 marken), fordi ugunstige indvirkninger fra lys og regn samt mikroorganismers aktivitet kan give væsentlige tab i næringsstoffer og tørstof. Det er derfor vigtigt at formindske den tid, hvor afgrøden ligger på marken, til formindskelse af risikoen for sådanne 20 tab. Afgrøden kan imidlertid ikke indkøres, før den er tørret, så at der er et tilstrækkeligt højt indhold af tørstof til sikker opbevaring som dyrefoder.

Hvad angår hø, kræves der sædvanligvis et tørstofindhold på ca. 80%.

25 Den hastighed, med hvilken overflade- og saft- fugtighed fordamper fra den afskårne afgrøde, medens denne ligger på marken, afhænger bl.a. af den fysiske tilstand af afgrøden. Den. væsentligste hindring for fugtighedstab er yderlaget og laget af voks i 30 dette yderlag, og det er nu almindelig praksis inden for landbruget at behandle afgrøden mekanisk for at nedbryde denne hindring. En sådan mekanisk behandling, der kan være i form af knusning, sønderrivning, kvasning, spaltning, bukning eller skrabning af strået 2 150362 og bladene på afgrøden, benævnes "konditionering". Der har været brugt og foreslået mange forskellige kondi-tioneringsapparater (f.eks. som omtalt i de britiske patentskrifter nr. 588 439, 662 303, 1 368 682 og 5 1 322 165), men intet af disse er helt tilfredsstil lende. Kendte konditioneringsapparater bevirker navnlig ofte uønskede dybe beskadigelser i afgrødens overflader, hvilket medfører forøget tab af tørstof, og på grund af kompliceret konstruktion og høj vægt og/el-10 ler af omkostningsmæssige grunde er- de utilfredsstillende til brug i forbindelse med mejemaskiner med større bredde end 3,5 m. Desuden indgår der i apparaterne sædvanligvis metalkomponenter, der kan brække af under brugen og beskadige maskiner, der opsamler den på 15 marken vejrede afgrøde.

Det er ønskeligt, at afgrødekonditioneringsapparater tilfredsstiller følgende krav: 1. Ingen eller mindst mulig findeling af afgrøden .

20 2. Kompensation for varierende afgrødetæthed.

3. Begrænsning af den fysiske beskadigelse af yderlaget, så at afgrøden beholder den strukturelle styrke og modstandsevne mod udludning i hovedsagen ubeskåret.

25 4. Indstilling af konditioneringen til forskel lige former for afgrøde og forskellige krav til behandling.

5. Formindskning af muligheden for beskadigelse fra fremmede genstande, navnlig sten, og for 30 blokering af afgrøden i apparatet, 6. Ensartet behandling af afgrøden, og 7. Tilvejebringelse af et skår eller en streng af afgrøde med løs struktur og med god modstandsevne mod sammenfald.

150362 3

Apparatet skal endvidere være relativt billigt at fabrikere og vedligeholde og være egnet til anvendelse ved mejemaskiner af enhver bredde.

I et tidligere konstrueret eksperimentelt appa-5 rat til konditionering af afgrøde som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1 322 165 og specielt vist i dettes fig. 1-5, anvendtes der en konditioneringsrotor med konditioneringselementer, der bestod af langagtige flade strimler af gummi, der var fastgjort til et 10 indre, rørformet, roterende element i rotoren. Under driften blev konditioneringselementerne slynget udefter af centrifugalkraften til arbejdsstillinger under en vinkel i forhold til rotorens radier.

Denne maskine havde flere ulemper, navnlig manglen 15 på slibeevne og på evne til at trænge ind i afgrødelaget med de brede gummistrimler, og der krævedes betydelig kraft til at drive rotoren med en tilstrækkelig hastighed til at holde de relativt tunge gummistrimler i en udadrettet driftsstilling. En anden ulempe 20 var, at gummistrimlerne ikke eller kun i ringe grad fjedrede tilbage til arbejdsstillingen efter at være slået ud fra denne stilling, så at tilbageføringen til arbejdsstillingen i hovedsagen beroede på centrifugalkraften. Den tid, som det tog for strimmelen at 25 vende tilbage til sin arbejdsstilling, var af væsentlig betydning, og under tilbageføringstiden var strimmelen ikke virksom til konditionering. Endnu en ulempe var, at gummistrimlerne under indvirkning af centrifugalkraften blev forlænget ved krybning og kunne 30 kollidere med hosliggende komponenter i apparatet. Den effektive diameter af rotoren var således ikke konstant, idet den blev formindsket ved udbøjning af strimlerne og blev forøget med tiden ved krybning af gummiet i strimlerne.

4 150362

Ved en anden udførelsesform, der er beskrevet i britisk patentskrift nr. 1 322 165, blev det forsøgt at løse disse problemer ved tilvejebringelse af stive metalplejle, der var svingbart ophængt i et centralt 5 rotationselement i rotoren. Som omtalt i den nvænte beskrivelse kunne konditioneringselementerne i dette tilfælde give efter på grund af, at plejlene var svingbare under overvindelse af centrifugalkraften, idet plejlene i sig selv ikke var bøjelige. I tilfældet med 10 gummistrimlerne, der blev omtalt i den første udførelsesform i britisk patentskrift nr. 1 322 165, gav strimlernes materiale selv efter, men·i begge de beskrevne udførelsesformer i dette skrift kunne elementerne ikke føres tilbage til deres arbejdsstillinger uden ind-15 virkning fra centrifugalkraften.

I U.S.A. patentskrift nr. 3 977 165 (der indeholder meget materiale, 'der er fælles med britisk patentskrift nr. 1 322 165) beskrives yderligere former for svingbare plejle, og der omtales en plejl i form 20 af en flad bladfjeder. Det angives, at fordelene ikke først og fremmest hviler på tilbageføring af konditio-neringselementer til deres arbejdsstillinger ved hjælp af centrifugalkraften, men antydes, at løsningen ligger i brugen af stive konditioneringselementer, der er 25 svingbare på en sådan måde, at de kan give efter, når de møder genstande, der er fastere end afgrøden, og føres tilbage til deres arbejdsstillinger ved hjælp af elastiske monteringer ved eller i området ved omdrejningspunktet, f.eks. ved hjælp af gummiblokke. En så-30 dan løsning er omtalt i britisk patentskrift nr.

1 493 574, og denne løsning har fundet betydelig anerkendelse inden for landbrugsmaskineri. Trods denne tilfredsstillende ydelse er der stadig visse problemer med metalkonditioneringselementer i forbindelse med 35 vægten af rotoren (navnlig hvis den anvendes i forbin- 150362 5 delse med meget bredt skæreudstyr) og faren for kvæg og efterfølgende maskineri fra dele af konditionerings-elementer, der er brækket af og forbliver på marken.

Det har derfor vist sig, at der, til trods for den 5 generelt gode ydelse af konditioneringselementerne, der er omtalt i sidstnævnte patentskrift, er behov for en konditioneringsrotor med samme eller bedre ydelse, hvilken rotor skal være lettere og kan have konditione-ringselementer af materialer, der ikke beskadiger kvæg 10 eller efterfølgende maskiner, såsom afgrødehøstmaski-ner, såfremt dele af konditioneringselementer forbliver i marken efter et utilsigtet brud.

Det er kendt, f.eks. fra britisk patentskrift nr.

