DK150101B - Fremgangsmaade til sletning af tegn, specielt ved overstrygning eller overslag paa de ikke oenskede tegn - Google Patents

Description

i 150101 o

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til sletning af tegn i en skrivende eller trykkende enhed, hvilken fremgangsmåde er af den i kravets indledning angivne art.

Til sletning af forkerte tegn måtte man før an-5 vende en eller anden form for radering eventuelt ved hjælp af et raderskjold, men dette var både tidskrævende og gav ofte et temmeligt dårligt resultat. Derfor var det et stort fremskridt, da man gik over til den sletningsmetode, der indebærer overstrygning eller overslag, der omfatter et 10 gentaget anslag af det ikke ønskede tegn med anvendelse af et dækkende materiale eller et klæbende bånd, der løfter det ikke ønskede tegn af papiret. En sådan overslagssletning er hurtigere og mere renlig end den gamle fremgangsmåde og i almindelighed resulterer den i et færre an-15 tal synlige sletninger i det færdige produkt.

Mange avancerede trykkende og skrivende maskiner har imidlertid ikke denne mulighed for sletning ved hjælp af overslag. En mulig grund for at denne ikke findes er at tegnplaceringens nøjagtighed for normale hurtigskrivere, 20 f.eks. skriveorganer med fjedertungehjul, ikke er tilstrækkelig til at opnå en fuldstændig sletning. Mens trykorganer med typeorganer af stangtype eller kugletype normalt justeres sådan, at de tillader et fornyet anslag inden for det trykte tegns bortløftningszone, d.v.s. inden 25 for - 0,005 cm fra det oprindelige anslag, kan middel- og højhastigheds-trykorganer (f.eks. sådanne der kan trykke med hastigheder, der overstiger 30 tegn pr. sekund) normalt ikke opvise en sådan overslagsnøjagtighed. For tungehjulsskrivere stammer dette nøjagtighedsproblem først og 30 fremmest fra vibrationerne i de lange smalle tunger og fra variationer i anslagsindretningen, og disse variationer adderes så til de normale variationer i vognindstillingen. Uafhængigt af årsagerne er det klart, at en betydende øget overslagsnøjagtighed kun er mulig med urimeligt høje om-35 kostninger. For at undgå ovennævnte problemer ved overslag til sletningsformål, kan man anvende en sletteteknik, der anvender bloktegn. Disse bloktegn har særligt udvalgte former, som enten enkeltvis eller samvirkende i grupper dækker anslagsfladen for ethvert trykt tegn. Denne specielle tegn- 0 2 150101 dækkende teknik kræver imidlertid ekstra slettetegn, som ikke kan anvendes til tryk- og skriveformål, og som forårsager problemer på grund af, at det er nødvendigt at øge anslagets kraft for at gøre sådanne tegn effektive 5 til sletning. De har nemlig forholdsvis store anslagsflader, og dette resulterer i skader på papiret, som kan ødelægge slutproduktets udseende.

På grund af ovennævnte problemer savner middel-og højhastighedstrykorganer normalt muligheder for slet-10 ning ved hjælp af overslag, og hvis ikke ønskede tegn er trykt, må disse derfor enten bortraderes eller overmales manuelt. Ellers må siden skrives om for at opnå en pæn kopi.

Det er opfindelsens formål at anvise en fremgangsmåde 15 ved middel- og højhastighedstrykorganer, eksempelvis fjedertungehjul, til sletning af ikke ønskede tegn ved hjælp af overslag på det ikke ønskede tegn.

