NO151501B - Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive 2-((amino)arylmetylen)-benzo(6)tiofen-3(2h)-on-derivater - Google Patents

Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive 2-((amino)arylmetylen)-benzo(6)tiofen-3(2h)-on-derivater Download PDF

Info

Publication number
NO151501B
NO151501B NO802292A NO802292A NO151501B NO 151501 B NO151501 B NO 151501B NO 802292 A NO802292 A NO 802292A NO 802292 A NO802292 A NO 802292A NO 151501 B NO151501 B NO 151501B
Authority
NO
Norway
Prior art keywords
general formula
benzo
thiophen
carbon atoms
hydrogen
Prior art date
Application number
NO802292A
Other languages
English (en)
Other versions
NO151501C (no
NO802292L (no
Inventor
Wolfhard Engel
Guenter Trummlitz
Ernst Seeger
Joachim Kaehling
Original Assignee
Thomae Gmbh Dr K
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Thomae Gmbh Dr K filed Critical Thomae Gmbh Dr K
Publication of NO802292L publication Critical patent/NO802292L/no
Publication of NO151501B publication Critical patent/NO151501B/no
Publication of NO151501C publication Critical patent/NO151501C/no

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D333/00Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom
    • C07D333/50Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom condensed with carbocyclic rings or ring systems
    • C07D333/52Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes
    • C07D333/62Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes with hetero atoms or with carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen, e.g. ester or nitrile radicals, directly attached to carbon atoms of the hetero ring
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P25/00Drugs for disorders of the nervous system
    • A61P25/08Antiepileptics; Anticonvulsants
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07DHETEROCYCLIC COMPOUNDS
    • C07D333/00Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom
    • C07D333/50Heterocyclic compounds containing five-membered rings having one sulfur atom as the only ring hetero atom condensed with carbocyclic rings or ring systems
    • C07D333/52Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes
    • C07D333/62Benzo[b]thiophenes; Hydrogenated benzo[b]thiophenes with hetero atoms or with carbon atoms having three bonds to hetero atoms with at the most one bond to halogen, e.g. ester or nitrile radicals, directly attached to carbon atoms of the hetero ring
    • C07D333/64Oxygen atoms

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Neurology (AREA)
  • Neurosurgery (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Pain & Pain Management (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Biomedical Technology (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
  • Plural Heterocyclic Compounds (AREA)
  • Hydrogenated Pyridines (AREA)
  • Acyclic And Carbocyclic Compounds In Medicinal Compositions (AREA)
  • Transition And Organic Metals Composition Catalysts For Addition Polymerization (AREA)
  • Pens And Brushes (AREA)
  • Polymers With Sulfur, Phosphorus Or Metals In The Main Chain (AREA)
  • Furan Compounds (AREA)
  • Nitrogen Condensed Heterocyclic Rings (AREA)
  • Nitrogen And Oxygen Or Sulfur-Condensed Heterocyclic Ring Systems (AREA)
  • Materials For Medical Uses (AREA)

