DK147080B - Bloedgoeringsmiddelholdigt substrat til overfoering af konditioneringsmidler til vasketoej - Google Patents

Description

147080 i

Den foreliggende opfindelse angår et blødgøringsmiddelholdigt substrat til overføring af konditioneringsmidler til vasketøj ved om-tumling sammen med dette i et automatisk vasketøjstørreapparat.

Vasketøj og andre fibrøse materialer er i mange år blevet blødgjort ved tilførsel af en substantiv blødgørende forbindelse med vaskevandet eller skyllevandet. De opnåede resultater har været så utilfredsstillende, at man stedse har forsøgt at udvikle bedre blødgø-ringsmetoder. En sådan metode har været at tilføre et blødgørende kemikali’'jn fra et bøjeligt elastisk papir-, tøj- eller svampesubstrat. Når der anvendes et papirsubstrat, har det vist sig, at dette har en tendens til at blive liggende i vasketøjet, der bliver behandlet, og her bevirke tilførsel af for meget blødgøringsmiddel et sted med heraf følgende pletning af tøjet. Ved anvendelse af et bøjeligt substrat såsom papir eller tøj vil dette have tendens til at blive krøllet sammen, snoet eller klemt sammen til et mindre volumen med heraf følgende hæmmet blødgøringsmiddelafgivelse. Substratet kan desuden blive filtret således ind i vasketøjet, at det er vanskeligt at finde det og fjerne det efter endt tørring. Fra dansk patentskrift nr. 132345 og U.S. patentskrift nr. 3.442.692 kendes f.eks. sådanne bøjelige substrater med de ovennævnte ulemper. Fra U.S. patentskrift nr. 2.941.309 kendes formbestandige genstande, der er beregnet til under omtumling i en tørretumbler at afgive sit indhold af vand eller fugtende væske til vasketøj med henblik på at sikre, at vasketøjet har en passende fugtighedsgrad til, at det kan stryges uden forudgående stænkning. Sådanne beholdere er ikke beregnede til at afgive et konditioneringsmiddel til at modificere fibrøse materialer for at blødgøre disse og gøre dem antistatiske etc. Resultatet af en sådan anvendelse af de nævnte kendte genstande ville være en udpræget skjolddannelse på de behandlede fibrøse materialer.

Det har nu vist sig, at ulemperne ved den kendte teknik kan undgås ved hjælp af det blødgøringsmiddelholdige substrat ifølge opfindelsen,der er kendetegnet ved, at substratet er formbestandigt og på i hvert fald en del af sin overflade er belagt med et fast tekstilkonditionerings-middel, der kan fjernes ved kontakt med omtumlende vasketøj i fugtig 1Λ7080 2 og/eller opvarmet tilstand og kan overføres til vasketøjet.

Den formbestandige grundmasse kan f.eks. være stift skumformet plast af form som en hul kugle eller anden geometrisk form, et belagt bånd eller en halvkugle eller anden geometrisk form. Konditioneringsmid-let kan foreligge i fast form på overfladen af ethvert af de beskrevne emner*

Den konditionerende genstands overflade kan i intet tilfalde bøjes frit, hvorved undgås, at konditioneringsmidlet skaller af og forårsager pletning af tøjet på grund af en for koncentreret tilførsel af konditioneringsmidlet. Det er desuden helt udelukket, at den konditionerende genstand kan rulles eller snoes på en sådan måde, at genstandens konditionerende overflader holdes ude af kontakt med tøjet, der skal behandles.

Som nævnt anvendes en genstand ifølge opfindelsen til behandling af fibrøse materialer med konditioneringsmiddel under tørringsprocessen i tørreapparatet.

Opfindelsen belyses nærmere ved hjælp af de medfølgende tegninger, hvor fig. 1 viser et centralt, vertikalt tværsnit gennem et blødgøringsroiddel-holdigt substrat til overføring af konditioneringsmiddel i form af en konditioneringsgenstand, hvor man ser den konditionerende belægning, en mindre indtrængning af belægningen i genstanden og en indvendig masse, der anvendes til at modificere genstandens massefylde, fig. 2 et planbillede af genstanden ifølge fig. 1 før brug visende den konditionerende belægning, fig. 3 et planbillede af genstanden ifølge fig. 1 efter brug visende genstandens overflade efter afslidning af belægningen, 3 147080 fig. 4 et vertikalt tværsnit gennem en anden form for konditionerende genstand, og fig. 5 et perspektivbillede af en alternativt formet konditionerende genstand, som har nogle flader belagt med konditionerende middel og andre uden belægning.

