DK144829B - Garnfremfoeringsmekanisme til en tuftingmaskine - Google Patents

Description

i 1U829

Opfindelsen angår en garnfremføringdmekanisme til en tufting-maskine med garnstykkepåføringsorganer til påføring af tufter på en grundvare og med fremføringsorganer til styret fremføring af garn til garnstykkepåførlngsorganerne, hvilke fremføringsorga-5 ner omfatter mindst én oscillerende del for overføring af en frem- og tilbagegående bevægelse til en tilhørende garnindgrebsdel.

Der kendes en garnfremføringsmekanisme af denne art fra beskrivelsen til USA patent nr.3 554 147. Ved denne kendte garnfremføringsmekanisme anvendes der en vippearm til overføring 10 af den frem- og tilbagegående bevægelse til garnindgrebsdelen fra den oscillerende del. En sådan vippearm medfører, at garnfremføringsmekanismen skal arbejde med store inertikræfter.

Garnfremføringsmekanismen ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at i det mindste den ene oscillerende del 15 er forbindelig mad sin nævnte garnindgrebsdel ved hjælp af et ned indgrebsdelen Indgribende bøjeligt bånd, son er bevægeligt i et spor,hvorhos gamfrem-førinsmekanismen endvidere har koblingsorganer til fremkaldelse af indrykning og udrykning mellem det bøjelige bånd og den oscillerende del. Herved opnås det, at garnfremføringsmekanis-20 men kan udformes overordentligt let, idet et sådant bøjeligt bånd kun har meget lille masse, og endvidere fylder et sådant bånd kun meget lidt, nemlig kun lidt mere, end hvad garnet fylder. Dette muliggør en konstruktion af en tuftingmaskine med tæt sammenstillede fremføringsmekanismer til de enkelte garner under 25 samtidig positiv styring af hvert enkelt garn, nemlig takket være koblingsorganerne til fremkaldelse af indrykning og udrykning mellem det bøjelige bånd og den oscillerende del. Der opnås som nævnt en meget let konstruktion, hvorved hele garnfremføringssystemets masse kan holdes overordentligt lille, hvilket 30 tillader, at man kan anvende de ønskede intermitterende bevægelser. Det vil forstås, at hvis det drejer sig om en tuftingmaskine med f.eks. 1000 nålestationer, betyder det overordentligt meget, at hver enkelt enhed kun fylder lidt, idet blot en forøgelse af enhedens bredde på 1/4 mm vil medføre en forøgelse på 35 ialt 25 cm.

Fra den i det foregående omtalte beskrivelse til USA patent nr. 3 554 147 kendes der en fremføringsmekanisme, hvor fremføringsorganerne også omfatter en frem- og tilbagebevægelig garn- 2 M4829 indgrebsdel til tilvejebringelse af en garnforfødning. Denne garn-forfødningsdel drives ligeledes fra den oscillerende del ved hjælp af en vippearm. I det tilfælde, hvor fremføringsorganerne til garnfremføringsmekanismen ifølge den foreliggende opfindelse også 5 omfatter en frem- og tilbagebevægelig garnindgrebsdel til til vejebringelse af en garnforfødning, er garnforfødningsdelen hensigtsmæssigt ifølge den foreliggende opfindelse forbundet med garnindgrebsdelen ved hjælp af et bøjeligt bånd. Et på denne måde anvendt bøjeligt bånd indebærer de samme fordele som forklaret i 10 det foregående, hvad angår lethed og dermed små inertikræfter, hvortil kommer, at forbindelsen mellem garnforfødningsdelen og garnindgrebsdelen vil medføre, at et og samme sæt koblingsorganer kan anvendes til ind- og udrykning af begge båndene.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning 15 til tegningen, hvor fig. 1 viser et skematisk billede af en tuftingmaskine med en udførelsesform for garnfremføringsmekanismen ifølge opfindelsen, fig. 2 i skrå afbildning et udsnit til belysning af en 20 oscillerende del og koblingsorganer til ind- og ud rykning af et bøjeligt bånd i forhold til dennne, fig. 3 et tværsnit af det i fig. 2 viste med båndet i udrykket stilling i forhold til den oscillerende del, fig. 4 et tværsnit af det i fig. 2 viste med båndet i ind- 25 rykket stilling, fig. 5 et tværsnit af den oscillerende del til en garntilbagetrækningsmekanisme sammen med et garntilbagetrækningsbånd, fig. 6 et billede i lighed med fig. 5, men hvor kun tilbage-30 trækningsbåndet er vist i sin aktiverede stilling, fig. 6A et snit gennem en del af den oscillerende del efter linien 6A-6A i fig. 6, fig. 7 i skrå afbildning et billede til belysning af garnudmålings- og tilbagetrækningsbånd sammen med dertil 35 hørende stempler, fig. 8 i skrå afbildning et billede til belysning af de oscillerende dele og aktiveringsorganerne til garnudmålings- og garntilbagetrækningsfunktionerne, fig. 9 i skrå afbildning et billede til belysning af et 144829 3 pneumatisk aktiveringssystem, fig. 10 i skrå afbildning et billede til belysning af en garnklemme, fig. 11 i skrå afbildning et billede til belysning af et 5 hus til garnklemme, bånd og stempler, fig. 12-14 en sekvens af tværsnit til belysning af virkemåden af garnfremføringsmekanismen, og fig. 15 et skematisk billede af en tuftingmaskine med en anden udførelsesform for en garnfremføringsmekanisme 10 ifølge opfindelsen.