Description

Denne oppfinnelse angår fremstilling av nye
2-[ (amino)arylmetyleij-benzo[b]tiofen-3(2H)-on-derivater med den generelle formel I
som er i besittelse av verdifulle farmakologiske egenskaper og som særlig har en sterk antikonvulsiv virkning.
I den ovenstående generelle formel I. betyr:
Ar en fenylrest som kan være substituert med 1 eller 2 halogen-
atomer eller alkylgrupper med opptil 3 karbonatomer,
R^ et hydrogenatom eller en metylgruppe,
1*2 et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med høyst 6 karbonatomer eller en rest -A-OH, hvor ;A er en lavere alkylengruppe med høyst 3 karbonatomer. ;Særlig foretrukne forbindelser med den generelle formel I ;er de hvor ;Ar er en fenylrest, som eventuelt kan være substituert i ;o-stilling med fluor, klor, brom, metyl eller etyl, ;er et hydrogenatom eller en metylgruppe, og ;R2 er et hydrogenatom, en metyl- eller etylgruppe eller en 2-hydroksyetylgruppe. ;Forbindelsene med den ovenstående generelle formel I frem- ;stilles i henhold til oppfinnelsen ved følgende fremgangsmåte: ;1. Ved omsetning av 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-oler med den generelle formel II eller enoletere med den generelle formel III med aminer med den generelle formel IV eller med ammoniumsalter med den generelle formel IVa eller med urinstoffer med den generelle formel V: ;I de generelle formler II, III, IV, IVa og V har Ar, og R£ de innledningsvis angitte betydninger, R^ er en alkyl-, alkenyl-eller en eventuelt i benzenkjernen med halogenatomer, nitro- eller metylgrupper substituert fenylalkyl-rest med høyst 20 karbonatomer, B er anionet av en én- eller flerbasisk, svak til middels sterk, uorganisk eller organisk syre, f.eks. av borsyre, maursyre, eddiksyre, propionsyre, n-butansyre, benzoesyre, nikotinsyre, karbonsyre, karbaminsyre, oksalsyre, ravsyre, sitronsyre, rhodanhydrogensyre eller fosforsyre. ;Omsetningen utføres i et overskudd av det aktuelle amin med den generelle formel IV eller i et polart, protisk eller aprotisk oppløsningsmiddel, f.eks. i metanol, etanol, 2-propanol, tetrahydrofuran, dioksan, dimetylformamid, dimetylacetamid, dimetylsulfoksyd, heksametylfosforsyretriamid, pyridin, maursyre, eddiksyre, propionsyre eller isosmørsyre, ved temperaturer mellom ;-20 og 160°C, fortrinnsvis mellom +110 og 130°C, og eventuelt ved forhøyet trykk i autoklav. Forbindelsene med de generelle formler IV, IVa resp. V anvendes vanligvis i et overskudd på 3 til 10 mol - basert på det anvendte utgangsmateriale med de generelle formler II resp. III, men man kan også anvende ekvimolare mengder av reaksjonskomponentene. 2. For fremstilling av forbindelser med den generelle formel I hvor og R2 betyr hydrogenatomer: ;2.1. Ved omsetning av 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-oler med ;den generelle formel II ;eller av enoletere med den generelle formel med formamid, hvor Ar og R^ i de generelle formler II og III er som ovenfor angitt. 2.2. Ved omsetning av 2-acyl-3-klor-benzo[b]tiofener med den generelle formel VI med ammoniumsalter med den generelle formel IVb, ;hvor Ar og B er som ovenfor angitt. ;Omsetningen utføres i polare, protiske eller aprotiske oppløsningsmidler, f.eks. i metanol, etanol, 2-propanol, tetrahydrofuran, dioksan, dimetylformamid, dimetylacetamid, pyridin, dimetylsulfoksyd eller heksametylfosforsyretriamid, men lavere alifatiske karboksylsyrer foretrekkes, så som maursyre, eddiksyre, propionsyre og._n-butansyre, ved temperaturer mellom 20 og 160°C, fortrinnsvis 110 til 130°C, og eventuelt ved forhøyet trykk i autoklav. Et overskudd av formamid resp. av ammoniumsalt med den generelle formel IVb på opptil 10 mol er fordelaktig for utbyttet av en forbindelse med den generelle formel I, men det kan imidlertid også anvendes ekvimolare mengder av reaksjonskomponentene VI og IVb resp. av formamid. ;3. Ved omsetning av 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-oler med den generelle formel II med fosfor(V)-klorid, efterfølgende amino-lyse av de resulterende, ustabile, saltaktige forbindelser med den antatte, men ubeviste formel VII ;med aminer med den generelle formel IV, hvorved det ved siden av sluttproduktene med den generelle formel I dannes ikke-støkiometrisk sammensatte fosforholdige forbindelser med den tenkelige, men likeledes ubeviste formel VIII ;som ved hydrolyse med fortynnede, vandige mineralsyrer overføres til de ønskede benzotiofen-derivater med den generelle formel I ;i form av de tilsvarende mineralsyre-salter. ;I de hypotetiske, generelle formler VII og VIII har Ar, ;R^ og R2 de innledningsvis angitte betydninger, X betyr klor, hydroksy eller resten -NR^R2 eller en passende blanding av disse rester. ;Omsetningen av 2-acyl-benzo [b]tiofen-3-olene med den ;generelle formel II med fosfor(V)-klorid foretas i inerte, hydrokarbonlignende oppløsningsmidler så som petroleter, bensin, benzen, toluen, xylen, klorbenzen eller 1,2-diklorbenzen og ved temperaturer mellom 0 og 40°C, fortrinnsvis mellom 15 og 25°C. ;I betraktning av deres ustabilitet er det hensiktsmessig at den videre omsetning av saltene med den antatte struktur VII med aminer med den generelle formel IV foretas raskt. Aminene med formel IV anvendes fortrinnsvis i form av vandige oppløsninger, ;men kan imidlertid også anvendes som sådanne. Pr. mol av det saltaktige kompleks med den generelle formel VII anvender man et overskudd på 2 til 20 mol av aminet med den generelle formel IV. Ved tilsetning av hjelpebaser så som natriumkarbonat, kaliumkarbonat, natriumhydrogenkarbonat, kaliumhydrogenkarbonat eller tert.aminer, så som trietylamin, trimetylamin, 1,5-diazabicyklo-[4.3.0]non-5-en, 1,8-diazabicyklo[5.4.0]undec-7-en, er imidler- ;tid også ekvimolare mengder av aminet med den generelle formel IV tilstrekkelig. Aminolysen, som normalt utføres som en tofase-reaksjon, foretas ved temperaturer mellom 0 og 100°C, fortrinnsvis mellom 40 og 60°C. ;De nitrogen- og fosforholdige forbindelser med den antatte formel VIII kan ved behandling med fortynnede, vandige mineralsyrer overføres til de tilsvarende salter av de ønskede benzotio-fenderivater med den generelle formel I. Som vandige mineralsyrer kommer f.eks. i betraktning 1 til 20%ig vandig saltsyre, bromhydrogensyre eller jodhydrogensyre, 1- til 50%ig vandig svovelsyre eller fosforsyre. For hydrolysereaksjonen passer det med temperaturer mellom 30 og 100°C, fortrinnsvis mellom 50 og 70°C. De dannede salter kan på vanlig måte ved behandling med baser, f.eks. med vandige oppløsninger av natriumhydroksyd, kalium-hydroksyd, kalsiumhydroksyd, kaliumkarbonat, natriumkarbonat, natriumhydrogenkarbonat, ammoniakk eller aminer, så som metylamin, eller trietylamin, overføres til de ønskede sluttprodukter med den generelle formel I. 4. For fremstilling av forbindelser med den generelle formel I hvor R^ og R2 betyr hydrogenatomer: Ved reduksjon av forbindelser med den generelle formel IX ;hvor Ar er som ovenfor angitt, og R^ betyr en hydroksygruppe eller resten -NR,-Rg, hvor R^ og Rg enten er like eller forskjellige alkylgrupper med 1 til 6 karbonatomer, eller R,- er et hydrogenatom og Rg er en eventuelt med halogenatomer eller alkyl- eller alkoksygrupper med 1 til 3 karbonatomer substituert fenylrest. ;Som reduksjonsmetoder kan anvendes: ;4.1. Hydrogenering i nærvær av katalytisk virkende metaller i den 8. sidegruppe i det periodiske system. Særlig egnet er palladium- og platinakatalysatorer, f.eks. palladium på benkull eller findelt platina som dannes in situ fra platina(IV)oksyd. Hydrogeneringen foretas fortrinnsvis i polare oppløsningsmidler så som iseddik, propionsyre, metanol, etanol, dioksan eller tetrahydrofuran og eventuelt i nærvær av sterke mineralsyrer, f.eks. perklorsyre, svovelsyre eller ortofosforsyre, ved temperaturer mellom 0 og 50°C, fortrinnsvis ved romtemperatur og ved et hydrogentrykk på 0,5 til 5 bar, selv om høyere hydrogentrykk også kan anvendes. ;.4.2. Reduksjon ved hjelp av nascerende hydrogen og/eller tinn (II)-klorid. Herunder har det vist seg særlig hensiktsmessig å foreta reduksjonen ved hjelp av jernpulver i nærvær av fortynnede eller halvkonsentrerte mineralsyrer så som saltsyre, bromhydrogensyre, svovelsyre, fosforsyre og foreta reduksjonen med tinn (II)-klorid i nærvær av konsentrert saltsyre eller bromhydrogensyre. Ved reduksjonen med jern foretrekkes som opp- ;løsningsmidler polare, vannblandbare organiske oppløsningsmidler så som metanol, etanol, dioksan, tetrahydrofuran eller iseddik, og man arbeider ved temperaturer mellom 10 og 100°C, fortrinnsvis ved romtemperatur. For tinn(II)-klorid-metoden kan man anvende temperaturer mellom 0 og 40°C, fortrinnsvis romtemperatur, og som ytterligere oppløsningsmidler kan man anvende de som er nevnt umiddelbart ovenfor. ;4.3. Reduksjon med komplekse alkalimetallaluminiumhydrider, fortrinnsvis litiumaluminiumhydrid eller natrium-bis-(2-metoksyetoksy)aluminiumhydrid, under anvendelse av vannfrie etere, f.eks. dietyleter, dioksan, tetrahydrofuran, 1,2-dimetoksy-etan, dietylenglykoldimetyleter eller trietylenglykoldimetyleter som oppløsningsmiddel ved temperaturer mellom -20 og +100°C, fortrinnsvis mellom +20 og +50°C. ;4.4. Reduksjon med natriumditionitt i vandig oppløsning eller suspensjon og i nærvær av overskudd av alkalihydroksyd. Reaksjonen kan foretas med eller uten ytterligere oppløsnings-middel, som f.eks. metanol, etanol, dioksan, tetrahydrofuran, 1,2-etandiol, 1,2-dimetoksy-etan eller 2-etoksy-etanol. Reaksjonstemperaturen kan ligge ved 60 til 120°C, og koke-temperaturen for vann foretrekkes. ;4.5. Reduksjon med jern(II)-hydroksyd i vandig oppløsning eller suspensjon og ved temperaturer mellom 0 og 100°C, fortrinnsvis mellom 15 og 50°C. Omsetningen kan foretas med eller uten ytterligere oppløsningsmiddel, som f.eks. metanol, etanol, dioksan, tetrahydrofuran, 1,2-etandiol, 1,2-dimetoksyetan eller 2-etoksyetanol. Jern(II)-hydroksydet oppnås fortrinnsvis in situ fra egnede jern (II)-salter, f.eks. fra jern(II)-sulfat-heptahydrat, jern (II)-klorid, jern (II)-klorid-tetrahydrat, jern(II)-nitrat-heksahydrat ved tilsetning av base, fortrinnsvis av vandig ammoniakkoppløsning. ;5. For fremstilling av forbindelser med den generelle formel I hvor R1 er et hydrogenatom og R2 er et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med høyst 6 karbonatomer eller resten ;-A-OH, hvor A er som ovenfor angitt: ;Ved omsetning av 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-ol-derivater med den generelle formel X ;hvor ;R7 betyr et hydrogen eller en metylgruppe, og ;Rg betyr et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest ;med opptil 6 karbonatomer eller resten -A-OH, og ;Ar og A er som ovenfor angitt, ;med aminer med den generelle formel IV eller med ammoniumsalter med den generelle formel IVa eller med urinstoffer med den generelle formel V ;hvor R^ er et hydrogenatom og R2 er et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med høyst 6 karbonatomer eller resten -A-OH, hvor A er som ovenfor angitt, og B er anionet av en én-eller flerbasisk, svak til middels sterk, uorganisk eller organisk syre, f.eks. av borsyre, maursyre, eddiksyre, propionsyre, n-butansyre, benzoesyre, nikotinsyre, karbonsyre, karbaminsyre, oksalsyre, ravsyre, sitronsyre, rhodanhydrogensyre eller fosforsyre . ;Omsetningen foretas i et overskudd av det anvendte amin ;med den generelle formel IV eller i et polart, protisk eller aprotisk oppløsningsmiddel, f.eks. i metanol, etanol, 2-propanol, tetrahydrofuran, dioksan, dimetylformamid, dimetylacetamid, ;dimetylsulfoksyd, heksametylfosforsyretriamid, pyridin, maursyre, eddiksyre, propionsyre eller isosmørsyre, ved temperaturer mellom ;-20 og 160°C, fortrinnsvis mellom +110 og 130°C, og eventuelt ved forhøyet trykk i autoklav. Forbindelsen med de generelle ;formler IV, IVa resp. V anvendes vanligvis i et overskudd på ;3 til 10 mol basert på utgangsforbindelsen med den generelle formel X som skal omsettes, men reaksjonskomponentene kan også anvendes i ekvimolare mengder. ;De som utgangsstoffer anvendte forbindelser med den generelle formel II er delvis kjent fra litteraturen eller kan fremstilles analogtmed fremgangsmåter kjent fra litteraturen (K. Gorlitzer, Arch. Pharm. 