DK178865B1 - Svejst konstruktion - Google Patents

Abstract

En svejst konstruktion omfatter en samlingsplade bestående af to metalplader, der er forbundet ved svejsning og en tilsluttet plade forbundet til samlingspladen ved svejsning. De to metalplader har en mellemliggende svejsesamlingsdel, der strækker sig i retning mod den tilsluttede plade hen til en del, der ligger tæt ved en tilsluttet position mellem samlingspladen og den tilsluttede plade. I en retning, hvori svejsesamlingsdelen strækker sig mod den tilsluttede plade, er svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade konfigureret til ikke at være i kontakt med hinanden, og mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade forekommer ingen svejst del, der forbinder samlingspladen og den tilsluttede plade.

Description

Opfindelsen vedrorer en svejst konstruktion, der kan sikre den strukturelle styrke i den svejste konstruktion, sasom et containerskib en bulkcarrier eller lignende, hvortil der er anvendt en svejseprocedure. Opfindelsen vedrorer navnlig en svejst konstruktion, som kan hindre skorhedsrevner i at udbrede sig yderligere i det tilfaelde, at en sadan skor-hedsrevne opstar i en svejsesamlingsdel i den svejste konstruktion.

Containerskibet, bulkcarrieren eller lignende svarer til en svejst konstruktion opbygget ved at forbinde et antal stêlplader ved svejsning. En beskrivelse af den svejste konstruktion gives nedenfor i forbindelse med et eksempel i form af et containerskib og under henvisning til de vedfojede tegninger. Bulkcarrieren er imidlertid naesten en identisk svejst konstruktion, skont tvaersnitsformen erforskellig fra containerskibet.

Figur 1A er et planbillede af et containerskib og figur 1B er et billede taget langs linie b-b i figur 1A. Dernaest er figur 2A et forstorret billede af et afgraenset omrêde vist med en pil A i figur 1B, og figur 2B er et billede set fra pilelinien b-b i figur 2A.

Som vist i figur 1A straekker en ovre daeksplade 4 sig fra staevn til haek og er svejset til en sideklaedningsplade 14 (eller en ovre gang i sideklaedningspladen) og en inder-skrogplade 16 (eller en ovre gang i inderskrogpladen). Den ovre daeksplade 4, sideklaedningspladen 14 og den indre skra plade 16 udgor et skibsskrog. Yderligere er der som vist i figur 1B en lugekarmplade 2 fastgjort ved svejsning til den ovre daeksplade 4. Lugekarmspladen 2 tjener til at 0ge styrken af skibsskroget og er en af de allermest betydningsfulde dele for styrke deraf. Hver ovre daeksplade 4, sideklaedningspladen 14, inderskrogpladen 16 og lugekarmspladen 2 er hver isaer fremstillet ved at sam-menfoje et antal stêlplader ved svejsning.

Containerskibet har, indvendigt deri, et stort lastrum 32, som vist i figur 1A og 1B, og har en stor abning 34 i en ovre del af lastrummet, og det er derfor ikke tilladt indvendigt i lastrummet at oprette et taet arrangement af dele til forstaerkning af skibsskrogets strukturelle styrke. Folgelig er det npdvendigt at sikre den strukturelle styrke af skibsskroget i containerskibet.

Med henblik pa at sikre styrken af den svejste konstruktion sèsom skibsskroget eller lignende er det fundamentalt at sikre sejheden af svejsesamlingsdelen (f.eks. en svejsesamlingsdel 6 i figur 2B) i den svejste konstruktion. Imidlertid forekommer det, at nêr svejsningen udfpres som en svejsning med stort varme input, sasom ved elektro- svejsning eller lignende, er der tilbojelighed til, at sejheden af svejsesamlingsdelen nedsaettes pa grund af termisk virkning. Ydermere er der sêledes en vis sandsynlighed for, at der vil kunne forekomme fejl i svejsesamlingsdelen. Folgelig er det muligt, at der opstêr skorhedsrevner som folge af disse forhold. I det tilfaelde, hvor skorhedsrevnen opstêr i svejsesamlingsdelen, se f.eks. figur 2B, sê vil skorhedsrevnen i de fleste tilfaelde afbojes fra svejsesamlingsdelen 6 til siden af et stalbaseret materiale 2A i kraft af restspaending i svejsesamlingsdelen 6. Denne type af udbredelseshindrende funktion bliver opnêet i stêlplader, som har en tykkelse lig med eller mindre end 50 mm.

Imidlertid har det i en stêlplade, som har en tykkelse storre end ovennaevnte tykkelse, vist sig, at der er en vis sandsynlighed for, at skorhedsrevnen udbreder sig langs svejsesamlingsdelen uden at afbojes til basismaterialesiden. For eksempel i det efter-folgende ikke-patentdokument 1 er der vist et eksperimentelt eksempel pê, at en skor-hedsrevne lober lige langs med svejsesamlingsdelen uden at afbojes til basismaterialesiden i den med stor varme input svejste samlingsdel af en temmelig tyk hoj-styrkestêlplade ved en tykkelse pa 70 mm, hvorved udbredelsen deraf ikke stopper, og denne saerligt tykke hojstyrkestêlplade skiller ad.

Navnlig i de senere ar er tykkelsen af stêlplader anvendt i containerskibe oget i for-bindelse med ogning af storrelsen af containerskibe. Specielt har der vaeret bygget et fartoj i stor storrelse over 6000 TEU, og tykkelsen af den deri anvendte stêlplade er lig med eller storre end 50 mm. I containerskibe lig med eller storre end 8000 TEU-klassen vil tykkelsen af det anvendte stêlmateriale overstige 70 mm.

