DK141359B

DK141359B - Fremgangsmåde til emballering af grupper af genstande samt maskine til udøvelse af fremgangsmåden.

Info

Publication number: DK141359B
Application number: DK306471AA
Authority: DK
Inventors: Robert H Ganz
Original assignee: Robert H Ganz
Priority date: 1970-06-22
Filing date: 1971-06-22
Publication date: 1980-03-03
Also published as: NL170395C; JPS5843294B2; ZA713929B; ATA533771A; NL7108515A; DE2129995C3; CA962580A; JPS554604B1; GB1355571A; AT324953B; CH556770A; US3660961A; NL8102996A; GB1355572A; SE398859B; DK141359C; AT328371B; DE2129995B2; JPS5597327A; DE2166209A1

Description

U1359

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til emballering af grupper af genstande, ved hvilken grupperne føres fremad langs en transportbane med en indbyrdes afstand, og en bane af et bøjeligt indpakningsmateriale fastholdes ved forenden imod 5 en forreste gruppe' og dernæst under dannelsen af en første bugtning trækkes ned igennem mellemrummet mellem denne forreste gruppe og den næstfølgende gruppe og så langt ud på den anden side, at bugtningen rager mindst en halv gruppelængde ud fra dette mellemrum, hvorefter bugtningen over-10 skæres til dannelse af to ens, men adskilte sidevægge til henholdsvis den forreste gruppes lodrette bagside og den anden gruppes lodrette forside, hvorved den forreste halvdel af bugtningen kommer til at udgøre den bageste ende af indpakningsmaterialet til den forreste gruppe, medens den 15 bageste halvdel af bugtningen kommer til at udgøre den forreste ende af indpakningsmaterialet til den efterfølgende gruppe, og ved hvilken fremgangsmåde den forreste og den bageste ende af indpakningsmaterialet til den forreste gruppe dernæst foldes ind under gruppen og sammenføjes.

20 Opfindelsen angår endvidere en maskine til udøvelse af fremgangsmåden .

Der kendes en sådan fremgangsmåde, ved hvilken indpakningsmaterialebanen aftrækkes fra en forrådsrulle og føres via ruller eller valse ved bagenden af den gruppe, der netop skal 25 emballeres, ned ovenfra ved hjælp af et spændeelement, som er koblet sammen med et kædedrev, og som fører indpakningsmaterialebanen ned ved gruppens bagside, indtil den dér overskæres ved hjælp af en overskæringsindretning. Maskinen til udøvelse af denne fremgangsmåde er herudover forsynet 30 med et drejebord, som tjener til at slå emballeringsmaterialet rundt omkring gruppen. Ulempen ved denne kendte fremgangsmåde og denne kendte maskine består i den forholdsvis lave produktivitet og den trinvise transportering af grupperne.

141359 2

Formålet med opfindelsen er at forbedre den indledningsvis beskrevne fremgangsmåde på en sådan måde, at den kan foregå kontinuerligt uden nævneværdige forstyrrelser samtidigt med, at der tilvejebringes en enkelt virkende fremgangsmåde, 5 som åbner mulighed for stor produktivitet samtidigt med, at de enkelte genstande kun udsættes for få bevægelsesændringer langs transportbanen.

Dette opnås ved, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at banen af indpakningsmaterialet føres 10 langs oversiden af flere kontinuerligt fremførte grupper i disses fremføringsretning, og at hver bugtning før overskæringen trækkes fremad langs undersiden af den forhenværende gruppe.

Herved bliver den udragende bugtningsdel, som i det mindste 15 har en længde, der svarer til den halve gruppelængde, ført fremad i transportretningen. Selv om dette træk umiddelbart syntes at være en ulempe, er dette faktisk ikke tilfældet, da det har vist sig på enkel måde at løse den ovenfor nævnte opgave. Således kan f.eks. grupper af seks cylindriske kon-20 servesdåser, som er anbragt med tre par ved siden af hinanden, indpakkes i tætstående rækkefølge med stor hastighed. Fremgangsmåden arbejder uden nævneværdige forstyrrelser og sikrer en glat og kontinuerlig strøm af de til grupper tæt sammentrængte genstande fra begyndelsen til afslutningen af 2 5 indhylningen.

Som indpakningsmateriale anvendes især fleksible og krympe-lige plastmaterialer, såsom en plastfolie, så at gruppen efter indhylningen og opvarmning af folien fast omsluttes af indpakningsmaterialet.

30 Emballeringen foregår uden afbrydelser eller ændringer i den kontinuerlige strøm af de genstande, der skal indhylles.

Til indhylningen anvendes kun en enkelt gennemgående bane af indpakningsmateriale, og denne anbringes hensigtsmæssigt 141359 3 i retningen af den maksimale krympning# som samtidigt falder sammen med transportørens bevægelsesretning. Overskæringen sker først, når hver genstand er i alt væsentligt fuldstændigt indhyllet, og det sker på undersiden, så at den færdigt 5 emballerede genstand har et æstetisk pænt udseende og giver brugeren den størst mulige frihed til at anbringe reklamemateriale på oversiden af den emballerede beholdergruppe.

Maskinen til udøvelse af fremgangsmåden er ligeledes forholdsvis enkel. Denne omfatter en transportør til bæring 10 og transportering af grupperne af genstande, et for indpakningsmaterialet bugtningsdannende organ, overskæringsorganer for indpakningsmaterialet samt presseelementer til inden for det område, hvori indpakningsmaterialestykkerne lægges omkring de enkelte grupper, at presse indpresningema-15 terialestykkerne op imod grupperne. Ifølge opfindelsen er den ejendommelig ved, at transportøren er indrettet til at bevæge grupperne kontinuerligt fremad igennem indhylningsom-rådet med samme indbyrdes afstand, at det bugtningsdannende organ er indrettet til at trække banebugtningen et stykke 20 fremad i transportretningen neden under den forangående gruppe, og at overskæringsorganerne er indrettet til at overskære bugtningen i den fremadtrukne stilling, i hvilken det bugtningsdannende organ virker som presseelement.

Ifølge opfindelsen kan det bugtningsdannende organ have 25 form af en tværgående stang, som er forbundet med et til opretholdelse af afstanden eller mellemrummet imellem de efter hinanden følgende grupper A, B, C...M tjenende afstandsorgan. Herved opnås et særligt enkelt bugtningsdannende organ, som på grund af afstandsorganet sikrer, at det let kan fjer-30 nes fra grupperne af genstande igen, efter at det har været i brug i forbindelse med emballeringen af den enkelte gruppe.

Ifølge opfindelsen kan endvidere det bugtningsdannende organ være forsynet med en rille, som strækker sig i organets læng- 141359 4 deretning, og som vender nedad i den forreste stilling, set i transportretningen, hvorved opnås, at indpakningsmaterialet forholdsvis let lader sig overskære ved påvirkning af et overskæringsorgan ud for fordybningen.

5 Særligt hensigtsmæssigt kan ifølge opfindelsen overskærings organerne være et drejeligt legeme med radiale arme, som ved enden bærer på tværs af transportretningen gående skærestænger.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegning-10 en, hvor fig. 1 viser en simplificeret, perspektivisk afbildning til belysning af arbejdstrinene ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen i forbindelse med grupper af genstande, der føres fremad efter hinanden på en transportbane, 15 fig. 2 et simplificeret brudstykke af den del af transportøren, inden for hvilken grupperne af genstande dannes, fig. 3 et snit efter linien 3-3 i fig. 2, fig. 3A samme i en anden udføreIsesform for transportøren, fig. 4 skematisk indbyrdes forbundne nedre og øvre drivme-20 kanismer for transportøren i fig. 2, set i snit efter linierne 4a-4a henholdsvis 4b-4b, fig. 5 skematisk de fremadskridende trin under emballeringen i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, set fra siden i forhold til fig. 1, 25 fig. 6 og 6A viser langsgående, lodrette snit i samme mål- forhold gennem emballeringsmaskinen ifølge opfindelsen, idet fig. 6 viser selve emballeringsdelen, og fig. 6A en efterfølgende del af maskinen, 141359 5 fig. 7 en afbildning i stort målforhold svarende til den i fig. 6 viste del af maskinen ifølge opfindelsen, set fra siden, idet dele for tydeligheds skyld er fjernet, fig. 8 en indretning til understøtning og fremføring af 5 grupperne af genstande, set i pilenes 8-8 retning i fig.

6A viser, fig. 9 en emballeret gruppe af genstande, set i pilenes 9-9 retning i fig. 6A under en hulprikningsoperation, fig. 10, 11, 12 og 13 lodrette snit efter linierne 10-10, 10 11-11, 12-12 henholdsvis 13-13 i fig. 7, fig. 14 og 15 på forenklet måde lodrette snit efter linierne 14-14 og 15-15 i fig. 10, fig. 16 et bugtningsdannende organ, som indgår i maskinen ifølge opfindelsen, set i perspektiv og i større målforhold 15 end i fig. 1, 6, 6A, 7, 10, 14 og 15, hvori det også er vist, fig. 17 en anden udførelsesform for emballeringsdelen af maskinen ifølge opfindelsen svarende til den i fig. 7 viste afbildning, og fig. 18 og 19 detailbilleder af dele af fig. 17, og som vi-20 ser delenes indbyrdes stilling ved på hinanden følgende tidspunkter.

Kort forklaret angår opfindelsen en fremgangsmåde og en maskine til hurtig og effektiv emballering af grupper af genstande, såsom beholdere for drikkevarer i et bøjeligt 25 indpakningsmateriale, såsom krympeligt plastfoliemateriale eller plastfilmmateriale. Beholderne modtages i tilfældig rækkefølge ved den ene ende af en transportbane og ordnes i grupper eller bundter, som er velegnet til emballering, og som har deres største dimension på tværs af transpor- 6 1Λ13 5 9 tørens fremføringsretning- Under fortsat kontinuerlig fremføring af grupperne langs transportøren indhylles de i indpakningsmaterialet, som føres frem på langs med transportørens fremføringsretning. Idet transportøren til sidst pas-5 serer gennem en ovn, bliver indpakningsmaterialet opvarmet, hvor ender af indpakningsmaterialet adhærerer og derved sammenføjes samtidigt med, at det krymper til en stram afgrænsende tilslutning med gruppens profil.

Opfindelsen beskrives nærmere i forbindelse med emballering-10 en af 2 x 3-pakninger, hvori seks ens, cylinderformede beholdere eller dåser er anbragt i to rækker af tre, hvor disse tre er anbragt op ad hinanden, side ved side, i retning på tværs af fremføringsretningen.

Fig. 1 tjener som en skematisk fremstilling af emballerings-15 processen i almindelighed, og er derfor stærkt forenklet for at lette fremstillingen af de enkelte emballeringstrin.

De langsgående pile ved begge ender i fig. 1 antyder, at der foregår en bevægelse fra venstre mod højre af en række af grupper af genstande A, B, C .... M langs transportøren 20 (ikke vist), under hvilken bevægelse emballeringen fuldføres frem til den endelige tilstand, der er antydet ved helhedsudseendet af forpakningen A ved enden af processen.

Hver gruppe af genstande, såsom gruppen M, omfatter som nævnt to tætstående rækker af ens, cylindriske beholdere 25 10-11-12-13-14-15, der står side om side i rækker på tre på tværs af transportørens bevægelsesretning. Dannelsen af sådanne grupper bliver senere beskrevet i forbindelse med fig. 2-4. Den hertil anvendte indretning leverer grupper, som står tæt op ad hinanden og med ens afstand Δ mellem de 30 enkelte grupper. Både denne afstand Δ og hastigheden, hvormed grupperne bevæges fremad langs transportøren, opretholdes hele vejen under emballeringen i indpakningsmaterialet.

