DK173945B1 - Elektrisk maskine - Google Patents

Description

i DK 173945 B1 Nærværende opfindelse angår en elektrisk maskine med en rotor med et permanentmagnetisk magnetiseringssystem og en stator med et ledersystem, idet rotoren og statoren kan bevæges i forhold til hinanden langs en 5 aktiv flade luftspalte.

Med denne udtalelse er en elektrisk maskine i videste betydning beskrevet, idet blot en speciel del af den elektriske maskines kredsløb er udtaget ved angivelsen af et permanentmagnetisk magnitiseringssy-10 stem. Elektriske maskiner af denne art finder man hyppigst som jævnstrømsmotorer, i hvilke permanentmagnetiske nordpoler og sydpoler veksler med hinanden ved den aktive flade, og i hvilke den funktionsmæssigt nødvendige magnetiske tilbageføring mellem nabomagnetpoler 15 enten sker ved hjælp af et jernåg på den, fra den aktive flade bortvendte, bagside af permanentmagneterne, eller ved at permanentmagneterne er, i forskellig retning magnetiserede, delområder af et enkelt magnetisk legeme. Den anden funktionsdel har ledersystemet, som 20 regel i form af viklinger eller spoler, som er tilknyttet enkelte poler. For at elektromotoren kan løbe, skal strømretningen i de enkelte viklinger vendes, efter en relativ bevægelse af rotor og stator over en bestemt strækning, hvilket kan ske ved mekanisk eller elektro-25 nisk kommutering.

Det er hensigten med opfindelsen at tilvejebringe en elektrisk maskine af den i indledningen nævnte art, som på grund af sin konstruktion kan opbygges med større drejningsmoment- og effekttæthed i forhold til 30 vægt eller volumen end det ses hos maskiner ifølge den kendte teknik.

Udgangepunktet for opfindelsen er en elektrisk maskine, der udviser i kombination følgende træk: 2 DK 173945 B1 a) en stator og en rotor, idet der mellem stato-ren og rotoren er en luftspalte/aktiv flade; b) en af de to bestanddele stator og rotor er forsynet med et ledersystem, og at den anden af de to 5 bestanddele stator og rotor er forsynet med et permanentmagnetisk magnetiseringssystem; c) det permanentmagnetiske magnetiseringssystem har - set fremad i rotationsretningen - en vekslende række af i rotationsretningen magnetiserede parmanent- 10 magneter og magnetisk ledende materialeområder; d) målt i rotationsretningen har permanentmagneterne en med en stigende afstand fra den aktive flade stigende bredde, og de magnetisk ledende områder har en med en stigende afstand fra den aktive flade aftagende 15 bredde; e) de magnetisk ledende områder har hver især en mod den aktive flade vendende magnetflux-udgangsflade, som er mindre end summen af magnetflux-tværsnitsflader-ne for de to tilstødende permanentmagneter, således at 20 magnetfluxen fra permanentmagneterne koncentreres til den aktive flade.

Fra US 3,836,801 kendes en sådan elektrisk elektrisk maskine, hvor statoren er således opbygget, som det er fastlagt ved de førnævnte træk c), d) og e) for 25 rotoren af den elektriske maskine ifølge opfindelsen.

Fra US 4,336,649 er det kendt på den indvendige rotor af en elektrisk maskine - set fremad i rotationsretningen - at tilvejebringe en vekslende række af i rotationsretningen magnetiserede permanentmagneter og 30 magnetisk ledende materialeområder. De magnetisk ledende områder har en magnetflux udgangsflade, som er mindre end summen af magnetfluxtværsnitsfladerne af de to tilstødende permanentmagneter, og permanentmagneterne 3 DK 173945 B1 har, set i rotationsretningen, en let tiltagende bredde i retning væk fra den aktive flade. Magnetfluxkoncen-tration gennem de magnetisk ledende områder til den aktive flade er ikke nævnt i dette skrift.

5 Ovennævnte hensigt opfyldes ifølge opfindelsen med en maskine, der ud over de ovennævnte træk a) - e) omfatter de i krav l's kendetegnende del anførte træk f) " i)·

Det er en i og for sig kendt foranstaltning at TO udforme rotoren af en elektrisk maskine som udvendig rotor med indvendig aktiv flade og med permanentmagnetisk magnetiseringssystem (træk a) og g)). Det er kendt at bygge elektriske maskiner med permanentmagneter, der har en permeabilitet nær permeabiliteten for luft (træk 15 h)). Endelig er det ved elektriske maskiner kendt," set i rotationsretningen, at udforme statorpolfladerne i det væsentlige lige så brede som rotorpolfladerne.

