DK149366B - Fremgangsmaade til fremstilling af garn ud fra angorakaninuld - Google Patents

Description

149366

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af garn af en finhed fra Nm 60 til ca. Nm 250 ud fra angora-kaninuld og syntetiske eller andre kunstige fibre.

Angorauld er betegnelsen for angorakaniners hår. Finheden for 05 de enkelte angorafibre er 0,012-0,017 mm, og deres længde er 12-100 mm. Angorauld er den fineste naturfiber overhovedet, og til trods for denne finhed har angorafibre hulrum, hvori luft er indesluttet. Gennem disse luftindeslutninger opnår fibrene deres karakteristiske egenskaber i form af høj varmeisoleringsevne og særdeles 10 lav vægt.

Spinding af angorauld til garn vanskeliggøres især af de såkaldte dækhår eller stikkelhår. Forarbejdningsprocessen vanskeliggøres yderligere af den stærke elektrostatiske opladning og af fibrenes glatte overflade. Summen af disse forhold har tidligere kun tilladt 15 industriel spinding af angorauld til grove garner, i regien op til Nm 40. Finere garner har ikke kunnet spindes industrielt, og finere færdigvarer har dermed ikke kunnet fremstilles. Grove garner fører imidlertid automatisk til høje stykvægte, hvilket med de høje priser på angorauld er ensbetydende med høje priser for færdigvaren.

20 Dækhårenes andel er beliggende mellem 0,4 og 8,6% af angoraka niners klippeudbytte. Dækhårene er ikke blot længere end de normale angorafibre, men deres tværsnit er også flere gange større. I færdiggarn fortrænger et dækhår ca. ti normale angorafibre. Selv om bøjningsstyrken for dækhårene er tilsvarende højere, er deres 25 brudstyrke lavere end normale angorafibres. Under spindeoperatio-nen giver dæk- eller stikkelhårene anledning til særlige problemer, da de opfører sig helt anderledes end normale angorafibre. Som følge af deres specielle egenskaber lader de sig kun dårligt indspinde, og under spindingen træder de ofte ud af fibersamlingen. På grund 30 af deres større tværsnit fortrænger de de normale angorafibre, således at der tidligere af angorauld kun har kunnet fremstilles kraftigere garner, hvor det også i nærheden af dækhår var sikret, at det for en sikker spindeoperation nødvendige mindsteantal på ca. 80 fibre var til stede i tværsnittet for det spundne materiale eller garn.

35 Det spundne materiales og garns brudstyrke må i det mindste være så stor, at der sikres en kontinuerlig spinding, henholdsvis en forstyrrelsesfri videreforarbejdning af garnerne ved vævning eller strik- 149366 2 ning. På grund af angorauldens specielle egenskaber var disse forudsætninger tidligere kun sikret ved grove angorauldgarner, hvis finhed i reglen ikke oversteg Nm 40. Forsøg på at fremstille finere angorauldgarner førte til trådbrud og afbrydelser af spindeopera-05 tionen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Derved tilvejebringes en fremgangsmåde, hvormed der industrielt kan fremstilles angora-uldgarn, der er finere end Nm 60 uden afbrydelser eller forstyr-10 reiser af fremstillingen.

Tidligere blev det anset for nødvendigt ved fremstilling af angorakaninuldgarn, at der som statistisk middelværdi var mindst ca. 80 fibre til stede i garntværsnittet for at opretholde spinde-processen. Ved anvendelse af færre fibre blev spindeprocessen 15 afbrudt på fiberindbindingsstedet, idet fibrene, som på dette sted er i hovedsagen parallelle, ikke havde tilstrækkelig indbyrdes sammenhængskraft, når antallet af fibre faldt under en vis tilladelig værdi, hvilket ofte kunne ventes på grund af de i angorakaninulden værende dækhår. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen sikrer nu, at 20 sådanne svækkelsessteder ophæves under spindeoperationen, idet den ifølge opfindelsen medspundne ubrudte bæretråd udfører en dobbelt funktion.

For det første forhindrer bæretråden, at der sker brud i den løsere sammenhæng, som kan forekomme mellem de i det væsentlige 25 parallelt forløbende fibre på grund af en pludselig formindskelse af fiberantalfet, idet bæretråden opretholder forbindelsen til efter følgende fibre og dermed ophæver svækkelsesstederne.

For det andet indbinder den medspundne kontinuerligt forløbende bæretråd stabelfibrene, således at deres indbyrdes sammen-30 hæng bliver forbedret allerede på fiberbindingsstedet på grund af en forøgelse af friktionstrykket. For at opnå, at den medspundne kontinuerligt forløbende bæretråd indbinder og effektivt omslynger og sammenholder stabelfibrene, er det hensigtsmæssigt ifølge opfindelsen, at bæretråden tilføres ekscentrisk.