307, 523 [1974]), Fra de passende, eventuelt i benzenkjernen substituerte tiosalicylsyremetylestere og egnede 2-klor- resp. 2-brom-l-aryl-etanoner ble som eksempler de følgende 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-oler fremstilt: 2-(4-klorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 124-125°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(4-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 100-101°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(3,4-diklorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 176-178°C (eddiksyreetylester), ;2-(4-fluorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 118-120°C, (eddiksyreetylester), ;(3-hydroksy-benzo[b]tien-2-yl)-4-pyridinyl-metanon, ;sm.p. 139-140°C (metanol), ;2-benzoyl-5-klorbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 129-132°C (metanol), 2-benzoyl-6-klorbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 160-162°C (metanol/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(2-fluorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 99-100°C, (petroleter/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(2-klorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 86-88°C (metanol), (3-hydroksy-benzo[b]tien-2-yl)-2-pyridinyl-metanon, ;sm.p. 167-168°C (eddiksyreetylester), ;2-(2-klorbenzoyl)-5-klorbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 136-138°C (eddiksyreetylester/metanol 1:1), ;2-(2-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 126-127°C, (eddiksyreetylester/metanol 1:1), ;2-(3-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 89-92°C, (petroleter/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(2-etylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 39-40°C (metanol), 2-(2-nitrobenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 151-153°C (eddiksyreetylester), ;2-(2-brombenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 108-110°C (metanol), 2-(2-trifluormetyl-benzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 91-92°C, (metanol), ;2-benzoyl-5-metylbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 109-111°C, (metanol/eddiksyreetylester 1:1), ;2-(2-aminobenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 129-131°C, (eddiksyreetylester), ;2-benzoyl~6-metylbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 100-102°C (metanol/eddiksyreetylester 1:1), ;2-benzoyl-6-metoksybenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 138-139°C (metanol), ;2-benzoyl-4-metylbenzo[b]tiofen-3-ol, sm.p. 122-123°C (metanol/eddiksyreetylester 1:1) . ;Utgangsstoffene med den generelle formel III, som er nye, får man ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåte 3, når man istedenfor aminer med den generelle formel IV anvender en blanding av en alkohol med den generelle formel R^-OH med et tertiært amin, fortrinnsvis trietylamin. Således ble f.eks. fremstilt ;(E)-2-[(metoksy)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, ;sm.p. 136-138°C (diisopropyleter/petroleter 1:1) ;C16H12°2S <268'33) ;Beregnet: C 71,62, H 4,51, S 11,95 ;Funnet: 71,46 4,83 11,98 ;IR(CH2C12): 2845 (OCH3), C = 0 1670/cm ;UV (etanol): ^ maks (nøytral) 255 (E=0,74), 299 (E=0,68), 414 ;(E=0,25) nm ;Xmaks (alkalisk) 257 (E=0,69), 300 (E=0,42), 413 ;(E=0,15) nm ;(konsentrasjon: 50 pg/ml, skikttykkelse: 0,2 cm) ;1H-NMR (CDC13; 80MHz): 6 8,2-7,0 (9H-m, ar.H); 3,69 (3H-S, -0-CH3) MS: m/e 268 (s), 254, 239, 237, 197, 176 (s), 165, 126,5, 121, 105, 77 (s), 51, 28 (s). ;Utgangsstoffene med de generelle formler IV og V er kjent fra litteraturen og kan normalt kjøpes, og forbindelsene med de generelle formler IVa og IVb kan lett fremstilles ved omsetning av de tilsvarende aminer med den generelle formel IV med egnede syrer. ;Utgangsstoffene med den generelle formel VI er kjent fra litteraturen (T. Higa og A. J. Krubsack, J. org. Chemistry 41, 3399 [1976]) eller dannes av de ustabile salter med den generelle formel VII efter lengere tids oppbevaring ved romtemperatur eller mild oppvarmning til temperaturer mellom 30 og 80°C. Således får man f.eks. ;2-benzoyl-3-klorbenzo[b]tiofen, sm.p. 71-73°C (cykloheksan). ;Utgangsstoffene med den generelle formel IX er delvis kjente (S. B. Arwad og N.F. Abdul-Malik, Austr. J. Chem. 28, 601-5 [1975]) eller kan fremstilles fra forbindelsene med den generelle formel II ved den ovenfor beskrevne fremgangsmåte 3, ved at man erstatter aminene med den generelle formel IV med forbindelser med den generelle formel H2NR^, eller kan lett fremstilles - hvis R. betyr en hydroksygruppe - fra forbindelser med den generelle formel II ved kokning med hydroksylamin-hydroklorid i en blanding av pyridin og etanol. Således ble f.eks. fremstilt: (E)-2-[(2-fenylhydrazino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, sm.p. 168°C (metanol/aceton 1:1); (E)-2-[(hydroksyamino)fenyImetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, sm.p. 128-130°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1), ;<C>15H11N02S (269/32) ;Beregnet: C 66,90, H 4,12, N 5,20, S 11,90 ;Funnet: 66,90 4,06 5,14 12,06 ;IR (CH2C12): OH 3550, assosiert N-H, 0-H 3400 til 2500, ;C=0 1595, C=C 1610, 1570/cm ;UV (etanol): X maks (nøytral) 257 (E=0,70), 304-316 (E=0,34), ;330 (E=0,32) nm ;X maks (alkalisk) 220 (E=0,86), 275 (E=0,47); ;405 (E=0,33) nm, ;(Konsentrasjon: 50 yg/ml, skikttykkelse: 0,2 cm). ;På analog måte kan også utgangsstoffene med den generelle formel X fremstilles. ;Som nevnt innledningsvis, oppviser de nye forbindelser ;med den generelle formel I verdifulle farmakologiske egenskaper, og de virker særlig på sentralnervesystemet og viser særlig en antikonvulsiv virkning. ;Spesielt gunstige er forbindelsene ;A = (E)-2-[(amino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on ;B = (E)-2-[(metylamino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on ;C = (E)-2-[(amino)-(2-klorfenyl)metylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on D = (E)-2-[[(2-hydroksyetyl)amino]fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on ;E = (E)-2-[(amino)-(2-metylfenyl)metylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on F = (E)-2-[(etylamrrib)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on ;med hensyn til sin antikonvulsive virkning: ;1. Antikonvulsiv virkning hos mus ;Den antikonvulsive virkning ble undersøkt som hemning av den toniske ekstensorkrampe i bakbenene hos hannmus ved maksimalt elektrosjokk. ;Metode: ;Forsøksdyrene var SPF-hannmus (Chbb: NMRI) med vekt ;20-26 g, som inntil 1 time før oral administrering av prøve-forbindelsen hadde tilgang til standardnæring og drikkevann. ;Forsøkene ble gjennomført i henhold til Swinyard, Brown ;og Goodman (J. Pharmacol. Exp. Ther. 106, 319 [1952]). Elektrosjokk-apparaturen ble fremstilt i henhold til Woodbury ;og Davenport (Arch. int. Pharmacodyn. £2, 97, [1952]). ;De elektriske påvirkninger ble gitt på dyrenes hoder over ;øynene ved hjelp av stålkuleelektroder som var trukket med lær og fuktet med 0,9%ig NaCl-oppløsning. Irritasjonen ble fremkalt med vekselstrøm på 50 Hz og 50 mA i 0,2 sekunder. ;Hos alle kontrolldyrene opptrådte derved en klonisk og derefter en tonisk strekkrampe av ekstremitetene. Hos dyrene beskyttet med antikonvulsiva opptrådte ikke den toniske strekk-krampe. ;Prøveforbindelsene ble suspendert i l%ig tyloseslim og administrert peroralt i et volum på 0,1 ml/10 g mus til 10 mus pr. dose. Dyrene ble utsatt for sjokk 30, 150 og 300 minutter efter administrering av prøveforbindelsen, og ED^-verdiene ble bestemt grafisk ved å finne verdiene hvor 50% av dyrene var beskyttet mot tonisk strekkrampe i baklemmene, ved metoden ifølge Litchfield og Wilcoxon (J. Pharmacol. Exp. Ther. 96, 99, [1949]). ;Resultat: ;;2. Akutt toksisitet ;Den orienterende, akutte toksisitet av forbindelsene efter administrering av en dose til en gruppe på 6 eller 10 mus med kroppsvekt mellom 20 og 26 g ble bestemt (observasjonstid: ;7 dager): ;;De nye forbindelser med den generelle formel I fremstilt ;i henhold til oppfinnelsen er således særlig egnet for behandling av spastiske tilstander og epilepsi, og kan anvendes farmasøytisk eventuelt i kombinasjon med andre aktive stoffer i de vanlige galeniske preparatformer som tabletter, dragéer, pulvere, stikk-piller eller suspensjoner. Enkeltdosen er for mennesker hensiktsmessig 50-300 mg, fortrinnsvis 50-200 mg. ;Farmakologisk forsøksrapport ;Forbindelsene ;A = (E) - 2-1 (amino) f e ny 1-me ty len] -benzo Ib]'ti of en-3 (2H) - on ;(eksempel 1 ifølge foreliggende oppfinnelse) ;og . ;Y = (Z)-2-[(amino)etoksymetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on ;(eksempel 2 i US-patent 3.907.826) ;Z = 2-benzoyl-3-N,N-dimetylaminoetoksy-benzotiofen- ;hydroklorid (eksempel 1 i dansk patent 120.551) ;ble sammenlignet med hverandre ved undersøkelse av deres antikonvulsive egenskaper, ved å bestemme deres virkning på den maksimale elektrosjokk-krampe hos mus efter oral administrering av prøveforbindelsene. ;M etode: ;10 hannmus med vekt på 20-26 g av stammen Chbb:NMRI (SPF) , pr. dose, som inntil 1 time før administrering av prøve-forbindelsene hadde tilgang til drikkevann og standardfor, ;fikk oralt forbindelse A i en mengde på 6,25-70,5 mg/kg, forbindelse Y. i en mengde på 200 mg/kg og forbindelse Z i en mengde på 200 mg/kg i en suspensjon i l%ig tylose med 0,1 ml/10 g dyr, ved hjelp av svelgsonde. 