I fig. 1 er der skematisk vist en operationsenhed til en flerfarvet tuftingmaskine. Et hus 10 indeholder oscillerende dele i form af drivaksler 12 og 14. Drivakslen 12 er en garnfremførings-drivaksel, medens drivakslen 14 er en tilbagetrækningsdrivaksel.

15 Begge drivakslerne 12 og 14 oscillerer konstant. 16 betegner en frit drejeligt lejret aksel, som anvendes i forbindelse med garn-forfødning. Rundgående riller eller spor 18,20 og 22 findes mellem henholdsvis akslerne 12, 14 og 16 og den omgivende del af huset 10's væg. Tynde bånd 24 og 26 er indrykkelige på en måde, 20 som vil blive beskrevet nærmere senere i forhold til de oscillerende aksler, henholdsvis 12 og 14. Båndene 24 og 26 er forbundet med garnindgrebsdele i form af stempler, henholdsvis 28 og 30, der tjener henholdsvis som garnfremførings- og garntilbagetræk-ningsstempel. Til garnfremføringsstemplet 28 er der også forbundet 25 et bånd 32, som forløber over den frit drejeligt lejrede aksel 16 gennem en rille 22, og som ender i en anden garnindgrebsdel 34 i form af et stempel, der anvendes til garnforfødning. En garnfremføringskanal 38 forløber fra en ikke vist garnspole gennem huset til et indgangsrør eller en passage 40, hvori garnet trans-30 porteres pneumatisk gennem en kollatorkonstruktion til en fælles passage 42. Som skematisk vist fører garnpassagen 42 til en tuftingstation 44. Det vil ses, at foruden indgangsrøret 40 er der vist yderligere indgangspassager 46 og 48, som kommer fra lignende operationsenheder, og som fører ind i den fælles pas-35 sage 42. Det skal her tydeligt understreges, at ethvert antal, som f.eks. fem eller otte, garnudmålings- og fremføringsenheder kan anvendes til hver tuftingstation til tilvejebringelse af flere farvemuligheder til hvert sæt nåle. Garnfremførings- og tilbagetrækningsmekanismer, der er identiske med de i det foregå- 4 U4829 ende anførte, hører til hver af indgangspassagerne, som fører ind i kollatorkonstruktionen.

Tuftingstationen 44 kan være af den art, som er anført i beskrivelsen til USA patent nr. 3 554 147. Der er vist garnafkap-5 ningsorganer 50, som styres af et kamorgan 52, og nåle 54 er vist drevet af et kamorgan 56. Nålene 54 kan være dobbelte skaftnåle med liniestillede øjer af den art, som er omtalt i beskrivelsen til det tidligere omtalte USA patent nr. 3 554 147 samt Re 27 165. I overensstemmelse med den virkemåde, som er anført 10 i dettidligere nævnte patent, anbringes en fraskilt garnstyklæng- de i de liniestillede øjer i nåleskafterne og trækkes eller drives gennem en grundvare ved hjælp af nålene 54.

Det vil forstås, at der i stedet for nåle 54 kan anvendes stykpåføringselementer, som vist i beskrivelsen til USA patent 15 nr. Re 27 165 til skubning af de adskilte garnstyklængder til klæbende fastgørelse på en grundvare.

Der er vist en motor 59 til drivning af tuftingmaskinen ved hjælp af en transmission 60, som kan bestå af en gearudveksling.

Et krafttransmissionsmiddel 62 er skematisk vist, som forløber 20 gennem maskinen, og hvorfra de forskellige drivmekanismer drives.

Som vist drives garnafkapningskammidlerne 52 og nålekammidlerne 56 fra krafttransmissionsmidlet 62. Endvidere vil det ses, at drivakslerne 12 og 14 dannes ved hjælp af knaster 61 og 63.

En grundvare L, hvorpå garnet tuftes, er vist forløbende gen-25 nem tuftingstationen 44. Grundvaren L fremføres fra en tomgangsrulle 64 og en fremføringsrulle 66, omkring en fremføringsrulle 70 til en optagerulle 68. Fremføringsrullen 70 er vist styret ved hjælp af et palhjul 71 og palmidler 72 og drevet af krafttransmissionsmidlerne 62.

30 Der er vist garnklemmer 74,76 og 78 anbragt i garnfremførings kanalen 38 og drevet ved hjælp af kamorganer, henholdsvis 80,82 og 84. Som det fremgår af fig. 1, strækker stemplerne 28,30 og 34 og de tilhørende bånd sig ind i og virker inde i kanaler 86, 88 og 90. Der er vist et garn S, som strækker sig gennem garn-35 fremføringskanalen 38 og ned i stempelkanalerne 90 og 88, således som det kræves under garnstyrings- og fremføringssekvensen. Styring af garnet vil blive forklaret nærmere i det følgende.

144829 5

Et vælgeraktiveringsmiddel, som kan være en solenoide 92, modtager styresignaler til vælgeraktivering af fremførings- og tilbagetrækningsfunktionerne. Mønsterinformationer, f.eks. optegnet på bånd, tromler eller andre medier, omdannes til elektriske 5 eller andre former for signaler, således som vist ved hjælp af tidsimpulser, som derefter transmitteres til solenoidevælgerak-tiveringsmidlerne 92. Mellemelementer 94, 96 og 98 anvendes til drivning af et stempel i form af en aktiveringsstift 100, svarende til solenoidetilstandene. I kraft af en fjederkraftvirkning 10 fra en fjeder 102 er aktiveringsstiften 100 normalt påvirket til at være i indgreb med tilbagetrækningsbåndet 26, hvilket, således som det vilblive forklaret, bevirker, at garnet befinder sig i en tilbagetrukket tilstand. Ved aktivering af solenoiden 92 overvindes fjederen 102's kraftpåvirkning, og aktiveringsstiften 100 15 udrykkes fra båndet 26 (og afslutter derved garntilbagetrækningstilstanden) og indgriber med båndet 24, der, således som det vil blive forklaret nærmere i det følgende, foranlediger, at garnfremføringen finder sted.