Det angivne formål opnås med en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved 20 de i kravets kendetegnende del angivne foranstaltninger.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen udmærker sig således ved, at man i stedet for at forøge overslagets nøjagtighed i en skrivemaskine for at opnå en førsteklasses sletning af trykte tegn, kan opnå en kvalitetssletning med normale positionsnøjagtig- 25 heder ved med hensigt at ramme ved siden af det trykte tegn på en særlig måde. Man har fundet, at normal nøjagtighed for tegnplaceringen er hensigtsmæssig til opnåelsen af en fuldstændig sletning, hvis det ikke ønskede tegn udsættes for overslag med en lille forskydning til den ene side og 30 derefter til den anden side i fremføringsretningen. Dette antages at bero på, at en sådan ændring af anslagspositionen tillader typeorganets trykmønster at forblive i det væsentlige langs det trykte tegns markerede kontur, mens den samtidig udstrækker slettezonen langs den akse, hvor unøjagtig-35 heden i overslaget er mest markant, d.v.s. langs fremrykningsaksen. Ved denne dobbeltslagssletning er forskydningen 3 150101

O

på hver side af det trykte tegn hensigtsmæssigt en brøkdel af tegnfremrykningen, og det er fundet at en forskydning på mellem 2 og 20% af den gennemsnitlige tegnfremrykning er hensigtsmæssig for opnåelsen af en førsteklasses slet-5 ning. Det har vist sig, at inden for disse grænser bliver sletningen fuldstændig for alle de forskellige arter af standardtypesatser, hvilket givetvis er ønskeligt i sådanne maskiner, hvor typesatsen kan ændres.

I et her foretrukket udførelseseksempel på en til udø-10 velse af fremgangsmåden udformet skrivemaskine med en frem-rykningsdetaktor og med en fremrykningstæller eller kode til styring af vognpositionen, er fremrykningsdetektorens opløsningsevne en brøkdel (1/10 eller 1/12) af forskydningen af et tegn, og denne opløsningsevne udnyttes ved at anvende 15 standardfremrykningsstyreorganet ved udførelse af sletning.

Der frembringes fremrykningspositionskoder, som repræsenterer positioner, der ligger en brøkdel af den gennemsnitlige tegnfremrykning fra det uønskede tegns position, sådan at vognen kan drives til sådanne positioner ved hjælp af det 20 normale fremrykningsstyreorgan med den hensigt at slette ved hjælp af overslag. Andre funktioner, som typeorganslag og båndløftning, udløses hensigtsmæssigt automatisk som en del af slettefølgen, hvilket vil blive beskrevet senere. I en skrivemaskine med lager vælges tegnet hensigtsmæssigt 25 automatisk på basis af en kode i lageret, som svarer til den nominelle slettestilling.

Alternativt kan opfindelsens teknik udføres, ved at man flytter typebæreren til den position, der optages af det ikke ønskede tegn (og her er normal nøjagtighed til-30 strækkelig) og derefter anvender et separat styret skifteorgan på bæreorganet til at frembringe de nødvendige forskydningstilvækster for at kunne udføre en sletning ifølge opfindelsen. Det bør bemærkes, at enten typeorganet eller papirholderen eller begge kan forskydes for at frembringe 35 den relative bevægelse.

Til højhastighedsversionen af opfindelsen med fje-derhjulstrykorgan kan der anvendes en særlig indretning med dobbelt spole for anslagshammeren for at muliggøre et hurtigt andet anslag over det ikke ønskede tegn til sletningsformål.

4 150101

O

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1A og IB er tværsnit, der viser princippet for slettemetoden ifølge opfindelsen, hvor snittene lig-5 ger parallelt med bevægelsesaksen, fig. 2 er et forenklet perspektivbillede af et bæredriveorgan, der er passende for udførelse af opfindelsen, fig. 3 er et sidebillede af båndløftemekanismen, 10 der anvendes ifølge opfindelsen, fig. 4 er et systemdiagram i blokform, som repræsenterer dele af en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen, fig. 5 er et systemdiagram, der repræsenterer en 15 tegnudvælgningsmekanisme for et hjulagtigt typeorgan, fig. 6 er et systemdiagram i blokform, der repræsenterer dele af den foretrukne udførelsesform ifølge opfindelsen, fig. 7 er et rutediagram, der viser en foretrukken 20 operationsrækkefølge for sletning ifølge opfindelsen, fig. 8 er et sidebillede af en hammer med dobbelt spole til en særlig udførelse ifølge opfindelsen, fig. 9 er et frontbillede af en bæreenhed, som viser et alternativ til frembringelse af sideskiftet til 25 opnåelse af slettepositioner.