30, 150 og 300 minutter senere ble i henhold til Swinyard, Brown og Goodman (J. Pharmacol. ;Exp. Ther. 106, 319,1952) tonisk-klonisk krampe utløst hos dyrene ved hjelp av vekselstrøm på 50 mA, 50Hz og 0,2 sekunders varighet over hodeelektroder, hvis toniske ekstensorkomponenter kan påvirkes antagonistisk ved hjelp av antikonvulsivt virkende stoffer. ;For forbindelse A ble DE^-verdier, hvor 50% av dyrene ikke viste noen tonisk strekkrampe, bestemt ved metoden ifølge Litchfield og Wilcoxon (J. Pharmacol. Exp. Ther. 96, 99, 1949). For forbindelsene Y og Z ble det undersøkt om det opptrådte noen antikonvulsiv virkning ved den store dose på 200 mg/kg p.o. ;Som tabell I viser, virker forbindelse A krampehemmende ved den maksimale elektrosjokk-krampetest på mus efter oral administrering. Forbindelsene Y og Z hadde i den meget store dose på 200 mg/kg p.o. ingen antikonvulsiv virkning. ;De følgende eksempler skal tjene til å illustrere oppfinnelsen ytterligere. ;Eksempel 1 ;( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;I en 1 liter skilletrakt oppløses 50,86 g (0,2 mol) 2-benzoyl-benzo [b]tiofen-3-ol i 600 cm<3> toluen og omrøres mekanisk ved romtemperatur i 5 minutter efter tilsetning av 42,0 g (0,2 mol) fosfor(V)-klorid. Suspensjonen av det dannede rødfarvede kompleks innføres derefter under god omrøring i 150 cm 3 (ca. 2 mol) konsentrert ammoniakk, idet reaksjonstemperaturen reguleres til 40-50°C ved utvendig avkjøling med vann. Man oppvarmer i ytterligere 1 time til 50°C, lar det hele avkjøles, tilsetter saltsyre inntil pH 1 er nådd, og koker så lenge under tilbakeløpskjøling at den gule startflekk ikke mer kan påvises tynnskiktkromatografisk (silikagel-ferdigplater F254 Merck? 1,2-dikloretan/eddiksyreetylester/iseddik 100:30:3). Man avkjøler derefter til +10°C, foretar derefter avsugning ved denne temperatur efter 1 times henstand, vasker bunnfallet med litt toluen og derefter grundig med vann for å fjerne uorganiske salter. ;Fra de samlede filtrater fraskilles den oransjefarvede toluenfase, vaskes en gang med 500 cm 3 vann og inndampes. Det resulterende-, delvis krystalliserende residuum oppkokes to ganger med 20 cm 3 metanol hver gang og avkjøles derefter i hvert tilfelle til +10°C. Derved går (E)-2-[(amino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on-hydroklorid i oppløsning, mens det uomsatte utgangsmateriale forblir uløst. ;De erholdte metanol-oppløsninger blandes med oppløsningen av det ovenfor erholdte, krystallinske bunnfall i 25 cm metanol, tilsettes 25 cm<3> ammoniakk, hvorefter det ønskede produkt utfelles i form av gule krystaller. ;Man foretar sugefiltrering, tørrer bunnfallet i vakuum-tørreskap, oppløser produktet i 70 cm 3 eddiksyreetylester, tilsetter så mye petroleter at det akkurat ikke dannes noe bunnfall (ca. 40 cm 3), tilsetter 4 g aktivt kull, koker opp og filtrerer i varm tilstand. Fra det avkjølte filtrat får man det rene sluttprodukt ved tilsetning av 100 cm 3 petroleter og avkjøling til +10°C. Efter 2 timers henstand foretar man sugefiltrering og vasker bunnfallet grundig med ca. 40 cm 3 petroleter. Ved inndampning av de samlede moderluter til ca. 50 cm<3 >totalt volum kan man oppnå mer produkt med samme kvalitet. Efter tørring i vakuum smelter de gule krystaller ved 121,6-122,5°C. ;Utbytte: 35,6 g (70% av det teoretiske). ;Tynnskiktkromatografisk (DC) analyse: ;Stasjonær fase: silikagel-ferdigplater F254 Merck ;Mobil fase: a) 1,2-dikloretan: Rp utgangsmateriale 0,7 ;<R>p produkt 0,15 ;b) 1,2-dikloretan/eddiksyreetylester/iseddik (100:30:3): Rp utgangsmateriale 0,9 ;Rp produkt 0,4 ;C15H11N0S <253'32) : Beregnet: C 71,12, H 4,38, N 5,53, S 12,66 ;Funnet: 71,20 4,59 5,59 12,52 ;IR (KBr): N-H 3475, C=0 1600/cm ;UV (etanol): Xmaks 184, 317, 430 nm, skulder ved 270 nm <1>H-NMR (CDC13): 6 11,0 (1H, bred, indre H-bro), ;8,01 (lH-dd, J=7,6 og 2Hz, ar. H), ;7,9-7,1 (8H-m, ar.H), ;5,78 (lH-s, utskiftbar H) ;<13>C-NMR (CDC13; 22,63 MHz): 6 103,66; 185,55 (C=0); 131,28; ;123,48; 131,80; 124,20; 144,80; ;136,87; 160,07; 134,53; 127,97; ;129,40; 125,82; ;Ved den på samme måte som ovenfor erholdte, "'"^N-markerte forbindelse oppspaltes signalet for karbonatomet i nabostilling til <15>N: 6 160,59 (d, J <15>N-C 14,71 Hz). ;Eksempel 2 ;( E)- 2-[( metylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, f osf or (V)-klorid og 40%ig vandig metylamin-oppløsning i et utbytte på 43% av det teoretiske. ;Sm.p. 155-156°C (metanol) ;C16H13NOS <267'34) ;Beregnet: C 71,88, H 4,90, N 5,24, S 11,99. ;Funnet: 72,10 4,75 5,21 12,20 ;Eksempel 3 ;( E)- 2-[( amino)-( 4- klorfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(4-klorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(B)-klorid og konsentrert vandig ammoniakk i et utbytte på 55% av det teoretiske. ;Sm.p. 182-183°C (benzen) ;C15<H>10<C>1N0S(287'77> ;Beregnet: C 62,61, H 3,50, Cl 12,32, N 4,87, S 11,14 Funnet: 62,90 3,62 12,55 4,76 11,18 ;Eksempel 4 ;( E)- 2-[( dimetylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H) - on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og 40%ig vandig dimetylamin-oppløsning i et utbytte på 7% av det teoretiske. ;Sm.p. 178-180°C (eddiksyreetylestef/petroleter 1:1) ;C17H15NOS (281'38) Beregnet: C 72,57, H 5,37, N 4,98, S 11,39 ;Funnet: 72,17 5,33 <:> 4,80 11,37 IR(CH2C12): C=0 1610/cm UV (etanol): Amaks 270 til 290 (E=0,43), 332 (E=0,42) og ;454 (E=0,37) nm ;(skikttykkelse 0,2 cm; konsentrasjon 50 ug/ml) ;■"■H-NMR (CDC13; 80 MHz): 6 7 , 99 (lH-dd, J=7 og 2Hz, Ar.H); ;7,7-7,2 (8H-m, ar.H); 3,28 (6H-s) ;E ksempel 5 ;(E)-2-[ ( amino)—( 4 — me tylfenyl) me tylen]— benzo[ b] t iofen— 3(2H)— on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2~ (4-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk i et utbytte på 62% av det teoretiske. ;Sm.p. 147°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1) ;C16H13NOS (267'34) ;Beregnet: C 71,88, H 4,90, N 5,24, S 11,99 ;Funnet: 71,38 4,82 5,14 12,58 ;Eksempel 6 ;( E)- 2-[( amino)-( 3, 4- diklorfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(3,4-diklorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk i et utbytte på 50% av det teoretiske. ;Sm.p. 169-170°C (eddiksyreetylester). ;C15H9C12N0S (322,21) ;Beregnet: C 55,92, H 2,82, Cl 22,01, N 4,35, S 9,95 Funnet: 55,81 3,06 22,45 4,47 10,10 ;Eksempel 7 ;( E)- 2-[( amino) t ( 4- fluorfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H) - on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(4-fluorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk i et utbytte på 63% av det teoretiske. Gule, sammenfUtrede krystaller med sm.p. 158°C (metanol). ;C15H10FN0S (271,31) ;Beregnet: C 66,41, H 3,72, N 5,16, S 11,82 ;Funnet: 66,51 4,00 5,23 11,92 ;IR (CH2C12): N-H 3465, C=0 1610/cm ;UV (etanol): Xmaks 282, 315, 428 nm, skulder ved 260 nm. ;^"H-NMR (CDC13): 6 11,07 (1H, bred, indre H-bro); ;8,08 (lH-dd, J=7,5 og 2Hz, ar.H); ;7,95-7,1 (7H-m, ar.H), 5,86 (1H, bred, ;utskiftbart H). ;Eksempel 8 ;( E)- 2-[( amino)-( 2- fluorfenyl) metylen]- benzo [ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-fluorbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk, men under anvendelse av en blanding av toluen og petroleter i volumforholdet 2:1 istedenfor ren toluen, i et utbytte,på ;50% av det teoretiske. Gule krystaller med sm.p. 156-158°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1). ;<C>15<H>10FN0S (271,31) ;Beregnet: C 66,41, H 3,72, N 5,16, S 11,82 ;Funnet: 66,11 3,61 5,25 12,57 ;IR(KBr): N-H 3475, dessuten N-H assosiert; C=0 1600/cm ;UV (etanol): Xmaks (nøytral) 258,(skulder), 281, 312, 424 nm, ;Xmaks (alkalisk) 281, 310 (skulder), 388, ;422 (skulder nm. ;Eksempel . 9 (E)-2-[( amino)-( 2rklorfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2^(2-klorbenzoyl)-benzo[b]tiofén-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert.ammoniakk i et utbytte på .33% av det teoretiske. Sm.p. 167-168°G (eddiksyreetylester). ;C15H10C1N0S (287,77) ;Beregnet: C 62)61,' . H 3,50, Cl 12,32, N 4,87, S 11,14 Funnet: 6 3,10 3,70 12,9.5 4,84 11,78 IR(KBr): N-H 3470 (dessuten assosiert N-H), C=0 1600/cm UV (etanol): Xmaks (nøytral) 260 skulder (E=0,41), 283 (E=0,51), ;310 (E=0,49), 422 (E=0,46) nm, Xmaks (alkalisk) 283 (E=0,60), 3,08 skulder (E=0,11), ;380-385 (E=0,32) nm, ;(konsentrasjon: 50 yg/ml, skikttykkelse: 0,2 cm) ;Eksempel 10 ;( E)- 2-[[( 2- hydroksyetyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tiofeh- ;3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-berizo[b]-tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og en 40lig vandig étanolamin-oppløsning i et utbytte på 13% av det teoretiske. ;Sm.p. 122-123°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1) C17H15N02S (297»38) ;Beregnet: C 68,66, H 5,08, N 4,71, S 10,78 ;Funnet: 68,65 4,89 4,71 11,00 ;IR (CH2C12): 0-H 3620, N-H eller 0-H (assosiert) 3340 bred, ;C=0 ca. 1600/cm ;UV (etanol): Xmaks (nøytral) 226 (É=0,58), 2,63 (E=0,68), ;336 (E=0,86), 4,60 (E=0,50) nm ;Xmaks (alkalisk) 257-261 (E=0,60), 336 (E=0,63) , ;4,59 (E=0,36) nm. ;Eksempel 11 ;( E)- 2-[( amino)-( 2- metylfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol,fosfor(V)-klorid og konsentrert, vandig ammoniakk i et utbytte på 50% av det teoretiske. ;Sm.p. 143-144°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1) ;C16H13NOS (267'34) Beregnet: C 71,88, H 4,90, N 5,24, S 11,99 ;Funnet: 72,23 5,04 5,27 11,70 ;IR (CH2C12): 3480 (N-H), 0-H assosiert eller NH assosiert, ;ca. 1600/cm (C=0) ;UV (etanol): Xmaks (nøytral) 260 skulder (E=0,48), 285 (E=0,59), ;311 (E=0,57), 4,22 (E=0,59) nm, ;Xmaks (alkalisk) 285 (E=0,64), 310 (E=0,45), . ;421. (E=0,42) ,. skulder ved 404 ;(E=0,40) nm. ;(konsentrasjon: 50 ug/ml, skikttykkelse: 0,2 cm) ;Eksempel 12 ;( E)- 2-[[( etyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ bjtiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og 30%ig vandig etylamin-oppløsning i et utbytte på 56% av det teoretiske. Sm.p. 115-116°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1). ;C17<H>15NOS (281'38) ;Beregnet: C 72,57, H 5,37, N 4,98, S 11,39 ;Funnet: 72,43 5,53 4,89 11,65 ;Eksempel 13 ;( E)- 2-[[( metyletyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og 38,5%ig vandig isopropylamin-oppløsning i et utbytte på 54% av det teoretiske. ;Sm.p. 112-113°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1). ;C18H17NOS (295'40> ;Beregnet: C 73,19, H 5,80, N .4,74, S 10,85 ;Funnet: 73,15. 