Hvis tykkelsen af det anvendte stalmateriale bliver oget, vil der vaere oget mulighed for, at skorhedsrevner, som opstêr i svejsesamlingsdelen, udbreder sig uden at af-bojes til basismaterialesiden. Den foretrukne antagelse er, at skorhedsrevner udbreder sig til de andre dele pê en penetrerende méde over svejsesamlingsdelen uden at afbojes til basismateriale. Felgelig foretraekkes det, at skibet er forsynet med en funktion til at forhindre skorhedsrevnen i at udbrede sig, for der opstêr en situation, hvor den i svejsesamlingsdelen frembragte skorhedsrevne traenger igennem til en an-den del uden at afbojes til basismaterialet.

Det f0lgende dokument viser to stivere eller forbindelsesplader, som er forbundet med hinanden via dragere eller profilbjaelker: State of Maryland Department of Transportation State Highway Administration Office of Structures: "Superstructure-Steel". Standard no. BR-SS(8.07)-78-73, "Stiffener attachment details for steel girders. Angle clip", "Stiffener attachment details with optional radius clips for steel girders. 2 sider, dateret 17. oktober 1978, senest revideret 22. oktober 2003.

Det udbredelseshindrende organ til skorhedsrevner, der er naevnt ovenfor, er f.eks. beskrevet i patentdokumenterne 1 til 4.

Patentdokumentet 1 beskriver anvendelsen af stal med finkornet overflade, som har gode anti-skorhedsrevneegenskaber som en forstaerkningsdel tilvejebragt til at over-skaere svejsesamlingsdelen.

Patentdokumentet 2 beskriver anvendelsen af svejsning til helt at traenge ind i et afsnit svarende til eller storre end 70% af tykkelsen fra en forreste overflade eller en bager-ste overflade af forstaerkningsdelen ved en bredde lig med eller storre end sem-bredden af svejsesamlingsdelen i det omrêde, hvori svejsesamlingsdelen og forstaerkningsdelen moder hinanden, samt brugen af stêlet med finkornet overflade og anti-skorhedsrevneegenskab som forstaerkningsdel lagt sêledes, at den skaerer svejsesamlingsdelen.

Patentdokumentet 3 beskriver en konstruktion, som udhuler en lodret del og et svejse-metal i et omrade, hvori det er meningen, af en skorhedsrevne i den lodrette del bliver stoppet, og som indforer en bremsedel med en specifik tykkelse og laengde til stedet.

Patentdokumentet 4 beskriver en konstruktion, som fjerner noget af en svejsesam-lingsdel i et omrade, hvori skorhedsrevnen forventes at blive stoppet, derefter udfores reparationssvejsning ρέ delen gennem brug af et svejsemateriale, der har en god rev-nesejhed, og saetter vinklen af en ydre kantretning pê den reparerede og svejste del til mellem 10° og 60° i forhold til laengderetningen af svejsesamlingsdelen.

Patentdokument 1: Japansk offentliggorelsesskrift nr. 2004-232052 "Weld Structure Having Excellent Brittle Fracture Resistance".

Patentdokument 2: Japansk offentliggerelsesskrift nr. 2005-111501 "Weld Structure Having Excellent Brittle Fracture Propagation Resistance".

Patentdokument 3: Japansk offentliggorelsesskrift nr. 2005-319516 "Welding Method of Weld Structure, and Weld Structure Having Excellent Brittleness Crack Propagation Resistance".

Patentdokument 4: Japansk offentliggorelsesskrift nr.2005-131708 "Weld Structure Having Excellent Brittleness Crack Propagation Resistance and Welding Method Thereof".

Ikke-patentdokument 1: "Development of Ultra-large Container Ship - Practical Use of New High Strength Local Thick Steel Plate", Japan Ship and Marine Engineers Institute Memoir nr. 3, side 73 og 74 (10. november 2005).

Imidlertid er det i forbindelse med patentdokumenterne 1 og 2 nodvendigt at skabe en saerlig finkornet staloverflade. Ydermere er det i forbindelse med patentdokument 3 nedvendigt at anvende bremsematerialet, som har bremseegenskab og en hej pris. Ydermere er det i forbindelse med patentdokument 4 nedvendigt at udfere et fint ar-bejde til at bearbejde den reparerede og svejste del til en specifik form, i tillaeg til ar-bejdet med at udhule den specifikke del.

Felgelig er det et formal med opfindelsen at tilvejebringe en svejst konstruktion, hvori udbredelsen af en skorhedsrevne kan stoppes ved hjaelp af midler, der er forskellig fra de i patentdokumenterne 1 til 4 anvendte, hvori den svejste konstruktion er konfigure-ret sSledes, at udbredelsen af skerhedsrevnen bliver stoppet af et simpelt tiltag uden brug af kostbart bremsemateriale indeholdende store maengder legeringer, endog i det tilfaelde hvor der optraeder en skerhedsrevne. Ifelge et ferste aspekt af opfindelsen (ferste opfindelse) er der tilvejebragt en svejst konstruktion pa basis af felgende an-tagelse. Navnlig i tilfaelde af svejsning af en samlingsplade (f.eks. lugekarmspladen 2 i figur 2B) samt en svejsesamlingsdel til en tilsluttet plade (f.eks. den evre daeksplade 4 i figur 2B), og hvis en svejsesamlingsdel (f.eks. svejsesamlingsdelen 6 i figur 2B) af samlingspladen er i kontakt med den svejste del mellem samlingspladen og den tilslut-tede plade, er der mulighed for, at en skerhedsrevne, der er opstSet og udbreder sig i svejsesamlingsdelen, kan brede sig ind i den tilsluttede plade gennem den svejste del mellem samlingspladen og den tilsluttede plade. Dette skyldes, at der er mulighed for, at sejheden nedsaettes i den svejste del mellem samlingspladen og den tilsluttede pla-de i kraft af varme input pé et tidspunkt i lobet af svejsningen, og den svejste del dan-ner en udbredelsesbane. Ved at rette opmaerksomheden mod dette punkt opnar den foreliggende opfindelse sSledes at forhindre en skorhedsrevne i at udbrede sig langs svejsesamlingsdelen af samlingspladen, i et graenseomrade mellem samlingspladen og den tilsluttede plade.