Ved tidligere elektriske maskiner er den magnetiske feltstyrke for permanentmagneterne i magnetise-20 ringssystemet begrænset opadtil af det anvendte permanentmagnetiske materiale, og herved er der givet en øvre grænse for magnetfluxtætheden over den aktive flade.

Når man, efter udtømning af denne parameter, vil øge drejningsmomentet for en kendt elektrisk maskine, skal 25 man øge den aktive flade. Dette går, i forbindelse med en roterende elektrisk maskine, ud på en større diameter eller en større aksial længde.

Ved opfindelsen åbnes en grundlæggende anderledes vej, idet der over den aktive flade, der fører fra 30 rotoren til statoren, opnås en luftspaltefeltstyrke, som ligger væsentligt over remanensfeltstyrken for de anvendte permanentmagneter. "Omsætningsfaktoren" for B-feltet er i det væsentlige bestemt af forholdet mellem 4 DK 173945 B1 størrelsen af magnetfluxtværsnitsfladen for en permanentmagnet og halvdelen af magnetfluxudgangsfladen i den aktive flade for det, på siden af permanentmagneten tilstødende, magnetisk ledende materialeområde. Omsæt-5 ningsfaktoren kan uden problemer være større end 1,2 eller større end 1,3 eller større end 1,5, ja sågar større end 2,0.

Når B-feltet i luftspalten er større, mindskes, 1 tilfælde af samme maskinstørrelse, viklingstallet ved 10 polerne for ledersystemet. På grund af det mindre viklingstal fås en kvadratisk mindre induktion i statoren.

Dette betyder, at der, ved uforandret omdrejningstal i maskinen, kan anvendes en højere strøm, eller den samme strøm kan anvendes ved et højere omdrejningstal, hvor-15 ved maskinens effekt stiger tilsvarende.

I andre tilfælde fås mulighed for at opbygge maskinen eksempelvis kortere aksialt uden at mindske den, i statoren inducerede EMK, og uden at ændre induktionen, således at elektromotoren iøvrigt afgiver den sam-20 me effekt. De omtalte omstændigheder bevirker således tilsammen, at man på grund af opfindelsen kan bygge en elektrisk maskine med samme volumen eller vægt med henholdsvis højere drejningsmoment eller højere effekt - i tilfælde af en elektrisk generator - med højere effekt.

25 Eller udtrykt på en anden måde: Ved krævet effekt kan maskinen være mindre og lettere.

Da den, i den relative bevægelsesretning målte, bredde af permanentmagneterne stiger med stigende afstand fra den aktive flade og da denne bredde, for de 30 magnetisk ledende områder, falder med stigende afstand fra den aktive flade, fås en konstruktiv gunstig konfiguration med små reluktanseffekter og høj materialeudnyttelse.

5 DK 173945 B1

De, mod den aktive flade rettede, magnetfluxud-gangsflader for de magnetisk ledende materialeområder er som regel, i tilfælde af den roterende maskine med aksialt i afstand fra hinanden anbragt rotor og stator, 5 plane, og i tilfælde af den roterende maskine med radialt i afstand fra hinanden anbragt rotor og stator cylindriske, men skal ikke nødvendigvis være dette. Når magnetfluxudgangsfladerne afviger fra disse enkle geometrier skal fornuftigvis blot projektionen af den på-10 gældende flade på den tilsvarende sammenligningsflade for den nævnte enkle geometri betragtes, for at bestemme det i krav 1 nævnte fladeforhold. Som regel er permanentmagneterne i magnetiseringssystemet, set fremad i den relative bevægelsesretning, polet skiftevis, såle-15 des at der efter sydpolen for en første permanentmagnet følger sydpolen for en anden permanentmagnet, efter nordpolen for den anden permanentmagnet følger nordpolen for en tredie permanentmagnet og efter sydpolen for den tredie permanentmagnet følger sydpolen for en fjer-20 de permanentmagnet osv. Der kan dog tænkes konfigurationer, ved hvilke der ikke er givet en sådan streng, vekslende rækkefølge af magnetiseringsretningen for permanentmagneterne.