I fig. 1 er vist en konditioneringsgenstand 10 med en formbestandig grundmasse 11, hvis overflade 13 er belagt med et tekstilkonditione-ringsmiddel 15, beregnet til afgnidning på omtumlende genstande af vasketøj, der kommer i kontakt dermed. På grund af at polystyrenskum, såsom skummet i den viste grundmasse, sædvanligvis er så let, kan genstandens massefylde justeres ved, at der i den anbringes en vægtmængde 17 af tungere materiale. En sådan vægtmængde er vist centralt anbragt, men kan støbes på eller anbringes ucentralt, således at der dannes en konditioneringsgenstand med excentrisk vægt. Tallet 19 viser indtrængningen af det konditionerende materiale under polystyrenskumstoffets udvendige overflade.

I fig. 2 og 3 er vist billeder af den samme konditionerende genstand før og efter brug. Teksten viser, at belægningen af konditionerings-middel er blevet fjernet, og kan trykkes på polystyrenet eller andet substrat før belægningen, og dækkes i hovedsagen af det konditionerende materiale, indtil dette er blevet fjernet i tilstrækkelig grad til,at det er rimeligt, at erindre om at genstanden må udskiftes.

I fig. 4 og 5 er vist andre former for konditionerende genstande, hvilke begge kun er belagt delvis med konditionerende materiale. I fig. 4 er således vist en plade af formbestandigt grundmassemateriale 21 belagt med stofblødgøringsmaterialet 23 på oversiden. I fig. 5 er vist en kartonteming eller æske 25, konstrueret så den er formbestandig, og som har antistatisk middel på overfladen 27, og et andet herfra forskelligt konditioneringsmiddel på overfladen 29. Begge kan tilføres samtidig under behandling af stof eller andet materiale, der skal konditioneres.

4 147080

Ved anvendelsen af en sådan genstand af den på fig. 1-5 viste art i et automatisk tørreapparat eller lignende apparat, hvori det materiale, der skal konditioneres, bringes til at tumle rundt opnås god ensartet fordeling af konditioneringsmiddel på overfladen. På grund af genstandens formbestandige karakter ødelægges den ikke, ligesom den ikke rulle op, foldes eller let begraves eller indvikles i vasketøj eller andet materiale, der bliver konditioneret. Belægningen krakelerer ikke og skaller ikke let af substratet, fordi der ikke er for store påvirkninger grundet foldning og bøjning af substratet.

Grundmas serne, der skal overtrækkes med konditioneringsproduktet, kan bestå af en lang række forskellige materialer· og konstruktioner. Det vil i almindelighed blive foretrukket, at disse har let vægt, således at den beregnede massefylde af den beskrevne geometriske form vil være af størrelsesordenen fra 0,01 g pr. cm til 2 g pr.

•3 3 cm , fortrinsvis fra 0,2-0,5 g pr. cm . Det formbestandige substratmateriale kan enten være et syntetisk eller naturligt materiale. Forskellige træsorter, såsom balsatræ og andre letvægtstræsorter, træmateriale fremstillet af cellulosemateriale, f.eks. presset træ, finer, harpiksbehandlet træ og karton, letvægtsmineraler og bjergarter, f.eks. vermiculit, talkum, fortrinsvis overfladebehandlet til styrkeforøgelse og syntetiske organiske polymere plast, fortrinsvis opskummet plast, f.eks. polyurethan, polyester, polystyren, polyvinylchlorid eller nylonskumstoffer kan anvendes. Perforerede eller ekspanderede metaller kan også anvendes, forudsat at der findes egnede organer, som hjælper med til at fastholde belægningsmaterialet til metallet og hindrer belægningen i at krakelere og skalle af. Hule emner kan anvendes, hvor kun de udvendige overflader belægges med konditioneringsmidlet. Sådanne emner kan formes ved foldning, formning, støbning, sammenklæbning, smeltning, stab-ling eller lignende sammenføjning af de forskellige dele deraf til frembringelse af den ønskede slutform. For at lette kontakt med omtumlende vasketøj og lette applikationen af konditioneringsmiddel til vasketøjets overflade på en ensartet måde foretrækkes det i almindelighed, at der er et minimum af skarpe hjørner på den 5 147080 belagte genstand og kurvene vil almindeligvis være konvekse. Selv om grundmassen skal være formbestandig for at undgå de forskellige ulemper med bøjelige substrater for konditioneringsmidler, er det ikke nødvendigt,at det er absolut stift. Selv om den stive form af plast er den, som almindeligvis vil blive anvendt, kan der tolereres en begrænset overfladefleksibilitet som i en gummibold af enten naturlig eller syntetisk gummi, da en sådan struktur under påføringsbetingelserne for konditioneringsmidlet ikke vil blive udsat for uheldig påvirkning. I modsætning til plader af papir eller tøj eller almindelige tynde svampestrimler vil det selv efter en ringe formændring af grundmassen også hurtigt genantage sin form. I forbindelse med almindelig tørring af vasketøj i et automatisk tørreapparat er det bedsi/, at grundmassen for at opnå den bedst mulige kontakt i tørreapparatet med de behandlede genstande har et volumen fra 5 cm'’ til 500 cm'’, fortrinsvis fra 10-100 cm^. Sådanne størrelser viser sig at tumle bedst rundt sammen med vasketøjet og give den bedste belægning heraf. De lokaliseres 'også lettere, således at den brugte konditioneringsgenstand lettere udtages efter brug i sammenligning med meget små partikler eller materialeperler. Ikke desto mindre er det helt klart, at der kan anvendes forskellige størrelser.