Med andre ord er der til opnaelse af fornaevnte formal ifolge det forste aspekt af den foreliggende opfindelse tilvejebragt en svejst konstruktion omfattende: en samlingsplade bestaende af to metalplader, der erforbundet ved svejsning; og en tilsluttet plade forbundet til samlingspladen ved svejsning, hvorved de to metalplader har en mellemliggende svejsesamlingsdel, der straekker sig i retning mod den tilsluttede plade hen til en del, der ligger taet ved en tilsluttet position mellem samlingspladen og den tilsluttede plade, hvorved svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade i en retning, hvori svejsesamlingsdelen straekker sig mod den tilsluttede plade, er konfi-gureret til ikke at vaere i kontakt med hinanden, og mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade forekommer ingen svejst del, der forbinder samlingspladen og den tilsluttede plade. I ovennaevnte konstruktion findes der ingen skorhedsrevne-udbredelsesbane sasom den svejste del eller lignende, mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade i den retning, hvori svejsesamlingsdelen straekker sig mod den tilsluttede plade. Folge-lig kan udbredelsen af skorhedsrevnen blive stoppet i graenselaget mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade.

Ydermere kan ovennaevnte konstruktion, hvori svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade ikke stêr i kontakt med hinanden i den retning, hvori svejsesamlingsdelen straekker sig mod den tilsluttede plade, og mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade findes der ingen svejst del, som samler samlingspladen og den tilsluttede plade, kan let opnês uden behov for noget saerligt hejstyrkebremsestêlmateriale. Sèledes er det ifolge opfindelsen muligt at hindre en skorhedsrevne i udbredelse gen-nem et simpelt tiltag uden at anvende noget kostbart bremsemateriale og selv i et til-faelde, hvor der optraeder skorhedsrevne.

Ydermere er der ifolge et andet aspekt ved opfindelsen (anden opfindelse) tilvejebragt en svejst konstruktion pa basis af folgende antagelse. I den svejste konstruktion inklu-derende to metalplader (f.eks. to lugekarmsplader 2A i figur 2B) og den mellem-liggende svejsesamlingsdel antages det, at en skorhedsrevne udbreder sig langs svejsesamlingsdelen i svejseretningen. Gennem at rette opmaerksomheden mod dette punkt kan der ifolge det andet aspekt ved opfindelsen fjernes en udbredelsesbane for en skorhedsrevne gennem at indfore et hul, der gennemtraenger svejsemetallet, og en del, hvor sejheden er nedsat som folge af varmeinputtet pê svejsetidspunktet.

Med andre ord er der med henblik pa at ορηέ det ovenfor beskrevne formêl og ifolge det andet aspekt ved opfindelsen tilvejebragt en svejst konstruktion omfattende en samlingsplade bestaende af to metalplader, der er forbundet ved svejsning, hvorved samlingspladen har en svejsesamlingsdel, der straekker sig mellem de to metalplader, og et hul er udformet til at gennemtraenge svejsesamlingsdelen i samlingspladens tyk-kelsesretning, sa svejsesamlingsdelen bliver opdelt. I den ovennaevnte konstruktion vil der, fordi hullet, der gennemtraenger svejsesamlingsdelen, er tilvejebragt saledes, at svejsesamlingsdelen, der straekker sig mellem to metalplader, er delt ved en mellemposition i svejsesamlingsdelen, ikke eksistere no-gen skorhedsrevne-udbredelsesbane mellem svejsesamlingsdelene, der er opdelt af hullet. Folgelig er det muligt at stoppe enhver skorhedsrevne mod udbredelse ved en position mellem de delte svejsesamlingsdele.

Ydermere er det muligt let at skabe hullet, der deler svejsesamlingsdelen, uden behov for kostbart bremsestalmateriale af hoj styrke.

Som beskrevet ovenfor og ifolge opfindelsen er det muligt at stoppe udbredelsen af en skorhedsrevne pa basis af et simpelt tiltag uden at bruge kostbart bremsemateriale, ogsê selv om der optraeder en skorhedsrevne.

Ydermere og fordi udbredelsen af skorhedsrevnen bliver stoppet gennem at tilveje-bringe hullet, der deler svejsesamlingsdelen, er det muligt at gore brug af den svejste konstruktion, som allerede er blevet fremstillet. For eksempel kan den fremstillede svejste konstruktion blive forsynet med den skorhedsrevne-udbredelseshindrende funktion gennem at indrette hullet, der gennemtraenger svejsesamlingsdelen, mellem to metalplader inkluderet i den fremstillede svejste konstruktion.

Ifelge en foretrukken udforelsesform for det forste aspekt ved opfindelsen er et gen-nemtraengende hul i samlingspladens tykkelsesretning udformet i samlingspladen, sa det befinder sig mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade, og ligger ved en position taet ved den tilsluttede position og derved tillader svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade at vaere uden kontakt med hinanden, og tillader ogsa, at der mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade ikke forekommer en svejst del, der for-binder samlingspladen og den tilsluttede plade.

Folgelig er det muligt at udfore en konstruktion sêledes, at en skorhedsrevne-ud-bredelsesbane, sêsom den svejste del eller lignende, ikke optraeder mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade i den retning, hvori svejsesamlingsdelen straek-ker sig mod den tilsluttede plade. Folgelig er det muligt at stoppe en skorhedsrevne mod udbredelse pê basis af et simpelt tiltag uden brug af kostbart bremsemateriale.

Der kan vaere tilvejebragt en daekningsdel til at lukke en êbning til hullet, og daek-ningsdelen kan vaere sluttet til mindst den ene af samlingsdelen og den tilsluttede del ved hjaelp af kantsomsvejsning.

Som beskrevet ovenfor er det muligt at gore sammenfojningspladen vandtaet gennem at lukke hullet ved hjaelp af daekningsdelen. Yderligere og fordi kantsomsvejsning har en kort benlaengde, sa udover kantsomsvejsning kun ringe indflydelse pa udbredelsen skorhedsrevnen. Derfor er det, selvom daekningsdelen er fastgjort ved hjaelp af kantsomsvejsning, muligt at stoppe en skorhedsrevne mod udbredelse.

