DK144827B - Tuftingmaskine med et antal naale til tufting af garner paa en grundvare - Google Patents

Description

i 144827

Opfindelsen angår en tuftingmaskine med et antal nåle til tufting af garner på en grundvare, hvilken tuftingmaskine endvidere har drejelige drivorganer til overføring af en frem- og tilbagegående bevægelse til nålene.

5 Der kendes en tuftingmaskine af denne art fra beskrivelsen til USA patent nr. 3.554.147. Ved denne kendte tuftingmaskine drives nålene af en kurveskive. Hvad angår den kendte teknik, skal der yderligere henvises til beskrivelsen til USA patent nr. 3.361.096, idet der derfra kendes en tuftingmaskine med to 10 nåle ved hver tuftingstation. Også i dette tilfælde drives nåle ne ved hjælp af kurveskiver, nemlig i form af excentrikker, som over ledmekanismer tilvejebringer nålenes frem- og tilbagegående bevægelse.

Den konventionelle måde til drivning af tuftingnåle i en 15 tuftingmaskine er at omdanne en roterende bevægelse til en ret- liniet bevægelse ved hjælp af excentrikker, krumtappe, kulisser eller knastskiver.

Tuftingmaskinen ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommelig ved, at drivorganerne har oscillerende organer, og at 20 hver nål er forbindelig med de oscillerende organer ved hjælp af et bøjeligt bånd, som er bevægeligt i et spor, som forløber mellem de oscillerende organer og nålen, hvilken tuftingraaskine endvidere har koblingsorganer til tilvejebringelse af selektiv indrykning og udrykning mellem de bøjelige bånd og de oscilleren-25 de organer. Da et sådant bøjeligt bånd kun behøver at have en me get lille masse, og da det ved hjælp af forholdsvis simple koblingsorganer lader sig sammenkoble med samt udrykkes fra de oscillerende organer, opnås det, at de massekræfter, der skal accelereres og retarderes, når en nål skal aktiveres, bliver meget små. Det har således vist sig, at man kan komme ned på meget små vægte og tilsvarende små pladskrav i maskinens sideretning, således at nålene kan anbringes meget tæt ved siden af hinanden, og meget nær med samme tæthed som garnernes tykkelse.

35 En tuftingmaskine, hvor der ved hver af maskinens tufting stationer er anbragt to tuftingnåle, er ifølge en udførelsesform for den foreliggende opfindelse ejendommelig ved, at maskinen har separate vælgerorganer til styring af koblingsorganerne til hver sin tuftingnål. Herved opnås der en god udnyttelse af de fordele, som 144827 2 den foreliggende opfindelse indebærer, idet der selv ved anvendelse af to nåle ved hver af tuftingstationerne opnås en meget sammentrængt og pladsbesparende konstruktion takket være det forhold, at de bøjelige bånd kun fylder lidt i sideretningen, og endvidere 5 forøges tuftingmaskinens kapacitet væsentligt, hvad angår de mønstre, der kan fremstilles ved hjælp af maskinen.

Ifølge en yderligere udførelsesform er tuftingmaskinen kendetegnet ved, at hver af vælgerorganerne har individuelle sole*-noider til hvert bånd, hvilke solenoider er indrettet til med 10 ledmekanismer at få det nævnte bånd til at indgribe med de nævnte oscillerende organer ved hjælp af de nævnte koblingsorganer. Sådanne solenoider har vist sig at give en pålidelig virkemåde, og dermed stor funktionsdygtighed af tuftingmaskinen.

En yderligere udførelsesform for tuftingmaskinen er ejen-15 dommelig ved, at af de oscillerende Organer og det bøjelige bånd har det ene en kærv og det andet et fremspring til dannelse af koblingsorganerne, som endvidere omfatter organer til drivning af fremspringet ind i kærven til tilvejebringelse af indrykningen mellem det bøjelige bånd og de oscillerende organer.

20 Herved opnås der en pålidelig sammenkobling mellem det valgte bøjelige bånd og de oscillerende organer.

Ifølge en yderligere udførelsesform er tuftingmaskinen ejendonnelig ved, at et hus ,hvori oscillerende organer er anbragt, har et anslag,og at hvert af de nævnte bånd har en del, scan er indrettet til at indgribe med anslaget 25 til forhindring af bevægelse af det pågældende bånd, med mindre dette aktiveres ved hjælp af den nævnte tilhørende solenoide til tilvejebringelse af indgreb mellem det pågældende bånd og de oscillerende organer ved hjælp af de nævnte koblingsorganer.