35 Fra beskrivelsen til tysk patent nr. 916.155 kendes et angora- uldgarn, hvori en centralt forløbende kernetråd er omspundet med en kappe af angorafibre. Som det fremgår af nævnte beskrivelse 3 149366 bestemmes garnets styrke i hovedsagen af den indlejrede kernetråds høje styrke, medens kappen udelukkende tjener til at give garnet angoragarnets karakter. I det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede garn bidrager den som "spindehjælpemiddel" an-05 vendte medspundne bæretråd, der ikke må forveksles med de kendte kernetråde, ikke væsentligt til forøgelse af det færdige garns styrke. Tråden kan, uden at garnets styrke mindskes nævneværdigt derved, fjernes derfra efter spindingen, da den kun tjener til at indbinde og sammenholde stabelfibrene og dermed medvirker til 10 opretholdelse af spindeoperationen. I det fra beskrivelsen til tysk patent nr. 916.155 kendte garn udgør kernetråden en selvstændig komponent i spindeproduktet, og kernetråden fremstilles endog fortrinsvis i en selvstændig spindeoperation med en anden snoning end den, som anvendes ved pålægningen af kappen af angorakanin-15 uld.

Ved at der ifølge opfindelsen tilsættes et tokomponent-avive-ringsmiddel, bliver det muligt at spinde angoraulden til fine garner.

Den stærke elektrostatiske opladning af angorauld førte tidligere, især ved spinderiets forberedelsesmaskiner, til en elektrostatisk 20 vedhængning for fibrene på maskindelene og derved til forstyrrelser og afbrydelser i forarbejdningsprocesserne. Som følge af den ensartede elektrostatiske opladning frastødte de enkelte fibre hinanden, således at den nødvendige indbyrdes adhæsion mellem fibrene gik tabt, og den for spindeprocessen nødvendige fibersammenhængskraft 25 blev svækket. Netop ved de forsøg, der blev gjort på at fremstille finere garner, opstod der på grund af de højere hastigheder større elektrostatiske opladninger, der yderligere syntes at umuliggøre fremstillingen af finere garner.. Den første komponent af aviverings-midlet, nemlig det antistatiske middel, modvirker den elektrostatiske 30 opladning, der opstår under forarbejdningen af angoraulden ved friktion mellem fibrene indbyrdes og mellem de enkelte fibre og maskindelene.

Ud over deres stærke tilbøjelighed til elektrostatisk opladning har angorauld i forhold til andre spindematerialer en glat fiberover-35 flade, som også formindsker fibrenes indbyrdes adhæsion. Den anden komponent af aviveringsmidlet forhøjer adhæsionsevnen for de enkelte angorafibre, hvis ubehandlede overflade er si glat, at den 4 149366 vanskeliggør en normal spindeproces. Begge komponenterne i avi-veringsmidlet er kemisk afstemt efter hinanden, således at de ikke hindrer, men understøtter, hinandens specielle kemiske virkning. Aviveringsmidlet påføres så fint på det spundne materiale, at en 05 direkte klæbning af fibrene undgås.

Fremstillingen ifølge opfindelsen af det finspundne garn er kun mulig på grund af, at den med tokomponent-aviveringsmidlet forbehandlede angorakaninuid spindes med bæretråden. Ved at bæretråden fortrinsvis er et monofilament, tilvejebringes et kontinuerligt 10 fibersammenhæng, således at det spundne materiale også de steder, hvor dækhårene befinder sig, og hvor antallet af fibre i garnets tværsnit følgelig ikke vil være tilstrækkeligt til en normal spindeproces, bibeholder den nødvendige styrke til opretholdelse af spindeprocessen. Bæretrådens tværsnitsflade skal højst udgøre en 15 trediedel af garnets tværsnitsflade for at sikre, at der i det spundne materiale til stadighed ligger det nødvendige antal fibre ved siden af hinanden. Finheden for bæretråden, der fortrinsvis har stor trækstyrke, er af størrelsesordenen Nm 800.

Fra beskrivelsen til belgisk patent nr. 669.590 er det kendt at 20 anvende syntetiske fiberblandinger, hvoraf størstedelen indeholder et varigt bestandigt antistatisk middel, medens den øvrige del af fibrene indeholder et stof, der virker friktionsforøgende. I forhold til denne kendte teknik bliver ifølge den foreliggende opfindelse an-gorakaninulden behandlet med et tokomponent-aviveringsmiddel.

25 Med fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse kan en uafbrudt spindeproces opretholdes på grund af anvendelse af den endeløse bæretråd, hvor spindeprocessen uden bæretråden ville være blevet afbrudt. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan angorakaninuid udspindes til garner, der er finere end det hidtil 30 har været anset muligt.

Angorakaninuid, som spindes med en endeløs syntetisk bæretråd, kan hensigtsmæssigt også være iblandet syntetiske eller lignende kunstige fibre som stabeifibre. Dette influerer ikke på garnets angoraegenskaber. Evnen til at lade sig spinde til fine garner 35 forbedres yderligere på grund af disse stabelfibres ensartethed.