Ifolge en anden udforelsesform for opfindelsen og ved et forste aspekt af opfindelsen er en kontakthindrende del anbragt mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede del ved en position taet ved den tilsluttede position, og tillader derved svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade at vaere uden kontakt med hinanden, og tillader ogsa at der mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade ikke forekommer en svejst del, derforbinder samlingspladen og den tilsluttede plade.

Folgelig findes der ikke en skorhedsrevne-udbredelsesbane sèsom den svejste del eller lignende, mellem svejsesamlingsdelen og den tilsluttede plade i den retning, hvori svejsesamlingsdelen straekker sig mod den tilsluttede plade. Folgelig er det muligt at stoppe skorhedsrevnen mod udbredelse gennem et simpelt tiltag uden brug af det kostbare bremsemateriale.

Ifolge den ovenfor beskrevne opfindelse er det muligt at stoppe en skorhedsrevne mod udbredelse pa basis af et simpelt tiltag uden brug af det kostbare bremsemateriale, selv i det tilfaelde hvor der opstar en skorhedsrevne.

Andre formSI, traek og fordele ved opfindelsen vil fremga af den efterfolgende be-skrivelse under henvisning til de vedfojede tegninger, hvor:

Figur 1A er et planbillede af et containerskib,

Figur 1B er et billede set i pilretningen ved linien b-b i figur 1 A,

Figur 2A er et forstorret billede af et omrade angivet med en pil A i figur 1B,

Figur 2B er et billede set i pileretningen ved linien b-b i figur 2A,

Figur 3A er et skematisk billede, der viser en svejst konstruktion ifelge en forste udfe-relsesform for opfindelsen, og den svarer til et forstorret billede af det med pilen A viste omrêde i figur 1B,

Figur 3B er et billede set i pilens retning ved linien b-b i figur 3A,

Figur 3C er et forstorret billede af et omrade markeret af en pil C i figur 3B,

Figur 4A er et billede, der viser svejsning i den svejste konstruktion ifolge den forste udforelsesform og svarende til figur 3C,

Figur 4B er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 4A,

Figur 4C er et billede set i pilens retning langs linien c-c i figur 4A,

Figur 4D er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 4A og viser den anden svejsemetode,

Figur 5A er et delbillede, der viser en situation, hvor der er tilvejebragt en daeknings-plade til lukning af et hul i konstruktionen i figur 3C,

Figur 5B er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 5A,

Figur 5C er et billede set i pilens retning langs linien c-c i figur 5B,

Figur 6A er et forklarende delbillede, der viser en svejst konstruktion ifolge en anden udforelsesform for opfindelsen,

Figur 6B er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 6A,

Figur 6C er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 6A og viser den anden svejsemetode,

Figur 7 er et forstorret billede af et omrade indtegnet med den stiplede linie A i figur 6A, og viser en situation, hvor en nedtrykningdel er tilvejebragt i en kontakthindrende del,

Figur 8 et delbillede, delvis i tvaersnit, der viser et tilfaelde, hvor der ikke er tilvejebragt en nedtrykningsdel i den kontakthindrende del bestêende af et blodt stél,

Figur 9A er et delbillede, der viser en svejst konstruktion ifolge en tredje udforelses-form for opfindelsen og som svarer til billedet set i pilen retning langs linien b-b i figur 3A, og

Figur 9B er et forstorret billede af et omrade markeret med pilen B i figur 9A.

Der folger nu beskrivelse af foretrukne udforelsesformer for opfindelsen under hen-visning til de vedfojede tegninger. Her benyttes samme referencenumre for ens dele i hver af tegningerne, og en overlappende beskrivelse vil blive udeladt. (Forste udforelsesform)

Figur 3A er et forstorret billede af et omrade markeret med en pil A i figur 1B og viser en situation, hvor en svejst konstruktion ifolge en forste udforelsesform (svarende til den forste opfindelse) for opfindelsen er anvendt pê en lugekarm og et ovre daek af et containerskib.

Som vist i figur 3A er den svejste konstruktion ifolge den forste udforelsesform en konstruktion fremstillet ved at foje en lugekarmsplade 2 til en ovre daeksplade 4 ved svejsning.

Figur 3B er et billede set i pilens retning ved linien b-b i figur 3A. Som vist i figur 3B er lugekarmspladen 2 fremstillet ved at anbringe endefladerne af to eller fiere metal-plader 2a (stêlplader i denne udforelsesform) ind mod hinanden sê de kan samles ved svejsning. I dette tilfaelde bliver en forstaerkningsdel 8, der straekker sig vinkelret pê en svejsesamlingsdel 6, forbundet til en sideflade pê lugekarmspladen 2 ved kantsom-svejsning. Ydermere er en i vandret retning anbragt topplade 12 fojet til en ovre ende af lugekarmspladen 2 ved svejsning.

Den ovre daeksplade 4 er sluttet til ovre endedele af en sideklaedningsplade 14 og en inderskrogsplade 16, som vist i figur 3A. En nedre endedel af lugekarmspladen 2 er sluttet til den ovre daeksplade 4 ved svejsning.

Svejsesamlingsdelen 6 i lugekarmspladen 2 straekker sig i retning mod den ovre daeksplade 4 hen til en del taet ved en tilsluttet position mellem lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4 mod den ovre daeksplade 4.

Figur 3C er et forstorret billede af et omrêde markeret med en pil C i figur 3B. Som vist i figur 3C er der ifolge den forste udforelsesform tilvejebragt et hul 18 svarende til et gennemgêende mellemrum i en tykkelsesretning, udformet naer tilslutningspositionen mellem lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4 for pê denne méde at forhindre svejsesamlingsdelen 6 i at blive bragt i kontakt med den ovre daeksplade 4.