588 439 og britisk patentskrift nr. 1 368 682, at til-15 vejebringeren konditioneringsrotormed ikke-eftergivende, fremstående, radiale konditioneringselementer, der indgriber med en kam eller flere kamme, der er stationære i forhold til de roterende konditioneringselementer. Den konditionering, der gennemføres med sådanne elementer i 20 indgreb med hinanden, er kraftig og består i hovedsagen af brud og overrivning af afgrøden. Konditionerings-rotorer med faste elementer har heller ikke evne til at give efter, når de mønder tunge eller jordfaste genstande, der følgelig kan føre til brud. indgrebet mel-25 lem kammen eller kammene og konditioneringsrotorens faste elementer ifølge disse patentskrifter opnås ved anbringelsen af de fremstående konditioneringselementer eller armene i rotoren på en regelmæssig måde, så at der fremkommer en fri bane mellem hosliggende rækker 30 af arme omkring rotoren, idet kammen eller kamkon- struktionen er således indrettet, at tænderne er i fingerindgreb med de roterende arme.

Det er også kendt at udlægge afgrøden i strenge ved hjælp af en rotor med lette tænder af fjederstål, 35 og under denne operation gennemføres der nogen kondi- 6 150362 tionering. Ståltænderne er eftergivende i en vis grad på grund af metallets elasticitet, men normalt er de monteret svingbart i understøtninger ved hjælp af skruefjedre eller ved hjælp af en anden elastisk montering på 5 en sådan måde, at den væsentligste faktor i tandens evne til at give efter er svingbarheden eller hængselsvirkningen omkring monteringen ved tandens basis. Sådanne metaltænder er kendt for at være udsat for brud ved basis, og i et sådant tilfælde vil et stykke metal 10 i marken kunne beskadige kvæg eller efterfølgende maskineri. Når der anvendes tænder af fjederstål i hø-venderotorer, har den væsentligste funktion været at vende og løsne afgrøden, og konditioneringsvirkningen har været lille. En af årsagerne hertil er, at kun en 15 lille del af den samlede afgrøde kan komme i direkte kontakt med tænderne.

Ved en alternativ form for et konditionerings-apparat, der arbejder på en anden måde end de tidligere beskrevne maskiner, opsamles afgrøden af en trans-20 porttromle og føres med en vis hastighed ind mellem et par modstående konditioneringsrotorer, der har samme diameter, og som drives i modsatte retninger, men med ens hastighed. Rotorerne indvirker på afgrøden ved komprimering af denne mellem rotorerne og ved knusning 25 og itubrydning. Sådanne rotorer tilhører en generel klasse af konditioneringsapparater, der benævnes krusningsvalser, der i nogle arrangementer f.eks. kan omfatte gummivalser med langsgående ribber og kanter på de modstående flader af valserne. Ved driften af et 30 sådant apparat føres afgrøden ind i mellemrummet mellem rotorerne som en hastigt bevæget strøm, og under bevægelsen ind mellem rotorerne er der i hovedsagen ingen relativ hastighed mellem afgrøden og overfladerne af rotorerne, der er i indgreb med afgrøden. Konditio-35 neringen gennemføres ved komprimering ved hjælp af de 150362 7 modstående rotorflader, snarere end ved den relative bevægelse mellem konditioneringsrotorerne og afgrøden.

Med opfindelsen tilsigtes der tilvejebragt et apparat til konditionering af afgrøde, hvilket appa-5 rat medfører fordele i forbindelse med driften og fabrikationen frem for kendte apparater til konditionering af afgrøde, og som er fri for mange af ulemperne ved de kendte apparater til konditionering af afgrøde.

Apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt 10 ved, at de transporterende konditioneringsorganer har en børstelignende struktur med i hovedsagen vinkelret mod afgrødestrømmen rettede, langagtige konditioneringsele-menter, der er indspændt ved deres bort fra afgrøden vendende ende og er indrettet til at konditionere af-15 grøden under den relative bevægelse, idet elementerne er elastisk eftergivende ved indgrebet med afgrøden og er tilstrækkeligt stive til at fjedre tilbage til deres ikke-udbøjede stilling, når de går fri af dette indgreb.

20 Angivelsen om, at elementerne er tilstrækkeligt stive til at vende tilbage til deres ikke-udbøjede stillinger, udelukker ikke, at basis for elementerne kan være fastgjort til et støtteelement i konditione-ringsapparatet ved hjælp af en montering, som i sig 25 selv har en vis grad af elasticitet, f.eks. ved at være spændt fast til et bæreelement ved hjælp af spændeorganer, der omfatter elastiske materialer.

En sådan elastisk montering kan medvirke til tilbageføring af et element til dets ikke-udbøjede stilling, 30 men ifølge opfindelsen beror elementernes tilbagevenden til deres ikke-udbøjede stillinger først og fremmest på elementernes elastiske stivhed. Hvor elementerne, som det beskrives i det følgende, er monteret i grupper med flere elementer anbragt tæt ved si-35 den af hinanden, kan hosstående elementer hjælpe hinan- 8 150362 den med at blive bragt tilbage til den ikke-udbøjede stilling, når de går fri af indgreb med afgrøden, men tilbageføringen skyldes fortrinsvis elementernes elastiske stivhed. Hvor konditioneringsapparatet, som det 5 beskrives i det følgende, omfatter et roterende organ, kan tilbageføring af elementerne til deres ikke-udbø-jede stillinger fremmes ved indvirkning af centrifugalkraften, men også i dette tilfælde er først og fremmest elementernes egenstivhed ansvarlig for tilba-10 geføringen.

Konditioneringsapparatet, der er omtalt i det foregående, er forskelligt fra kendte arter af kondi-tioneringsapparater ved flere træk. Apparatet ifølge opfindelsen afviger således fra apparatet med gummi-15 plejle, der er beskrevet i britisk patent nr.

1 322 165, bl.a. ved at elementerne i nærværende kon-ditioneringsapparat er tilstrækkeligt stive til at føres tilbage til deres ikke-udbøjede stillinger uden at være baseret på centrifugalkraften, som tilfældet 20 var for gummipiejlene. Dette medfører en hurtigere tilbageføring til arbejdsstillingerne af elementerne og en lettere konstruktion af rotoren i det tilfælde, hvor konditioneringsapparatet ifølge opfindelsen er i form af en rotor. Dimensionerne og stivheden af ele-25 menterne ifølge opfindelsen er fortrinsvis tilstrækkelig til, at elementerne kan trænge ind i en strøm af afgrøde, der passerer gennem passagen, til tilvejebringelse af en mere effektiv konditionering af afgrøden. De i det foregående omtalte gummipiejle 30 frembragte deres konditioneringsvirkning først og fremmest ved mange slag fra yderkanterne af de flade gummipie jle, og gummipiejlene trængte ikke i nogen væsentlig grad ind i afgrøden. Den flade bladfjeder, der er omtalt i U.S.A. patentskrift nr. 3 977 165, ville 35 endvidere bevirke findeling (overhugning og brydning) af afgrøden og ville ikke konditionere med en virkning, 150362 9 der i hovedsagen består af en overfladebeskadigelse af afgrøden.

Nærværende opfindelse afviger fra den anden udførelsesform i britisk patentskrift nr. 1 322 165 og bri-5 tisk patentskrift nr. 1 493 574 bl.a. ved, at elementerne ifølge nærværende opfindelse er eftergivende ved indgreb med afgrøden og er eftergivende først og fremmest ved bøjning af elementerne i sig selv. Ved de kendte apparater er de stive konditioneringslementer efter-10 givende ved svingning snarere end ved bøjning og er indrettet til kun at give væsentligt efter, når elementerne møder genstande, der er mere massive end afgrøden. Ved de kendte konditioneringsapparater har det ikke været praksis med hensigt at tilvejebringe eftergiven-15 hed for konditioneringselementerne under den normale konditioneringsproces, men en sådan eventuel eftergivenhed har været tilvejebragt med det formål at undgå beskadigelse fra sten og lignende. Eftergivenheden tilvejebragt ifølge opfindelsen formindsker også be-20 skadigelse ved at muliggøre eftergivenhed for sten og lignende, men de eftergivende elementer ifølge opfindelsen har også det formål at tilvejebringe en mere effektiv konditionering under den relative bevægelse af konditioneringsorganet og afgrøden.