Herved opnås der stor sikkerhed for, at kun det til enhver tid 30 ved hjælp af den tilhørende solenoide aktiverede bånd kan bevæges.

Endnu en udførelsesform for tuftingmaskinen ifølge opfindelsen' er ejendommelig ved, at organerne til drivning af fremspringet ind i kærven er indrettet til at gøre indgrebsdelen 35 på båndet fri af anslaget, idet båndet kommer til indgreb med de oscillerende organer under nåleinddrivningsbevægelsen. Herved opnås der en hurtig og sikker omskiftning mellem båndets fastholdte tilstand og den tilstand, hvori det medtages af de oscillerende organer.

144827 3

Endnu en udførelsesform for tuftingmaskinen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hvert bånd er fastgjort til den tilhørende nål ved hjælp af en hoveddel, der er udformet som styr for det garn, der skal ledes til nålen. Herved opnås der en sik-5 ker styring af garnet til hver nål.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser et billede af en tuftingmaskine ifølge opfindelsen med dobbelt nålevalg, 10 fig. 1A i skrå afbildning et billede af nålene og dertil hørende drivbånd, fig. IB i skrå afbildning et billede af nåledrivaksler og aktiveringssolenoider, fig. 1C i skrå afbildning et billede af et hus til maskinens 15 nåle- og vælgermekanisme, fig. 2 i skrå afbildning et billede med bortskårne dele af en aktiveringskonstruktion for et oscillerende organ og et hertil hørende bånd, fig. 3 et snitbillede af mekanismen i fig. 2 med et solenoide-20 stempel i inaktiveret stilling, fig. 4 et snitbillede af mekanismen i fig. 2 med et solenoide-stempel vist i dettes aktiveringsstilling, fig. 5 et billede af maskinens nåle, og hvor den højre nål er vist foretagende en tuftingoperation, 25 fig. 6 et billede af tuftingnålene til belysning af afslutnin gen af en tuftingsekvens udført af den højre nål og begyndelsen af en tuftingsekvens foretaget af den venstre nål, fig. 7 et billede af en yderligere fase af den venstre nåls 30 tuftingsekvens, fig. 8 luvløkker, som er indsat ved hjælp af den i fig. 5-7 belyste fremgangsmåde, og fig. 9 retsiden og den tilsvarende vrangside af et gulvtæppe med en således fremstillet luv.

35 På tegningen betegner 10 et hus, som indeholder en nåledriv- og vælgerkonstruktion. Der er vist oscillerende organer i form af aksler 12 og 13 med bøjelige bånd 24 og 25, som forløber fra akslerne til nåle 14 og 16. Båndene 24 og 25, der kan være af 4 U4827 stål, ender ved eller langs hoveddele, henholdsvis 20 og 22, for nålene 14 og 16. Hoveddelene 20 og 22 kan være udformet inte-grale med nålene 14 og 16, eller de kan være organer, hvori nålene 14 og 16 er indsat eller fastgjort på anden måde. Garner 5 SI og S2 forløber fra ikke viste spoler og føres ved hjælp af garnstyr 26 og 27, hvad angår garnet Si, og 28 og 29, hvad angår garnet S2, Garnerne SI og S2 er også ført gennem boringer 30 og 32, som indeholder etvejsklemmer, og som forløber gennem hoveddelene, henholdsvis 20 og 22. Etvejsklemmerne tjener til 10 at forhindre garnet i at blive trukket i retning bort fra nåleøjerne, når disse først er trådet.

Solenoider 34 og 36 udgør vælgerorganer ved den viste tuftingstation, og når solenoiden 34 aktiveres, kommer båndet 24 i indgreb med den oscillerende aksel 12, således at nålen 14 dri-15 ves, og når solenoiden 36 aktiveres, kommer båndet 25 i indgreb med den oscillerende aksel 13, således at nålen 16 drives. Mellemliggende ledforbindelsesmekanismer 38 og 40 forløber fra sole-noiderne, henholdsvis 34 og 36, til solenoidestempler, henholdsvis 100 og 102. Indgrebsmekanismer 39 og 41 er vist skematisk og 20 hører til enderne af båndene, henholdsvis 24 og 25. Disse mekanismer er vist i fig. 2-4 og vil blive beskrevet i enkeltheder i det følgende.