Som naevnt ovenfor er den svejste konstruktion ifolge den forste udforelsesform fremstillet sêledes, at svejsesamlingsdelen 6 ikke er bragt i kontakt med den ovre daeksplade 4 i den retning, hvori svejsesamlingsdelen 6 peger mod den ovre daeksplade 4, og den svejste del, der sammenfojer lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4, findes ikke mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4 som folge af hullet 18 i lugekarmspladen 2. Med andre ord findes der ikke en skorhedsrevne-udbredel- sesbane, sasom den svejste del eller lignende, mellem svejsesamlingsdelen 6 og den evre daeksplade 4 som fplge af hullet 18 i lugekarmspladen 2.

Folgelig er det muligt at stoppe skorhedsrevnen i at brede sig i svejsesamlingsdelen 6 i et graenselag mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4. If0lge op-findelsen er den svejste del i denne situation et begreb daekkende et svejsemetal og et omrêde, hvori sejheden er saenket pa grund af termisk pavirkning pa svejsetids-punktet.

Figur 4A til 4D er billeder, der viser svejsningen mellem lugekarmspladen 2 og den 0vre daeksplade 4. I dette tilfaelde er der i figur 4A til 4D udeladt en svejsesamlingsdel 7, som naevnes nedenfor. Figur 4A er magen til figur 3C, figur 4B er et billede set i pilens retning lang en linien b-b i figur 4A, og figur 4C er et billede set i pilens retning lang en linie c-c i figur 4A. Som vist i figur 4B er lugekarmspladen 2 og den 0vre daeksplade 4 fojet sammen ved hjaelp af en kantsomsvejst del 22 i pilens A retning i et om-rêde, hvori hullet 18 ikke forekommer. Pê den anden side, som vist i figur C, er lugekarmspladen 2 og den 0vre daeksplade 4 ikke svejst i pilens A retning i et omrêde, hvori hullet 18 optraeder. I dette tilfaelde kan en svejst del 24, i stedet for svejsningen i figur 4B, straekke sig til indre dele af lugekarmen 2 og den ovre daeksplade 4 i pilens A retning i et omrêde, hvori hullet 18 ikke optraeder, og som er vist i figur 4D. I det tilfaelde, hvor lugekarmspladen 2 er vandtaet, kan en daekningsplade, der lukker hullet 18, blive fastgjort til lugekarmspladen 2.

Figur 5A viser et tilfaelde, hvor en daekningsplade 26 er fastgjort til konstruktionen i figur 3C. Figur 5B er et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 5A. Som vist i figur 5B er daekningspladen 26 sluttet til den ene sideflade af lugekarmspladen 2. F0I-gelig vil hullet 18, der er udformet i den forreste ende af svejsesamlingsdelen 6, vaere lukket. I dette tilfaelde svarer daekningspladen 26 til en daekningsdel, der lukker hullet 18. Det er unodvendigt, at daekningsdelen udformes med en plan pladeform.

Figur 5C er et billede set ind mod linien c-c i figur 5B. Som vist i figur 5A til 5C er daekningspladen 26 og lugekarmspladen 2 blevet sammenfojet ved kantsomsvejsning 22. Ydermere er daekningspladen 26 ogsa fpjet til den pvre daeksplade 4 ved kantspms-vejsning. I dette tilfaelde er kantsomsvejsningsdelen 22, som vises i figur 5A, udeladt i figur 5B og 5C, og den kantsomsvejste del 22 i figur 5B er udeladt i figurerne 5A og 5C, og den kantspmsvejste del 22 vist i figur 5C er udeladt i figurerne 5A og 5B.

Fordi kants0msvejsningen har en kort benlaengde, har kantsomsvejsningen ringe ind-flydelse ρέ udbredelsen af skorhedsrevnen, og folgelig er det, selv om daeknings-pladen 26 er fastgjort ved hjaelp af kantsomsvejsning, muligt at forhindre skorheds-revnen i at udbrede sig fra svejsesamlingsdelen 6 ind i den evre daeksplade 4.

Der gives nu beskrivelse af et positionsforhold mellem svejsesomdelen 6 i lugekarms-pladen 2 og en svejsesomdel 6' i sideklaedningspladen 14 eller inderskrogspladen 16. I det traditionelle containerskib vil svejsesamlingsdelen 6 og svejsesamlingsdelen 6' med henblik pa at skabe storre sikkerhed vaere anbragt forskudt fra hinanden i pilens A retning. som vist i figur 2B. I modsaetning hertil kan svejsesamlingsdelen 6 og svejsesamlingsdelen 6' i den fore-liggende udforelsesform blive anbragt ved samme position i pilens A retning, som vist i figur 3B. Dette skyldes, at udbredelsen af skorhedsrevnen kan stoppes af graenselaget mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4, som omtalt ovenfor, sêfremt skorhedsrevnen opstêr i svejsesamlingsdelen 6.

Som naevnt ovenfor er det i den foreliggende opfindelse, fordi det er muligt at lade positionerne af svejsesamlingsdelene 6 og 6' i pilens A retning vaere ens, muligt at opnê folgende punkter (1) til (3). (1) Det er muligt at udforme og eksekvere uden at vaere saerlig opmaerksom pa positio-nen af svejsesamlingsdelen 6 i lugekarmspladen 2 og positionen af svejsesamlingsdelen 6' i den ovre daeksplade 4. (2) Det er muligt at montere lugekarmen og den ovre daeksplade 4 som en samlet blok i en dok (en bedding). (3) I containerskibet, hvori samme konstruktion gentages pr. lastrum, er det muligt at forene delene. I modsaetning hertil har de respektive laengder af lugekarmen og den ovre daeksplade traditionelt ikke vaeret regelmaessige pr. lastrum for derved at forhindre positionerne af svejsesamlingsdelene 6 og 6' i at ligge ved samme position. I denne situation er en svejsesamlingsdel 7 for den ovre daeksplade 4 vist i figur 3B, 3C og 2B, mens svejsesamlingsdelen 7 er udeladt i de andre tegninger. (Anden udforelsesform)

Derefter folger en beskrivelse af en svejst konstruktion ifolge en anden udforelsesform for opfindelsen. Konfigurationen ud over den nedenfor beskrevne konfiguration kan vaere den samme som konfigurationen af den forste udforelsesform.