25 Indgrebet mellem de eftergivende elementer og afgrøden konditionerer fortrinsvis afgrøden ved at slibe dennes overflade uden ellers i væsentlig grad at ødelægge afgrøden. Specielt udsættes afgrøden altså ikke for dybe beskadigelser af overfladen, lige-30 som den sædvanligvis ikke knuses kraftigt. Den grad, i hvilken elementerne er eftergivende, kan vælges med hensyntagen til disse krav.

Nærværende opfindelse afviger fra kendte maskiner, som dem, der er beskrevet i de nævnte britiske 35 patentskrifter nr. 588 439 og 1 368 682, bl.a. ved, at disse maskiner har stive, ikke-eftergivende, udad- 10 150362 rettede arme på rotoren med heraf følgende risiko for brud og anden beskadigelse. Endvidere udøver disse rotorer med faste arme en relativ kraftig konditionerings-behandling, medens elementerne ifølge nærværende op-5 findelse er eftergivende ved indgreb med afgrøden og undgår kraftig beskadigelse af afgrøden.

Nærværende opfindelse afviger bl.a. fra kendte høvenderotorer, der anvender tænder med fjederstål, ved, at tænderne i disse kendte apparater er monteret 10 elastisk på en sådan måde, at tændernes eftergivenhed først og fremmes er opnået ved hængsling eller svingbarhed omkring tændernes elastiske montering. Dette er i modsætning til nærværende opfindelse, hvor elementerne er eftergivende, først og fremmest ved bøj-15 ning af elementerne over i det mindste en del af længden af de afgrødeindgribende dele.

I en foretrukket udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er der organer til ændring af afgrø-\ destrømmen gennem passagen og til accelerering eller 20 retardering af afgrøden i forhold til transportorganerne, Herved sikres den for konditioneringen nødvendige relative bevægelse på effektiv måde.

Organerne til ændring af afgrødestrømmen kan hensigtsmæssigt være monteret således, at de under 25 driften er stationære i forhold til rammen for at virke bremsende på afgrødens bevægelse gennem passagen.

Til intensivering af konditioneringen kan transportorganerne og organerne til ændring af afgrødestrømmen udgøres af henholdsvis primære og sekun-30 dære konditioneringsorganer med børstelignende struktur. Herved kan der foregå en relativ bevægelse mellem afgrøden og begge konditioneringsorganerne.

Organerne til ændring af afgrødestrømmen og transportorganerne kan med fordel være rotorer, der 35 er placeret i hovedsagen over for hinanden på hver sin 150362 π side af afgrødepassagen og er indrettet til at drives med forskellige periferihastigheder og/eller bevægelsesretninger. De omtalte organer behøver dog ikke at være nøjagtigt modstående, men kan f.eks. være noget 5 forsat for hinanden i afgrødens generelle bevægelsesretning. Det vil endvidere forstås, at forskellige periferihastigheder kan opnås ved ens omdrejningshastigheder, nemlig når rotorerne ikke har ens diameter, og at periferihastighederne kan være lige stor men mod-10 satrettede.·

En speciel udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at det foruden de nævnte (primære) konditioneringsorganer har sekundære konditioneringsorganer, der også har børstelignende struk-15 tur med samme særtræk som de primære konditioneringsorganer, at de primære og de sekundære konditioneringsorganer begge er rotorer og er placeret i hovedsagen over for hinanden på hver sin side af afgrødepassagen, at rotorerne er indrettet til at rotere med modsat om-20 løbsretning og med ens omløbshastighed ved enderne af konditioneringselementerne, og at rotorerne er tilstrækkeligt tæt ved hinanden og elementerne tilstrækkeligt stive til at bevirke konditionering af afgrøden navnlig ved en spiddende virkning af elementernes ender, 25 idet elementerne på hver af rotorerne tvinger afgrøden ind på sidserne af elementerne på den anden rotor. Et sådant apparat kan give en fuldt tilfredsstillende konditionering, selv om ingen af rotorerne i dette tilfælde virker bremsende på afgrødestrømmen. Specielt 30 kan det foretrækkes, at rotorerne er placeret så tæt ved hinanden, at deres konditioneringselementer overlapper hinanden, at konditioneringselementerne på hver af rotorerne er anbragt i rækker på tværs af afgrødestrømmens bevægelsesretning, og at rotorerne er indret-35 tet til at drives således, at elementrækkerne på hver af rotorerne griber ind i den anden rotors rækkemellemrum.

12 150362 I det mindste nogle konditioneringselementer på modstående konditioneringsorganer ligger hensigtsmæssigt i planer, der er fælles for de modstående elementer, og som flugter med afgrødens generelle bevægelses-5 retning gennem afgrødepassagen. Hvor de to konditioneringsorganer er rotorer med vandrette akser, foretrækkes det altså, at i det mindste nogle elementer af de modstående konditioneringsorganer er placeret i fælles, lodrette planer, der er parallelle med afgrødens hoved-10 bevægelsesretning gennem afgrødepassagen.

To modstående konditioneringsorganer kan være således placeret, at enderne af deres elementer enten har en vis indbyrdes afstand eller overlapper hinanden eller eventuelt netop berører hinanden under de-15 res indbyrdes bevægelse.

I praksis har det vist sig fordelagtigt med et mellemrum på maksimalt 50 mm, fortrinsvis 30 mm, og en maksimal overlapning på 30 mm, fortrinsvis 20 mm.

Navnlig hvor der er tale om overlapning, er 20 konditioneringslementerne fortrinsvis eftergivende i retninger, der ligger i mere end ét plan. Det må dog foretrækkes, at elementernes hovedudbøjning under driften foregår i afgrødens generelle bevægelsesretning gennem afgrødepassagen.

25 Den relative bevægelse mellem de forskellige konditioneringsorganer og afgrøden bør altså foregå hovedsagelig i afgrødestrømmens retning gennem passagen, men en vis tværrettet bevægelse af afgrøden kan dog forekomme.

30 Elementerne i konditioneringsorganet eller i mindst ét af konditioneringsorganerne har fortrinsvis en sådan tæthed og fordeling, at i hovedsagen ingen af-.grøde kan passere konditioneringsrganet uden at modtage konditioneringsbehandling af elementerne. Ele-35 menterne kan have en hovedsagelig ensartet fordeling på konditioneringsorganet, men navnlig hvor dette er en 150362 13 rotor kan elementerne også være anbragt i grupper, der ligger som rækker parallelt med rotorens akse og vinkelfordelt omkring rotoren. Hver række kan indeholde mellemrum, gennem hvilke afgrøden kan passere, og grup-5 perne af elementerne kan være således forskudt fra den ene række til den næste, at mellemrummene i den ene række er effektivt blokeret af en eller flere grupper af elementer i naborækkerne. Grupperne af elementerne kan således være anbragt i et spiralmønster, men andre 1 o mønstre kan også anvendes. Hovedsagen er, at der under rotorens rotation ikke forekommer åbne baner, som afgrøden kan passere uden at få konditioneringsbehandling.

Den samme virkning kan på analog måde sikres, dersom konditioneringsorganet er stationært.

15 Samme fordel kan opnås ved, at elementerne i mindst ét af konditioneringsorganerne er anbragt i et område, der strækker sig både på tværs af og i afgrødens generelle bevægelsesretning gennem passagen.