Ifølge en foretrukket videreudvikling af opfin-25 delsen strækker den, mod statoren vendende, flade af rotoren - set fremad i den relative bevægelsesretning -vekslende mere eller mindre tæt på statoren. Herved kan det opnås, at magnetfluxen for de enkelte magnetiske kredse i maskinen er maksimal ved bestemte relative po-30 sitioner af rotoren og statoren og mindre end maksimal ved andre relative positioner, ved en mindre elektrisk induceret magnetflux er induktionen for maskinen på det tilsvarende tidspunkt mindre, hvilket er gunstigt på 6 DK 173945 B1 det tidspunkt, hvor strømretningen i ledersystemet i statoren vendes. Når den elektrisk inducerede magnetiske flux er maksimal, er, på det tilsvarende tidspunkt eller i det tilsvarende tidsrum, maskinens induktion 5 maksimal,hvilket er gunstigt under det tidsrum, hvor ledersystemet tilføres strøm i samme retning. Dette gælder specielt for udførelsesformer for maskinen, for hvilke der, i tidsrum mellem strømomvendingen i ledersystemet, ikke tidsmæssigt konstant men pulseret tilfø-10 res ledersysternet strøm. De i det foregående omtalte virkninger opnås specielt gunstigt, når de magnetisk ledende områder, på den mod den aktive flade vendende side, i deres midterområde ligger tættere på statoren, altså når bredden af luftspalten på det sted forminds-15 kes. Eller udtrykt på en anden måde: De magnetisk ledende områder er, på den mod den aktive flade vendende side ved sine to mod tilstødende permanentmagneter vendende kanter, udsparet på en sådan måde, at bredden af luftspalten der er større.

20 Tilsvarende virkning kan opnås ved at de magne tisk ledende områder - set fremad i den relative bevægelsesretning - er sammensat af materialer med forskellige magnetiske ledningsevner. Konkret kunne man i midterområdet for hvert af de magnetisk ledende materiale-25 områder anbringe et materiale med større magnetisk ledningsevne og i de to randområder for det magnetisk ledende materialeområde, et materiale med mindre magnetisk ledningsevne.

Fortrinsvis kan permanentmagneterne hver gennem-30 gående bestå af det samme materiale, er altså fortrinsvis hverken i den relative bevægelsesretning eller på tværs af den relative bevægelsesretning filmvis opbygget af forskellige materialer.

7 DK 173945 B1

Specielt foretrukne materialer er materialer på basis af Se-Co (Se = sjældne jordarter, specielt samarium), Fe-Nd og bestemte ferritter. Dette mindsker induktionen for de magnetiske kredse i maski-5 nen.

Fortrinsvis er maskinen ifølge opfindelsen elektronisk kommuteret. Sådanne maskiner udskiller sig specielt ved optimal regulerbarhed og slidfrihed. En sådan elektromotor kan i det enkleste tilfælde forsynes med 10 jævnstrøm, idet der, fortrinsvis i tidsrummene mellem strømvendingen eller vendingen af strømretningen i ledersystemet i statoren, påtrykkes en jævnspænding, som ved hjælp af den elektroniske kommuteringsindretning, for opnåelse af en ønsket regulerbar middelværdi af 15 strømstyrken, til og frakobles eller pulseres. En gunstig lav taktfrekvens fås ved den yderligere i det foregående omtalte høje induktion for maskinen i tidsrummene mellem strømvendingen. Når der til forsyning står en vekselstrømskilde til rådighed, kan elektromotoren 20 forsynes fra en jævnspændingsmellemkreds.

Den elektriske maskine ifølge opfindelsen kan enten have en, i forhold til statoren, bevægelig rotor eller to, i forhold til hinanden, bevægelige funktionsdele, hvoraf ingen er stationær. Det foretrækkes dog, 25 at rotoren er den bevægelige del af den elektriske maskine, specielt da den første funktionsdel ikke skal tilføres nogen strøm.

Når den elektriske maskine er opbygget som en roterende maskine med cylindrisk aktiv flade, kommer 30 principelt de to muligheder, udvendig rotor og indvendig rotor, i betragtning. Udvendig rotoropbygningen foretrækkes med henblik på en størst mulig diameter af den aktive flade og dermed det størst mulige drejnings- 8 DK 173945 B1 moment ved et givent volumen, idet magnetiseringsdelen som regel kræver mindre radial plads end ledersystemet i statoren.