Det vil bemærkes, at styringen af garntilbagetrækningsstemplet 20 30 står i relation til styringen af de pneumatiske midler for garntransportsystemet. En luftmanifold 104 sørger for luftforsyningen fra en ikke vist kompressor til en luftkanal 106, således som dette tillades af ventilmidler 108, der befinder sig i en lukket stilling, når tilbagetrækningsstemplet 30 sænkes 25 til trækning af garn fra den fælles garnpassage 42. Luftkanalen 106 forsyner et luftkammer 110, hvorigennem luft føres til garnrøret eller passagen 40 gennem en indgangsdyse 112.

Efter således kort at have beskrevet elementer til den foreliggende opfindelse i almindelighed, vil disse elementer og 30 deres komponenter i det følgende blive beskrevet i større enkeltheder.

I fig. 2-4 er der vist billeder af de koblingsorganer, som tilvejebringer indgreb mellem båndet 24 og den oscillerende drivaksel 12. Båndet 24 er indeholdt i kanalen 8 i den oscillerende 35 aksel, og skønt båndet kan glide, har det ikke plads til at bøje, når det udsættes for kompressionskræfter. Som det vil huskes fra fig. 1, strækker båndet 24 sig til stemplet 28, som befinder sig i den stillestående kanal 86 under den oscillerende 144829 6 aksel 12. Båndet 24 strækker sig fra stemplet 28 omkring akslen 12 langs tilnærmelsesvis 180° og ender i en sko 114. Som det tydeligst fremgår af fig. 2, passer akslen 12 tæt i det i huset 10 udformede hulrum, og rillen 18, som tærer båndet 24, 5 er den laveste af tre riller eller kærve i akslen 12. En mellem rille 116, som forløber delvis omkring akslen (jfr. fig. 1), understøtter skoen 114. En tredie dybere kærv eller rille 118 har et formål, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

Skoen 114 kan -ære svejset, loddet eller fastgjort på 10 anden måde til båndet 24. En drivfjeder 120 er svejset eller loddet eller fastgjort på anden måde til skoen 114's basis og forløber langs en del af skoen 114's længde. Det vil bemærkes, at en del af midten af. båndet 24 er udskåret til tilvejebringelse af en udad forsat tunge 122, der tjener som indgrebsdel. Denne 15 udad forsatte tunge 122 ligner den, der er vist til tilbagetrækningsbåndet i fig. 7. Skoen 114 har et hulrum 124, hvori der er optaget en sammentrykkelig stift 126, som hviler mod drivfjederen 120, og som går gennem det hul i båndet 24, hvorfra tungen 122 er udstanset. Et stoporgan 128 er stift fastgjort til og 20 indlejret i huset 10. Den venstre spids af aktiveringsstiften 100 er vist i sin ikke - aktiverede stilling i fig. 2 og 3.

Når stemplet eller aktiveringsstiften 100 befinder sig i den i fig. 2 og 3 viste stilling, holdes båndet 24 inaktivt på grund af indgreb mellem tungen 122 og et anslag i form af en ansats 25 130 i huset 10. Båndet 24 forhindres i at blive drevet i urvi- serretningen ved hjælp af stoporganet 123, således som det fremgår af fig. 2 og 3.

Når der. skal vælges en særlig garnfarve, og båndet 24 til den pågældende enhed skal aktiveres, indskydes stemplet eller 30 aktiveringsstiften 100 og udløser derved tungen 122 fra ansatsen 130. Når tungen 122 er låst op, udøver den tryk på den sammentrykkelige stift 126, som på sin side trykker drivfjederen 120 nedefter. Således som det tydeligt fremgår af fig. 3, er drivfjederen 120 kun fastgjort til den ene ende af skoen 114 35 og kan således drives bort fra skoen ved hjælp af den sammen-trykkelige stift 126, idet udformningen af akslen 12 tillader dette. Under akslens oscillering vil den nå den i fig. 3 viste stilling, til hvilket tidspunkt den sammentrykkelige stift 126 144829 7 vil presse den nederste ende af drivfjederen 120 til indgreb med kærven 118. Idet akslen 12 reverserer, vil fjederen 120, der nu danner et fremspring, blive drevet mod urviserretningen og vil derved drive båndet 24. Idet båndet 24 fremføres, vil 5 tungen 122 på båndet 24 blive fanget i rillen 18, som er dannet mellem akslen og det stillestående hus (således som det ses i fig. 4) med drivfjederen 120 holdt i dennes drivstilling. Som det fremgår af fig. 4, drives båndet 24 altså så langt,som akslens Oscillerende bevægelse fører det, idet drivfjederen 120 10 står i indgreb med den drivende eller dybeste kærv 118. Det vil forstås, at idet denne bevægelse af båndet 24 mod urviserretningen sker,vil stemplet 28 i fig. 1 blive drevet nedefter inde i lommen eller stempelkanalen 86 og vil, således som det vil blive beskrevet, medføre garn, som indgriber med stemplet 28.