Fig. 1 viser et skrifttegn, der netop er ved at slå an mod et papirark 12 i et sletteanslag ifølge opfindelsen. Et slettebånd 14 er anbragt mellem tegnet 10 og papiret 12 og tjener til at "løfte” trykmediet 16 (heref-30 ter kaldt "sværten") bort i det ikke Ønskede tegn. Ifølge opfindelsen er skrifttegnet 10 det samme, som anvendtes til det ikke ønskede tegn, og der er foretaget et skift langs fremføringsakselen for at etablere en første slettestilling i en afstand fa ^ i sideretning i forhold til den op-35 rindelige trykstilling Pp. Der frembringes et andet skift for at etablere en anden slettestilling Ρ£2 i en afstand £ 2 på den anden side af den oprindelige trykstilling Pp 5 150101

Ved at slå tegnet an to gange og skifte anslagsstillingen i forhold til den oprindelige trykstilling Pp, som angivet ovenfor, kan der opnås en fuldstændig sletning uden krav om særlig overslagsnøjagtighed. Der kræves heller ikke u-5 normalt anslagstryk, hvorved uønsket ødelæggelse af papiret undgås i det mindste ved anvendelse af normalt skrivemaskinepapir.

Det har vist sig, at skiftetrin på 2-20% af normal tegnflytning (størrelsesorden 2 mm) eller 4-40% af 10 nominel tegnbredde (ca. halvdelen af tegnflytningen) er hensigtsmæssig for sletning ved forskellige typer af papir og under hensyntagen til tegn, der er svære at slette, f.eks. Y og M. Det viser sig også, at dobbeltslag med normal positionsnøjagtighed, men uden sideskiftning ikke 15 giver en fuldstændig og tilfredsstillende sletning.

Fig. 2 viser et organ til udførelse af opfindelsen, der omfatter en papirholder, f.eks. en valse 20 og tilhørende lederuller 21. En vogn 22 bærer det tegnbærende typeorgan 24, som her antages at være et hjul med radiale 20 fjedrende organer. Placeringen af vognen 22 på glideskinner 26 langs en forskydningsakse, parallelt med valsen, frembringes ved hjælp af et wiresystem 28, der er sluttet til en drivmotor 30 af velkendt art. Impulser SE, der indikerer forskydningstrin, frembringes af en positionsomsætter 25 32, der er monteret på motorens aksel. Denne omsætter 32's vinkelinddeling er fortrinsvis valgt at svare til 47,24 impulser pr. cm.

Ved trykning af et tegn i en trykstilling Pp langs forskydningsaksen, drejes et udvalgt tegnorgan 34 på type-30 hjulet 24 på linie med en hammer 38 ved hjælp af motoren 36. Styringen af denne drejning, som vil blive beskrevet senere, sker ved hjælp af positionskodesignaler Sw, der frembringes af en positionsomsætter 70.

Tegnanslaget forårsages af et signal SH, der føres 35 til en elektromagnet 42 med en kerne 44, som drejer og dermed 6 150101 driver hammeren 38 mod det udvalgte organ på typehjulet 24.

Båndløfteorganer 50 og 52 tjener til at bringe farve- og slettebåndet i stilling. Løfteorganet 50 påvirkes til drejning af et påvirkningsorgan 54 som følge af et løf-5 tesignal Sn og løfteorganet 52 påvirkes til drejning af et påvirkningsorgan 56 som følge af signalet ST.