Det til emballeringen anvendte foliemateriale 16 tilføres 141359 7 fra en rulle eller et magasin 17, der passende kan være placeret oven over de fremførte grupper på en roterende aksel, der strækker sig på tværs i forhold til transportørens bevægelsesretning. Ruller til stramning, placering og frem-5 føring og andre styreruller 18-19-20-21 leder indpakningsmaterialet ned i umiddelbar nærhed af det nærliggende plan, der dannes af de øvre ender af grupperne, for derved at muliggøre, at indpakningsmaterialet føres hen over en eller flere grupper, scan antydet ved det stykke 22-23, der som 10 vist strækker sig hen over grupperne H og I. Materialet 16 er fortrinsvis en krympelig plastfolie, og man har opnået tilfredsstillende resultater ved brug af kommercielt tilgængeligt polyethylenfolie med en tykkelse på 0,03 mm og 0,05 mm og ekstruderet i langsgående retning, så at den do-15 minerende krympeakse ligger i den langsgående retning, i hvilken folien fremføres, nemlig i gruppernes fremføringsretning.

I det foreliggende tilfælde indhylles hver gruppe i et enkelt udskåret stykke af folien 16, som anbringes rundt can 20 gruppen. Som det bedst ses ved gruppen c, er det enkelte foliestykke således tildannet, at det har to bundlapper eller ender 24-25, der overlapper hinanden og hænger sammen med eller støder op til sidevægge 26-27 og en glat, sammenhængende topflade 28. Bredden af indpakningsmaterialet 16 25 er større end den samlede længde af grupperne og rager derfor ud over gruppernes ender med et stykke W, da det tilførte stykke 22-23 af materialet anbringes symmetrisk hen over grupperne. I den tilstand, hvori grupperne er fuldstændigt indhyllet (gruppen C), er vægten af gruppens be-30 holdere mod de bærende (ikke viste) dele af transportøren tilstrækkelig stor til at opretholde enderne 24-25 i en stadig overlappende tilstand, medens den indhyllede gruppe passerer hen til en ovn 30. I den viste udførelsesform for opfindelsen er den hastighed, hvormed grupperne føres frem 35 til ovnen 30, større end den hastighed, hvormed grupperne fremføres under selve indhy11ingsfasen. En frem- og til- δ 141359 bagegående plade 31 antyder organer, der hjælper til med at føre de indsvøbte eller indhyllede grupper fra det ene sæt fremføringsorganer til det næste. I ovnen sammensmeltes enderne 24-25, der overlapper hinanden, og de ender, der rager 5 udenfor, bringes til at slutte mod gruppens konturer, omfattende konturerne af gruppens ender. Den hurtigere fødning af indsvøbte grupper ind i ovnen 30 muliggør den viste større afstand mellem grupperne, og det færdige produkt foreligger hurtigt til afkøling til rumtemperatur i en permanent, stramt, 10 sammenbundet og krympet tilstand som vist ved forpakningen A.

Ifølge opfindelsen fuldføres en effektiv emballering med et enkelt lag indpakningsmateriale af den angivne art ved hjælp af koordinerede lodrette og vandrette forskydninger 15 et bugtningsdannende organ, der omfatter en tværgående stang, såsom stangen 33-34-35, der bæres af et sammenlænket, endeløst system, der ikke er vist i fig. 1. Hver stang 33- 34-35 kan være ledforbundet med det endeløse system. Hvert bugtningsdannende organ 33-34-35, hvoraf der som antydet 20 kan være flere, omfatter endvidere en afstandsstang 33'-34'-35' til adskillelse af grupperne, idet de således til hinanden svarende par af stænger, såsom stængerne 35-35' er forbundet med hinanden ved enderne med en fast indbyrdes afstand, således som antydet med punkterede linier 36.

25 I løbet af en cyklus af en synkroniseret samvirken mellem et stangpar og på hinanden følgende grupper bringes den bugtningsdannende stang 35 først i berøring med det stykke 22-23 af foliematerialet, der befinder sig umiddelbart ovenfor mellemrummet Δ, set i lodret retning mellem to på hinanden 30 følgende grupper (H-I). Medens denne stang dernæst føres nedad i mellemrummet Δ, strammes stykket 22 over toppen af den forreste gruppe (H). Efterhånden som stangen 35 bevæges nedad, trækker den som en bugtning nyt foliemateriale ned gennem og ud på den anden side af de lodrette afgrænsninger 35 af mellemrummet Δ, og under denne nedadgående bevægelse 141359 9 følges den bugtningsdannende stang 35 af den tilsvarende afstandsstang 35', der har en diameter, som i hovedsagen er lig strækningen Δ, for derved at sikre/at mellemrummet Δ opretholdes.

5 Såsnart den bugtningsdannende stang har passeret gennem mellemrummet Δ, bringes den til at accelerere fremad for at trække indpakningsmaterialet i den samme retning. Herved tilvejebringes der indpakningsmateriale til dannelse af den del af indhyllingen, der skal dække undersiden af den an-10 den eller den bageste række af beholdere 13-14-15 i den forreste gruppe. I fig. 1 er denne situation illustreret ved stangparrene 34-34', der opererer imellem de på hinanden følgende grupper G-H og er vist på et tidspunkt, da begge stænger 34-34' har samme hastighed og retning som grupper, 15 der transporteres. Stangen 34 har'på dette tidspunkt trukket bugtningen af foliemateriale ud til det maksimale og støtter beholderne 13-14-15, idet den klemmer foliemateriale til bundlappen op mod beholderne med en kraft, der svarer til disse beholderes vægt. Stangen 34', der her er i laveste 20 stilling, opretholder afstanden Δ mellem grupperne, idet den har kontakt med de nederste dele af grupperne G-H. Samtidig sikrer stangen 34', at de to halvdele af bugtningen holdes stramt mod og hen over på hinanden følgende gruppers sideflader, for at afgrænse de dele, der vil blive bagsiden 26 25 på den forreste gruppe G og forsiden 27 på den efterfølgende gruppe H.

Når bugtningen er dannet og strakt ud, hvorunder der nødvendigvis samtidigt er blevet dannet dele af indpakningsmaterialet til hver af to på hinanden følgende grupper, deles 30 den i hovedsagen ved dens midtpunkt. Dette er vist på fig.

1 ved stængerne 33-33', der virker imellem de to på hinanden følgende grupper F-G. Bugtningens gennemskæring er vist skematisk, idet et drejeligt legeme 37, der strækker sig på tværs af transportørens bevægelsesretning og drives synkront 35 med transportøren, gennemskærer indpakningsmaterialet på det 141359 ίο sted, hvor dette strækker sig hen over en rille 38 i stangen 33. En sådan rille 38 er tildannet i hver bugtningsdannende stang, og den er placeret således på stangen, at den findes på stangens underside, når stangen,således som stangen 5 33 i fig. 1, er i dens forreste stilling.

Når in<^>akningsmaterialet er blevet skåret over, er indpakningsmaterialet til den forreste gruppe F adskilt fra den bane af indpakningsmaterialet, der tilføres grupperne, og et organ 39, der er vist som et apparat, der kan blæse luft 10 i en bestemt retning, påvirker derefter indpakningsmaterialets bageste ende 25 på en sådan måde, at den blæses hen under gruppens bund og her strækker sig så langt, som den nu kan nå. I fig. 1 er blæseorganet 39 vist i det øjeblik, da det begynder at påvirke den bageste ende af indpaknings-15 materialet under gruppen E, og så snart denne ende er blæst op, så at den ligger flad hen langs bunden, fastholdes den i denne stilling ved hjælp af et holdeorgan 40. I fig. 1 er dette holdeorgan 40 vist under udøvelse af denne funktion på gruppen D. Organet 40 er forståeligvis en del 20 af transportørsystemet, hvor holdevirkningen fortsætter. Den tilbageværende del af indhyllingsoperationen omfatter bag-udfoldning af den forreste ende 24 i indpakningsmaterialet, så at denne overlapper den bageste ende 25. Dette kan ske ved hjælp af stationære organer (ikke vist), som gruppen 25 møder under fremføringen, f.eks. imellem de stillinger, hvori grupperne D og C er vist i fig. 1. Medens denne overlapning foregår, trækkes holdeorganet 40 tilbage ved hjælp af passende organer (ikke vist).

Den beskrevne kontinuerlige indhyllingsproces forløber uden 30 nogen afbrydelse eller nogen ændring af den fart, hvormed grupperne bevæges gennem den indhyllingszone, der er repræsenteret ved grupperne J til C i fig. 1. Samtidig kan fra-føringen af indpakningsmateriale fra forsyningsrullen 17 foregå ved en udjævnende og kontinuerlig rotation, f.eks.

35 ved at strammerullens 19 forskydning synkroniseres i over- 141359 11 ensstemmelse med de forbigående behov for indpakningsmateriale hos den bugtningsdannende stang til hver af de på hinanden følgende grupper.

Fig. 1 illustrerer tillige et valgfrit indslag ved emballer-5 ingen ifølge opfindelsen. Hvis det ønskes, kan overtrækket eller indpakningsmaterialet omfatte supplerende materiale, såsom en salgsfremmende reklameplade, hande1spræmie eller lignende under det øverste stykke 28 af krympefolien. Til dette formål er passende frem- og tilbagegående organer 41 10 således monteret og anbragt, at de bevæger sig synkront med transportørens successive fremføring af grupper og derved kan bringes til at anbringe papplader 42 (vist med forstærkende sideflanger 43) i plan med beholdernes øverste endeflader. En sådan ny topplade 42 kan således anbringes på 15 hver af de efter hinanden følgende grupper. I fig. 1 er en sådan topplade blevet lagt på grupperne K-J og alle de foregående grupper, men pladen 42 ses i en situation, hvor den er ved at blive lagt på gruppen L.

Selve grupperingen af beholderne foregår i en indretning til 20 modtagelse af en stadig strøm af indgående beholdere og til ordning af denne strøm i på hinanden følgende grupper med en indbyrdes afstand, således som det f.eks. er vist i fig. 1, ved de to på hinanden følgende grupper M-L med iden regelmæssige indbyrdes afstand Δ. Indretningen til udøvelse 25 af dette er skematisk vist i fig. 2, 3 og 4. I det tilfælde, hvor den stadige strøm af tilførte beholdere modtages over en enkeltvis fremførende transportør, som bedst ses ved venstre ende i fig. 2, omfatter indretningens transportør et endeløst transportbånd 45 bestående af sammenlænkede ele-30 menter, der ved båndets øverste strækning 47 danner en understøtningsflade for beholderne 46. Kædehjul 48 anbragt med indbyrdes afstand på en aksel 49 driver transportbåndet 45 med en hastighed, der svarer til indretningens kapacitet, og en drivmekanisme hertil er skematisk vist ved en motor 35 50, der via en passende gearforbindelse 49' står i forbin- 141359 12 delse med akselen 49. Den enkeltvise fremføring af beholderne sikres ved hjælp af faste sideskinner 51-51' langs transportbåndet .

De enkeltvis fremførte beholdere føres herfra ud i en brede-5 re zone 52 i indretningen. Her får beholderne lov til frit at finde deres egen stilling i tværgående retning i overensstemmelse med beholderkapaciteten i zonen 52. Som vist i fig. 4 omfatter transportøren inden for zonen 52 to ens transportbånd 53-53', som med en indbyrdes afstand er anbragt 10 på hver sin side af et glat spor eller en plade 54, og som drives via en fælles aksel 55 og en passende udveksling 55', der står i forbindelse med motoren 50.

Den bredere zone 52 er forsynet med sideskinner 57-57', som konvergerer hen til en smallere gennemgangszone 58. Disse 15 skinner 57-57' er som vist udformet i ét med sideskinner 59-59' i zonen 58. I denne zone 58 indtager beholderne en sådan indbyrdes stilling, at de danner et bikageagtigt eller rhombeformet mønster. Afstanden mellem skinnerne 59-59', som afgrænser denne smallere gennemgangszone 58, er 20 fortrinsvis større end to gange den ydre diameter af beholderne, men mindre end tre gange denne diameter. Den tæthed, hvormed beholderne kan pakkes i den smallere zone 58, er selvfølgelig afhængig af afstanden mellem skinnerne 59-59'. Afstanden mellem skinnerne 59-59' vil på det smalleste sted 25 af gennemgangszonen almindeligvis være 2,5 til 2,8 gange den ydre beholderdiameter, og i de tilfælde, hvor det som vist drejer sig om cylindriske beholdere af størrelsesordenen 340 g eller 454 g foretrækkes der en afstand på dette sted på mellem 2,7 og 2,75 gange beholderdiameteren.