5,99 4,61 10,80 ;IR (CH2C12): C=0 ca. 1590/cm ;UV (etanol): Xmaks (nøytral) 286, 321, 429, skulder ved 260 nm, ;ved tilsetning av alkali ingen forandring ;"hl-NMR (CDC13, 80 MHz): 6 11,88 (1H, bred,, indre H-bro) , ;7,95 (lH-dd, J=7Hz og 2Hz, ar.H)., 7,7-7,15 (8H-m, ar.H), ;3,9-3,4 (lH-m, . $CH), ;1,24 (6H-d, J=6Hz, (CH3)2) ;Eksempel 14 ;( E)- 2-[( amino)( 3- metylfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(3-metylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk i et utbytte på 36% av det teoretiske, sm.p. 114-115°C ;(eddiksyreetylester/petroleter 1:1) ;C16H13NOS (267'34) ;Beregnet: C 71,88, H 4,90, N 5,24, S 11,99 ;Funnet: 71,95, 4,91 5,56 12,17 ;Eksempel 15 ;( E)- 2-[ ( amino)-( 2- etylfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-etylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid og konsentrert ammoniakk i et utbytte på 46% av det teoretiske. Sm.p. 132-133°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1). ;C17H15NOS (281'38) ;Beregnet: C 72,57, H 5,37, N 4,98, S .11,39 ;Funnet: 72,95 5,58 5,05 11,56 ;IR(KBr): 3500-3000 N-H assosiert, ca. 1600/cm C=0 ;UV (etanol): Amaks (nøytral) 260-274 (E=0,42), 284 (E=0,52), ;312 (E=0,51), 422 (E=0,53), ;skulder ved 410 nm ;Xmaks (alkalisk) 284 (E=0,56), 312 (E=0,41), ;422 (E=0,41), ;skuldre ved 260 (E=0,37) og 404. ;(E=0,38) nm ;(konsentrasjon: 50 .yg/ml, skikttykkelse: 0,2 cm) ;E ksempel 16' ;(E)-2-[[(metyl)amino]-(2- etylfenyl) metylen]- benzo[ bj tiofen- ;3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-etylbenzoyi)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)-klorid cg 25% vandig metylamin-oppløsning i et utbytte på 42% av det teoretiske. Sm.p. 126-127°C ;(eddiksyreetylester/petroleter 1:1) ;C18H17N0S (295,40) ;Beregnet: C 7 3,19, H 5,80, N 4,74, S 10,85 ;Funnet: 73,30 5,67 4,85 10,89 ;IR (CH2C12): C=0 ca. 1600/cm. ;UV (etanol): Amaks (nøytral) 266-274, 289, 318, 429, ;skulder ved 412 nm, ;ved alkalitilsetning ingen forandring. ;1H-NMR (CDC13, 80 MHz): 6 11,73 (1H, bred, indre H-bro), ;7,97 (lH-d, utvidet, J=6,5 Hz, ar. H), 7,7-7,0 (7H-m, ar.H), ;2,83 (3H-d, J=2,5 Hz, N~CH3), 2,64 (2H-q, J=7,2 Hz, -CH2~), 1,19 (3H-t, J=7,2 Hz, C-CH3). ;Eksempel 17 ;( E)- 2-[[( etyl) amino]- ( 2- etylfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen-3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-etylbenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)klorid og 25%ig vandig etylamin-oppløsning i et utbytte på 2% av det teoretiske. Sm.p. 76-77°C (diisopropyleter/petroleter 1:2). ;C19H19NOS <309'43) ;Beregnet: C 73,75, H 6,19, N 4,53, S 10,36 Funnet: 74,05 6,16 4,58 10,35 ;Eksempel 18 ;( E)- 2-[[( 1, 1- dimetyletyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen-3( 2H)- on ;Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-benzoyl-benzo [b]-tiofen-3-ol, fosfor(V)klorid og en 40%ig vandig oppløsning av 1,1-dimetyletamin i et utbytte på 57% av det teoretiske. Sm.p. 131-132°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:1). ;C19H19NOS (309'43) ;Beregnet: C 73,75, H 6,19, N 4,53, S 10,36 Funnet: 73,40 6,25 4,48 10,34 ;IR (CH2C12): N-H assosiert, C=0 ca. 1600, C=C 1610/cm UV (etanol): Amaks (nøytral) 264, 288, 324, 416 (skulder), ;4 32 nm ;Ved alkalitilsetning ingen forandring. "*"H-NMR (CDC13, 80MHz): 6 12,35 (lH-s, bred, indre H-bro),
7,96 (lH-dd, J=7Hz og 2Hz, ar.H), 7,65-7,1 (8H-m, ar.H),
1,28 (9H-s, -C(CH3)3).
Eksempel 19
( E)- 2-[( amino)-( 2- bromfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 1 fra 2-(2-brombenzoyi)-benzo[b]tiofen-3-ol, fosfor(V)klorid og konsentrert vandig ammoniakk i et utbytte på 42% av det teoretiske.
Sm.p. 143-144°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1).
C15H10<B>rN0S (332'22>
Beregnet: C 54,23, H 3,03, Br 24,05, N 4,22, S 9,65
Funnet: 54,10 3,04 24,25 4,13 9,56
Eksempel 20
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
En blanding av 10,0 g (0,0393 mol) 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, 6p—cm 3 konsentrert, vandig ammoniakk og 250 cm<3 >etanol oppvarmes i 20 timer til en temperatur på 120°C efter påpressing av 5 bar ammoniakk-gass. Efter avkjøling utrører man produktet i 1,5 1 vann, avsuger det utfelte, lysegule reaks jonsprodukt, vasker det grundig flére ganger med 50 cm<3 >vann hver gang og tørrer det i luft. Man får 4,23 g (42% av det teoretiske) av gule krystaller med sm.p. 121-122°C (efter to gangers omkrystallisering fra petroleter/eddiksyreetylester 1:1 under anvendelse av aktivt kull), som ved elementæranalyse, IR- og UV-spektrum er helt identisk méd produktet erholdt ifølge eksempel 1.
Hvis den ovenstående reaksjonsblanding holdes i 15 timer ved 150°C, utgjør utbyttet 5% av det teoretiske; holder man den i 15 timer ved 80°C, synker utbyttet tii 22% av det teoretiske; efter 15 timers oppvarmning til 40°C og etterfølgende 10 timers oppvarmning til 60°C utgjør utbyttet 31% av det teoretiske.
Eksem pel 21
( E)- 2-[( amino) feny lmetylen]- benzo [ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man oppløser 35,1 g (0,138 moi) 2-benzoyl-benzo[b]tiofen-3-ol i 35 cm3 iseddik, tilsetter 39,0 g (0,506 mol) ammoniumacetat og koker i 2,5 timer under tilbakeløpskjøling. Den ennu varme blanding innrøres i 300 cm 3 isvann, hvorved et rødfarvet produkt utfelles. Det faste stoff frafUtreres, tørres i luft og omkrystalliseres en gang fra 60 cm 3 toluen. For ytterligere rensning oppløser man det i 30 cm 3 eddiksyreetylester, tilsetter så mye petroleter at det akkurat ikke dannes noe bunnfall (ca. 20 cm 3), tilsetter 20 g aktivt kull, koker opp og filtrerer i varm tilstand. Fra det avkjølte filtrat får man det rene sluttprodukt ved avkjøling til +10°C og tilsetning av 60 cm<3> petroleter. Efter 2 timers henstand avsuger man. Ved inndampning av moderluten til et volum på 30 cm<3> og lengere tids avkjøling til +10°C kan man få ytterligere 2,0 g av det ønskede produkt med samme kvalitet. De samlede krystallisater vaskes grundig med ialt 20 cm 3 petroleter og befries for oppløsningsmiddel i et luftsirkulasjons-skap ved +70°C. Man får 23,0 g (66% av det teoretiske) av eggeplommegule krystaller med sm.p. 121,6-122,5°C, som ved elementæranalyse, IR- og UV-spektrum er identisk med forbindelsen erholdt i eksempel 1.
Eksempel 22
( E)- 2-[ ( amino) fenylmetylen] - benzo [ b'] tiofen- 3 ( 2H) - on Fremstilt analogt med eksempel 21, dog under anvendelse av (E)-2-[(metoksy)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on istedenfor 2-benzoyl-benzo[b]tiofen-3-ol, og forkortelse av reaksjonstiden til 10 minutter, i et utbytte på 72% av det teoretiske. Eggeplommegule krystaller med sm.p. 121-122°C, ved DC, . blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum fullstendig identisk med en ifølge eksempel 1 erholdt forbindelse .
Eksempel 23
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man koker blandingen av 10,0 g (0,0373 mol) (E)-2-[(metoksy)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, 75 cm<3 >konsentrert ammoniakk og 250 cm 3 metanol i 10 minutter under tilbakeløpskjøling, omrører produktet i 1,5 1 isvann efter avkjøling, avsuger det utfelte reaksjonsprodukt, vasker det grundig med vann <p>g tørrer det i luft. For rensning løser man råproduktet i 100 cm 3 etylacetat, tilsetter eterisk hydrogenkloridoppløsning så lenge at det ikke lenger dannes noe bunnfall, filtrerer og utvasker filterresiduet med etylacetat.
3
Det faste stoff suspenderes i lOO cm vann og gjøres ammoniakalsk, hvorefter man igjen avsuger. Efter tørring og omkrystallisering fra petroleter/eddiksyreetylester får man 4,7 g (50% av det teoretiske) av tittelforbindelsen med sm.p. 121-122°C, ved DC, blandingssmeltepunkt og elementæranalyse identisk med et i henhold til eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 24
( E) - 2- [ ( amino) f enylmetylen] - benzo [ b] tiofen-, 3 ( 2H) - on
En blanding av 35,0 g (0,138 mol) 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, 24,0 g (0,311 mol) ammoniumacetat og 25 cm<3 >dimetylsulfoksyd omrøres i 1 time ved en reaksjonstemperatur på 125 C. Den avkjølte reaksjonsblanding innrører man i en
3 blanding av 150 cm petroleter og 300 cm isvann, avsuger den erholdte suspensjon og vasker filterresiduet grundig med vann. For rensning opptar man det tørrede råprodukt i 40 cm 3 eddiksyreetylester, tilsetter så mye petroleter at det akkurat ikke dannes noe bunnfall (ca. 20 cm 3), tilsetter 5 g aktivt kull, koker opp og filtrerer i varm tilstand. Fra det avkjølte
3 filtrat får man det rene produkt ved tilsetning av 60 cm petroleter og avkjøling til +10°C. Ved inndampning av moderluten til et totalt volum på ca. 30 cm<3> kan man får ytterligeré produkt med samme kvalitet. Man vasker de samlede krystallisater med petroleter, tørrer i vakuum og får 25,2 g
(72% av det teoretiske) av den ønskede forbindelse med
sm.p. 121,6-122,5°C, ved tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og IR-spektrurri identisk med et i henhold til eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 25
( E)- 2-[[( propyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 24 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol og n-propylammoniumacetat i et utbytte på 68% av det teoretiske. Sm.p. 124-125°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1) .
C18H17NOS (295,40)
Beregnet: C 73,19, H 5,80, N 4,74, S 10,85
Funnet: 72,80 5,88 4,89 10,95
Eksempel 26
( E)- 2- [[( butyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tioferi- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 24 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol og n-butylammoniumacetat i et utbytte på 64% av det teoretiske. Sm.p. 106-107°C (petroleter/eddiksyreetylester 1:1).
C19H19NOS <309'43) -
Beregnet: C 73,75, H 6,19, N 4,53, S 10,36
Funnet: 73,40 6,13 4,64 10,44
Eksempel 27
( E)- 2-[[( 2- metylpropyl) amino] fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen-3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 24 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol og (2-metylpropyl)ammoniumacetat i et utbytte på
69% av det teoretiske. Sm.p. 125-126°C (eddiksyreetylester/ petroleter 1:2).
C19H19NOS (309'43>
Beregnet: C 73,75, H 6,19, N 4,53, S 10,36
Funnet: 76,60 6,21 4,68 10,30
IR (CH2C12): N-H assosiert 3200-3600, C=0 ca. 1600/cm UV (etanol): Amaks (nøytral) 270 (skulder), 288, 323, 432 nm,
ved alkalitilsetning ingen forandring. <1>H-NMR (CDC13/D20, 80 MHz): 7,94 (lH-dd, J=6,5 og 2Hz, ar. H),
7,7-7,1 (8H-m, ar.H),
3,05 (2H-d, J=6,5 Hz, N-CH2"C),
Eksempel 28
( E)- 2-[( dimetylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 21 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol og dimetylammoniumacetat i et utbytte på 18% av det teoretiske. Sm.p. 179-180°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:2). Produktet er tynnskiktkromatografisk, ved elementæranalyse og IR-spektrum identisk med et i henhold til eksempel 4 fremstilt produkt.
Eksempel 29
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
5,0 g (0,0197 mol) 2-benzoyl-benzo[b]tiofen-3-ol, 12,0 g (0,156 mol) ammoniumacetat og 5 cm 3 1,2-etandiol oppvarmes i timer under omrøring til 130°C. Man innrører den avkjølte blanding i 50 cm 3 isvann, avsuger og renser filterresiduet kolonnekromatografisk på silikagel under anvendelse av 1,2-dikloretan for eluering. Man får efter avsluttende omkrystallisering fra petroleter/eddiksyreetylester (2:1) 2,5 g (50% -av det teore,tiske)_ av eggeplommegule krystaller med sm.p. 121-122°C, ved DC, blandingssmeltepunkt og elementæranalyse identisk med et i henhold til eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 30
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 29 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, dog under anvendelse av urinstoff istedenfor ammoniumacetat, i et utbytte på 55% av det teoretiske.
Sm.p. 121-122°C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1). I henhold til DC, blandingssmeltepunkt og IR-spektrum identisk med et ifølge eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 31
(E)-2-[(ami no) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
5,0 g (0,0186 mol) (E)-2-[(metoksy)fenylmetylen]-benzo[b]-tiofen-3(2H)-on og 10,0 g (0,167 mol) urinstoff utgnies godt og oppvarmes i .10 minutter ved en temperatur mellom 125 og 130°C. Det avkjølte prodxikt renser man kolonnekromatografi.sk som beskrevet i eksempel 29 og får 3,84 g (81% av det teoretiske) av