Af fig. 3 fremgår det, at organet 100 til placering af farvebåndet 102 (som fremføres fra en kassette 103) mellem valsen 20 og tegnorganet 34 fortrinsvis omfatter en 10 arm 50', der er forbundet med det signalpåvirkelige organ 54. Armen 50' påvirker et led 106 til at bringe båndet 102 i stilling. Organet 104 til placering af et slettebånd mellem valsen 20 og tegnorganet 34 omfatter hensigtsmæssigt en arm *52', der er forbundet med det signalpåvirkelige organ 56.

15 Armen 52' påvirker leddet 110 til at føre båndet 108 i stilling .

Fig. 4 viser et signalbehandlingsorgan, der frembringer styresignaler til anvendelse af opfindelsen i en skrivemaskine. Slette- og tegnudvælgningssignaler fra et manuelt på-20 virkeligt tastatur 122 føres som data til en behandlingsenhed 124. Som svar på dette sender behandlingsenheden 124 en slette-bit til et hamraerregister 126. En flytningskode, der repræsenterer den aktuelle position, føres ind i et flytteregister 128, og en kode, der repræsenterer tegnpositionen 25 samt en retnings-bit (CW) føres ind i et udvælgningsregister 130. (Der er for fuldstændigheds skyld vist et indexregister 132, men det vil ikke blive beskrevet nærmere.) Demultiplexing af information fra en dataledningsportkreds 134 koordineres af en ordredekoder 136, der er sluttet til ordreindgangen på be-30 handlingsenheden 124, hvilket er velkendt inden for databehandlingsteknikken .

Et sekvensstyreorgan 140 forårsager dataoverførseler via et ladesignal til en hammerbuffer 142, en indextæller 144, en flytningstæller 146 og en vælgertæller 148.

35 Fig. 5 viser en kreds til udførelse af tegnudvælgning som svar på kodesignaler, og denne kreds omfatter en logik- 7 150101 kreds 160, som udsender signaler SCW og SCCW for at aktivere motoren 36 til at dreje henholdsvis med uret eller mod uret afhængigt af tilstanden af signalet CW fra vælgertælleren. En vælgerbevægelse startes som følge af et signal 5 SSTART, når et kodesignal, forskelligt fra nul, føres til vælgertælleren. En dekoder 162 frembringer et logiksignal SELØ for at indikere, når det totale /J i tælleren 148 er reduceret til nul, d.v.s. at udvælgningen er afsluttet.

10 Impulser til at mindske indholdet i tælleren 148 sendes fra logikkredsen 160 gennem påvirkning af signalet 3^ fra omsætteren 40. Signalet /J indikerer afstanden fra det beordrede mål og kan som et raffinement af logikkredsen 160 anvendes til at styre hastigheden af motoren 36.

15 Med henvisning til fig. 6 reagerer farvebåndets løftelogik 20Q på signalet SELØ, som, som det er anført ovenfor, angiver afslutningen af en udvælgning, samt på slette-signalet (frembragt af behandlingsenheden 124 som følge af operatørens påvirkning af tastaturet 122) til styring af 20 farvebåndet 102's stilling, se fig. 3, via signalet S^ og båndløfteorganet 100.

Forskydningsbevægelser ifølge opfindelsen frembringes, som det tidligere er angivet, af en normal forskydningsmekanisme. Et slette- og båndløftestyreorgan 240 bringer den nor-25 male forskydningsstyrelogik 242 til at samarbejde ved udsendelsen af specielle slette-styresignaler gennem portene 250, 252 og 256 og ved indførelsen af slette-skifteværdier ved hjælp af en kodeenhed 258. Her er STARTE et specielt operationsinitieringssignal for sletning, LOADE en speciel lade-30 ordre for tælleren 146, REVE et retningsordresignal for sletning og ECNTE et forøgelsessignal til tælleren 146 (lignende signalbetegnelser mer. uden det afsluttende E identificerer de tilsvarende signaler, der anvendes til normale operationer).