30 Inden for den smallere gennemgangszone 58 er en transportør 60, der bærer beholderne kontinuerligt i funktion. Den er i direkte kontakt med de enkelte beholdere og sikrer således, at beholderne danner det Ønskede bikagemønster i zonen 58.

Denne transportør 60 drives ved hjælp af akselen 61, hvorpå 1A1359 13 der er anbragt flere kaedehjul, og akselen 61 drives ved hjælp af motoren 50 via en passende udveksling 62'. I den viste udførelsesform omfatter transportøren 60 tre adskilte transportorganer i zonen 58. Disse drives alle ved hjælp af 5 den fælles aksel 61. Den første af disse transportører er i fig. 4 forsynet med henvisningstallet 61' og omfatter to adskilte kædehjul 62 samt hertil svarende løse kædehjul 63, der frit kan rotere på en aksel 64, der, set i fremføringsretningen, ligger længere fremme. Kædehjulsystemet 62-63 10 basrer to endeløse kæder 65, som har en indbyrdes afstand, der er mindre end beholder di ameter en, og som strækker sig symmetrisk i forhold til midten af beholderne 66-66', som er på linie med hinanden langs den smallere zones 58 midte.

Hver af disse kæder 65 er forsynet med medbringere i form 15 af fremspring 67 med en indbyrdes afstand og ved til hinanden svarende steder langs de respektive kæder. X fig. 4 er disse fremspring vist ved små cirkler på stiplede linier, der betegner kæderne 65. Disse fremspring 67 er, som det fremgår af fig. 3, indrettet til at gå i indgreb med hver 20 beholder 66 ved transportørens midte på en sådan måde, at de med en indbyrdes afstand i transportørens tværretning ligger symmetrisk an imod den bagudvendende buede flade på hver af de midterste beholdere.

Transportøren i gennemgangszonen 58 består tillige af to 25 mindre par af kædesystemer 61", der medvirker til opretning og transport af beholdere 68-68' henholdsvis 69-69', scmt er rettet ind efter hinanden i ydre rækker. Kædesystemerne 61" er i alle henseender magen til systemet 61', bortset fra deres ydre placering, og at de i længderetningen har en 30 længere udstrækning end systemet 61', idet de løber over løse kædehjul 70, der bæres af en yderligere aksel 71. Kædesystemerne 61" kan drives ved hjælp af kædehjul, der sidder fast på samme aksel 61, som kædehjulene 62, og kædesystemer-nes 61" kæder kan være udstyret med et par af medbringere 35 i form af fremspring 72 (fig. 3) til fremføring af de ydre beholdere 69-69', samt lignende par af fremspring 72' til 141359 14 fremføring af beholderne 68-68' i den anden side af transportøren. Fremspringene 72-72' til fremføring af til hinanden svarende ydre beholdere 68-68', 69-69' er i fremføringsretningen forskudt i forhold til fremspringene 67 til 5 fremføring af de midterste beholdere 66-66'. Denne forskydning er af en sådan størrelse, at hver beholder udsættes for en direkte virkende forskydningskraft inden for zonen 58, dvs. mellem akslerne 61 og 64. Efter akselen 64, ved hvilken transportsystemet 61' ender, føres midterbeholdere 10 73-73' til trods herfor fortsat kontinuerligt fremad på grund af, at de hver for sig udsættes for symmetriske fremføringskræfter ved bagsiden direkte fra tilstødende beholdere 74-74' henholdsvis 75-75' i de to yderste rækker.

Den smallere gennemgangszone 58 ender omtrent på det sted, 15 hvor akselen 71 er placeret. På dette sted overtager transportorganer i form af et nyt par centralt placerede, endeløse transportkæder 76 fremføringen af beholderne. Kæderne 76 drives ved hjælp af kædehjul 76', der er placeret med en indbyrdes afstand og fastgjort til akselen 71, der drives 20 ved hjælp af motoren 50 via en passende udveksling 71'. Den anden ende af kædesystemet 76 løber over løse kædehjul 77 på akselen 78, der kan repræsentere det sted, hvor de fremførte beholdergrupper leveres til indhyllingszonen på maskinen. Udvekslingen 71', via hvilken kædesystemet drives, 25 tilvejebringer her fortrinsvis en hurtigere fremføringshastighed end den, der forekommer i den smallere zone 58. Denne større hastighed muliggør dannelsen af mellemrummet Δ mellem grupperne.

Medens mellemrummet Δ dannes, holdes de ydre beholdere til-30 bage i forhold til de midterste beholdere for at danne de to tværgående rækker, som er nødvendige for dannelsen af den endelige beholdergruppe, og som hver indeholder tre ved siden af hinanden anbragte beholdere. Dette foregår i en divergerende zone 79, hvori de yderste rækker af beholdere 35 80-80’-80" og 81-81'-81" ikke udsættes for en direkte frem- 141359 15 føringskraft, men snarere glider eller presses hen over understøttende bremseplader 82-82', medens de skubbes fremad af de midterste beholdere 83-83', hvoraf de yderste beholdere presses udad mod sideskinner 84-84' langs den di-5 vergerende zone 79.

Kædesysternet 76 er også forsynet med medbringere i form af fremspring 85, som er indrettet til at gå i indgreb med beholderne og føre disse fremad, og som set i fremføringsretningen har en større indbyrdes afstand end fremspringene i 10 kædesystemerne 61' og 61". Denne større afstand mellem to på hinanden følgende fremspring 85 er i hovedsagen lig med den ønskede afstand Δ mellem grupperne plus et stykke, der er lig med beholderdiameteren ganget med det antal tværrækker, der skal emballeres på én gang. I den viste udførelses-15 form for opfindelsen drejer det sig om dobbeltrækker - der skal indgå i en 2 x 3-pakning med i alt seks beholdere -hvorfor afstanden, set i fremføringsretningen, mellem på hinanden følgende sæt af fremspring 85 på kædesystemet 76 er i hovedsagen lig med 2 gange den ydre beholderdiameter 20 plus afstanden Δ. Under passagen igennem den divergerende zone 79, bliver de glidende ydre beholdere 80'-80" og 81'-81" i virkeligheden accelereret på grund af den hurtigere fremføring af de midterste beholdere 83-83'. Men på grund af at de slæbes, retarderes de i forhold til de midterste 25 beholdere indtil det sted, hvor de på tværs ligger på linie med de midterste beholdere, dvs. beholderne 80’-83-81' og 80"-83’-81" danner de tværgående rækker i en gruppe. Dette indtræffer, når afstanden mellem sideskinnerne 84-84' i hovedsagen er blevet tre gange den ydre beholderdiameter.

30 Fra dette sted kan de ydre beholderpar igen udsættes for en direkte fremføringskraft for at opretholde gruppens form og fastholde beholdernes indbyrdes placering. Som vist i fig.

3 er der til dette formål tilvejebragt yderligere ens ydre transportkædesystemer 86 og 86', som ligeledes er forsynet 35 med fremspring 87 henholdsvis 88 til beholderfremføringen, og som har en indbyrdes tilpasning efter det sted, hvor 141359 16 deres drivaksel 89 er placeret, og på grund af synkroniseringen mellem kædesystemernes 76-86-86' drivanordning står akslerne 71-89, som vist i forbindelse med motoren 50, via samme udveksling 71'. I overgangsområdet mellem den langsom-5 mere fremføring ved transportorganet 55 og den hurtigere fremføring ved transportorganerne 76 kan de midterste beholdere være understøttet af en ikke vist fast plade eller sko eller af et kort ekstra centralt placeret kædesystem 90. Kædesystemet 90 løber på kædehjul på akslerne 64 og 89 10 og er ikke udstyret med fremspring til fremføring af beholderne. Det drives af akselen 64 via en udveksling 64', som kan være således tilpasset udvekslingen 62', at der ikke bibringes de midterste beholdere nogen hastighedsændring.

På lignende måde kan bremsepladerne 82-82', hvis det øn-15 skes, erstattes med supplerende kædesystemer 90', der løber på kædehjul på akslerne 64-89 og ligeledes drives af akselen 64. Ligesom kædesystemet 90 har systemet 90' ikke fremspring til fremføring af beholderne.Det er placeret mellem de to transportkæder, som fører deres respektive 20 beholdere ind på linie med hinanden. Som det fremgår bærer akselen 78 løse kædehjul for alle kædesystemerne 75-86-86' i den udvidede zone, hvor fuldstændigt grupperede 2x3-grupper føres frem med den indbyrdes afstand Δ. I denne zone er sideskinnerne unødvendige, da fremspringene 85-87-88 25 antages at have fuld kontrol over rækkerne i grupperne.

Imidlertid foretrækkes en uafhængig fortsættelse af sideskinnerne som vist ved 92-92' for at sikre, at der i sideretningen er hold i grupperne. Afstanden mellem skinnerne 92 og 92' er nødvendigvis i hovedsagen tre gange den ydre 30 beholderdiameter plus en mindre størrelse til frigang.

Den beskrevne indretning er i og for sig fuldt ud i stand til at sikre den ønskede automatiske gruppering af beholdere i grupper med tre ved siden af hinanden anbragte beholdere i to efter hinanden følgende rækker, så længe der 35 er en tilstrækkelig tilførsel af beholdere 86 ved indgangen til den konvergerende zone 52. Den konvergerende zones 141359 17 52 udstrækning i fremføringsretningen er tilstrækkelig stor til at sikre, at beholdere forbliver i midterrækken på linie med hinanden, men også at andre beholdere fordeles til højre og venstre for midterrækken i den udstrækning, at der hele 5 tiden er et tilstrækkeligt forråd af beholdere til rådighed i den konvergerende zone 52. Den tæthed, hvormed beholderne er pakket, når de føres ind i den smallere gennemgangszone 58, vil afhænge af den specielt valgte afstand mellem sideskinnerne 59-59', og afstanden mellem til hinanden svarende 10 par af fremspring 67, set i fremføringsretningen på det midterste kædesystem 61' (og også mellem til hinanden svarende par af fremspring 72-72' på de ydre kædesystemer 61") vælges selvfølgelig således, at den passer til indsnævringen af afstanden mellem skinnerne 59-59*. Ved den tætte kompak-15 te fordeling, der er vist i fig. 3, er fremspringene 67 forskudt i forhold til fremspringene 72-72' et stykke, der ca. svarer til den halve afstand mellem efter hinanden følgende fremspring 72-72' på de ydre transportsystemer 61".

Selv om den beskrevne indretning som nævnt på ønsket måde 20 vil adskille og danne grupper af beholdere, foretrækkes det at forsyne anlægget med en yderligere sikring af grupperingen. Denne sikring opnås ved hjælp af oven over beholderne anbragte kædesystemer, der er synkroniserede med de nedre kædesystemer, der strækker sig under det plan, hvorpå be-25 holderne står. Disse øvre eller oven over anbragte kædesystemer er vist skematisk i den nederste halvdel af fig.

4, og som det fremgår, er de på almindelig kendt måde forbundet med drivsystemet for deres respektive modsvarende kædesystemer under beholderne. I den smallere gennemgangs-30 zone 58 drives f.eks. to adskilte transportkæder 94-94' ved hjælp af kædehjul 95, der er fastgjort på en oven over liggende drivaksel 96, der,som det fremgår, har en direkte forbindelse 97 til den nedre drivaksel 61. Disse kæder 94-94' løber desuden på løse kædehjul 99-99', der frit kan 35 rotere på en aksel 100, der er anbragt direkte oven over akselen 89. Kæderne 94-94' er ligeledes forsynet med med- 141359 18 bringere i form af fremspring 98-98', som er således anbragte, at afstanden mellem på hinanden følgende fremspring svarer til tilsvarende afstande mellem fremspring 72 og 72', så at fremspringene 98-98' vil gå i indgreb med dele af be-5 holdere i de ydre rækker i den smallere gennemgangszone 58.