Elementerne er fortrinsvis tilstrækkeligt stive 20 til at trænge ind i og bevæge sig gennem i det mindste en del af afgrødestrømmen gennem passagen, Så at de udøver en slibende virkning på afgrødens overflade.

En række yderligere særtræk ved apparatet ifølge opfindelsen fremgår af patentkravene og er forklaret 25 ved forskellige udførelsesformer, der er illustreret på tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk sidebillede af et apparat ifølge opfindelsen til konditionering af afgrøde, fig. 2 det i fig. 1 viste konditioneringsappa-30 rat set bagfra, fig. 3 et perspektivbillede, der i detaljer viser grupper af konditioneringselementer, der udgør en del af det i fig. 1 og 2 viste konditioneringsapparat, fig. 4 et perspektivbillede af undersiden af en 35 stationær del af afgrødekonditioneringsapparatet i fig. 1, 2 og 3, 150362 14 fig. 5, 6 og 7 en gruppe eller et bundt kondi-tioneringselementer set fra to på hinanden vinkelrette sider og i endebillede, fig. 8(a) et skematisk sidebillede af et afgrø-5 dekonditioneringsapparat svarende til det i fig. 1 viste, men indrettet til brug i forbindelse med en båndmejer, fig. 8(b) det samme apparat set skråt forfra, fig. 8(c) et skematisk sidebillede i lighed méd 10 fig. 8(a) af et modificeret apparat med modsat omdrejningsretning for en konditioneringsrotor og med en ekstra rotor til afstrygning af afgrøde, fig. 9(a) et sidebillede af de væsentligste dele af et konditioneringsapparat ifølge opfindelsen med et 15 sekundært, roterende konditioneringsorgan, fig. 9(b), 9(c), 9(d) og 9(e) modifikationer af det i fig. 9(a) viste apparat, hvor stillingen af det sekundære konditioneringsorgan er flyttet og i fig.

9(c) yderligere har modsat omdrejningsretning, 20 fig. 10 og 10(a) skematiske billeder af et konditioneringsapparat i lighed med skivemejere til afgrødeafskæring, fig. 11 et skematisk sidebillede af en udførelsesform for konditioneringsapparatet med en alternativ 25 form for et sekundært konditioneringsorgan, fig. 12 et skematisk sidebillede af en modifikation af afgrødekonditioneringsapparatet i fig. 11 i kombination med en skivemejer, fig. 13 et skematisk sidebillede af en modifika-30 tion af afgrødekonditioneringsapparatet i fig. 12 i kombination med en båndmejer, fig. 14 et skematisk sidebillede af et afgrøde-konditioneringsapparat med en børstevalse i anden udførelse end vist i fig. 1-10, 35 fig. 14(a) en noget modificeret børste af samme type som børstevalsen i fig. 14, 150362 15 fig. 15-19 skematiske sidebilleder af yderligere udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen, idet fig. 18(a) viser en detalje af et element i fig. 18, fig. 20 et perspektivbillede af en roterende bør-5 ste, der er specielt egnet til brug i det i fig. 16 viste apparat, fig. 21 et perspektivbillede af en yderligere roterende børste, der er noget modificeret i sammenligning med børsten i fig. 20, 10 fig. 22 et alternativt konditioneringsorgan, der er egnet til brug i de i de foregående figurer viste udførelsesformer, og fig. 23 en alternativ børstedel, der kan anvendes i kombination med yderligere, tilsvarende børste-15 dele på samme måde som vist i fig. 22.

I fig. 1 er der skematisk i sidebillede og delvis i snit vist et afgrødekonditioneringsapparat 11 med en drevet, roterende børste 12, der er dækket af en skærm eller hætte 13, som sammen med børsten afgrænser 20 en passage 14, gennem hvilken afskåret afgrøde kan transporteres af børsten 12. En bueformet stationær børste 15 er fastgjort til undersiden af hætten 13 og virker bremsende på afgrødestrømmen gennem passagen 1 4.

25 Hver af børsterne 12 og 15 udgør et konditio neringsorgan som omtalt i det foregående og omfatter rækker af hovedsagelig stive, elastiske, langagtige konditioneringselementer 10, der i den følgende beskrivelse vil blive omtalt som børstetråde. Børstetrå-30 dene 10 kan f.eks. være af polypropylen, glasfibre, carbonfibre eller nylon og kan være imprægneret eller belagt med metalliske eller mineralske slibemidler og have separat fremstillede slidspidser. For den roterende børste 12's vedkommende vil børstetrådene 35 10 som vist i figuren give efter hovedsagelig i ret ning modsat urviserne, når børsten roterer i retning 1503S2 16 af den viste pil, medens den stationære børste 15's børstetråde vil fjedre ud i modsat retning.

Børsterne 12 og 15 kan hver udgøres af et antal alternative arrangementer, som beskrives i det følgende, 5 men for enkeltheds skyld vil udførelsesformen først blive beskrevet med børsterne 12 og 15 konstrueret på samme måde.

Fig. 2 viser et perspektivbillede bagfra af den roterende børste 12 og den stationære børste 15, 10 idet børsterne ses inde under den bageste del af hætten 13.

Fig. 3 viser en detalje af en konstruktion af monteringsorganer for trådene, og fig. 4 viser en detalje af konstruktionen af den stationære børste 15.

15 Med henvisning til fig. 2 og 3 skal først kon struktionen af den roterende børste 12 beskrives.

Børsten 12 består af en støtterotor 16 med otte akseparallelle vinkeljern 17, der er fastgjort mellem endeplader 18'. Støtterotoren 16 er monteret dre-20 jeligt.i en ikke vist hovedramme for apparatet, hvilken ramme bærer et par roterende skæretromler 19, der er vist i fig. 1. Skørterne 20 og skæreelementerne 22 på tromlen 19 kan ses i fig. 2 under den roterende børste 12.

25 Hvert vinkeljern 17 bærer en række gruppevis samlede tråde 10, der i hver gruppe eller bundt er bukket til U-form, og som er fastgjort til vinkeljernet 17 ved hjælp af en bolt 23, der stikker gennem en støtte- eller beskyttelsesbøsning 24 for hver gruppe.

30 Bøsningen består fortrinsvis af armeret gummirør, der i det ydre gummilag er armeret ved hjælp af fibertråde, som forløber i længderetningen af røret eller slangen.

Som vist i fig. 3 sammentrykker den enkelte bolt 23 bøsningen 24 lidt og tilvejebringer et bundt i hoved-35 sagen parallelle tråde, der er fordelt med en vis grad af tilfældighed ved spidserne. Grupperne af børstetråde 150362 17 10 er boltet til den radialt fremstående flange af vinkeljernet 17 og på den side af flangen, der vender modsat rotorens omdrejningsretning. Under brugen beskytter den forreste væg af hvert vinkeljern 17 den ne-5 derste del af gruppen af børstetråde 10 i vinkeljernet.

I fig. 4 er der vist et perspektivbillede fra undersiden af den stationære bøsning 15 fra fig. 1 og 2. Grupperne af tråde 10 kan være identiske med 10 trådgrupperne, der er vist i fig. 3, bortset fra at vinkeljernene 17 er boltet til en støtteplade 25, der er fastgjort på undersiden af hætten 13.

I fig. 2, 3 og 4 er trådene 10 vist med cirkulært tværsnit. Et sådant tværsnit giver en tilfreds-15 stillende ydelse, men et foretrukket tværsnit er tre-fliget. Et sådant tværsnit er vist i fig. 5, 6 og 7, der også viser en alternativ form for montering af grupperne af tråde 10. Grupperne af tråde fastholdes i de beskyttende bøsninger 24 ved hjælp af to bolte 20 23' og 23", og den ydre bolt 23' har en indvendig afstandsskive 26, der holder trådene på hver side af skiven i to separate grupper, i stedet for i form af en enkelt gruppe, der stikker frem på bøsningen 24, som vist i fig. 2, 3 og 4.