Styreorganet 240 er sekventielt og kan f.eks. udføres 35 i en mikrodataenhed, hensigtsmæssigt behandlingsenheden 124 8 150101 ved anvendelse af velkendt teknik. En beskrivelse af styreorganet 240 er givet i fig. 7 i form af en følge sammenlignende og ordregivende operationer.

En slettefølge begynder med en sletteordre (ERASE), 5 som ankommer til bufferen 142 (se fig. 4) og en udvælgnings-kode, der ankommer til vælgertælleren 148. Når en tegnud-vælgningsoperation er udført af udvælgningskredsen i fig. 5, sættes signalet SELØ på logisk "1", og et signal ERASE' frembringes af en port 244. Som det fremgår af fig. 7, undersøger 10 styreenheden 240 først tilstanden af signalet ERASE' (d.v.s. blok 700), og hvis logiktilstanden er "1" svarer det ved at give signalet LOADE logiktilstanden "l" (se blok 702), hvorved forskydningsværdien fra registeret 128 føres ind i tælleren 146 (se også fig. 6).

15 En tælleimpuls ECNTE føres derefter til en port 250 (se blok 704) for at mindske indholdet i tælleren 146, og signalet REVE sættes til logisk "1" (se blok 706)oog passerer via porten 254 til forskydningsstyrelogikken 242. En sådan ordrefølge forbereder vejen for en forskydningsbevægelse til 20 en position et forskydningstrin forbi skrivestillingen for det ikke ønskede tegn (ca. 0,2 mm). Forskydningsbevægelsen startes ved en forhøjelse af STARTE-signalet til logiktilstanden "1" (se blok 708) . STARTE-signalet passerer via en port 256 (som også modtager et normalt startsignal) til en 25 port 262. Ved porten 262 forhøjes et MOVE-signal til logiktilstanden "1", hvis en dekoder 268 indikerer, at det totale /) ved tælleren 146 ikke er "O" (d.v.s. at den inverterede værdi af det signal, der indikerer ankomsten til et bestemmelsessted er en logisk "1").

30 Forskydningsretningen, der frembringes af drivmotoren 30, bliver fremad eller tilbage afhængigt af signalerne DFWD og DREV. Drivmotoren 30's bevægelse overføres til forskydningsorganet 28 og positionsomsætteren 32, som frembringer tilbagekoblingssignalet S„. Signalet S„ starter en tilsvarende £ι Γ* 35 ECNT-impuls fra en kreds 265, hvilket mindsker tælleren 146's 9 150101 indhold. Når forskydningsbestemmelsesstedet er nået, sættes signalet ESCØ til en logiktilstand "1", og prøven i blok 710 giver tilfredsstillende resultat.

Et sådant bestemmelsessted er et forskydningstrin 5 fra de ikke ønskede tegns position og er den første slette-stilling ifølge opfindelsen. Signalet STARTE sættes på logisk "0" tilstand, se blok 712, og signalet ST sættes på logisk "l" tilstand, se blok 714. Efter en forsinkelse i organet 266, der svarer til operationstiden for båndløfteorganet 104, in-10 dikerer signalet ST (betegnet ETUP efter forsinkelsen), at slettebåndet er i operativ stilling, se blok 716. Signalet ETUP passerer via porten 269 til hammerstyrelogikken 264, d.v.s. forhøjer signalet RR til en logisk "1" tilstand. Sådan sætning af signalerne ESCØ, RR, SELØ, samtidigt med at sig-15 nalet IHE forbliver i logisk "O" tilstand, påvirker styrelogikken 264 til at udsende en hammerimpuls SH til hammerpåvirkningsorganet 42. Impulsen S^ modtages også af en monostabil kreds 270, som frembringer et signal H' efter en forsinkelse, svarende til hammerpåvirkningstiden, et båndfremryk-20 ningsorgan 272 samt styreorganet 240, se blok 718 i fig. 7.