Konditioneringsmidlerne, der kan anvendes til at overtrække grundmassen, er de sædvanlige blødgørende og antistatiske midler. Konditioneringsmidlerne kan indeholde andre forbindelser, som bibringer det behandlede vasketøj eller stof andre ønskelige egenskaber, såsom antibakterielle, antimeldug, klarende og parfumerende virkninger, etc. Til nogle anvendelser kan flere konditionerende midler kombineres i det samme produkt, og til andre anvendelser kan særskilte konditioneringsmidler eller -produkter findes på forskellige dele af grundmassegenstanden.

Af de stofblødgørende og antistatiske midler kan der anvendes en lang række ikke-ionogene, anioniske og cationiske stoffer. Disse er sædvanligvis overfladeaktive materialer, og kan anvendes enkeltvis eller i blandinger.

6 147080

Blandt de ikke ionogene stofblødgørende midler og antistatiske midler, som kan anvendes, er poly-lavere-alkoxy-lavere-alkylenglycoler, de blokcopolymere af forskellige lavere alkylenglycoler, de højere fedtalkoholestere af poly-lavere-alkylenglycoler, de højere fedtalko= holethere af poly-lavere-alkylenglycoler, lignende forbindelser, hvori trioler, såsom glycerol og polyoler, såsom pentaerythritol erstatter glycoldelen, og andre kendte ikke-ionogene konditioneringsmidler, indeholdende afstemte hydrophile og lipophile grupper, som bidrager til deres overfladeaktive og konditionerende egenskaber. De lavere alkylen- og lavere alkoxygrupper indeholder sædvanligvis fra 2-5 car= bonatomer, og de højere fede grupper har 10-20, fortrinsvis 12-18 carbonatomer. Molekylvægtene for de forskellige polymere dele i mole= kylerne er sædvanligvis mindst 150 og fortrinsvis fra 500 til 25.000, men under visse betingelser kan der også anvendes polymere dele med højere og lavere molekylvægt. Anvendelige er ligeledes amiderne, inklusive alkanolamiderne, f.eks. de højere fede amider og højere fedtsyre mono- og di-lavere-alkanolamider, hvori carbonindholdet er som tidligere anført.

De anioniske konditionerende midler kan være mange forskellige overfladeaktive anioniske blødgøringsmidler og antistatiske midler, inklusive de velkendte vandopløselige natrium-, kalium-, ammo- * nium-, eller magnesiumsalte af de syntetiske anionisk organiske detergenter, såsom højere fedtalkoholsulfater, de højere fedtalkoholsulfona= ter, de lineære højere alkylbenzensulfonater, de højere fedtacyltau= rider og -isethioiiater, de højere fedtsyremonoglyceridsulfater og de højere fedtsyresarcosider og glyciner. I almindelighed vil cationen fra sådanne forbindelser være et alkalimetal eller andet vandopløsende radikal eller grundstof, og i den lipophile d.el af molekylet, den anioniske del, vil de højere fede eller højere acylgrupper have 10-20 carbonatomer, fortrinsvis 12-18 carbonatomer. Foruden syntetiske organiske detergenter, primært af de sulfaterede og sulfonerede typer, kan andre tilsvarende materialer, som er tilgængelige, såsom phospha= terne og boraterne, anvendes. Af betydning er også den blødgørende virkning af de sædvanlige sæber, der almindeligvis refereres til som vandopløselige, hvilket er alkalimetal-, ammonium- eller substituerede ammoniumsæber af højere fedtsyrer, f.eks. natriumstearat, trietha= nolaminlaurat.