Figur 6A er et forstorret billede af et omrade vist i figur 3C, men viser dog den svejste konstruktion ifolge den anden udforelsesform. Ydermere er figur 6B et billede set i pilens retning langs linien b-b i figur 6A.

Som vist i figur 6A og 6B er en kontakthindrende del 28 anbragt mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4 naer ved tilslutningspositionen mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4, saledes at svejsesamlingsdelen 6 for-hindres i at blive bragt i kontakt med den ovre daeksplade 4. Den kontakthindrende del 28 kan f.eks. udformes af et blodt stél, der har en stor sejhed. Ydermere kan formen af den kontakthindrende del 28 vaere udformet plan, hvorved fire hjorner af en ovre overbade deraf danner en glat krum form, som vist i figur 6A og 6B.

For at kunne anbringe den kontakthindrende del 28 er lugekarmspladen 2 forsynet med et hul (som ikke er vist i figur 6A og 6B), der traenger ind i tykkelsesretningen naer den forreste ende af den ovre daeksplade 4 af svejsesamlingsdelen 6. Hullet og den kontakthindrende del 28 kan have samme tvaersnitsform vinkelret pa hullets penetre-ringsretning og samme storrelse. Alternativt kan den kontakthindrende del 28 have en tvaersnitsform vinkelret pê hullets penetreringsretning, som afviger fra hullet, eller kan have en mindre storrelse i tvaersnit vinkelret ρέ hullets penetreringsretning end hullet. I den svejste konstruktion ifolge den anden udforelsesform og fordi den kontakthindrende del 28 forhindrer svejsesamlingsdelen 6 i at blive bragt i kontakt med den ovre daeksplade 4, er det sikret, at der mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daekspladedel 4 i den retning, hvori svejsesamlingsdelen 6 peger hen mod den ovre daekspladedel 4, ikke findes en skorhedsrevne-udbredelsesbane mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4. Folgelig er det muligt at stoppe skorheds-revners udbredelse i svejsesamlingsdelen 6, i graenselaget mellem svejsesamlingsdelen 6 og den ovre daeksplade 4.

Ydermere er det som vist i figur 6B muligt at tilslutte den kontakthindrende del 28 til lugekarmspladen 2 og den 0vre daeksplade 4 ved at kantspmsvejse delen 22. Folgelig er det muligt at gore lugekarmspladen 2 vandtaet gennem at lukke et mellemrum, der danner en vandpassage mellem den kontakthindrende del 28 og lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4. Som naevnt ovenfor og fordi kantsomsvejsningen har den korte benlaengde, har kantspmsvejsningen ringe indflydelse pa udbredelsen af skor-hedsrevnen. Folgelig er det, selvom den kontakthindrende del 28 er fastgjort ved hjaelp af kantsomsvejsning, muligt at stoppe udbredelsen af skorhedsrevnen fra svej-sesamlingsdelen 6 ind i den 0vre daeksplade 4. I et omrade, hvori den kontakthindrende del 28 ikke findes i pilens A retning i figur 6B, kan lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4 i dette tilfaelde vaere fojet sammen med den samme svejsning som i figur 4B eller 4D.

Som vist i figur 6C kan den kontakthindrende del 28 vaere fojet til lugekarmspladen 2 og den 0vre daeksplade 4 med en kantsomsvejset del 22 for at sammenfoje lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4.

Figur 7 er et forstprret billede af et omrède omkranset af en punkteret linie A i figur 6A, men her vises, at der er tilvejebragt en nedtrykningsdel 28A i den kontakthindrende del 28. I dette tilfaelde er den kantspmsvejste del 22 udeladt i figur 7. I den anden udfprelsesform foretraekkes det, at en nedtrykningdel 28A, som forhindrer et svejsemetal, der anvendes til at svejse lugekarmspladen 2, i at traenge ind i den kontakthindrende del 28, er udformet i en overflade (en ovre overflade i eksemplet i figur 7) af den kontakthindrende del 28, som peger i en retning, hvori svejsesamlings-delen 6 straekker sig mod den 0vre daeksplade 4, som vist i figur 7. Nedtrykningsdelen 28a er udformet glat. For eksempel er nedtrykningsdelen 28A udformet glat, sêledes at dybden af nedtrykningsdelen 28a, og dybden af nedtrykningen bliver gradvis mindre fra midten ud mod en periferikant af nedtrykningsdelen 28a.

Svejsemetallet fra svejsesamlingsdelen 6 rummes i nedtrykningsdelen 28a pê tids-punktet for svejsning af lugekarmspladerne 2 (metalpladerne 2a) til hinanden i en stilling, hvori den kontakthindrende del 28 er indrettet som vist i figur 7 gennem udform-ning af nedtrykningsdelen 28a, hvorved et er muligt at forhindre svejsemetal i at traenge ind i den kontakthindrende del 28.

Ydermere er det muligt at udforme svejsemetallet i graenselaget mellem svejsesam-lingsdelen og den kontakthindrende del 28 i en glat form gennem at forme nedtryk-ningsdelen 28a glat.

Folgelig er det muligt at forhindre et traethedsbrud i at opsta i den kontakthindrende del 28. Der foretages nu sammenligning med situationen i figur 8. Figur 8 viser en situation, hvor nedtrykningsdelen 28a ikke er tilvejebragt i den kontakthindrende del 28a, som bestar af blodt stal. I tilfaeldet i figur 8, og fordi der ikke er formet en nedtryknings-del 28a, traenger svejsemetal ind i den kontakthindrende del 28, og det er umuligt at regulere formen af svejsemetal i graenselaget imellem svejsesamlingsdelen 76 og den kontakthindrende del 28. Folgelig bliver formen af svejsemetallet ikke glat, og der er mulighed for, at der opstar en spaendingskoncentration, og det er muligt at traetheds-styrken med hensyn til gentagne belastninger bliver lavere. I eksemplet i figur 7 er det derimod, fordi det er muligt at forhindre svejsemetallet i at traenge ind i den kontakthindrende del 28 pa grund af nedtrykningsdelen 28a, og det er muligt at gore formen af svejsemetallet glat i graenselaget mellem svejsesamlingsdelen 6 og den kontakthindrende del 28, at forhindre spaendingskoncentration i at opstê i den kontakthindrende del 28.