15 Af fig. 1 vil det yderligere ses, at da båndet 32 er fastgjort til begge stemplerne 28 og 34, vil stemplet 34 bevæge sig opefter, når stemplet 28 bevæger sig nedefter, og omvendt vil stemplet 34 bevæge sig nedefter, når stemplet 28 bevæges opefter til sin udrykkede stilling eller ikke aktiverede stilling. Idet akslen 20 12 oscillerer i urviserretningen, vil overfladen 155 på akslen 12 indgribe med overfladen 157 på skoen 114, hvorved båndet 24 vil blive ført tilbage til sin ikke-aktiverede stilling, og hvis aktiveringsstiften 100 er blevet ført til sin ikke-aktiverede stilling af solenoideorganerne, vil tungen 122 få lov til at 25 vende tilbage til sin stilling, hvor den slår mod anslaget 130, og den sammentrykkelige stift 126 vil få lejlighed til at udløse sit tryk mod drivfjederen 120, som vil vende tilbage til sin udrykkede stillibg i stilling mod skoen 114 og ud af indgreb med kærven 118. Når akslen 12 derefter oscillerer mod urviser-30 retningen næste gang, vil båndet 24 således forblive i dets stillestående, ikke-aktiverede stilling. Hvis det samme stempel 30 på den anden side skal anvendes endnu en gang i rækkefølge, fortsætter solenoiden med at være aktiveret, og aktiveringsstiften eller stemplet 100 forbliver i den i fig. 4 viste stil-35 ling, og tvinger således båndet 26 til at blive drevet af den oscillerende aksel 12 under en anden cyklus og efterfølgende cykler, hvis det ønskes.

I fig. 5 og 6 er tilbagetrækningsakslen 14 med tilhørende 8 U4829 tilbagetrækningsbånd 26 vist. Tilbagetrækningsmekanismen adskiller sig fra den, der er beskrevet, hvad angår fremføringsmekanismen, i kraft af forskellige funktionskrav. Når det drejer sig om tilbage trækn ingsorganérne, skal båndet 26 drive stemplet 30, jfr.

5 fig. 1, til dettes nederste stilling i stempelkanalen 88 og holde stemplet 30 låst i denne stilling. Følgelig skal båndet 26 vælges til at skubbe stemplet 30 ned og inaktiveres til trækning af stemplet 30 tilbage til dettes løftede eller inaktiverede stilling.

10 I fig. 5 er tilbagetrækningsmekanismen vist skematisk, når solenoiden er aktiveret, således at aktiveringsstiften 100 i fig. 1 er i sin venstre stilling og ude af indgreb med tilbagetrækningsmekanismen. Det vil bemærkes, at båndet 26 til dette tidspunkt ikke er aktiveret, og denne situation vil forblive 15 uændret, indtil solenoiden 92 i fig. 1 inaktiveres. Båndet 26 har en udskåret tunge 132, hvis konstruktion tydeligst fremgår ved betragtning af billedet i fig. 7. Båndet 26 er vist afsluttet med en anden tungeformet udstanset del 134, som kan indgribe med en låsepalfjeder 136, som er forbundet med en del 137 20 af akslen 14 ved svejsning, lodning eller på anden måde. Et stopanslag 138 rager ud indvendigt fra huset 10 for at forhindre båndet 26 i at fortsætte mod urviserretningen længere end vist i fig. 5.

Af fig. 5 vil det endvidere ses, at en sko 114 er svejset 25 eller fastgjort på anden måde til båndet 26 og har et hulrum, hvori der er anbragt en sammentrykkelig stift 142, svarende til den der er beskrevet under henvisning til fig. 2-4. En drivfjeder 144 er loddet eller svejset eller fastgjort på anden måde til den ene ende af skoen 140 og virker på lignende måde 30 som drivfjederen 120, der blev forklaret i forbindelse med fig. 2-4.

Det skal yderligere bemærkes, at i fig. 5 er mekanismen vist i en stilling, hvor stemplet 30 ville befinde sig i en løftet stilling (i modsætning til stillingen som vist i fig. 1).

35 Oden indvirkning fra spidsen af aktiveringsstiften 100 har båndet 26's tunge 132 fået lejlighed til at springe udefter ind i en fordybning, hvori den slår mod væggen 10's overflade 146. Med tungen 132 i denne stilling er båndet 26 fanget mellem overfladen 144829 9 146 i den ene retning og stoppet 138 i den anden retning. Som vist hviler stiften 142 ikke mod drivfjederen 144, og drivfjederen 144 tillades derfor at forblive i anlæg i hele sin længde mod skoen 140. Den oscillerende aksel 14 er vist forsynet med 5 et trin 148, som mod urviserretningen oscillerer til et punkt under drivfjederen 144.

Som vist i fig. 5 er aktiveringsstiften 100 drevet så langt som muligt til venstre (som vist i fig. 4), hvilket er den til stand, hvor solenoiden 92 er indkoblet. Når solenoiden 92 udkob-10 les, skubber aktiveringsstiften 100 tungen 132 og den sammen-trykkelige stift 142 til udøvelse af tryk mod drivfjederen 144 og til udrykning af tungen 132 fra dennes låsestilling mod overfladen 146. Drivfjederen 144 rager nu indefter mod akslen 14, hvilket tillades af akslen 14's overfladeform. Når akslen 14 15 oscilleres ved sin stilling, som vist i fig. 5, vil drivfjederen snappe indefter til en stilling, hvori den kan indgribe med trinnet 148, og når akslen 14 reverserer for oscillering i urviser-retningen, vil båndet 26 blive drevet til den modsatte vendestilling af akslen 14, således som vist i fig. 6. I denne stilling 20 falder aktiveringsstiften 100 (med forlængelsesorgan 100A) ind i en slids 150 i båndet 26 og skubber til en palfjeder 136, således at dennes pal ikke kan indgribe med slidsen 150's tunge 134. Slidsen 150 fremgår tydeligst af fig. 7. Selv om akslen 14 vil reversere og oscillere mod urviserretningen, vil båndet 25 26 således blive fastholdt i sin forreste stilling med stemplet (jfr. fig. 1) i sin nedadførte stilling, så længe solenoiden 92 er afbrudt, og aktiveringstappen 100 (forlængelsesorganet 100A) befinder sig i den i fig. 6 viste stilling. Når solenoiden 92 indkobles, omlægges aktiveringsstiften 100 til venstre 30 (fra sin i fig. 6 viste stilling).