I fig. 1 er der yderligere vist en grundvare L, hvori garn indsættes, og som føres til en aftagerrulle 42 over en grund-25 varefremføringsrulle 44 fra en fremføringsrulle 46. Fremføringsrullen 46 drives af en drivmekanisme med et palhjul 48 og en pal 50, og som styres over et led 52 ved hjælp af en excentrik 54. En konventionel griber 56 er anbragt under grundvaren og drives ved hjælp af en excentrik 58 over et led 60. Knivorganer 30 62, der også er af konventionel art, fører til griberen og drives af en excentrik 64 over et led 66.

Skønt det ikke er vist, vil det forstås, at en motor over passende transmissionsorganer vil drive de forskellige drivmekanismer, som f.eks. excentrikkerne 54, 58 og 64, samt drivmekanis-35 merne til akslerne 12 og 13. Solenoiderne 34 og 36 modtager styresignaler til selektiv aktivering af nålene 14 og 16. Mønsterinformationer, f.eks. optegnet på bånd, tromler eller andre medier, omdannes til elektriske signaler eller signaler af anden art, som derefter transmitteres til solenoiderne 34 og 36 synkront 5 144827 med maskinens arbejdemåde.

I fig. 1A er båndene 24 og 25 vist i skrå afbildning og er vist forbundet med hoveddelene 20 og 21 til nålene, henholdsvis 14 og 16. Nålene 14 og 16 kan være separate organer, som 5 ikke er udformet i ét stykke med de tilhørende hoveder, men er holdt på plads ved hjælp af ikke viste fastgørelsesorganer til disse. Indgrebsmekanismerne 39 og 41 vil blive omtalt i enkeltheder under henvisning til fig. 2-4.

I fig. IB er akslerne 12 og 13 vist i skrå afbildning sam-10 men med solenoiderne 34 og 36. Der skal bemærkes, at hver af akslerne 12 og 13 forløber kontinuerligt i bredderetningen på tværs af maskinen,og at akslerne 12 og 13 oscillerer kontinuerligt under maskinens drift. En konstruktion 68 tjener som et skillemiddel mellem hver forskellig enhed,og det vil ses, at 15 en række stempler 100, 100A og 100B samt 102, 102A og 102B betjener hver af de adskilte enheder, som hver hører til en tuftingstation: d.v.s. at hver tuftingstation har to nåle 14 og 16, som aktiveres indbyrdes uafhængigt af henholdsvis stemplerne 100 og 102. Den efterfølgende tuftingstation til den næste 20 serie af nåle 14,16 vil blive styret uafhængigt af stemplerne, henholdsvis 100A og 102A. Stemplerne 100A og 102A aktiveres ved hjælp af ikke viste uafhængige solenoider.

I fig. 1C er der vist en del af huset 10 med hulrum 70 og 72 til optagelse af akslerne, henholdsvis 12 og 13. Stemplerne 25 100 og 102 er optaget i hulrum, henholdsvis 74 og 76, og opad gående ledorganer 38 og 40 er optaget i lodrette hulrum, henholdsvis 78 og 80. Spor i form af lejeslidser 82 og 84 strækker sig ind i huset 10 og fører båndene, henholdsvis 24 og 25, således at båndene ikke vil bøje, når de udsættes for kompres-30 sionskræfter. Det skal bemærkes, at huset er forsynet med en reces til dannelse af et hulrumslignende areal 86 ovenover nålene, hvilket tillader nålene og disses hoveddele 20 og 22 at bevæge sig frem og tilbage indenfor de rammer, som fastlægges af huset 10, således at båndene 24 og 25 kan forblive sikkert inde 35 i slidserne, henholdsvis 82 og 84.

Fig. 2-4 viser billeder af koblingsorganer, som tilvejebringer indgrebet mellem båndene 24 og 25 og de oscillerende drivaksler, der er udformet som rør 12 og 13. Kun båndet 24 og ak- 144827 6 sien 12 er vist, idet en dermed identisk konstruktion anvendes til båndet 25 og akslen 13. Båndet 24 forløber i en kanal 18, og skønt båndet kan glide, kan det ikke bukke, når det udsættes for kompressionskræfter. Som det vil huskes fra fig. 1, forlø-5 ber båndet 24 til hoveddelen 20 af nålen 14, hvortil båndet er loddet, svejset eller fastgjort på anden måde. Båndet 24 forløber fra denne hoveddel 20 omkring akslen 12 langs tilnærmelsesvis en bue på 180° og ender ved en sko 114. Således som det tydeligt fremgår af fig. 2, passer akslen 12 tæt i det hulrum, 10 som er udformet i huset 10, og kanalen 18, som fører båndet 24, er i virkeligheden den laveste af tre riller eller kærve i akslen 12. En mellemrille 116, som forløber delvis omkring akslen, understøtter skoen 114. En tredie, dybere kærv eller rille 118 er anbragt med et formål for øje, som vil blive be~ 15 skrevet nærmere i det følgende.