Det foretraekkes ydermere, at den kontakthindrende del 28 er fremstillet af et materiale (f.eks. et keramisk materiale), hvori svejsemetallet ikke traenger ind. Folgelig er det muligt mere sikkert at forhindre svejsemetallet i at traenge ind i den kontakthindrende del 28, og det er muligt at gore formen af svejsemetallet glat i graenselaget mellem svejsesamlingsdelen 6 og den kontakthindrende del 28. Den kontakthindrende del 28 kan uden at skabe nedtrykningsdelen 28a vaere fremstillet af det materiale, hvori svejsemetallet ikke traenger ind.

Det foretraekkes ydermere, at formen og dimensionen af den kontakthindrende del 28, som har nedtrykningsdelen 28a, omtrent svarer til formen og dimensionen af det i lu-gekarmspladen 2 udformede hul 2b til fastgoring af den kontakthindrende del 28 pê samme made som vist i figur 6A og 6B. Herved foretraekkes det, at hullet 2b er fremstillet med en indforingsmargen for at indfore den kontakthindrende del 28 i hullet 2b. (Tredje udforelsesform)

Figur 9A er et billede set ind mod linien b-b i figur 3A, men her vises en svejst kon-struktion ifelge en tredje udforelsesform (svarende til den anden opfindelse) for op-findelsen anvendt til en lugekarm pê et containerskib. Som vist i figur 9A inkluderer den svejste konstruktion ifolge den tredje udforelsesform en konfiguration, hvori ende-fladerne af to eller fiere metalplader 2a (stêlplader i denne udforelsesform) bringes ind mod hinanden for at kunne blive samlet ved svejsning.

Figur 9B er et forstorret billede af et omrêde markeret med pilen B i figur 9A. Som vist i figur 9B og ifolge den tredje udforelsesform er et hul 29, som traenger gennem svejse-samlingsdelen 6, udformet i tykkelsesretningen af lugekarmspladen 2 pê en sédan made, at svejsesamlingsdelen 6, der straekker sig mellem to metalplader 2a, deles pê straekningen derimellem.

Som naevnt ovenfor vil der ifolge den tredje udforelsesform, og fordi hullet 29 er tilveje-bragt gennem svejsesamlingsdelen 6, ikke eksistere en skorhedsrevne-udbredelses-bane mellem de adskilte svejsesamlingsdele 6. Folgelig er det muligt at stoppe en skorhedsrevne mod udbredelse mellem de delte svejsesamlingsdele 6. Folgelig kan skorhedsrevnen, som opstar i svejsesamlingsdelen 6 og udbredes i svejsesamlingsdelen 6, blive stoppet mellem de delte svejsesamlingsdele 6.

Ydermere er det, fordi konstruktionen er fremstillet sédan, at den stopper skor-hedsrevner mod udbredelse gennem udformning af hullet 29 til opdeling af svejsesamlingsdelen 6, muligt at anvende den pê et eksisterende containerskib. For eksem-pel kan det eksisterende containerskib kun blive forsynet med skorhedsrevne-ud-bredelseshindrende funktion gennem at lade hullet 29 penetrere svejsesamlingsdelen 6 mellem to metalplader 2a derfindes i det eksisterende containerskib.

Som naevnt ovenfor og ifolge opfindelsen er den svejste del et koncept inkluderende et svejsemetal og et omrêde, hvori sejheden er saenket pê grund af termisk pêvirkning pê tidspunktet for svejsningen. I et eksempel i figur 9B inkluderer svejsesamlingsdelen 6 en svejsemetaldel 6a og en varmepêvirket zone 6b, hvori sejheden er saenket gennem den termiske virkning pê svejsetidspunktet. Folgelig bliver ikke kun svejsemetaldelen 6a men ogsê den varmepêvirkede zone 6b delt af hullet 29.

Hullet 29 kan f.eks. udformes ved maskinbearbejdning under brug af en skaere-braender eller andre egnede maskiner. Folgelig er det muligt at tilkoble den skorheds-revne-udbredelseshindrende funktion uden brug af noget specifikt stêlmateriale eller svejse metal.

Hullet 29 er udformet cirkulaert i et tvaersnit vinkelret pê tykkelsesretningen af luge-karmspladen 2 i udforelsesformen i figur 9B, men kan dog udformes med andre egnede former sêsom en oval form eller lignende set i tvaersnit. I dette tilfaelde har hullet 29 fortrinsvis en form, hvor en yderkant af hullet 29 er glat set i tvaersnit.

Dimensionen af hullet 29 i én retning (en lateral retning i figur 9B), hvori endefladerne af metalpladerne 2a peger mod hinanden, saettes storre end dimensionen af svejse-samlingsdelen 6 i samme retning. Dimensionen af hullet 29 fastsaettes pê en sédan made, at styrkereduktionen af den svejste konstruktion som folge af det fjernede tvaer-snitsareal ligger inden for et tilladeligt interval. Ydermere kan dimensionen af hullet 29 i lodret retning i figur 9B saettes til omtrent samme niveau som dimensionen af hullet 29 i lateral retning i figur 9B. I dette tilfaelde, og sêfremt dimensionen af svejsesamlingsdelen 6 i lodret retning i figur 5C stiger fra en venstre side til en hojre side i figur 5C i tvaersnit vinkelret pê tykkelsesretningen af lugekarmspladen 2, som vist i figur 5C, kan dimensionen af hullet 29 i lodret retning i figur 5C blive oget pa samme méde som svejsesamlingsdelen 6, eller kan vaere konstant fra venstre side mod hojre side i figur 5C. I det tilfaelde, hvor lugekarmspladen 2 er gjort vandtaet, kan daekningspladen 26, der lukker hullet 29, ydermere blive fastgjort til lugekarmspladen 2 pê samme méde som i den forste udforelsesform. Daekningspladen 26 kan tilsluttes til lugekarmspladen 2 ved kantsomsvejsning pê samme méde som i den forste udforelsesform. I det tilfaelde, at hullet 29 er tilvejebragt ved en position taet den ovre daeksplade, kan daekningspladen 26 blive samlet med den ovre daeksplade i tillaeg til lugekarmspladen 2 gennem kant-somsvejsning. (Andre udforelsesformer)