7 147080

Blandt de cationiske blødgørende midler foretrækkes specielt de vandopløselige qua ternære ammoniumsalte, men tilsvarende quatemære phos= phoniumsalte og beslægtede materialer kan også være velegnede. De quaternære ammoniumforbindelser udgør en kendt gruppe stofblødgørende stoffer, og er i litteraturen blevet beskrevet som værende nyttige til dette formål. De vil sædvanligvis indeholde en lang række lavere alkylgrupper på det quaternære nitrogen, og ét eller to højere alkyl eller equivalente grupper derpå. Den salt-dannende ion vil fortrinsvis være et halogenid, såsom chlorid eller bromid, men kan også være andre saltgrupper, inklusive iodid, acetat, benzoat, saccharinat, methosulfat, ethosulfat og bisulfat. Eksempler på sådanne cationiske forbindelser af den quaternære type er cetyltrimethylammoniumbromid, dimethyldilaurylammoniumchlorid, diethyldistearylammoniumchlorid, dimethyl-di(hydrogeneret talgalkyl)-ammoniumchlorid, stearyldimethyl-benzylammoniumchlorid og laurylmethyldibenzylainmoniumbromid. Velegnet er også talrige andre cationiske forbindelser, såsom alkylpyri-diniumsalte, alkylimidazoliner, højere alkylaminer af de primære, sekundære eller tertiære typer og højere alkylguanidiniumsalte, f.eks. l-methyl-l-stearylaminoethyl-2-stearylimidazoliniummethosulfat, stearylpyridiniumhalogenider, cetylisoquinoliniumbromid og alkylmor-pholiniumchlorider. I de førnævnte tilfælde har lavere alkyl 1-5 carbonatomer og højere alkyl 10-20 carbonatomer. Der kan anvendes blandinger af de ikke-ionogene konditioneringsmidler med enten de anioni-ske eller cationiske blødgøringsmidler eller antistatiske midler, og med en lang række andre konditioneringsmidler. Blandinger af anioniske og cationiske midler vil imidlertid almindeligvis blive undgået på grund af skadelige reaktioner. Amphotere konditioneringsmidler kan imidlertid også anvendes.

Til forbedring af konditioneringsmidlernes egenskaber enten fysisk eller kemisk kan forskellige andre stoffer inkorporeres deri for at forbedre deres blødgørende egenskaber, blødgøringspunkter, vandop-løselighed, modstandsdygtighed mod krakelering og afskalning og hårdhed og for at gøre dem ikke-plettende og let-fjernelige fra behandlede stoffer. Det færdige blødgøringsmiddelprodukt bør let kunne overføres til substratet og bør have en viskositet, som fremmer partiel indtrængning i substratet, men bevarer størstedelen af det blødgørende materiale på overfladen deraf. De blødgørende egenska- 147060 8 ber af produktet skal være gode, men blødgøringsmidlet må dog let og fuldstændigt kunne fjernes fra det behandlede stof ved vaskning, og pletning af det behandlede vasketøj skal naturligvis helt undgås.

I almindelighed vælges konditioneringsmidlet og modificeringsmidlerne, som ønsket anvendt sammen hermed, således, at man opnår de med henblik på fremstilling, forsendelse og lagring mest gunstige resultat. Det har vist sig, at belægningsmaterialer af voksagtigt udseende er bedst, og man vælger fortrinsvis konditioneringsmidler af denne art, og som er tilstrækkeligt hårde i sig selv til at kunne anvendes uden modificeringsmidler. Når der anvendes andre materialer i belægningsmaterialerne skal de fortrinsvis udgøre en mindre del deraf, og almindeligvis fra 50-100%, fortrinsvis fra 80-100% af belægningsmaterialet skal være virksomt konditioneringsmiddel.

Tykkelsen af belægningen, som findes på behandlingsgenstandens overflade, vil almindeligvis ligge i intervallet fra 0,0005 til 0,5 cm, men de ekstreme værdier indenfor dette interval er kun sjældent nyttige. Normalt vil tykkelsen være fra-0,002 til 0,3 cm, og fortrinsvis mellem 0,01 og 0,1 cm. I denne forbindelse menes den tykkelse, som findes uden på overfladen af den belagte genstand. En genstand med porøs eller ru overflade eller med fordybninger i overfladen kan have en del af det tilførte konditioneringsmiddel trængt ind under overfladen i en tilstrækkelig dybde til, at den udvendige belægning fastholdes kraftigt til overfladen og hindres i at krakelere eller skalle af overfladen under brug. En mindre del af konditioneringsmidlet kan således forefindes under overfladen. Det vil sædvanligvis være ønskeligt, at denne del holdes så lille som mulig, på grund af at konditioneringsmaterialet under overfladen på grundmassen ofte vil være utilgængelig for påføring til vasketøjet og således vil gå tabt. Mængden af belægningsmateriale under overfladen vil almindeligvis være fra 10-30% af mængden uden på grundmassen. Udtrykt som påførte vægtmængder vil konditio- . neringsmiddelproduktet sædvanligvis blive anvendt i en mængde 2 på 0,0005 - 0,5 g/cm grundmasseoverflade, fortrinsvis 0,002 - 0,3 2 2 g/cm og allerbedst fra 0,01 - 0,1 g/cm .