Skoen 114 kan være svejset, loddet eller fastgjort på anden måde til båndet 24. En drivfjeder 120, der ved aktivering tjener som fremspring, er svejset, loddet eller fastgjort på anden måde til skoen 114's basis og forløber langs en del af skoen 20 114's længde. Det skal bemærkes, at en del af båndets midte er udskåret til dannelse af en indgrebsdel i form af en tunge 122. I denne forbindelse skal der også henvises til fig. 1A, hvor en lignende konstruktion er vist på båndet 25. Skoen 114 har et hulrum 124, hvori der er optaget en sammentrykkelig stift 25 126, som hviler mod drivfjederen 120, og som forløber igennem det hul, hvorfra tungen 122 er udstanset. Et stoporgan 128 er stift fastgjort til og indlejret i huset 10. Den venstre ende af stemplet 100 er vist i sin ikke-aktiverede stilling i fig. 2 og 3. Når stemplet 100 befinder sig i den stilling, der er vist 30 i fig. 2 og 3, er båndet 24 holdt ude af virksomhed på grund af samvirkningen mellem tungen 122 og et anslag 130 i huset 10. Båndet 24 er forhindret i at blive drevet i urviserretningen af stoporganet 128, således som det fremgår af fig. 2 og 3.

Når en nål, f.eks. 14, skal vælges, og følgelig båndet 24 til 35 den pågældende enhed skal aktiveres, fremføres stemplet 100, hvilket udløser indgrebet mellem fjederen 122 og anslaget 130.

Idet fjederen 122 udløses, udøver den tryk på den sammentrykke-lige stift 126, som på sin side presser drivfjederen 120 indef- 144827 7 ter, således at den danner et fremspring. Som det tydeligt fremgår af fig. 3, er drivfjederen 120 kun fastgjort til den ene ende af skoen 114 og kan således drives bort fra skoen ved hjælp af den sammentrykkelige stift 126, idet dette tillades 5 af konstruktionen af akslen 12. Når akslen oscillerer, vil den nå den i fig. 3 viste stilling, til hvilket tidspunkt den sammentrykkelige stift 126 vil presse den nederste ende af drivfjederen 120 til indgreb med kærven 118. Idet akslen 12 reverserer, vil drivfjederen 120 blive drevet mod urviserretningen og vil 10 derved drive båndet 24. Idet båndet 24 fremføres, vil båndet 24's tunge 122 blive fanget i rillen 18, som er udformet mellem akslen og det stillestående hus (som vist i fig. 4), og drivfjederen 120 vil blive holdt i sin drivstilling. Derfor vil båndet 24, således som vist i fig. 4, blive drevet så langt som 15 den oscillerende bevægelse af akslen fører båndet, idet drivfjederen 120 står i indgreb med kærven 118. Idet denne bevægelse mod urviserretningen af båndet 24 sker, vil det forstås, at nålen 14 i fig. 1 drives nedefter for at gennemtrænge grundvaren og indføre luvløkken i denne.

20 Når akslen 12 oscillerer i urviserretningen, vil en over flade 155 på akslen 12 indgribe med en overflade 157 på skoen 114, hvorved båndet 24 vil vende tilbage til dettes ikke aktiverede stilling, og hvis stemplet 100 er blevet inaktiveret ved hjælp af solenoiden, vil tungen 122 få tilladelse til at 25 vende tilbage til sin stilling, hvor den slår mod anslaget 130, og den sammentrykkelige stift 126 vil få lejlighed til at aflaste sit tryk mod drivfjederen 120, som vil vende tilbage til sin ikke-drivende stilling, nemlig i nærheden af skoen 114 og ude af indgreb med kærven 118. Når akslen 12 følgelig oscillerer 30 mod urviserretningen næste gang, vil båndet 24 forblive i dettes stillestående, ikke aktiverede stilling. Hvis den samme nål imidlertid skal anvendes endnu engang i rækkefølge,lades solenoiden aktiveret, og stemplet 100 forbliver i den i fig. 4 viste stilling og får således båndet 24 til at blive drevet 35 af den oscillerende aksel 12 for så mange cykler, som det ønskes.