Selv om kæderne 94-94' strækker sig ind over den divergerende zone 79, inden for hvilken beholderne i de ydre rækker spredes i retning ud til siden i forhold til midterrækken, medens beholderne i midterrækken accelereres, udviser dette 10 ikke noget problem, da bevægelsen af de ydre beholdere i dette område foregår i en retning væk fra deres indgriben med fremspringene 98-98'. Oven over den divergerende zone er der også anbragt et centralt placeret par af kæder 101, der drives af kædehjul 102, som er fastgjort på en aksel 15 107, der er synkroniseret i forhold til akselen 71. Ved den modsatte ende løber disse kæder på to løse kædehjul 102', der hver især frit kan rotere på en aksel 103, der ligger over akselen 78. På dette kædesystem 101 er der anbragt fremspring 104, således at afstanden mellem to på hin-20 anden følgende sæt af fremspring svarer til tilsvarende afstande mellem fremspringene 85 ved det tilsvarende nedre kædesystem 75. Til fuldstændiggørelse af de overliggende fremføringsorganer er der ved ydersiderne anbragt kæder 105-105', som er rettet ind efter de ydre kædesystemer 86-86', 25 og som har fremspring 106-106', der i tværgående retning ligger på linie med fremspringene 104 samt med fremspringene 85-87-88 på kædesystemerne under beholderne. Kæderne 105-105' drives ved hjælp af et kædehjul på en overliggende drivaksel 107, der er synkroniseret med den tilsvarende 30 drivaksel 89 under beholderne,og løber over løse kædehjul 108-108', der hver især kan rotere uafhængigt omkring akselen 103.

I den således beskrevne indretning til ordning af beholderne i grupper, gennemføres grupperingen således, at beholder-35 ne står side om side, tre og tre, ved at de ydre beholdere retarderes, bremses eller slæbes i forhold til den accele- U1359 19 rerende hurtige fremføring af de nærliggende midterbeholdere, hvilket foregår under beholdernes passage gennem den divergerende zone 79. Som det fremgår af fig. 1, kan de ønskede grupper imidlertid også dannes ved at lade de ydre beholde-5 re accelerere under deres fremføring, medens midterbeholder ne retarderes eller slæbes. I fig. 1 viser kraftige,stiplede linier 110-110' skematisk svagt divergerende, identiske og synkroniserede kædesystemer til fremføring af beholdere gennem den divergerende zone. Hver af disse kædesystemer 10 omfatter par af frembringere i form af fremspring, som har en passende indbyrdes afstand, og som sikrer direkte fremføring af ydre beholdere igennem det divergerende område med en korrekt hastighed og i den rigtige retning. I denne zone kan midterbeholderne, hvis det ønskes, enten fremføres 15 ved glidning på samme måde som omtalt under henvisning til fig. 4 i forbindelse med kædesystemerne 90-90' eller ved brug af en understøttende plade 112, der kan bære de midterste beholdere, medens de retarderes i forhold til de ydre beholdere. Ved enden af den divergerende zone 79 er de 20 tværgående rækker af beholdere i gruppen anbragt nøjagtigt på linie med hinanden, og fremspringene 85 på det midterste kædesystem 76 går i indgreb med og overtager den fortsatte fremføring af midterbeholderne i de successive grupper, i-det alle beholdere derpå føres frem med samme accelererende 25 hastighed, således at den ønskede afstand Δ mellem grupperne, som tidligere beskrevet, tilvejebringes. Selve indhyl-ningsprocessen er som helhed blevet beskrevet under henvisning til fig. 1, og for at simplificere denne beskrivelse, var transportøren, understøttende organer og drivorganer 30 udeladt. Disse deles fuldstændige opbygning og indbyrdes forhold vil blive beskrevet under henvisning til fig. 5 og 6, hvoraf fig. 6 både viser de synkroniserede overliggende drivsystemer og de synkroniserede under beholderunderstøtningen anbragte drivsystemer. Der vil også blive henvist 35 til fig. 7, der i hovedsagen viser større detaljer af mekanismer under beholderunderstøtningen. Endvidere vil der blive henvist til fig. 10, 11, 12 og 13, der viser lodrette 141359 20 snit på forskellige steder langs indhylningsbanen. Detaljer af styringen og reguleringen af de overliggende organer vil derefter blive beskrevet i forbindelse med fig. 14, 15 og 16, Beholdergrupperne i disse figurer illustrerer succes-5 sive trin og er almindeligvis forsynet med bogstaver T, U, V_____Z.

Indledningsvis skal det nævnes, at i emballeringszonen omfatter de oven over beliggende dele to endeløse kædesystemer, hvis kædeled for tydeligheds skyld er udeladt. Et første så-10 dant system omfatter ens endeløse kæder, som løber over ens, med en indbyrdes afstand anbragte kædehjulssystemer under brug af en drivaksel 115 og en ikke-drevet eller løs aksel 116. Hver af disse aksler er anbragt lige over beholdernes øverste endeplade og strækker sig på tværs af transportørens 15 fremføringsretning.

Drivkædehjul 117 på akselen 115 er monteret lige uden for beholdernes yderste ender i gruppernes tværgående retning, og lignende kædehjul 118 kan frit rotere mellem afstandsringe 119-119' på akselen 116, som er vist lejret i opad-20 ragende stativdele 120-121 på siderne af maskinens stativ (se fig. 10). Kædesystemer 122, der forbinder til hinanden svarende, drevne og ikke-drevne kædehjul 117-118 på de respektive sider af transportøren, holdes stramme ved hjælp af passende organer til kædestramning (symbolsk vist ved 25 123), så at den nederste, uspændte strækning på hver kæde bevæger sig i hovedsagen i samme plan med de øverste ender af beholderne i de forbipasserende grupper. Kædesystemerne 122 er således indbyrdes forbundet ved hjælp af systemer af tværgående stænger, at de kan udføre to-funktio-30 ner i forbindelse med de forbipasserende beholdergrupper.

En første serie af tværgående stænger 124 er fastgjort til kædesystemerne 122 på en sådan måde, at de i transportørens fremføringsretning har en indbyrdes afstand, der svarer til afstanden mellem tilsvarende dele af successive beholder-35 grupper, nemlig en afstand, der i hovedsagen er to gange 141359 21 beholderdiameteren plus afstanden Δ mellem to grupper. Stangen 124 kan have og har fortrinsvis en diameter/ der i hovedsagen er lig med afstanden Δ, og ved den type af beholdere, der er vist i fig. 6 og 7,lokaliserer stængerne 124 de nær-5 liggende rande på beholderne ved diametralt modsat beliggende punkter på de successive stænger 124. Mellem stængerne 124 bærer kædesystemerne 122 yderligere tværgående stænger 125-126. Disse stænger er anbragt med en sådan indbyrdes afstand og en sådan afstand fra nærliggende stænger 124, at 10 de tilvejebringer en i hovedsagen centralt placeret, overlappende indgriben med de på linie med hinanden anbragte forreste og bageste beholdere i hver gruppe. Stængerne 125-126 er således afskårne eller gjort flade på den ene side, at de har en i hovedsagen halvcirkulær tværsnitsprofil med 15 plane nedholdningssider 125^126^ som er indrettet til at gå i indgreb med centrale tværgående områder på hver tværrække af passerende beholdere. Drivakselen 115 drives naturligvis uafbrudt rundt via en synkroniseret udveksling eller andre mekanismer ved hjælp af motoren 50. Som det 20 fremgår af fig. 6, vil drivning med konstant hastighed af transportøren, der omfatter den ovenfor liggende afstands-og fastholdelsesmekanisme, der er forsynet med henvisningstallene 124-125-126 (fig. 6), sikre kontinuerligt indgreb i og lokalisering af toppene på alle forbipasserende behol-25 dere over et begrænset stykke af transportbanen svarende omtrent til tre grupper, set i transportørens fremføringsretning .

Før der fortsættes med beskrivelsen af mekanismen under det plan, hvori beholderne understøttes, skal det bemærkes, at 30 akslerne 115-116 udfører supplerende understøtningsfunktioner med lignende kædesystemer, ved hjælp af hvilke de bugtningsdannende stænger 33 og de dermed forbundne afstandsstænger 33' bevæges. Føringen af disse stænger 33-33’ involverer i virkeligheden yderligere mekanismer, der siden 35 skal beskrives, men det er her tilstrækkeligt at omtale de løse kædehjul 127 i fig. 10, der er anbragt mellem af- 141359 22 standsringene 128-128' yderst på akselen 116, dvs. uden for de frit roterbare kædehjul 118 og inden for begrænsningen af stativdelene 120-121. I fig. 10 er disse yderligere kædesystemer, der fører stængerne 33-33' vist skematisk og be-5 tegnet med henvisningstallet 129. Fremførings- og styringsindretningen for kædesystemet 129, hvilken indretning omfatter faste kamorganer og andre styreorganer, der senere skal beskrives, afgrænser en sammenhængende bevægelsesbane for stængerne 33 på den måde, der er blevet beskrevet i forbin-10 delse med fig. 1, dvs. (a) for successiv udtrækning af bugtninger af indpakningsmateriale, (b) for efterfølgende ned-trækning af bugtningen gennem mellemrummet imellem på hinanden følgende grupper efterfulgt af (c) løftning op over beholdernes bevægelsesbane og rundt om kædehjulssystemet, 15 der er tilknyttet akselen 115, (d) for returnering tilbage over kædehjulssysternet 122 og derpå (e) gentagelse af cyklen efter opfangning af indpakningsmaterialet 16 for udtrækning af påfølgende bugtninger ned imellem de efterfølgende to grupper af beholdere. I fig. 6 betegner den alfa-20 betiske rækkefølge af små bogstaver rækkefølgen af bugtningsdannende stænger 33 og afstandsstænger 33', og den stive forbindelse imellem tilhørende par af stænger 33-33' er igen antydet ved hjælp af stiplede linier 36.

Under beholdernes understøtningsplan assisteres indhylning-25 en og understøtningen af grupperne ved hjælp af et system af forskellige endeløse drivkæder med tilhørende tværgående understøtninger, som drives synkront med hovedtransportøren, og som opererer i koordination med bevægelsen af de bugtningsdannende stænger 33 for at sikre bibeholdelse af den 30 enkelte gruppes stilling hele vejen under transporten med konstant hastighed fra begyndelsen til afslutningen af ind-hylningsfasen. Denne fase begynder med udskillelsen af grupper fra den gruppedannende transportør, der i fig. 6 er symboliseret ved kædehjulet 77 og akselen 78,og en passende 35 styreplade 130 ved enden af den gruppedannende transportør tilvejebringer en jævn overgang af gruppernes understøtning, 141359 23 når de føres til de forskellige sammenflettede delesystemer eller undersystemer af transportøren under den videre transportbane .

Som det fremgår af fig. 6, omfatter disse undersystemer 5 først et system af store kæder 131, som på tværs har en indbyrdes afstand, og som føres over adskilte øvre kædehjul 132-133 og over adskilte nedre kædehjul 134-135. Den øverste strækning 136 af dette kædesystem ligger lige under det plan, der angiver beholdernes understøtning, og i fig. 6 ses, at 10 denne strækning af kædesystemet strækker sig i hovedsagen over fem gruppelængder mellem en aksel 137 for kædehjulet 132 og en aksel 138 for kædehjulet 133. Et andet kædesystem 140 bestående af et par endeløse kæder løber over mere tætliggende kædehjul 141-142 samt over et tredje lavere lig-15 gende kædehjul 143. Den øverste strækning 144 af dette kædesystem udgør i hovedsagen afstanden mellem tilsvarende dele på efter hinanden følgende grupper, idet strækningen er fastlagt som afstanden mellem akselen 138 for kædehjulet 142 og en aksel 145 for kædehjulet 141. Et tredje og endnu mindre 20 system 146 af endeløse kæder løber over endnu mere tætsiddende kædehjul 147-148 samt over et nedre kædehjul 149. Kædehjulet 147 sidder på samme aksel 137 som kædehjulet 132.

