DK148331B - Splitploek - Google Patents

Description

14833 1 o

Opfindelsen angår en splitpløk.omfattende mindst én slids, som forløber over den største del af pløkkens længde og danner splitben, en i pløkkens akseretning forløbende optagekanal for et fastgørelsesorgan, fra pløkkens yderkontur 5 fremspringende organer til sikring mod drejning, og en tandlignende udvendig profilering til forankring i det pløkken optagende materiale, og hvor tænderne i profilet dannet en i pløkkens længderetning liggende række i hvilken tænderne er forskudt i længderetningen i forhold til tænderne i en anden 10 række.

Fra beskrivelserne til USA patenterne nr. 3.187.620 og 3.522.756 kendes splitpløkke med en tandlignende udvendig profilering, der skal gribe ind i det omgivende materiale, når pløkken er indsat i et borehul. Tænderne er anbragt på 15 ben, som i pløkkenes udeformerede tilstand hvælver, eller skræver bort fra hinanden på en sådan måde, at pløkkens tværsnit nærmest er eliptisk og først antager cirkulær form, når benene sammentrykkes med hånden, før pløkken indstikkes i et borehul i en væg. Dette bevirker i forbindelse med den 20 tandlignende udvendige profilering, at indskydningen af en sådan pløk undertiden kan volde vanskeligheder.

Det er formålet med opfindelsen at udforme en splitpløk af den i indledningen omhandlede art således, at den, selv om den er forsynet med tænder til effektiv indgriben i 25 det omgivende materiale, er let at indstikke i hullet, hvori den skal optages, og dette er ifølge opfindelsen opnået ved, at pløkkens yderkontur i udeformeret tilstand er cirkelcylindrisk, og at den tandlignende udvendige profilering er dannet af fordybninger i hvert af splitbenene ved siden af hver tand 30 regnet i pløkkens omkreds- og længderetning, idet en sidebegrænsningsflade mellem tand og fordybning forløber parallelt med pløkkens længdeakse, og fordybningerne i omkredsretningen ender i afstand fra slidsen.

Den cirkelcylindriske yderkontur og udformningen af 35 tænderne i fordybninger i hvert af splitbenene bevirker, at splitpløkken let kan indskydes i et borehul, og hertil medvirker også det træk af fordybningerne i omkredsretningen 2 148331 o ender i afstand fra slidsen, idet pløkken derved trods den tandlignende yderprofilering beholder en forholdsvis stor cylinderformet yderflade, der tjener som styreplade ved indskydning af pløkken i borehullet. Idet tandrækker med ind-5 byrdes forsatte tænder befinder sig på samme splitben opnås den fulde virkning ved at forsætte tænderne indbyrdes, idet de befinder sig på ydersiden af splitbenet, som presses radialt udad i det omgivende materiale. Ved dette arrangement opnås også mindre afbrydelser i pløkmaterialet end ved ud-10 formning af tænderne på den måde der fremgår af de to forannævnte USA patentskrifter. Med andre ord befinder de ved forsætningen af tænderne fremkomne, i længderetningen liggende tandsideflader sig i det plan, hvori benenes spredebevæ-gelse foregår, således at der selv ved ringe spredning af 15 benene sker en indgriben i det omgivende materiale. Den indbyrdes forsætning af tænderne på hvert splitben bevirker også, at pløkkens yderflade kan være uden profilering i området ved slidsen og danner en i længderetningen gennemgående udvendig cylinderflade.

20 En udførelsesform for splitpløkken ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at de i pløkkens længderetning over for hinanden liggende tandflader danner en vinkel med pløkkens længdeakse, der er større end 90°. Herved modvirkes den ved tandflader, der står vinkelret på længdeaksen, forekommende 25 ulempe, at der ved tændernes indtrængning i det modtagende materiale sker en overrivning af dette i bestemte områder, hvorved der dannes hulrum, som giver anledning til en dårligere forankring af pløkken. Denne uheldige hulrumsdannelse forekommer især i heterogene materialer.

30 Til at tilvejebringe yderligere sikring mod denne ulempe foreslås ifølge opfindelsen, at i det mindst en af de i pløkkens længderetning over for hinanden liggende tandflader er konvekst krummet. Som følge af den konvekse krumning med en positiv åbningsvinkel retter hver af tændernes snitkanter sig uhindret op ved udbøjning af de splitben, på hvis udvendige side tænderne er anordnet, og danner først i den udspilede tilstand en i det væsentlige ret vinkel med 35 o 3 148331 pløkkens længdeakse. På denne måde fremkommer en kilelignende indtrængning af den udvendige tandrækkes tænder i det modtagende materiale, hvorved dette sammenpresses, uden at det modtagende materiale på uønsket måde afskæres. Denne virk-5 ning er især hensigtsmæssig ved splitpløkker, hvor splittenene buer mere og mere ud under fastgørelsesorganets indføring, idet forbindelsesdele mellem benene efterhånden brydes.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 10 fig. 1 viser set fra siden en i overensstemmelse med opfindelsen udformet splitpløk i retning af slidsens plan, fig. 2 samme, men drejet 90°, fig. 3 splitpløkkens optageåbning set fra oven, 15 fig. 4 det indvendige af en splitpløk ved et snit efter slidsens plan, fig. 5 et længdesnit gennem splitpløkken vinkelret på slidsens plan, fig. 6 et tværsnit gennem splitpløkken efter 20 linien II-II i fig. 4, fig. 7 et delsnit af et i det modtagende materiale indgribende splitben, og fig. 8 et delsnit i pløkkens længderetning i området ved pløkhalsen.