9 147080

For at konditioneringsmiddelproduktet kan blive udnyttet bedst under anvendelsesbetingelserne i et normal automatisk hjemmevasketøjstørre-apparat bør det være i det mindste delvis vandopløselig eller disper-gerbar ved en temperatur indenfor det normale temperaturinterval, hvorved et tørreapparat arbejder. Det skal også være formbestandigt ved temperaturer under 30°C, således at det ikke løber af substratet under lagring, hvor temperaturer kan ligge ved omtrent denne værdi.

I tørreapparatet vil varmluftstrømmen, som i begyndelsen blæses gennem det fugtige eller våde tøj, få temperaturen reduceret meget på grund af fordampningen af vand fra tøjet og faldet af tøjets overfladetemperatur til den våde masses temperatur. Under sådanne betingelser, hvor temperaturen kan falde ned til 10°C, kan fjernelsen af kon-ditioneringsmidlet fra behandlingsgenstanden i begyndelsen delvis skyldes blødgøring af genstanden ved nærværelsen af fugten i tøjet. Efterhånden som temperaturen i tørreapparatet derefter forøges bliver den belagte genstand opvarmet og blødgjort, således at afgnidning af konditioneringsmidlet til vasketøjet lettere finder sted. Yed de beskrevne grundmassetyper og de nævnte størrelser bliver de små mængder konditioneringsmiddel, som bliver afgnedet på tøjet, derefter fordelt over tøjet ved hjælp af en kombineret indvirkning af fugt og varme, sammen med afgnidningsvirkningerne af andre stoffer som berører de punkter, hvorpå konditioneringsmidlet er blevet overført.

En sådan virkning er så hurtig, at der kun er ringe lejlighed til aflejring af for meget konditioneringsmiddel, forudsat at det ikke skaller af fra behandlingsgenstanden.

Fremstillingen af den foreliggende stofbehandlingsgenstand er relativ simpel. Det velegnede konditioneringsmiddelmateriale fremstilles af en opløsning, emulsion, dispersion eller et sprøjteligt materiale eller, som det ofte foretrækkes, som en smelte. Når der anvendes smelter, bliver overfladen straks efter påføringen afkølet, og smelten størkner. Når der anvendes opløsninger, vil opløsningsmiddelindholdet deri normalt udgøre fra 20-80%, fortrinsvis ca. 20-40%, idet det må erindres, at det ikke er nødvendigt at opløse konditio-neringsmiddelmaterialet fuldstændigt. Hvis man finder det hensigtsmæssigt, kan belægningsmaterialets viskositet indstilles ved temperaturregulering, eller fortykkelsesmidler kan tilsættes dertil, forudsat at de ikke har skadelige virkninger på vasketøjet, der skal konditioneres. Påføringen af konditionsmiddelmaterialet sker til den 147080 ίο ønskede tykkelse på grundmassen, der anvendes, enten i et enkelt trin eller ved en række gentagne trin, hvori smelten efter hver påføring afkøles, eller opløsningsmidlet fordampes til dannelse af en tør og formbestandig belægning på grundmassen. Indtrængning i grundmassens rå overflade kan reguleres ved justering af materialets viskositet, eller ved at modificere grundmassens overflade, således at denne forsynes med fordybninger eller andre strukturer, hvori belægningsmaterialet kan trænge ind. I nogle tilfælde, som når der anvendes polymere plastskumstoffer, kan eventuelle ru kanter deraf, som eventuelt kunne gribe fast i vasketøjet,der tumler rundt, fjernes før påføringen af belægningsmaterialet.

Anvendelsen af de foreliggende produkter er simpel og uden problemer.