Eftersom den elektriske maskine ifølge opfindel-5 sen foreligger uden magnetisk tilbageslutning på den, fra den aktive flade bortvendende, bagside af magnetiseringssystemet, foretrækkes det, at de permanente magneter og de magnetisk ledende områder er indbyrdes formsluttende forbundet og/eller at der. på den fra den 10 aktive flade bortvendende bagside af magnetiseringssystemet, anbringes en aflastningsdel af magnetisk ikke-ledende materiale. Aflastningsdelen er, i tilfælde af roterende maskiner med cylindrisk aktiv flade i det væsentlige cylindrisk, i tilfældet roterende maskiner med 15 cirkelringformet aktiv flade, i det væsentlige cirkelformet eller cirkelringformet, og i tilfælde af en lineær maskine, i det væsentlige firkantet. Aflastningsdelen kan specielt fordelagtigt fremstilles af kunststof, specielt fiberforstærket kunststof. I tilfælde af 20 en roterende maskine med udvendig rotor er det specielt gunstigt at anbringe en ringformet bandage i aflastningsdelen eller udforme aflastningsdelen helt som en ringformet bandage, som holder elementerne i magnetiseringssystemet sammen imod centrifugalkraften. Aflast-25 ningsdele kan med moderne materialer, specielt fibermateriale eller fiberforstærkede kunststofmaterialer, opbygges med ekstremt høje mekaniske styrker med ringe volumen og ringe vægt.

Opfindelsen og videreudviklingerne af opfindel-30 sen forklares nærmere i det følgende ved hjælp af udførelseseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 skematisk viser en elektrisk maskine, med rotationsbevægelse, i et snit vinkelret på rotationsaksen, idet visse dele er udeladt, 9 DK 173945 B1 fig. 2 en del 1 en elektrisk maskine, med lineær bevægelse eller rotationsbevægelse, i et snit vinkelret på den aktive flade i maskinen og indeholdende den relative bevægelsesretning, 5 fig. 3 en, i forhold til fig. 2 ændret, elek trisk maskine i samme snitbillede, og fig. 4 en grafisk fremstilling af ændringen af induktionen i maskinen ifølge fig. 3, ved forskellige relative positioner af rotor og stator.

70 De, i fig. 1-3 skematisk viste, maskiner kan en ten være en strømgenerator eller en elektromotor. Den følgende beskrivelse henvender sig i første række til elektromotortilfældet, idet dog forståelsen af en tilsvarende opbygget generator på baggrund heraf vil stå 15 til rådighed for en gennemsnitsfagmand.

Den, i fig. 1 viste, elektromotor 2 er en udvendig rotormotor, hvori en, i det væsentlige rørformet, udvendig rotor 4 kan rotere omkring en indvendig, i det væsentlige cylindrisk stator 6 i elektromotoren 20 2. Statoren 6 har ringformet fordelte statorpoler 8, som set i omkredsretningen skiftevis er en elektromagnetisk nordpol eller sydpol. Polerne 8 er hver forsynet med en vikling 10, og viklingerne 10 danner ledersystemet i motoren 2.

25 På rotoren 4 er der indvendigt anbragt perma nentmagneter 12, som i fig. l's snit er vist trekantede med radialt indad vendende spidser, idet naboperma-nentmagneter 12 radialt udvendigt støder mod hinanden med deres kanter. I omkredsretningen er der mellem hver 30 af permanentmagneterne 12 anbragt magnetisk ledende materialeområder 14, som er vist i fig. l's snit, og som i det væsentlige er trekantede med radialt udadven-dende spidser. Permanentmagneterne 12 og materialeom- 10 DK 173945 B1 råderne 14 har, set under ét 1 fig. l's snit, en cirkelringformet konfiguration og danner magnetiseringssystemet 16 i motoren 2. Radialt udvendigt er permanentmagneterne 12 og materialeområderne 14 omgivet 5 af en, i det væsentlige cirkelformet, en eller flere gange omlagt, bandage 18, som eksempelvis består af, i det væsentlige i omkredsretningen forløbende, glasfibre, kulfibre, Kevlar-tråde eller kunststof eller med sådanne fibre forstærket kunststof.

10 Mellem inderomkredsen af rotoren 4 og yderom kredsen af statoren 6 befinder sig en, i det væsentlige cylindrisk, aktiv flade med en radial bredde a, som iøvrigt betegnes som luftspaltebredde. Den aktive flade er strengt taget ikke nogen to-dimensional flade 15 men en "aktiv film" med en tykkelse, målt vinkelret på den relative bevægelsesretning, som ikke nødvendigvis overalt er den samme.

Målt i omkredsretningen har de enkelte poler 8 tilnærmelsesvis samme bredde som materialeområderne 14 2o radialt udvendigt derfor.