I fig. 5 er nålen 14 vist trængt igennem grundvaren L til afsætning af luvløkker i denne. En udvalgt nål, f.eks. 14, vil fortsætte med at indføre luvløkker, sålænge solenoiden 34 be- 144827 8 finder sig i sin aktiverede stilling og påvirker indgrebsmeka-nismen 39 til indgreb med båndet 24, som drives af akslen 12.

Det skal bemærkes, at medens nålen 14 indfører garnet Si, dannes der løkker ved hjælp af griberen 56 for at gøre det muligt 5 for knivorganerne 62, jfr. fig. 1, at overskære garnløkkerne på konventionel måde til tilvejebringelse af opskåret luv med U-form. Idet hver tuftingsekvens begynder, d.v.s. når en nål udfører det første slag, som påbegynder dennes tuftingsekvens, dannes der en afskåret garnende eller en ufuldstændig løkke IT.

10 Disse ufuldstændige løkker IT har ikke nogen uheldig betydning af grunde,som vil blive anført i det følgende, og de kan let fjernes fra grundvaren ved påtrykning af vakuum, anvendelse af børster eller andre organer.

Af fig. 6 vil det ses, at nålen 14 er blevet trukket til-1 5 bage, og til dette tidspunkt er udvælgelsen af denne nål ophørt, nemlig ved inaktivering af solenoiden 34, hvorimod nålen 16 er blevet udvalgt ved aktivering af solenoiden 36. Nålen 14 har således afsluttet sit sidste slag i en sekvens, medens nålen 16, drevet af akslen 13 ved hjælp af båndet 25, er trængt gen-20 nem grundvaren første gang til påbegyndelse af en sekvens.

I fig. 7 er nålen 16 vist under afslutningen af sin tredie gennemtrængning, som måtte eller ikke måtte afslutte en sekvens, alt afhængigt af signaler fra solenoiden 36. Det vil forstås, at griberen 56 arbejder på konventionel måde, og at kniven 62 25 (som ikke er vist i sekvensen i fig. 5-7) vil samvirke med gribe ren 56 til fremstilling af den opskårne luv, således som vist.

Efter at løkkerne er blevet skåret op, har de ufuldstændige løkker IT således som nævnt i det foregående ingen betydning og kan fjernes fra gulvtæppet ved påtrykning af vakuum eller ved hjælp af 30 andre midler.

I fig. 8 er forholdene med ufuldstændige løkker IT belyst.

En ufuldstændig løkke IT vil fremkomme, hver gang der foretages et nåleskift, men når denne løkke IT engang er fjernet, vil der tilbage være løkkerne TI fra nålen 14 og løkker T2 fra garnet 35 S2, som er blevet fødet ved hjælp af nålen 16. Hver af løkkerne

Ti og T2 er vist forsynet med U-formede ben LI, som danner luv for produktet. Som vist i fig. 8 bliver den nedhængende del af garnet SI trukket bort fra grundvaren som følge af garnspænding, 9 144827 efter at kniven 62 har foretaget sit snit, og grundvaren fremføres. Garnet Si forbliver i nålen 14's nåleøje parat til nålen 14's næste gennemtrængning. En sådan tuftingteknik er fuldt ud acceptabel, og fjernelsen af den ufuldstændige løkke IT har ikke 5 nogen egentlige konsekvenser, og hvis den endelig har, tjener den til at understrege den ændring i farve eller garndenier, som fremkommer, når nåle skiftes.

I fig. 9 viser den øverste del af denne undersiden eller vrangsiden af grundvaren, hvor bunddelen af de U-formede løkker 10 hviler. Som vist stammer garndelene Ti og T2 fra nålene, henholdsvis 14 og 16, hvorimod TlA og T2A repræsenterer løkker, som er blevet indført af den næste serie nåle, som svarer til nålene 14 og 16. Som det fremgår af den nederste del af fig. 9, stammer løkkebenene Li fra nålen 14, hvorimod L2-benene stammer fra nå-15 len 16, således som det vil ses af fig. 5-8. Benene LlA og L2A

svarer til løkker LI og L2 og stammer fra den næste række tuftingnåle, som svarer til nålene 14 og 16. Som vist i fig. 9 er nåleskiftningerne for nålene, som indførte Ti og T2 contra TlA og T2A, blevet foretaget samtidig. Det vil imidlertid forstås, at hver 20 nål kan aktiveres uafhængigt, og følgelig er der ikke noget krav om, at nålene i efter hinanden følgende rækker omlægges på ens måde. Det skal derimod tydeligt understreges, at der, navnlig når det drejer sig om fremstilling af sengetæpper og lignende varer, kan forekomme tidsperioder, hvor mellemrum er ønsket, og 25 følgelig behøver ingen af nålene 14 eller 16 at indføre løkker under visse maskincykler.