eggeplommegule krystaller med smp. 121-122°C (petroleter/ eddiksyreetylester 2:1), ifølge DC, blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum identisk med et i henhold til eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 32
( E)-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Hvis man omsetter 2-benzoyl-benzo[b]tiofen-3-ol med de nedenfor angitte reaksjonskomponenter istedenfor ammoniumacetat under betingelsene ifølge eksempel 24, får man tittelforbindelsen, i ethvert tilfelle karakterisert ved tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum, i de til høyre angitte utbytter:
Eksempel 33
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Hvis man omsetter 2-benzoyl-benzo[b]tiofen-3-ol med de nedenfor angitte reaksjonskomponenter istedenfor ammoniumacetat under betingelsene ifølge eksempel 21 får man tittelforbindelsen med sm.p. 121-122°C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1) i de til høyre angitte utbytter:
Eksempel 3 4
( E)- 2-[( metylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 21 fra 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, dog under anvendelse av N,N'-dimetylurinstoff istedenfor ammoniumacetat, i et utbytte på 66% av det teoretiske. Sm.p. 156-157°C (eddiksyreetylester). Ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum identisk med det i henhold til eksempel 2 erholdte produkt.
Eksempel 35
( E)- 2-[( amino)-( 2- bromfenyl) metylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 21 fra 2-(2-brombenzoyl)-benzo[b]tiofen-3-ol og formamid istedenfor ammoniumacetat i et utbytte på 10% av det teoretiske. Sm.p. 143-144°C (petroleter/ eddiksyreetylester .1:1). Ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum identisk med det ifølge eksempel 19 erholdte produkt.
Eksempel 36
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 24, dog under anvendelse
av 2-benzoyl-3-klorbenzo[b]tiofen istedenfor 2-benzoyl-benzo[b]-tiofen-3-ol, i et utbytte på 9% av det teoretiske. Sm.p. 120-121°C (eddiksyreetylester/petroleter 1:2). Ifølge tynnskiktkromatogram, IR- og UV-spektrum identisk med et ifølge eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 37
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzofb] tiofen- 3( 2H)- on
0,5 g (0,00186 mol) (E)-2-[(hydroksyamino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, oppløst i 10 cm 3 iseddik, hydrogeneres katalytisk i nærvær av 0,4 g platina(IV)oksyd i 2,5 timer ved et hydrogentrykk på 5 bar. Efter avsluttet hydrogenopptagelse omrører man oppløsningen, som er befridd for katalysator, i 100 cm 3vann, ekstraherer fullstendig med eter, vasker de samlede eteruttrekk i rekkefølge med vann, mettet, vandig natriumhydrogenkarbonatoppløsning og igjen med vann, tørrer dem over natriumsulfat og omkrystalliserer to ganger dei krystalliserende residuum som er tilbake efter avdrivning av oppløsnings-midlet, under anvendelse av aktivt kull, fra en blanding av petroleter og eddiksyreetylester (2:1). Man får 0,37 g
(79% av det teoretiske) av eggeplommegule krystaller med
sm.p. 121-122°C, ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmelte-
punkt og IR-spektrum identisk med et i henhold til eksefnpel 1 fremstilt produkt. /
Eksempel 38
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on Fremstilt analogt med eksempel 37 fra (E)-2-[(2-feny1-hydrazino)fenylmetylen]-benzo[ b] tiofen-3(2H)-on i et utbytte på 48% av det teoretiske. Sm.p. 121-122°C (eddiksyreetylester/ petroleter 1:2). Ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og IR-spektrum identisk med et i henhold til eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 39
( E)- 2-[ ( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H) - on
Man suspenderer 0,5 g (0,00145 mol) (E)-2-[ (2-fenyl-hydrazino)-fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on (sm.p. 168° efter omkrystallisering fra metanol/aceton 1:1) i 5 cm 2%ig vandig natronlut, tilsetter 1,0 g (0,00476 mol) natriumditionitt-dihydrat og koker i 2 timer under tilbakeløpskjøling. Efter avkjøling ekstraherer man blandingen med 1,2-dikloretan, avdriver det organiske oppløsningsmiddel og renser det gjenværende residuum kolonnekromatografisk på silikagel under anvendelse av 1,2-dikloretan for eluering. Efter avsluttende omkrystallisering fra petroleter/eddiksyreetylester (2:1) får man 0,22 g (54% av det teoretiske) av lysegule krystaller med sm.p. 121-122°C, ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og IR-spektrum identisk med det ifølge eksempel 1 syntetiserte produkt.
Eksempel 4Q
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Fremstilt analogt med eksempel 39, dog under anvendelse av (E)-2-[(hydroksyamino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on som utgangsmateriale, i et utbytte på 47%, sm.p. 121-122°C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1). Ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og IR-spektrum identisk med et ifølge eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 41
(E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man oppløser 0,5 g (0,00145 mol) (E)-2-[(2-fenylhydrazino)-fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on i 10 cm<3> iseddik og tilsetter 5 cm<3> 20%ig saltsyre og 1,0 g jernpulver. Ved utvendig avkjøling med vann sørger man for å opprettholde en reaksjonstemperatur på +15 til +20°C. Efter 1 time opparbeides reaksjonsproduktet som beskrevet i eksempel 37. Man får 0,33 g (90% av det teoretiske) av tittelforbindelsen med sm.p. 121-122 C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1), ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og elementæranalyse identisk med et i
henhold til eksempel 1 fremstilt produkt.
Eksempel 42
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
0,5 g (0,00186 mol) (E)-2-[(hydroksyamino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on oppløses i 20 cm3 tetrahydrofuran, tilsettes en oppløsning av 1,05 g (0,038 mol) jern(II)sulfat-heptahydrat i 2 cm 3vann og 1 dråpe konsentrert saltsyre og 3 cm' konsentrert ammoniakk i rekkefølge, og omrøres i 3 timer ved.romtemperatur, hvorefter oppvarmning foretas 5 minutter til 90°C. Den avkjølte blanding innrøres i 100 cm<3> vann og ekstraheres uttømmende med eter. Man vasker eteruttrekkene med vann, tørrer dem over natriumsulfat og omkrystalliserer to ganger det krystalliserende residuum som er tilbake efter avdrivning av oppløsningsmidlet, under anvendelse av aktivt kull fra en blanding av petroleter og eddiksyreetylester (2:1). Man får 0,24 g (51% av det teoretiske) av eggeplommegule krystaller med sm.p. 121-122°C, ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt, elementæranalyse og IR-spektrum identisk med et ifølge eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 43
( E)- 2- C( amino) fenylmetylen]- ben20[ b] tiofen- 3( 2H)- on
0,5 g (0,00145 mol) (E)-2-[(2-fenylhydrazino)fenylmetylen ]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, 1,0 g (0,00443 mol) tinn(II)-klorid-dihydrat og 5 cm 3 konsentrert saltsyre omrøres ved romtemperatur i 24 timer ved hjelp av magnetrører. Den erholdte, klare oppløsning inndampes i vakuum til en viskøs pasta, tilsettes derefter 10 cm 3 vann og bringes til pH 7 ved dråpe-vis tilsetning av 10%ig ammoniakkoppløsning. Man ekstraherer den erholdte suspensjon uttømmende med eddiksyreetylester, tørrer de samlede organiske ekstrakter over natriumsulfat, inndamper ved redusert trykk og renser det gjenværende residuum kolonnekromatografisk på silikagel under anvendelse av 1,2-dikloretan for eluering. Efter avsluttende omkrystallisering fra petroleter/eddiksyreetylester (2:1) får man 0,21 g (5 7% av det teoretiske) av eggeplommegule krystaller med sm.p. 121-122°C, ifølge tynnskiktkromatogram, blandingssmeltepunkt og elementæranalyse identisk med et ifølge eksempel 1 syntetisert produkt.
Eksempel 44
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
0,5 g (0,00145 mol) (E)-2-[(2-fenylhydrazino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on oppløses i 10 cm 3 vannfri tetrahydrofuran og omrøres i 30 minutter ved romtemperatur efter tilsetning av 0,1 g (0,00264 mol) litiumtetrahydrido-aluminat. For spaltning av overskudd av litiumtetrahydrido-aluminat tilsetter man i rekkefølge 10 dråper vann, 10 dråper 15%ig vandig natriumhydroksyd-oppløsning og igjen 50 dråper vann, koker opp, filtrerer, befrir filtratet for oppløsnings-middel og renser residuet som beskrevet i eksempel 43. Man får 0,085 g (23% av det teoretiske) av eggeplommegule krystaller med sm.p. 120-121°C, ifølge tynnskiktkromatogram og blandingssmeltepunkt identisk med et ifølge eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 45
( E)- 2-[( metylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man oppløser 2,53 g (0,01 mol) (E)-2-[(amino)fenyl-mety len]-benzo [b] tiofen-3 (2H)-on i 10 ml iseddik, tilsetter 20,0 g (0,22 mol) metylammoniumacetat og koker i 5 timer under tilbakeløpskjøling. Den ennu varme blanding innrøres i 100 ml isvann, hvorved et rødfarvet produkt utfelles. Det faste stoff frafiltreres, tørres i luft og renses kolonnekromatografisk på silikagel for å fjerne små mengder av utgangsmateriale under anvendelse av 1,2-dikloretan i begynnelsen, og derefter 1,2-dikloretan/aceton (volumforhold 95:5) som elueringsmiddel. Det eggeplommegule residuum som er tilbake efter inndampning av eluatene, omkrystalliseres to ganger fra metanol. Man får 2,05 g (77% av det teoretiske) av gule krystaller med sm.p. 155-156°C, som ifølge elementæranalyse,
IR- og UV-spektfum og blandingssmeltepunkt er identisk med
et ifølge eksempel 2 erholdt produkt.
Eksempel 46
( E)- 2-[( metylamino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
En blanding av 2,53 g (0,01 mol) (E)-2-[(amino)fenylmetylen] -benzo [b] tiof en-3 (2H) -on , 40,0 g (0,44 mol) metylammoniumacetat og 10 ml dimetylsulfoksyd oppvarmes i 5 timer til en reaksjonstemperatur på 130 til 140°C. Man opparbeider som i eksempel 45 og får den ønskede forbindelse med sm.p. 154-155°C (metanol) i et utbytte på 58% av det teoretiske. Produktet er identisk med en ifølge eksempel 2 erholdt prøve
ved elementæranalyse og tynnskiktkromatografisk sammenlignings-undersøkelse..
Eksempel 47
( E)- 2-[( amino) fenylmetylen]- benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man oppløser 2,67 g (0,01 mol) (E)-2-[(metylamino)fenylmetylen] -benzo [b]tiofen-3(2H)-on i 10 ml iseddik, tilsetter 25,0 g (0,32 mol) ammoniumacetat og koker i 15 minutter under tilbakeløpskjøling, Efter opparbeidelse som i eksempel 45
får man 1,85 g (73% av det teoretiske) av gule krystaller med sm.p. 121-122°C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1), som ifølge blandingssmeltepunkt, IR- og UV-spektrum er identisk
med et ifølge eksempel 1 erholdt produkt.
Eksempel 48
( E)- 2-[( amino) fenylmetylén] benzo[ b] tiofen- 3( 2H)- on
Man går frem som i eksempel 47, men anvender imidlertid istedenfor ammoniumacetat 0,32 mol urinstoff. Efter tilsvarende opparbeidelse får man 1,92 g (76% av det teoretiske) av gule krystaller med sm.p. 121-122°C (petroleter/eddiksyreetylester 2:1), som ved elementæranalyse, blandingssmeltepunkt og tynnskiktkromatografisk undersøkelse stemmer overens med et ifølge eksempel 1 fremstilt produkt.