I virkeligheden er en af de største fordele ved de foreliggende genstande, at de kan anvendes af uøvede personer til at konditionere vasketøj nemt og nøjagtigt. Det er således kun nødvendigt, at brugeren tager én eller flere af behandlingsgenstandene fra en pakke og tilsætter denne eller disse til tørreapparatet sammen med vasketøjet, der skal tørres. For at opnå kombinerede konditioneringsvirkninger, kan man anvende en blanding af forskellige konditioneringsgenstande, på en enkelt genstand eller genstande med forskellige konditioneringsmidler på forskellige dele deraf. Tilsætningen af genstandene vil sædvanligvis ske,efter at vasketøjet er blevet anbragt i tørreapparatet, og umiddelbart før tørringsoperationen påbegyndes. Opfindelsen er specielt udtænkt til anvendelse i automatiske hjemme-vasketøjstørreapparater af de typer, hvori en opvarmet luftstrøm sendes direkte ind i en roterende tromle, indeholdende vasketøj, der tumler rundt. Den er imidlertid også anvendelig i kommercielle og industrielle tørreapparater og tumblerudstyr, der arbejder under tilsvarende betingelser. Selv om man normalt regner med, at der anvendes både varme og cirkulerende luft, kan det i nogle tilfælde være unødvendigt at anvende begge disse dele. Undertiden kan det være tilstrækkeligt, at vasketøjet tumles rundt i kontakt med behandlingsgenstanden endog uden tørreluft eller varme. I sådanne tilfælde kan tørringen ske bagefter. At vasketøjet tumles rundt i en roterende tromle er imidlertid vigtigt. Hvis tromlen er for fuld, således at vasketøjet kun føres rundt med tromlen selv med de foreliggende behandlingsgen 11 147080 stande, kan det ske at kontakt mellem konditioneringsmaterialet og stoffet, det skal behandles, sker for lang tid ét sted, hvilket kan føre til pletning med visse materialer. For at hindre dette og sikre en relativ bevægelse imellem vasketøjet og konditioneringsgenstanden, hvorved vasketøj i bevægelse gnider mod konditioneringsgenstanden, bør mængden af vasketøj i et hjemmetørreapparat normalt være fra 2 til 5 kg tør vægt, således at det ikke fylder hele tørreapparatet, og derved hindrer omtumling. Sådanne vægtmængder vasketøj vil almindeligvis optage fra 10 til 70$ af tørreapparatets volumen og fortrinsvis optage fra 30 til 60$ deraf. Foruden det fri volumen i tørreapparatet er tromlens rotationshastighed af betydning. For at få gode relative tumlingsvirkninger mellem genstanden og vasketøjet bør denne være ca. 20-100 omdrejninger/minut, og er fortrinsvis ca. 40-80 omdrejninger/ minut. Yed sådanne betingelser bevæges vasketøjet hurtigt forbi konditioneringsgenstanden, og fremragende overførsel af konditionerings-midlet opnås. Tørring vil sædvanligvis tage fra 5 minutter til 2 timer almindeligvis mellem 20 minutter og 1 time, når den anvendte tørregas cirkuleres hyppigt med udskiftning af gasvolumen i tørretromlen med en hastighed på ca. 5 til 50 pr. minut, og idet gastemperaturen er 10 til 90°, fortrinsvis 50 til 90°C.

At der findes vinger eller andre afbrydelser på den roterende tromles inderside hjælper med til at frembringe en god omtumlingsvirkning. Dette er af betydning på grund af, at den højde hvorfra vasketøjet eller den konditionerende genstand falder og vægten heraf påvirker den kraft, hvormed der sker kontakt mellem genstand og vasketøj og påvirker mængden af konditioneringsmiddel der afgnides på vasketøjet. Som det var at forvente, forholder det sig således, at jo længere omtumlingen fortsættes jo mere ensartet vil konditioneringsmidlet blive fordelt, og jo mere vil der være blevet påført. Men selv om fordelingen ikke er fuldstændig jævn opnås der dog gode konditionerende virkninger på grund af blødgøringen af fibrene et tilstrækkeligt antal steder, således at totalvirkningen er en blødhed grundet de med mellemrum anbragte blødgøringssteder, ved hvilke stoffet er bøjeligt.

Efter blødgøringsbehandlingens afslutning udtages og undersøges blød-gøringsgenstanden. Hvis der er tilstrækkeligt blødgøringsmiddel til- 147080 12 bage»kan genstanden anvendes igen, indtil belægningen er fjernet fuldstændigt. For at opnå forskellige grader af konditioneringsvirkning eller forskellige konditioneringsvirkninger kan der anvendes en række behandlingsgenstande én gang eller efter hinanden. Efter at belægningen er blevet opbrugt, kan grundmasserne kaseres eller om ønsket forsynes med en ny belægning. Belægningsmaterialer af de heri beskrevne typer, kan forhandles i passende opløsningsmidler eller i andre systemer, som tillader brugeren at genovertrække grundemnerne om ønsket.