Lugekarmspladen 2 og den ovre daeksplade 4 svarer hver isaer til samlingspladen og den tilsluttede plade i kravene, men de andre dele vil ogsê kunne udgore sammenfoj-ningspladen og den tilsluttede plade. For eksempel kan den ovre daeksplade 4 i con- tainerskib vaere samlingspladen, og sideklaedningspladen 14 kan vaere den tilsluttede plade, eller inderskrogspladen 16 kan vaere sammenfojningspladen, og den ovre daeksplade 4 kan vaere den tilsluttede plade.

Selvom hullet 18 og den kontakthindrende del 28 kan have andre former eller dimen-sioner end den pa tegningen viste form eller dimension, er det muligt at opna virknin-gen ifolge opfindelsen. Folgelig vil hullet og den kontakthindrende del 28 i kravene ikke vaere begraenset til den viste form eller dimension.

Ydermere kan opfindelsen anvendes pa andre svejste konstruktioner uden at vaere begraenset til et containerskib. For eksempel kan opfindelsen anvendes pê en egnet svejst konstruktion, hvori der kraeves en skorhedsrevne-udbredelseshindrende funk-tion, f.eks. i en bulk carrier, en marin konstruktion, en bygning (eller konstruktion) over jorden eller lignende. I den tredje udforelsesform er et hul 29 tilvejebragt ved positionen taet ved den ovre daeksplade 4, som vist i figur 9A og 9B, men den kan ogsa vaere tilvejebragt ved en anden position, eller et storre antal huiler kan vaere tilvejebragt ved et forudbestemt interval i en retning, hvori svejsesamlingsdelen 6 straekker sig. Ydermere kan hullet 29 ifolge den tredje udforelsesform vaere tilvejebragt i tillaeg til hullet 18 ifolge den forste udforelsesform.

Som naevnt ovenfor er det helt klart, at opfindelsen ikke begraenser sig til de ovenfor naevnte udforelsesformer, men kan vaere modificeret pê forskellig méde inden for rammerne af opfindelsen.

Claims (4)

1. Svejst konstruktion omfattende: en samlingsplade formet af to metalplader (2), der er forbundet direkte til hinanden ved svejsning; og en tilsluttet plade (4) forbundet til samlingspladen ved svejsning, hvorved de to metalplader (2) har en mellemliggende svejsesamlingsdel (6), der straekker sig i retning mod den tilsluttede plade (4) hen til en del, der ligger taet ved en tilsluttet position mel-lem samlingspladen og den tilsluttede plade (4), kendetegnet ved, at i en retning, hvori svejsesamlingsdelen (6) straekker sig mod den tilsluttede plade (4), er svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) konfigureret til ikke at vaere i kontakt med hinanden, og mellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) forekommer ingen svejst del, derforbinder samlingspladen og den tilsluttede plade (4), et hul (18), der traenger gennem samlingspladen i tykkelsesretningen, er udformet i samlingspladen for at befinde sig imellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) og at vaere i en position taet ved tilslutningspositionen, og et indvendigt rum i hullet (18) opretholdes for at holde svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) ude af beroring med hinanden og ogsê forhindre, at der mellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) findes en svejsedel, der forbinder samlingspladen og den tilsluttede plade (4).

2. Svejst konstruktion omfattende en samlingsplade formet af to metalplader (2), der er direkte forbundet ved svejsning, hvori samlingspladen har en svejsesamlingsdel (6), der straekker sig mellem de to metalplader (2), kendetegnet ved, at et hul (18) er udformet til at gennemtraenge svejsesamlingsdelen (6) i samlingspladens tykkelsesretning, sa svejsesamlingsdelen (6) bliver opdelt, og et indvendigt rum i hullet (18) er opretholdt.

3. Svejst konstruktion ifolge krav 1 eller 2, hvorved der er tilvejebragt en daekningsdel (26), som lukker en èbning til hullet (18), og daekningsdelen (26) er sluttet til mindst den ene af samlingsdelen og den tilsluttede del ved hjaelp af kantsemsvejsning.

4. Svejst konstruktion omfattende: en samlingsplade formet af to metalplader (2), der erforbundet direkte til hinanden ved svejsning; og en tilsluttet plade (4) forbundet til samlingspladen ved svejsning, hvorved de to metalplader (2) har en mellemliggende svejsesamlingsdel (6), der straekker sig i retning mod den tilsluttede plade (4) hen til en del, der ligger taet ved en tilslutningsposition mellem samlingspladen og den tilsluttede plade (4), kendetegnet ved, at i en retning, hvori svejsesamlingsdelen (6) straekker sig mod den tilsluttede plade (4), er svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) konfigureret til ikke at vaere i kontakt med hinanden, og mellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) forekommer ingen svejst del, derforbinder samlingspladen og den tilsluttede plade (4), et hul (18), der traenger gennem samlingspladen i tykkelsesretningen, er udformet i samlingspladen for at befinde sig imellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) og at vaere i en position taet ved tilslutningspositionen, og en kontakthindrende (28) del er placeret i et indvendigt rum i hullet (18) for at holde svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) ude af beroring med hinanden og ogsê forhindre, at der mellem svejsesamlingsdelen (6) og den tilsluttede plade (4) Andes en svejsedel, derforbinder samlingspladen og den tilsluttede plade (4).