Claims (7)

1. Analogifremgangsmåte for fremstilling av farmakologisk aktive 2-[(amino)arylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on-derivater med den generelle formel I hvor Ar betyr en fenylrest som kan være substituert med 1 eller 2 halogenatomer eller alkylgrupper med opptil 3 karbonatomer, R1 betyr et hydrogenatom eller en metylgruppe, R2 betyr et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med høyst 6 karbonatomer eller en rest -A-OH, hvor A er en lavere alkylengruppe med høyst 3 karbonatomer, karakterisert ved at a) en 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-ol med den generelle formel eller en enoleter med den generelle formel omsettes med aminer med den generelle formel IV eller med ammoniumsalter med den generelle formel IVa eller med urinstoffer med den generelle formel V hvor Ar, R-^ og R2 har de innledningsvis angitte betydninger, R^ er en alkyl-, alkenyl- eller en eventuelt i benzenkjernen med halogenatomer, nitro- eller metylgrupper substituert fenyl-alkylgruppe med høyst 20 karbonatomer, og B er anionet av en én- eller flerbasisk, svak til middels sterk, uorganisk eller organisk syre, i et oppløsningsmiddel eller i et overskudd av aminet med den generelle formel IV ved temperaturer mellom -20 og +160°C, eller b) for fremstilling av forbindelser med den generelle formel I hvor R^ og betyr hydrogen, omsettes en 2-acyl- benzo[b]tiofen-3-ol med den generelle formel eller en enoleter med den generelle formel med formamid, eller et 2-acyl-3-klor-benzo[b]tiofen med den generelle formel med et ammoniumsalt med den generelle formel hvor Ar i disse formler er som ovenfor angitt, og B er anionet av en én- eller flerbasisk, svak til middels sterk, uorganisk eller organisk syre, i et oppløsningsmiddel ved temperaturer mellom 20 og 160°C, eller c) en 2-acyl-benzo[b]tiofen-3-ol med den generelle formel hvor Ar er som angitt innledningsvis, omsettes med fosforpentaklorid i et inert oppløsningsmiddel ved temperaturer mellom 0 og 40°C, det derved dannede produkt behandles derefter med et amin med den generelle formel hvor og R2 har de ovenfor angitte betydninger, mellom O og 100 C, og det dannede produkt overføres endelig med vandig, fortynnet mineralsyre ved temperaturer mellom 30 og 100°C til saltet av sluttproduktet med den generelle formel I, hvorfra forbindelsen med den generelle formel I frigjøres ved behandling med en base, eller d) for fremstilling av en forbindelse med den generelle formel I hvor R^ og R2 betyr hydrogenatomer, reduseres en forbindelse med den generelle formel IX hvor Ar er som ovenfor angitt, og R^ betyr en hydroksygruppe eller resten -NR^Rg, hvor R,, og Rg er like eller forskjellige alkylgrupper med 1 til 6 karbonatomer, eller R^ er et hydrogenatom og Rg er en eventuelt med halogenatomer eller alkyl- eller alkoksygrupper med 1 til 3 karbonatomer substituert fenylgruppe, ved hydrogenering i nærvær av katalytisk virkende metaller fra 8. sidegruppe i det periodiske system i oppløsningsmidler ved temperaturer mellom 0 og 50°C, ved behandling med nascerende hydrogen og/eller tinn (II)klorid i polare oppløsningsmidler i nærvær av en syre ved temperaturer mellom 10 og 100°C, ved behandling med komplekse alkalimetallaluminiumhydrider i vannfrie etere ved temperaturer mellom -20 og +100°C, ved behandling med natriumditionitt i vandig oppløsning eller suspensjon og i nærvær av alkalihydroksyd ved temperaturer mellom 60 og 120°C, eller ved behandling med jern(Il)hydroksyd i vandig oppløsning eller suspensjon ved temperaturer mellom 0 og 100°C, eller e) for fremstilling av en forbindelse med den generelle formel I hvor R^ betyr et hydrogenatom og R2 et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med høyst 6 karbonatomer eller en rest A-OH, hvor A er en lavere alkylengruppe med 1 til 3 karbonatomer, omsettes et karboksamid med den generelle formel X hvor R 7 er et hydrogenatom eller en metylgruppe, Rg er et hydrogenatom, en lineær eller forgrenet alkylrest med opptil 6 karbonatomer eller resten -A-OH og Ar og A er som ovenfor angitt, med et amin med den generelle formel IV eller med et ammoniums"ålt med den generelle formel IVa eller med et urinstoff med den'generelle formel V hvor R^ og R ? er som ovenfor angitt, og B er anionet av en én- eller flerbasisk, uorganisk eller organisk syre, i nærvær av et overskudd av det aktuelle amin med den generelle formel IV eller i et polart, protisk eller aprotisk oppløsningsmiddel ved temperaturer mellom -20 og 160°C.
2. Fremgangsmåte som angitt i krav la) - e) for fremstilling av (E)-2-[(amino)fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor R1 og R2 er hydrogen og Ar er fenyl.
3. Fremgangsmåte som angitt i krav la), c) og e) for fremstilling av (E)-2-[(metylamino)fenylmetylen]-benzo[b]-tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor er hydrogen, R2 er metyl og Ar er fenyl.
4. Fremgangsmåte som angitt i krav la) og c) for fremstilling av (E)-2-[ (amino)-(2-klorfenyl)metylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor~R^ og R2 er hydrogen og Ar er 2-klorfenyl,
5. Fremgangsmåte som angitt i krav la), c) og e) for fremstilling av (E)-2-[[(2-hydroksyetyl)amino]fenylmetylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor R^ er hydrogen, R2 er 2-hydroksyetyl og Ar er fenyl.
6. Fremgangsmåte som angitt i krav la) - e) for fremstilling av (E)-2-[(amino)-(2-metylfenyl)metylen]-benzo[b]tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor R^ og R2 er hydrogen og Ar er 2-metylfenyl.
7. Fremgangsmåte som angitt i krav la), c) og e) for fremstilling av (E)-2-[(etylamino)fenylmetylen]-benzo[b]-tiofen-3(2H)-on, karakterisert ved at det anvendes utgangsmaterialer hvor er hydrogen, R2 er etyl og Ar er fenyl.
NO802292A 1979-07-31 1980-07-30 Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive 2-((amino)arylmetylen)-benzo(6)tiofen-3(2h)-on-derivater NO151501C (no)