Stemplet 100 er vist forsynet med et separat tilhørende organ 100A, som er ønskeligt, fordi tilbagetrækningsbåndet 26 fortsat skal være forhindret mod bevægelse i et kort tidsrum, efter at solenoiden 92 er aktiveret. Dette er ønskeligt, fordi sole-35 noiden 92 aktiveres under den anden halve cyklus, medens tilbagetrækningsakslen 14 drejer sig mod urviserretningen. Hvis organet 100A er fjernet under denne periode, kunne det tryk, som udøves på stemplet 30 af en luftventilstilk 108, bevæge båndet 26 og fremkalde luftstrømmen for tidligt og få det tilbagetrukne garn 144829 10 til at bevæge sig et lille stykke fremefter. Det lette tryk fra båndet 26 mod oversiden af det særskilte organ 100A holder det særskilte organ 100A på plads efter omlægning af stemplet 100 til venstre, indtil tilbagetrækningsfjederen 136 skubber orga- 5 net 100A ud af slidsen 150 ved afslutningen af den næste drejning i urviserretningen (slutningen af den næste halve cyklus).

Da organet 100A er løst i forhold til stemplet 100, vil en stift 101, som er vist i en slids 103, forhindre organet 100A fra at bevæge sig for langt til højre, når det kommer til indgreb 10 med stemplet 100, idet stemplet 100 omlægges til højre, når sole-noiden 92 (fig. 1) først udkobles. En fjeder eller andre organer kan anvendes i stedet for arrangementet bestående af stiften 101 og slidsen 103. Organet 100A drives således til højre ved anslaget fra stemplet 100, når solenoiden udkobles og vil for- 15 blive i sin yderste højre stilling (så langt det tillades af stiften 101), indtil låsefjederen 136 skubber det til venstre, når dette tillades af solenoiden 92, når denne indkobles og får stemplet 100 til at omlægge sig til venstre bort fra organet 100A. Når låsepalfjederen 136 kommer til den i fig. 6 20 viste stilling, idet akslen 14 svinger mod urviserretningen, vil låsepalfjederen 136 drive organet 100A til venstre og indgribe med slidsen 150's tunge 134 og tvinge akslen 14 til at drive båndet 26 til den i fig. 5 viste stilling.

I fig. 6A er der vist et vandret snit af en del af akslen 25 14 med én station (midterstation) og to partielle stationer.

Hver af stationerne er adskilt ved hjælp af de yderste dele 151 (som målt fra den langsgående midterakse) af akslen 14. Umiddelbart stødende op til disse separatordele 151 er der anbragt skuldre 153, som er blevet udsparet til understøtning af bånd 26.

30 I fig. 7 er der vist bånd 24, 26 og 32 i skrå afbildning.

De tilhørende stempler 28, 30 og 34 er vist forsynet med garnoptagningsriller 152, 154 og 156, som indgriber med garn, idet stemplerne drives nedefter. Det vil bemærkes, at bredden af båndene 24, 26 og 32 er større end stempelbredden af stemplerne 35 28, 30 og 34, og at båndene 24, 26 og 32 følgelig strækker sig længere ud i bredderetningen end stemplerne. Dette fremgår klart langs de dele, hvor båndene forløber langs med stemplerne. Betydningen af denne konstruktion vil blive diskuteret, når fig. 11 beskrives.

144829 11 I fig. 8 er drivakslerne 12 og 14 samt den løst lejrede aksel 16 vist i skrå afbildning. Af fig. 8 vil det ses, at akslerne forløber i bredderetningen på tværs af maskinen og betjener hosværende enheder. Solenoiden 92 er vist sammen med aktiverings-5 tappen 100 og mellemliggende elementer. En række aktiverings tappe 100 er vist sammen med deres tilhørende elementer 98.

Skønt fremføringsenhederne kan være anbragt på mange forskellige måder, vil en foretrukket udførelsesform være at anbringe forskellige enheder til forskellige farver til hver nålestation lod-10 ret, således at en række bestående af fem eller otte enheder vil blive anvendt, når der ønskes fem eller otte farver til hver nålestation. Regnet i bredderetningen på tværs af maskinen vil hver stift 100 således aktivere båndene til hver af de efter hinanden følgende nålestationer.

15 I fig. 9 er der vist et system til indføring af luft til garntransportformål. Luftmanifoldet 104 indeholder et luftkammer 158, som forløber i bredderetningen på tværs af maskinen.

Stemplet 30 har en forlænget klods 160, som indgriber med ventilorganer 108, hvis løftning og sænkning tilvejebringer henholdsvis 20 luftindstrømning i og afskæring af luftindstrømning fra en luftkanal 106, som fører til luftkammeret 110. Ventilapparatet er yderligere suppleret med et hulrum 162, hvori der findes et skiveformet organ 164 for indstilling af grænserne af ventilorganerne 108's reciprokerende bevægelse.