Som det fremgår af fig. 10, er denne aksel 137 en drivaksel, der er drejeligt lejret i lejer 150 i hver sin side af sta-25 tivets sidedele 120-121. Akselens ene ende 137' rager ved den ene side et stykke uden for stativets sidedel, hvorved akselen her kan tilsluttes motoren (ikke vist). Kædehjulene 147 i det mindste kædesystem 146 af endeløse kæder er i aksial retning placeret inden for drivkædehjulene 132, 30 der drives af samme aksel, men som det senere vil blive pointeret, bliver kædesystemet 146 drevet ved hjælp af akselen 148, hvorfor kædehjulene 147 løber frit rundt på akselen 137.

Det større endeløse kædesystem 131 løber rundt uden for 35 det plan, hvori kædesystemet 146 bevæger sig, så at tvær- 141359 24 gående organer, som forbinder tilsvarende punkter langs det mindre kædesystem 146, frit kan passere inden for det rum, der begrænses af bevægelsesbanen for tværgående organer, der bæres af det større ydre kædesystem 131. På tilsvarende 5 måde ligger bevægelsesbanen for de tværgående organer, der bæres af det andet mindre kædesystem 140, nær enden af emballeringszonen helt inden for bevægelsesbanen for de tværgående organer i det store kædesystem 131.

De store endeløse kæder 131 har som funktion at understøtte 10 den forreste kant på grupperne eller i tværgående retning at understøtte halvdelen af de forreste beholdere i de enkelte grupper, der passerer igennem indpakningszonen. Tværgående organer 155 omfatter udadragende dele 156 (fig. 10, 11), der hver bærer en konsol 157, der kan være en del af et led i 15 det ydre kædesystem 131. I det område, hvori beholderne understøttes , afgræns es delene 156 af en vandret flade 158 og en lodret flade 159. Langs kædens øverste strækning 136 styres kædesystemet 131 langs et passende vandret skinnesystem, som skematisk er vist i fig. 11 og er forsynet med 20 henvisningstallet 160, og som sikrer, at de forreste ender af alle grupper understøttes i samme plan. Til hvert af de stangformede organer 155 er der i midterområdet under beholdernes fremføringsbane drejeligt monteret et vippearmssystem med arme 161, som sidder i en forskudt position, og som 25 bærer den stang 40, der fastholder den ene ende af indpakningsmaterialet imod bunden af en gruppe af beholdere. De stangformede organers 155 bevægelsesbane følger bevægelsen af den øverste kædestrækning 136 af kædesystemet 131 på en sådan måde, at fladerne 158 konstant opretholder beholderne 30 i understøtningsplanet. Stangen 40, der fastholder enden af indpakningsmaterialet under bunden af gruppen, er imidlertid ikke nødvendig, før gruppen er nær afslutningen af indhyl-ningsprocessen, og den stilling bestemmes ved hjælp af en fast, langstrakt styresko eller et fast kamfølgeorgan 162, 35 der har en første vandret strækning 163, der i hovedsagen ligger adskilt fra planet for gruppernes understøtning og 141359 25 derfor på denne strækning holder stangen 40 i en stilling, hvor den er trukket tilbage i forhold til gruppernes understøtningsplan. Strækningen 163 løber over i en opadgående rampe 164, der atter løber over i en højere beliggende stræk-5 ning 165, der strækker sig over det tilbageværende stykke af kædestrækningen 136. Inden for denne højere liggende strækning 165 løfter en rulle 166, som sidder under stangen 40, og som løber hen over styreskoen eller kamfølgeorganet 162, stangen 40 op, så at den bringes til at fastholde indpak-10 ningsmaterialets bageste ende 25 op imod bunden af den pågældende gruppe, idet den presser enden 25 op mod den bageste halvdel af den forreste tværgående beholderrække i hver gruppe. I fig. 7 ses dette forhold tydeligst umiddelbart foran planet 12-12. Fastholdelsen af enden 25 af indpak-15 ningsmaterialet fortsætter under den tilbageværende del af kædestrækningen 136. I fig. 7 er enden 25 af indpakningsmaterialet lige begyndt at blive frigjort fra understøtningen af stangen 40 i nederste højre hjørne af figuren. Dette sker på det tidspunkt, da den kontinuerlige bevægelse af 20 transportøren fremad fører den pågældende gruppe frem til kortvarig understøtning af en bæreplade 167, som har til opgave at folde den forreste ende 124 af indpakningsmaterialet hen under gruppen, således at denne ende 24 af indpakningsmaterialet overlapper den bageste ende 25. Beholdernes 25 bevægelse er forståeligvis så hurtig i transportørens fremføringsretning, at der ikke frembydes nogen praktisk mulighed for, at styringen af den bageste ende 25 mistes, før denne er blevet overlappet af den forreste ende 24, medens gruppen bevæges ud af kædesystemet 131.

30 Funktionen af kædesystemet 140 ved afslutningen af indhyl-ningsprocessen er at tilvejebringe supplerende understøtning for beholdergrupperne, når styringen fra andre organer er ophørt. De understøttende organer, der bæres af kædesystemet 140, omfatter som vist fem tværgående organer pr.

35 understøttende gruppe.Det forreste af disse organer er en tværgående stang eller plade 170, der stift er forbundet 141359 26 med et kædeled 171 via en del 172, der sikrer, at pladen 170 kommer til at ligge i planet for beholdergruppernes blinde, når enhver sådan stang eller plade 170 gennemløber kædesystemets 140 øverste strækning 144. Synkroniseringen 5 af kædesystemet 140 i forhold til kædesystemet 131 er således, at pladerne 170 fører beholderne frem i et vist forhold til stængerne 40, som holder enderne af indpakningsmaterialerne, og som er placeret i kædesystemet 131. Bredden af stængerne 170 er tilstrækkelig til i hovedsagen at over-10 lappe dele af bundene på alle beholdere i hver gruppe. Stængerne 170 følges umiddelbart af en serie af tre andre stænger 173-174-175, der er stift forbundet med hver sit kædeled i kædesystemet 140. Ved den i fig. 7 viste stilling for gruppe-U, ses disse stænger 173-174-175 at støtte midterområdet 15 for den bageste række af tre beholdere i gruppen. Det sidste understøttende organ 176 i hvert sæt af understøttende organer, der bæres af kædesystemet 140, er et langstrakt vinkelformet emne eller konsol, der har et plant parti, som i vandret retning falder sammen med det plan, der strækker 20 sig igennem organerne 170-173-174-175, når disse bevæges gennem strækningen 144, således som det er vist ved gruppen U i fig. 7.

Organerne 176 er også udstyret med en opadragende bagkant, imod hvilken den bageste nederste kant på de bageste behol-25 dere i hver gruppe placeres for derved at tilvejebringe en direkte fremføring af successive grupper på en sådan måde, at de har den rigtige indbyrdes afstand. Placeringen af akselen 145, som fastlægger begyndelsen af kædestrækningen 144, er således valgt, at kæden 140 går fri af de bugtnings-30 dannende stænger 33, når disse standser deres fremadgående bevægelse og begynder at passere tilbage. I stillingen for bundtet V i fig. 7 støtter den bugtningsdannende stang 33 stadigvæk den bageste halvdel af gruppen, medens organerne 170-173-174-175-176 bevæger sig op til den stilling, hvori 35 de understøtter den tilbagepasserende stang 33. De forskellige deles stilling ved gruppen v i fig. 7 tjener også til 141359 27 at vise den lodrette tilbageføring af afstandsstangen 33', medens den tilhørende bugtningsdannende stang 33 bevæges bagud i forhold til gruppen V, som bevæges fremad. Funktionen af kædesystemets 146 (fig. 6 og 7) ved begyndelsen 5 af indhylningsfasen er at tilvejebringe supplerende understøtning for grupperne i nær relation til fremføringen af den bugtningsdannende stang 33 og de foran liggende understøttende stænger 155. Længden af kædesystemet 146 og dets synkroniserede drivning er således indrettet, at der sikres 10 korrekt understøtning i forhold til tidspunktet for efterfølgende gruppers ankomst. Kædesystemets 146 videre funktion er at tilvejebringe en overgangsunderstøtning af bundene på de bageste beholdere i hver gruppe, medens de forlader den understøtning, der ydes af pladen 130, og indtil den 15 bugtningsdannende stang er blevet i stand til at tilvejebringe understøtning under bunden af disse beholdere. I den viste udførelsesform har kædesystemet 146 en sådan længde, at det foretager en cyklus for hver to grupper, der passerer, og derfor er kædesystemet blot udstyret med to tværgående 20 understøtningsstænger 178. Hver stang 178 er tildannet ud i ét med tilsvarende over for hinanden liggende led i de respektive kæder 146 og rager tilstrækkelig langt uden for kæden til at give en understøtning af grupperne under stangens bevægelse i umiddelbar nærhed af gruppernes fremførings-25 bane. Hver stang 178 bevæger sig forud for en bugtningsdannende stang 133, idet den giver understøtning under bunden af de bageste beholdere i hver gruppe, og eftersom hver stang 33 nødvendigvis må have en hastighed fremad, der er større end den hastighed, hvormed grupperne bevæges, må 30 kædesystemet 146 bevæges med en større hastighed end den hastighed, hvormed systemet 131 bevæges. Drivkædehjulet for kædesystemet 146 kan være kædehjulet 148, idet kædehjulet 147 kan være frit roterbar om akselen 137 og styret ved hjælp af afstandsringe, således san vist i fig. 10.

35 Den hurtigere bevægelse af stangen 178, dvs. hurtigere end bevægelsen af stangen 155, fremgår af fig. 6 og 7. I fig. 6 28 U1359 understøtter stangen 178 den forreste del af den bageste række af beholdere i en beholdergruppe Y, og den bugtningsdannende stang 33 hjælper til med denne understøtning. Før stangen 33 var i stand til at give denne understøtning, un-5 derstøttede stangen 178 bunden af de samme beholdere et stykke længere bagud, før disse beholdere var gået fri af pladen 130. Fig. 7 viser situationen på et senere tidspunkt, og igen for gruppen Y. Her har stangen 178 ført den understøttende funktion hen til den bageste del af bundene på 10 den forreste beholderrække i gruppen. Den bugtningsdannende stang 33 befinder sig på dette tidspunkt i en stilling længst fremme i forhold til gruppen (dvs., at den bevæges fremad med samme hastighed som grupperi, og stangen 178 er i færd med at dreje om kædehjulet 148 og dermed bort fra den under-15 støttende kontakt med beholderne. Idet stangen foretager denne svingende tilbagetrækning, sikrer den synkroniserede føring af stangen 178, at denne går fri af den nærliggende stang 40, som skal understøtte enden af indpakningsmaterialet.

20 Fig. 7 tjener desuden til for gruppens Y vedkommende at vise, at afstandsstangens 33' nederste position og diameter er således indrettet i forhold til proportionerne og stillingen af den bugtningsdannende stang 33, at den bugtning af indpakningsmaterialet 179, der er trukket ud og ført ned omkring 25 gruppen Y, lige kan gå fri og derfor ikke kan kollidere med den tilstødende del 180 af det udtrukne indpakningsmateriale fra forsyningsrullen 17. Endvidere ses, at, når dette indpakningsmateriale er trukket ud, er der et lille spillerum 181 tilstede imellem stangen 33' og den tilstødende forre-30 ste kant på beholderne i den efterfølgende gruppe Z, hvilket sikrer, at indpakningsmaterialet under bugtningens dannelse frit kan trækkes ud og glide hen over stangens 33' afrundede kontur.