25 I det følgende skal omtales princippet for drif ten af apparatet, der er vist i fig. 1-4, hvor kondi-tioneringsapparatet 11 er placeret bag ved en roterende tromlemejer, og hele aggregatet enten er monteret på en traktor eller er trukket af en traktor på 30 kendt måde, idet det drives fra et kraftudtag på traktoren. Under brugen transporteres den afskårne afgrøde fra skæreorganet 19 ind i passagen 14 af den roterende børste 12. Tilstedeværelsen i passagen 14 af den stationære børste 15 afbremser den trans-35 porterede afgrøde og bevirker derved et slip mellem den- 150362 18 ne og den roterende børste 12. Herved opnås relativbevægelsen af afgrøden bagud i forhold til trådene i den roterende børste 12 og fremefter i forhold til trådene i den stationære børste 15. Denne bevægelse be-5 virker, at trådene i begge børsterne 12 og 15 konditionerer afgrøden ved bearbejdning af dennes overflade. Konditioneringsvirkningen vil variere alt efter afgrødens art og driftsbetingelserne, men det antages, at konditioneringen normalt gennemføres af trådene i 10 brøsterne, der sliber på overfladerne af afgrøden, omend i nogle tilfælde overfladebeskadigelse med talrige læsioner og mange bløde slag af spidserne af kondi-tioneringselementerne også kan bevirke overfladebearbejdning. Formålet med denne overfladekonditionering af 15 afgrøden er fjernelse eller forskydning af voksen på overfladen og overfladebeskadigelse af det yderste lag.

Rotoren 12 bringes fortrinsvis til rotation med en sådan hastighed, at den kaster afgrøden af, så at denne falder ned på jorden. I nogle tilfælde kan der 20 være en særlig afstrygningsrotor til at afstryge afgrøde, der måtte blive hængende ved rotoren, når trådene nærmer sig den buede, nedadrettede del af deres bane.

En sådan afstrygningsrotor vil arbejde i samme omdrejningsretning som rotoren 12. Afgrøde fra kondi-25 tioneringsapparatet falder ned på stubbene i et løst samlet skår eller streng af afgrøde, der har god modstandsevne mod at sætte sig eller falde sammen.

Konditioneringsorganerne ifølge opfindelsen kan varieres på mange måder, og der skal nu beskrives for-30 skellige udførelsesformer for sådanne organer. De forskellige konditioneringsorganer eller børster kan udskiftes i de forskellige, beskrevne udførelsesformer for apparatet.

I fig. 4 er grupperne af tråde 10 anbragt 35 temmelig tæt ved hinanden, og grupperne i efter hinanden følgende rækker er forsat for hinanden, så at en gruppe i én række dækker for mellemrummet mellem to grupper i 150362 19 en efterfølgende række. Grupperne på den roterende børste 12 er på tilsvarende måde forsat for hinanden.

Grupperne kan være placeret mere eller mindre langt fra hinanden i rækkerne, og mellemrummene mellem grup-5 perne i én række kan være dækket af forskudte grupper i de næste to eller flere rækker i stedet for blot naborækken. Med et sådant arrangement kan det være fordelagtigt at anbringe grupperne af tråde i skrueformede mønstre, så at de giver afgrøden en vis bevægelse 10 i den roterende børstes aksialretning, altså på tværs i forhold til passagen 14.

Fig. 8(a) og 8(b) viser et konditioneringsorgan ifølge opfindelsen, hvor et sådan skrueformet mønster af trådgrupper er anvendt i forbindelse med en bånd-15 mejer 39. En sådan båndmejer 39 omfatter et fladt hus 28, hvori der er placeret to hjulskiver 27, omkring hvilke der er lagt et bånd 30, der bærer udadrettede knive 31. Konditioneringsapparatet 11 arbejder på samme måde som beskrevet med henvisning til 20 fig. 1, idet børsterne 12 og 15 er angivet skematisk med samme henvisningstal som i de foregående figurer.

I fig. 8(b) er vist en hovedramme 32, som bærer konditioneringsapparatet 11 og båndskæreorganet 39, der drives fra kraftudtaget af den traktor, hvorpå 25 rammen 32 er monteret.

Hvor der anvendes en roterende børste 12 i forbindelse med et båndskæreorgan 39, opnås der to særlige fordele ud over den forbedrede konditionering af afgrøden. For det første kan trådene eller tråd-30 grupperne anbringes i et skrueformet mønster omkring aksen for den roterende børste, så at denne udøver en siderettet kraft på afgrøden parallelt med aksen for den roterende børste og i en retning modsat den siderettede kraft, der af knivene 31 udøves på afgrøden.

35 En sådan kompenseringskraft på afgrøden kan bevirke en forbedret skæring og en forbedret transport af afgrøden 150382 20 bort fra skæreorganerne. En anden fordel er, at børsten kan indrettes til at gribe afgrøden, før denne afskæres, og at holde den an mod knivene i båndskæreorganet, så at der tilvejebringes en vis overklipningsvirkning.

5 I fig. 8(c) er der vist en modifikation af det i fig. 8(a) og 8(b) viste apparat, hvor omdrejningsretningen for den roterende børste 12 er vendt, så at denne børste leder afgrøde fra båndmejeren 39 hen over toppen af dennes hus 28 i stedet for at løfte 10 afgrøden op over rotoren 12. Bag ved huset 28 er der en stationær børste 15, der virker som konditionerings-organ, og som tilvejebringer en konditioneringsvirkning svarende til virkningen af den stationære børste 15 i de foregående udførelsesformer. I denne udførelses-15 form afgrænses passagen 14, gennem hvilken afgrøden transporteres, altså mellem den roterende børste 12 og toppen af huset 28. Bag ved den stationære børste 15 er der en afstrygningsrotor 18, der har samme omdrejningsretning som den roterende børste 12 og af-20 stryger afgrøde fra denne børste og leder den nedad mod jorden.

De to ovenfor anførte fordele i forbindelse med kombination af den roterende børste 12 og en båndmejer 39 opnås også ved modifikationen i fig. 8(c) og 25 forstærkes ved den bagudgående, "underfalds"-retning af rotationen af rotoren 12.

I apparaterne ifølge fig. 1-8(c) indvirker den stationære børste 15 bremsende på afgrødestrømmen, så at denne på vejen gennem passagen 14 får et vist 30 slip i forhold til såvel den stationære børste 15 som den roterende børste 12.

Fig. 9(a) viser en udførelsesform, hvor organet til indvirkning på afgrødestrømmen er aktivt i stedet for at være passivt eller stationært. I denne udførel-35 sesform er konditioneringsapparatet 11 bestemt til at blive trukket af en traktor og til konditionering af 21 150382 tidligere afskåret afgrøde, der ligger på jorden, men det kan også anvendes i forbindelse med skæreorganer til skæring af stående afgrøde. Konditioneringsappa-ratet 11 har flere elementer fælles med de tidligere 5 omtalte apparater, og sådanne fælles elementer vil blive angivet med samme henvisningstal. Apparatet 11 omfatter en roterende børste 12, der er monteret i lejer 34 på en hovedramme 32, der er bevægelig hen over jordens niveau 35 i retning fra højre mod 10 venstre i figuren, som markeret med en pil, og den roterende børste 12 er koblet til kraftudtaget på den trækkende traktor og er indrettet til at drives i retning med urviseren, som angivet med en pil.