25 I fig. 10 er der vist et klemmeorgan 74, og det vil forstås, at den samme konstruktion kan anvendes ved klemmeorganerne 76 og 78. Klemmeorganet 74 omfatter et indre, massivt cylinderorgan 166, hvorigennem der er tilvejebragt diametralt forløbende boringer 168 til garner S. En ydre cylindrisk bøsning 170 er 30 forsynet med boringer 172, som kan anbringes på linie med borin gerne 168 i det indre massive, cylindriske organ 166. En relativ bevægelse af organet 166 og bøsningen 170 vil medføre, at garnet bliver fastklemt, idet dog bevægelsen ikke kan blive så stor,at garnerne overklippes. Den foretrukne måde at fastklemme 35 garnet på er at drive det indre, massive, cylindriske organ 166 et lille stykke til højre eller venstre, og alle tre garnklemmer 74, 76 og 78 betjenes således med regelmæssige intervaller under garnoperationscyklerne, således som antydet, uanset om det særlige garn i en særlig enhed skal anvendes indenfor den 12 U4829 pågældende cyklus.

I fig. 11 er der vist en del af huset 10. Der er vist hulrum 174 til optagelse af klemorganerne 74, 76 og 78. Der er endvidere vist stempelkanalerne eller lommerne 86 og 90, som op-5 tager stemplerne henholdsvis 28 og 34, og disses forbindelse med en garnpassage 38, som er vist forløbende på tværs af huset 10.

Det vil bemærkes, at stempelkanalerne eller lommerne 86 og 90 har lodrette riller 175 og 176.. som forløber tilnærmelsesvis i stempelkanalernes fulde højde. Disse lodrette riller 175 og 10 176 er tilvejebragt på begge sider af den væg 178, som findes mellem efter hinanden følgende enheder. Kanterne af båndene, f.eks. båndet 32, er indsat i de lodrette riller 176 for at binde båndet i en lineær retning, idet båndet forløber tangentialt bort fra akslerne, i dette tilfælde akslen 16. Ved at binde båndene 15 24,26 og 32 på denne måde kan akslernes oscillerende bevægelse overføres til reciprokerende bevægelse af stemplerne 28, 30 og 34.

Det vil ses, at rillen 175 har dobbelt tykkelse med det formål at styre begge båndene 24 og 32, som kommer til at forløbe 20 langs med hinanden, idet de fører til stemplet 28. En hulrumsvæg 177 afgrænser det hulrum, som optager akslen 16, og båndet 32 træder ind i hulrummet i omkredsretningen omkring akslen 16 gennem en åbning, som er afgrænset af vægge 179.

Det vil også forstås, at båndet 26 er bundet eller bevægelses-25 begrænset på samme måde som båndene 24 og 32, således som det er beskrevet i det foregående. Hver af båndene er bundet til eller begrænset af rillelignende spor ved det punkt, hvor de forløber bort fra deres tilhørende aksler, således som det er vist, for så vidt angår båndene 24 og 32.

30 Hvad angår virkemåden af det her forklarede apparat, skal det bemærkes, at fig. 1 sammen med fig. 12-14 belyser en frekvens af forskellige stadier af båndfremførings- og udmålingsoperationerne. I fig. 1 er enheden vist i en beredskabsstilling, medens en anden ikke vist enhed tilfører garn til nålene 54. Solenoiden 35 92 er udkoblet, og aktiveringstappen 100 står i indgreb med båndet 26, således at stemplet 88 befinder sig i sin nederste stilling. Stemplet 34 er tidligere blevet trukket og holder et garnoverskud fra spolen, og stemplet 30 har trukket tilbage og holder garnet borte fra leveringsrøret eller den fælles passage 144829 13 42. En nedadvendende stilling af stemplet 30 forhindrer også luft i at strømme til venturidysen 112, idet ventilorganerne 108 befinder sig i lukket stilling. Garnklemmen 76 er indkoblet og fastklemmer garnet, hvilket er antydet ved hjælp af et X på 5 klemmen.

Solenoiden 92 kan vælges til et hvilket som helst tidspunkt under den anden halvdel af den forudgående cyklus. Fig. 12 viser enheden,efter at den er blevet valgt ved aktivering af solenoiden 92, og efter at den første halvdel af cyklussen er afsluttet.

10 Under den første halve cyklus har den enhed, som tidligere frem førte garn, trukket sit garn tilbage fra leveringsrøret eller den fælles passage 42. Hvad angår klemmeorganerne under den første halve cyklus, klemmer garnklemmen 74, hvorimod garnklemmen 76 er udkoblet, medens garnklemmen 78 klemmer. Garn udmåles fra 15 lommen 90 til lommen 86 under lav spænding, idet stemplet 34 bevæger sig opefter, og stemplet 28 bevæger sig nedefter. Dette tilvejebringes ved hjælp af den solenoidebevægede stift 100, som presser fjederen 120 til indgreb med den oscillerende aksel 12, jfr. fig. 1, idet akslen 12 oscillerer mod urviserretningen.

20 Fig. 13 viser enheden nær ved afslutningen af den anden halve cyklus, hvorunder klemmen 74 er udkoblet, klemmen 76 klemmer, og klemmen 78 klemmer. Stemplet 34 har bevæget sig nedefter, idet akslen 12 er oscilleret tilbage i urviserretningen, og tilnærmelsesvis har afsluttet garntrækning fra spolen, medens stemplet 25 28 har frigjort den retliniede bane for garnet gennem passagen 38. Stemplet 30 har frigivet det tilbagetrukne garn i lommen 88 ved en opadgående bevægelse, og har ved at gøre dette udkoblet lufttryk ved løsning af ventilorganerne 108, således at der fremkommer en luftstrøm til venturidysen 112, der derved får 30 garnet til at bevæge sig ind i den fælles passage 42.