Permanentmagneterne 12 består hver hovedsagelig ellér helt af det samme materiale og er i det væsentlige magnetiseret i omkredsretningen for rotoren 4, som antydet ved de indtegnede pile, således at der, 25 set 1 omkredsretningen, efter en permanentmagnet 12 med en nordpol, der peger med urets omløbsretning, følger en permanentmagnet 12 med en nordpol, der peger mod urets omløbsretning osv. Da summen af magnetflux-tværsnitsfladerne for de to i omkredsretningen tilstø-30 dende permanentmagneter 12, for hvert betragtet materialeområde 14, er større end magnetfluxudgangsfladen 22 i den aktive flade 24, forekommer der i den aktive flade 24 en magnetisk feltstyrke, der ligger væsent- 11 DK 173945 B1 ligt over remanensfeltstyrken for permanentmagneterne 12.

En, på den udvendige omkreds af statoren 6 be-fæstiget, føler 26 reagerer på magnetfelterne for de 5 permanentmagneter 12, der bevæger sig forbi, hvorved den relative position af rotoren 4 og statoren 6 detekteres. Signalerne fra føleren 26 tilføres en styreenhed 28, som ompoler en forsynings;]ævnspænding til ledersystemet på det tidspunkt, hvor, som i fig. l 10 vist, hver af statorpolerne 8 befinder sig præcis midt over for materialeområderne 14. Alternativt kan man anbringe en ring, som roterer sammen med rotoren 4, med styringspermanentmagneter, på hvilken føleren 26 reagerer.

15 Når maskinen er opbygget som en generator, kræ ves ingen elektronisk styring til kommutering, men den kan foreligge, for, så at sige, at ensrette den genererede strøm i generatoren.

Fig. 2 og 3 viser endnu engang de omtalte grund-20 læggende forhold i større målestok og anskueliggør yderligere tilføjede foretrukne enkeltheder. Den viste fremstilling af rotoren 4 i et plan kan man enten forstå som en afvikling af en rotationsmotor ifølge fig. 1 eller som en fremstilling af linear motor 2.

25 Her er indtegnet de magnetiske fluxlinier 30 som hører til et af motoren 2's magnetiske kredsløb, som består af en permanentmagnet 12, et halvt materialeområde 14 til venstre derfor, et halvt materialeområde 14 til højre derfor og to halve elektromagneter 30 8, 10. løvrigt er der, ved en permanentmagnet 12, på to steder indtegnet magnetfluxtværsnitsflader 21 vinkelret på den aktive flade 24. Den pågældende tværsnitsflade 21 kan man forestille sig som en projek- 12 DK 173945 B1 tion af den pågældende tilslutningsflade mod det tilstødende materialeområde 14 i den relative bevægelsesretning. Man erkender magnetfluxkoncentrationen fra magnetfluxtværsnitsfladerne 21 i permanentmagneten 12 5 til den tilsvarende del i den aktive flade 24.

løvrigt ses at permanentmagneterne 12 hver på begge sider har en, i den relative bevægelsesretning 32 udragende, fjer 34, hvormed de indgriber i tilsvarende noter 30 i materialeområderne 14. Ved montage 10 bliver permanentmagneterne 12 og materialeområderne 14 skubbet sammen vinkelret på tegningsplanet i fig. 2.

På denne måde opstår en indbyrdes formsluttende forankring af permanentmagneterne 12 og materialeområderne 14. Specielt ved mindre højt belastede motorer kan den, 15 til bandagen i fig. 1 svarende, aflastningsdel 18 være mindre stærk eller undværlig.

Yderligere er indtegnet muligheden for, at materialeområderne 14 i midterområdet består af et materiale 36 med meget høj magnetisk ledningsevne og i 20 hvert af deres, i fig. 2 indtegnede, venstre og højre randområder består af et materiale 38 med mindre magnetisk ledningsevne.

X fig. 3 er vist en udførelsesform ved hvilken, i modsætning til de tidligere beskrevne udførelsesfor-2 5 mer, den mod statoren 6 vendende flade af rotoren 4 er udformet således, at bredden a af luftspalten, i midterområdet af materialeområdet 14 er mindre end i randområderne for materialeområderne 14. Herved fås fremspringsområder 40, som strækker sig nærmere mod den 30 anden funktionsdel 6 end områderne derimellem. Herved opnås at motorens induktion, i stillingen vist i fig.