Materialer kan således gøres vandskyende, antibakterielle, fungi= cide, parfumerede, klare eller blegede, men fortrinsvis omfatter konditioneringsmetoden blødgøring af stoffer og/eller frembringelse af stoffer, som er fri for statisk elektricitet og/eller ikke-krøllende. Forbindelserne, der anvendes som blødgøringsmidler, er tidligere blevet beskrevet. De kan indeholde yderligere forbindelser, såsom slipmidler, eller de kan anvendes alene.

Det automatiske vasketøjstørreapparat eller tilsvarende maskine, der anvendes, er enhver af de velkendte i handelen værende eller industrielle typer af sådanne maskiner. Det drejer sig almindeligvis om gas- eller elektriske tørreapparater, som indeholder en tromle, der roterer om en i hovedsagen horisontal akse, og som har åbninger deri til gennemledning af tørreluft gennem tromlen og gennem det deri anbragte vasketøj som tørres. Forsiden af sådanne maskiner vil sædvanligvis have en udad svingende dør, som er anbragt i hovedsagen lodret, og lukker den i hovedsagen cylindriske tørretromle for at hindre, at vasketøjet fjernes herfra, medmindre døren er åbnet. Tørreapparater af denne type har sædvanligvis tromler med en diameter mellem 0,5 og 1,5 m, og maskiner til hjemmebrug har sædvanligvis en diameter fra 0,7 til 1 m. Den almindeligvis cylindriske form af tørretromlen kan være modificeret ved, at den er afrundet eller conusformet forskellige steder derpå, og vil sædvanligvis indeholde indvendige skovle, vinger eller andre fremspring, som hjælper med til at sikre tilfredsstillende omtumling af vasketøjet der bliver behandlet. Tørretromlen og døren vil normalt være fremstillet af porcelænsbelagt eller emaljeret metal, men plast, 13 147080 armeret plast, specialglas eller keramiske stoffer eller andre egnede konstruktionsmaterialer kan også anvendes. Tørreapparatets dør kan have en gennemsigtig del af syntetisk organisk polymer eller glas, således at brugeren kan betragte vasketøjet og den konditionerende genstand, der anvendes i tørreapparatet i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse.

De følgende eksempler er angivet til belysning af forskellige udførelsesformer af opfindelsen. Medmindre andet er angivet er alle dele vægtdele, temperaturer i °C og mål i det metriske system.

Eksempel 1.

Polystyrenskumkugler med en diameter på 1 cm udskåret af en styro-skumplade overtrækkes ved neddypning gentagne gange og fordampning af opløsningsmiddel under anvendelse af en vandig alkohol-opløsning-sus-pension af en blokcopolymer af ethylenoxid og propylenoxid med en molekylvægt på ca. 2.000, der sælges som Pluronic S-127 af Wyandotte Chemical Company, natriumtalgalkoholsulfatopslemning, der omfatter 28$ aktiv bestanddel, 6$ natriumsulfat og 66$ vand, og ethanol (SD40 alkohol). Forholdene mellem anvendte bestanddele er 2:1:1. Fordampningen af opløsningsmidlet sker ved opvarmning og blæsning med luft af stuetemperatur. De overtrukne kugler fremstilles med en massefylde på ca. 0,2 g/cm^ grundet et indhold af en indvendig vægtmængde til massefyldejustering. Før belægningen afglattes polystyrenkuglerne under anvendelse af et fint sandpapir, eller polerbørste til at fjerne eventuelle ru kanter derpå, hvilke kunne blive viklet ind i vasketøjet, der skal konditioneres. Den samlede tykkelse af den afle jrede belægning er ca. 0,2 cm, og findes på hele overfladen af po= lystyrenkuglerne. Den påførte vægtmængde af konditioneringsmidlet udgør fra 6 til 12 g, idet der gennemsnitlig påføres ca. 9 g.

I brug tilsættes én sådan konditionerende genstand til et automatisk vasketøjstørreapparat til hjemmebrug af den type, som har en vandret anbragt roterende tromle, efter tilsætningen af 4 kg blandet vasketøj, hvoraf ca. 50$ er af syntetisk materiale og 50$ bomuld eller rayon. De anvendte syntetiske materialer omfatter nylon, blandinger 14 147080 af polyester og bomuld og andre syntetiske stoffer, hvoriblandt nylon er tilbøjelig til elektrostatiske virkninger. Nogle af materialerne er harpiksbelagte "permanentpressede". Umiddelbart efter tilsætningen af konditioneringskuglen startes tørringen, og tørreluft med en temperatur på 70°C tvinges gennem tørreapparatet med en hastighed på 5.000 1/min., medens tromlen roterer med en hastighed på ca. 60 omdr/ min. Det fugtige vasketøjs temperatur er i begyndelsen lav ca. 20°C, men efter at tørringen næsten har fundet sted forøges den til næsten o .