Gruppen Y er således til ethvert tidspunkt fuldt understøt-35 tet, og den bliver ført kontinuerligt fremad uden retarda- 141359 29 tion. Endvidere ligger indpakningsmaterialet stramt hen over den nedadvendende rille 38 i stangen 33 klar til at blive skåret igennem.

Ved gruppen X i fig. 7 ses de enkelte organers stilling i 5 hovedsagen på det tidspunkt, hvor indpakningsmaterialet skæres igennem. Det drejelige overskæringslegeme 37 drives synkront med den fremadgående bevægelse langs transportbanen og omfatter en eller flere tværgående skærestænger 182, der har en sådan indbyrdes afstand, at de let går ind i hver 10 rille 38, der passerer. Denne samvirken opnås i den viste udførelsesform med én ud af tre stænger 182, som er placeret med lige stor vinkelafstand rundt om overskæringslegemets omdrejningsakse. Skærestængerne 182 er vist som elektriske modstands- eller varmetråde, som er bøjet på en sådan måde, 15 at de danner arme 183, der strækker sig i radial retning ved enderne, og som er forbundet med passende forsyningskilder, således som antydet ved en glideringstilslutning 184 i fig. 11. Som tidligere nævnt er indpakningsmaterialet varmefølsomt, og som følge heraf er trådene 182 varmet til-20 strækkeligt op til, at der tilvejebringes en ren og hurtig gennemskæring på kort tid, ved at trådene 182 føres ind i overskæringsrillerne 38. En yderligere sikring for opnåelsen af en ren afskæring muliggør trykstænger 185, som bæres af det drejelige overskæringslegeme, og som i radial ret-25 ning rager lidt længere ud end skærestængerne 182 og følger i tilstrækkelig lang afstand efter disse til at undgå sammenstød med de bugtningsdannende stænger 33. I den i fig. 7 viste situation har den på dette tidspunkt øverste af trykstængerne 185 ved gruppen S trykket an imod og lokalt ud-30 spændt delen 180 af indpakningsmaterialet nøjagtigt på det tidspunkt, hvor den nærliggende skærestang 182 lokalt har blødgjort indpakningsmaterialet med den hensigt at overskære dette. Der er som følge heraf opnået en ren adskillelse, og den overskårne flig 186 efterlades hængende så-35 ledes som vist med fuldt optrukne linier i forbindelse med gruppen X og med punkterede linier i forhold til den med 141359 30 punkterede linier viste stang 33 under gruppen W.

Mellem de to positioner for de successive grupper X-W, der er vist med fuldt optrukne linier i fig. 7, vil gruppen W have passeret en mellemliggende stilling, som er antydet 5 ved den punkterede kontur af stangen 33. I denne mellemliggende stilling rammes den nedhængende afskårne flig 186 af den luftstrøm, der blæses opad og fremad fra blæseorganet 39. Herved bringes fligen 186 til at løfte sig og bevæge sig fremad i forhold til stangen 33 og derefter lægge sig 10 fladt an imod beholdernes bund i gruppen W. Derefter og på det tidspunkt, da gruppen W når den position, der er vist med fuldt optrukne linier i fig. 7, vil stangen 40, der skal fastholde fligen, blive ført ad rampen 164 op til den viste position, hvor den fastholder fligen eller bagenden 15 25 af indpakningsmaterialet mod gruppen W.

Fig. 7 og de dertil hørende snitfigurer 11, 12 og 13 tjener til yderligere at vise organer, der styrer placeringen af den forreste ende af indpakningsmaterialet, således at denne bringes til at overlappe bagenden 25. Denne forreste en-20 de af indpakningsmaterialet fremkommer ved gennemskæringen (gruppen X) og dannes af delen 180. Ved hjælp af stiplede linier og ved positionen 180' er der ved gruppen X antydet, at den forreste ende af indpakningsmaterialet vil have tilbøjelighed til at falde ned og indtage en lodret stilling 25 umiddelbart efter, at den er gået fri af trykstangen 185.

Den forreste del 180, der fremkommer ved gennemskæringen opfanges af et system af langsgående stænger 187, der tjener til at trække i de herved fremkomne forreste ender af indpakningsmaterialerne på alle grupper, der passerer over-30 skæringsstedet. Ved gruppen X er indgrebet med stængerne 187 lige begyndt. I virkeligheden er stangdelen 187 forsat i lodret retning, således at den ligger under en øvre aflang del 188 af stangsystemet, hvor denne del strækker sig i hovedsagen hen til kædesystemet 140, idet en rampe eller en 35 forbindende del 189 forbinder de to dele 187-188. Ved den U1359 31 øvre del 188 af hver af disse stænger strækker hver af disse sig ind i og frit igennem en nedad åben udskæring 190 i den plane lodrette del 159 i hvert beholderunderstøtningsorgan 155. Medens grupperne passerer fremad fra det sted, hvor 5 den forreste flig 180 af indpakningsmaterialet begynder at komme i indgreb med stænger 187, bliver fligen trukket hen over stangen 187,og efter mødet med rampen 189 holdes materialet i mellemrummet mellem øverste langsgående stangdele 188 og den med udskæringer 190 forsynede del af un-10 derstøtningsorganet 155. I denne tilstand opretholdes kontrollen over den forreste flig 180 under passagen igennem luftstrømmen fra blæseorganet 39. Når først dåserne har passeret det område, hvori blæseorganet virker, kan en sådan styring af indpakningsmaterialet ophøre, og fligen 180 15 få lov til at falde ned til den nedhængende eller lodrette stilling, hvori den er vist ved gruppen W. Først når indpakningsmaterialet møder bærepladen 167, begynder fligen 180 at blive lagt op på langs med den pågældende gruppes bund til dannelse af den forreste ende af indpakningsma-20 terialet, der skal overlappe bagenden 25, som vist ved gruppen U i fig. 7. Forlængelsen af kamfølgeorganets strækning 165 ud til højre forbi det lodrette plan gennem den sidste kædehjulsaksel 138, antyder, at der fortsat er kontrol over bagenden 25 af indpakningsmaterialet, indtil over-25 lapningen med den forreste ende 24 er begyndt.

Hidtil er de oven over beliggende organer af indhylnings-maskinen blot blevet omtalt i almindelige vendinger. De bugtningsdannende stænger 33 og afstandsstængerne 33' er blevet beskrevet under henvisning til deres programmerede 30 samvirken med fremføringen af grupperne og med hermed synkroniserede understøtningsorganer og holde- og fremføringsmekanismen under transportørens bevægelsesplan. Fig. 14, 15 og 16 viser yderligere detaljer af maskinens overliggende organer.

35 Orienteringen og forskydningen af stangparrene 33-33' fast- 141359 32 lægges ved hjælp af endeløse kædesystemer 129, der løber over kædehjul 127 og 195 på aksler 116 og 115. Af disse aksler drives akselen 115, medens akselen 116 fastholdes over for drejning. En kraftig stiplet linie 196 viser ske-5 matisk en understøttende styreskinne for den øverste vandrette bevægelse af kædesystemet 129 mellem kædehjulene 195 og 127 og en lignende stiplet linie 197 antyder styreskinner for den nedre og nedad forskudte bane af kædesystemet 129. Ved steder, der svarer til de steder, hvor grupperne 10 befinder sig, er hvert kædesystem 129 udstyret med et specielt kædeled 198, der er tildannet ud i ét med en nedad-ragende del 199, hvori mekanismer med stænger drejeligt kan understøttes ved en forsat tap 200 (fig. 16). Sådanne tappe 200 forbinder delene 199 med plane plader eller vægtstangs-15 stænger 201, hvortil afstandsstængerne 33' er drejeligt forbundne .

I den viste udførelsesform er den sidstnævnte drejelige forbindelse tilvejebragt ved hjælp af en tap 202, som ved hjælp af passende organer 203 er fastgjort til pladen 201, 20 og som er anbragt i et hul eller et leje i enden af stangen 33' eller bæres af den stive arm 36 ved de respektive ender af stangen 33'. Placeringen af tappene 202 bestemmer en omdrejningsakse 204, som er forskudt i forhold til omdrejningsaksen for tappene 200, så at en drejning, der tildeles pla-25 den 201, vil ændre retningen af forskydningen af afstandsstangens akse 204 i forhold til forbindelsespunktet 200 til kædesystemet 129. Hver af pladerne 201 er vist udstyret med en forlængelse, der bærer en kåmfølger, såsom en udadragen-de rulle 205. På lignende måde er stængerne 36, der forbin-30 der den bugtningsdannende stang, og afstandsstangen 33' forsynet med en forlængelse, som bærer en kamfølger, såsom en tap eller rulle 206, som ved den ene arm 36 rager udad og ved den anden rager aksialt indad, i hvilke sidste tilfælde den er forsynet med henvisningstallet 207. Det system, der 35 omfatter stængerne 33-33' og armene 36,er stift og kan dreje som en enhed om de to tappe 202. Desuden bæres det af pla- 141359 33 derne 201, der kan dreje om tappenes 200 omdrejningsakse.

For at fuldende beskrivelsen af disse dele skal det nævnes, at armen 36 med kamfølgeren 207 er forsynet med yderligere kamfølgere, hvoraf den ene 208 rager ud i bagudgående ret-5 ning, og den anden 209 rager fremad. Endelig findes der ved den anden arm 36 en kamfølgertap 227, der rager ud til siden i forlængelse af den bugtningsdannende stangs 33 akse.

Samvirkningen mellem de forskellige kamfølgere og spordannende organer bestemt for hver af delene i fig. 16 vil bli-10 ve beskrevet under henvisning til fig. 14 og 15. I princippet følger kamfølgerrullen 205 en kontinuerlig fordybning eller udskæring mellem to styreplader 210-211, der bæres af maskinstatlvet. Denne fordybning følger en bane, der er vist ved en sammenhængende endeløs, stiplet linie 212. Den-15 ne bane forløber for det meste i en given i hovedsagen konstant afstand i radial retning fra banen for kædesystemet 129. Kun i området i nærheden af det tilførte indpakningsmateriale nærmer kamrullens bane 212 sig kædesystemet 129 ved strækningen 213. Denne strækning efterfølges straks 20 af en anden strækning 214, der har en største afvigelse bort fra banen for kædesystemet 129. Formålet med denne specielle baneføring over strækningen 213-214 er her at give armene 36 en mere stejl stilling for derved at opnå den hurtige indføring af stængerne 33-33' i mellemrummet Δ mellem grup-25 perne efterfulgt af en hurtig acceleration fremad under beholderne. Placeringen af armene i denne stejle stilling er et resultat af en samtidig indvirken af banestrækningerne 213-214 og af faste kamflader 215-216, som er tildannet på plader, der stift er forbundne til maskinstativets side-30 dele. Den bagudragende arm 208 følger den ydre af disse flader, nemlig kamfladen 216 og kamfølgertappen eller rullen 217 følger konturerne på den indre kamflade 215. Pladen 217, hvorpå konturen 215 er dannet, bæres af den faste aksel 216 gennem et nav 218 og er fastgjort til navet ved hjælp af en 35 sætskrue 219.

141359 34

Ved den anden ende af kædesystemets 129 bane går de fremad-ragende arme 209 i indgreb med og følger en kamflade 220 på en fast plade 221 (fig. 14). På den øverste tilbageførende banestrækning opfanger og styrer en fast overliggende 5 plade 222 (fig. 15) med en specielt tildannet kontur ved nederste kant 223 den sidste kamfølger 206. Denne kontur omfatter en dyb udskæring eller not 224 ved midten af den øverste strækning af kædesystemet 129. Hensigten med denne udskæring 224 er at tillade kamfølgerne 206 successivt at 10 passere op i fordybningen 224, hvilket bevirker, at armene 36 skifter orientering, medens de bevæger sig fra højre mod venstre langs den øverste strækning på kædesystemet 129.