Fig. 14 svarer til fig. 13, men klemmerne 74 og 76 klemmer, hvorimod klemmen 78 er udkoblet, eller i den åbne stilling, som tillader garn udmålt i lommen 86 at blive fremført til højre af det lufttræk, som forårsages af luft, som strømmer gennem ven-35 turidysen 112 og leveringsrøret 40. Til dette tidspunkt blæses den frie side af garnet S gennem øjerne i nålene 54, eller den frie ende af garnet føres til montagestillingen for enhver form for garnstykpåføringselementer, efter hvilket tidspunkt garnet afskæres i et fraskilt stykke ved hjælp af kniv- eller skære- 144829 14 organer 50.

Hvis en anden tuft med samme farve (fra samme enhed) skal tuftes, forbliver solenoiden 92, fig. 1, aktiveret og tvinger således aktiveringsstiften 100 til at forblive i dennes stilling 5 til venstre, hvilket medfører en gentagelse af trinnene i fig.

12-14 med undtagelse af virkemåden af tilbagetrækningsstemplet 30, som forbliver i sin optrukne stilling, idet tilstanden i fig. 5 opretholdes, indtil solenoiden 92 udrykkes, hvilket vil få solenoidestiften 100 til at omlægge til højre og således vil få 10 tilbagetrækningsstemplet 30 til at trække garnet tilbage fra en fælles passage 42.

Efter at det sidst ønskede garnstykke fra en særlig enhed er blevet tuftet, vil solenoiden 92 blive udrykket, hvilket får stiften 100 til at presse båndet 28 til indgreb med akslen 15 14, hvilket på sin side vil bevirke, at garnet trækkes tilbage fra den fælles passage 42. Tilbagetrækningsoperationen sker under den første halvdel af den næste cyklus,og nu er den i fig.l viste beredskabstilstand igen tilvejebragt.

Det skal bemærkes, at de kræfter, som kræves til bevægelse 20 af aktiveringsstiften 100, er meget små og let tilvejebringes ved hjælp af en lille, elektrisk solenoide. De kræfter, som tilvejebringes af båndet 24, som fortrinsvis er et tyndt, ikke deformerbart, men bøjeligt stålbånd, og af akslen 12, er begrænset alene af kompressionsstyrken af drivfjederen 120. Med det i det 25 foregående beskrevne apparat kan der sålede s·-.tilvejebringes et antal funktionsoperationer. Det er således muligt at trække en overskudsgarnmængde under spænding fra spolen under tilnærmelsesvis en halv tuftecyklus, og at holde denne, indtil der er behov for den. Det er også muligt at udmåle en nøjagtig 30 garnmængde fra overskudsgarnmængden under spænding i tilnærmelsesvis en halv cyklus og at holde denne, indtil den ønskes, under den anden halvdel af den samme cyklus. Det på denne måde udmålte garn kan frigives til et programmeret tidspunkt, og alle de i det foregående forklarede trin kan gentages indtil styret til 35 stop. Når kommando for stop af fremføring (udkobling af solenoiden) gives til et hvilket som helst tidspunkt under den anden halvdel af cyklussen forud for frigivelsen af garn, vil operationerne stoppe, når frigivelsen er afsluttet. Efter at et styret stop er signaleret, og garnet er frigivet, vil en konstant, 144829 15 ikke variabel garnlængde blive trukket tilbage ind i et reservoir og blive holdt dér, indtil start af den næste fremføring signaleres. Under den anden halvdel af en ny fremføringscyklus, vil det tilbagetrukne garn blive fremført til stillingen for 5 den fælles passage, hvorfra den blev tilbagetrukket under til bagetrækningen .

Det skal endvidere bemærkes, at hvad angår konstruktionen af båndet og den oscillerende aksel, forholder det sig således, at jo mindre akslen er, jo tyndere skal båndet være. Da båndet 10 ikke bør blive permanent deformeret, bør elasticitetsgrænsen (Hook's lov) ikke overskrides. Skønt hærdet rustfrit stål foretrækkes til båndet, kan dog også formstofbånd eller andre metalbånd anvendes lige så godt, så længe de ikke bliver permanent deformeret. F.eks. har det vist sig, at rustfrie stålbånd med 15 en tykkelse af størrelsesordenen 0,25 mm er velanvendelige til de her omtalte operationer under anvendelse af en drivaksel på cfa. 125 mm.

I fig.15 er der vist en tuftingmaskine med en ændret udførelsesform for garnfremføringsmekanismen ifølge opfindelsen, 20 Det vil ses, at i udførelsesformen ifølge fig. 1 forløber garn gennem en fælles passagedel 42 til en stilling, hvor kniven 50 vil overskære garnet til stykker. Da den ikke overskårne ende af garnet strækker sig ind i den fælles passage 42, er det nødvendigt at anvende en tilbagetrækningsmekanisme for tilbagetræk-25 ning af den ikke afskårne del af garnet forud for valget af et garn med en anden farve fra en anden enhed.

Ved udførelsesformen ifølge fig. 15 er den fælles passage 42 undgået, hvilket således tillader undgåelse af tilbagetrækningsmekanismeil omfattende tilbagetrækningsakslen 14, tilbage-30 trækningdbåndet 26 og tilbagetrækningsstemplet 30.