En sletning "i flugten" kan opnås ved udløsning af hammerimpulsen SH som følge af et signal ESC1, som indikerer at vognen er et forskydningstrin fra bestemmelsesstedet.

Det første sletteanslag er nu fuldført, og forskyd-25 ningstælleren 146 lades med en totrinsindlæsning via koderen 258, se blok 720, som repræsenterer forskydningen til den anden anslagsstilling. Signalet REVE forbliver i logiktilstanden "1", se blok 722, og signalet STARTE indstilles til logiktilstand "1", se blok 724, så en forskydningsoperation, der lig-ner den, der er beskrevet ovenfor, begynder og fortsætter til signalet ESCØ overgår til logiktilstand "1", se blok 726, fig.

7. I denne tilstand udsender hammerstyrelogikken en hammerpå-virkningsirapuls SH og logikken 240 venter til signalet H' antager logiktilstanden "0", se blok 728, fig. 7. Når det andet 35 sletteanslag er færdigt, sænkes slettebåndet ved at signalet 150101 ίο sættes på logiktilstand "0", se blok 730.

Por at komme tilbage til det uønskede tegns position sættes signalet STARTE på logiktilstanden "0"/ se blok 732/ og forskydningstælleren 146 lades med en ettrins-5 forøgelse via koderen 258, se blok 734. Signalet REVE sættes på logiktilstand "0", se blok 736, for at frembringe flytning fremad, og hammerblokeringssignalet IHE sættes på logiktilstand "1", se blok 730. Forskydningsoperationen fortsætter derefter med sætning af signalet STARTE på 10 logiktilstand "1", se blok 740. Med denne tilstand foregår flytning til positionen af det raderede tegn Pp nås, i denne stilling sættes signalet ESCØ på logiktilstand "1" ved hjælp af dekoderen 268, se blok 742 i fig. 7. Signalet STARTE sættes derefter til logiktilstanden "0", se blok 15 744, for at afslutte operationssekvensen for styreorganet 240.

Fig. 8 viser en speciel hammerkonstruktion 400 for radering med høj hastighed, som har to spoler 42 og 420 for at tillade hurtig gentagelse af hammerslag ved sletteopera-20 tioner. Den anden hammerpåvirkning, der er vist i operationsfølgen i fig. 7, skulle ved denne udførelse aktivere spolen 420 med et signal S ' for at undgå forsinkelse på grund af Π.

kredsinduktionen mellem de successive spolevindinger. Et par stoporganer 422 og 424 tjener til at begrænse ankeret 25 44* 's slag.

Indretningen, der er vist i fig. 9, er et alternativ til frembringelse af slettestillinger ifølge opfindelsen og frembringer sideskift fra en anslagsposition uafhængigt af det normale vognpositionsorgan. En ramme 300 bærer en holder 30 302, så den kan glide parallelt med bevægelsesaksen ved hjælp af ledestifter 304, der løber i langsgående udskæringer. Retningsændringer for radering frembringes af en motor 306, der driver en ekscentrisk kam 308 mod kamfladerne 310 og 320 på rammen 302. Sletteanslaget er indstillet til at indtræffe 35 i kammen 308's ekstreme forskydningsstillinger.

11 150101

Opfindelsen er beskrevet i detaljer under henvisning til de på tegningerne viste udførelseseksempler, men det er klart, at ændringer og modifikationer inden for rammen af opfindelsen er mulige. Således kan der 5 f.eks. anvendes et fjernende eller dækkende medie til at fjerne det ikke ønskede tegn, og slettepositionsorganet kan omfatte et normalt vogndrevsorgan eller uafhængigt skifteorgan. Typeorganet kan være af vilkårlig art, f.eks. en typearm, typehjul eller kugle. I en skrivemaskine med 10 lager for koder, der repræsenterer tegn i en række, kan organerne til udvælgelse af de tegn, der skal slettes, udgøres af en tabelopslagslogik, som fremtager den kode, som svarer til den del, der skal slettes.