Under denne orienteringsændring sker der en drejning omkring aksen 204, og det med stiplede linier viste omrids 36' med 15 tilhørende pile antyder den fremadspringende bevægelse af armene 36 under orienteringsændringen. Det bemærkes, at de bugtningsdannende stængers 36 masse samt forskydningen af " drejeaksen 204 er således afpasset, at stængerne 33 hele tiden hænger nedad under tyngdekraftens indvirken ved hjælp 20 af selvfølgelig en eller flere af de forskellige kamfølger-organer. Denne pendulvirkning er alt, hvad der er nødvendigt for at presse kamfølgerne 206 ind j. korrekt indgriben med kamfladen 223 og derved opnå orienteringsændringen af stangen 36. Hældningen af en enderampe 225 på kamkanten 25 223 er således indrettet, at den bibringer stangen 36 en korrekt ligevægtsstilling, så at den med en jævn overgang kan gå over og optage kontakt med fladen 216 med armen 208 (se fig. 14) angående nedhængningen af stangen 33j.

De overliggende stangsystemers 33-33' virkemåde vil mere 30 tydeligt fremgå af beskrivelsen af en fuld cyklus begyndende ved den bugtningsdannende stang 300a i fig. 14 (se også fig. 6). Ved det tidspunkt, der svarer til den viste position for stangen 33a, er armen 36 placeret til indstilling af stangen 33a bagud i forhold til stangen 33', og en di-35 rekte styring af denne bevægelse opnås ved hjælp af kam- følgeren 208 og kamfølgerorganet 216 henholdsvis kamfølge- 141359 35 ren 205 og kamfølgerorganet 215. Indtil dette punkt har den tilvejebragte forskydning ved hjælp af kurven 212 i forhold til kædesy s teinets 229 bane været i hovedsagen konstant, men på dette sted træder bugtningerne 213-214 i funktion, idet 5 de følges af kamfølgerrullen 205. De herved opstående bølgebevægelser foregår, medens organerne 207-208 fortsat styres af kamfladerne 215-216 og resulterer i en vipning fra venstre til højre, efter at begge stængerne 33-33' er passeret ned i mellemrummet Δ mellem beholdergrupperne, og 10 bugtningsdannelsen i hovedsagen er under fremadskriden.

Slutresultatet af virkningen fra de forskellige samvirkende kamorganer er en sikker, ikke-kolliderende passage af stængerne 33-33' igennem mellemrummet Δ samtidig med, at stangen 33 accelereres fremad under beholderne på den allerede be-15 skrevne måde helt uden forstyrrende indvirkning på den normale fremadskriden af beholdergrupperne med konstant hastighed langs transportbanen. For at lette forståelsen af fig. 14 antyder en stiplet linie 226 det niveau, ved hvilket stængerne 33-33' begynder at passere ind i mellemrummet 20 imellem grupperne. Stangen 33 er således i en stilling for en sådan indføring, og stangen 33b har allerede passeret ned igennem mellemrummet Δ og er i færd med at accelerere fremad under en beholdergruppe. Dette specielle forhold er vist med stangen 33b i fig. 6.

25 Når den bugtningsdannende stang 33 har passeret mellemrummet Δ og er gået fri af det plan, der bestemmes af bunden af de fremadskridende grupper, går kamfølgerrullen eller -tappen 227 (fig. 16) i indgreb med en fast anbragt styreskinne 228 (se fig. 15). Denne skinne 228 sikrer, at stængerne 33 under-30 støttes langs kædesystemets 129 nederste banestrækning, så at alle grupper kan hvile på stænger 33 og understøttes i lodret retning, således som tilfældet er for grupperne Y, X, W, V i fig. 6 og 7.

Skinnen 228 tilvejebringer den viste understøtningsfunktion 35 gennem hele forløbet af den vandrette bevægelse, dvs. ind- 141359 36 til stængerne bliver trukket tilbage gennem mellemrummet Δ. Tilbagetrækningen begynder, når tappen 227 glider ned ad en afsluttende rampe 229 på skinnen 228 samtidigt med, at kædesystemet 129 passerer opad og derved forårsager, at 5 stangens 36 orientering bliver stejlere under en drejning i urets retning, således som det ses i fig. 14 og 15. Under denne tilbagetrækning løber kamfølgeren 209 imod den faste kamflade 220 for at sikre en ikke-kolliderende placering af de bugtningsdannende stænger 33 i forhold til mellem-10 rummet mellem grupperne. I fig. 14 ses stangen 33f i en position nær ved det punkt, hvor den passerer ud af mellemrummet Δ mellem grupperne V-U. Efter at have forladt mellemrummet Δ fortsættes stængerne 36 med at blive styret af sidste del af kamfladen 220, indtil kamfølgertappen 206 15 begynder at glide mod øverste kamflade 223 for begyndende ændring af orienteringen og gentagelse af cyklen.

Når indhylningen af grupperne er tilendebragt, føres disse efter tur frem til ovnen 30, hvor de i kort tid behandles, således at krympningen fuldføres, og de overlappende ender 20 af indpakningsmaterialet sammenbindes. Som nævnt kan passagen gennem ovnen foregå hurtigere end andre bevægelser af grupperne under fremføringen på transportbanen, men i fig. 6A er der vist et system, hvor der opretholdes samme hastighed for beholdergrupperne. Overføringen af beholder-25 grupperne fra transportørorganerne tilhørende indhyllings-fasen til et transportørsystem 230 i krympnings- og udføringsfasen gennemføres ved hjælp af et overliggende system af stænger, der bevæges af et endeløst kædesystem 231. I fig. 6A kan udføringsenden af indhyllingsfasen identifi-30 ceres ved akselen 138, som er i færd med at blive passeret af den fremadskridende gruppe U. I fig. 6A er for tydelig-heds skyld indpakningsmaterialet udeladt ved grupperne, men f.eks. gruppen U er fuldstændig indhyllet, således som beskrevet for samme gruppe U under henvisning til fig. 7.

35 Kædesystemet 231 har en vandret strækning mellem kædehjul 141359 37 232-233, der sidder på aksler 234-235, og systemet drives synkront ved hjælp af en aksel 236, som ligger forskudt, og som bærer et drivkædehjul 237- Stænger, som strækker sig på tværs imellem tilsvarende led i kædesystemet 231 omfatter 5 udadragende stænger eller ansatse 238, som på den vandrette strækning af kædesystemet passerer ned i mellemrummet Δ mellem grupperne og går i indgreb med de bageste kanter på beholderne i hver gruppe for derved at sikre korrekt fremføring under overførselen fra den transportør, hvorpå indhylningen 10 foregår,til den transportør 230, hvorpå beholderne føres ud.

Mellem stængerne 238, der fører beholderne fremad, er der anbragt stabiliserende stænger 239-239', der går i indgreb med topfladen på beholderne i en tværrække, og denne transport af beholderne omfatter passagen hen ad bordet eller 15 pladen 167.

Pladen 167 ses mere detaljeret i fig. 8, hvor grupperne T og S er vist med stiplede linier. I fig. 6A blev grupperne T og S ført frem langs pladen 167 ved hjælp af stængerne 238 og ind i det område, hvor kædesystemet 230 træder i 20 funktion. Kædesystemet 230 kan være det eneste, der tjener til understøtning af beholderne under passagen gennem ovnen 30. Det foretrækkes imidlertid at lade understøtningen af beholderne overgå fra det parallelle system 230 med fire kæder, som er vist i fig. 8 - hvor det ses, at kæderne under-25 støtter de ydre kanter på hver beholder i en tværrække -til et lignende system 230' med tre parallelle kæder, der hver især ligger på linie med de passerende beholderes midte. Systemet 230' er placeret symmetrisk imellem systemet 230 og kan drives ved hjælp af kædehjul, der sidder på driv-30 akselen 230", der er fælles for både systemet 230 og systemet 230'. I grupperne Q-P-O, der har passeret akselen 230", er beholderne således understøttet individuelt på midterunderstøtninger, som på tværs er placeret i forhold til systemet 230, således som det skematisk er vist ved de stiple-35 de linier a-b-c- i fig. 8. Det følger heraf, at i området af ovnen 230, giver systemet 230' med de tre kæder en for- 141359 38 delt understøtning af hver indhyllet gruppe med mindste hindring for varmestrømningen til det omsvøbte indpakningsmateriale, og især er den tilgående varmestrøm mest direkte ved de udragende endeområder af indhylningsmaterialet, og i 5 det område af endernes overlapning, hvor beholderbundene ikke direkte ligger an imod indpakningsmaterialet.

For at holde beholderunderstøtningen for grupperne i det rigtige plan hele vejen igennem systemerne 230-230', kan der naturligvis være tilvejebragt styreskinner under hver 10 kædestrækning, således som vist ved hjælp af de stiplede linier 240 i fig. 6A.

Alt afhængig af hvilken form for emballering den enkelte kunde foretrækker, kan der automatisk tilvejebringes åbninger for fingeradgang under krympningsfasen. F.eks. kan 15 pappladen 42 være forsynet med udstansede huller 241 (fig.

1), der er tilstrækkelig store til, at fingrene kan føres ind derigennem og ind i de rum, der afgrænses af de tæt ved siden af hinanden anbragte cylindriske beholdere. Den øvre og nedre ende af disse rum bliver selvfølgelig lukket 20 under indhylningsfasen. Det har imidlertid vist sig, at blot ved gennemprikning af plastindpakningsmaterialet inden for det område, hvor de udstansede huller 241 findes, og ved derpå at bringe materialet ind i ovnen, bliver de prikkede huller tilstrækkelig store til at give tilstrækkelig let 25 adgang til, at kunderne kan bære hver beholdergruppe. Den operation, hvorunder hullerne stikkes,er vist i fig. 6A og foregår ved en station ud for gruppen R. Denne station omfatter to nåle 242, som er rettet ind på tværs med en indbyrdes afstand, og som er anbragt på en tværgående roteren-30 de enhed 243. Rotationshastigheden for enheden 243 er afpasset efter gruppernes fremføringshastighed på en sådan måde, at der dannes en lokal gennemhulning i indhylningens øverste flade 28 på de steder, der er vist med kraftig punktering 244 i fig. 9. Som anført vil hullerne, der så-35 ledes er skåret i indpakningsmaterialet, åbne sig under 141359 39 passagen igennem ovnen, så at de har en passende størrelse til fingeradgang. I de tilfælde, hvor grupperne bliver indhyllet, uden at der er indsat papplader 42, vil den samme hulprikningsoperation ved 242 give et lignende resultat, 5 som også i dette tilfælde vil åbne mulighed for en bekvem håndtering af en gruppe, der er indhyllet alene i plastmaterialet. De beskrevne anbringnings-, fremførings- og styringsorganer giver stor sikkerhed imod kollision og derfor sikkerhed for en kontinuerlig og jævn strøm gennem alle 10 operationer. I visse tilfælde som f.eks., når der bruges tungere indpakningsmateriale og endog materiale med de angivne dimensioner, er det muligt at dispensere med hensyn til brug af nogle af de styrende organer og alligevel opnå et godt kommercielt anvendeligt resultat. F.eks. er træk-15 organet 187-188-190 ikke nødvendigt, hvis tilstrækkelig styring opretholdes med hensyn til retning, rumfang og strømning fra blæseorganet 39. En simplifikation kan også realiseres ved at eliminere de leddelte plader 40, der holder indpakningsmaterialets ender tilbage,samt deres akti-20 veringsmekanismer og ved primært at stole på de plane stænger, såsom stængerne 155, idet man således også eliminerer kædesystemerne 140 med deres forskellige understøtningsorganer 170-173-174-175-176. Et sådant simplificeret system er vist i fig. 17, der er tegnet med samme format som i 25 fig. 7, og hvor mange af de samme dele genkendes. I fig.

7 og de tilhørende fig. 18 og 19 er der anvendt de samme henvisningstal for de dele, der går igen i figurerne.