Hætten eller skærmen 13 ligger hovedsagelig 15 foran rotoren 12 og er ved sin overkant forbundet med et støtteelement 36, hvis placering kan angives som "klokken 11" i forhold til rotoren 12. Over og lidt til højre for elementet 36 er der placeret et andet konditioneringsorgan i form af en anden roterende 20 børste 37, der er konstrueret på lignende måde som den roterende hovedbørste 12 men har mindre diameter og et færre antal rækker af trådgrupper omkring rotoren. Den roterende børste 37 er monteret drejeligt i lejer 38 på et øvre element i apparatets 25 hovedramme 32. Den roterende børste 37' er sammenkoblet med udvekslingen til hovedbørsten 12 og er indrettet til at drives i modsat retning af hovedrotoren 12’s omdrejningsretning, som angivet med en pil.

30 I forskellige arrangementer af denne udførel sesform kan den anden rotor 37 være placeret i forskellige vinkelstillinger i forhold til rotoren 12, fortrinsvis mellem "klokken 9" og "klokken 12". Andre faktorer, der kan varieres, er de relative og de ab-35 solutte rotationshastigheder for børsterne 12 og 37, 150362 22 børstediametrene og graden af den indbyrdes afstand eller overlapning af enderne af de modstående tråde i de to børster.

Den anden børste 37 kan indvirke således på 5 afgrødestrømmen, at denne får et passende slip i forhold til begge børsterne, nemlig ved en forskel i disses periferihastighed.

I fig. 9(a) er trådene monteret på samme måde som ifølge fig. 2, 3 og 4 eller fig. 5, 6 og 7. Som 10 eksempel kan diameteren af den roterende børste 12 være 560 mm, og diameteren af den anden roterende børste 37 kan være 410 mm. Som eksempel på områderne for de diametre, der kan anvendes, kan diameteren af den nederste rotor 12 ligge inden for området 360 mm 15 til 700 mm, og diameteren af rotoren 37 kan ligge inden for området 700 mm til 360 mm. Periferihastigheden for rotoren 12 er fortrinsvis fra 10-40 m/s, hensigtsmæssigt ca. 24 m/s, og forskellen mellem de to børstevalsers periferihastigheder ligger inden for 20 ± 50%, fortrinsvis ± 30%. Hvor den anden rotor 37 har en større periferihastighed end rotoren 12, virker børsten 37 accelererende på afgrøden i forhold til hovedrotoren 12, men den kan også løbe med en mindre hastighed for at virke bremsende på afgrøden.

25 Fig. 9(b) viser skematisk et noget modificeret arrangement af udførelsesformen i fig. 9(a), hvor rotoren og hættens udformning er ændret.

Fig. 9(c) viser skematisk en modifkation af udførelsesformen i fig. 9(a), hvor den anden rotor 37 30 har samme omdrejningsretning som hovedrotoren 12.

Den anden rotor 37 er placeret i stillingen "klokken 9", og hætten 13 i fig. 9(a) er erstattet af en todelt hætte omkring hovedrotoren. En plade 103 ligger vandret over børsten 12 og afgrænser sammen med denne 35 en nedstrømsdel 14a af passagen, medens en buet front- 150362 23 plade 105 ligger foran børsten 37 og sammen med denne afgrænser en opstrømsdel 14b af afgrødepassagen.

Under brugen roterer begge børster 12 og 37 i retning med uret, men den anden børste 37 har en væsent-5 lig lavere periferihastighed end hovedbørsten 12. De to børster konditionerer derved afgrøden generelt på samme måde som beskrevet i forbindelse med de foregående udførelsesformer, og de virker hver for sig som af-stryger for den anden.

10 Fig. 9(d) viser et afgrødekonditioneringsappa- rat 11 af en tilsvarende konstruktion som apparatet 11 i fig. 9(c), men den anden børste 37 har modsat omdrejningsretning i forhold til hovedbørsten 12, og samtidig er forpladen 105 kortere og anbragt såle-15 des, at den ender lidt bag ved og i afstand fra den øverste frembringer i den anden børste 37. Apparatet 11 virker på tilsvarende måde som apparatet 9(c), bortset fra at de mod hinanden rettede tråde i børsterne 37 og 12 bevæger sig i samme lineære retning, men 20 med forskellig hastighed. Fig. 9(e) viser en yderligere alternativ udførelsesform svarende til fig. 9(d).

Afgrødekonditioneringsapparatet i fig. 9(c) og 9(d) kan anvendes til opsamling og konditionering af tidligere afskåret afgrøde, men kan også kombineres 25 med et mejeapparat som ved de foregående udførelsesformer.

Som vist i fig. 9(e) kan der også anvendes to børster, der kan være af samme størrelse og kan drives med ens periferihastighed og retning, og hvor rækkerne 30 af trådgrupper 10 indgriber mellem hinanden som tænderne i to tandhjul.

Fig. 10 viser skematisk et sidebillede, delvis i snit, af en modifikation af det i fig. 1 viste afgrødekonditioner ingsapparat, hvor tromlemejeren 19 er er-35 stattet af en skivemejer 29. Hætten 13 er i sammenligning med fig. 1 forlænget fremad og strækker sig hen over skivemejeren 29. Apparatet i fig. 10 har des- 150362 24 uden en afstrygerrotor 18, der roterer i samme retning som den roterende børste 12 og med sire fortrinsvis elastiske vinger virker til afstrygning af afgrøde fra børsten 12.

5 Fig. 10(a) viser en modifikation, hvor børste- transportorganerne er udformet til at passe til formen af en skivemejer. Et tilsvarende arrangement kan anvendes ved tomlernejere.

Det i fig. 11 viste apparat har en stationær bør-10 ste 15, der er bueformet og lejret svingbart ved 16 i hætten 13 ved den forreste ende af passagen 14, og som strækker sig bagud langs passagen og afbremser afgrødestrømmen gennem denne. Den bageste ende af børsten hviler mod fjederende støtteorganer 17', der 15 udgår fra hætten 13 og er indstillelige til variation af vinkelstillingen af børsten 15 omkring det forreste omdrejningspunkt 16. Eventuelt er der en afstrygningsrotor 18 til at fjerne konditioneret afgrøde fra børsten 12 og afgive det på jorden i et skår eller en 20 streng af afgrøde. Børsten 15 i fig. 11 kan have samme form som beskrevet med henvisning til fig. 1 og andre figurer, eller den kan omfatte individuelle tråde, der ikke er anbragt i grupper, og som har noget større diameter end de i det tidligere beskrevne. En 25 sådan børste beskrives mere detaljeret i det følgende med henvisning til fig. 22.

Det afgrødekonditioneringsapparat 21, der er vist i fig. 12, afviger fra det i fig. 11 viste ved, at den stationære børste 15 er plan, og endvidere er 30 dette konditioneringsapparat kombineret med en skivemejer 29 i stedet for tromlemejeren 19 i fig. 11. Kombinationen af mejer og konditioneringsapparat i fig. 12 arbejder i hovedsagen på samme måde som apparatet i fig. 11, bortset fra den måde hvorpå afgrøden afskæres og 35 afgives til afgrødekonditioneringsapparatet fra skivemejeren.

150362 25

Fig. 13 viser et afgrødekonditioneringsapparat 31, der er modificeret i forhold til det i fig. 12 viste, idet skivemejeren 29 er erstattet af en båndmejer 39.

5 Fig. 14 og 14(a) viser et afgrødekonditionerings- apparat 41, der kan anvendes enten til opsamling af skåret afgrøde fra jorden, konditionering af afgrøden og aflægning af denne i et skår eller i kombination med et mejeapparat som vist i fig. 11-13. I denne for-10 bindelse bemærkes det, at afgrødekonditioneringsappa-raterne i fig. 11-13 let kan indrettes som opsamlingskonditioner ingsapparater ved fjernelse af skæreappara-tet og passende valg af roterende børster. Modifikation af hætten 13 kan også være nødvendig for at sikre kor-15 rekt indføring af den opsamlede afgrøde i passagen 14.