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE19792931010 DE2931010A1 (de) 1979-07-31 1979-07-31 Neue vinyloge carboxamide, diese enthaltende arzneimittel und verfahren zur herstellung

Publications (3)

Publication Number Publication Date
NO802292L NO802292L (no) 1981-02-02
NO151501B true NO151501B (no) 1985-01-07
NO151501C NO151501C (no) 1985-04-24

Family

ID=6077239

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
NO802292A NO151501C (no) 1979-07-31 1980-07-30 Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive 2-((amino)arylmetylen)-benzo(6)tiofen-3(2h)-on-derivater

Country Status (15)

Country Link
US (1) US4288437A (no)
EP (1) EP0025489B1 (no)
JP (1) JPS5622778A (no)
AT (1) ATE4210T1 (no)
AU (1) AU538685B2 (no)
DE (2) DE2931010A1 (no)
DK (1) DK151962C (no)
ES (5) ES493852A0 (no)
FI (1) FI71140C (no)
HK (1) HK50685A (no)
IE (1) IE50076B1 (no)
IL (1) IL60708A (no)
NO (1) NO151501C (no)
SG (1) SG385G (no)
ZA (1) ZA804643B (no)

Families Citing this family (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3212752A1 (de) * 1982-04-06 1983-10-13 Dr. Karl Thomae Gmbh, 7950 Biberach Neue vinyloge carboxamide, verfahren zu ihrer herstellung und diese verbindungen enthaltende arzneimittel
JP2002525295A (ja) * 1998-09-25 2002-08-13 バイロファーマ・インコーポレイテッド ウイルス感染および関連疾患の治療または予防法

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US2356824A (en) * 1941-05-01 1944-08-29 Du Pont Organic dyestuffs of the thionaphthenone series, and process of making the same
DE2258036A1 (de) * 1972-11-27 1974-05-30 Goedecke Ag Verfahren zur herstellung von benzo eckige klammer auf b eckige klammer zu thiophen-derivaten
LU76757A1 (no) * 1977-02-11 1978-10-18

Also Published As

Publication number Publication date
AU6093080A (en) 1981-02-05
EP0025489B1 (de) 1983-07-20
ES8202813A1 (es) 1982-03-01
ES8202812A1 (es) 1982-03-01
NO151501C (no) 1985-04-24
JPS5622778A (en) 1981-03-03
SG385G (en) 1985-11-15
ES8202814A1 (es) 1982-03-01
IE50076B1 (en) 1986-02-05
IL60708A (en) 1984-05-31
FI71140C (fi) 1986-11-24
US4288437A (en) 1981-09-08
DE2931010A1 (de) 1981-02-26
FI802366A (fi) 1981-02-01
ES502014A0 (es) 1982-03-01
ES502016A0 (es) 1982-03-01
HK50685A (en) 1985-07-12
AU538685B2 (en) 1984-08-23
ATE4210T1 (de) 1983-08-15
DK151962C (da) 1988-06-20
EP0025489A1 (de) 1981-03-25
ES8106901A1 (es) 1981-09-01
NO802292L (no) 1981-02-02
DK151962B (da) 1988-01-18
ES493852A0 (es) 1981-09-01
DK326180A (da) 1981-02-01
ES502015A0 (es) 1982-03-01
IE801596L (en) 1981-01-31
FI71140B (fi) 1986-08-14
ZA804643B (en) 1982-04-28
ES8202815A1 (es) 1982-03-01
JPH0120155B2 (no) 1989-04-14
ES502013A0 (es) 1982-03-01
DE3064255D1 (en) 1983-08-25

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US4380635A (en) Synthesis of acylated benzothiophenes
US5708020A (en) Arylalkyl(thio)amides
US20090105327A1 (en) Dibenzocycloheptane compounds and pharmaceuticals containing these compounds
US7271168B2 (en) Piperazine derivatives having SST1 antagonistic activity
DE3419009A1 (de) Neue substituierte bis(4-aminophenyl)sulfone, ihre herstellung und ihre verwendung als arzneimittel
AU2001267442B2 (en) Process for the preparation of aniline compounds
EP1268422A1 (de) Indole zur behandlung von krankheiten die mit schilddrüsenhormonen behandeln werden können
DE60021286T2 (de) Verfahren zur herstellung von pyrazolo[1,5-b]pyridazin-derivaten
EP0078241A2 (de) Furane
JPH0772181B2 (ja) ベンズイミダゾール誘導体
NO151501B (no) Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive 2-((amino)arylmetylen)-benzo(6)tiofen-3(2h)-on-derivater
EP1006105A1 (en) Benzene derivatives
IE64357B1 (en) New heteroarotinoid derivatives processes for preparing them and pharmaceutical compositions containing them
NO138250B (no) Analogifremgangsmaate for fremstilling av farmakologisk aktive benzylaminer
WO1998057935A1 (fr) Derives d&#39;acide 2-sulfamoylbenzoique
US4420476A (en) Benzofuro[3,2-c]pyrazol-3-amine derivatives
US4927970A (en) Substituted 3-cyclobutene-1,2-dione intermediates
Unangst et al. 2‐Indolyl ketone synthesis
US4816461A (en) 7,8,9,10-tetrahydrothieno[3,2-e]pyrido[4,3-b] indole, a process for their preparation and medicaments containing them
Cecchetti et al. Dibenzo [1, 6] naphthyridindiones as modified quinolone antibacterials
JPH0649671B2 (ja) アニリン類とその製造方法
NO151154B (no) Analogi-fremgangsmaate for fremstilling av terapeutisk aktive benzyliden-derivater
FI62075C (fi) Foerfarande foer framstaellning av terapeutiskt anvaendbara heerocykliskt substituerade 5-sulfamoylbensoesyraderivat
WO2009049837A1 (de) Verfahren zur herstellung von 8-hydrazino-8-aryl-octanoylderivaten und deren verwendung
US6573384B1 (en) Process for production of indole derivatives and intermediates therefor