3a, er specielt lille, hvilket fremmer en hurtig strøm-opvoksning 1 viklingen 10 efter spændingsomvendingen DK 173945 B1 13 ved hjælp af styreenheden 28. Når derimod, som vist i fig. 3b, hver af polerne 8 med midten ligger over for den, mod den aktive flade 24 vendende, i givet fald affladede, spids af en permanentmagnet 12, er induk-5 tionen i motoren højere, hvilket specielt er gunstigt ved forsyning af motoren med pulseret jævnstrøm. Disse forhold er anskueliggjort grafisk i fig. 4.

Claims (11)

1. Elektrisk maskine (2), som udviser følgende træk: a) en stator (6) og en rotor (4), idet der mel- 5 lem statoren (6) og rotoren (4) er en luftspalte/aktiv flade (24); b) en af de to bestanddele stator (6) og rotor (4) er forsynet med et ledersystem (10), og at den anden af de to bestanddele stator (6) og rotor (4) er 1. forsynet med et permanentmagnetisk magnetiseringssystem; c) det permanentmagnetiske magnetiseringssystem har - set fremad i rotationsretningen (32) - en vekslende række af i rotationsretningen (32) magnetiserede 15 parmanentmagneter (12) og magnetisk ledende materialeområder (14); d) målt i rotationsretningen har permanentmagneterne (12) en med en stigende afstand fra den aktive flade (24) stigende bredde, og de magnetisk ledende om- 20 råder (14) har en med en stigende afstand fra den aktive flade (24) aftagende bredde; e) de magnetisk ledende områder (14) har hver især en mod den aktive flade (24) vendende magnetflux-udgangsflade (22), som er mindre end summen af 25 magnetflux-tværsnitsfladerne (21) for de to tilstødende permanentmagneter (12), således at magnetfluxen fra permanentmagneterne (12) koncentreres til den aktive flade (24), kend etegnet ved følgende træk: f) statoren (6) er forsynet med ledersystemet 30 (10), og rotoren (4) er forsynet med det permanentmag netiske magnetiseringssystem; DK 173945 B1 g) rotoren (4) er udformet som en udvendig rotor med indvendig aktiv flade (24); h) permanentmagneterne (12) består af et materiale med en permeabilitet nær permeabiliteten for 5 luft; i) målt i rotationsretningen har polerne (8) af statoren (6) hver især omtrent samme bredde som magnetflux-udgangsfladen (22) af de magnetisk ledende områder (14).

2. Elektrisk maskine ifølge krav 1, k ende- tegnet ved, at permanentmagneterne (12), set i tværsnit vinkelret på rotationsaksen af rotoren (4), er i det væsentlige trekantede.

3. Elektrisk maskine ifølge krav 1 eller 2, 15 kendetegnet ved, at de magnetisk ledende områder, set i tværsnit vinkelret på rotationsaksen af rotoren (4), er i det væsentlige trekantede.

4. Elektrisk maskine ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at permanentmagneterne (12) 20 hver gennemgående består af det samme materiale.

5. Elektrisk maskine ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet ved, at de magnetisk ledende områder (14) - set fremad i rotationsretningen (32) - er sammensat af materialer med forskellige magnetiske led- 2. ningsevner.

6. Elektrisk maskine ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den kommu-teres elektronisk.

7. Elektrisk maskine ifølge et eller flere af 30 kravene 1-6, kendetegnet ved, at den mod statoren (6) vendende overflade af rotoren (4) - set fremad i rotationsretningen (32) - vekslende strækker sig mere eller mindre tæt på statoren (6). DK 173945 B1

8. Elektrisk maskine ifølge krav 7, k ende-tegnet ved, at hvert af de magnetisk ledende områder (14) i midten har et fremspring (40), der strækker sig tættere på statoren (6).

9. Elektrisk maskine ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at permanentmagneterne (12) og de magnetisk ledende områder (14) er indbyrdes formsluttende forbundet.

10. Elektrisk maskine ifølge et eller flere af 10 kravene 1-9, kendetegnet ved, at der, på den fra den aktive flade (24) bortvendende bagside af permanentmagneterne (18) og de magnetisk ledende områder (14), er anbragt en aflastningsdel (18) af magnetisk ikke ledende materiale. 15 il. Elektrisk maskine ifølge krav 10, k e n - detegnet ved, at aflastningsdelen (18) er fremstillet af, fortrinsvis fiberforstærket, kunststof.

12. Elektrisk maskine ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at aflastningsdelen (18) 2o har en, om rotoren (4) omlagt, bandage.