Den i fig. 14 viste børste er anvendelig også i et konditioneringsapparat med to modstående børster.

Afgrødekonditioneringsapparatet 41 i fig. 14 afviger fra afgrødekonditioneringsapparatet i fig. 11 20 ved, at den roterende børste 12 har en anden opbygning, at understøtningen 17 for den stationære børste 15 ikke er fjedrende, og at afstrygningsrotoren 18 er udeladt.

Fig. 15 viser et afgrødekonditioneringsapparat 25 51 med en roterende børste 12, der på overfladen har flere akseparallelle ribber 2c med to rækker udstik kende polypropylenstænger eller -tråde 2d med en tykkelse på 6 mm. Hvert par hosliggende stænger eller tråde 2d udgøres af benene af et U-formet materiale-30 stykke, hvis basis er fastgjort i vedkommende ribbe 2c.

På lignende måde viser fig. 16 et afgrødekonditioneringsapparat 61 med en roterende børste 12, der har akseparallelle ribber 2c på en cylindrisk 35 tromle 2a. Disse ribber 2c har en plan, radialt rettet bagside og en lavere, ligeledes plan og radial 26 1S0362 forside samt en mellemliggende, konveks buet overside. Børstetråde 2b stikker radialt frem umiddelbart foran forsiden og kan bestå af cylindriske polypropylentråde med en diameter på 3 mm eller trefligede polypropylen-5 tråde med en diameter på 3 mm i hver flig. Der er fortrinsvis ca. 50 af de cylindriske tråde eller 6-8 af de trefligede tråde i hvert bundt. Bundtet er bøjet til U-form, og dets basis er fastspændt til forsiden af ribben 2c ved hjælp af en ikke vist metalplade på 10 tilsvarende måde som beskrevet med henvisning til fig. 3. Under brugen udgør ribberne 2c en skærm for den nederste del af de følgende børstetråde 2b, og den buede overside af ribberne 2c begrænser trådenes tilbageføring.

15 I fig. 17 er vist et afgrødekonditioneringsap- parat med en roterende transportør 72 bestående af en tromle 72a med akseparallelle ribber 72b, der har trapezformet tværsnit, så at de let slipper afgrøde, der under transporten konditioneres af den statio-20 nære børste 15.

Apparatet 71 kan suppleres med en roterende pick-up børste eller andre organer til at løfte afskåret afgrøde op fra jorden og ind i passagen 14.

Apparatet 71 er dog navnlig bestemt til brug i for-25 bindelse med et mejeapparat. Det arbejder på lignende måde som apparatet i fig. 11, bortset fra at rotoren 72 har ribbekanter i stedet for trådender.

I fig. 18 er der vist et afgrødekonditionerings-apparat 81 med en drevet, roterende børste 82 sva-30 rende til den tidligere beskrevne børste 12. En ledeplade 83 strækker sig i hovedsagen vandret hen over børsten 82 til sammen med denne at afgrænse en ned-strømsdel 84a af en afgrødepassage. Dennes opstrømsdel 84b er afgrænset mellem børsten 82 og en bue-35 formet frontplade 85, der er indstilleligt monteret 27 t50362 til variation af afstanden fra børsten 82. Mellemrummet mellem pladerne 83 og 85 giver tilgang for luft til passagedelen 84a. Ved opstrømsenden har pladen 85 en skrå begrænsningsplade 86, der har en fortandet 5 kant vendende mod børsten 82, se fig. 18(a). Pladen 86 virker bremsende på afgrødestrømmen ind i passagen 84b, så at der opstår slip mellem afgrøden og børsten 82. Dette slip bevirker en slibning af afgrøden mod trådene i børsten 82 og mod den fortandede kant af 10 pladen 86, hvorved afgrøden konditioneres.

I fig. 19 er der vist et afgrødekonditionerings-apparat 91, der er indrettet til opsamling og konditioner ing af tidligere slået afgrøde, men det kan dog let tilpasses til brug i forbindelse med et mejeapparat, 15 idet en indsugningsplade 96 erstattes med en kortere plade eller helt fjernes. Børsten 92 i apparatet 91 kan være enhver af de ovenfor beskrevne roterende børster. På tilsvarende måde kan børsten 95 være enhver af de ovenfor beskrevne stationære børster, men den 20 i fig. 4 viste konstruktion foretrækkes.

Børsten 95 er monteret svingbart ved 98a til en støtteplade 98, og en fjeder 99 mellem denne støtteplade og den nederste ende af børsten 95 virker til at trykke dennes øverste ende mod et stop 98b på 25 pladen 98. Indsugningspladen 96 hænger ned under børsten og er faststående i forhold til støttepladen 98. En buet afbøjningsplade 97 leder konditioneret afgrøde fra passagen mellem børsten 92 og en hætte 93 bort i hovedsagelig vandret retning ved afgangen 30 fra konditioneringsapparatet. Pladen 97 bevirker, at afgrøden aflægges i et mere løst skår, end hvis den faldt eller blev kastet direkte ned på jorden.

Under brugen arbejder apparatet 91 på tilsvarende måde som apparatet 41 i fig. 14, bortset fra at 35 den affjedrede og svingbare montering af børsten 95 automatisk kompenserer for variationer i afgrødens tilførselshastighed .

150362 28 I fig. 14 og 14(a) har den roterende børste endeplader, mellem hvilke der er fastspændt metalringe, i hvis periferi der er indklemt eller på anden måde fastgjort grupper 2b af polypropylentråde. Pig.

5 14(a) viser, at trådene 10's gruppeinddeling er skjult af endepladerne 2a. Trådene kan have cirkulært tværsnit med diameter 3 mm eller fortrinsvis trefliget tværsnit svarende til tre sammensvejste, parallelle tråde med 3 mm tværsnit. Der er fortrinsvis ca. 10 10 af de cylindriske tråde eller 4-6 af de trefligede 2 tråde pr. cm .

I fig. 21 er der vist en børste med samme hovedkonstruktion som den i fig. 20 viste men med bagud buede stænger 2j til beskyttelse af børstetrådene 15 2b. Stængerne 2j er parvis placeret på hver sin side af børstetrådene 2b, hvorved disse kan bøje sig tilbage mellem stængerne men er beskyttet mod overdreven sideudbøjning og slagbeskadigelse fra sten eller andre hindringer.

20 Fig. 22 og 23 viser egnede børstedele til brug som stationære børster 15 i apparaterne i fig. 11-16 og 19.

I fig. 22 har børstedelen 165 en fundamentplade 161, hvorfra der stikker to rækker af polypropy-25 lenstænger 162 frem. Stængerne 162 udgøres af enderne af U-formede stangstykker, der er fastgjort i fundamentpladen 161 som vist punkteret i fig. 22 og er således placeret, at stængerne 162 i den ene række er forskudt i forhold til stængerne 162 i den 30 anden række.

En børstedel 185 i fig. 23 har flere polypropylenstænger 182a, der sidder som tænderne i en kam og er forbundet med en fælles fundamentplade 182b, der er fastspændt på et vinkelprofil 183 ved hjælp af en 35 spændeplade 184 og bolte 186. En lignende konstruk- 29 150382 tion kan anvendes som del af den roterende børste i af-grødekonditioneringsapparaterne i de foregående figurer.

Til børsterne kan der anvendes andre materialer end polypropylen, når disse materialer blot har ønsket 5 stivhed og slidegenskaber, som f.eks. nylon. Endvidere kan trådene eller stængerne have andre tværsnitsformer end den cirkulære eller trefligede, f.eks. kan de være ringformede, trekantede, rektangulære eller kvadratiske, og de kan være fastgjort til børsten på enhver 10 passende måde.