Ved udførelsesformen i fig. 15 er der anbragt et garnføde-rør 200 i forlængelse af passagen 38, og dette fører til en kol-lektorenhed 202 sammen med andre indgangsføderør 204 og 206 fra andre enheder. Rørene eller passagerne 200, 204, 206 er 55 bøjelige eller omfatter bøjelige dele for at tillade omlægning i sideretningen af kollektorenheden 202. En drivvægtstang 208 til kollektorenheden 202 styres ved hjælp af en knast 212 gennem en ledmekanisme 210 for at tillade omlægning i sideretnin- 144829 16 gen af kollektorenheden 202 til højre for at tillade et knivorgan 214 at overskære garn til stykker, således som det vil blive forklaret i det følgende.

Kanaler eller passager 236, 238 og 240 forløber gennem kol-5 lektorenheden 202 og fører garnet til én af tilsvarende kanaler 228, 230 og 232 i en garnføringskonstruktion 222. Efter at et garn er fremført til garnføringskonstruktionen 222, vil kollektorenheden 202 blive omlagt til venstre for at tillade et knivorgan 214 at få adgang til overskæring af garnet. Forsiden 216 10 af garnføringskonstruktionen 222 kan anvendes som et modhold, mod hvilket garnerne overskæres til stykker.

Idet kollektorenheden 202 omlægges til venstre, vil et fremspring 234 tilvejebringe lukning af luftventilen 108A for at forhindre luftstrømning gennem luftrøret 106A. Elementerne 15 104A og 158A svarer til de tidligere beskrevne elementer 104 og 158,ligesom alle andre ens henvisningsbetegnelser vist i fig. 15 svarer til henvisningsbetegnelser fra tidligere forklarede figurer. Luften afbrydes således, og knivorganet 214 afskærer et garnstykke for tufting, uden at der er noget behov for at 20 fastholde garnstykket for at forhindre det i at blive blæst bort fra sin stilling efter afskæring.

Tuftingmaskinen i fig. 15 er vist omfattende et stampningsorgan 218, som drives af et stangorgan 220, svarende til en konventionel nålestang, hvortil alle stampningsorganerne 218 er 25 fastgjort. Passagerne 228, 230, 232 i føringskonstruktionen 222 leder garn fra tre enheder til stillinger under stampningsorganet 218, hvorved disse garner kan drives mod grundvaren L, efter at de er blevet indført og fraskåret. Grundvaren L er vist understøttet ved hjælp af en bagsideunderstøtning 224, 30 og der er vist en klæbemiddelpåføringsenhed 226 ved topsiden af grundvaren L for påføring af klæbemiddel på oversiden af grundvaren, dér hvor garnstykkerne modtages. Når et garnstykke er blevet tuftet, omlægges kollektorenheden 202 til højre til lukning af knivadgangsmellemrummet, hvorfra knivorganet 214 35 er blevet udtrukket, efter at have tilvejebragt overskæringstrinnet og forud for indføring af det efterfølgende garn.

Skønt kollektorenheden 202 er vist modtagende garner fra tre enheder, vil det dog forstås, at dette antal kan variere, og yderligere garner, som muliggør flere farver, kan modtages.

Claims (5)

144829 Patentkrav.

1. Garnfremføringsmekanisme til en tuftingmaskine med garnstykkepåføringsorganer (54) til påføring af tufter på en grundvare (L) og med fremføringsorganer til styret fremføring 5 af garn til garnstykkepåføringsorganerne (54), hvilke fremførings organer omfatter mindst én oscillerende del (12) for overføring af en frem- og tilbagegående bevægelse til en tilhørende garnindgrebsdel (28), kendetegnet ved,at i det mindste den ene oscillerende del (12) er forbindelig med sin nævnte garn-10 indgrebsdel (28) ved hjælp af et med indgrebsdelen indgribende bøjeligt bånd (24), som er bevægeligt i et spor, hvorhos garnfremføringsmekanismen endvidere har koblingsorganer (92,100,118, 120,122,130,155) til fremkaldelse af indrykning og udrykning mellem det bøjelige bånd (24) og den oscillerende del (12).

2. Garnfremføringsmekanisme ifølge krav 1 og med et antal bøjelige bånd og et lige så stort antal koblingsorganer til tilvejebringelse af indrykning og udrykning mellem de bøjelige bånd og den oscillerende del (12), kendetegnet ved, at indryknings- og udrykningsorganerne er aktiverbare ved hjælp af vælgersignaler.

3. Garnfremføringsmekanisme ifølge krav 1, kendeteg ne t ved,at af den oscillerende del (12) og det tilhørende bøjelige bånd(24) har den ene en kærv (118) og den anden et fremspring (120), samt at garnfremføringsmekanismen endvidere har organer (100,126) til drivning af fremspringet (120) ind 25 i kærven (118) til tilvejebringelse af indrykning mellem det pågældende bøjelige bånd og den oscillerende del (12).

4. Garnfremføringsmekanisme ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et hus (10) for den oscillerende del (12) danner et rundgående spor (18) omkring i det mindste en del af 30 den oscillerende del (12), og at en del af huset (10) til den oscillerende del (12) har et anslag(130), der er udformet og anbragt på en sådan måde, at det bøjelige bånd (24) ved hjælp af en indgrebsdel (122) kan indgribe med anslaget (130) til forhindring af bevægelse af båndet, med mindre dette aktiveres.

5. Garnfremføringsmekanisme ifølge krav 4, kendeteg ne t ved et stempel (100,126) til drivning af det bøjelige bånds (24) indgrebsdel (122) fri af anslaget (130) og til driv-