Ved anvendelsen af driv- og vælgerorganerne, som er beskrevet i det foregående, kan den ene eller den anden eller ingen af nålene i hver serie vælges til at indføre løkker ved hver cyklus.

30 Vælger- og drivarrangementet kan anvendes i forbindelse med mange forskellige typer nålearrangementer. F.eks. kan der anvendes en enkelt række nåle, hvor hveranden nål er trådet forskelligt, d.v.s. de lige nåle med én farve og de ulige med en anden farve. Farverne kan ændres, og når tuftinghøjden er forholdsvis stor, 35 vil den forsætning, som vil blive fremkaldt, ikke virke uheldig. Alternativt kan dobbelte nåle være forsat, således som vist i fig. 1, med hver af nålene 14 og 16 forsynet med en forskellig farve, hvorimod de hosværende nåle i den næste række har to yder- 144827 ίο ligere farver, således at, der ialt findes fire nåle, som kan anvendes på effektiv måde til mønsterstyring.

Det skal også bemærkes, at hvad angår konstruktionen af båndene og den oscillerende aksel, skal båndet være tyndere, jo 5 mindre akslen er. Da båndet ikke bør blive permanent deformeret, bør elasticitetsgrænsen (Hook's lov) ikke overskrides. Skønt hærdet rustfrit stål foretrækkes til båndene, kan der godt anvendes formstofbånd og bånd af andet metal, sålænge båndene ikke undergår permanent deformation. Som et eksempel skal det 10 nævnes, at det har vist sig, at rustfrie stålbånd med en tykkelse af størrelsesordenen 0,25 mm er godt anvendelige til de operationer, som er forklaret i det foregående under anvendelse af en drivaksel på 125 mm.

Claims (5)

1. Tuftingmaskine med et antal nåle (14) til tufting af garner (SI) på en grundvare (L), hvilken tuftingmaskine endvidere har drejelige drivorganer (12) til overføring af en frem- og 5 tilbagegående bevægelse til nålene (14), kendetegnet ved, at drivorganerne har oscillerende organer (12), og at hver nål (14) er forbindelig med de oscillerende organer (12) ved hjælp af et bøjeligt bånd (24), som er bevægeligt i et spor (82), som forløber mellem de oscillerende organer (12) og 10 nålen (14), hvilken tuftingmaskine endvidere har koblingsorga ner (100,118,120,122,130,155) til tilvejebringelse af selektiv indrykning og udrykning mellem de bøjelige bånd (24) og de oscillerende organer (12).

1-44827 Patentkrav.

2. Tuftingmaskine ifølge krav 1, og hvor der ved hver af 15 maskinens tuftingstationer er anbragt to tuftingnåle (14,16), kendetegnet ved, at maskinen har separate vælgerorganer (34,36) til styring af koblingsorganerne til en tilhørende tuftingnål (14,16).

3. Tuftingmaskine ifølge krav 2, kendetegnet 20 ved, at hver af vælgerorganerne har individuelle solenoider (34,36) til hvert bånd (24,26), hvilke solenoider er indrettet til med ledmekanismer (38,100; 40,102) at få det nævnte bånd (24;25) til at indgribe med de nævnte oscillerende organer ved hjælp af de nævnte koblingsorganer.

4. Tuftingmaskine ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at af de oscillerende organer (12,13) og det bøjelige bånd (24,25) har det ene en kærv (118) og det andet et fremspring (120) til dannelse af de nævnte koblingsorganer, som endvidere omfatter organer (100,126) til drivning af 30 fremspringet (120) ind i kærven (118) til tilvejebringelse af indrykningen mellem det bøjelige bånd (24,25) og de oscillerende organer (12,13).

5. Tuftingmaskine ifølge krav 4, kendetegnet ved,at et hus (10) ,hvori de oscillerende organer(12,13)er anbragt,har et anslag 35 (130), og at hvert af de nævnte bånd(24)har en del(122) ,som er indrettet til at indgribe med anslaget (130) til forhindring af bexsegelse af det pågældende bånd, med mindre dette aktiveres ved hjælp af den nævnte tilhørende solenoide til tilvejebringelse af indgreb mellem det pågældende bånd og de oscillerende organer ved