25 Den i det væsentlige cylindriske splitpløk 2 har en optagekanal 4, der som vist i fig. 4 og 5 strækker sig langs den største del af pløkkens længde. I fig. 1 og 2 er denne optagekanal antydet ved stiplede linier. I pløkkens halsdel 6 er optagekanalen forsynet med en cylind-risk indervæg 8, og kanalen går via en konisk indervæg 10 over i en i tværsnit rektangulær kanaldel 12, der strækker sig over den største længde af pløkkens splitben 14, 16. Splitbenene er dannet ved en slids 18, der forløber fra pløkspidsen 20 frem til pløkhalsen 6, idet den forlø-35 ber mellem retlinjede begyndelses- og endedele 22, 24 i to bølgeformede slidsdele 26, 28, hvis bølgelinier er 4 148331

O

indbyrdes forskudt i længderetningen, hvorved én slidsdels bølgetop ligger over for bølgedalen i den anden slidsdel på tværs af pløkkens længderetning, således som dette er vist i fig. 1. Bølgen har et fladt, siksakformet _ forløb.

5

Begge splitben 14, 16 er indbyrdes forbundet ved hjælp af i pløkkens længderetning forløbende, særskilte vægstykker 30 til 34, der er anordnet langs de to slidsdele 26, 28's inderkanter 36, 38. Som det fremgår af 1Q fig. 4, er vægstykkerne 30 til 32 på inderkanten 38 forsat anordnet i pløkkens længderetning i forhold til de øvrige, på den over for liggende kant 36 anordnede vægstykker 31, 34. Vægstykkerne 31 til 34 danner således i forening et i slidsens længderetning forløbende område med en forudbestemt skillestyrke. I området ved pløkspidsen 20 er de I o to splitben 14, 16 desuden indbyrdes forbundet på i og for sig kendt måde ved hjælp af et tværbindeorgan 40. I den pløkdel, der i pløkkens længderetning støder til halsdelen 6, er der anordnet to diametralt over for hinanden 2Q liggende udsparinger 42, 44, som på deres mod pløkspidsen 20 vendende ende er forsynet med hver sin påformede spærretunge 46, 48. Når en pløk indstikkes i et optagende borehul, bøjes disse spærretunger indad og kan derved modtages i udskæringerne 42, 44. Tungerne 46, 48 er i deres fodom-2g råde udformet væsentligt bredere, hvorved de ikke bøjer ud i sideretningen på grund af kræfter, der angriber tangentialt langs pløkkens omkreds. I tungernes fodområde er der desuden anordnet en på tværs af pløkkens længderetning forløbende rille 52, der letter tungernes udbøj-30 ning og forhindrer et brud som følge af kærwirkning.

Som det fremgår af fig. 1 og 2, er der på split-benene 14, 16's udvendige side i den til tungerne 46, 48 i retning mod pløkhovedet tilstødende del tilvejebragt en tandrække, der er dannet ved et antal kærvlignende ud-35 snit 54, 56, hvorved der mellem to i pløkkens længderetning over for hinanden liggende udsnit er dannet en tand- 5 148331

O

lignende forhøjning 58, 60, som imidlertid ikke rager ud forbi pløkkens udvendige omkreds. Som vist i fig. 2 er der tilvejebragt to tandrækker, der er forsat anord-net i pløkkens længderetning svarende til en udskæring.

På denne måde er der i pløkkens omkredsretning anordnet en tandlignende forhøjning 58 for hvert udsnit 54, og i overgangsområdet er der anordnet en i pløkkens længderetning forløbende tandflade 62, 64, som modvirker en drejning af pløkken ved indgreb i det optagende materiale.

1Q Hvert udsnit er i pløkkens længderetning begrænset ved to tandflader 66, 68, der med pløkkens længdeakse danner en vinkel på mere end 90°. Disse tandflader er fortrinsvis konvekst krummet, således som dette er synligt ved den 1 fig. 1 viste tandflade 66. Pig. 7 viser forhøjningen 58's indgreb i det optagende materiale 70, og den herved dannede kilevirkning er antydet. I den øvre del af fig.

2 er der ved stiplede linier 72 antydet en vinkelret på pløkkens længdeakse forløbende tandflade, der er udformet i overensstemmelse med teknikkens standpunkt, og som der- 2Q for giver anledning til en underskæring eller en materialeafskæring.

Som det er vist i fig. 8, er der langs optagekanalen 4's cylindriske væg 8 tilvejebragt i pløkkens længderetning forløbende ribber 74, 76, 78, hvis begyndelse 80, 82, 84 er anordnet langs en skruelinie på en sådan måde, at disse udgangspunkter for ribberne på tilsvarende måde befinder sig i forskellig afstand fra pløkkens forreste flade 86. Herved kan en gevindgænge 88 i den i fig. 8 ved stiplede linier antydede fastgørelsesskrue 90 ligge an mod ribberne 74, 78, hvorved splitpløk-ou ken ved hjælp af fastgørelsesorganet 90 kan skydes ind i det optagende borehul, uden at splitpløkken derved opsplittes for tidligt.