De roterende hovedbørster 12 og den rotérende transportør 72 kan typisk have en total diameter på 560 mm og kan roteres med 500-1000 omdr./min. Børsternes aksiale længde ligesom også længden af børsterne 15 15 og pladen 96 vælges med hensyntagen til den ønske de bredde af afskåret afgrøde, der skal konditioneres, og hårdheden af den krævede behandling. Den fri længde af trådene eller stængerne i børsterne, såvel de roterende som de stationære, er mellem 50 og 100 mm.

20 De individuelle stænger eller børstetråde i hver række ligger med en indbyrdes afstand mellem 35 og 130 mm, og de hosliggende rækker ligger med en indbyrdes afstand på ca. 25 mm i de stationære børster og rækkerne 2d på hver ribbe 2c i apparatet 51, ca. 90 mm 25 i børsten 12 i apparatet 41, eller ca. 220 mm i børsten 12 i fig. 16.

Børsterotorerne er ikke begrænset til at anvendes kun i horisontal stilling. I praksis kan to modsat roterende børster, der er monteret lodret eller 30 hældende bagud, så at de dækker åbningen mellem tromlerne i mejeapparater med to tromler, være meget effektive og føre til meget simple arrangementer til formning af skåret. Endvidere behøver børsterne ikke at være cylindriske, men kan have enhver passende 35 form, f.eks. konisk.

Claims (23)

150362

1. Apparat til konditionering af afgrøde, hvilket apparat omfatter en ramme (13) med en passage (14) for afgrøde, der skal konditioneres, og med transportorganer (12) til ved bevægelse i forhold til rammen at le- 5 de afgrøde gennem passagen og at bevirke konditionering af afgrøden ved indgreb med og bevægelse i forhold til denne, kendetegnet ved, at de transporterende konditioneringsorganer har en børstelignende struktur med i hovedsagen vinkelret mod af- 10 grødestrømmen rettede, langagtige konditioneringsele-menter (10), der er indspændt ved deres bort fra afgrøden vendende ende og er indrettet til at konditionere afgrøden under den relative bevægelse, idet elementerne er elastisk eftergivende ved indgrebet med 15 afgrøden og er tilstrækkeligt stive til at fjedre tilbage til deres ikke-udbøjede stilling, nar de går fri af dette indgreb.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det har organer (15) til ændring af afgrøde- 20 strømmen gennem passagen (14) og til accelerering eller retardering af afgrøden i forhold til transportorganerne (12).

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at organerne (15) til ændring af afgrødestrømmen 25 er monteret således, at de under driften er stationære i forhold til rammen for at virke bremsende på afgrødens bevægelse gennem passagen.

4. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at transportorganerne (12) og organerne (15) til 30 ændring af afgrødestrømmen udgøres af henholdsvis primære og sekundære konditioneringsorganer med børstelignende struktur.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at organerne (15) til ændring af afgrødestrømmen 150362 og transportorganerne er rotorer (37, 12), der er placeret i hovedsagen over for hinanden på hver sin side af afgrødepassagen (14) og er indrettet til at drives med forskellige periferihastigheder og/eller bevægel-5 sesretninger.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at konditioneringsorganerne er rotorer, der er indrettet til at drives på en sådan måde, at modstående dele af disse har forskellige lineære hastigheder 10 og/eller bevægelsesretninger ved periferierne.

7. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at afgrødepassagen (14) er udformet mellem transportorganerne (12) og et hus (13), der strækker sig hen over disse.

8. Apparat ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at transportorganerne er en rotor (12).

9. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det foruden de nævnte (primære) konditionerings-20 organer (12) har sekundære konditioneringsorganer (37), der også har børstelignende struktur med samme særtræk som de primære konditioneringsorganer, at de primære og de sekundære konditioneringsorganer begge er rotorer og er placeret i hovedsagen over for hinanden 25 på hver sin side af afgrødepassagen (14), at rotorerne er indrettet til at rotere med modsat omløbsretning og med ens omløbshastighed ved enderne af konditione-ringselementerne (10), og at rotorerne er tilstrækkeligt tæt ved hinanden og elementerne tilstrækkeligt 30 stive til at bevirke konditionering af afgrøden navnlig ved en spiddende virkning af elementernes ender, idet elementerne på hver af rotorerne tvinger afgrøden ind på spidserne af elementerne på den anden rotor.

10. Apparat ifølge krav 9, kendetegnet ved, at rotorerne (12, 37) er placeret så tæt ved 150362 hinanden, at deres konditioneringselementer (10) overlapper hinanden, at konditioneringselementerne på hver af rotorerne er anbragt i rækker på tværs af afgrøde-strømmens bevægelsesretning, og at rotorerne er indret-5 tet til at drives således, at elementrækkerne på hver af rotorerne griber ind i den anden rotors rækkemellemrum.

11. Apparat ifølge et eller flere af kravene 4, 5, 6, 9 og 10, kendetegnet ved, at i det 10 mindste nogle konditioneringselementer (10) på modstående konditioneringsorganer ligger i planer, der er fælles for de modstående elementer, og som flugter med afgrødens generelle bevægelsesretning gennem afgrøde-passagen (14).

12. Apparat ifølge et eller flere af de fore gående krav, kendetegnet ved, at konditioneringselementerne (10) er eftergivende i retninger, der ligger i mere end ét plan.

13. Apparat ifølge et eller flere af de foregå-20 ende krav, kendetegnet ved, at elementerne (10) i konditioneringsorganet eller i mindst et af konditioneringsorganerne har en sådan tæthed og fordeling, at i hovedsagen ingen afgrøde kan passere gennem konditioneringsorganet uden at modtage konditione-25 ringsbehandling af elementerne.

14. Apparat ifølge et eller flere af de foregående krav, kendete.g net ved, at elementerne (10) er tilstrækkeligt stive til at trænge ind i og bevæge sig igennem i det mindste en del af afgrø- 30 destrømmen gennem passagen (14).

15. Apparat ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at elementerne i mindst ét af konditioneringsorganerne er anbragt i et område, der strækker sig både på tværs af og i 35 afgrødens generelle bevægelsesretning gennem passagen (14). 150362

16. Apparat ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at elementerne ligger i hovedsagen jævnt fordelt, og at elementerne 2 har en tæthed på 1-20 elementer pr. cm .

17. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-15, kendetegnet ved, at elementerne (10) er anbragt i indbyrdes adskilte grupper.

18. Apparat ifølge krav 17, kendetegnet ved, at elementerne i hver gruppe ved enderne 2 10 har en tæthed på 1-20 elementer pr. cm .

19. Apparat ifølge krav 17 eller 18, kendetegnet ved, at hver gruppe udgøres af et eller flere materialestykker, der er bukket til U-facon og fastgjort til et støttefundament i området 15 ved bukkestedet.

20. Apparat ifølge krav 17, 18 eller 19, kendetegnet ved, at elementerne (10) i en gruppe er understøttet og beskyttet ved fundamentet ved hjælp af en bøsning (24) af elastisk materiale.

21. Apparat ifølge et eller flere af de fore gående krav, kendetegnet ved, at et element (10) har en sådan elasticitet, at en belastning på 125 g ved spidsen af elementet med en fri længde på 100 mm fremkalder en forskydning af elementets 25 spids inden for området 6-10 mm.

22. Apparat ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at forholdet mellem siderne i et rektangel, der omslutter tværsnittet af et element (10), ikke overskrider 4:1.

23. Apparat ifølge et eller flere af de foregåen de krav, kendetegnet ved, at den maksimale tværsnitsdimension af et element (10) ligger i området 1-20 mm.