For ikke at påvirke angorakarakteren er andelen af syntetiske eller andre kunstige fibre hensigtsmæssigt beliggende mellem 20 og 70%.

5 149366

De syntetiske stabelfibre kan bestå af polyester, fortrinsvis med en stabel på 38 mm.

Brugsværdien for færdigvarer af angorakaninuld var tidligere formindsket som følge af, at der ved fremstilling af flader af angora-05 uld, eksempelvis ved vævning eller strikning, optrådte den såkaldte pilling-effekt. Denne opstår ved friktion under fremstillingen, hvorved der dannes mindre fiberknuder på overfladen. Ved garner, der er fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse, og som på grund af den endeløse bæretråd har en ret fast fibersammenhæng, er pilling-10 -effekten undgået.

Det har ifølge opfindelsen vist sig, at ved spinding af angorakaninuld under anvendelse af en endeløs bæretråd sikres en kontinuerlig forstyrrelsesfri spindeproces, selv om der i det spundne materiale findes dækhår, som betinger et for ringe antal enkelte 15 fibre i det spundne materiales tværsnit. Den indbyrdes adhæsion mellem de enkelte fibre forøges betydeligt ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Desuden bliver dækhårene, som ellers modsætter sig indbinding i det spundne materiale, fastholdt i fibersamlingen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen gør det først og fremmest 20 muligt industrielt at fremstille finere og kvalitetsmæssigt bedre garner af angorauld. Som følge af disse garners finhed har de deraf fremstillede færdigvarer en særlig lav en kel stykvægt. Det deraf følgende ringe materialeforbrug gør det muligt at billiggøre færdigvaren tilsvarende.

25 Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er med andre ord baseret på at skabe vedhængning imellem angorafibrene under spindeoprea-tionen ved hjælp af den specielle indbindende bæretråd, og i denne forbindelse medvirker den i opfindelsen ligeledes indgående tilsætning af aviveringsmiddel til at fremkalde vedhængning imellem 30 fibrene, dels ved at modvirke elektrostatisk frastødning mellem fibrene, og dels ved at forøge fibrenes sammenhængningsevne uden dog at skabe en direkte sammenklæbning. Bæretråden og aviverings-midlet samvirker følgelig til opnåelse af en væsentligt forbedret sammenhængning imellem fibrene under spindeoperationen.

35 Som et eksempel på et tokomponent-aviveringsmiddel, der er velegnet til anvendelse i forbindelse med opfindelsen, kan nævnes et middel med følgende sammensætning henført til angorauldvægten:

Claims (2)

149366 Den antistatiske komponent: 1,5 % af en anionaktiv, højmolekylær alkanolphosphorsyreester Den adhæsionsfremmemde komponent: 1,0% af en alifatisk, aromatisk kul- 05 brinte, som indeholder anioniske og ikke-anioniske emulgatorer, 0,5% af en blanding af polyalkohol og uorganisk kiselsyresol. Aviveringsmidlets tilsætning kan hensigtsmæssigt ske under 10 den forberedende behandling, såsom ibneprocessen, som angora- ulden udsættes for. Tilsætningen sker ved rumtemperatur, og virkningen er spontan, hvilket vil sige, at det er muligt at viderebear-bejde den behandlede angorauld i direkte tilslutning til aviveringen. I et eksempel udført i praksis blev der anvendt angorakaninuld 15 med et indhold af grove dækhår på 1,3 - 1,6%, og andelen af angorakaninuld i fiberblandingen var ca. 55%. Henført til denne angoraandel blev der tilsat ca. 6% aviveringsmiddel, idet tilsætningen blev foretaget før fiberblandeprocessen. Ved hjælp af tridføringer blev bæretråden tilført foran det sidste strækkevalsepar set i fremtræk-20 keretningen, idet bæretriden blev tilført oppefra og løbe ind i klempunktet imellem valserne. Det færdige garnprodukt havde en finhed på 80-100 Nm svarende til 12,5 - 10 tex, og anlægget var i stand til at fungere i 12 - 15 timer uden trådbrud. 25

1. Fremgangsmåde til fremstilling af garn af en finhed fra Nm 60 til ca. Nm 250 ud fra angorakaninuld og kemofibre, KENDETEG-30 NET ved, AT der før spindingen påføres angorakaninulden et to-komponent-aviveringsmiddel, hvis ene komponent er et antistatisk middel, og hvis anden komponent er et middel til forøgelse af adhæsionen mellem fibrene, og AT angorakaninulden spindes sammen med en endeløs syntetisk bæretråd, som tilføres på en sådan måde, 35 at den har bærefunktion allerede i spindeområdet, idet den indbinder og omslynger angorafibrene, og hvor bæretrådens tværsnitsareal højst udgør en trediedel af garnets tværsnitsareal.