Ved modifikation af fig. 17 til fig. 18 bruges samme overliggende system af bugtningsdannende stænger 33 og samme 30 afstandsstænger 33', som tidligere beskrevet. Derimod er den totale længde blevet afkortet, passende til tilpasningen af gruppeunderstøtningen og konstruktionen til manipulering af indpakningsmaterialets ender under de successive grupper Z'-Y'-X’-W' (i modsætning til det længere system, der kræ-35 ved ved grupperne Z-Y-X-W-V-U i fig. 7X Det aflange kædesystem 131' er afkortet tilsvarende, idet det løber over 141359 40 kædehjul 132^133^ der afgrænser den afkortede øvre beholderunderstøttende strækning 136'. Systemet 131' drives med samme hastighed som grupperne, og de er kun understøttet af en over kæden beliggende stang 250 for hver gruppe. Denne 5 stang er vist strækkende sig på tværs under den forreste række af beholdere i hver gruppe. Et stift fremspring 251 forbinder hver stang 250 med dets tilsvarende specielle led i kædesystemet 131'.

De sekundære og tilbageværende kædesystemer 146 tilveje-10 bringer via stænger 178 en øvre understøttende strækning i begyndelsesområdet mellem kædehjulene 147-148, og disse systemer 146 drives med større hastighed end systemet 131', så at hver stang 178 kan løbe foran den nærliggende bugtningsdannende stang under den bageste række af beholdere i hver 15 gruppe. I fig. 17 f.eks. understøttes gruppen fuldt ud af stangen 33, og stangen 178 har ikke længere kontakt med gruppen, men er i færd med at svinge nedad bagved den nærliggende og foranliggende stang 250.

Afskæringen er vist i sammenhæng med gruppen X'. Denne 20 funktion er som tidligere beskrevet og behøver derfor ikke at blive gentaget. Den eneste forskel ligger i den mere langstrakte form af stængernes 33 tværsnit og i den mere fremskudte placering af de heri værende riller 38 samt i den afsluttende, længere fremad forskudte placering af den 25 enkelte stang 33 som følge af længere forbindelsesstænger 36. Herved kan den afskårne flig 186 få en kortest mulig længde på den anden side af det sted, hvor den er fastklemt af stangen 33 mod den enkelte beholderbund. Når systemet ifølge fig. 17 til 19 har fuldført afskæringen, er det klar 30 til at tilendebringe indhyIningen, medens gruppen føres frem til den faste plade 167', der fører grupperne frem til transportsystemet for udførsel i fig. 6A. Gruppen W er vist under behandlingen i denne operations forskellige trin i fig. 17, 18 og 19.

141359 41

Den frem- og tilbagegående plade 31 er et vigtigt element til opnåelse af den endelige indpakning og overførsel til den del af transportøren, hvor beholderne føres ud. Pladen 31 understøttes af passende styreorganer (ikke vist), som 5 fastholder pladens øverste overflade i understøtningsplanet for de passerende grupper, og som styrer pladen på en sådan måde, at den foretager en langsgående frem- og tilbagegående bevægelse mellem en helt fremskudt position mod pladen 167' (fig. 17 og 18) og en helt tilbagetrukket position (fig. 19).

10 Den frem og tilbagegående cyklus for pladen 38 er indpasset imellem de efter hinanden følgende understøtningsstænger 250. En passende synkronisering er i fig. 17 blot vist skematisk ved roterende organer 252, der styrer den kontinuerlige bevægelse af kædesystemet 131', og drivorganer, såsom 15 krumtap eller excentrik,for derigennem at overføre den viste roterende bevægelse til en langsgående frem- og tilbagegående bevægelse af pladen 31 i de viste mellemliggende faser for passagen af stængerne 250.

I den i fig. 17 viste situation er pladen 31 helt skudt frem 20 til højre for at tillade, at stangen 250 passerer,medens den svinger nedad rundt om kædehjulet 133*. Gruppen W bliver understøttet af stangen 33 og er lige begyndt at modtage understøtningen fra pladen 31 under forkanten med det resultat, at gruppens W" bevægelse til dette punkt har fået den 25 nedhængende flig 180 til at begynde at blive trukket ind under den forreste del af beholderbundene i den forreste beholderrække .

På det tidspunkt, da gruppen W når den i fig. 18 viste position, er gruppens forreste kant begyndt at modtage under-30 støtning fra den faste plade 167', og en større del af fligen 180 af indpakningsmaterialet er her blevet ført hen under gruppens bund under dannelse af det, der til sidst skal blive til enden 24 af indpakningsmaterialet. Pladen 31 befinder sig stadigvæk længst fremme, dvs. længst ud imod 35 højre, og en fuldt optrukket pil, der peger imod venstre 141359 42

Viser, at pladens bevægelse imod venstre er lige ved at begynde, idet den er gået fri af stangen 250. Samtidig danner stangen 250 forbigående styring af den ufoldede tilbageværende del af enden 24 af indpakningsmaterialet. Det er i 5 dette øjeblik, at blæseorganet udfører sin funktion for at fuldende udlægningen af bagenden 25, der er fuldt optrukket i fig. 18, idet bagenden 25 bevæger sig fra den nedhængende stilling, som er vist punkteret ved henvisningstallet 186 i fig. 18. Blæseorganet kan være monteret separat, som beskre-10 vet i forbindelse med fig. 7, men i den i fig. 17 og 18 viste udførelsesform fungerer det i forbindelse med den faste aksel 138', der har en speciel udformning, og hvorpå kædehjulene 133' er lejrede, så at de kan rotere, idet andre kædehjulsorganer, der ikke er vist i fig. 17, driver kæde-15 systemet 131'.

Akselen 138' er hul og forsynet med gennemboringer 254 et vist antal steder langs undersiden af det uspændte indpakningsmateriale på de forbipasserende grupper. Fra en luft-forsyningskilde, der ikke er vist, ledes der luft frem til 20 det indre af akselen 138'. Åbningerne 254 er vist i en "klokken 1" stilling med hensyn til akselens 138' omdrejningsakse, hvorved luftstrålen får både opadrettede og fremadrettede komponenter, hvilket er antydet ved den med punkterede linier viste pil 255 i fig. 18. Lufttilførselen kan 25 være kontinuerlig, men det foretrækkes at regulere eller modulere den udblæste luft 255 ved hjælp af organer (ikke vist), der synkront virker til ethvert tidspunkt, der svarer til det i fig. 18 viste, således at den kraftigste udblæsning af luft i det væsentlige kun forekommer, når den 30 er påkrævet for at løfte bagenden 25, dvs., når den nedhængende flig 186 passerer udblæsningsvektoren 255. Da fligen 186 er lille og har en uvæsentlig masse, og da stangen 250 midlertidigt holder den anden ende 24 af indpakningsmaterialet til side, føres bagenden 25 i realiteten momen-35 tant op i vandret stilling, så at den befinder sig dér på det tidspunkt, da pladen 31 fører forenden 24 hen over bag-

Claims

141359 enden. Fig. 19 viser afslutningen af overlapningen ved hjælp af pladen 31 på det tidspunkt, da pladen 31 begynder at gå tilbage til pladens længst fremskudte position. Den umiddelbart efterfølgende kontinuerlige fremadskridende bevægelse 5 af gruppen w' bevirker ikke nogen forringelse af den endelige indhylning, som bibeholdes, indtil sammenbindingen og krympningen i ovnen 30. Under pladens 31 bevægelse fra dens i fig. 18 viste position til dens i fig. 19 viste position og yderligere som følge 10 af den kontinuerlige bevægelse fremad af gruppen W', har pladen 31 været i stand til at opretholde den overvejende understøttende funktion over for gruppen W'. Dette ville være sket før det tidspunkt, der svarer til det i fig. 19 viste, og derfor er stangen 33 ikke længere nødvendig til 15 understøtning i denne tilstand. Fig. 19 viser stangen 33 trukket bort nedad for sikkert at gå fri af pladen 31,uden at man mister beholderunderstøtningen. En sådan tilbagetrækning af stangen 33 kan bestemmes ved en passende udformning af enden af skinnen 228 analogt med den under hen-20 visning til fig. 15 beskrevne udformning ved 229. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til emballering af grupper af genstande, ved hvilken grupperne føres fremad langs en transportbane med en indbyrdes afstand, og en bane (16) af et bøjeligt 25 indpakningsmateriale fastholdes ved forenden imod en forreste gruppe og dernæst under dannelsen af en første bugtning (179) trækkes ned igennem mellemrummet mellem denne forreste gruppe og den næstfølgende gruppe og så langt ud på den anden side, at bugtningen rager mindst en halv gruppe-30 længde ud fra dette mellemrum, hvorefter bugtningen overskæres til dannelse af to ens, men adskilte sidevægge til henholdsvis den forreste gruppes lodrette bagside og den anden gruppes lodrette forside, hvorved den forreste halv- » 141359 del af bugtningen kommer til at udgøre den bageste ende (25) af indpakningsmaterialet til den forreste gruppe, medens den bageste halvdel af bugtningen kommer til at udgøre den forreste ende af indpakningsmaterialet til den efter-5 følgende gruppe, og ved hvilken fremgangsmåde den forreste og den bageste ende af indpakningsmaterialet til den forreste gruppe dernæst foldes ind under gruppen og sammenføjes, kendetegnet ved, at banen (16) af indpakningsmaterialet føres langs oversiden af flere kontinuerligt frem-10 førte grupper (T, U, V, W, X, Y) i disses fremføringsretning, og at hver bugtning (179) før overskæringen trækkes fremad langs undersiden af den foranværende gruppe.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den frie ende af indpakningsmaterialets bagende (25), og 15 som hidrører fra overskæringen af bugtningen (179), presses op mod den pågældende gruppes bund ved hjælp af en strøm, af trykluft.

3. Maskine til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, og som omfatter en transportør til bæring og transportering 20 af grupperne af genstande (A,B,C...-M), et for indpakningsmaterialet bugtningsdannende organ (33, 34, 35), overskæringsorganer (37) for indpakningsmaterialet samt presseelementer til inden for det område, hvori indpakningsmaterialestykkerne lægges omkring de enkelte grupper, at presse indpaknings-25 materialestykkerne op imod grupperne, kendetegnet ved, at transportøren er indrettet til at bevæge grupperne (A,B,C....M) kontinuerligt fremad igennem indhylningsområdet med samme indbyrdes afstand, at det bugtningsdannende organ (33,34,35) er indrettet til at trække banebugtningen (180) 30 et stykke fremad i transportretningen neden under den for-angående gruppe, og at overskæringsorganerne (37) er indrettet til at overskære bugtningen (180) i den fremadtrukne stilling, i hvilken det bugtningsdannende organ (33, 34, 35) virker som presseelement. 141359

4. Maskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det bugtningsdannende organ (33, 34, 35) har form af en tværgående stang, som er forbundet med et til opretholdelse af afstanden eller mellemrummet imellem de efter hinan- 5 den følgende grupper (A,B,C....M) tjenende afstandsorgan (331,34 ' ,351) .

5. Maskine ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det bugtningsdannende organ (33, 34, 35) er således forbundet med afstandsorganet (33’, 34', 35’) via forbindelses- 10 arme (36), at det danner en stiv svingningsenhed, som er drejeligt lejret omkring omdrejningstappe (202), som strækker sig i det tilhørende afstandsorgans (33', 34', 35') akseretning, og at forbindelsesarmene (36) har kamfølger-organer (208, 209), der som kamfølgere tjener til at dreje 15 svingningsenheden.

6. Maskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at omdrejningstappene (202) er fastgjort til en plade (201), som er forbundet med et endeløst kædesystem (129) , og som har udragende ruller (205, 206, 207), der virker som kam- 20 følgere.

7. Maskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det bugtningsdannende organ (33, 34, 35) er forsynet med en rille (38), som strækker sig i organets længderetning, og som vender nedad i den forreste stilling, set i trans- 25 portretningen.

8. Maskine ifølge krav 7, kendetegnet ved, at overskæringsorganene (37) er et drejeligt legeme med radiale arme (183), som ved enden bærer på tværs af transportretningen gående skærestænger (182).

9. Maskine ifølge krav 8, kendetegnet ved, at overskæringsorganerne (37) endvidere omfatter en i tilknytning til hver skærestangs arme 0-83) værende trykstang (185),