70 C. Den konditionerende belægning pa overfladen deraf blødgøres en smule i begyndelsen, på grund af indvirkningen af vand og nogen varme i kontakt dermed, og når kuglens temperatur bliver betydelig højere, ca. 60°C, bliver belægningen plastisk.

Efter 50 min. tørring standses maskinen og vasketøjet udtages. Det er tilfredsstillende tørt, besidder ingen elektrostatisk aktivitet og føles blødt i sammenligning med en tilsvarende portion, som ikke er blevet behandlet med konditioneringsgenstanden ifølge opfindelsen. Tøjet der er blevet behandlet i tørreapparatet, er ikke blevet plettet grundet overdreven kontakt med konditioneringsmiddel. Styrenkug-len findes let blandt vasketøjet og fjernes. Ved undersøgelse viser det sig, at der er blevet fjernet ca. 2 g blødgørende kemikalium fra overfladen, hvilket betyder, at kuglen kan anvendes igen. Ved brug igen fjernes mere blødgøringsmiddel, og til sidst er kuglen næsten fuldstændig befriet for blødgørende middel på overfladen. En nærmere undersøgelse viser imidlertid, at der i kuglen stadig findes 2 g blødgøringsmiddel, som ikke er blevet afgivet til det omtumlende vasketøj.

Når man i stedet for at anvende kombinationen af anioniske og ikke-ionogene blødgøringsmidler anvender en tilsvarende mængde af hver af disse særskilt, således at 2 til 3 g blødgøringsmiddel påføres på den konditionerende genstand, konstateres der gode blødgørende virkninger og ingen pletning. I tilfældet med det anioniske blødgørende middel hjælper tilsætningen af ca. 10% parafin eller højere fede monoglyce= rider med til at hindre afskalning af blødgøringsmiddel under omtumlingen i tørreapparatet. Til denne virkning medhjælper også det konditionerende middel under overfladen i den lukketcellede polystyren= kugle, hvilket hænger sammen med det udvendige materiale.

15 147080 lignende virkninger opnås ved at anvende andre former for formbestan-dige grundmasser fremstillet af andre letvægtsstoffer, f.eks. karton, træ, mineral og andre syntetiske organiske plaststoffer. Når der anvendes andre anioniske eller ikke-ionogene blødgøringsmidler og antistatiske midler, såsom de højere fedtsyresæber, monoglyceridsulfa= .terne, lineære alkylbenzensulfonater eller de højere ethere og estere af polyoxyethylenglycol, opnås der også gode konditionerende virkninger.

Eksempel 2« 3 g af et quaternært ammoniumchloridblødgøringsmiddel og antistatisk middel af den type, der kendes som Arquad, et produkt fra Armour Chemical Company, anbringes på begge hovedoverfladerne af en plade af opskummet stift polyurethan med omtrent det dobbelte overfladeareal som de i eksempel 1 beskrevne kugler, og til andre grundmasser med lignende overfladearealer inklusive kartonkuber, polystyrenskumkugler og balsatræskiver. Påføringen på de tre sidstnævnte strukturtyper sker ved sprøjtning gentagne gange. Den specielt anvendte quatemære forbindelse er dimethyl, di-(hydrogeneret talg alkyl)-ammoniumchlorid og den indgår i opløsning-suspens ionen, idet ca. 4-0$ af den samlede vægt er vandig alkoholisk opløsningsmiddel, hvoraf 80$ er vand og 20$ isopropanol. Størstedelen af overfladen på de forskellige grundmasser belægges med konditioneringsmidlet og opløsningsmidlet afdampes hurtigt. Til sammenligning overføres på tilsvarende måde en lignende vægtmængde konditioneringsmiddel til et papirhåndklæde med tilsvarende areal under anvendelse af begge sider af håndklædet. I de forskellige tilfælde, bortset fra hvor papirhåndklædet er blevet imprægneret med blødgøringsmiddel, holdes indtrængningen af midlet under grundmassens udvendige overflade på ca. 20$ af det som findes uden på grund· massens overflade. I papirhåndklædet imprægnerer belægningsmaterialet fuldstændigt håndklædet og konditioneringsmidlet deri udgør mere end halvdelen af tykkelsen af det udenjå grundmassen aflejrede.

De forskellige konditionerende genstande afprøves ved tilsætning til vasketøjsportioner, behandlet i den samme vaskemaskine og tørreapparat på tilsvarende måde som beskrevet i eksempel 1. Efter endt behandling er det vanskeligt at finde det med blødgøringsmiddel imprægnerede